Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1925811_0001.png
Fra:
laila kildesgaard <[email protected]>
Sendt:
7. juli 2018 15:03
Til:
[email protected]; [email protected]:
Emne:
Input om søgning til erhvervsrettede uddannelser til medlemmer af undervisningsudvalget og
undervisningsministeren
Kære minister og undervisningspolitiske ordførere på Christiansborg
Hvis I mener det alvorligt; at vi uddanner for få faglærte, og at der er for få iværksættere i
Danmark, så har vi et par gode råd til jer.
Den naturlige og sikre vej til en ungdomsuddannelse er en stx. Det kan I lave om på.
FLERE FAGLÆRTE
Vi praler af at være et af de bedste lande at drive virksomhed i. I kan gøre Danmark til et af de
bedste lande at blive faglært i ved at sikre, at der er lærepladser på rigtige arbejdspladser til de
unge, der har mod på at blive faglærte. Både ved pisk og gulerod. Lave uddannelseskvoter eller
lignende, så virksomhederne er forpligtede til at tage lærlinge. Ændre lønnen til SU, så det næsten
er gratis at lave uddannelsesaftaler for virksomhederne. Det har I gjort på andre uddannelser.
Vores søn - tvilling A - var optimist. Han sagde "er jeg egentlig ikke den første håndværker i
familien?" og søgte ind på EUX, som er en kombination af HF og en erhvervsuddannelse. Efter 2
måneder i foråret ved telefon og mail hver dag mellem 7 og 7.30 inden cykelturen gik til en
erhvervsskole i hovedstadsområdet, var han på sammenbruddets rand. Ingen læreplads, intet
tilbud om samtaler, ingen reaktioner fra de byggepladser, hvor han tog forbi og afleverede
ansøgninger. Der var ingen hjælp at hente i Dansk Byggeri eller på
praktikpladsen.dk
som kun
havde blinde spor til 2 tømrermestre, der ikke længere søgte lærlinge. "Lærerene siger at
skolepraktik også kan være fint", slog han sig til tåls med. På trods af arbejdskraftmangel.
FLERE IVÆRKSÆTTERE
Hvis et ungt menneske søger om optagelse på stx, så bliver pladserne fordelt i optagelsesudvalg,
der gælder afstandskriterier og de er sikret tilbagemeldinger til de unge, hvis de ikke kan få den
plads, de ønsker sig. De er sikret via det, der hedder optagelsesbekendtgørelsen. Hvis de unge
søger om optagelse på handelsgymnasiet, så er det uddannelsesinstitutionen, der bestemmer,
hvor mange de optager, og hvordan sagsbehandlingen er. Der er ingen krav til almindelig god
forvaltningsskik eller åbenhed i sagsbehandlingen endsige regler for, at der skal gives et svar på en
ansøgning eller træffes en afgørelse.
Vores søn - tvilling B - var i tvivl, men efter at have været droppet ud af efterskolen i efteråret og
have haft arbejde på fuld tid siden december, besluttede han at søge ind på hhx på en anden
erhvervsskole i hovedstadsområdet. Han havde overset at der var særlige krav, når han ikke kom
direkte fra 9. klasse, så selvom han havde søgt til tiden måtte han eftersende sit uddannelsesbevis
og en motiveret ansøgning. Alle andre fik svar på deres ansøgninger, og vidste hvad de skulle efter
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 150: Henvendelse af 7/7-18 fra Laila Kildesgaard om erhvervsrettede uddannelser
sommerferien allerede i april. Tvilling B fik ikke noget svar. Han ringede til kontoret og fik det svar
at han måske kunne komme på venteliste. Men om han var på venteliste kunne han ikke få at vide
og når han spurgte til perspektiverne eller om, hvorvidt han havde noget nummer på den
venteliste var svaret, at det kunne de ikke svare på. "Jeg kan slet ikke overskue, at jeg ikke ved,
hvad der skal ske efter sommerferien.", sagde han og søgte ind på hf lige inden skolernes
sommerferie var begyndt for at få ro på.
Derfor er vores opfordring til jer, at tage de lovgivningsmæssige initiativer der skal til, for at
erhvervsuddannelserne bliver et seriøst alternativ for alle unge med drømme og ambitioner om at
lave noget andet end at sidde på skolebænken i 20 år inden de kommer ud på arbejdsmarkedet.
På stx bliver der taget hånd om den enkelte, mens der på det erhvervsrettede felt er langt flere
snubletråde. Det ved vi, for vores datter er lige blevet stx-student. Selvom I gør forsøget kan I gøre
mere
Netop i denne uge hvor skolerne er gået på sommerferie har tvilling A fået en læreplads og skal
starte med det samme. Det lykkedes efter en kæmpeindsats i de voksnes netværk. 100 delinger på
facebook, og opbakning fra den gamle folkeskole som reklamerede for deres "pensionerede
elevrådsformand". Der er stadig 10 i EUX-klassen som ingen læreplads har og som ikke har det
samme netværk som os. De har brug for en hånd i ryggen fra jer. Tvilling B har for 2 dage siden
fået optagelse på Niels Brock og starter den 13. august. Efter 4 måneder uden en afgørelse tikkede
det ind i e-boks.
For 2 drenge på 16 år er det helt uforståeligt at det skal være så svært, at vælge noget andet end
stx og at man skal have hjælp af sine forældre, når man plejer at klare sig selv, træne børn til
fodbold, gøre rent hos pensionister, få topkarakterer i folkeskolen og tage på Roskilde
Vi har ingen forventning om at I svarer. Mailen er tænkt som input til jeres arbejde.
Venlig hilsen
Laila Kildesgaard