UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 151
Offentligt

DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

ØKONOMINOTE

TIL ORIENTERING AF

UNDERVISNINGSUDVALGET

10. august 2018

Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige

og kommunale tilskud

Kontaktperson

Sammenfatning

Undervisningsudvalget har den 29. maj 2018 bedt folketingets økonomiske

konsulenter om at udarbejde et notat om de forskelle, der er i statslige og

kommunale tilskud til drift af folkeskoler og frie grundskoler.

Over hele landet vokser antallet af frie grundskoleelever i forhold til antallet

af folkeskoleelever. Antallet af folkeskoler falder, mens antallet af frie

grundskoler stiger. I både folkeskoler og frie grundskoler stiger også

elevtallet pr. skole, men i hver folkeskole går der knap dobbelt så mange

elever som i hver fri grundskole.

Støtten til de frie grundskoler fastsættes på finansloven som en procent-

andel af udgifterne til drift af folkeskoler. Aktuelt udgør denne andel 76 pct.

Støtten til den enkelte frie grundskole er sammensat af en række tilskud, hvor

nogle tilskud udregnes efter antallet af elever på skolen, og nogle af

tilskuddene udregnes efter elevernes alder. Det resulterer i, at små frie

grundskoler modtager højere støtte pr. elev end store frie grundskoler.

Støtten til de frie grundskoler er i gennemsnit lavere end de enkelte

kommuners udgifter til drift af folkeskoler. Der er dog tilfælde, hvor de

statslige tilskud pr. elev på mindre frie grundskoler kan overstige

folkeskoleudgifterne i enten enkelte kommuner eller enkelte skoler i

kommunerne.

Kommunerne tildeles midler til drift af folkeskoler gennem det kommunale

bloktilskud. Når en elev skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, skal

kommunen tilbagebetale et beløb til staten.

Kommunerne kan i visse tilfælde umiddelbart opnå besparelser ved at lukke

dyre (små) folkeskoler, hvis de erstattes af frie grundskoler. Det skyldes, at

kommunerne skal tilbagebetale et langt mindre beløb til statskassen, end det

i visse tilfælde koster dem at drive folkeskolerne.

Økonomisk konsulent

Sara de Roepstorff

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Dette notat giver et indblik i de forskelle der er i statslige og kommunale tilskud

til folkeskoler og frie grundskoler.

Notatet består af tre afsnit. Det første afsnit gennemgår kort nogle forskelle

mellem frie grundskoler og folkeskoler. Det andet afsnit ser nærmere på

koblingsprocenten og tilskud til de frie grundskoler. Det tredje afsnit omhandler

kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning.

I andet og tredje afsnit vises nogle forskelle gennem illustrative eksempler, hvor

der tages udgangspunkt i nogle konstruerede eksempler, der kan forklare og

illustrere relevante sammenhænge.

Afgrænsning af opgaven

Notatet er afgrænset således, at der for de frie grundskoler tages udgangspunkt

i den tildelte statslige støtte til skolerne. Der inddrages kun i mindre grad

forældrebetaling, og der ses bort fra private donationer og frivillige kommunale

bidrag mv.

For kommunerne er notatet afgrænset således, at der dels ses på de samlede

kommunale udgifter til drift af folkeskolerne. Herudover ses der på den andel af

bloktilskuddet, som kommunerne skal tilbagebetale til staten i tilfælde af

elevskift fra en folkeskole til en fri grundskole (omtales enten som statslig

finansiering af folkeskoledrift eller som kommunal finansiering af støtte til frie

grundskoler). Der ses ikke på andre bidrag til yderkantskommuner og tilskud til

små øer.

Igennem notatet tages der primært udgangspunkt i de situationer, hvor

folkeskoleelever skifter til en fri grundskole, da det er den udvikling, som ses i

størstedelen af kommunerne.

For at afgrænse opgaven, behandler notatet ikke tilskuddene til special-

undervisning, samt kommunernes økonomi i relation til andre behandlingstilbud

der indeholder undervisning af børn. Opgaven ser således på grundudgifterne

til folkeskoledrift og på de generelle driftstilskud til frie grundskoler, som ikke

øremærkes børn med særlige behov for ressourcer til specialundervisning og

lignende.

Notatet tager udgangspunkt i de økonomiske forhold, som kommunerne og de

frie grundskoler skal forholde sig til. Dels som følge af det eksisterende

støttesystem til frie grundskoler, og dels som følge af bloktilskuddet målrettet

folkeskoledrift. I notatet defineres den andel af bloktilskuddet der er målrettet

folkeskoledrift, som det beløb kommunerne skal tilbagebetale til staten ved skift

Udvalget ønsker at få belyst nuancerne fsva. kommunernes og de frie grundskolers

driftsøkonomiske incitamenter i relation til de kommunale bloktilskud målrettet folkeskoledrift vs.

de statslige driftstilskud og kommunale bidrag til de frie grundskoler.

2/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

fra en folkeskole til en fri grundskole (angivet på finanslovskonto 20.22.22 under

Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler, Undervisning ved frie

grundskoler).

Notatet ser ikke på andre hensyn end økonomiske, såsom pædagogiske

hensyn, hensyn til elevernes trivsel, hensyn til præstationer, hensyn til

lokalområder mv.

De frie grundskoler og folkeskoler i tal

I dette afsnit kortlægges nogle forskelle på folkeskoler og frie grundskoler for

så vidt angår antallet af skoler og skolernes størrelse, og deres placering over

tid. Første del omhandler fordelingen af elever efter undervisningstilbud, Anden

del viser antal folkeskoler og frie grundskoler. Tredje del omhandler antal elever

pr. skole. Fjerde del viser fordelingen af folkeskoler og frie grundskoler efter

størrelse. Femte og sidste del viser fordelingen af folkeskoleelever og frie

grundskoleelever i kommunerne.

Fordeling af elever

Af figur 1 nedenfor fremgår det, at i skoleåret 2010/2011 gik 80 pct. af eleverne

på en folkeskole, mens 14 pct. af eleverne gik på en fri grundskole. I 2017/18

gik 77 pct. af eleverne på en folkeskole, mens 17 pct. gik på en fri grundskole.

Således er andelen af elever i folkeskolerne faldet med 3 procent point.

Tilsvarende er andelen af elever i de frie grundskoler steget med 3 procent point

over perioden 2010/11 til 2017/18.

Figur 1. Fordeling af elever efter undervisningstilbud

Efterskoler

Frie

grundskoler

14%

2010/2011

Øvrige

Efterskoler

Frie

grundskoler

17%

2017/2018

Øvrig

Folkeskoler

80%

Folkeskoler

77%

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler

og egne beregninger.

Antal skoler

Af figur 2 nedenfor fremgår det, at antallet af folkeskoler er faldet fra 1671 i

2000 til 1.507 i 2010 og til 1276 i 2017. Det svarer til et fald på 31 pct. fra 2000

til 2017. Af figuren fremgår det endvidere, at antallet af frie grundskoler er steget

fra 459 i 2000 til 551 i 2017. Det svarer til en stigning på 17 pct. fra 2000 til

2017.

3/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Figur 2. Antal folkeskoler og frie grundskoler på landsplan

Antal

2000

1500

1000

500

2000

Folkeskoler

2010

Frie grundskoler

2017

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler

og egne beregninger.

1671

1.507

1276

502

551

459

Antal elever pr. skole

Af figur 3 nedenfor fremgår det, at antallet af elever pr. folkeskole er vokset fra

381 i skoleåret 2010/2011 til 425 i skoleåret 2017/18. Det svarer til en stigning

på 12 pct. fra 2010/2011 til 2017/2018. Af figur 3 fremgår det endvidere, at

antallet af elever pr. fri grundskole er vokset fra 197 i skoleåret 2010/2011 til

220 i skoleåret 2017/18. Det svarer også til en stigning på 12 pct. Således er

den procentvise stigning i skolernes størrelse på samme niveau for folkeskoler

og frie grundskoler, men med den forskel, at der i gennemsnit er knap dobbelt

så mange elever i hver folkeskole.

Figur 3. Elever pr. folkeskole og pr. fri grundskole i 2010/2011 og i

2017/2018

500

400

300

197

200

100

2010/11

Folkeskole

Frie grundskoler

2017/18

381

425

220

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler

og egne beregninger.

Fordeling af folkeskoler og frie grundskoler efter størrelse

Antallet af elever pr. skole varierer meget. I skoleåret 2017/2018 var der under

10 elever på landets mindste folkeskole og over 1600 elever på landet største.

På landets mindste frie grundskole var der i skoleåret 2017/2018 10 elever og

på landets største knap 1200 elever

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie

grundskoler.

4/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

I figur 4 neden for er henholdsvis folkeskolerne og de frie grundskoler inddelt

efter størrelse for skoleåret 2017/2018. Figuren viser, at der både er flest frie

grundskoler (33 pct.) og folkeskoler (18 pct.) med 100-199 elever. Figuren viser

også, at der er en koncentration af små frie grundskoler, således at 81 pct. af

de frie grundskoler har under 300 elever. Samme koncentration ses ikke på

folkeskolerne, hvor 34 pct. af skolerne har under 300 elever.

For de frie grundskoler gælder også, at 13 pct. af skolerne har 300-599 elever,

og 6 pct. af skolerne har 600 elever eller derover. 7 pct. af skolerne har under

50 elever, og 1 pct. af skolerne har over 1000 elever.

For folkeskolerne er fordelingen mere jævn. 38 pct. af skolerne har 300-599

elever, og 28 pct. af skolerne har over 600 elever. 1 pct. af skolerne har under

50 elever, og 3 pct. af skolerne har over 1000 elever.

Figur 4. Folkeskoler og frie grundskoler efter antal elever pr. skole i

2017/2018

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Folkeskoler

Frie grundskoler

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler

og egne beregninger.

Fordeling af folkeskoleelever og frie grundskoleelever pr. kommune

Tabel 1 nedenfor viser, hvor stor en andel af eleverne i danske kommuner der

går i henholdsvis folkeskole og på en fri grundskole. Tabellen viser fordelingen

i skoleårene 2010/2011 og 2017/2018.

I tabellen er kommunerne opdelt i følgende fem kategorier. Kommuner hvor 100

pct. af eleverne går på en folkeskole, kommuner hvor 90-99 pct. af eleverne

går på en folkeskole, kommuner hvor 80-89 pct. af eleverne går på en

folkeskole, kommuner hvor 70-79 pct. af eleverne går på en folkeskole, og

endelig kommuner hvor 60-69 pct. af eleverne går på en folkeskole. Tabellen

omfatter samtlige kommuner i Danmark samt Christiansø.

Ved at sammenholde kommunerne i tabellen ses det, at kommunerne enten

ligger inden for samme gruppering i de to skoleår 2010/2011 og 2017/2018,

5/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

eller har flyttet sig, så en større andel af eleverne går på en fri grundskole i

2017/2018 sammenholdt med 2010/2011.

To kommuner har dog rykket sig i modsatte retning af de øvrige kommuner,

men har ikke rykket gruppe. Således går en større andel af eleverne i

Frederiksberg og Langeland kommuner på en folkeskole i 2017/2018

sammenholdt med 2010/2011. På Frederiksberg er andelen af elever i

folkeskolen steget fra 73 til 77 pct., og på Langeland er andelen af elever i

folkeskolen steget fra 83 pct. til 86 pct. Frederiksberg og Langeland er de

eneste kommuner, hvor andelen af elever i folkeskolen er steget i perioden. I

alle øvrige 96 kommuner samt Christiansø er andelen af elever i folkeskolen

uændret eller faldet. Tallene for de enkelte kommuner fremgår af bilag 1.

6/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Tabel 1. Elever i folkeskoler og frie grundskoler 2010/2011 og 2017/2018,

fordelt på kommuner

Folkeskoler

(andel i pct.)

100 pct.

Frie

grundskoler

(andel i pct.)

0 pct.

2010/2011

7 kommuner

(Allerød, Brøndby,

Christiansø, Dragør, Fanø,

Glostrup og Læsø).

33 kommuner

(Albertslund, Billund,

Brønderslev, Egedal,

Esbjerg, Favrskov, Greve,

Halsnæs, Hedensted,

Helsingør, Herlev, Hjørring,

Hvidovre, Ikast-Brande,

Jammerbugt, Kerteminde,

Lejre, Mariagerfjord,

Norddjurs, Nordfyn, Rebild,

Rudersdal, Rødovre, Skive,

Stevns, Struer, Thisted,

Tårnby, Vallensbæk,

Varde, Vejen,

Vesthimmerland og Ærø).

41 kommuner

(Assens, Ballerup, Faxe,

Fredericia, Frederikshavn,

Frederikssund, Furesø,

Guldborgsund, Haderslev,

Herning, Holstebro,

Horsens, Høje-Taastrup,

Ishøj, Kolding, Køge,

Langeland, Lemvig,

Lyngby-Taarbæk,

Middelfart, Næstved,

Odense, Odsherred,

Randers, Ringkøbing-

Skjern, Ringsted, Roskilde,

Silkeborg, Skanderborg,

Slagelse, Solrød, Sorø,

Svendborg, Syddjurs,

Sønderborg, Vejle, Viborg,

Vordingborg, Aabenraa,

Aalborg og Aarhus).

18 kommuner

(Bornholm, Fredensborg,

Frederiksberg, Faaborg-

Midtfyn, Gentofte,

Gladsaxe, Gribskov,

Hillerød, Holbæk,

Hørsholm, Kalundborg,

København, Lolland,

Morsø, Nyborg, Odder,

Samsø og Tønder).

0 kommuner

2017/2018

5 kommuner

(Christiansø, Dragør, Fanø,

Glostrup og Læsø).

20 kommuner

(Albertslund, Allerød, Billund,

Brøndby, Brønderslev, Egedal,

Favrskov, Hedensted, Herlev,

Hvidovre, Jammerbugt, Nordfyn,

Rebild, Rudersdal, Rødovre,

Skive, Struer, Tårnby,

Vallensbæk og Varde).

90-99 pct.

1-10 pct.

80-89 pct.

11-20 pct.

42 kommuner

(Assens, Ballerup, Esbjerg, Faxe,

Fredericia, Frederikshavn,

Frederikssund, Furesø, Greve,

Guldborgsund, Haderslev,

Halsnæs, Helsingør, Herning,

Holstebro, Horsens, Ikast-

Brande, Ishøj, Kerteminde,

Kolding, Køge, Langeland, Lejre,

Lemvig, Lyngby-Taarbæk,

Mariagerfjord, Norddjurs,

Næstved, Ringkøbing-Skjern,

Silkeborg, Skanderborg, Solrød,

Sorø, Thisted, Vejen, Vejle,

Vesthimmerland, Viborg, Ærø,

Aabenraa, Aalborg og Aarhus).

70-79 pct.

21-30 pct.

24 kommuner

(Fredensborg, Frederiksberg,

Gladsaxe, Hillerød, Hjørring,

Høje-Taastrup, Hørsholm,

Kalundborg, København, Lolland,

Middelfart, Morsø, Odder,

Odense, Odsherred, Randers,

Ringsted, Roskilde, Slagelse,

Stevns, Svendborg, Syddjurs,

Sønderborg og Vordingborg).

8 kommuner

(Bornholm, Faaborg-Midtfyn,

Gentofte, Gribskov, Holbæk,

Nyborg, Samsø og Tønder).

60-69 pct.

31-40 pct.

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler

og egne beregninger.

7/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Tabel 1 indikerer en landsdækkende tendens til, at flere vælger folkeskolen fra

til fordel for en fri grundskole. Blandt andre Danmarks Statistik, Undervisnings-

ministeriet og Cepos har i 2017 set nærmere på mulige forklaringer.

Danmarks statistik

udarbejdede i august 2017 en undersøgelse, hvor knap

2000 forældre svarede på, hvad der lå bag deres valg af skole.

For forældre til børn i folkeskoler blev der svaret følgende:

58 pct. svarede ”Skolen lå tæt på vores bopæl”,

51 pct. svarede ”Så vores barn kunne gå i skole med

børn fra

lokalområdet”

48 pct. svarede ”Det var den skole, vi hørte til”,

26 pct. svarede ”Jeg synes, at folkeskolen er vigtig”,

25 pct. svarede ”Skolens gode ry”,

13 pct. svarede ”Skolens høje faglige niveau”,

10 pct. svarede ”Andre årsager”,

pct. svarede ”Ikke råd til friskole eller privatskole”,

7 pct. svarede ”Skolens værdigrundlag” og

4 pct. svarede ”Skolens overordnede læringsstrategier”.

For forældre til børn i frie grundskoler blev der svaret følgende:

50 pct. svarede ”Skolens gode ry”,

49 pct. svarede ”Skolens værdigrundlag”,

48 pct. svarede ”Ikke tilfreds med den folkeskole, vi hørte til”,

46 pct. svarede ”Skolens høje faglige niveau”,

28 pct. svarede ”Skolens overordnede læringsstrategier”,

- 21 pct.

svarede ”Skolen lå tæt på vores bopæl”,

21 pct. svarede ”Andre årsager”, og

9 pct. svarede ”Så vores barn kunne gå i skole med børn fra

lokalområdet”.

Undervisningsministeriet

udgav i april 2017 et analysenotat, hvoraf det

fremgår, at det især er forældre med videregående uddannelser, der vælger en

fri grundskole. Af notatet fremgår det også, at andelen af elever der skifter fra

en folkeskole til en fri grundskole øges i takt med forældrenes uddannelses-

niveau. Jo længere forældreuddannelse, jo oftere skift mod frie grundskoler.

Cepos

udgav i maj 2017 et arbejdspapir om konkurrencen mellem folkeskoler

og frie grundskoler. De angav i deres studie tre forklaringer på, hvorfor flere

vælger en fri grundskole. For det første pegede Cepos på, at tilgængelighed og

afstand spiller en rolle. For det andet, at søgningen til friskoler er stor i egne af

landet, hvor tætheden af børn og unge er lille, og at det kan hænge sammen

med kommunernes nedlæggelse af skoler i områder med lille tæthed af

Der er andre undersøgelser, som berører området, men som ikke er medtaget her. Dermed er

der ikke tale om en udtømmende liste over studier af, hvorfor flere vælger folkeskolen fra.

Kilde:

https://www.dst.dk/ext/formid/grundskole--pdf

Kilde:

http://www.uvm.dk/aktuelt/uvm/2017/april/170410-minister-og-foraeldre-gaar-sammen-

om-analyse-af-foraeldres-valg-af-skole

8/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

skolesøgende børn.

For det tredje pegede Cepos’ analyse i retning af, at

forældre reagerer i forhold til kvaliteten af skolernes ”indre liv”, repræsenteret

ved at elevfravær i kommunerne fører til øget søgning til frie grundskoler. Cepos

påpegede, at der er tæt sammenhæng mellem elevfravær og andre forklarende

variable som elevtrivsel, undervisningseffekt

–

skolernes evne til at løfte

eleverne i faglige henseender samt andelen af borgere fra ikke vestlige lande.

Således angiver de tre undersøgelser samlet set en række faktorer med

betydning for valg af skole, og forklaring på, hvorfor flere fravælger folkeskolen

og tilvælger den frie grundskole.

Koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler

I dette afsnit ses der nærmere på styringsredskabet for størrelsen af de statslige

tilskud til de frie grundskoler (koblingsprocenten). Der ses også på principperne

for tildeling af tilskud til de enkelte skoler.

I første del forklares begrebet koblingsprocent, og hvordan den udregnes. I

anden del ses der nærmere på principperne for tildeling af tilskud til de enkelte

frie grundskoler. Tredje og sidste del angiver et illustrativt beregningseksempel,

der viser, at tilskuddenes størrelse til de frie grundskoler blandt andet afhænger

af skolernes elevtal.

Koblingsprocenten

I dette afsnit uddybes begrebet ”koblingsprocent” i relation til de frie

grundskolers statslige driftstilskud. Koblingsprocenten anvendes som styrings-

redskab for, hvor store statslige tilskud de frie grundskoler skal tildeles. De frie

grundskoler tildeles i gennemsnit, hvad der svarer til en fast andel af

enhedsudgiften pr. elev i folkeskolen

. Denne andel (koblingsprocent) udgør

aktuelt 76 pct.

Størrelsen på de statslige tilskuds til de frie grundskoler i de enkelte år

afhænger af to forhold. For det første afhænger det af, hvor mange penge

kommunerne i gennemsnit bruger pr. elev til drift af folkeskolerne. For det andet

afhænger det af, hvilken procentvis kobling mellem udgifter til drift af folkeskoler

og tilskud til frie grundskoler (koblingsprocent), der politisk besluttes.

Når de kommunale driftsudgifter til folkeskolerne øges, øges også grundladet

for de statslige tilskud til de frie grundskoler. Omvendt, når de kommunale

Kilde:

https://www.cepos.dk/sites/cepos.dk/files/media/documents/arbejdspapirer/arbejdspapir_48/arbej

dspapir_48_konkurrence_mellem_grundskoler_maj_2017.pdf

Eksklusive pensionsudgifter til lærerne, 3 år før finansåret, tillagt et pensionstillæg.

Kilde:

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/unu/spm/183/svar/1462391/1851622.pdf

9/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

driftsudgifter til folkeskolerne reduceres, reduceres også grundlaget for de

statslige tilskud til de frie grundskoler.

En tilsvarende mekaniske gør sig gældende for så vidt angår

koblingsprocenten. Når koblingsprocenten nedsættes, reduceres de statslige

tilskud til de frie grundskoler. Når koblingsprocenten sættes op, øges de

statslige tilskud til de frie grundskoler. Således kan en høj koblingsprocent ved

lave kommunale driftsudgifter til folkeskolen i princippet resultere i samme

støttebeløb pr. elev til de frie grundskoler som en lav koblingsprocent ved høje

kommunale driftsudgifter til folkeskolen.

Der er en forsinkelse for tildeling af støtte til de frie grundskoler som betyder, at

årets koblingsprocent udregnes på baggrund af udgifterne til folkeskoledrift 3

år tidligere. De ressourcer, der tildeles de frie grundskoler i 2018, er dermed

beregnet ud fra udgifterne til folkeskoledrift i 2015

Den nuværende koblingsprocent på 76 pct. svarer i 2018 til et beløb på 49.632

kr. pr. elev

. Bag den nuværende koblingsprocent på 76 pct. er der en variation

i de tildelte tilskud til de enkelte skoler. Nogle frie grundskoler får mere end de

gennemsnitlige 49.632 kr., mens andre frie grundskoler får mindre. Skolernes

præcise støttetildeling afhænger af en række tildelingskriterier, som beskrives

nedenfor.

Det statslige tilskud til den enkelte frie grundskole

I dette afsnit ses der nærmere på de statslige driftstilskud, som tildeles de frie

grundskoler. Tilskuddene er sammensat af en række tilskud målrettet

forskellige driftsudgifter på frie grundskoler med forskellige kriterier for

støttetildeling.

Nogle af tilskuddene afhænger af skolens elevtal og andre af elevernes alder.

Det betyder, at de varierende elevtal, som spænder fra 10 til 1200 elever, (se

figur 4) samt alderssammensætningen på den enkelte skole har betydning for,

hvor meget den enkelte frie grundskole tildeles i støtte.

I 2018 beregnes støtten til hver enkelt frie grundskole ud fra følgende:

Undervisningstaxameter

(pr. elev, efter alder),

fællesudgiftstaxameter

(pr. elev,

efter antal elever på skolen),

bygningstilskud

(pr. elev),

grundtilskud

(pr. skole,

dog med et maksimalt beløb pr. elev),

inklusionstilskud

(pr. skole, efter antal

elever på skolen) samt

specialundervisningstilskud

(pr. elev, for børn som

opfylder visse kriterier). 2018-taksterne kan aflæses i bilag 2.

For at illustrere betydningen af de forskellige tildelingskriterier, er der nedenfor

angivet nogle illustrative eksempler på, hvor meget skolernes størrelse betyder

for den samlede støttetildeling til de enkelte skoler.

10/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Illustrative eksempler på tilskud til de frie grundskoler

Tildelingskriterierne resulterer i nogle forskelle, hvor små skoler modtager

større tilskud pr. elev end store skoler. Figur 5 nedenfor illustrerer disse

forskelle, baseret på antagelser som er beskrevet i noten under figuren. Det

bemærkes, at der er tale om illustrative eksempler, der skal vise, hvor stor

betydning skolestørrelsen har for det samlede tilskud til de enkelte skoler. Det

nøjagtige støttebeløb pr. elev til de enkelte skoler vil således afvige fra tallene

i figur 5, hvis elevsammensætningen afviger fra antagelserne i eksemplet.

Figur 5. Tilskud pr. elev til frie grundskoler i 2018

Kr. pr. elev

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

70 elever

100 elever

200 elever

300 elever

400 elever

800 elever

Note: Det antages, at 70 pct. af eleverne er under 13 år (undervisningstaxameter, takst 1), og 30

pct. af eleverne er over 13 år, men ikke 10. klasses elever (undervisningstaxameter, takst 2).

Antagelsen om, at 70 pct. af eleverne er under 13 år, mens 30 procent af eleverne er over 13 år,

er ikke langt fra virkeligheden. For folkeskoleelever og frie grundskoleelever er fordelingen samlet

set således, at 70 pct. af eleverne er under 13 år, og 30 pct. af eleverne er over. For

folkeskoleeleverne alene er 71 pct. af eleverne under 13 år, og for de frie grundskoler alene er 65

pct. af eleverne under 13 år. Hvis vægtningen var lavet 65/35, fremfor 70/30, ville støtten til de frie

grundskoler være 562 kr. højere, og hvis vægtningen var lavet 71/29 fremfor 70/30, ville støtten

være 112 kr. lavere i alle søjlerne. Vægtningen har betydning, idet taxameterbeløbet er omkring

10.000 kr. højere pr. elev for elever over 13 år. Beregningerne er foretaget på baggrund af elever,

der ikke omfattes af specialundervisningstilskud.

Kilde: Finanslovskonto 20.22.01 og egne beregninger.

55.019

52.730

50.026

48.056

46.888

45.128

Figuren viser, at i det illustrative eksempel ovenfor vil en fri grundskole med 70

elever modtage 55.019 kr. i tilskud pr. elev, mens en skole med 100 elever vil

modtage 52.730 kr. pr. elev. En skole med 200 elever vil modtage 50.026 kr.

pr. elev, og en skole med 300 elever vil modtage 48.056 kr. pr. elev. En skole

med 400 elever vil modtage 46.888 kr. pr. elev og endelig vil en skole med 800

elever modtage 45.128 kr. pr. elev. Der er altså her et spænd i tilskuddenes

størrelse på omkring 10.000 kr. pr. elev fra en skole med 70 elever til en skole

med 800 elever under de givne forudsætninger.

Figur 6 nedenfor viser samme eksempel som figur 5, og er baseret på samme

antagelser. Hvor figur 5 viser det samlede støtteniveau pr. elev, viser figur 6

også hvor store variationer de enkelte tilskudssatser giver, som følge af

skolernes størrelse. Det ses af figur 6, at både fællesudgiftstaxameter-

tilskuddet, grundtilskuddet og inklusionstilskuddet er højest målt pr. elev på de

11/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

små skoler, mens undervisningstaxametertilskuddet samlet set udgør 38.526

kr. ved den valgte elevsammensætning.

Figur 6. Tilskud pr. elev til frie grundskoler i 2018, fordelt på tilskud

Kr. pr. elev

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

70 elever

100 elever

200 elever

300 elever

400 elever

800 elever

Undervisningstaxameter, takst 1

Bygningstilskud

Fællesudgiftstaxameter, takst 2

Inklusionstilskud

Note: Samme antagelse som for figur 5.

Kilde: Finanslovskonto 20.22.01 og egne beregninger.

Undervisningstaxameter, takst 2

Fællesudgiftstaxameter, takst 1

Grundtilskud

Når støtten er højest pr. elev på de små skoler, understøttes mulighederne

rundt om i landet for at starte nye frie grundskoler, eksempelvis når små

kommuneskoler lukker, eller der af andre hensyn (pædagogiske hensyn,

visionære hensyn osv.) ønskes at oprette en fri grundskole. Opbygningen af

det statslige tilskudssystem betyder dog, at de frie skoler

kan

have incitament

til at balancere skolens størrelse i forhold til de tilskud de modtager fra staten,

der som figur 6 viser, er højest for de mindste skoler.

I det følgende afsnit ses der nærmere på de statslige bidrag til drift af

folkeskolerne gennem bloktilskuddet. Kommunerne er underlagt nogle andre

principper for tildeling af støtte, som eksempelvis ikke afhænger af skolernes

elevtal. Det resulterer i nogle forskelle mellem kommunernes incitamenter til

drift af skoler sammenholdt med de frie grundskolers incitamenter til drift af

skoler.

Kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning

I dette afsnit behandles kommunernes økonomi i relation til grundskole-

undervisningen. Første del beskriver princippet for tildeling af statslig støtte til

kommunerne gennem bloktilskuddet. Anden del vedrører variationer i de

kommunale udgiftsniveauer for folkeskoledrift. Endelig vedrører tredje del

kommunernes incitamenter i relation til de frie grundskoler, hvor der blandt

andet ses nærmere på konsekvenserne af elevskift og kommunale

skolelukninger.

12/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Statsligt tilskud til drift af folkeskoler

Kommunerne tildeles statslige midler til drift af folkeskoler gennem det såkaldte

bloktilskud. Når en elev skifter fra en folkeskole til en frie grundskole, skal

kommunen tilbagebetale et beløb til staten. Den andel af bloktilskuddet, som

kommunerne skal tilbagebetale, defineres her som værende statens bidrag til

drift af folkeskolen. Beløbet udgør i 2018 38.017 kr. pr. elev, for elever uden

specialundervisningsbehov.

I modsætning til støttesystemet gældende for frie grundskoler, hvor små skoler

får mere end store skoler, er der for kommunerne kun én sats pr. elev, uanset

skolernes størrelse. Bloktilskud giver derved kommunerne frihed i forhold til,

hvordan de vælger at drive deres folkeskoler. Det ensartede tilskud giver

incitament til at drive folkeskole billigst muligt i forhold til den kvalitet og andre

hensyn, som kommunen vægter.

Det betyder, at kommunerne og de frie grundskoler træffer beslutninger med

forskelligt afsæt. Hvor kommunerne har frihed inden for det faste

bloktilskudsbeløb, så afhænger de frie grundskolers støtte af elevtal og

alderssammensætning. Kommunerne og de frie grundskoler har dermed ikke

ens incitamenter i forhold til den tildelte statslige støtte.

Kommunernes udgifter til folkeskoledrift varierer også

Ifølge ministersvar på UNU spørgsmål 183 alm del (2017-18) har ingen

kommuner en gennemsnitlig udgift til skoledrift under de gennemsnitlige tilskud

til de frie grundskoler.

Inden for de enkelte kommuner vil der i realiteten være kommunale skoler, hvor

udgiften pr. elev vil ligge både under og over det kommunale gennemsnit.

Variationer indenfor en kommune kan eksempelvis skyldes forskelle i elevtal,

klassekvotienter, elevsammensætninger, lønudgifter, udgifter til undervisnings-

materiale, udgifter forbundet med skolens bygninger osv. I øvrigt samme

variationer som også kan gøre sig gældende for de frie grundskoler.

Kommunernes incitamenter i relation til de frie grundskoler

Når en elev skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, skal kommunen

tilbagebetale det statslige tilskud til skoledrift på 38.017 kr. Generelt skal

kommunen derfor alt andet lige forholde sig til, at kommunen mister 38.017 kr.

pr. elev der skifter til en fri grundskole. Det vil afhænge af de konkrete

omstændigheder, hvordan det vil påvirke den enkelte kommunes økonomi.

Figur 7 nedenfor er sammensat af flere dele.

Kilde: Finanslovskonto 20.22.22. (se også bilag 2).

13/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

For det første vises variationerne i den statslige støtte til de frie grundskoler ved

70 og 800 elever fra figur 5. Figur 7 viser også det gennemsnitlige støttebeløb

ved koblingsprocenten. Disse beløb er i figur 7 tillagt forældrenes egenbetaling,

som spænder i størrelsesordenen 3.000 kr. til 30.000 kr. pr. år

Egenbetalingen på de frie grundskoler er angivet ved det skraverede felt. Der

vil være nogle skoler hvor egenbetalingen kun udgør omkring 3.000 kr., og

nogle skoler hvor egenbetalingen udgør i størrelsesordenen 30.000 kr. Der er

ikke medtaget andre donationer fra private, fonde osv. ud over forældrenes

egenbetaling og de statslige tilskud.

For det andet viser figur 7 spændet i kommunernes udgifter til drift af

folkeskoler. Ifølge ministersvar på UNU spørgsmål 183 alm del (2017-18), er

Kolding den kommune i landet der ved regnskab for 2016 havde de laveste

udgifter til drift af folkeskoler, svarende til 51.193 kr. Ishøj havde de næsthøjeste

udgifter til drift af folkeskoler, svarende til 92.232 kr., kun overgået af Samsø

der med udgifter pr. elev på 96.194 kr. toppede listen. I samme år udgjorde

landsgennemsnittet 68.297 kr. pr. elev. Tallene for Kolding, Ishøj og

landsgennemsnittet fremgår også af figur 7.

Kolding, Dragør, Gentofte og Sorø har alle gennemsnitlige udgifter til

kommunernes folkeskoler, der ligger under eller på niveau med det statslige

tilskud til de mindste frie grundskoler. Der vil i alle kommuner være skoler, hvis

udgifter overstiger kommunens gennemsnitlige folkeskoleudgifter og skoler,

hvis udgifter er lavere end kommunens gennemsnitlige folkeskoleudgifter.

Således kan der i flere kommuner være skoler, hvor driftsudgifterne til

folkeskolen er lavere end støtten til mindre frie grundskoler.

Dog udgjorde forældrebetalingen på en enkelt international skole (Copenhagen International

School) hele 108.000 kr. pr. år.

14/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Figur 7. Offentlig støtte til frie grundskoler og udgifter til folkeskoledrift

Kr. pr. elev

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

70 elever

Koblingsprocent 76

Kolding

Kommunegns.

800 elever

Ishøj

3.000

17.002

38.017

54.215

3.000

11.615

38.017

3.000

7.111

38.017

13.176

38.017

30.280

38.017

Statslig støtte til frie grundskoler

Høj forældrebetaling til frie grundskoler

Kommunal finasiering af folkeskoledrift

Udgifter til drift af folkeskole

Lav forældrebetaling til frie grundskoler

Statslig finansiering af folkeskoledrift

Statslig finansiering af støtte til frie grundskoler

Kommunal finansiering af støtte til frie grundskoler

Note 1: Der er anvendt samme antagelser ved beregning af offentlig støtte til frie grundskoler som

i figur 5.

Note 2: Ishøj er medtaget frem for Samsø, da der gælder nogle særlige forhold for småøer.

Kilde: Finanslovskonto 20.22.01, finanslovskonto 20.22.22.,

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/unu/spm/183/svar/1462391/1851622.pdf

og egne

beregninger.

Som det også ses af figur 7, finansieres folkeskolerne dels gennem

bloktilskuddet og dels af kommunen selv. Der er store forskelle på

kommunernes egenfinansiering. Landsgennemsnittet for kommunernes

egenfinansiering ligger på 30.280 kr. pr. elev. Kolding kommune, der har de

laveste folkeskole-udgifter, finansierer selv 13.176 kr. pr. elev, mens Ishøj

kommune, med de næsthøjeste folkeskoleudgifter selv finansierer 54.215 kr.

pr. elev i folkeskolen. Det svarer til en forskel på godt 41.000 kr. pr. elev fra

Kolding til Ishøj.

Disse forskelle bevirker, at der for nogle kommuner kan være penge at spare

ved enten af sammenlægge eller lukke skoler. Nedenfor ses der nærmere på

de økonomiske konsekvenser for kommunerne ved elevskift og ved lukninger

af folkeskoler.

Konsekvenser af et elevskift

Det kan være svært at sige noget entydigt om konsekvenserne af, at en elev

skifter fra en folkeskole til en anden. I udgangspunktet vil det ikke have

konsekvens for kommunens samlede økonomi, om eleven går på den ene eller

den anden skole. Dog vil det være sådan, at hvis elevskiftet resulterer i en

klassesammenlægning på fraflytterskolen, så vil skolen umiddelbart kunne

spare nogle ressourcer, mens det vil føre til øgede udgifter for tilflytterskolen,

hvis skoleskiftet fører til klasseopsplitning på tilflytterskolen. Både

klassesammenlægning og klasseopdelinger vil kunne øge de kommunale

lønningsudgifter til lærere og andet personale i overgangsperioderne pr. elev.

15/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Således vil det afhænge af omstændighederne, hvordan et internt skoleskift vil

påvirke kommunernes økonomi, samlet set.

Der vil også være forskel på konsekvenserne af, at en elev skifter fra en

folkeskole til en fri grundskole. Når en elev skifter til en fri grundskole reduceres

kommunens budget med det statslige tilskud pr. folkeskoleelev på 38.017 kr.,

som skal tilbagebetales til staten. Kommunens driftsudgifter vil imidlertid som

udgangspunkt være uændrede. Hvis skoleskiftet fra en folkeskole til en fri

grundskole muliggør en klassesammenlægning, vil kommunen dog

umiddelbart kunne realisere en besparelse, forudsat at eventuelle udgifter i

forbindelse med sammenlægningen ikke opvejer besparelsen.

Konsekvenser af en skolelukning

Hvis kommunens udgifter er ekstraordinært høje pr. elev i eksempelvis små

bysamfund med få elever, og kommunen ikke har held med at tiltrække flere

elever, kan kommunen have incitament til at lukke skolen. Det gælder uanset,

om eleverne flytter til en anden kommunal skole, eller om eleverne flytter til en

fri grundskole.

Hvis det forestilles, at udgifterne på den kommunale skole, som lukkes udgør

100.000 kr. pr. elev

, og eleverne skifter til naboskolen, hvor skoleudgifterne

kun kommer til at udgøre 85.000 kr. pr. elev, vil kommunen umiddelbart kunne

spare 15.000 kr. pr. elev (100.000 kr. fratrukket 85.000 kr.) for eleverne fra den

lukkede skole.

Hvis det derimod forestilles, at kommunen lukker skolen, og der i stedet

oprettes en fri grundskole til eleverne, vil kommunens besparelse umiddelbart

blive endnu højere. Kommunen skal tilbagebetale 38.017 kr. pr. elev, men

eliminerer samtidig skoleudgifterne på 100.000 kr. pr. elev. Dermed sparer

kommunen her eksempel 61.983 kr. pr. elev (100.000 kr. fratrukket 38.017 kr.).

Eksemplerne viser, at det har økonomisk betydning for kommunerne, at flere

og flere elever skifter væk fra folkeskolen. Eksemplerne viser også, at der som

konsekvens af det nuværende støttesystem, kan være kommuner som kan

spare penge ved at lukke folkeskoler.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for

medlemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af

Folketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Dette studie angiver en kommunal udgift pr. elev på hele 116.000 kr. pr. elev i året før en

skolelukning:

https://www.fsl.dk/media/1808/bdo-rapport-fra-folkeskoler-til-frie-skoler-1-0.pdf

16/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Bilag 1. Elever i folkeskoler og frie grundskoler 2010/2011 og 2017/2018,

fordelt på kommuner

2010/2011

Region

Kommune

Landsplan

Hovedstaden

Midtjylland

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Christiansø

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-

Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Folkeskoler

85%

94%

100%

87%

79%

100%

94%

77%

73%

88%

70%

78%

100%

73%

98%

91%

92%

76%

96%

81%

79%

86%

71%

86%

93%

95%

96%

93%

95%

92%

88%

86%

92%

88%

Frie grundskoler

15%

13%

21%

23%

27%

12%

30%

22%

27%

24%

19%

21%

14%

29%

14%

12%

14%

12%

Folkeskoler

82%

93%

90%

84%

66%

93%

100%

90%

73%

77%

83%

87%

69%

78%

100%

67%

87%

86%

92%

75%

90%

77%

75%

84%

71%

86%

92%

95%

96%

92%

91%

85%

82%

84%

89%

88%

2017/2018

Frie grundskoler

18%

10%

16%

34%

10%

27%

23%

17%

13%

31%

22%

33%

13%

14%

25%

10%

23%

25%

16%

29%

14%

15%

18%

16%

11%

12%

17/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-

Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Aarhus

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

Assens

Billund

91%

79%

82%

84%

71%

88%

89%

95%

94%

84%

88%

86%

95%

89%

91%

93%

100%

90%

76%

96%

92%

93%

87%

88%

90%

88%

76%

77%

86%

94%

74%

89%

81%

88%

84%

83%

87%

85%

93%

84%

86%

95%

21%

18%

16%

29%

12%

11%

16%

12%

14%

11%

10%

24%

13%

12%

10%

12%

24%

23%

14%

26%

11%

19%

12%

16%

17%

13%

15%

16%

14%

89%

74%

76%

80%

65%

88%

94%

78%

85%

84%

91%

85%

78%

91%

100%

82%

70%

95%

86%

85%

86%

82%

87%

83%

69%

74%

82%

88%

70%

85%

77%

73%

79%

78%

84%

81%

77%

75%

83%

90%

11%

26%

24%

20%

35%

12%

22%

15%

16%

15%

22%

18%

30%

14%

15%

14%

18%

13%

17%

31%

26%

18%

12%

30%

15%

23%

27%

21%

22%

16%

19%

23%

25%

17%

10%

18/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Syddanmark

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-

Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyn

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

92%

100%

89%

70%

84%

90%

85%

83%

81%

94%

74%

82%

80%

86%

79%

95%

94%

85%

90%

88%

11%

30%

16%

10%

15%

17%

19%

26%

18%

20%

14%

21%

15%

10%

12%

88%

100%

84%

67%

80%

89%

81%

86%

77%

92%

67%

79%

68%

93%

89%

80%

82%

85%

12%

16%

33%

20%

11%

19%

14%

23%

33%

21%

32%

11%

20%

18%

15%

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik om elever i folkeskolen og frie grundskoler

og egne beregninger.

19/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Bilag 2. Finanslovskonto 20.22.01. Frie grundskoler

Generelle driftstilskud

Kr. pr. årselev

Grundtilskud

pr. skole, dog maks. 10.000 kr. pr. elev (svarende til 40 elever)

Undervisningstaxameter

Takst 1 (for årselever under 13 år)

Takst 2 (for årselever på eller over 13 år, men ikke i 10. klasse)

Takst 3 (for årselever i 10. klasse)

Fællesudgiftstaxameter

Takst 1 (for antal årselever, der ikke overstiger 220 årselever)

Takst 2 (for antal årselever, der overstiger 220 årselever)

Bygningstilskud

pr. elev

Tilskud til kostafdelinger ved frie grundskoler

pr. kostelev

Tilskud til SFO

pr. SFO-elev

Specialundervisningstilskud

Takst for 1. specialundervisningselev

Takst for 2. specialundervisningselev

Takst for 3. og følgende specialundervisningselever

Takst for 13. og følgende specialundervisningselever på profilskoler

Inklusionstilskud pr. skole

0 - 149 elever

150 - 299 elever

300 - 449 elever

450 elever og derover

Kilde: Undervisningsministeriets takstkatalog, finanslovskonto 20.22.01,

https://uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/regulerede-institutioner/takstkatalog-og-

finanslov/takstkatalog

400.000

35.151

46.400

45.295

6.675

2.670

2.188

49.732

7.699

125.375

112.837

75.225

49.624

134.087

127.382

120.678

113.974

20/21

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Notat om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud

Bilag 3. Finanslovskonto 20.22.22. Kommunale bidrag vedrørende frie

grundskoler og efterskoler

Bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler og elever under

18 år på efterskoler.

Kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler

Undervisning ved frie grundskoler

Undervisning ved frie grundskoler på småøer

SFO ved frie grundskoler

Kr. pr. elev

38.017

51.820

7.699

Kommunale bidrag vedrørende efterskoler

Undervisning ved efterskoler

Kilde: Undervisningsministeriets takstkatalog, finanslovskonto 20.22.22,

https://uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/regulerede-institutioner/takstkatalog-og-

finanslov/takstkatalog

36.797

21/21