UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Trepartsforhandlinger 2017 III

Oktober 2017

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelse (2018-2021)

Ny teknologi og globalisering ændrer vores hverdag og arbejdsliv med stor ha-

stighed. Arbejdsmarkedet og de krav, der stilles til medarbejdere, offentlige ar-

bejdspladser og private virksomheder, forandrer sig. Men forandringerne giver

også nye muligheder for, at flere kan komme trygt ind i fremtiden. Det er afgø-

rende, at vi som samfund griber de nye muligheder: Arbejdsstyrken skal have bed-

re adgang til at omstille sig og være rustet til at klare udfordringerne på arbejds-

markedet og virksomhedernes behov for kompetencer. Mere kompetente medar-

bejdere styrker den enkeltes beskæftigelses- og udviklingsmuligheder og virksom-

hedernes konkurrenceevne. Og det danske samfund. Vi skal handle i tide.

Forandringerne på arbejdsmarkedet sker i dag på en måde, vi ikke har kendt tidli-

gere, og i et omfang, som berører stort set alle dele af vores samfund, brancher og

mange job

–

fra ufaglærte til højtuddannede. Det skaber nye vilkår for virksomhe-

der og medarbejdere i den offentlige og private sektor og stiller samtidig store

krav til den enkelte. Mange kan være bekymrede for deres dagligdag, deres jobmu-

ligheder og deres fremtid. Vi skal have modet og kompetencerne til at imøde-

komme disse krav og gribe de muligheder, som udviklingen på arbejdsmarkedet

fører med sig.

For at Danmark kan konkurrere i fremtiden, er det vigtigt, at vi løbende får skabt,

tiltrukket og udviklet levedygtige og succesrige virksomheder, som kan skabe

vækst og nye arbejdspladser. Det er tilsvarende vigtigt, at den offentlige sektor er

velfungerende og effektivt leverer service og tilbud til borgere og virksomheder.

Et fleksibelt arbejdsmarked og en arbejdsstyrke med de rette færdigheder, viden

og kompetencer er en afgørende forudsætning for at kunne imødekomme kravene

på fremtidens arbejdsmarked. Adgangen til medarbejdere med de rette kompeten-

cer er ligeledes af central betydning for virksomhedernes konkurrencekraft. Der-

for er det vigtigt, at det danske voksen-, efter- og videreuddannelsessystem bidra-

ger til den løbende kompetenceudvikling, som er af helt central betydning for

virksomhedernes produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne, kvalitet i den offent-

lige sektor og trygge rammer for lønmodtagerne.

I Danmark har vi historisk været gode til at udnytte de muligheder, som teknolo-

gien og globaliseringen har budt os. Den teknologiske udvikling har medført sti-

gende produktivitet, og Danmark har formået at tilpasse sig og skabe nye jobs i

forlængelse af dette.

Her spiller det danske voksen-, efter- og videreuddannelsessystem en vigtig rolle.

Systemet giver voksne mulighed for at opnå grundlæggende færdigheder, at tage

en erhvervskompetencegivende uddannelse og at opkvalificere sig løbende eller

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

2 af 24

skifte spor i takt med, at der efterspørges nye kompetencer på hele arbejdsmarke-

det, så den enkeltes kompetencer ikke bliver forældede. Voksen-, efter- og videre-

uddannelsessystemet er således med til at sikre, at offentlige og private virksom-

heder har adgang til kvalificeret arbejdskraft, og at arbejdsstyrkens kompetencer er

på omgangshøjde med de forandringer, der sker på arbejdsmarkedet.

---0---

I Danmark har vi et godt udgangspunkt. Vores voksen-, efter- og videreuddannel-

sessystem er veludbygget, og danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelses-

aktiviteter er blandt de højeste i OECD.

Alligevel er der behov for ændringer, der sikrer en målrettet og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelsesindsats af høj kvalitet. Både virksomheder og

medarbejdere skal opleve et tilgængeligt og relevant uddannelsestilbud, som til-

skynder til, at de, der har behov for voksen-, efter- og videreuddannelse, gør brug

af systemet. Der er en række udfordringer i det nuværende voksen-, efter- og vide-

reuddannelsessystem:



PIAAC-undersøgelsen (OECD) fra 2013 pegede på, at knap 600.000

voksne danskere har utilstrækkelige basale læse- og skrivefærdigheder.

På erhvervsrettet og videregående offentlig VEU er aktiviteten faldet over

de seneste år. Både virksomheder (offentlige og private) samt den enkelte

medarbejder kan motiveres til øget kompetenceudvikling bl.a. gennem et

styrket og mere sammenhængende og fleksibelt voksen- og efteruddannel-

sessystem.

Udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), har begrænset økono-

misk incitament til at udbyde AMU, da de isoleret set har underskud på

afholdelsen af AMU-kurser. Dette påvirker forsyningssikkerheden og kva-

liteten af AMU.

Det er i dag en udfordring at skabe sammenhæng i VEU-systemet på

tværs af uddannelsesniveauer, særligt i forhold til adgang og vilkår til vide-

regående VEU, hvilket bl.a. indebærer, at den enkelte medarbejders reelle

kompetencer ikke i tilstrækkelig grad bliver anerkendt i uddannelsessyste-

met.

På udbudssiden har VEU-centrene haft vanskeligt ved at skabe den for-

nødne koordinering blandt institutioner, som skulle give et større overblik

over mulighederne og vejene til efteruddannelse.



Der er således behov for at modernisere og fremtidssikre vores voksen-, efter- og

videreuddannelsessystem, så medarbejdere kan udvikle deres kompetencer og

bevare fodfæste på arbejdsmarkedet, og danske virksomheder og den offentlige

sektor kan rekruttere medarbejdere med de relevante kompetencer. Det er en for-

udsætning for vores fælles velstand og velfærd. Det er dermed både et spørgsmål

om arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft, den enkelte lønmodta-

gers fremtid og samfundsøkonomien. Derfor er det en fælles opgave og et fælles

ansvar.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

3 af 24

Med denne aftale er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en række

initiativer, der skal sikre et stærkere voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, så

vi som samfund kan indfri vores mål om høj velstand og gode muligheder for

livslang læring. Disse initiativer skal bidrage til at sikre, at virksomheder og med-

arbejdere har adgang til en stærk, målrettet, overskuelig og mere fleksibel voksen-,

efter-, og videreuddannelsesindsats. Samtidig skal private og offentlige arbejds-

pladser og medarbejdere motiveres til opkvalificering og omstilling i overens-

stemmelse med den enkeltes og arbejdsmarkedets skiftende behov. Virksomhe-

dernes fokus på kompetenceudvikling ser ud til også at påvirke medarbejdernes

motivation for at deltage i VEU.

Med denne aftale er det intentionen, at kvaliteten i det offentlige voksen-, efter-

og videreuddannelsessystem forbedres, at udbuddet gøres mere fleksibelt og at

der er samfundsmæssig effekt af indsatsen. Det er ligeledes ambitionen, at såvel

medarbejderes motivation for deltagelse i voksen-, efter- og videreuddannelse

som virksomhedernes efterspørgsel efter og tilfredshed med offentligt udbudt

voksen-, efter- og videreuddannelse øges. Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er således enige om, at det er vigtigt, at udviklingen på voksen-, efter- og videre-

uddannelsesområdet følges nøje i de kommende år. Det gælder både den samlede

aktivitet og indsatsen på de aftalte delområder.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i fællesskab et ansvar for at stille et

stærkt voksen-, efter- og videreuddannelsessystem til rådighed.

Staten har til opgave at sikre grundlaget for, at alle på arbejdsmarkedet har gode

grundlæggende færdigheder, herunder at sikre et udbud af formelt kompetencegi-

vende uddannelser på alle niveauer af høj kvalitet og med et relevant indhold for

arbejdsmarkedet. Staten og det offentlige spiller endvidere en central rolle i vok-

sen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen, som er en del af den samlede flexicuri-

ty-model.

Den enkelte skal med udgangspunkt i mulighederne for uddannelse sørge for lø-

bende at udvikle sine kompetencer og være kompetent hele livet. Tilsvarende er

det de offentlige og private virksomheders opgave at understøtte udviklingen af

medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med virksomhedernes behov.

Arbejdsmarkedets parter har et vigtigt ansvar for at øge motivationen og stimulere

virksomheder og lønmodtageres efterspørgsel efter voksen-, efter- og videreud-

dannelse, særligt for de grupper, som er mindst motiverede for at deltage.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

4 af 24

Et styrket, sammenhængende og mere fleksibelt voksen- og

efteruddannelsessystem

Én indgang til voksen- og efteruddannelsestilbuddene

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at adgangen til viden om

mulighederne i voksen- og efteruddannelsessystemet samt muligheden for at til-

melde sig kurser skal gøres lettere tilgængelig. Både enkeltpersoner og virksomhe-

der vil opnå at få et større overblik over udbuddet af VEU, hvis oplysningerne er

samlet ét sted, og det vil fra et brugerperspektiv blive opfattet som enklere, at man

kan søge oplysninger via én national platform.

Dette gælder ligeledes ansøgning og udbetaling af VEU-godtgørelsen, som i dag

er karakteriseret ved høj kompleksitet og en oplevelse af, at det er administrativt

tungt for virksomhederne at søge om og modtage godtgørelsen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

1. Der skal etableres en national platform, der samler alle typer af offentlige

VEU-tilbud. Platformen vil være en videreudvikling og teknisk opgrade-

ring af efteruddannelse.dk. Udbuddet af og tilmelding til kurser på alment,

erhvervsrettet og videregående niveau bliver tilgængeligt på den nye por-

tal. Dertil vil det være muligt at ansøge om VEU-godtgørelse direkte fra

portalen ifm. tilmelding til kurser,

jf. pkt 3.

For videregående VEU vil por-

talen indeholde links til lokale tilmeldingsfunktionaliteter samt link til

SVU-ansøgningsmodul.

2. Når de forudsatte udskiftninger af studieadministrative systemer på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område er fuldt gennemført, vil til-

melding til videregående VEU og ansøgning om SVU blive integreret i

platformen. Tilmelding til videregående VEU og ansøgning om SVU til-

stræbes at være fuldt integreret på platformen i 2020.

3. Administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag (AUB) for at opnå enkelhed og større faglig bæredygtig-

hed. AUB administrerer således allerede i dag lønrefusionsordningen på

praktikpladsområdet samt indbetalingerne af VEU-bidrag. Med samlingen

af administrationen i AUB gennemføres en forenkling af hele ansøgnings-

og udbetalingsprocessen, så man fremadrettet kan ansøge om VEU-

godtgørelse og befordring i samme arbejdsgang som tilmelding til kurset.

Omlægningen til en forenklet administration finansieres af et statsligt etab-

leringstilskud. Udgifterne til drift og vedligehold fremadrettet finansieres

indenfor en ramme på 5 mio. kr. årligt.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

5 af 24

4. A-kasserne vil fortsat have adgang til data om deres egne medlemmers

forbrug af VEU-godtgørelse under hensyntagen til databeskyttelsesregler-

ne. Øvrige interessenter vil kunne tilgå generelle data om forbrug af VEU-

godtgørelsen via det foreslåede nye VEU-datavarehus, jf. pkt. 20.

5. Reglen om, at der kun kan udbetales VEU-godtgørelse for maksimalt 7,4

timer pr. dag, afskaffes. Dette sker som led i at skabe en forenkling og

smidiggørelse af reglerne.

Styrkelse af basale færdigheder

Stærke basale færdigheder er fundamentet for løbende at kunne tilegne sig ny vi-

den og opkvalificering. PIAAC-undersøgelsen (OECD) fra 2013 viser, at mange

voksne danskere har utilstrækkelige basale færdigheder i forhold til læsning, skriv-

ning, regning og problemløsning med it. Dette skaber udfordringer i et samfund,

hvor de opgaver, der skal løses på arbejdspladserne, har en stigende grad af kom-

pleksitet, og der stilles øgede krav til blandt andet skriftlighed og digitale færdig-

heder. VEU skal således fremadrettet i langt højere grad end i dag understøtte, at

der sker et markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

6. Det eksisterende tilbud for Forberedende Voksenundervisning (FVU) ud-

vides med fagene FVU-digital og FVU-engelsk, der udbydes som virk-

somhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede

basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion.

7. Der skabes klare retningslinjer for gennemførelse af fællesscreeninger på

virksomhederne i forhold til FVU. Med en styrket anvendelse af fælles-

screeninger kan virksomhederne systematisk og enkelt kortlægge behovet

for opkvalificering af de basale færdigheder hos medarbejderne.

8. Deltagerbetalingen på AMU-dansk og AMU-matematik fjernes permanent

for kursister, der i kombination hermed tager et andet AMU-kursus med

henblik på at styrke indsatsen i forhold til de basale/almene kompetencer i

det erhvervsrettede VEU-system. Udviklingen i aktivitet og forbrug på

disse kurser følges særskilt.

9. For at styrke anvendelsen af den offentlige VEU-aktivitet etableres en op-

søgende indsats, der er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmar-

ked; udbredt mangel på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne

og kommende mangel på kvalificeret arbejdskraft. For at løse disse to ho-

vedudfordringer afsættes der i aftaleperioden en pulje på 25 mio. kr. årligt.

Støtten ydes til parternes overenskomstaftalte uddannelsesinitiativer, eller i

øvrigt til en aftalt koncentreret opsøgende indsats med det formål at få

flere virksomheder til at arbejde systematisk med styrkelse af almene fær-

digheder (læse- og regnefærdigheder, ordblindhed samt færdigheder i pro-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

6 af 24

blemløsning med it) og efteruddannelse af medarbejdere uden en formel

erhvervskompetencegivende uddannelse. Det opsøgende arbejde finansie-

res af råderummet i forbindelse med håndtering af VEU-opsparingen i

den pågældende periode. Ved periodens udløb evalueres initiativet. Evt.

uforbrugte midler ved aftalens udløb i 2021 indgår i drøftelserne om den

udisponerede

del

af VEU-opsparingen.

10. Arbejdsmarkedets parter har bl.a. senest med overenskomstfornyelsen i

2017 i en række overenskomster omfattende hovedparten af de fuldtids-

beskæftigede lønmodtagere på det private arbejdsmarked gældende 2017-

2020 aftalt initiativer om iværksættelse af en

”opsøgende

uddannelseskon-

sulenttjeneste”

eller lignende initiativer. Denne tjeneste skal fx yde spar-

ring omkring uddannelsesplanlægning og hjælp med tilmelding til uddan-

nelse og hjemtagning af godtgørelse samt støtte fra kompetencefonde. For

at understøtte og udbrede aftalte initiativer om en styrket uddannelsesind-

sats kan puljen afsat i pkt. 9 supplere overenskomstparters aftalte støtte til

opsøgende uddannelsesarbejde på overenskomstområder, hvor parterne i

fællesskab gennemfører konkrete initiativer. Støtten ydes som medfinan-

siering af projekter i forholdet 1:1. Der kan ydes projektstøtte i form af

medfinansiering af dokumenterede omkostninger til ansættelser af yderli-

gere opsøgende uddannelseskonsulenter, informationsmaterialer, projekt-

organisering (lønudgifter) samt støtte til afholdte kampagner og konferen-

cer. Støtten kan således både ydes til påtænkte initiativer på overens-

komstområder, hvor parterne allerede har aftalt en styrket indsats, såvel

som til områder, hvor parterne fremadrettet bliver enige om fælles initiati-

ver.

11. Indsatsen følges løbende ved at måle antallet af FVU-fællesscreeninger.

Overvågningen af iværksatte FVU- eller OBU-forløb er nødvendig mhp.

at følge udviklingen i forhold til opkvalificering af antallet af personer med

utilstrækkelige basale færdigheder. Monitoreringsopgaven forankres som

led i den nationale vidensopsamling om basale færdigheder.

12. Det er vigtigt at følge den fælles indsats med at styrke danskernes basale

færdigheder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil løbende følge ud-

viklingen i forhold til voksne med utilstrækkelige basale færdigheder. Til

dette formål gennemføres der hvert tredje år en undersøgelse af en repræ-

sentativ del af den voksne befolknings dansk- og regnefærdigheder. Un-

dersøgelsen vil bygge på eksisterende prøver som er kvalitetsgodkendt af

Undervisningsministeriet. Første undersøgelse gennemføres i 2018. Heref-

ter undersøges det, om der kan fastsættes et relevant måltal, som der kan

følges op på ved den anden undersøgelse, der gennemføres i 2021. Rege-

ringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et mål, at basale

færdigheder blandt den voksne befolkning er forbedret i 2021 sammenlig-

net med 2018.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

7 af 24

13. Der gennemføres en national vidensopsamling i forhold til almen VEU

(FVU og OBU) med henblik på at skabe et overblik over den foreliggende

viden og undersøge, hvordan man kan stimulere efterspørgslen efter og

motivationen for almen VEU. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil

løbende følge udviklingen i forhold til voksne med utilstrækkelige basale

færdigheder og deres brug og udbytte af almen VEU, jf. punkterne oven-

for.

Hurtigere kursusudvikling på videregående VEU

Der er behov for en hurtigere reaktionsevne i forhold til at udvikle kurser i det

videregående voksen- og efteruddannelsessystem, som modsvarer arbejdsmarke-

dets behov. I dag opfattes processen omkring udvikling af uddannelser som lang-

sommelig, hvilket kan være en barriere for brugen af videregående VEU.

Fagspecifikke kurser på videregående niveau bidrager til at afhjælpe udfordringen

med den længerevarende udvikling af nye uddannelser. Brugen af fagspecifikke

kurser har dog ikke et tilstrækkeligt stort omfang, hvilket til en vis grad beror på,

at der ikke er en tydelig anerkendelse mellem fagspecifikke kurser og formelle

deltidsuddannelser.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

14. Der skal gives mulighed for at oprette særskilte moduler på ned til 5

ECTS-point uden for eksisterende deltidsuddannelser på videregående

VEU med henblik på at forbedre reaktionsevnen i forhold til nye kompe-

tencebehov på arbejdsmarkedet.

15. Der etableres en fast meritpraksis for fagspecifikke kurser ind i deltidsud-

dannelser, så anerkendelsen af de fagspecifikke kurser styrkes. Den nye

meritpraksis evalueres efter to år.

Øget brug af realkompetencevurderinger

Arbejdsmarkedet bliver i stigende grad specialiseret, og medarbejderne opnår ofte

et fagligt niveau inden for deres område, som ligger ud over deres formelle ud-

dannelsesniveau. Der er således store potentialer i, at alle uanset uddannelsesni-

veau har mulighed for at blive realkompetencevurderet i forhold til det formelle

voksen- og efteruddannelsessystem, herunder at få merit og modtage anerkendelse

for allerede erhvervede kompetencer.

Anerkendelse af kompetencer styrker den studerendes motivation for voksen-,

efter- og videreuddannelse, eftersom det muliggør adgang til relevante uddannel-

sesaktiviteter og kan bidrage til afkortning af efterfølgende kursus- og uddannel-

sesforløb.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

8 af 24

16. Der etableres sektorfælles digitale redskaber til erhvervsakademiernes og

professionshøjskolernes brug af realkompetencevurderinger. Disse skal

understøtte en øget brug af realkompetencevurderinger af kursister, der

ønsker at anvende de erhvervede kompetencer i en akademi- eller diplom-

uddannelse, ligesom der etableres fælles retningslinjer for realkompetence-

vurderinger, som skal understøtte en professionaliseret og mere systema-

tisk anerkendelse inden for institutionernes udbudte fagområder.

17. Der nedsættes en arbejdsgruppe, jf. nedenfor, som skal kortlægge potenti-

aler og barrierer i forhold til brugen af realkompetencevurderinger på det

videregående niveau og komme med anbefalinger til en yderligere brug af

realkompetencevurderinger på videregående niveau. Derudover skal ar-

bejdsgruppen vurdere, om der er behov for ændringer i loven om videre-

gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, og mulighe-

derne for at lave institutionsuafhængige RKV-enheder. Arbejdsgruppen

forankres i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal bestå af

uddannelsesinstitutionerne (erhvervsakademier og professionshøjskoler),

arbejdsmarkedets parter og med inddragelse af Undervisningsministeriet.

Udviklingsprogram om videregående VEU

Det kan konstateres, at den hastige omstilling af både den private og den offentli-

ge del af arbejdsmarkedet

–

bl.a. som følge af digitalisering og andre teknologiske

påvirkninger

–

afføder stadig nye kompetencebehov. Det stiller krav til VEU-

systemet om responsivitet og relevant udbud

–

også på videregående niveau.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

18. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at rådgive og følge op i

forhold til pkt. 14-15

”Hurtigere

kursusudvikling på videregående

VEU”

og pkt. 16-17

”Øget

brug af

realkompetencevurderinger”

samt skal rådgi-

ve om en udviklingsindsats for øget brug af fagspecifikke kurser. Dette

skal ses i lyset af, at der er behov for at udvikle den videregående VEU-

indsats gennem øget brug af fagspecifikke kurser og realkompetencevur-

dering. Derudover skal arbejdsgruppen rådgive om den teknologiske og

digitale udviklings påvirkning af uddannelserne og kompetencebehov

gennem efter- og videreuddannelse og skabe rum for dialog mellem udby-

dere og arbejdsmarked om udvikling af uddannelsestilbud på videregående

niveau. Der afsættes 5 mio. kr. årligt til analysearbejde og de tiltag, som

arbejdsgruppen måtte foreslå.

19. Arbejdsgruppen sammensættes med følgende deltagere: 6 repræsentanter

fra lønmodtagersiden, 6 repræsentanter fra arbejdsgiversiden, samt Dan-

ske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler og Danske Univer-

siteter. Der udarbejdes et kommissorium i samarbejde med parterne og

regeringen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

9 af 24

Systematisk og tværgående vidensopsamling

Et styrket og mere fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelsessystem skal hur-

tigt kunne opfange arbejdsmarkedets kompetencebehov og målrette tilbuddene

herefter. Der skal derfor etableres et mere databaseret og fælles tilgængeligt vi-

densgrundlag, som samler viden om VEU.

I dag er opbygning af viden om VEU spredt på flere forskellige instanser, som

typisk beskæftiger sig med specifikke brancheområder. Data indsamles derfor ikke

på en tilstrækkelig systematisk måde samtidig med, at der ikke er systematisk op-

følgning på, hvilke typer af kurser i VEU-systemet der har positive effekter på løn,

beskæftigelse og mobilitet. Disse muligheder bør bringes i anvendelse til gavn for

det samlede voksen-, efter- og videreuddannelsessystem på tværs af brancher.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

20. Der etableres et VEU-datavarehus, hvor relevante data fra voksen-, efter-

og videreuddannelsesområdet samles og stilles til rådighed som åbne of-

fentlige data for omverdenen.

21. Der afsættes en pulje på 3,1 mio. kr. årligt til gennemførelse af tværgående

udviklingsprojekter og analyser, herunder analyser af kvalitet, effekt mv,

samt evaluering af denne aftale. Analyserne skal supplere efteruddannel-

sesudvalgenes analyser af mere konkrete brancheorienterede forhold. Re-

gionerne og andre aktører kan ligeledes anvende data fra datavarehuset og

de tværgående analyser som en del af grundlaget for varetagelse af deres

opgaver.

Et moderniseret AMU-system

AMU-systemet er en del af den danske flexicurity-model, og alle brancher bør

have adgang til relevante AMU-kurser. Antallet af kurser er ikke en barriere for

AMU i sig selv, men det er fornuftigt at se på muligheden for øget gennemsigtig-

hed.

Der skal ikke opretholdes AMU-kurser, der ikke over tid bliver brugt, og det kan

på den baggrund overvejes at nedlægge kurser med nul eller næsten ingen aktivitet

over en årrække.

Et moderniseret AMU-program med færre og bredere kurser kræver en indfas-

ningsperiode. Dels har der hidtil hverken været incitament til endsige noget udtalt

ønske om at reducere antallet af AMU-kurser. Dels har den hastige men uforudsi-

gelige teknologiske udvikling betydet, at nye kurser er blevet udviklet tidligt, og

endnu inden markedet for dem var fuldt udbygget. Ydermere kan udbuddet af

kurser være påvirket af for lave takster, jf. taksteftersynet på AMU, 2016.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

10 af 24

En indfasning over en periode vil sikre den fagligt set mest hensigtsmæssige mo-

dernisering af AMU-programmet. Den vil give efteruddannelsesudvalgene en klar

tilskyndelse til at indrette sig på de nye skærpede rammer og dermed nedlægge,

forkorte eller sammenlægge mindre kurser til færre og bredere kurser.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

22. Kurser med 0-aktivitet over de seneste tre år nedlægges. Der er ca. 220

kurser, som er oprettet før 2014, men som slet ikke er blevet anvendt i pe-

rioden 2014-2016. Disse kurser udgår af kursuskataloget 1. januar 2018

som følge af denne trepartsaftale, med mindre særlige forhold gør sig gæl-

dende. Denne procedure med nedlæggelse af kurser med nul-aktivitet

gennem de seneste tre år gentages årligt. Certifikatkurser, myndighedskur-

ser og kurser i kontraktuddannelser friholdes fra dette. De udgåede kurser

vil blive overført til det AMU-arkiv, der er beskrevet herunder.

23. AMU-kurser med særlig samfundsmæssig betydning omfattes af objektive

fritagelseskriterier, og skal kunne fortsætte uanset aktivitet. Kriterierne for

fritagelse omfatter:



Certifikatkurser.



Øvrige myndighedskurser. De kan pt. ikke identificeres i kursuska-

taloget. Efteruddannelsesudvalgene skal derfor identificere dem ud

fra klare kriterier.



Kurser der indgår i kontraktuddannelser.



Kurser der giver merit i EUD.

Kurser, der giver merit til EUD, vil dog udgå og blive overført til det

AMU-arkiv, der er beskrevet herunder, såfremt de slet ingen aktivitet har

haft tre år i træk.

24. Der gennemføres en kursusrevision i efteruddannelsesudvalgene. Efter-

uddannelsesudvalgene får over en periode på ca. 1 år til opgave at gen-

nemgå AMU-kurser med henblik på at overveje at nedlægge, fastholde, af-

korte eller sammenlægge kurser. Efteruddannelsesudvalgene skal således

overveje, om der er behov for at nedlægge eller sammenlægge mindre kur-

ser til færre og bredere kurser opdelt i delmål.

25. Nedlagte kurser vil indebære mindreudgifter til takster fremover. Samtidig

skal efteruddannelsesudvalgene vurdere, om der er kurser, hvor forkortel-

se af kursets varighed er relevant.

26. Effektiviseringsgevinster som følge af sammenlagte eller forkortede kurser

vil blive anvendt til efterfølgende målrettede takstforhøjelser, der ligger ud

over de i øvrigt aftalte takstforhøjelser, jf. pkt. 33 om takstforhøjelser ne-

denfor.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

11 af 24

27. Efteruddannelsesudvalgene skal ved sammenlægning af kurser have særligt

fokus på kurser med en aktivitet under en

”fokus-grænse”

på 2/3 årsele-

ver og 50 kursister i gennemsnit over de seneste tre år.

28. Det er fortsat muligt at opretholde AMU-kurser med en aktivitet under

fokus-grænsen. Hvis efteruddannelsesudvalgene vælger at fastholde kurser

under fokus-grænsen, skal der anføres en særskilt begrundelse herfor. Be-

grundelsen kan f.eks. være, at der er tale om:



Små brancher:

Der er behov for at imødegå udfordringen med helt

små brancher, som ikke vil kunne opretholde ovenstående AMU-

aktivitet på deres kurser. Det skal i den forbindelse konkret over-

vejes, om disse AMU-kurser evt. kan udbydes som åbent værk-

stedskurser, evt. hvert andet år.



Nyudviklede kurser:

Kurser, der endnu ikke har fået tilstrækkeligt

fodfæste.



Kurser knyttet til ny teknologi m.v.

Kurser udviklet som følge af nye

teknologiske, reguleringsmæssige eller markedsmæssige forhold.

29. Der skal aftales klare rammer for, hvorledes kurser kan sammenlægges.

Mindre kurser kan således eventuelt lægges sammen i bredere kurser med

separate delmål. Udbyderne skal have pligt til at udbyde delmål

–

og ikke

kun hele, længere kurser

–

hvis de er efterspurgt.

30. Kurser, der udgår, kan opretholdes på

”arkiv”.

Skolerne har ingen udbuds-

eller annonceringsforpligtelse over for kurser, der er på arkiv. Hvis for-

holdene i en branche ændrer sig, så det igen bliver bæredygtigt for en skole

at udbyde arkiv-kurset, skal det være umiddelbart muligt. Udbuddet af dis-

se kurser vil fortsat være forbundet med takst-finansiering og VEU-

godtgørelse. Efter tre år på arkiv uden anvendelse slettes kurset fra arkivet.

31. Nye AMU-kurser kan som udgangspunkt etableres på samme vilkår som i

dag. Efteruddannelsesudvalgene må dog tage højde for den forventede ef-

terspørgsel og aktivitet, når de prioriterer deres udviklingsaktivitet. For at

forhindre, at mængden af AMU-kurser igen vokser unødigt, indføjes et

ekstra element i vurderingen af ansøgninger om godkendelse af nye AMU-

kurser. Når nye kurser søges godkendt, skal efteruddannelsesudvalgene så-

ledes i ansøgningen henvise til evt. ligheder med arkiverede og nedlagte

kurser inden for samme FKB de seneste tre år.

32. Umiddelbart efter indgåelse af denne trepartsaftale, anmodes efteruddan-

nelsesudvalgene om at iværksætte gennemgangen af kurser. Efteruddan-

nelsesudvalgene skal afrapportere inden udgangen af 2018. Regeringen,

LO og DA vil primo 2019 drøfte resultatet af efteruddannelsesudvalgenes

arbejde.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

12 af 24

Kvalitetsløft gennem højere takster og kvalitetspulje til AMU

For at understøtte tiltagene i trepartsaftalen bedst muligt skal økonomien i VEU-

systemet styrkes. En stærkere VEU-økonomi øger forsyningssikkerheden i for-

hold til AMU-udbuddet, og giver bedre mulighed for at udbyde AMU af høj kvali-

tet, hvilket kan være med til at gøre det mere attraktivt at deltage i AMU.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

33. AMU styrkes gennem midlertidige takstforhøjelser i aftaleperioden på 70

mio. kr. årligt. Det skyldes hensynet til forsyningssikkerheden på AMU-

området, som bl.a. afhænger af, at driftsøkonomien kan løbe rundt for at

sikre et tilstrækkeligt udbud af kurser i forhold til arbejdsmarkedets behov.

34. Der afsættes derfor en 4-årig kvalitetspulje på i alt 140 mio. kr. til AMU på

20 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. årligt i 2019-2021. Puljen fordeles på

baggrund af aktivitet..

35. Der gennemføres et taksteftersyn på AMU. Der udarbejdes et kommisso-

rium i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Særligt tilrettelagte AMU-forløb på SOSU-området

Det nuværende AMU-system bidrager til, at der i dag er gode muligheder for

ufaglærte, der ønsker at bevæge sig mod en faglært uddannelse gennem brug af

AMU-kurser. Der skal også fremadrettet være gode muligheder for, at ufaglærte

kan løfte sig til faglært niveau. Det skal understøttes af et system, der i endnu hø-

jere grad sikrer fleksibilitet og understøttelse af bl.a. den kommunale velfærdsop-

gave. Der tegner sig på det offentlige arbejdsmarked et billede af, at der er mangel

på kvalificeret arbejdskraft på SOSU-området, hvor der særligt er efterspørgsel

efter flere SOSU-assistenter. Der er således behov for at sætte initiativer i gang,

der skaber bedre muligheder for kompetenceløft på SOSU-området.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

36. Der igangsættes i regi af efteruddannelsesudvalget et arbejde med at ud-

vikle særligt målrettede AMU-forløb, som dels kan give et fagligt løft til

ufaglærte på området med henblik på at blive SOSU-hjælpere, og som dels

kan give erfarne SOSU-hjælpere med fast tilknytning til området et fagligt

løft med henblik på at blive SOSU-assistenter.

Styrket fleksibilitet i AMU

I dag er der mulighed for at tilpasse kurserne, så de kan afholdes i overensstem-

melse med virksomhedernes og medarbejdernes behov, herunder lokale ønsker i

forhold til kursusindhold samt tid og sted for afholdelse. Virksomhederne efter-

spørger dog en større grad af mulighed for tilpasning af kurserne, så virksomhe-

dernes behov for fleksibel kompetenceudvikling kan blive dækket af AMU-

systemet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

13 af 24

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

37. Der skabes bedre rammer for at tilpasse indholdet i konkrete uddannelses-

forløb og tværgående branchepakker fleksibelt i forhold til virksomheders

og deltageres behov.

Der ændres i beskrivelsessystemet og i regelsættet for AMU, så kurserne i

AMU fremadrettet kan nedbrydes i delmål, som kan gennemføres og af-

prøves selvstændigt og/eller i kombination med delmål fra øvrige kurser,

herunder kurser på andre niveauer (almen og videregående VEU). I de til-

fælde hvor dele af AMU kombineres med IDV skal AMU-målene som

minimum have en varighed, som gør det muligt at afprøve læringsudbyt-

tet.

Igennem inddragelse af Erhvervsministeriets Statsstøttesekretariat under-

søges, hvorvidt rammerne for offentlig støtte til produktspecifikke kurser

kan lempes.

38. Med henblik på at følge udviklingen i skolernes virksomhedstilpassede

VEU-aktivitet skal det i skolernes regnskaber fremadrettet udspecificeres,

hvor meget efteruddannelsesaktivitet, der afvikles og konteres som IDV.

Udviklingen heri vurderes af regeringen og arbejdsmarkedets parter ved

aftaleperiodens udløb.

39. Den nuværende forsøgsordning med kollektiv afkortning af kurser i

AMU-systemet gøres permanent. Skolerne kan således fremadrettet afkor-

te kurser for hele hold under forudsætning af, at kurset afsluttes med en

prøve. I forbindelse med permanentgørelsen af ordningen inddrages erfa-

ringer fra forsøgsordningen.

40. Der indføres forsøgsvis i aftaleperioden en undtagelse i forhold til karens-

kravet om 14 dages beskæftigelse, inden der kan opnås VEU-godtgørelse,

for kurser, som benyttes af brancher, der rammes af hjemsendelser pga.

vejrlig.

41. Der gennemføres et forsøg med friere brug af gæstelærere i AMU, uden at

der stilles krav om, at en underviser fra skolen skal være til stede under he-

le kurset.

En national strategisk indsats for digitalisering af VEU

Digitalisering kan imødekomme virksomheders og deltageres forskellige behov

for læring uafhængigt af tid og rum og dermed skabe et mere fleksibelt supple-

ment til andre former for efteruddannelse.

Der er store potentialer i at styrke brugen af digitale undervisningsmetoder og

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

14 af 24

skabe en langt større fleksibilitet i afviklingen af kurser og uddannelse, som kan

appellere til brugerne af VEU og øge tilgængeligheden af tilbuddene for voksen-,

efter- og videreuddannelse.

De erfaringer med brugen af digital fjernundervisning mv., der allerede er gjort

inden for visse dele af VEU-systemet, vil være en del af fundamentet for den na-

tionale strategiske indsats.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

42. Etablere en national strategisk indsats for digitalisering af hele VEU-

området. Der afsættes en udviklingspulje, som løber over fire år og sætter

fokus på e-læring og digital fjernundervisning. Formålet med udviklings-

puljen er at trække på eksisterende erfaringer og få etableret demonstrati-

onsprojekter, hvor der udvikles modeller og incitamentsstrukturer for

idriftsættelse, anvendelse, vedligehold og effektmåling af et digitalt VEU-

udbud. Fokus skal både være på digitale undervisningsformer og digitale

kompetencer, og det er relevant at lægge vægt på genkendelighed i bruger-

grænsefladen på tværs af de projekter, som der gives støtte til.

Udviklingspuljen skal finansiere følgende projektforslag

a) Udvikling af pædagogiske koncepter for anvendelse af digital læ-

ring på voksenområdet. Projektet skal gennem brug af refleksions-

værktøj bidrage til, at den enkelte voksen- og efteruddannelsesin-

stitution får indblik i paratheden i forhold til digital læring, herun-

der undervisernes kompetencer.

b) Øget samarbejde mellem institutionerne om digitale platforme.

Projektet skal opsamle og sikre systematisk udveksling af viden og

erfaringer om digitale læringsplatforme institutionerne imellem.

c) Forsøg med nye forretningsmodeller for e-læring. Projektet skal

via en analyse afdække muligheder og barrierer for skolerne i for-

hold til at udvikle flere e-læringsforløb.

43. Der skal igangsættes en analyse af de gjorte erfaringer med digitale lærings-

teknologier på VEU-området, herunder e-læring og digital fjernundervis-

ning, med henblik på opskalering af udvalgte digitale læringsforløb.

44. Det skal gøres mere attraktivt at gennemføre digitale læringsforløb. Dette

skal ske ved, at der etableres en fireårig forsøgsordning, hvor der kan op-

nås VEU-godtgørelse, også når undervisningen afholdes som ikke-

tilstedeværelsesundervisning.

Styrket brug af test/prøver i AMU

Virksomhederne efterspørger fleksible og effektive uddannelsestilbud med højt

læringsudbytte. Anvendelse af test/prøver kan bidrage til, at læringsudbyttet for

kursisterne styrkes, samtidig med at test/prøver kan være med til at øge tilliden til

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

15 af 24

den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes.

Det langsigtede mål er, at flere på arbejdsmarkedet kan dokumentere deres kom-

petencer og dermed øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejdsmarke-

det.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

45. Indføre et generelt krav om, at offentligt udbudte AMU-kurser skal afslut-

tes med en prøve med henblik på at styrke overførbarheden, kvaliteten og

validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene. I udviklingen af prø-

ver tages der hensyn til efterspørgslen og dermed aktiviteten på de enkelte

kurser. Der udvikles prøver til AMU-kurser med aktivitet svarende til

mindst 0,5 årselev det seneste år.

46. Prøverne skal knyttes op på den enkelte uddannelses tilrettelæggelsesform

og indhold. Prøverne skal være centralt stillede af efteruddannelsesudval-

gene, som får til opgave at stå for udvikling af test og afprøvningsværktø-

jer i samarbejde med relevante myndigheder og skoler. Prøveafholdelsen

skal ske i naturlig forlængelse af kurset i et enkelt format og uden brug af

censor.

Parterne får derudover til opgave at være garanter for, at afprøvningen an-

erkendes på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner,

som kurset retter sig imod.

Den enkelte uddannelsesinstitution skal sikre, at der tilbydes prøver. Dertil

skal uddannelsesinstitutionerne kunne opgøre, hvor mange elever der be-

står prøverne, så der løbende kan udarbejdes en kvalitetsvurdering af sko-

lerne. Denne kan fx indgå i en dialog om, hvorvidt skolerne skal bevare

deres udbudsret ved udbudsrunderne. Det skal være muligt at tage en

prøve igen eller tage kurset forfra, hvis man ikke består den afsluttende

prøve i første forsøg.

47. Efteruddannelsesudvalgene får mulighed for at indstille til Under-

visningsministeriet, at kurser fritages for afprøvning, hvis meget tungtve-

jende grunde foreligger.

48. Der udvikles en bevisdatabase. Der afsættes ca. 5 mio. kr. årligt i aftalepe-

rioden.

Friere adgang til at udbyde AMU

Der skal være lettere adgang til at blive udbyder af offentligt støttet og reguleret

AMU. Valget af udbyderne skal afhænge af matchet mellem virksomhedens efter-

spørgsel og udbydernes kvalitet, effektivitet og tilpasningsevne. For så vidt angår

almen VEU og videregående VEU ændres der ikke på den nuværende udbudssty-

ring og -struktur.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

16 af 24

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

49. Udbudsrunder til AMU fremover som minimum finder sted hvert 4. år,

hvor godkendelserne til alle AMU-kurser er i spil. Det gælder både for of-

fentlige og private udbydere, hvor det skal være muligt at blive AMU-

udbyder, hvis man opfylder veldefinerede kriterier bl.a. i forhold til udby-

derens økonomi, lærerkvalifikationer, udstyr og afprøvning. Godkendelse

til udbud sker efter høring af parterne, som udtaler sig om det faglige mil-

jø og geografisk dækning samt giver indstilling om udbud.

50. De samlede udbudsrunder, hvor alle godkendelser er i spil, suppleres med

mulighed for løbende at indgive ansøgning fra nye udbydere

–

både of-

fentlige og private - med henblik på at øge fleksibiliteten. Nye udbydere

kan godkendes mellem de 4-årige udbudsrunder, hvor tungtvejende grun-

de foreligger, fx hvis en eksisterende udbyder ikke i tilstrækkelig grad har

levet op til sin udbudsforpligtelse eller hvis der har været ny udvikling i

teknologi, ændret regulering eller markant ændrede markedsforhold. Så-

danne ansøgninger vurderes samlet hvert år efter indstilling fra arbejds-

markedets parter.

51. De nuværende geografiske dækningsområder afskaffes, så alle udbuds-

godkendelser i stedet bliver landsdækkende.

Én indgang til voksenvejledning

Virksomheder og medarbejdere skal møde et mere sammenhængende og koordi-

neret voksen- og efteruddannelsestilbud, som bygger på gensidigt samarbejde og

systematisk dialog om faglig specialisering, innovation og koordineret kompeten-

ceefterspørgsel tættere på virksomhederne og på tværs af landet.

Uddannelsesvejledning og mere viden om uddannelsesmuligheder kan styrke

voksnes lyst til og motivation for uddannelse. Mange aktører løfter i dag en del af

vejledningsopgaven rettet mod voksne, uden at det er fast defineret, hvem der har

ansvar for hvad. Der er således ikke ét samlet og institutionsuafhængigt vejled-

ningstilbud til voksne på nationalt niveau, og det er ikke tilstrækkeligt tydeligt for

borgere og virksomheder, hvor man skal henvende sig, når man har behov for

afklarende og institutionsuafhængig vejledning.

Det er også en udfordring at sikre, at vejledningen om uddannelse kan nå de

grupper, der har størst behov, og som oftest vil være mindst motiveret for uddan-

nelse. En sådan indsats, der især handler om at skabe øget motivation, vil kræve

anderledes og proaktive initiativer, der kan gennemføres af aktører, der er tæt på

borgernes dagligdag og arbejdssituation.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

17 af 24

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

52. Der etableres et samlet, nationalt dækkende og institutionsuafhængigt vej-

ledningstilbud, hvor voksne og virksomheder, der søger vejledning eller

konkret viden om de mange VEU-tilbud, vil få individuel vejledning via

telefon, chat og mailvejledning. Vejledningen vil dermed som noget nyt

være én indgang, så voksne uddannelses- og vejledningssøgende samt

virksomheder kan gå ét sted hen for at få overblik, information og afkla-

ring over relevante VEU-tilbud.

I regi af e-vejledningen under Undervisningsministeriet ansættes derfor

vejledere, der dedikeres til indsatsen i forhold til voksne og virksomheder,

der henvender sig for at få vejledning og information om voksen-, efter-

og videreuddannelse.

Der udvikles et konkret digitalt værktøj, der hjælper borgeren med at af-

dække uddannelsesmuligheder og behov samt udvikling af en digital ud-

dannelsesplan, hvor borgeren kan samle sine planer over uddannelsesøn-

sker.

Koordination og aktørsamarbejde

I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen er der behov for, at der i højere grad

sker en koordinering af virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og job-

centrenes og a-kassernes uddannelsesindsatser for de ledige. Dette gælder særligt i

forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsudfordringer.

Der er således behov for at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktø-

rerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet samt erhvervsfrem-

me-, innovations- og beskæftigelsesområdet, således at det aktuelle behov for

VEU imødekommes, herunder også med henblik på at dække mere specialiserede

SMV’ers

uddannelsesbehov. Det drejer sig bl.a. om på at styrke samarbejdet mel-

lem jobcentre, virksomheder, regionale vækstfora og VEU-udbydere (almene,

erhvervsrettede og videregående) i forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsud-

fordringer

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

53. . Der afsættes 25 mio. kr. årligt i aftaleperioden. Regeringen og arbejds-

markeders parter udarbejder den konkrete RAR-model for koordination

og aktørsamarbejde i fællesskab.

54. De lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser sammenlæg-

ges med de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne. På om-

råder eller institutioner, hvor en del af AMU-aktiviteten ligger på områder,

hvor der ikke er et lokalt uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelse, kan

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

18 af 24

de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser dog bibehol-

des.

55. VEU-centerkonstruktionen udfases i 2018. VEU-centrenes primære op-

gaver i dag løses fremadrettet via den nationale og institutionsuafhængige

voksenvejledning, mens den opsøgende indsats løses af de enkelte uddan-

nelsesinstitutioner samt indsatsen aftalt i afsnittet

”Styrkelse

af basale fær-

digheder”.

56. Der indføres et årligt VEU-møde mellem VEU-rådet og Rådet for Er-

hvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP) med henblik

på at styrke den sammenhængende rådgivning af regeringen på voksen-,

efter- og videreuddannelsesområdet.

57. Der opfordres til etablering af frivillige partnerskaber mellem eksisterende

udbydere af voksen-, efter- og videreuddannelse og relevante regionale ak-

tører, som fx de regionale vækstfora, RAR, erhvervsklynger og innovati-

onsnetværk. Disse partnerskaber skal bl.a. styrke samarbejde og koordina-

tion mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessy-

stemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet og

stimulere efterspørgslen på relevant og målrettet voksen-, efter- og videre-

uddannelse.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

19 af 24

En mere balanceret arbejdsgiverfinansiering af erhvervsrettet

uddannelse

Forhøjelse af VEU-godtgørelsen

I dag udløser beskæftigede ufaglærte og faglærte, der deltager i AMU, en VEU-

godtgørelse på 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Dette gælder også for be-

skæftigede med en forældet videregående uddannelse.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er enige om, at:

58. Styrke godtgørelsesvilkårene i forbindelse med deltagelse i AMU, så der

udbetales VEU-godtgørelse svarende til 100 pct. af den maksimale dag-

pengesats, når ufaglærte, faglærte samt personer med en forældet videre-

gående uddannelse deltager i AMU-kurser i stedet for den nuværende sats

på 80 pct. af den maksimale dagpengesats. De øgede udgifter til godtgø-

relse finansieres af VEU-bidragene.

Etableringen af en omstillingsfond

Udviklingen på arbejdsmarkedet har gjort, at kvalifikationskravene ændres løben-

de i takt med bl.a. den teknologiske udvikling. Det er på den baggrund afgørende,

at medarbejdere efteruddanner sig gennem hele arbejdslivet. Ud over den brede

og almindelige voksen- og efteruddannelse er der behov for at give bedre mulig-

heder for beskæftigede, som ønsker jobrettet efter- og videreuddannelse, der po-

tentielt har et længere perspektiv end deres nuværende job. Deltagerbetaling kan i

nogle situationer mindske motivationen for, at den enkelte vælger at tilmelde sig

efter- og videreuddannelse. Det taler for, at der etableres nye muligheder for at få

finansieret deltagerbetaling ved efter- og videreuddannelse.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

59. Etablere en omstillingsfond på 95 mio. kr. årligt, der understøtter mobili-

tet på arbejdsmarkedet ved at flere beskæftigede tager jobrettet efter- og

videreuddannelse i deres fritid eller arbejdstid, ved at udgifter til f.eks. del-

tagerbetalingen finansieres. Som supplement til omstillingsfonden afsættes

der yderligere 8 mio. kr. årligt til supplerende aktivitet. Dermed afsættes i

alt ca. 412 mio. kr. i aftaleperioden. Omstillingsfonden finansieres af råde-

rummet ifm. håndtering af VEU-opsparingen og har to formål:

60. Videreførelse af Sporskifteordningen:



Sporskifte, hvor medarbejdere i nedslidningstruede brancher kan om-

skoles via deltagelse i vejledning, efteruddannelse, og praktik inden for

en samlet periode på maksimalt 40 dage inden for en periode på seks

måneder. Der kan maksimalt gives 30 sporskiftepakker per virksom-

hed afhængig af virksomhedens størrelse. Der ydes støtte til deltager-

betaling og lønudgifter, der ikke allerede er finansieret fra anden side.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

20 af 24

Virksomheder kan søge om flere forløb pr. ansøgning. Der kan udbe-

tales lønkompensation på maksimalt 260 kr./time. Virksomheden kan

få omkostninger til administration og koordinering dækket svarende til

maksimalt fem timer à 260 kr. pr. sporskiftepakke ydes maksimalt støt-

te på 120.000 kr. Rammen for sporskifteindsatsen er 25 mio. kr. årligt

ud af den samlede ramme til omstillingsfonden på 100 mio. kr. årligt.

61. Mulighed for omstilling for ufaglærte og faglærte, der er i beskæftigelse,

hvor omstillingsfonden dækker deltagerbetaling, hvilket kan motivere til,

at flere tager efter- og videreuddannelse på eget initiativ, da det bliver gra-

tis for den enkelte:



Der afsættes årligt 65 mio. kr. til deltagerbetaling i forbindelse med ef-

ter- og videreuddannelse, hvor medarbejdere i deres fritid eller arbejds-

tid efter aftale med arbejdsgiver kan deltage i offentligt godkendte aka-

demi- og diplomuddannelser og dermed opnå et egentligt kvalifikati-

onsløft i form af ECTS-point. Der kan gives støtte til deltagerbetaling

til uddannelsesmoduler på maksimalt 10.000 kr. pr. person årligt.

62. Den nuværende referencegruppe, som blev nedsat i forbindelse med ud-

møntningen af VEU-milliarden på det videregående området skal følge

opstarten af fondens aktiviteter på akademi- og diplomniveau i 2019.

63. Der afsættes 5 mio. kr. årligt til administration af omstillingsfonden inden

for den årlige pulje på 95 mio. kr..

64. Evt. uforbrugte midler ved aftalens udløb i 2021 indgår i drøftelserne om

den udisponerede del fra håndteringen af VEU-opsparingen.

65. De respektive ministerier orienterer løbende om anvendelsen af fondens

midler til REU-rådet, VEU-rådet og REP-rådet.

Nedsættelse af VEU-bidraget

Der har over en årrække været en stor ubalance mellem virksomhedernes indbeta-

linger til VEU-godtgørelse, og de faktiske udbetalinger af VEU-godtgørelse. Det

betyder, at der er forudsat akkumuleret en arbejdsgiverfinansieret opsparing af

VEU-godtgørelse på i alt 3,2 mia. kr. ultimo 2017.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er enige om, at:

66. De private arbejdsgivere og offentlige virksomheder, der agerer på mar-

kedsvilkår, får 680 mio. kr. tilbagebetalt i 2017.

67. De offentlige arbejdsgiveres andel af opsparingen medgår på lige fod og

med samme andel som de private arbejdsgiveres andel af opsparingen til

et styrket VEU-system, der kan bidrage til blandt andet initiativerne på

SOSU-området, styrkede takster, Omstillingsfond og opsøgende arbejde,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

21 af 24

der kan understøtte kvalitetsløft og kompetenceudvikling i den offentlige

sektor. Den resterende del svarende til den del, som de private arbejdsgi-

vere får udbetalt i en midlertidig bidragsnedsættelse, drøftes i forbindelse

med aftaler om henholdsvis kommunernes og regionernes økonomi for

2019.

68. Den finanslovtekniske andel af opsparingen bortfalder.

Styrket SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervis-

ning (OBU)

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til den forberedende voksenundervisning

(FVU) og ordblindeundervisning (OBU) udgør i dag 80 pct. af den maksimale

dagpengesats.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er enige om, at:

69. SVU til deltagelse i FVU og OBU hæves fra 80 pct. til 100 pct. af den

maksimale dagpengesats.

Aktivitetsafhængigt arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse

Arbejdsgivernes indbetalinger til VEU-godtgørelse har gennem en årrække været

større end udbetalingerne til VEU-godtgørelse. Det forventes, at der med det

nuværende bidrag fortsat vil være et mindreforbrug på VEU-godtgørelsen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

70. VEU-bidraget tilpasses fremadrettet fra år til år med udgangspunkt i en

prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-

godtgørelsen.. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter

fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store op-

sparinger af VEU-bidragsindbetalinger. Indførelsen af et fleksibelt VEU-

bidrag indebærer, at bidragene vil blive nedsat med i størrelsesordenen 190

kr. pr. medarbejder i 2018 ift. den forventede sats for 2018, svarende til en

bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 0,4 mia. kr. Det aktivi-

tetsafhængige bidrag vil omfatte såvel offentlige og private arbejdsgivere.

71. Indførelsen af en model for et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag betyder, at

arbejdsgivernes årlige VEU-bidrag fremadrettet vil blive reguleret efter ak-

tiviteten. Stiger aktiviteten, følger VEU-bidraget med op, og tilsvarende

hvis aktiviteten falder, reduceres bidraget. Et fleksibelt VEU-bidrag inde-

bærer dermed, at arbejdsgiverne afholder udgiften til VEU-godtgørelsen.

Der vil fortsat være tale om en kollektiv model, hvor VEU-bidraget er ba-

seret på den samlede aktivitet og ikke på den enkelte arbejdsgivers brug af

voksen- og efteruddannelse. Modellen vil dermed ikke ændre på virksom-

hedernes incitament til at efterspørge efteruddannelse, og VEU-bidraget

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

22 af 24

vil som i dag fortsat alene kunne anvendes til VEU-godtgørelse til virk-

somhederne, herunder til kost og logi og befordring.

72. Modellen indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede

aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den

samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt

blive opkrævet et højere VEU-bidrag pr. medarbejder det efterfølgende år

igen, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten

bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremad-

rettet.

Aktivitetsstyret AMU-bevilling

Bevillingen til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (AMU mv.) er ramme-

styret. Den afsatte bevilling på finansloven

(’EVE-rammen’)

udtrykker således

ikke den aktuelle prognose for uddannelsesaktiviteten, men udgør et loft over

aktiviteten. Det aktuelle rum til højere aktivitet forventes anvendt til at finansiere

en væsentlig del af trepartsaftalen. Aktiviteten på AMU kan derfor kun stige me-

get lidt ud over det forventede inden for den eksisterende ramme.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

73. Bevillingen til AMU mv. gøres aktivitetsstyret ligesom det øvrige uddan-

nelsesområde. Dermed vil bevillingen stige ved meraktivitet og falde ved

mindreaktivitet.

74. Institutionerne skal melde ind til Undervisningsministeriet, når de har an-

vendt 90 pct. af en beregnet prognose for årets aktivitet, så det er muligt at

følge udviklingen på et område, hvor aktivitetsniveauet kan skifte hurtigt.

Uddannelsesinstitutionerne kan afholde mere aktivitet, end den beregnede

prognose viser. Indmeldingen til Undervisningsministeriet er alene en

monitoreringsforanstaltning, som ikke påvirker institutionens AMU-

aktivitet.

75. Såfremt aktiviteten på AMU stiger til et niveau på 7.700 årselever, vil det

indebære dels forhøjede udgifter for staten til taxametertilskud, dels forhø-

jede udgifter for arbejdsgiverne til VEU-godtgørelse i forhold til det ni-

veau, som det nuværende VEU-bidrag kan finansiere. Ved dette aktivi-

tetsniveau forpligter aftaleparterne sig til at mødes og drøfte, hvorvidt ak-

tivitetsudviklingen skal reguleres.

Finansiering af forhøjet lønrefusion (trepart II)

Med trepartsaftale II fra august 2016 blev lønrefusionen i elevernes skoleperiode

forhøjet med 7,4 pct. for alle uddannelser. Formålet hermed var at gøre det mere

attraktivt for virksomheder at indgå uddannelsesaftaler med elever, da en højere

lønrefusion gør det billigere for virksomhederne at have elever, når de er på skole.

Det blev med trepartsaftale II aftalt, at der skal tages stilling til finansieringen af

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

23 af 24

den forhøjede lønrefusion fra 2018 og frem i forbindelse med drøftelserne af

håndteringen af VEU-opsparingen i 2017.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

76. Finansieringen af den forhøjede lønrefusion for arbejdsgiverne i elevernes

skoleperiode for 2018 og frem sker inden for den eksisterende økonomi i

EUD-delen i AUB. Der ændres ikke i størrelsen på uddannelsesbidraget.

Forbedret praktikpladsbonus til virksomheder

Det fremgår af trepartsaftalen II fra august 2016, at virksomheder, der ligger over

deres måluddannelsesratio, og som sammenlignet med de seneste tre år gør en

yderligere indsats for at uddanne elever, skal have en bonus på op til 15.000 kr. pr.

helårselev. Der er årligt afsat en ramme på op til 20 mio. kr. til finansiering heraf.

På grund af den økonomiske ramme er der ikke sikkerhed for, at virksomhederne

vil få en bonus på 15.000 kr. pr. helårselev. Det endelige beløb bliver først bereg-

net efter, at virksomhederne har ansat de ekstra elever. Denne usikkerhed svækker

incitamentet i ordningen. Det er derfor væsentligt at styrke tilskyndelsen til at

ansætte elever og skabe sikkerhed for, at virksomhederne får sikkerhed for en fast

betaling.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter

er derfor enige om, at:

77. Virksomheder, der opfylder deres måluddannelsesratio, og som sammen-

lignet med de seneste tre år gør en yderligere indsats for at uddanne elever

får en garanti for et årligt bonusbeløb på 25.000 kr. pr. praktikårselev. Der

ændres ikke på kravene for at udløse bonussen. Det indebærer, at virk-

somhederne i stedet for de nuværende op til 15.000 kr. kan få en bonus på

25.000 kr., og virksomhederne kan være sikre på at få de 25.000 kr. Det vil

give en markant tilskyndelse til virksomhederne og dermed give flere prak-

tikpladser.

78. Styrkelsen af bonusordningen sker inden for kredsløbet af det praktik-

pladsafhængige AUB-bidrag, der skal gå i nul inden for hver sektor.

79. DA og LO vil årligt drøfte brugen og betydningen af korte uddannelsesaf-

taler på erhvervsuddannelsesområdet.

Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne i 2018

80. Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne om FL18 søge tilslut-

ning til at forlænge kvalitetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne på

150 mio. kr. i 2018.

81. Regeringen vil årligt drøfte kvalitetsudviklingen på erhvervsuddannelserne

med aftaleparterne.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Orientering om indgået en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, fra undervisningsministeren

Side

24 af 24

Øvrige aftaleelementer

Initiativerne er alle afgrænset til aftaleperioden, med mindre andet er konkret an-

givet.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endvidere enige om at drøfte og beslut-

te den fremadrettede udmøntning af det udisponerede provenu fra håndteringen

af VEU-opsparingen på i alt 1 mia. kr., når regeringen og arbejdsmarkedets parter

mødes ved udgangen af aftaleperioden 2018-2021. Erfaringerne fra aftaleperioden

2018-2021 inddrages i drøftelsen. Der vil derudover være en årlig statusdrøftelse

mellem parterne.

Regeringen har afsat råderum til håndtering af VEU-opsparingen. VEU-

opsparingen er dermed håndteret, herunder skønnet for mindreforbruget til VEU-

godtgørelse i 2017.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er vigtigt, at udviklin-

gen på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet følges nøje i de kommende

år. Det gælder både den samlede aktivitet og indsatsen på de aftalte delområder.

I forbindelse med trepartsaftalen afsættes midler til den løbende opfølgning på

aftalen, herunder udvikling af måleindikatorer og (effekt)målinger, jf. pkt. 21.

Alle initiativer starter som udgangspunkt i 2018. Hvor det er nødvendigt, vil rege-

ringen søge tilslutning blandt Folketingets partier til at gennemføre ovenstående

initiativer. Nødvendige lovforslag søges fremsat i Folketingssamling 2017/2018.

Alle merudgifter i trepartsaftalen er finansieret i overensstemmelse med de fastlag-

te rammer i kommissoriet for arbejdet.

Regeringen tilkendegiver, at der ikke træffes nogen nye beslutninger, der vedrører

aftalens elementer, i aftaleperioden, med mindre der er enighed mellem aftalepar-

terne.