Til
Uddannelses- og Forskningsudvalget v.
formand Christine Antorini
22. august 2018
Danske Professionshøjskoler
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
Tel. 3338 2200
danskeprofessionshøjskoler.dk
Studietur i den danske læreruddannelse
Læreruddannelsen er blandt de tre største uddannelser på professionshøjskolerne og
udbydes 19 forskellige steder i landet fra september 2018.
Læreruddannelsen er også Danmarks mest omdiskuterede uddannelse – og på et grundlag
der ikke altid er baseret på viden om de faktiske forhold, muligheder og udfordringer.
Læreruddannelsen har gennemgået markante ændringer over flere omgange de senere år.
Den nuværende læreruddannelse er fra 2013 og sendte dermed de første nye lærere ud i
skolen i sommeren 2017.
Der er rig tradition for, at danske politikere besøger læreruddannelser i udlandet, men der
er aldrig gennemført noget lignende i Danmark. Danske Professionshøjskoler inviterer
derfor Uddannelses- og Forskningsudvalget til et par timers studietur, der vil give et
grundigt indblik i læreruddannelsen på centrale områder.
Studieturen finder sted torsdag d. 11. oktober 2018, kl. 10.30-12.45 på Københavns
Professionshøjskole og med mulighed for efterfølgende frokost.
Besøget vil have fokus på nuværende styrker, udfordringer og fremadrettet potentiale i
den danske læreruddannelse.
Vi har vedlagt programmet for besøget og Danske Professionshøjskolers 10 ambitioner for
en bedre læreruddannelse.
Vi håber, at så mange som muligt har mulighed for at deltage i studieturen, og ser frem til
at se jer.
Med venlig hilsen
Rektor Stefan Hermann
Formand for Danske Professionshøjskoler
Rektor Camilla Wang
Ansvarlig for Danske Professionshøjskolers
indsats ”Fremtidens læreruddannelse”
side 1/2