UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Orientering om EVA-notat om uddannelsesparathedsvurdering

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 145
Offentligt

En ud af tre unge oplever ikke

uddannelsesparathedsvurderingen

som en hjælp

21.06.2018

Baggrund

Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning (UU) mulighed for at hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de

nødvendige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Processen indledes i 8. klasse, hvor elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for ung-

domsuddannelse vurderes. Det er skolens leder der skal sørge for, at der sker en vurdering af elever-

nes forudsætninger. UU og skolens leder skal i samarbejde iværksætte en målrettet indsats for ele-

ver, der er vurderet ikke- uddannelsesparate. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken indsats der skal

iværksættes.

Dette notat beskriver 9. klasseelevers oplevelse af uddannelsesparathedsprocessen.

Hovedresultater



En tredjedel af de ikke-parate unge oplever ikke uddannelsesparathedsvurderingen som en

hjælp

40 % af de ikke-parate unge oplever ikke nogen opfølgning på uddannelsesparathedsvurderin-

gen

Unge, der har oplevet opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen, er også mere tilbøjelige

til at se den som en hjælp.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Orientering om EVA-notat om uddannelsesparathedsvurdering

Kontakt



Chefkonsulent Anne Sophie Madsen, 2628 7393, [email protected]

Kommunikationschef Trine Borg Harrild, 4091 0021, [email protected]

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Orientering om EVA-notat om uddannelsesparathedsvurdering

1.1 40 % af de ikke-parate elever oplever ikke opfølgning på

uddannelsesparathedsvurderingen

Det er intentionen med uddannelsesparathedsvurderingen, at skolen og UU på baggrund af vurderingen skal

iværksætte en målrettet indsats, der skal hjælpe den enkelte unge til at blive uddannelsesparat.

Tabel 1 viser, hvilke former for opfølgning de unge, der blev erklæret ikke-parate i 8. klasse, oplever. I alt 40 % af

de ikke-parate

unge angiver i . klasse, at der ikke er ”sket noget særligt” i . og . klasse, som skulle hjælpe dem

til at blive uddannelsesparate.

Det er ligeledes begrænset, hvad de øvrige unge har oplevet af tiltag. Blot 18 % af de ikke-parate unge har ople-

vet, at deres lærere har været mere opmærksomme på dem i timerne, 16 % har haft løbende snakke med deres

UU-vejleder, mens 15 % angiver, at de har fået mere hjælp hjemmefra. De øvrige tiltag som fx ekstraundervisning

eller særlige brobygningsforløb forekommer i endnu mindre omfang.

TABEL 1

Har du oplevet, at der er sket noget særligt i 8. og 9. klasse, som skulle hjælpe dig

til at blive uddannelsesparat i 9. klasse? (N = 588)

Antal

Nej, der er ikke sket noget særligt

Lærerne har været mere opmærksomme på mig i timerne

Jeg har løbende snakket med min UU-vejleder

Jeg har fået mere hjælp hjemmefra

Lærerne har givet mig mere støtte i dagligdagen

Jeg har løbende snakket med min lærer om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg

Jeg har fået ekstraundervisning i fx dansk eller matematik

Jeg har haft et eller flere særlige praktikforløb

Jeg har haft et eller flere særlige brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse

Jeg har deltaget i et forløb uden for den normale undervisning, hvor jeg skulle blive bedre til personlige eller

social

Jeg har haft en mentor

Andet, skriv

Total

235

106

Procent

40 %

18 %

16 %

15 %

14 %

10 %

890

11 %

151 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om unges veje i uddannelsessystemet gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut,

2018

1.2 En ud af tre ikke-parate unge oplever ikke

uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp

Tabel 2 viser, at mere end hver tredje ikke-parate ung oplever, at processen omkring uddannelsesparathedsvur-

deringen kun ”i mindre grad”

% eller ”slet ikke”

% har

været en hjælp til at blive mere uddannelsesparat.

% af de unge oplever, at processen i ”høj grad” har været en hjælp, men % angiver, at processen i ”nogen

grad” har været en hjælp.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Orientering om EVA-notat om uddannelsesparathedsvurdering

TABEL 2

I hvilken grad har du samlet set oplevet hele processen omkring

uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp til at blive mere parat til en

ungdomsuddannelse?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

218

106

101

588

Procent

11 %

37 %

18 %

17 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om unges veje i uddannelsessystemet gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut,

2018

1.3 Unge, der har oplevet særlige tiltag i 8. og 9. klasse, ser i

højere grad processen som en hjælp

Figur 1 viser, at unge har oplevet, at uddannelsesparathedsvurderingen gav anledning til særlige tiltag, er langt

mere tilbøjelige til

i ”høj grad” eller ”nogen grad”

at se processen som en hjælp til at blive mere uddannelsespa-

rate (58 % sammenlignet med 33 %).

FIGUR 1

Oplevelse af processen omkring uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp

fordelt på, om den unge oplever, at vurderingen har givet anledning til særlige

tiltag

Har ikke oplevet

særlige tiltag

(n = 235)

Har oplevet

særlige tiltag

(n = 353)

20 %

40 %

I høj grad / I nogen grad

60 %

I mindre grad / Slet ikke

Ved ikke

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om unges veje i uddannelsessystemet gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut,

2018

Note: P-værdi < 0,001

1.4 Unge, der bliver erklæret parate i 9. klasse, ser i højere

grad processen som en hjælp

Figur 2 viser, at ikke-parate

unge, der i . klasse er blevet vurderet uddannelsesparate, er mere tilbøjelige til i ”høj

grad” eller ”nogen grad” at opfatte

processen som en hjælp til at blive mere uddannelsesparate (56 % sammenlig-

net med 43 %).

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Orientering om EVA-notat om uddannelsesparathedsvurdering

FIGUR 2

Oplevelse af processen omkring uddannelsesparathedsvurderingen som en hjælp

fordelt på, om den unge er blevet erklæret parat i 9. klasse

Ikke parat (n = 345)

Parat (n = 243)

20 %

I høj grad / I nogen grad

40 %

60 %

I mindre grad / Slet ikke

Ved ikke

80 %

100 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse om unges veje i uddannelsessystemet gennemført af Epinion på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut,

2018

Note: P-værdi < 0,001

1.5

At blive erklæret ”ikke-parat” kan virke demotiverende

og stressende

I spørgeskemaet havde de unge mulighed for at uddybe, hvorfor de oplever, at uddannelsesparathedsvurderingen

ikke har været en hjælp. Mange unge har valgt at skrive uddybende kommentarer. De unge peger overordnet på

tre ting:

•

Vurderingen har virket demotiverende eller stressende

•

Der har manglet opfølgning

•

Vurderingen opleves som formålsløs eller ubrugelig.

Eleverne skriver eksempelvis:

Det har ikke været en god hjælp, fordi min motivation, efter at have det fået fortalt, er gået i gulvet, og jeg har

ikke kunne koncentrere mig efter, fordi de samme tanker er gået igennem mit hoved "Jeg bliver ikke til noget"

"Jeg er ubrugelig" "Jeg har fejlet". Ting som det.

Altså du står lidt alene og ved ikke hvad du skal. Der må gerne være flere muligheder for at komme ud og opleve

noget. Man er bare bange for karakterne ikke er høje nok og så går alt sådan set galt.”

1.6

At blive erklæret ”ikke-parat” kan give incitament til at

gøre en større indsats

I spørgeskemaet havde de unge, der oplever vurderingen som en hjælp, tilsvarende mulighed for at uddybe. Her

peger de unge på overordnet set på tre ting:

Vurderingen har virket motiverende og har givet incitament til at gøre en større indsats

Vurderingen har hjulpet dem til at blive afklaret, fx på egne kompetencer og muligheder for uddannelse

Vurderingen har givet dem selvtillid.

Eleverne skriver eksempelvis:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Orientering om EVA-notat om uddannelsesparathedsvurdering

Det har hjulpet mig med at jeg fik sagt mere i timerne og er kommet mere frem fra min generte side ved at jeg

havde noget at kæmpe for.

Det fik mig til at overveje, hvad jeg kunne, og hvad jeg kan blive bedre til, hvis jeg ønskede mig den uddannelse,

jeg gik efter.

Datagrundlag

De præsenterede tal er baseret på spørgeskemadata indsamlet i marts 2018 blandt et panel bestående af i

alt 4407 9. klasseelever i Danmark, der er fulgt siden 8. klasse. Oplysningerne om uddannelsesparatheds-

vurderingen er selvrapporterede og er således udtryk for de unges egen opfattelse af, hvorvidt de er erklæ-

ret uddannelsesparate og deres oplevelse af, hvilken hjælp de har modtaget i den forbindelse.

14 % af de unge i undersøgelsen har angivet, at de blev erklæret ikke-parate i 8. klasse. Ifølge det nationale

EVA har også i en tidligere undersøgelse vist, at der er stor forskel på, hvad de unge selv tror om deres vur-

dering, og den registrering af de unges parathed, der er foretaget i optagelse.dk. Uddannelsesparatheds-

vurderingen i 8. klasse lader dermed til at være præget af uklarhed.

EVA undersøger unges vej mod ungdomsuddannelse

Notatet er en del af en større undersøgelse, hvor EVA gennem fire år følger en årgang af unge, fra de går i 8.

klasse. Undersøgelsen skal skabe en dybere forståelse for, hvad der har betydning for de unges valgproces

og overgang til ungdomsuddannelse, og give viden om betydningen af de rammer og indsatser, der tilbydes

i skoler, på uddannelsesinstitutioner og i vejledningssystemet.

Notatet er den fjerde udgivelse i rækken. De øvrige udgivelser kan hentes på følgende link:

https://www.eva.dk/grundskole/unges-vej-mod-ungdomsuddannelse

1 Omkring 20 % af de ikke-parate unge i 8. klasse i skoleåret 2016/17 tror selv, at de er blevet erklæret parate, og 25 % ved ikke, om de er blevet vurderet parate,

eller mener slet ikke, at de er blevet vurderet jf.

”Uddannelsesparathed i . klasse”, EVA