UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 153
Offentligt

HANDLEPLAN TIL EN BEDRE

LÆRERUDDANNELSE

10 AMBITIONER

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

HANDLEPLAN TIL EN BEDRE LÆRERUDDANNELSE

– 10 AMBITIONER

Lærer er noget af det ﬁneste og vigtigste, man

kan blive.

Samtidig er læreruddannelsen uden

sammenligning Danmarks mest omdiskuterede

videregående uddannelse. Det er naturligt, da

uddannelsen har betydning for hele Danmark, for

alle generationer og for vores fremtid. Der er brug

for større politisk og samfundsmæssig anerkendelse

af lærerne, ligesom der er brug for hele tiden at

udvikle læreruddannelsen, så alle børn og unge

møder professionelle og engagerede lærere i deres

skole.

Som rektorer for professionshøjskolerne med

ansvar for læreruddannelsen i det daglige vil vi gå

foran. Når læreruddannelsen skal udvikles, er der

ikke brug for hurtige løsninger, myter og interesse-

kampe, men for et solidt videre udviklingstræk i de

spor, der er lagt ud med reformen af læreruddannel-

sen i 2013.

Den ﬁreårige læreruddannelse fra 2013 er langt hen

ad vejen en rigtig god uddannelse. Men her hvor

første årgang af de nye lærere er dimitteret, er det

også tydeligt, at der er områder, hvor uddannelsen

kan blive bedre.

På professionshøjskolerne er vi allerede i gang, men

der er brug for, at ﬂere bidrager. Læreruddannelsen

skal udvikles i et bredt og målrettet samarbejde

mellem professionshøjskoler, kommuner, politikere,

studerende samt folkeskolens mange parter og

interessenter.

Danske Professionshøjskoler 2018

Professionshøjskolerne spiller med denne handle-

plan ud med 10 ambitioner for læreruddannelsen.

Sammen med undervisere og ledere på alle lærerud-

dannelser i hele landet har vi sat gang i vores del af

arbejdet.

Vi inviterer hermed alle interessenter i læreruddan-

nelsen til dialog og samarbejde om den fortsatte

udvikling af læreruddannelsen – en opgave, som

kun kan løses i et stærkt nationalt fællesskab.

UDGIVET AF

LAYOUT

FOTOGRAF

Bulldog and Partners

Carsten Lundager

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

REFORMEN FRA 2013 VIRKER

– LAD OS FORTSÆTTE UDVIKLINGEN

Den nuværende læreruddannelse trådte i kraft i 2013. Intentionen bag læreruddannelsen

2013 var samlet set at gøre uddannelsen mere professionsrettet – altså at styrke de nye

læreres kompetencer i forhold til at undervise i folkeskolen med alt, hvad det indebærer.

Reformen af læreruddannelsen har allerede her efter

første gennemløb ført til markante forbedringer på

en række områder. Optaget har været stigende

siden 2013, ansøgernes karaktergennemsnit er

steget, praktikken er styrket, nærheden til skolerne

er øget, og de studerendes faglige niveau er løftet

målt på deres karakterer gennem uddannelsen.

Der er generelt tilfredshed hos aftagerne i kommu-

nerne med det større fokus på lærernes undervis-

ningskompetence og den tættere kontakt til folke-

skolen.

Læreruddannelsen understøttes i dag i langt højere

grad end tidligere af dansk og international forskning.

Det sker blandt andet med afsæt i den ret og pligt til at

lave praksisnær og anvendelsesorienteret forskning,

som professionshøjskolerne ﬁk i 2013 – samme år som

reformen af læreruddannelsen. Professionshøjskolerne

har omfattende formaliserede samarbejder med

danske og internationale universiteter. Der er i øjeblik-

ket mere end 50 forskningsprojekter i gang vedrørende

folkeskole og læreruddannelse med deltagelse af

professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og

universiteter.

Selvom der er skabt gode resultater, er der stadig et

uudnyttet potentiale til en endnu bedre læreruddan-

nelse inden for den nuværende ﬁreårige ramme på

professionshøjskolerne.

Den internationale læreruddannelsesforskning siger

klart, at det er indholdet af læreruddannelsen, der gør

en forskel for de lærerstuderendes faglige og professio

nelle niveau – ikke uddannelsens længde, struktur eller

institutionelle placering. Der er således ikke et quick ﬁx

til en fremragende læreruddannelse, men kun et langt

kontinuerligt udviklingstræk. Lad os fortsætte og

styrke det sammen.

Harald Mikkelsen

VIA University College

Birthe Friis Mortensen

University College SYD

Stefan Hermann

Københavns

Professionshøjskole

Camilla Wang

Professionshøjskolen

Absalon

Der kan især fremhæves

ﬁre konkrete

forandringer

i forhold til den tidligere

læreruddannelse:

Der blev indført prøver i praktikdelen

Der blev etableret kompetencemål i

alle fag med fokus på lærerens kompe-

tence til at undervise i sine fag

Uddannelsen blev tilrettelagt i

moduler for at skabe større valgfrihed

og ﬂeksibilitet for den studerende

Der blev indført skærpede optagel-

seskrav, herunder et karaktergennem-

snit på 7 ved optagelse i kvote 1 eller

optagelsessamtale ved optagelse i

kvote 2

Erik Knudsen

University College

Lillebælt

Lene Augusta Jørgensen

University College

Nordjylland

Med venlig hilsen

Rektorerne på professionshøjskolerne

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

10 AMBITIONER FOR

LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE EN

AF DE MEST SØGTE UDDANNELSER

LÆRERUDDANNELSEN

6. LÆRERUDDANNELSEN SKAL

UNDERSTØTTE FAGLIG FORDYBELSE

LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE

ET KRÆVENDE FULDTIDSSTUDIE MED

ET HØJT LÆRINGSUDBYTTE

LÆRERUDDANNELSEN SKAL

VÆRE PÅ FORKANT MED TEKNOLOGI

I FOLKESKOLEN

LÆRERUDDANNELSEN SKAL UDVIKLE

LÆRERE MED STÆRK PERSONLIG OG

PROFESSIONEL AUTORITET

8. LÆRERUDDANNELSEN SKAL

VÆRE MERE TVÆRPROFESSIONEL

ABC

LÆRERUDDANNELSEN OG FOLKESKOLEN

SKAL RYKKE TÆTTERE SAMMEN

LÆRERUDDANNELSEN SKAL

UDDANNE LÆRERE TIL HELE DANMARK

LÆRERUDDANNELSEN SKAL BYGGE

PÅ DEN BEDSTE FORSKNING

10.

LÆRERUDDANNELSEN SOM

UDVIKLINGSLABORATORIUM FOR

GOD UNDERVISNING

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE

EN AF DE MEST SØGTE UDDANNELSER

Lærere har stor betydning for både vores børn og unge og for vores samfund. Det er

derfor helt afgørende, at mange og dygtige unge har lyst til at blive lærere. Derfor

er det glædeligt, at det igen er blevet attraktivt at søge ind på læreruddannelsen, og

at ansøgernes karaktergennemsnit er steget.

• Antallet af 1. prioritetsansøgere er

steget med 28 procent

fra 2.512 i 2014 til

3.226 i 2016. Læreruddannelsen er pt. den

7. mest søgte

uddannelse i Danmark

målt på 1.prioritetsansøgninger. Lærerud-

dannelsen er mere søgt end uddannelser

som for eksempel jura og psykologi.

• Karakterniveauet ved optagelse på

læreruddannelsen er steget. Adgangskra-

vet på 7 ved optagelse i kvote 1 er højere

end på mange andre uddannelser, for

eksempel kandidatuddannelser i økonomi

og inden for it- og ingeniørområdet.

1. LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE

EN AF DE MEST SØGTE UDDANNELSER

•En analyse fra Danmarks Evalueringsin-

stitut (EVA) viser, at optagelsessamtaler-

ne i kvote 2 virker efter hensigten, da de

har bidraget til at tiltrække og fastholde

ﬂere dygtige studerende samt mindsket

frafaldet på læreruddannelsen

¹ Danmarks Evalueringsinstitut EVA, december 2017,

Eﬀekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

1. Læreruddannelsen skal være en af de mest søgte uddannelser

HANDLING

Professionshøjskolerne opfordrer til, at alle formelle parter omkring skolen

og læreruddannelsen betoner lærerjobbets vigtighed, og at de i ord og

handling anerkender og understøtter lærernes opgave og arbejde. De unge

lytter nemlig til politikere, den oﬀentlige debat og deres forældre, når de

vælger uddannelse, ligesom de unge forholder sig til det arbejde, der venter

på den anden side.

Professionshøjskolerne vil afsøge, om KL og Danmarks Lærerforening (DLF)

vil deltage sammen med professionshøjskolerne i en fælles national kam-

pagne om at tiltrække studerende til læreruddannelsen.

Professionshøjskolerne vil styrke samarbejdet med ungdomsuddannelsesin-

stitutionerne om studiepraktik, brobygning mv. Unges mulighed for at få

konkrete erfaringer med forskellige uddannelser påvirker deres uddannel-

sesvalg.

Professionshøjskolerne vil videreudvikle optagelsessamtalerne med afsæt i

de positive erfaringer, der allerede er opnået og anbefalingerne i EVA’s

evaluering².

² Danmarks Evalueringsinstitut EVA, december 2017,

Eﬀekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE ET

KRÆVENDE FULDTIDSSTUDIE MED ET

HØJT LÆRINGSUDBYTTE

Læreruddannelsen er tilrettelagt som et fuldtidsstudie, men det modsvares ikke

altid af de studerendes indsats. Arbejdsindsatsen undervejs i studiet har stor betyd-

ning for de studerendes læringsudbytte, og vi skal sikre, at de studerende er enga-

gerede og yder en stor indsats gennem hele uddannelsen.

• Professionshøjskolerne har

igangsat tiltag for at hæve

studieintensiteten. Ifølge

data fra professionshøjsko-

lernes studentertilfredsheds-

undersøgelser er studieinten-

siteten på læreruddannelsen i

positiv udvikling.

2. LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE ET

KRÆVENDE FULDTIDSSTUDIE MED ET

HØJT LÆRINGSUDBYTTE

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

2. Læreruddannelsen skal være et krævende fuldtidsstudie med et højt læringsudbytte

HANDLING

Professionshøjskolerne følger studieintensiteten på læreruddannelsen tæt,

og vi forpligter os på at øge studieintensiteten år for år.

Professionshøjskolerne vil sikre, at der etableres en langt tættere kontakt

til og opfølgning på den enkelte studerende.

Professionshøjskolerne vil sikre, at de studerende får mere og bedre feed-

back fra undervisere og medstuderende. Faglig og studierettet feedback

har stor betydning for de studerendes studieaktivitet og læringsudbytte.

Professionshøjskolerne vil indlægge ﬂere øvelses- og træningsbaserede

forløb i og rundt om den daglige undervisning, end der er i dag. Vi ved fra

andre uddannelser, at det er med til at hæve studieintensiteten.

Professionshøjskolerne ser et behov for færre, men større og mere kræven-

de prøver, der fremmer en større arbejdsindsats og en mere kontinuerlig

faglig fordybelse hos de studerende. Prøveformerne har stor betydning for,

hvor krævende de studerende oplever studiet og for deres faglige og

studiemæssige prioriteringer.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

�½.

LÆRERUDDANNELSEN SKAL UDVIKLE LÆRERE

MED STÆRK PERSONLIG OG PROFESSIONEL

AUTORITET

Lærere er eksperter i undervisning. Men god undervisning gør ikke alene en god lærer. Lærerjob-

bet i dag er komplekst og omfattende med krav om at kunne håndtere mange forskellige opga-

ver i og omkring undervisningen. Læreres professionelle autoritet og kunnen er en kombination

af viden om deres fag, kompetence til at undervise og kompetence til at få både klassen og den

enkelte elev til at vokse på et videnbaseret grundlag. Derudover skal lærere have et professio-

nelt fundament for opgaver som teamsamarbejde, forældresamarbejde, samarbejde med den

øvrige omverden, trivselsproblemer, konﬂiktløsning mv. Hertil kommer ikke mindst, at lærerne i

deres autoritet skal tage afsæt i og udfolde folkeskolens formål, hvormed de skal repræsentere

den dannelse, samfundet anser for almengyldig.

• Med den tydeligere professi-

onsorientering af

læreruddan-

nelsen fra 2013

ruster lærerud-

dannelsen de studerende bedre

end tidligere til de læreropga-

ver, der er en forudsætning for

selve undervisningen.³

³ Evaluering af kompetencemålsstyring af

læreruddannelsen 2016

3. LÆRERUDDANNELSEN SKAL UDVIKLE

LÆRERE MED STÆRK PERSONLIG OG

PROFESSIONEL AUTORITET

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

3. Læreruddannelsen skal udvikle lærere med stærk personlig og professionel autoritet

HANDLING

Professionshøjskolerne forpligter sig til at lægge mere vægt på

udvikling af de studerende som myndige fagpersoner, der virker

med stærk professionel autoritet i folkeskolen og udadtil. Dette

skal sikres gennem hele uddannelsen i et tæt samarbejde mellem

undervisningsfag, lærerens grundfaglighed og praktik. Denne

kompetence skal beskrives særskilt i bekendtgørelsen og bør være

ECTS-belagt.

Professionshøjskolerne vil påse, at de studerendes bachelorprojek-

ter omhandler relevante faglige og professionsfaglige udfordringer

– ikke mindst i de fag hvori de opnår undervisningskompetence. De

studerende opnår hermed kompetence til ikke bare at udøve, men

også udvikle professionen og deres professionelle virke.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

�½.

ABC

LÆRERUDDANNELSEN OG FOLKESKOLEN

SKAL RYKKE TÆTTERE SAMMEN

Læreruddannelsen og folkeskolen fungerer som et stærkt gensidigt udviklingsfælles-

skab. De lærerstuderende møder undervejs i deres uddannelse folkeskolen på mange

forskellige måder som led i at udvikle deres professionelle kompetencer. Samtidig er

der et tæt samarbejde mellem lærere i folkeskolen og undervisere i læreruddannelsen

om faglig og pædagogisk udvikling.

• Læreruddannelsen fra 2013 er

rykket langt

tættere på folkesko-

len

end tidligere, ligesom de stude-

rende bliver bedre rustet til at

fungere som lærere i folkeskolen⁴.

• Læreruddannelsen er professions-

orienteret. Det understøttes af, at

mere end halvdelen af underviserne

på læreruddannelsen har en lærer-

uddannelse bag sig og har under-

visningserfaring fra folkeskolen.

⁴

Evaluering af kompetencemålsstyring af

læreruddannelsen 2016

4. LÆRERUDDANNELSEN OG FOLKESKOLEN

SKAL RYKKE TÆTTERE SAMMEN

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

4. Læreruddannelsen og folkeskolen skal rykke tættere sammen

HANDLING

Professionshøjskolerne vil invitere kommuner og skoler til et

endnu tættere samarbejde om praksistilknytningen i lærerud-

dannelsen.

Professionshøjskolerne vil appellere til, at kommunerne

prioriterer, at de lærere, der har lærerstuderende i praktik, har

en praktikvejlederuddannelse, som det også er tiltænkt.

Der er behov for en revision af færdigheds- og vidensmålene,

så de svarer bedre til behovene i folkeskolen.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

�½.

LÆRERUDDANNELSEN SKAL

BYGGE PÅ DEN BEDSTE FORSKNING

En fagligt stærk profession baserer sit virke på et solidt forskningsgrundlag. Profes-

sionsrelevant forskning med en høj grad af omsætning til praksis forudsætter en

tæt sammenhæng mellem forskningsaktiviteter, undervisning og praksissamarbej-

de. Det sikres ikke mindst ved, at forsker, underviser og praksisudvikler som hoved-

regel er én og samme person.

• Derfor er det af stor betydning, at professions-

højskolerne ﬁk

forskningsret og -pligt

gennem

en lovændring i 2013, om end bevillingen indtil

videre er beskeden.

• Professionshøjskolerne har opbygget prak-

sisnære forskningsmiljøer i læreruddannelsen

med afsæt i

folkeskolens udviklingsbehov.

• Professionshøjskolerne har etableret tætte og

vidtforgrenede

forskningssamarbejder

indbyr-

des og med både danske og udenlandske univer-

siteter.

5. LÆRERUDDANNELSEN SKAL BYGGE

PÅ DEN BEDSTE FORSKNING

• Professionshøjskolernes forskning har bidraget

til mere anvendelsesorienteret forskning målret-

tet folkeskolens behov. Professionshøjskolernes

forskning omsættes til praksis gennem lærerud-

dannelsen samt efter- og videreuddannelsen af

lærere, ledere i skolen og andet pædagogisk

personale som for eksempel pædagoger.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

5. Læreruddannelsen skal bygge på den bedste forskning

HANDLING

Professionshøjskolerne fortsætter opbygningen af forsk-

ningsmiljøer og -samarbejder med et skarpt øje på, at

forskningen kan bidrage til udvikling af folkeskolen, og at

forskningen omsættes gennem læreruddannelsen og efter-

og videreuddannelsen, så både nuværende og nye lærere i

stigende grad arbejder på et forskningsbaseret grundlag.

Professionshøjskolerne vil afsøge muligheden for et part-

nerskab med Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Undervisningsministeriet og KL om den langsigtede opbyg-

ning af en stadigt bedre forskningsunderbygget lærerud-

dannelse på professionshøjskolerne.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

LÆRERUDDANNELSEN SKAL UNDER-

STØTTE FAGLIG FORDYBELSE

De lærerstuderende skal have mulighed for at fordybe sig i længere forløb for at blive dygtige

lærere. Læreruddannelsen skal have en god balance mellem ﬂeksibilitet og valgmuligheder for

den enkelte studerende og en klar faglig progression og rød tråd gennem uddannelsen. Den

balance er ikke helt på plads i læreruddannelsen fra 2013.

• Professionshøjskolerne har løbende

arbejdet med at ﬁnde måder at tilrette-

lægge læreruddannelsen på inden for

den nye modulstruktur, så der sikres

bedst mulig sammenhæng, progression

og mulighed for faglig fordybelse for de

studerende.

• Professionshøjskolerne har afprøvet

forskellige proﬁllærermodeller, hvor

udvalgte undervisningsfag bindes

sammen, og hvor uddannelsesforløbet

er strammere fastlagt. Den større

ECTS-ramme til bachelorprojektet

har

givet en ny mulighed for de studerende

til at fordybe sig fagligt inden for deres

interesseområder i uddannelsen.

6. LÆRERUDDANNELSEN SKAL

UNDERSTØTTE FAGLIG FORDYBELSE

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

6. Læreruddannelsen skal understøtte faglig fordybelse

HANDLING

Professionshøjskolerne anbefaler, at læreruddannelsen tilrettelægges med

færre, men større og mere krævende prøver. Det vil skabe bedre rammer

for de studerendes faglige fordybelse og bedre muligheder for at teste

dybden og bredden af de studerendes kompetencer, færdigheder og viden.

Professionshøjskolerne vil arbejde videre med tilrettelæggelsesformer, der

skaber gode rammer for faglig sammenhæng og fordybelse. Det kan være

proﬁllærerforløb, hvor de studerende vælger beslægtede fag og dermed

konsoliderer fagligheden.

Professionshøjskolerne foreslår, at de studerende skal have bedre mulighe-

der for at vælge to undervisningsfag⁵, for at styrke fagligheden og give

bedre mulighed for længere faglige forløb i undervisningsfagene.

⁵

I 2013 vedtog forligskredsen en norm på tre undervisningsfag.

Med to undervisningsfag, vil der være ﬂere ECTS til det enkelte fag.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

�½.

LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE PÅ

FORKANT MED TEKNOLOGI I FOLKESKOLEN

Vi er midt i en teknologisk omstilling af vores samfund, som har og får stor betydning for os

som mennesker og for samfundets, herunder arbejdsmarkedets udvikling. Den omstilling

ﬁnder også sted i folkeskolen og dermed også i læreruddannelsen. Historisk set har folkesko-

lens forhold til digitalisering og teknologi været ujævn og usikker i relation til elevernes lære-

processer og lærerens undervisning. Sandsynligvis fordi man aldrig har satset på en ambitiøs

og samtidig udvikling af praksis i folkeskolen og praksis i læreruddannelsen, der sikrer, at

digitalisering og brug af teknologier drives af didaktiske og pædagogiske hensyn og ikke

omvendt.

• Professionshøjskolerne er i

stigende omfang involveret i

udviklings- og implementeringspro-

jekter om digitalisering og teknolo-

gi i folkeskolen. Det gælder alt fra

læringsplatforme til udvikling af et

nyt teknologifag.

• Professionshøjskolernes Centre

for Undervisningsmidler er en vigtig

driver for udvikling og omsætning

digitale læremidler

– ofte i tæt

samarbejde med lærere og elever i

folkeskolen.

7. LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE PÅ

FORKANT MED TEKNOLOGI I FOLKESKOLEN

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

7.Læreruddannelsen skal være på forkant med teknologi i folkeskolen

HANDLING

Professionshøjskolerne foreslår en markant

national teknologisatsning målrettet lærer-

uddannelsen med henblik på udvikling af

folkeskolen.

Satsningen skal styrke læreruddannelsens

kapacitet både i forhold til kompetenceud-

vikling og udstyr. Det vil ruste lærerne langt

bedre end i dag til konstruktivt og kritisk at

udvikle folkeskolen og undervisningen i

interaktion med samfundsudviklingen inden

for det digitale og teknologiske område.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

�½.

LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE

MERE TVÆRPROFESSIONEL

Lærere arbejder tæt sammen med pædagoger og andre fagprofessionelle om elevernes

trivsel, udvikling og læring. Lærere arbejder ligeledes sammen med for eksempel socialrådgi-

vere, når børn eller familier har særlige behov. Med skolereformens element ’åben skole’ skal

lærere kunne samarbejde med mange forskellige aktører i samfundet omkring skolen. ECTS til

tværprofessionelle elementer blev imidlertid ikke

integreret i læreruddannelsen med 2013-reformen,

så i dag ligger tværprofessionelle aktiviteter

uden for de formelle ECTS-rammer.

• Professionshøjskolerne har

etableret forskellige modeller og

forløb, hvor lærerstuderende får

mulighed for at arbejde sammen

med pædagog- og/eller andre

professionsbachelorstuderende,

men forløbene har ikke tilstræk-

keligt omfang.

8. LÆRERUDDANNELSEN SKAL VÆRE

MERE TVÆRPROFESSIONEL

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

8. Læreruddannelsen skal være mere tværprofessionel

HANDLING

Professionshøjskolerne foreslår, at det tværpro-

fessionelle skal have plads som et ECTS-belagt

element i læreruddannelsen, ligesom det skal

have selvstændige kompetencemål.

Der bør især være fokus på læreruddannelsens

samarbejdsﬂader med pædagoguddannelsen.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

�½.

LÆRERUDDANNELSEN SKAL UDDANNE

LÆRERE TIL HELE DANMARK

Alle børn og unge i Danmark skal gå i en god folkeskole med uddannede lærere, der

giver motiverende undervisning og fremmer deres personlige, faglige og sociale

udvikling – det gælder fra Hjørring til Vordingborg. Derfor er det vigtigt, at lærerud-

dannelsen udbydes i alle dele af Danmark.

• Professionshøjskolerne udbyder

læreruddannelsen i

alle dele af Dan-

mark

og har siden 2013 udviklet nye

udbudsformer – blandt andet meritlæ-

reruddannelsen – med henblik på at

afhjælpe lærermanglen.

• Konkret udbydes læreruddannelsen

på

15 campusser

og ﬁre såkaldte

uddannelsesstationer fordelt i hele

landet. Hertil kommer e-læringsudbud

og uddannelsessamarbejder med

speciﬁkke kommuner.

• Siden

2008

er både antallet og ande-

len af lærerstuderende, der blev opta-

get uden for storbyerne København,

Aarhus, Odense og Aalborg steget, og

ligger i

2017

på en tredjedel af alle

lærerstuderende.

9. LÆRERUDDANNELSEN SKAL

UDDANNE LÆRERE TIL HELE DANMARK

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

9. Læreruddannelsen skal uddanne lærere til hele Danmark

HANDLING

Professionshøjskolerne vil fortsat sikre

og udvikle det brede geograﬁske udbud

af læreruddannelsen og meritlærerud-

dannelsen.

Vi arbejder for at øge optaget af lærer-

studerende i alle dele af Danmark.

Der er 15 udbud af

læreruddannelser

i Danmark:

Esbjerg

Frederiksberg

Haderslev

Hjørring

Jelling

København

Nørre Nissum

Odense

Roskilde

Rønne

Silkeborg

Skive

Vordingborg

Aalborg

Aarhus

OVERSIGT OVER

LÆRERUDDANNELSER

I DANMARK

Fra august 2018

kan man tage dele af

læreruddannelsen på

uddannelsesstationer i:

Fredericia

Helsingør

Holstebro

Randers

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

10.

LÆRERUDDANNELSEN SOM UDVIKLINGS-

LABORATORIUM FOR GOD UNDERVISNING

Læreruddannelsen er særlig på den måde, at samtidig med der undervises i fag og undervis-

ning, bør selve måden, der undervises på, være eksemplarisk. En underviser i læreruddannelsen

er meget mere end formidler af et stof. Underviseren er også rollemodel for den lærerstuderen-

de i forhold til at praktisere god undervisning.

• Der er behov for at udvikle og

innovere undervisning i folkesko-

len, så børn og unge møder en

motiverende folkeskole med nye

læringsformer, der styrker alle

børns faglige læringsniveau og

sociale udvikling.

• God undervisning er derfor et

anliggende for underviserfællesska-

ber og ikke alene for den enkelte

underviser.

• Professionshøjskolerne arbejder

med at styrke systematisk udvikling

af god undervisning, der samlet set

løfter læreruddannelsen og alle

studerendes udbytte.

10. LÆRERUDDANNELSEN SOM

UDVIKLINGSLABORATORIUM FOR

GOD UNDERVISNING

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

10.Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning

HANDLING

Professionshøjskolerne foreslår, at der på nationalt

niveau investeres i et udviklingsforløb i lærerud-

dannelsen med henblik på den fortsatte udvikling

af underviserkompetencer og undervisningsformer,

der i endnu højere grad end i dag kan gøre lærerud-

dannelsen til et udviklingslaboratorium for god

undervisning.

Danske Professionshøjskoler 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Invitation fra Danske Professionshøjskoler til studietur i den danske folkeskole, den 11. oktober 2018

Læs mere om ambitionerne på www.danskeprofessionshøjskoler.dk

Danske Professionshøjskoler

•

Ny Vestergade 17. st. tv. 1471 Kbh K

•

Tlf.: 3338 2200

•

E-mail: [email protected]