Sagsnr. 18/06509
Undervisningsministeriet
Juni 2018
UDKAST
Forslag
til
Lov om et nationalt naturfagscenter
Kapitel 1
Et nationalt naturfagscenter
§ 1.
Et nationalt naturfagscenter er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2.
Centeret har til formål at styrke kvaliteten af undervisning i naturfag og naturvidenskab samt
fremme interessen for, og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for naturvidenskab.
Centeret skal desuden bidrage til at styrke vidensgrundlaget for fornyelse og udvikling af undervisning i
naturfag og naturvidenskab.
§ 2.
Centeret udvikler, indsamler og formidler viden inden for undervisning i naturfag og
naturvidenskab. Centeret samarbejder med undervisningsministeren og andre relevante offentlige og
private interessenter indenfor centerets virke. Centeret formidler resultaterne af centerets arbejde og
øvrige aktiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt.
Stk. 2.
Centeret kan gennemføre andre aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det
omfang det er foreneligt med varetagelsen af centerets opgaver efter stk. 1.
Kapitel 2
Styrelse
§ 3.
Centeret ledes af en centerbestyrelse, der er ansvarlig for centerets virke. Centerbestyrelsen
består af op til 7 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab på følgende måde:
1) Op til 5 medlemmer udpeges af undervisningsministeren.
2) 1 medlem udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.
3) 1 medlem udpeges af undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren i
forening. Dette medlem skal så vidt muligt være tilknyttet et tilsvarende udenlandsk center.
Stk. 2.
Centerbestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudpeges én
gang.
Stk. 3.
Centerbestyrelsen vælger sin formand af egen midte.
§ 4.
Centerbestyrelsen varetager den overordnede ledelse af centeret og fastsætter centerets
virksomhed.
Stk. 2.
Centerets daglige ledelse forestås af en centerdirektør, der ansættes og afskediges af
centerbestyrelsen.
§ 5.
Centerbestyrelsen fastsætter centerets vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.
1