Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 143
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om social service og lov om ændring af en børne- og ungeydelse
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben overfor vedvarende dårligt præsterende
folkeskoler, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck, konsekvent indgriben overfor
dårligt præsterende ungdomsuddannelsesinstitutioner mv.)
§1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. ll af xx 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 6,
indsættes som 3. og 4. pkt.:
»For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent af
eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX, mindst en gang inden for de
seneste tre år, kan undervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at
eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Såfremt eleven ikke består prøven, skal
eleven undervises på det pågældende klassetrin i to år.«.
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes efter »i starten af børnehaveklassen«: »,jf. dog § 11 a«.
3.
Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a.
Elever i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har
været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk
sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Hvis eleven ikke består sprogprøven, skal eleven
igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af undervisning i 1.
klasse kan kun udsættes en gang for den enkelte elev.
Stk. 2.
Der gennemføres tre sprogprøver, jf. stk. 1, i børnehaveklassen. Den første sprogprøve gennemføres i
forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar og den tredje sprogprøve
umiddelbart inden skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere
sprogprøver.
Stk. 3.
Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
den næste sprogprøve.
Stk. 4.
Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse
til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien.
Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019
én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på
trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at
påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om
udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.«
4.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog«: »§ 11 a og § 5, stk. 6, 3. pkt.,«.
5.
I
§ 57 d, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »handlingsplanen«: », som skal godkendes af ministeren«.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
6.
I
§ 57 d
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke indenfor en treårig periode har
indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i
medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som
kommunalbestyrelsen har i medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens
godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af
ministerens beslutning om at nedlægge skolen.«
§2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. ll af xx 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Folkeskolelovens § 11 a finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor
mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst
en gang inden for de seneste tre år.
Stk. 4.
Folkeskolelovens § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie
grundskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte
boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
2.
I
§ 9 f
indsættes efter »§ 1, stk. 2,«: »§ 1, stk. 3 og stk. 4,«.
§3
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xx 201x, som ændret ved § x i lov nr. xxx af xx. xx 201x, §
1 i lov nr. xx af xx. xx 201x, og § x i lov nr. xxx af xx. xx 201x, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 153
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
pct. eller derover inden for ét kvartal.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2.
Efter § 155 b indsættes i kapitel 27:
Ȥ
155 c.
Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller
derover inden for ét kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børn- og
ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.«
§4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 8. juni 2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af 8.
juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 7,
ændres »udbetalingen vedrører, og« til: »udbetalingen vedrører,«
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 8,
ændres »standsning af børneydelsen. « til: »standsning af børneydelsen, og«
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som nr. 9:
»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om standsning af børne- og ungeydelsen. «
§5
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. ll
af xx 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 53
indsættes efter stk. 3, som nye stykker:
»Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution, hvis kvaliteten af dens
undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en
indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2, adgangen til at optage elever efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9,
stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har
indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe
beslutning om sammenlægning eller spaltning af en institution, som er omfattet af 1. pkt. Ved sammenlægning eller
spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som
bestyrelsen har i medfør af denne lovs § 6.
Stk. 6.
Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren
pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på
institutionen.«
§6
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. ll af xx 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 30 a
indsættes efter stk. 3, som nye stykker:
»Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution, hvis kvaliteten af dens
undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en
indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1 og 2, adgangen til at optage elever efter bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, og § 5
a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de
gymnasiale uddannelser.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke
indenfor en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2.
Ministeren kan endvidere træffe beslutning om sammenlægning eller spaltning af en institution, som er omfattet af 1.
pkt. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på
bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs § 4.
Stk. 6.
Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren
pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på
institutionen.«
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og3.
Stk. 2.
§ 5 og § 6 træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1 og § 2.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
§8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed,
retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt.
En utilstrækkelig integration har givet grobund for parallelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de primære,
og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet
Ӄt
Danmark uden parallelsamfund
–
Ingen ghettoer i 2030”. Udspillet indeholder en række initiativer, der er målrettet de
områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.
Lovforslaget udmønter delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund. Det er tale om initiativer
om sprogprøver på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for
folkeskoler med vedvarende dårlige resultater, styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck for
elever som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen samt mulighed for styrkede sanktioner overfor
ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en delaftale på undervisningsområdet for at
bekæmpe parallelsamfund.
Partierne bag delaftalen er enige om, at forældrene har ansvar for at sikre deres børns basale sprog før skolestart.
Partierne bag aftalen er derfor blevet enige om, at der fremover skal indføres sprogprøver i børnehaveklassen
kombineret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte
boligområder. Den nye sprogprøve skal sikre, at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen, når de
begynder i 1. klasse.
For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en
sprogprøve giver for det faglige niveau mv., er partierne endvidere enige om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager
undervisning i dansk som andetsprog, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke
længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog.
Partierne er endvidere blevet enige om, at forældreansvaret skal styrkes ved mulighed for bortfald af børnecheck for
elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.
Derudover fremgår det af partiernes aftale, at der skal indføres øgede statslige sanktionsmuligheder over for folkeskoler,
der vedvarende leverer dårlige faglige resultater for eksempel på grund af udfordringer med at løfte eleverne og dårlig
trivsel på skolen. På folkeskoleområdet giver de nye sanktioner bedre muligheder for at udstede pålæg til kommunen og
i sidste ende nedlægge skoler.
Endelig er partierne blevet enige om at udvide de eksisterende sanktionsmuligheder over for
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så undervisningsministeren kan pålægge institutioner, hvor det konstateres, at
kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen er utilstrækkelig at ophøre med optage elever ved optagelsesprøve eller
vejledningssamtale og i yderste konsekvens træffe beslutning om at nedlægge en institution eller sammenlægge en
institution med en eller flere institutioner.
Forslaget indebærer således, at der indføres sprogprøver på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder,
der gives mulighed for konsekvent indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedvarende
dårlige resultater og endelige fastsættes regler om styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børne- og
ungeydelse for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
3. Lovforslagets indhold
3.1. Sprogprøver på folkeskoler med høj andel børn fra udsatte boligområder
3.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 11, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.
Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, lovforslag nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den obligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i
børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet
om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af den løbende evaluering, som skal danne grundlag for
vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt for
underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
Sprogvurderingen kan foretages af børnehaveklasselederen, men vurderingen kan også efter omstændighederne
foretages af andre.
Der er ikke fastsat krav til, hvordan eleverne skal sprogvurderes. Undervisningsministeriet har udarbejdet
sprogvurderingsmateriale, som skoler/kommuner kan vælge at benytte.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 5, stk. 6, at der i fornødent gives omfang undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske
Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og
Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i
forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
§ 5, stk. 6, fastsætter således, at der i fornødent omfang skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede
elever i grundskolen.
Der er fastsat nærmere regler om dansk som andetsprog i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som
andetsprog (bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016).
I henhold til bekendtgørelsen er udgangspunktet for andetsprogsundervisningen, at den så vidt muligt skal gives i den
almindelige klasse. Tosprogede elever, som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal
således gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den supplerende undervisning foregår som
udgangspunkt som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen
–
enten som en dimension i den
almindelige undervisning, eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Undervisning i supplerende dansk
som andetsprog, der ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen, skal foregå i tiden
til understøttende undervisning eller uden for den almindelige undervisningstid.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at hvis elevens behov for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelsen
kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, så gives der basisundervisning i dansk som andetsprog i en
modtagelsesklasse. Basisundervisningen kan også gives på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.
Udgangspunktet er dog fortsat, at elever der modtager dansk som andetsprogsundervisning skal gå i en almindelig
klasse, og derfor er det også målet for elever i modtagelsesklasser m.v., at de skal indsluses i en almindelig klasse.
Derfor ophører basisundervisningen, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med
yderligere undervisning i dansk som andetsprog ved siden af eller som en integreret del af undervisningen i klassen.
Denne indslusning i en almindelig klasse skal ske senest efter to års forløb.
Det er skolelederen, eller den, som skolelederen delegerer sin beføjelse til, som foretager vurderingen af, hvordan den
enkelte elev på den mest hensigtsmæssige og læringsfremmende måde skal modtage sin andetsprogsundervisning.
I henhold til den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 12, stk. 1, fremgår, at eleverne undervises på det klassetrin
i grundskolen, der svarer til deres skolealder. Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev
rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Det vil sige, at elever i dag kan undervises på samme klassetrin i to år, hvis skolelederen i samråd med forældrene på
baggrund af en konkret vurdering finder, at det vil være til elevens bedste.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor eleven er
kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste at blive indplaceret på et lavere klassetrin. Indplacering på et
lavere klassetrin må ikke være den almindelige reaktion på, at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang.
Fokus må først og fremmest rettes mod de redskaber, skolerne har til generelt at sikre fagligheden, herunder styrkelse af
evalueringskulturen samt undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18. Endvidere må indplacering af en elev
på et lavere klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide at tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2,
supplerende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med behov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5, stk. 6,
samt for tosprogede elevers vedkommende undervisning i dansk som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i folkeskolen. Et utilstrækkeligt
eller manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb, som forfølger én resten af skoletiden.
Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområder
sammenlignet med øvrige folkeskoler. Det gør sig også gældende, når der tages højde for forældrenes
uddannelsesbaggrund.
Det foreslås derfor, at eleverne i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang inden for de seneste tre år, skal
bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Sprogprøverne skal afdække barnets sproglige kompetencer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og
sprogforståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således skulle svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne
følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden et væsentligt sprogstimuleringsbehov.
Det er hensigten, at afprøvningerne skal ske i et trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere og
afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Skolelederen
skal sikre, at forældrene er velorienterede om prøvernes gennemførelse og formål.
Det foreslås, at modellen med sprogprøver gennemføres som et forløb med tre mulige sprogprøver i børnehaveklassen.
Sprogprøverne er obligatoriske, indtil eleven har bestået en sprogprøve.
Den første sprogprøve gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve
gennemføres i februar og den tredje sprogprøve umiddelbart inden skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en
sprogprøve, er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige til at påbegynde undervisningen i 1. klasse efter sommerferien,
og så skal eleven ikke deltage i yderligere afprøvninger eller sprogstimuleringsforløb. Hvis dette ikke er tilfældet, er
fortsat deltagelse i sprogprøver og sprogstimuleringsforløb obligatorisk for eleven.
Hvis eleven ikke består sprogprøven, skal eleven som udgangspunkt igen undervises i børnehaveklassen i det
efterfølgende skoleår for derved at sikre eleven et tilstrækkeligt sprog.
Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, skal tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse
til den fjerde sprogprøve tilbyder kommunalbestyrelsen elevens forældre, at eleven mod betaling kan deltage i frivillig
undervisning i sommerferien.
Udgangspunktet er således, at et negativt resultat ved tredje og eventuelt fjerde sprogprøve betyder, at eleven igen skal
undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, hvor eleven igen skal deltage i de obligatoriske sprogprøver
samt sprogstimuleringsforløb.
Det foreslås, at skolelederen i helt særlige tilfælde for de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan beslutte, at
eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt
til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes en gang, også selvom eleven heller ikke i anden
omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
Det foreslås, at elever som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen
inden den næste sprogprøve. Sprogstimuleringsforløbene skal tilrettelægges lokalt, så der på kontinuerlig basis både er
intensive forløb i og udenfor klasseværelset. Dermed fastholdes eleven som en del af klassen. Det er ikke hensigten med
forslaget, at der skal ske en udvidelse af timetallet for elever, som omfattes af sprogstimulering. Hensigten er således, at
møde- og sluttidspunkt på skoledagen skal være de samme for disse elever som for klassen i øvrigt.
For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en
sprogprøve giver for det faglige niveau mv., foreslås det, at undervisningsministeren for elever i 1.-9. klasse, som
modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, kan fastsætte regler om
obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som
andetsprog. Såfremt eleven ikke består prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin i to år.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet således, at ministeren vil fastsætte regler om, at elever, som undervises
i dansk som andetsprog på de pågældende skoler, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at
eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog. I løbet af det pågældende skoleår, hvor
skolelederen har vurderet, at eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog, vil eleven have
op til fire forsøg til at bestå den obligatoriske prøve. Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres, så den
fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart inden påbegyndelsen af det nye skoleår i august. Det vil være en
forudsætning for oprykning til næste klassetrin, at eleven består sprogprøven. Hvis eleven ikke består den obligatoriske
prøve, skal den pågældende undervises på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage undervisning i dansk som
andetsprog i henhold til de gældende regler herom, indtil skolelederen igen indstiller eleven til en obligatorisk prøve,
som eleven består.
Endvidere vil der være fastsat regler om, at en elev, der først har modtaget dansk som andetsprog som
basisundervisning i op til to år og derefter supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år, og hvor
skolelederen fortsat vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervisning er påkrævet, skal bestå en
obligatorisk sprogprøve inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modtager supplerende undervisning i
dansk som andetsprog. Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres, så den fjerde og sidste sprogprøve
afvikles umiddelbart inden påbegyndelsen af det nye skoleår i august. Hvis eleven ikke består den sidste sprogprøve,
skal eleven undervises på samme klassetrin i to år og kan således ikke rykkes et klassetrin op.
Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vurderet til at have behov for undervisning i dansk som andetsprog,
vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for, at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning. Eleven
vil således skulle bestå den obligatoriske prøve enten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for
sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år, eventuelt
efter først at have modtaget basisundervisning i dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består den
obligatoriske prøve, skal den pågældende undervises på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage undervisning i
dansk som andetsprog i henhold til de gældende regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en obligatorisk
prøve, som eleven består.
I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at påbegyndelsen af det efterfølgende klassetrin kun kan udsættes én
gang. Eleven skal således ikke til en ny prøve ved afslutningen af det efterfølgende skoleår, med mindre skolederen
vurderer, at eleven ikke længere skal være omfattet af reglerne om dansk som andetsprog. Selvom eleven herefter ikke
består sprogprøven, kan oprykning til næste klassetrin ikke udskydes yderligere, og eleven må fortsætte med at
modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Endelig er det hensigten, at undervisningsministeren fastsætter regler om rammerne og niveauet for prøverne. Det er
hensigten at prøverne skal fastsættes centralt (national standard) af undervisningsministeren med udgangspunkt i Fælles
Mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante trin.
Det foreslås, at de elever, som bliver omfattet af kravet om obligatoriske sprogprøver, ikke vil være omfattet af de
almindelige regler i folkeskolelovens § 11, stk. 3, om sprogvurdering i starten af børnehaveklassen og § 12, stk. 1, om
klassetrinsindplacering i forhold til skolealder da der for disse elever bliver fastlagt særlige regler om henholdsvis
obligatoriske sprogprøver og om oprykning til næste klasse trin. En elev kan således ikke rykkes op til næste klassetrin i
medfør af § 12, stk. 1, hvis den pågældende elev ikke har bestået den obligatoriske sprogprøve.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3 og 4.
3.2. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler med vedvarende dårlige resultater
3.2.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, at undervisningsministeren fører tilsyn med
folkeskolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en bestemt folkeskole eller i kommunens
skolevæsen som sådant kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i
vejledning fra Undervisningsministeren (vejledning ved læringskonsulenterne). Ministeren fastsætter en frist for
udarbejdelsen af handlingsplanen.
Undervisningsministeren fører i medfør af bestemmelsen i § 57 d tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover
kan ministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i
skolevæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Ministeren har endvidere mulighed for at pålægge
en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervisningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.
Ministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren
skønner nødvendig til udførelsen af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, jf.
folkeskolelovens § 56.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole
forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i
folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om
elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis
skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det
også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en
dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde,
hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren
pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau.
Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens
leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye
initiativer.
Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker
de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om pålæg og opfølgning herpå.
Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke efterleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden den af
ministeriet angivne frist, udgør dette i sig selv et ulovligt forhold, som Ankestyrelsen (tidligere Statsforvaltningen) har
kompetence og efter omstændighederne pligt til at skride ind overfor.
Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren
ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller manglende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Det er således
kommunalbestyrelsens ansvar, og ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig
vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 24 stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal
være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bestemmelsen
suppleres af bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014).
Det fremgår af bekendtgørelsen en skole nedlægges, hvis en skole:
1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets
konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin
afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere
forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af
medlemmet.
Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal som minimum ske på kommunens og den pågældende skoles
hjemmeside. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod
forslaget. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebestyrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40,
stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med offentliggørelsen til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de
berørte skoler.
Efter udløbet af fristen fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne
ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget
endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter
udløbet af fristen.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 36, stk. 2, at er til hver skole hører et skoledistrikt, der
kan være større eller mindre for hvert klassetrin. Et barn har som udgangspunkt krav på at blive optaget i skolen i det
distrikt, hvor det bor eller opholder sig.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folkeskolen er et kommunalt ansvarsområde, og langt de fleste kommuner løfter ansvaret på folkeskoleområdet, som de
skal. Men der ses også skoler, der vedvarende er i tilsynets fokus bl.a. på grund af udfordringer med at løfte eleverne
fagligt i tilstrækkeligt omfang og dårlig trivsel på skolen.
Ingen elever er tjent med at gå på en skole, som år efter år ikke formår at skabe gode og trygge rammer for elevens
faglige og sociale udvikling.
På den baggrund synes det hensigtsmæssigt at supplere de nuværende regler om kvalitetstilsynet med folkeskolen med
nye statslige sanktionsmuligheder over for skoler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater.
Udpegningen af skoler med vedvarende dårlige faglige resultater sker fortsat gennem screeningen på de allerede
udvalgte indikatorer i kvalitetstilsynet med folkeskolen, der udbygges med nye indikatorer, som har særlig fokus på
parallelsamfundsproblematikken.
Det foreslås at supplere den gældende bestemmelse i § 57 d, stk. 2, med et nyt krav om, at den af kommunalbestyrelsen
udarbejdede handlingsplan skal godkendes af undervisningsministeren.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 57 d, stk. 3, hvorefter ministeren kan træffe beslutning
om at nedlægge en folkeskole, som ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren
godkendte handlingsplan, jf. stk. 2.
Ministeren får dermed kompetence til at træffe beslutning om nedlæggelse af skoler, som ikke indenfor en treårig
tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. I forbindelse med en sådan beslutning finder forvaltningslovens almindelige
regler anvendelse. Ministeriet skal således påse partshøring af kommunalbestyrelsen mv., før en eventuel afgørelse
træffes.
Denne sanktionsmulighed har vidtrækkende konsekvenser, som skal håndteres. Det gælder i forhold til fx fordeling af
elever, omplacering af undervisere, skolestruktur i kommunen mv.
Ministeren udøver ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse de beføjelser som
kommunalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk. 4, og den tilhørende bekendtgørelse om proceduren
ved nedlæggelse af en folkeskole.
Det vil sige, at ministeriet i medfør af de fastsatte regler beslutter, om skolen skal:
1) ophøre med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
I forlængelse heraf skal ministeriet sørge for at sikre, at de nødvendige procedurer iagttages i forbindelse med
beslutningen, herunder fordeling af eleverne.
Efter skolens nedlæggelse er det kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at kommunens skoledistrikter tilpasses, så
skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folkeskoler. Der henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens § 36,
stk. 2.
Ministeren skal dog godkende kommunalbestyrelsens beslutninger om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36,
stk. 2, i umiddelbar forlængelse af nedlæggelsen af en folkeskole. Dette krav om ministerens godkendelse skal sikre, at
kommunalbestyrelsen ikke blot ukritisk sender den nedlagte skoles udfordringer videre til en anden skole i kommunen,
som herefter ikke vil have mulighed for at skabe gode og trygge rammer for den faglige og sociale udvikling blandt
eleverne.
En nedlæggelse af en folkeskole betyder ikke, at kommunalbestyrelsen ikke fremadrettet kan beslutte at benytte de
pågældende skolebygninger til drift af en folkeskole, men der skal i så fald være tale om en skole under anden ledelse,
med en anden elevgruppe mv. jf. også det ovenfor anførte om, at ministeren skal godkende kommunalbestyrelsens
beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
nedlægge skolen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
3.3. Sprogprøver i børnehaveklasser på frie grundskoler med høj andel børn fra udsatte boligområder
3.3.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i friskoleloven, at friskoler og private grundskoler inden for
rammerne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning, der stemmer med skolernes egen
overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for
de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse
og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i
hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og
styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Kravet i § 1, stk. 2, om, at undervisningen på frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver
dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhængigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i
folkeskolen, som ændrer sig over tid.
Som følge heraf, skal der naturligvis være fokus på dansk som andetsprog på en fri grundskole, der har tosprogede
elever. Dansk som andetsprog skal som udgangspunkt indgå som en dimension i al undervisning for de elever, der har
behov.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens § 9 f, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.
Bestemmelsen betyder, at ministeren fører tilsyn med, om frie grundskoler giver en undervisning der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det almindelige tilsyn med undervisningen m.v. omfatter
desuden bestemmelserne i § 1 a om slutmål og undervisningsplaner samt § 2, stk. 3, 1. pkt. om dansk som
undervisningssprog.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Som noget nyt foreslås indsat en bestemmelse i friskolelovens § 1, stk. 3, hvor det specifikt fastsættes, at
folkeskolelovens § 11 a finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end
30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang
inden for de seneste tre år.
Ligeledes foreslås indsat en ny bestemmelse i friskolelovens § 1, stk. 4, hvor det fastsættes, at folkeskolelovens § 5, stk.
6, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af
eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang inden for de
seneste tre år.
Baggrunden for forslaget er et ønske fra regeringen om at sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 procent elever
fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprogligt niveau, som er nødvendigt for at kunne følge
undervisningen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at benytte sig af den lokale folkeskole eller en fri
grundskole. Forslaget sikrer således parallelitet mellem folkeskolen og de frie grundskoler.
Det foreslås endvidere, at denne aktivitet bliver omfattet af undervisningsministerens almindelige tilsyn med de
frigrundskoler i medfør af friskolelovens § 9 f, idet der er tale om et specifikt indholdsmæssigt krav til disse skolers
undervisning i børnehaveklassen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.
3.4.
Styrket forældre ansvar gennem mulighed for bortfald af børneydelse
3.4.1. Styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børneydelse
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.1.1. Folkeskolelovens regler om ulovligt skolefravær
Efter folkeskolelovens § 39, stk. 1, skal skolens leder påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i
undervisningen. Undervisningsministeren har fastsat nærmere regler om fravær fra undervisningen i bekendtgørelse om
elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 696 af 23. juni 2014).
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at skolens leder og det undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, dagligt
fører kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen og registrerer fraværet elektronisk i de
elevadministrative systemer. Der skal angives følgende om grunden til fravær:
1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende.
2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed).
3) Ulovligt fravær.
Det følger heraf, at fravær er ulovligt, såfremt det ikke skyldes sygdom og lignende forhold, og skolelederen ikke har
godkendt det pågældende fravær.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, at skolens leder i forbindelse med en elevs ulovlige fravær straks skal tage
kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af længere varighed
eller hyppige kortvarige forsømmelser i omfang svarende hertil, skal skolens leder tage stilling til, i hvilket omfang
eleven har behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens. Skyldes fraværet,
at eleven har svært ved følge med i undervisningen eller har problemer med andre elever eller skolens personale, skal
skolens leder så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemerne og udarbejde
løsningsforslag med henblik på om fornødent at iværksætte specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelse om
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Ved øvrigt ulovligt fravær, skal skolens leder søge at løse problemerne i samarbejde med eleven og forældrene,
eventuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den
kommunale sundhedstjeneste eller andre institutioner m.v., som eleven har tilknytning til. Er det ikke muligt at skabe
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
den nødvendige dialog med eleven og forældrene med henblik på at sikre, at eleven deltager i undervisningen, inddrager
skolens leder tillige kommunalbestyrelsen.
Endelig skal skolens leder give meddelelse til kommunalbestyrelsen om fravær
1) straks, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, og
2) senest, når en elev har været fraværende i en uge, herunder hvis en elev ikke er mødt i skole i den første uge efter
sommerferiens afslutning, og fraværet ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed.
3.4.1.1.2. Servicelovens udvidede underretningspligt
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette
kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres
forhold eller
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige
skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Som det fremgår af ovenstående, følger det af § 153, stk. 1, nr. 3, at underretningspligten indebærer en særlig regulering
af pligten til at underrette, når et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnet eller
den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten. Formålet er at understrege, at et
bekymrende ulovligt skolefravær kan indikere, at der er vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som
servicelovens regler om støtte til udsatte børn og unge og deres familier tager sigte på at løse.
Ulovligt skolefravær i servicelovens forstand betegner de tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere eller
længere varighed eller meget lange fraværsperioder, som ikke skyldes for eksempel sygdom eller ekstraordinær frihed
med skolelederens tilladelse. Ulovligt skolefravær kan også omfatte tilfælde, hvor eleven har meget lange
fraværsperioder i forbindelse med for eksempel udlandsophold, herunder selvbestaltet feriefravær. Langvarigt ulovligt
skolefravær kan således være et tegn på, at barnet eller den unge står over for mere komplekse sociale udfordringer,
eksempelvis hvis familien er præget af psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer, som kan forårsage, at elevens
sundhed og udvikling er i fare og som betyder, at barnet eller den unge har behov for støtte efter servicelovens regler.
Der kan imidlertid også forekomme tilfælde, hvor der vil være grund til at underrette kommunalbestyrelsen, selvom
elevens fravær ikke af skolen er kategoriseret som ulovligt fravær, men hvor fraværet er kategoriseret som fravær på
grund af elevens sygdom eller lignende. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at elevens
sygdom eller lignende skyldes vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som servicelovens regler om støtte til
udsatte børn og unge og deres familie, tager sigte på at løse. Det drejer sig derimod ikke om kortere eller længere
perioder med sygdom, hvor det er utvivlsomt, at barnets sygdom ikke skyldes sådanne forhold.
Det bemærkes, at underretningspligten ikke retter sig mod problemstillinger, der normalt kan løses i det almindelige
skole-hjem-samarbejde eller ved andre initiativer og tiltag fra skolens side som f.eks. problemer med større elevers
skolefravær på grund af skoletræthed.
Foruden tilfælde af ulovligt skolefravær bemærkes endvidere, at underretningspligten generelt set også omfatter
tilfælde, hvor en elevs hyppige skoleskift giver grund til at antage, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Skolelederne er således i disse tilfælde omfattede af underretningspligten efter § 153, stk. 1.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Den endelige vurdering af, hvorvidt ulovligt skolefravær er af en karakter og af et omfang, der betyder, at der skal
foretages en underretning, vil komme an på et konkret skøn. Det understreges i den forbindelse, at den, der underretter,
ikke skal foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte, da denne vurdering alene er
kommunalbestyrelsens ansvar. Underretningspligten gælder uanset, at den, der underretter, har mulighed for fortsat at
benytte den bistand, som findes inden for skolens regi, herunder eksempelvis støtte i regi af pædagogisk-psykologisk
rådgivning eller specialundervisning. Skolen skal således fortsat varetage dialog med barnets eller den unges forældre,
jf. reglerne herom i bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (bekendtgørelse nr. 696 af 23.
juni 2014), eller for eksempel tilbyde specialundervisning, uanset at kommunen er underrettet om barnets eller den
unges eventuelle behov for særlig støtte. Det bemærkes, at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at samarbejde
om og koordinere eventuelle samtidige tiltag.
Med personer, der udøver offentlig tjeneste, menes personer, som er ansat til at udføre offentlige opgaver på vegne af
offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs. ministerier, direktorater, politi, domstole og kommunale
forvaltninger), som udøver deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i
lov. Der kan f.eks. være tale om skolelærere eller pædagoger, som er ansatte i dagtilbud. Da eksempelvis private
dagtilbud, private opholdssteder samt private eller frie skoler ligeledes udøver virksomhed i henhold til lovregler eller
bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i lov, er personer ansat i disse positioner således også omfattet af
underretningspligten.
Med personer, der udøver offentligt hverv, menes personer, som ikke er ansat til at udføre offentlig tjeneste, men som i
kraft af deres hverv udøver tjeneste for en offentlig myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil. Der kan
f.eks. være tale om en privatansat læge, der efter anmodning tilser en beboer på et kvinde-krisecenter. Bestemmelsen
omfatter også et kommunalbestyrelsesmedlem, som i udøvelsen af sit hverv får kendskab til et forhold vedrørende et
barn eller en ung, der bør underrettes om efter denne bestemmelse.
Underretningspligten er i udgangspunkt personlig. Hvis en person, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv,
bliver bevidst om et barn, der bør underrettes om, er pligten til at tage kontakt til kommunalbestyrelsen således
personlig. Der er derimod intet krav om inddragelse af lederen ved en underretning. Lederen skal således ligeledes have
den personlige viden for, at underretningspligten kan træde i kraft.
Med særlig støtte henvises til støtte efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ikke
underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig
støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse.
Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.
3.4.1.1.3. Forholdet til lovgivning om forældrepålæg
Efter servicelovens § 57 a skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren
et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at
forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et barns fravær.
Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal
hjælpe forældrene til at handle anderledes til fordel for barnet, jf. § 57 a., stk. 3. Det kan fx være at følge deres barn i
skole, deltage i et forældreprogram eller møde op til møder med relevante myndigheder. Sideløbende med
forældrepålægget kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte støtte efter servicelovens § 52, stk. 4.
Hvis en kommune, på baggrund af de informationer den får under den løbende opfølgning på et forældrepålæg,
vurderer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommunen træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er
efterlevet, jf. § 57 a., stk. 7. En sådan afgørelse resulterer i, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen for det kommende
kvartal stoppes. En afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg træffes med virkning for det førstkommende
kvartal og for ét kvartal ad gangen.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
3.4.1.1.4. Forholdet til forvaltningsloven
De almindelige regler om tavshedspligt er fastsat i forvaltningsloven. Det følger således af lovens § 27,stk. 1-4, at den,
der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffeloven, når en oplysning ved lov eller anden
gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage
væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder eksempelvis enkeltpersoners interesse i at beskytte
oplysninger om deres personlige forhold.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 5, at der inden for den offentlige forvaltning kun kan pålægges tavshedspligt
med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte
offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.
Efter bestemmelsens stk. 6, kan en forvaltningsmyndighed bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning
har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være
forpligtet hertil.
Det følger endelig af bestemmelsens stk. 7, at de almindelige regler i forvaltningsloven og straffelovens §§ 152 og 152
c-152 f om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson m.v. også finder
anvendelse på overtrædelse af pålæg efter stk. 6.
Fagpersoners udvidede underretningspligt efter servicelovens § 153, stk. 1, vil altid gå forud for forvaltningslovens
regler om tavshedspligt. De omfattede faggrupper er således forpligtet til at underrette kommunalbestyrelsen i
overensstemmelse med servicelovens § 153, stk. 1, selv i de tilfælde hvor de ifølge forvaltningsloven m.fl. har
tavshedspligt.
I forvaltningsloven kapitel 5, § 19 er forståelsen og anvendelsen af partshøring, herunder dets undtagelser beskrevet. En
forvaltningsmyndighed er forpligtet til at lade parten se og kommentere alle oplysninger, der er i en sag, som vil danne
grundlag for den afgørelse forvaltningsmyndigheden herefter skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for parten.
Eventuelle kommentarer fra parten skal indgå i afgørelsen som myndigheden derefter træffer.
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regelmæssig deltagelse i undervisningen er en forudsætning for, at den enkelte elev får det maksimale faglige og
sociale udbytte af den undervisning, der tilrettelægges i folkeskolen.
Ifølge folkeskolelovens § 35 skal forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, medvirke til,
at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
Da børne- og ungeydelsen er en ydelse, som knytter sig til det at have børn, er det naturligt at inddrage den i
overvejelser om at motivere forældremyndighedsindehavere til at løfte deres forældreansvar i forhold til deres børns
skolegang.
Med lovforslaget foreslås det, at forældres ansvar for deres børns skolegang styrkes ved, at der indføres en objektiv
pligt for skolelederne til altid at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn eller en ung har ulovligt skolefravær
på 15 pct. eller derover i ét kvartal. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse om standsning af børne- og
ungeydelsen.
Forslaget gælder alene ulovligt fravær. Definitionen af ulovligt fravær reguleres af folkeskolelovens § 39, stk. 1.
Formålet med forslaget er, at der bliver sat så tidligt ind som muligt på skolerne for at nedbringe elevernes fravær og
håndtere de bagvedliggende årsager. Samtidig møder forældrene en konsekvens, såfremt de ikke sikrer, at deres barn
deltager i undervisningen.
Med den foreslåede § 153, stk. 2, foreslås det, at skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når
en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét kvartal, jf. § 39, stk. 1, i folkeskoleloven.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Med den foreslåede § 155 c foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af børn- og
ungeydelsen, når kommunen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover
inden for ét kvartal. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.
3.4.2. Standsning af børne- og ungeydelse ved ulovligt fravær
3.4.2.1 Gældende ret
Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og
ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyndigheden over
barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel af den årlige ydelse i hvert kvartal, jf. § 5, stk. 3, i lov om
en børne- og ungeydelse. Ydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til
ydelsen er erhvervet. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 18.024 kr. årligt.
For de 3-6 årige børn er beløbet 14.268 kr. årligt, og for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.232 kr. årligt (2018-
niveau).
For unge i alderen 15-17 år udbetales en skattefri ungeydelse, jf. § 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis
betingelserne i lovens § 2 er opfyldt. Udbetalingen sker månedsvist og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder
18 år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra
månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne-
og ungeydelse. For de 15-17 årige er beløbet 11.232 kr. årligt (2018-niveau).
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Andre
ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, eller den person, som har taget barnet i
pleje med henblik på adoption.
Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen
nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger et
grundbeløb på 765.800 kr. (2018-niveau).
Retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at kommunalbestyrelsen for det pågældende kvartal ikke har meddelt
Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende efterlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social
service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Ungeydelsen kan tilbageholdes ligeledes, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, hvis kommunalbestyrelsen for den pågældende måned har
givet Udbetaling Danmark meddelelse om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal have den virkning, at ungeydelsen standses.
Endvidere kan der ikke ske udbetaling af børneydelsen, hvis kommunalbestyrelsen for det pågældende kvartal har
meddelt Udbetaling Danmark, at de har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af
børneydelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 8 i lov om børne- og ungeydelse.
Retten til den fulde ydelse er endvidere betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for
barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så
der efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 36 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget udbetales 50 pct. af ydelsen, efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales 75 pct. af
ydelsen og efter 72 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales hele ydelsen.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger, det vil sige personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, samt statsløse og flygtninge bosat i
en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt disses
familiemedlemmer og efterladte, gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde
skal der ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, foretages sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt
efter et andet EU/EØS-lands
eller Schweiz’ lovgivning.
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af den politiske delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund, at aftalepartierne
regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige
om at stemme for en ændring af lov om en børne- og ungeydelse med virkning fra den 1. juli 2019.
Delaftalen vedrørende et styrket forældreansvar går ud på, at der indføres en objektiv pligt for skolelederne til altid at
underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover i ét kvartal.
Kommunalbestyrelsen vil derefter skulle træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen og meddele
Udbetaling Danmark, at der ikke skal udbetales børne- og ungeydelse for ét kvartal.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en afgørelse om standsning af børne- og ungeydelse begrundet i,
at et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover inden for ét kvartal, jf. forslaget til § 155 c i lov om social
service, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 skal meddele Udbetaling Danmark, at der skal ske standsning af ydelsen for ét
kvartal.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 153, stk. 1, i lov om social service, jf. lovforslagets § 3, nr. 2,
hvorefter der foreslås indført en objektiv pligt for skolelederne til altid at underrette kommunalbestyrelsen om, at et
barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse om standsning
af børne- og ungeydelsen for ét kvartal og meddele Udbetaling Danmark, at de har truffet afgørelse herom. Herefter
skal Udbetaling Danmark standse børne- og ungeydelsen.
Afgørelsen skal gælde for ét kvartal, hvor der ikke vil ske udbetaling af børne- og ungeydelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3 og § 4.
3.5. Konsekvent indgriben overfor institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og
institutioner for erhvervsrettet uddannelse med vedvarende dårlige resultater
3.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at
en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale
med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I
indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er
nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til
afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at bestyrelsen over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om
berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte,
at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny
bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter høring af institutionens bestyrelse kan nedlægge en institution,
hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes
uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Det fremgår endvidere af stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for
nedlæggelsen af en institution. Af stk. 3 følger, at såfremt en institution ophører, tilfalder institutionens nettoformue
statskassen, jf. dog stk. 4. I henhold til stk. 4, ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6,
stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes
den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse,
i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige
del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3. Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner,
der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende
uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution
godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver,
rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution. Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at
undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en institution kan godkende en spaltning af institutionen.
Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede
selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken
institutionen overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes.
Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er
en betingelse for at opnå godkendelse til sammenlægningen eller spaltningen, at der ved sammenlægningen eller
spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde
skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue,
hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Det følger af stk. 4, at
sammenlægning
eller
spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren
fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke kapitel 15 i
selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen og spaltningen. Bestemmelsen er
ikke udmøntet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed
ikke er i overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan
ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det
konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes
bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på
den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig
kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen over
for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis
bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte,
at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en
ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeriets godkendelse af en institution efter stk. 1, kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en landsomfattende eller regional
planlægning, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
tiloversbleven formue i tilfælde af institutionens ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter
undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at hvis der er dækning i den tiloversblevne
formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket den 1. januar 1991 eller
senere i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i den pr. 1. august
2012 gældende vedtægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. december 1993 og 1. januar 1994. Det
følger af stik. 3, at formue hidrørende fra en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der pr. 31.
december 2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institutionens ophør. Af stk. 4, fremgår at
for fusionerede uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning,
opgøres de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af
nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue
fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2. Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere
institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til
hf-eksamen og hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende
uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution
godkendes. Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til hf-eksamen
og hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den
sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen
voksenuddannelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og
gæld til den fortsættende institution. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at undervisningsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen kan tillade, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som
helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner. Ministeren godkender den sammenlagte
eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for at opnå tilladelse efter
stk. 1 og stk. 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende
institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen
eller spaltningen. Det fremgår af stk. 4, at sammenlægning eller spaltning kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. Endelig følger det af stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter kapitel 15 i selskabsloven
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Langt de fleste gymnasier, voksenuddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettede uddannelser leverer gode
ungdomsuddannelser. Men ingen elever er tjent med at gå på en ungdomsuddannelse, som år efter år ikke formår at
skabe trygge rammer for elevernes udvikling. Der skal kunne gribes konsekvent ind over for institutioner, der
vedvarende er i tilsynets fokus.
Det foreslås derfor at udvide de eksisterende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter undervisningsministeren kan
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
fratage en institution eller en afdeling af en institution, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, adgangen til at
optage elever ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtale. Det forudsættes, at ministeren
løbende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
Bestemmelserne ændrer ikke på elevernes mulighed for optagelse på den pågældende ungdomsuddannelse efter de
gældende adgangsforudsætninger i lov om gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser. Eleverne vil
således, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne, skulle optages på en anden institution.
Hensigten med bestemmelserne er at bidrag til, at elever med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution, der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
fagligt niveau.
I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt pålæg om, at en institution eller en afdeling af en institution,
dvs. et udbudssted, skal ophøre med optage elever ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller
vejledningssamtale, skal ministeren tage hensyn til elevernes transportafstand ved optag på en anden institution fx i
forhold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at undervisningsministeren kan træffe beslutning om at en institution skal
nedlægges eller sammenlægges eller spaltes med en eller flere institutioner, hvis institutionen ikke indenfor en treårig
periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale.
Det er en forudsætning for sammenlægning efter forslaget, at bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den
dårligt præsterende institution sammenlagt med, godkender en sammenlægning i medfør af lovens almindelige regler
om sammenlægning af institutioner.
I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammenlægge eller spalte en institution finder forvaltningslovens
almindelige regler anvendelse. Ministeriet skal således påse partshøring af institutionens bestyrelse mv., før en eventuel
afgørelse træffes.
Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde
anvendelse i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at de mindre indgribende bestemmelser om, at bestyrelsens
opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage,
således at en ny bestyrelse udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden resultat.
En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre behov for håndtering af forhold omkring omplacering af
elever. Desuden skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige personale. Der skal ligeledes ved institutionens
nedlæggelse forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget består af en række initiativer, der vil have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Ad 3.[x.].[x]. Sprogprøver
Det vurderes, at forslaget vil medføre udgifter i det offentlige som følge af 1) opfølgning på sprogvurdering, 2) øget
brug af sprogstimulering, 3) øget brug af PPR-udredning, 4) flere omgængere i 0. klasse og 5) udgifter til evaluering af
tosprogede elevers kompetencer.
Hertil kommer administrative udgifter i det offentlige i opstartsperioden til initiativer der understøtter ovenstående.
Dette omhandler udvikling af sprogtest og forældrekurser m.fl.
Ad 1) forudsættes det, at ca. 1.800 børn, er omfattet af kriterierne i lovforslaget og vil have behov for opfølgning på
sprogprøverne i form af, at lærerne skal forberede og efterbehandle prøverne samt drøfte resultaterne med forældrene.
Merudgifterne herved vedrører arbejdstid på skolerne. Merudgifterne herved vurderes at være ca. 2 mio. kr. i 2019 og 4
mio. kr. årligt i 2020 og frem.
Ad 2) forudsættes det, at 360 børn omfattet af kriterierne i lovforslaget vil have behov for ekstra sprogstimulering på
baggrund af deres resultater i sprogprøverne. Merudgifterne herved vurderes at være ca. 3 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr.
årligt i 2020 og frem. Herudover forudsættes det, at der være afledte udgifter til finansiering af sommerskoletilbud til en
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
del af de ovenstående børn, der har behov for yderligere sprogstimulering på 2 mio. kr. årligt i 2020 og frem, samt
mindreudgifter som følge af, at færre børn vil gå en klasse om, samt have behov for sprogstimulering fremadrettet.
Mindreudgifterne ved sidstnævnte forventes at være 1 mio. kr. i 2019, og 2 mio. kr. årligt i 2021 og frem.
Ad 3) forudsættes det, at 360 af de børn omfattet af kriterierne i lovforslaget, der ikke består prøven, vil have behov for
en vurdering af børnenes støttebehov (PPR-udredning). Merudgifterne herved vurderes være under 0,5 mio. kr. årligt i
2019 og fremefter.
Ad 4) forudsættes det, at ca. 180 børn omfattet af kriterierne i lovforslaget vil skulle gå børnehaveklassen om som følge
af negativt resultat af sprogprøverne. Merudgifterne herved vurderes at være ca. 4 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. årligt i
2021 og frem.
Ad 5) forudsættes det, at ca. 650 faldende til 420 børn vil være omfattet af kriterierne som fastsat i lovforslaget og
herved skulle have deres sproglige kompetencer evalueret. Merudgifterne herved vurderes at være ca. 5 mio. kr. i 2020
og 9 mio. kr. i 2021 og 7 mio. kr. årligt fremefter.
De administrative konsekvenser ved hele forslaget forbundet med udvikling af materiale, sprogtest mv. vurderes at være
7 mio. kr. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019.
En del af udgifterne til initiativet vil vedrøre udgifter, der skal afholdes af skolerne og herved kommunerne. Det
forudsættes, at der afsættes en samlet ramme på finansloven, som skolerne kan få refunderet udgifter forbundet med
ovenstående til.
Den samlede ramme til udgifter i skolerne, der vil kunne refunderes af staten er 6 mio. kr. i 2019, 27 mio. kr. i 2020, 34
mio. kr. i 2021 og 32 mio. kr. årligt i 2022 og fremefter.
Samlet set vil merudgifterne ved initiativet være 7 mio. kr. i 2018, 14 mio. kr. i 2019, 27 mio. kr. i 2020, 34 mio. kr. i
2021 og 32 mio. kr. i 2022 og fremefter.
Ad 3.[x.].[x]. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner
Lovforslaget vil medføre administrative udgifter til tilsyn, vejledning og sanktioner forbundet med konsekvent
indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Derudover vil lovforslaget medføre administrative
merudgifter forbundet med udarbejdelse af nye indikatorer til brug for identifikation af udfordrede folkeskoler og
ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Det vurderes, at en række folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner vil blive omfattet af de skærpede krav i
lovgivningen. Dette vil medføre merudgifter i staten til øget vejledning, tilsyn og sanktioner på 24 mio. kr. årligt i 2019
og fremefter.
Hertil kommer udgifter forbundet med udarbejdelse af nye indikatorer, hvilket vurderes at udgøre 2 mio. kr. årligt fra
2018 og fremefter.
Initiativet vil samlet set medføre merudgifter på 2 mio. kr. i 2018 og 22 mio. kr. årligt i 2019 og fremefter.
Ad 3.[x.].[x]. Styrket forældreansvar
Det vurderes, at forslaget om standsning af børne- og ungeydelsen som følge af ulovligt skolefravær i udgangspunktet
vil indebære, at godt 4.100 forældre vil miste børne- og ungeydelsen i et kvartal, svarende til mindreudgifter på ca. 9
mio. kr. årligt i umiddelbar virkning, med virkning fra og med august i 2019. Det forudsættes endvidere, at forslaget har
en positiv adfærdsvirkning i forhold til de ulovlige skolefravær, således at dette vil blive reduceret med ca. 10 pct. årligt
de kommende år.
Dermed skønnes mindreudgifterne til børne- og ungeydelsen samlet set at være 4 mio. kr. i 2019, 8 mio. kr. i 2020, 7
mio. kr. i 2021 og 6 mio. kr. i 2022 og årligt fremefter.
Herudover vurderes lovforslaget at medføre øgede administrative opgaver til kommuner i form af ekstra
underretningsopgaver for skoleledere, øget kommunal sagsbehandling som følge af flere underretninger og merudgifter
til sociale foranstaltninger efter serviceloven. Forslaget ventes desuden at medføre ekstra omkostninger for Udbetaling
Danmark som led i standsning af børne- og ungeydelsen. Endelig påregnes meromkostninger som følge af et øget antal
klagesager.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes at medføre merudgifter på 23 mio. kr. i 2019, 25 mio. kr.
i 2020, 22 mio. kr. i 2021 og 2022 mio. kr. i 2022 og herefter.
Lovforslaget samlet set
Lovforslaget samlet set vurderes, jf. ovenfor pkt. 3.[x.].[x]. Sprogprøver, 3.[x.].[x]. Styrket indgriben overfor
institutioner og 3.[x.].[x]. Styrket forældreansvar at medføre merudgifter på 9 mio. kr. i 2018, 59 mio. kr. i 2019, 74
mio. kr. i 2020, 79 mio. kr. i 2021 og 75 mio. kr. i 2022.
Øvrige bemærkninger om de økonomiske konsekvenser udestår.
5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Det bemærkes, at det følger af aftalen om ét samlet familieretligt system, at reglerne for børne- og ungeydelsen skal
ændres, så udbetalingen som udgangspunkt sker ligeligt mellem forældrene fra 2020. Dette vil medføre yderligere
administrative merudgifter fra 2020, idet standsningen skal foretages over for begge forældre, der modtager ydelsen. De
administrative konsekvenser heraf skal kvantificeres nærmere.
Herudover vurderes lovforslaget at medføre øgede administrative opgaver til kommuner i form af ekstra
indberetningsopgaver for skoleledere, øget kommunal sagsbehandling som følge af flere indberetninger og merudgifter
til sociale foranstaltninger efter serviceloven. Forslaget vil desuden medføre omkostninger for Udbetaling Danmark i
forbindelse med standsning af børne- og ungeydelsen.. Endelig påregnes meromkostninger som følge af et øget antal
klagesager.
Øvrige bemærkninger om de administrative konsekvenser udestår.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vil indebære, at forældre, hvis børn ikke består den obligatoriske sprogprøve i 0. klasse, som led i
sprogstimuleringsforløbet vil blive involveret tæt i deres børns sproglige udvikling.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høring
Et lovudkast har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
B_SOSU, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- og
Gymnasier
–
Lederne, Dansk Flygtningehjælp, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC, Dansk Metal, Dansk
Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske
Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske SOSU-skoler, Danske Skoleelever, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen
–
Team
Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Finans Danmark, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
1919947_0023.png
og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og
Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring- og Pension, Frie Skolers Lærerforening, FRS
–
danske
revisorer, FTF, Grønlands Hjemmestyre, Handelsskolernes Lærerforening, HK Privat, Institut for Menneskerettigheder,
ISOBRO, Justisia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere (LVU), Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforening af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer,
Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, Moderniseringsstyrelsen, Private Gymnasier og
Studenterkurser, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og
Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes
Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark,
Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC
Bestyrelsesforeningen. Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).
10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Lovforslaget vurderes at
medføre merudgifter for
staten og kommunerne
inden for en samlet ramme
på 9 mio. kr. i 2018, 59 mio.
kr. i 2019, 74 mio. kr. i
2020, 79 mio. kr. i 2021 og
75 mio. kr. i 2022.
Forslaget vil medføre
omkostninger for
Udbetaling Danmark i
forbindelse med standsning
af børne- og ungeydelsen.
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som noget nyt foreslås det indført i folkeskolelovens § 5, stk. 6, at undervisningsministeren i forhold til elever i 1.-9.
klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. xx, mindst en gang inden for de seneste tre år, kan
fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven fratages undervisning i dansk som
andetsprog, eller rykkes et klassetrin op. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggør i januar hvert år en
opdateret liste over udsatte boligområder, der vil blive lagt til grund for Undervisningsministeriets liste over skoler, som
det kommende skoleår vil være omfattet af de nye krav efter denne bestemmelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 5, stk. 6, at der i fornødent gives omfang undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske
Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og
Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i
forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
§ 5, stk. 6, fastsætter således, at der i fornødent omfang skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede
elever i grundskolen.
Der er fastsat nærmere regler om dansk som andetsprog i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som
andetsprog (bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016).
I henhold til bekendtgørelsen er udgangspunktet for andetsprogsundervisningen, at den så vidt muligt skal gives i den
almindelige klasse. Tosprogede elever, som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal
således gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den supplerende undervisning foregår som
udgangspunkt som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen
–
enten som en dimension i den
almindelige undervisning, eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Undervisning i supplerende dansk
som andetsprog, der ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige undervisning i klassen, skal foregå i tiden
til understøttende undervisning eller uden for den almindelige undervisningstid.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at hvis elevens behov for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelsen
kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, så gives der basisundervisning i dansk som andetsprog i en
modtagelsesklasse. Basisundervisningen kan også gives på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.
Udgangspunktet er dog fortsat, at elever der modtager dansk som andetsprogsundervisning skal gå i en almindelig
klasse, og derfor er det også målet for elever i modtagelsesklasser m.v., at de skal indsluses i en almindelig klasse.
Derfor ophører basisundervisningen, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med
yderligere undervisning i dansk som andetsprog ved siden af eller som en integreret del af undervisningen i klassen.
Denne indslusning i en almindelig klasse skal ske senest efter to års forløb.
Det er skolelederen, eller den, som skolelederen delegerer sin beføjelse til, som foretager vurderingen af, hvordan den
enkelte elev på den mest hensigtsmæssige og læringsfremmende måde skal modtage sin andetsprogsundervisning.
Med henblik på at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor
i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, og hvor
der i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 3 foreslås indført obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen, også får glæde
af den sikkerhed, som en sprogprøve giver dels for det faglige niveau på skolen og dels for den enkelte elevs parathed
til at være fuldt integreret i almenundervisningen uden sprogstøtte, foreslås det, at undervisningsministeren for elever i
1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i
et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, kan
fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning
i dansk som andetsprog. Såfremt eleven ikke består prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin i to år.
24
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet således, at ministeren vil fastsætte regler om, at elever, som undervises
i dansk som andetsprog på de pågældende skoler, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at
eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog. I løbet af det pågældende skoleår, hvor
skolelederen har vurderet, at eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog, vil eleven have
op til fire forsøg til at bestå den obligatoriske prøve. Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres, så den
fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart inden påbegyndelsen af det nye skoleår i august. Det vil være en
forudsætning for oprykning til næste klassetrin, at eleven består sprogprøven. Hvis eleven ikke består den obligatoriske
prøve, skal den pågældende undervises på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage undervisning i dansk som
andetsprog i henhold til de gældende regler herom, indtil skolelederen igen indstiller eleven til en obligatorisk prøve,
som eleven består.
Endvidere vil der være fastsat regler om, at en elev, der først har modtaget dansk som andetsprog som
basisundervisning i op til to år og derefter supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år, og hvor
skolelederen fortsat vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervisning er påkrævet, skal bestå en
obligatorisk sprogprøve inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modtager supplerende undervisning i
dansk som andetsprog. Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres, så den fjerde og sidste sprogprøve
afvikles umiddelbart inden påbegyndelsen af det nye skoleår i august. Hvis eleven ikke består den sidste sprogprøve,
skal eleven undervises på samme klassetrin i to år og kan således ikke rykkes et klassetrin op.
Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vurderet til at have behov for undervisning i dansk som andetsprog,
vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for, at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning. Eleven
vil således skulle bestå den obligatoriske prøve enten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for
sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år, eventuelt
efter først at have modtaget basisundervisning i dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består den
obligatoriske prøve, skal den pågældende undervises på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage undervisning i
dansk som andetsprog i henhold til de gældende regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en obligatorisk
prøve, som eleven består.
I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at påbegyndelsen af det efterfølgende klassetrin kun kan udsættes én
gang. Eleven skal således ikke til en ny prøve ved afslutningen af det efterfølgende skoleår, med mindre skolederen
vurderer, at eleven ikke længere skal være omfattet af reglerne om dansk som andetsprog. Selvom eleven herefter ikke
består sprogprøven, kan oprykning til næste klassetrin ikke udskydes yderligere, og eleven må fortsætte med at
modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Endelig er det hensigten, at undervisningsministeren fastsætter regler om rammerne og niveauet for prøverne. Det er
hensigten at prøverne skal fastsættes centralt (national standard) af undervisningsministeren med udgangspunkt i Fælles
Mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante trin.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 11, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.
Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, lovforslag nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den obligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i
børnehaveklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet
om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af den løbende evaluering, som skal danne grundlag for
vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt for
underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
Sprogvurderingen kan foretages af børnehaveklasselederen, men vurderingen kan også efter omstændighederne
foretages af andre.
Der er ikke fastsat krav til, hvordan eleverne skal sprogvurderes. Undervisningsministeriet har udarbejdet
sprogvurderingsmateriale, som skoler/kommuner kan vælge at benytte.
25
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Med den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, fastsættes det, at bestemmelsen om obligatorisk sprogvurdering i starten
af børnehaveklassen ikke finder anvendelse for elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter elever i børnehaveklassen på skoler,
hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX
mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde
undervisningen i 1. klasse. Da disse elever således bliver underlagt obligatoriske sprogprøver, finder bestemmelsen om
den obligatoriske sprogvurdering i starten af børnehaveklassen ikke anvendelse for disse elever.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Med bestemmelsen i § 11 a, som er ny, foreslås indført obligatoriske sprogprøver for elever i børnehaveklasser på
skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf.
XX mindst en gang inden for de seneste tre år.
I
stk. 1,
foreslås det således, at elever i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang inden for de seneste tre år, skal
bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Hvis eleven ikke består
sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5.
Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes en gang for den enkelte elev i medfør af denne bestemmelse.
Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan således kun udsættes en gang, også selvom eleven heller ikke i
anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
Sprogprøven skal afdække elevens sproglige kompetencer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og sprogforståelse
mv.
I
stk. 2,
foreslås det, at der gennemføres tre sprogprøver, jf. stk. 1, i børnehaveklassen. Den første sprogprøve
gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar og den
tredje sprogprøve umiddelbart inden skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en sprogprøve, skal eleven ikke
deltage i yderligere afprøvninger.
Sprogprøverne er således obligatoriske, indtil eleven har bestået en sprogprøve.
I
stk. 3,
foreslås det, at elever som ikke består en obligatorisk sprogprøve skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på
skolen inden den næste sprogprøve.
Sprogstimuleringsforløbene skal tilrettelægges lokalt, så der på kontinuerlig basis både er intensive forløb i og udenfor
klasseværelset. Dermed fastholdes eleven som en del af klassen. Det er ikke hensigten med forslaget, at der skal ske en
udvidelse af timetallet for elever, som omfattes af sprogstimulering. Hensigten er således, at møde- og sluttidspunkt på
skoledagen skal være de samme for disse elever som for klassen i øvrigt.
I
stk. 4
foreslås det, at elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden
undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse.
Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i
sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den
1. januar 2019 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det vil være op til lokal kommunal beslutning, hvorledes den frivillige undervisning skal organiseres, herunder om der
skal samles elever fra flere skoler. Da der er tale om frivillig undervisning, vil folkeskolens regler om befordring mv.
ikke finde anvendelse.
Deltagerbetalingen på 500 kr. pr. uge er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Den regulerede gebyrtakst vil hvert år blive
kundgjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
26
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
I
stk. 5,
foreslås det, at skolelederen for de elever, der ikke har bestået sprogprøven, i helt særlige tilfælde kan beslutte,
at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er
tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Der kan fx være tale om, at en elev konkret vurderes at være i god sproglig progression, at der er forældreopbakning
hjemmefra og et godt samarbejde med skolen.
I
stk. 6,
foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5,
herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af
prøverne.
Det er hensigten, at sprogprøven skal afdække elevens sproglige kompetencer i bred forstand, det vil sige både
ordforråd og sprogforståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således skulle svare til det niveau, som eleven skal
have for at kunne følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væsentlige sprogstimuleringsbehov.
Testmaterialet vil bestå af dels en online-del, der kan afdække elevens receptive sprog, dels en elev/pædagog-del, der
kan afdække elevens produktive sprog, og dels en del, der kan afdække elevens kommunikative strategier samt
tosprogede elevers modersmålskompetencer.
Det er endvidere hensigten, atennemførelsen af afprøvningerne skal ske i et trygt miljø for eleven og gennemføres af
pædagogiske medarbejdere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og
undervisningssituationer. Skolelederen skal sikre, at forældrene er velorienterede om prøvernes gennemførelse og
formål.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1 og 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 12, stk. 1, at eleverne undervises på det klassetrin i
grundskolen, der svarer til deres skolealder. Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes
et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste.
Det vil sige, at elever i dag kan undervises på samme klassetrin i to år, hvis skolelederen i samråd med forældrene på
baggrund af en konkret vurdering finder, at det vil være til elevens bedste.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor eleven er
kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste at blive indplaceret på et lavere klassetrin. Indplacering på et
lavere klassetrin må ikke være den almindelige reaktion på, at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang.
Fokus må først og fremmest rettes mod de redskaber, skolerne har til generelt at sikre fagligheden, herunder styrkelse af
evalueringskulturen samt undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18. Endvidere må indplacering af en elev
på et lavere klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide at tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2,
supplerende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med behov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5, stk. 6,
samt for tosprogede elevers vedkommende undervisning i dansk som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, fastsættes det, at bestemmelsen om, at skolens leder efter samråd med
forældrene kan bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til
elevens bedste, ikke finder anvendelse for elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr.1 og 3.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, hvorefter elever i børnehaveklassen på
skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf.
XX mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde
undervisningen i 1. klasse, ligesom elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, skal bestå
en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som
andetsprog. Da er for disse elever fastlægges særlige regler for deres oprykning til næste klasse trin, finder den
almindelige bestemmelse i den gældende § 12, stk. 1, om klasseindplacering i forhold til skolealder ikke anvendelse for
disse elever. En elev kan således ikke rykkes op til næste klassetrin i medfør af § 12, stk. 1, hvis den pågældende elev
ikke har bestået sprogprøver.
27
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, at undervisningsministeren fører tilsyn med
folkeskolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en bestemt folkeskole eller i kommunens
skolevæsen som sådant kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i
vejledning fra Undervisningsministeren (vejledning ved læringskonsulenterne). Ministeren fastsætter en frist for
udarbejdelsen af handlingsplanen.
Undervisningsministeren fører i medfør af bestemmelsen i § 57 d tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover
kan ministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i
skolevæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Ministeren har endvidere mulighed for at pålægge
en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervisningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.
Ministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren
skønner nødvendig til udførelsen af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, jf.
folkeskolelovens § 56.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole
forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i
folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om
elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis
skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det
også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en
dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde,
hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren
pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau.
Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens
leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye
initiativer.
Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker
de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om pålæg og opfølgning herpå.
Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke efterleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden den af
ministeriet angivne frist, udgør dette i sig selv et ulovligt forhold, som Ankestyrelsen (tidligere Statsforvaltningen) har
kompetence og efter omstændighederne pligt til at skride ind overfor.
Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren
ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller manglende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Det er således
kommunalbestyrelsens ansvar, og ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig
vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler.
For tydeliggøre, at ingen kommunalbestyrelse må ignorere tilsynets anbefalinger mv., forslås det at supplere den
gældende bestemmelse i § 57 d, stk. 2, med et nyt krav om, at den af kommunalbestyrelse udarbejdede handlingsplan
skal godkendes af undervisningsministeren.
Ministeren fastsætter selv fristen for godkendelsen af handlingsplanen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
28
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Med bestemmelsen i § 57 d, stk. 3, som er ny, foreslås, at ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en
folkeskole, som ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte
handlingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på
kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af denne lovs § 24, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf.
§ 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.
Ministeren får dermed kompetence til at træffe beslutning om nedlæggelse af skoler, som ikke indenfor en treårig
tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. I forbindelse med en sådan beslutning finder forvaltningslovens almindelige
regler anvendelse. Ministeriet skal således påse partshøring af kommunalbestyrelsen mv., før en eventuel afgørelse
træffes.
Denne sanktionsmulighed har vidtrækkende konsekvenser, som skal håndteres. Det gælder i forhold til fx fordeling af
elever, omplacering af undervisere, skolestruktur i kommunen mv.
Ministeren udøver ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse de beføjelser som
kommunalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk. 4, og den tilhørende bekendtgørelse om proceduren
ved nedlæggelse af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014).
Det vil sige, at ministeriet i medfør af de fastsatte regler beslutter, om skolen skal:
1) ophøre med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
I forlængelse heraf skal ministeriet sørge for at sikre, at de nødvendige procedurer ivaretages i forbindelse med
beslutningen, herunder fordeling af eleverne.
Efter skolens nedlæggelse er det kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at kommunens skoledistrikter tilpasses, så
skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folkeskoler. Der henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens § 36,
stk. 2.
Ministeren skal dog godkende kommunalbestyrelsens beslutninger om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36,
stk. 2, i umiddelbar forlængelse af nedlæggelsen af en folkeskole. Dette krav om ministerens godkendelse skal sikre, at
kommunalbestyrelsen ikke blot ukritisk sender den nedlagte skoles udfordringer videre til en anden skole i kommunen,
som herefter ikke vil have mulighed for at skabe gode og trygge rammer for den faglige og sociale udvikling blandt
eleverne.
En nedlæggelse af en folkeskole betyder ikke, at kommunalbestyrelsen ikke fremadrettet kan beslutte at benytte de
pågældende skolebygninger til drift af en folkeskole, men der skal i så fald være tale om en skole under anden ledelse,
med en anden elevgruppe mv., jf. også det ovenfor anførte om, at ministeren skal godkende kommunalbestyrelsens
beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
nedlægge skolen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i friskoleloven, at friskoler og private grundskoler inden for
rammerne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning, der stemmer med skolernes egen
overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for
de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse
og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i
hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og
styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
29
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Kravet i § 1, stk. 2, om, at undervisningen på frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver
dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhængigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i
folkeskolen, som ændrer sig over tid.
Som følge heraf, skal der naturligvis være fokus på dansk som andetsprog på en fri grundskole, der har tosprogede
elever. Dansk som andetsprog skal som udgangspunkt indgå som en dimension i al undervisning for de elever, der har
behov.
Som noget nyt foreslås indsat en bestemmelse i friskolelovens § 1, stk. 3, hvor det specifikt fastsættes, at
folkeskolelovens § 11 a finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end
30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang
inden for de seneste tre år.
Ligeledes foreslås indsat en ny bestemmelse i friskolelovens § 1, stk. 4, hvor det fastsættes, at folkeskolelovens § 5, stk.
6, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af
eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en gang inden for de
seneste tre år.
Baggrunden for forslaget er et ønske fra regeringen om at sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 procent elever
fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprogligt niveau, som er nødvendigt for at kunne følge
undervisningen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at benytte sig af den lokale folkeskole eller en fri
grundskole. Forslaget sikrer således parallelitet mellem folkeskolen og de frie grundskoler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens § 9 f, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.
Bestemmelsen betyder, at ministeren fører tilsyn med, om frie grundskoler giver en undervisning der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det almindelige tilsyn med undervisningen m.v. omfatter
desuden bestemmelserne i § 1 a om slutmål og undervisningsplaner samt § 2, stk. 3, 1. pkt. om dansk som
undervisningssprog.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter
elever
på frie grundskoler, hvor mere
end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. XX mindst en
gang inden for de seneste tre år, bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 11 a og § 5, stk. 6, 3.
pkt. Frie grundskoler, som bliver omfattet af bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 1, bliver således omfattet af et direkte
indholdskrav i forhold til undervisningen af disse elever, og det er herefter en naturlig konsekvens, at denne aktivitet
bliver omfattet af det almindelige tilsyn.
Til § 3
Til nr. 1
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette
kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres
forhold eller
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige
skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
30
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Med personer, der udøver offentlig tjeneste menes personer, som er ansat til at udføre offentlige opgaver på vegne af
offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs. ministerier, direktorater, politi, domstole og kommunale
forvaltninger), som udøver deres virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i
lov. Der kan f.eks. være tale om skolelærere eller pædagoger, som er ansatte i dagtilbud. Med personer, der udøver
offentligt hverv menes personer, som ikke er ansat til at udføre offentlig tjeneste, men som i kraft af deres erhverv
udøver tjeneste for en offentlig myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil. Der kan f.eks. være tale om en
privatansat læge, som i udøvelsen af sit hverv får kendskab til et forhold vedrørende et barn eller en ung, der bør
underrettes om efter denne bestemmelse. Bestemmelsen omfatter ligeledes hverv, hvis udførelse hviler på offentlige
valg, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Underretningspligten er personlig. Hvis en person, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv bliver bevidst om
et barn, der bør underrettes om, er pligten til at tage kontakt til kommunalbestyrelsen således personlig. Der er intet krav
om inddragelse af lederen ved en underretning. Lederen skal således ligeledes have den personlige viden for at
underretningspligten kan træde i kraft.
Med særlig støtte henvises til støtte efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ikke i
dag underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om
særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse.
Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.
Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Denne
vurdering foretages af kommunalbestyrelsen.
Fravær er ulovligt, hvis det ikke skyldes sygdom eller lignende forhold, og skolelederen ikke har godkendt fraværet.
Der henvises til folkeskolelovens § 39, stk. 1, og bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Der er i servicelovens § 153 om den udvidede underretningspligt ikke fastsat en grænse for, hvor meget ulovligt
skolefravær et barn eller en ung må have, før fraværet må antages at være så bekymrende, at der skal foretages en
underretning.
Med den foreslåede § 153, stk. 2, indskærpes det, at 15 pct. ulovligt skolefravær og derover er så bekymrende, at
kommunen skal underrettes, uagtet om barnet eller den unge ellers vurderes at have behov for særlig støtte efter
serviceloven.
Det gælder dog stadig, uanset hvor meget eller lidt skolefravær et barn eller ung har, at skolelederen
–
i lighed med
øvrige fagpersoner omfattet af den udvidede underretningspligt
–
skal underrette kommunen, hvis vedkommende får
kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, har været udsat for
overgreb, eller at der på anden vis foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter
serviceloven, jf. § 153, stk. 1, nr. 1-4.
Definitionen af ulovligt skolefravær fremgår af førnævnte § 39, stk. 1 i folkeskoleloven samt tilhørende bekendtgørelse
om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Forslaget omfatter elevers ulovlige fravær i folkeskolen.
Skolelederen er i den foreslåede § 153, stk. 2, ansvarlig for, at registreringen og indberetningen af fravær sker efter
reglerne i den gældende bekendtgørelse herom, og at der foreligger den fornødne dokumentation for fraværet. Det
lægges til grund, at kommunerne anvender eksisterende data og registreringsløsninger til at registrere fravær til brug for
kommunalbestyrelsen, og at der således ikke skal ske en central systemunderstøttelse af registreringen.
Til nr. 2
Efter servicelovens § 57 a skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren
et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at
forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et barns fravær.
31
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal
hjælpe forældrene til at handle anderledes til fordel for barnet, jf. § 57 a., stk. 3. Det kan fx være at følge deres barn i
skole, deltage i et forældreprogram eller møde op til møder med relevante myndigheder. Sideløbende med
forældrepålægget kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte støtte efter servicelovens § 52, stk. 4.
Hvis en kommune, på baggrund af de informationer den får under den løbende opfølgning på et forældrepålæg,
vurderer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommunen træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er
efterlevet, jf. § 57 a., stk. 7. En sådan afgørelse resulterer i, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen for det kommende
kvartal stoppes. En afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg træffes med virkning for det førstkommende
kvartal og for ét kvartal ad gangen.
Med den foreslåede § 155 c. sættes der endnu tidligere ind på skolerne for at nedbringe elevernes fravær og håndtere de
bagvedliggende årsager. Det foreslås således i § 155 c., at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af
børne- og ungeydelsen for ét kvartal, når kommunen har modtaget en underretning om ulovligt skolefravær efter den
foreslåede § 153, stk. 2. Dermed skal der således ikke først træffes afgørelse om et forældrepålæg efter § 57 a, som efter
en konkret vurdering ikke er efterlevet, før forældremyndighedsindehaverne trækkes i børne- og ungeydelsen.
Inden kommunalbestyrelsen i den foreslåede § 155 c. træffer afgørelse om at fratage forældremyndighedsindehaverne
børne- og ungeydelsen for ét kvartal, skal kommunen partshøre forældremyndighedsindehaverne, samt den unge over
12 år, jf. forvaltningsloven kapitel 5, § 19.
En forvaltningsmyndighed er forpligtet til at lade parten se og kommentere alle oplysninger, der er i en sag, som vil
danne grundlag for den afgørelse forvaltningsmyndigheden herefter skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for
parten. Eventuelle kommentarer fra parten skal indgå i afgørelsen som myndigheden derefter træffer.
Partshøringen skal afklare, om der er undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær, inden
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Undskyldelige omstændigheder for
fraværet omfatter:
At der er sket en fejlregistrering af fraværet på skolen.
At forældrene selv varetager undervisningspligten af deres barn og har meddelt dette skriftlig til
kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
At fraværet ikke er ulovligt, men fx skyldes elevens handicap, autisme o.lign.
Kommunen skal efter omstændighederne kontakte skolelederen med henblik på at få bekræftet, at eleven rent faktisk
har 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær.
Hvis der ikke er undskyldelige omstændigheder for fraværet, jf. ovenfor, så skal kommunalbestyrelsen herefter træffe
afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Kompetencen vil kunne delegeres til forvaltningen.
Afgørelsen om standsning af børne- og ungeydelsen er gældende for ét kvartal og kan ikke forlænges. En ny afgørelse
om standsning af børne- og ungeydelsen på grund af 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær, kræver således, at
kommunen modtager en ny underretning efter den foreslåede § 153, stk. 2.
Herudover skal underretninger som følge af den foreslåede § 155 c. modtages og håndteres svarende til, hvordan
kommunen skal håndtere enhver underretning under den udvidede underretningspligt, jf. serviceloven § 153.
Det forventes som følge af den foreslåede bestemmelse i § 153, stk. 2, at kommunen vil modtage flere underretninger
om børn og unge, som kommunen ikke tidligere har været i forbindelse med.
I de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning efter den foreslåede § 153, stk. 2, skal kommunen vurdere, om
underretningen giver anledning til, at der, sideløbende med afgørelsen efter den foreslåede § 155 c., er et behov for
særlig støtte hos barnet eller den unge.
32
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan være udtryk for, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Kommunen skal derfor vurdere underretningerne med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for
særlig støtte, jf. serviceloven §§ 155 og 155 a.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse, at retten til børne- og ungeydelsen er betinget af, at
mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.
Samtidig er retten til børne- og ungeydelsen betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om
standsning af børneydelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 8 i lov om en børne- og ungeydelse.
De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, er konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 9
efter § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en børne- og ungeydelse.
Til nr. 3
Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse kan der i en række tilfælde ske standsning af børne- og ungeydelsen.
Dette er bl.a. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen for ét kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om
manglende efterlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social service, skal have den virkning, at børne- og
ungeydelsen ikke skal udbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Ungeydelsen kan ligeledes tilbageholdes, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, hvis kommunalbestyrelsen for den pågældende måned har
givet Udbetaling Danmark meddelelse om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse,
beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal have den virkning, at ungeydelsen standses.
Ligeledes kan der ske standsning af børneydelsen, hvis kommunalbestyrelsen for det pågældende kvartal har meddelt
Udbetaling Danmark, at de har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen, jf. §
2, stk. 1, nr. 8.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, indsættes et nyt nr. 9, hvorefter der skal ske standsning af børne- og ungeydelse for ét
kvartal, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter
den foreslåede § 155 c i lov om social service om standsning af børne- og ungeydelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter der indføres en objektiv pligt for
skolelederne til altid at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover
inden for ét kvartal. Kommunalbestyrelsen vil derefter skulle træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen
og meddele Udbetaling Danmark, at der ikke skal udbetales børne- og ungeydelsen for ét kvartal.
Udbetaling Danmark skal som udgangspunkt foretage en standsning af børne- og ungeydelsen i kvartalet efter, at barnet
har haft 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover. Dog vil der være tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ikke vil kunne
nå at standse ydelsen før to kvartaler efter, at barnet har haft 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis barnet har 15 pct. ulovligt skolefravær i slutningen af et kvartal.
Kommunalbestyrelsen vil i disse tilfælde ikke kunne nå at træffe en afgørelse om standsning af ydelsen samt meddele
til Udbetaling Danmark, at de skal standse ydelsen, forinden kvartalet er nået til ende. Udbetaling Danmark vil således
skulle foretage en standsning af ydelsen for det kvartal, der kommer efter det kvartal, hvori afgørelsen er truffet.
Dette kan illustreres med følgende eksempler:
Eksempel 1
Kommunalbestyrelsen træffer den 5. september 2019 afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af,
at et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær i kvartalet (1. juli
–
30. september 2019). Udbetaling Danmark sender derefter
33
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
en afgørelse til borgeren den 21. september 2019 om, at der vil ske standsning af børne- og ungeydelsen, hvorefter der
ikke vil ske udbetaling af børne- og ungeydelsen for det næstkommende kvartal (1. oktober
–
31. december 2019).
Eksempel 2
Kommunalbestyrelsen træffer den 5. oktober 2019 afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af, at
et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær inden for ét kvartal (1. juli
–
30. september 2019). Udbetaling Danmark sender
derefter en afgørelse til borgeren den 21. oktober 2019 om, at der vil ske standsning af børne- og ungeydelsen.
Udbetaling Danmark kan på baggrund heraf ikke nå at standse ydelsen i kvartalet efter, at barnet har haft 15 pct.
ulovligt skolefravær, da udbetalingen sker den 21. i kvartalets første måned. Standsning af børne- og ungeydelsen vil
derfor ske for det kvartal, der kommer efter det kvartal, hvori afgørelsen er truffet (1. januar
–
31. marts 2019).
Til § 5
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i § 53, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institution eller en
afdeling af en institution, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig,
og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2, adgangen til at optage elever
efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser
og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Det forudsættes, at ministeren løbende vurderer, om
tiltaget fortsat er påkrævet.
Der foreslås endvidere som noget nyt indført en bestemmelse i § 53, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med
ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe beslutning om sammenlægning eller
spaltning af en institution, som er omfattet af 1. pkt. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af
denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs §
6.
Endelig foreslås indført en ny bestemmelse i § 53, stk. 6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller flere
andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på institutionen, som
nedlægges, sammenlægges eller spaltes i medfør af stk. 5.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at
en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale
med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I
indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er
nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til
afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at bestyrelsen over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om
berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte,
at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny
bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter høring af institutionens bestyrelse kan nedlægge en institution,
hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes
34
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Det fremgår endvidere af stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for
nedlæggelsen af en institution. Af stk. 3, følger, at såfremt en institution ophører, tilfalder institutionens nettoformue
statskassen, jf. dog stk. 4. I henhold til stk. 4, ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6,
stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes
den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse,
i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige
del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3. Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner,
der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende
uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution
godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver,
rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution. Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at
undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en institution kan godkende en spaltning af institutionen.
Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede
selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken
institutionen overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes.
Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er
en betingelse for at opnå godkendelse til sammenlægningen eller spaltningen, at der ved sammenlægningen eller
spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde
skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue,
hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Det følger af stk. 4, at
sammenlægning
eller
spaltningen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren
fastsætter regler om sammenlægning eller spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke kapitel 15 i
selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen. Bestemmelsen er
ikke udmøntet.
Det foreslås at udvide de eksisterende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i § 53, stk. 4, lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institution eller en
afdeling af en institution, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig,
og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2, adgangen til at optage elever
efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser
og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Ministeren kan på baggrund af en konkret vurdering
vælge at fratage institutionen adgangen til at optage elever efter enkelte eller alle de nævnte bestemmelser. Det
forudsættes, at ministeren løbende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
Bestemmelsen vil betyde, at der herefter ikke kan ske optagelse af elever på disse institutioner på baggrund af
vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt stillede prøver.
Bestemmelsen ændrer ikke på elevernes mulighed for optagelse på den pågældende ungdomsuddannelse efter de
gældende adgangsforudsætninger i lov om gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser. Eleverne vil
således, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne, skulle optages på en anden institution. Når en institution
pålægges at stoppe for optag af elever med lav faglighed, informerer Undervisningsministeriets tilsyn det lokale
fordelingsudvalg herom. Fordelingsudvalget beslutter herefter, hvordan elever, der ikke kan optages på den konkrete
institution, skal fordeles på andre institutioner efter de normale regler herom.
Hensigten med bestemmelsen er at bidrag til, at elever med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres faglige
niveau, da de i så fald ikke optages på en institution, der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt fagligt
niveau.
35
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt pålæg om, at en institution skal ophøre med optage elever ved
optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtale, skal ministeren tage hensyn til elevernes
transportafstand ved optag på en anden institution fx i forhold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
Det foreslås endvidere som noget nyt indsat en bestemmelse i § 53, stk. 5, om, at undervisningsministeren kan
nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med
ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe beslutning om sammenlægning eller
spaltning af en institution, som er omfattet af 1. pkt. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af
denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs §
6.
Det er en forudsætning for at sammenlægge eller spalte institutioner i medfør af den foreslåede bestemmelse, at
bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den dårligt præsterende institution sammenlagt med, godkender
en sammenlægningen i medfør af lovens almindelige regler om sammenlægning af institutioner.
I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammenlægge eller spalte en institution finder forvaltningslovens
almindelige regler anvendelse. Ministeriet skal således påse partshøring af institutionens bestyrelse mv., før en eventuel
afgørelse træffes.
Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde
anvendelse i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at den mindre indgribende bestemmelse i lovens § 20, om
at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen
træder tilbage, således at en ny bestyrelse udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden
resultat.
En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre håndtering af forhold omkring omplacering af elever.
Desuden skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige personale. Der skal ligeledes ved institutionens
nedlæggelse forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
Der foreslås derfor indført en ny bestemmelse i § 53, stk. 6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller
flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på institutionen,
som nedlægges, sammenlægges eller spaltes i medfør af stk. 5.
Bestemmelserne i lovens § 5, stk. 2-5, om vilkår i forbindelse med nedlæggelse af institutioner vil finde tilsvarende
anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens beslutning om at nedlægge en institution i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 5. Ministeren udøver de beføjelser som den tvangssammenlagte institution har i
medfør af denne lovs § 6, stk. 1, og § 6, stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i § 30 a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution, hvis
kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf
er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1 og 2, adgangen til at optage elever efter bestemmelserne i § 5, stk. 2
og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov
om de gymnasiale uddannelser.
Der foreslås endvidere som noget nyt indført en bestemmelse i § 30 a, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de
fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe beslutning om
sammenlægning eller spaltning af en institution, som er omfattet af 1. pkt. Ved sammenlægning eller spaltning af
institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har
i medfør af denne lovs § 4.
Endelig foreslås indført en ny bestemmelse i § 30 a, stk. 6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller flere
andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på en institution, der i
medfør af stk. 5, nedlægges, sammenlægges eller spaltes.
36
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed
ikke er i overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan
ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det
konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes
bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på
den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig
kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen over
for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis
bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte,
at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en
ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeriets godkendelse af en institution efter stk. 1, kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en landsomfattende eller regional
planlægning, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin
virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
tiloversbleven formue i tilfælde af institutionens ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter
undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at hvis der er dækning i den tiloversblevne
formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket den 1. januar 1991 eller
senere i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i den pr. 1. august
2012 gældende vedtægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. december 1993 og 1. januar 1994. Det
følger af stik. 3, at formue hidrørende fra en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der pr. 31.
december 2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institutionens ophør. Af stk. 4, fremgår at
for fusionerede uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning,
opgøres de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af
nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue
fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2. Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere
institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til
hf-eksamen og hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende
uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution
godkendes. Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til hf-eksamen
og hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den
sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen
voksenuddannelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og
gæld til den fortsættende institution. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at undervisningsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen kan tillade, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som
37
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner. Ministeren godkender den sammenlagte
eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for at opnå tilladelse efter
stk. 1 og stk. 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende
institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen
eller spaltningen. Det fremgår af stk. 4, at sammenlægning eller spaltningen kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. Endelig følger det af stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter kapitel 15 i selskabsloven
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen.
Det foreslås at udvide de eksisterende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i § 30 a, stk. 4, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution, hvis kvaliteten af dens
undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en
indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2, adgangen til at optage elever efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9,
stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser. Ministeren kan på baggrund af en konkret vurdering vælge at fratage institutionen adgangen til at
optage elever efter enkelte eller alle de nævnte bestemmelser Det forudsættes, at ministeren løbende vurderer, om
tiltaget fortsat er påkrævet.
Bestemmelsen vil betyde, at der herefter ikke kan ske optagelse af elever på disse institutioner på baggrund af samtaler
eller centralt stillede prøver.
Bestemmelsen ændrer ikke på elevernes mulighed for optagelse på den pågældende ungdomsuddannelse efter de
gældende adgangsforudsætninger i lov om gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser. Eleverne vil
således, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne, skulle optages på en anden institution. Når en institution
pålægges at stoppe for optag af elever med lav faglighed, informerer Undervisningsministeriets tilsyn det lokale
fordelingsudvalg herom. Fordelingsudvalget beslutter herefter, hvordan elever, der ikke kan optages på den konkrete
institution, skal fordeles på andre institutioner efter de normale regler herom.
Hensigten med bestemmelsen er at bidrag til, at elever med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres faglige
niveau, da de i så fald ikke optages på en institution, der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt fagligt
niveau.
I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt pålæg om, at en institution skal ophøre med optage elever ved
optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtale, skal ministeren tage hensyn til elevernes
transportafstand ved optag på en anden institution fx i forhold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
Det foreslås endvidere som noget nyt indsat en bestemmelse i § 30 a, stk. 5, om, at undervisningsministeren kan
tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de
fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe beslutning om
sammenlægning eller spaltning af en institution, som er omfattet af 1. pkt. Ved sammenlægning eller spaltning af
institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har
i medfør af denne lovs § 4.
Det er en forudsætning for sammenlægning efter forslaget, at bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den
dårligt præsterende institution sammenlagt med, godkender en sammenlægningen i medfør af lovens almindelige regler
om sammenlægning af institutioner.
I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammenlægge eller spalte en institution finder forvaltningslovens
almindelige regler anvendelse. Ministeriet skal således påse partshøring af institutionens bestyrelse mv., før en eventuel
afgørelse træffes.
Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde
anvendelse i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at den mindre indgribende bestemmelse i lovens § 10, om
at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen
38
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Høringsbrev og liste ad lovforslag om parallelsamfund (Obligatoriske sprogprøver), fra undervisningsministeren
Udkast UVM/JK/LHE, 22. juni 2018
træder tilbage, således at en ny bestyrelse udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden
resultat.
En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre håndtering af forhold omkring omplacering af elever.
Desuden skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige personale. Der skal ligeledes ved institutionens
nedlæggelse forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
Der foreslås derfor indført en ny bestemmelse i § 30 a, stk. 6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller
flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den institution,
som i medfør af stk. 5, nedlægges, sammenlægges eller spaltes.
Bestemmelserne i lovens § 3 om vilkår i forbindelse med nedlæggelse af institutioner vil finde tilsvarende anvendelse i
forbindelse med undervisningsministerens beslutning om at nedlægge en institution i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 30 a, stk. 5. Ministeren udøver de beføjelser som den tvangssammenlagte institution har i medfør af
denne lovs § 4, stk. 1, og § 4, stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås med
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås med
stk. 2,
at § 5 og § 6 træder i kraft den 1. august 2018.
Det foreslås med
stk. 3,
at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslags § 1 og § 2.
Det er hensigten, at de to bestemmelser først sættes i kraft efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af
folkeskoleforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.
Til § 8
Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, fordi serviceloven og lov om en børne- og ungeydelse ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jf. serviceloven § 196, stk. 1 og 2, og § 15 i lov om en børne- og ungeydelse.
39