UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Notat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUD-

VALG

Rådshenstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddan-

nelser

samt resultater af læringsophold i udlandet KOM(2018) 270

1. Resumé

21. juni 2018

Kommissionen har den 22. maj 2018 offentliggjort forslag til en rådshenstilling om

at fremme automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregå-

ende uddannelser og ungdomsuddannelsesbeviser samt studieophold i udlandet.

Henstilling skal medvirke til i 2025, at alle studerende, lærlinge og elever, der gen-

nemfører et studieophold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt med hen-

blik på videre studier. Forslaget omfatter to hovedelementer. Anerkendelse af ek-

samensbeviser med henblik på optagelse på videregående uddannelse og aner-

kendelse af mobilitetsophold på henholdsvis ungdomsuddannelser og videregå-

ende uddannelser.

Regeringen bakker overordnet op om indsatsen for at fremme automatisk aner-

kendelse af eksamensbeviser samt af læringsophold i udlandet, så længe det re-

spekteres, hvordan de enkelte landes uddannelsessystemer og arbejdsmarked er

indrettet. Hvad angår automatisk anerkendelse af mobilitetsophold, er der behov

for at fremhæve, at videregående uddannelsesinstitutioner fortsat skal kunne god-

kende den faglige relevans af et mobilitetsophold samt at afklare, hvad forslaget

indebærer for henholdsvis de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

2. Baggrund

Forslaget til en rådshenstilling om at fremme automatisk gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelsesbeviser

samt studieophold i udlandet er en del af Kommissionens opfølgning på

stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017. Forslaget

og i forlængelse heraf ambitionen om at oprette et europæisk uddannelsesområde

senest i 2025 var en del af Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december

2017. Henstillingen indgår som et af initiativerne i Kommissionens meddelelse

”Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-,

uddannelses-

og kulturpolitik” af 22. maj 2018.

I dag er det centrale dokument på området konventionen om anerkendelse af kva-

lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabon-

konventionen om anerkendelse), som er udarbejdet af Europarådet og UNESCO

I kommissionens officielle oversættelse er anført ”gymnasiale” frem for ungdomsuddannel-

ser. Af rådshenstillingen indhold samt originale engelske version står det dog klart at der er

tale om undgomdsuddannelser som helhed og ikke kun gymnasiale uddannelser.

Side 1/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

og vedtaget i 1997. Siden da er den blevet ratificeret af 53 lande. Den dækker

både generelle adgangsgivende kvalifikationer ved afslutningen af ungdomsud-

dannelse og videregående uddannelse. Gensidig anerkendelse af kvalifikationer

fra videregående uddannelser i det europæiske område for videregående uddan-

nelse er også et af de grundlæggende mål i Bolognaprocessen, som blev etable-

ret i 1998 og omfatter 48 lande, herunder samtlige EU-lande.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med forslaget til rådshenstilling er, at alle studerende, lærlinge og elever,

der gennemfører et studieophold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt

med henblik på videre studier. Både hvad angår anerkendelse af eksamensbevi-

ser samt mobilitetsophold. Dette vil ikke berøre uddannelsesinstitutionernes ret til

at træffe afgørelse om optagelse.

Ambitionen er at gøre det muligt for medlemsstaterne at intensivere og frem-

skynde deres samarbejde på disse forskellige områder og dermed inspirere andre

ikke-EU-lande til at følge efter.

Indhold

Forslaget omfatter to hovedelementer. For det første anerkendelse af eksamens-

beviser med henblik på optagelse på videregående uddannelse og for det andet

mobilitetsophold (på maks. et års varighed hvad angår ungdomsuddannelserne).

Forslaget til rådshenstilling indeholder en trinvis tilgang, der vil støtte medlemssta-

terne i at skabe de betingelser, der er nødvendige for at opnå automatisk anerken-

delse med henblik på videre studier. Det bygger videre på tidligere indsatser ved-

rørende videregående uddannelse, men dækker både videregående uddannelser

og ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser.

I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at sikre, at kvalifikationer eller resul-

tater af læringsophold i udlandet automatisk anerkendes på samme grundlag som

nationale kvalifikationer eller læringsophold senest i 2025.

Automatisk anerkendelse defineres i rådshenstillingen som værende en ret hos in-

dehaveren af en kvalifikation, der er udstedt af en medlemsstat, til at komme i be-

tragtning til adgang til et uddannelsesprogram i enhver anden medlemsstat uden

at skulle gennem en særskilt anerkendelsesprocedure. Et læringsophold forstås

som retten til at få resultater af et læringsophold i én medlemsstat anerkendt i en-

hver anden medlemsstat, såfremt disse er behørigt dokumenterede.

Hvad angår videregående uddannelse opfordres medlemsstaterne til at skabe de

betingelser, der er nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessy-

stemer. De opfordres også til at udarbejde nationale retningslinjer for at støtte

gennemførelsen og anvendelsen af redskaber for gennemsigtighed på videregå-

ende uddannelsesinstitutioner.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Hvad angår ungdomsuddannelser opfordres medlemsstaterne til at skabe de be-

tingelser, der er nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessyste-

mer. De opfordres også til at udarbejde nationale retningslinjer, fremme anvendel-

sen af gennemsigtighedskriterier og -redskaber, udveksle oplysninger om kvali-

tetssikringssystemer i skoleundervisning og til at udvikle yderligere kvalitetssik-

ringsinstrumenter til erhvervsuddannelse.

Medlemsstaterne opfordres desuden til at styrke kapaciteten hos nationale infor-

mationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og evaluatorer af eksamens-

beviser samt til at forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data

om anerkendelse.

Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af denne rådshenstil-

ling gennem gensidig læring og udveksling af god praksis, målrettet støtte, bruger-

venlige onlineinformationstjenester med oplysninger om gymnasiale kvalifikatio-

ner, der giver adgang til videregående uddannelse, synergier mellem EU-redska-

ber for gennemsigtighed, udforskning af digitale teknologiers potentiale samt un-

dersøgelse af udvidelse af anvendelsesområdet for nationale informationscentre

vedrørende akademisk anerkendelse. Kommissionen vil desuden gennemføre

rapportering om fremskridt i gennemførelsen af Rådets henstilling.

Henstillingen berører ikke systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et lov-

givningstiltag.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og

ungdom den 23. maj 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gen-

gives i deres fulde længde.

Danske Studerendes Fællesråd

DSF er begejstret for EU's indsats i at sikre, at landene inden 2025, følger de for-

skellige aftaler fra Bologna processen, som faciliterer implementeringen af forplig-

tigelsen til automatisk anerkendelse på de videregående uddannelser.

Side 3/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Vi mener dog, på det højere uddannelsesområde, at EU burde have det som et

klart mål at støtte alle medlemmerne af European Higher Education Area (EHEA) i

at opnå automatisk anerkendelse og ikke kun deres medlemslande. Fremhæves

udviklingen med gensidig anerkendelse for en del af landene i EHEA er der en ri-

siko for, at der skabes et endnu mere ulige og ubalanceret niveau af implemente-

ring på området. Det kan potentielt føre til, at nogen lande ekskluderes og at dele

af de fundamentale mål med Bolognaprocessen modarbejdes, specielt de mål om

at samarbejde med og støtte alle EHEAs medlemmer.

Endvidere at arbejde for at støtte til en bestemt gruppe i EHEA, kan risikere at ud-

sætte hele eksistensen og relevansen af dette område i for risiko på et tidspunkt,

hvor problematikker vedrørende manglende implementering er i centrum i diskus-

sionen om Bolognaprocessen. En gruppe med eksklusiv støtte indenfor EHEA kan

fremprovokere interne opdelinger, hvilket kan sætte indsatserne for at udvikle et

fælles videregående uddannelsesområde, som

rækker ud over EU’s medlems-

lande, på spil.

Med dette mener vi ikke, at lande inden for EU skal stoppe deres indsatser for at

implementere automatisk gensidig anerkendelse. Ej heller, at de ikke skal opfor-

dres til at fokusere på det. I stedet burde støtten fra EU være tilgængelig for alle

EHEA landene og ikke kun EU’s medlemslande.

Hvis kommissionens formål med disse forslag er at facilitere mobilitet blandt de

studerende, er det vigtigt, at der tilbydes fleksibilitet samt mange muligheder. Det

betyder, at de foreslåede værktøjer og støttemekanismer bør tilbydes til de reste-

rende EHEA medlemmer. Dette er i EU og EU's medlemslandes interesse, siden

flere muligheder vil gøre mobilitet mere attraktivt for studerende.

Endelig bør videreudviklingen af den gensidige anerkendelse ikke begrænses til

formel uddannelse, men bør også inkludere kvalifikationer opnået gennem andre

former for undervisning, kurser, seminarer, alternative uddannelser eller aktivite-

ter. Dette vil styrke mulighederne for livslang læring og forbedre adgangen til ud-

dannelse.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til Kom-

mis-sionens

forslag til rådshenstilling om ”Fremme af automatisk gensidig aner-

kendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksa-

mensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet”.

I tråd med forslagets formål om at sikre, at personer, som gennemfører et læ-

ringsop-hold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt mhp. videre studier,

sikrer AU en automatiseret proces vedr. ansøgning om meritoverførsel.

Det bemærkes dog, at processen kræver, at enhver studerende individuelt ansø-

ger om merit ifm. udlandshold, mens der alene i forbindelse med uddannelses-

samarbejder med aftale om fælles- og multiple-/dobbeltgrader er tale om automa-

tisk anerkendelse.

Roskilde Universitet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

RUC glæder sig over Kommissionens forslag til rådshenstilling om automatisk

gensidig anerkendelse af eksamensbeviser. En gensidig anerkendelse af eksa-

mensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt

resultater af læringsophold i udlandet vil ikke kun fremme mobilitet for den enkelte,

men også helt konkret gøre den administrative proces i forbindelse med vurdering

af andre europæiske eksamensbeviser langt nemmere for de pågældende institu-

tioner.

Danske Lærerorganisationer International

Danske Lærerorganisationer International, DLI, som er et samarbejde mellem de

danske underviserorganisationer

–

BUPL, DLF, FSL, HL, GL, DM og Uddannel-

sesforbundet - støtter hensigten i forslaget om at fremme mobilitet for elever og

studerende og sikre at mobiliteten opfattes som og kan gennemføres uden unø-

dige hindringer. Et mål vi ønsker at bidrage konstruktivt til bliver nået.

DLI anser dog at der er så store forskelle på rammerne for anerkendelse af eksa-

mensbeviser og læringsophold i udlandet på henholdsvis gymnasialt og videregå-

ende uddannelsesniveau, at det ikke er hensigtsmæssigt at behandle det i ét sam-

let forslag til rådshenstilling. Forudsætningerne for en vellykket implementering af

intentionerne i forslaget er vidt forskellige for henholdsvis de gymnasiale uddan-

nelser og de videregående uddannelser. Arbejdet vedrørende gensidig anerken-

delse er pågået længe for de videregående uddannelser inden for rammen af Bo-

lognaprocessen

–

det er ikke tilfældet for de gymnasiale uddannelser. En automa-

tisk anerkendelse af kvalifikationer mellem EU-medlemsstaternes uddannelsessy-

stemer forudsætter en vis grad af harmonisering af uddannelserne, i dette tilfælde

de gymnasiale og videregående uddannelser, som ikke nødvendigvis vil under-

støtte og sikre høj kvalitet i uddannelse, og dermed risikerer indsatsen ikke at stå

mål med hensigten om at fremme mobilitet. Ifølge traktatens artikel 165 er uddan-

nelse et nationalt anliggende og DLI kan ikke støtte en automatisk gensidig aner-

kendelse af eksamensbeviser fra gymnasiale og videregående uddannelser i den

form som der lægges op til i Kommissionens forslag til rådshenstilling. DLI vil dog

gerne bidrage konstruktivt til at se nærmere på hvordan elevers og studerendes

mobilitet fremmes og hindringer for mobilitet minimeres på en måde hvor der ta-

ges hensyn til uddannelsernes og uddannelsessystemerne som helhed øvrige for-

mål og opgaver.

Det er vores opfattelse, at hensynet til ønsket om øget mobilitet ikke er det eneste

hensyn uddannelsessystemerne i landene skal forholde sig til. Det er afgørende at

det sikres at uddannelse har høj kvalitet og at dette fortsat fremmes. Hvordan vil

dette sikres med forslaget? Kvalitet i uddannelse forudsætter blandt andet at de

studerende har de fornødne færdigheder og kompetencer for at kunne studere på

den konkrete uddannelse på et tilstrækkeligt niveau og at det sikres at den stude-

rende eller eleven ved endt uddannelse har bestået de elementer af uddannelsen

eller tilsvarende som uddannelsen baserer sig på. Dette er også væsentligt, sær-

ligt på visse uddannelser, i forhold til det arbejdsmarked de uddanner sig til. DLI

anerkender fuldt ud, at en øget internationalisering gennem elevers og studeren-

des mobilitet, vil være værdifuld for uddannelsessystemer, samfund og arbejds-

markeder i Europa både hvad angår borgernes interkulturelle og faglige kompe-

tencer relevante for fremtidens arbejdsmarked og for den sociale sammenhæng-

kraft og økonomiske udvikling i Europa.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Af hensyn til at sikre en fælles europæisk ramme at drøfte forslaget på, er det pro-

blematisk at forslaget ikke tydeligt indikerer problemernes omfang i forhold til ek-

sempelvis at opnå optagelse på videregående uddannelser og sikre merit for ud-

dannelser taget delvist i et andet land. Det synes således uklart om de i forslaget

foreslåede tiltag står mål med hindringerne. Det skal samtidig bemærkes, at stu-

derende kan opleve det som svært gennemskueligt hvordan de bedst muligt sikrer

sig mulighed for reelt at kunne blive optaget på uddannelser i eget land. Det er

også væsentligt at være opmærksom på at der i Danmark eksempelvis synes at

være mindre incitament til at tage dele af sin uddannelse i udlandet ikke mindst

grundet skærpede krav fra politisk side til at gennemføre uddannelse hurtigere.

Der er således mange forskellige instrumenter der bør ses på for at fremme øget

mobilitet hos elever og studerende end dem der er præsenteret i forslaget.

DLI anser ikke at en rådshenstilling om automatisk gensidig anerkendelse af eksa-

mensbeviser for gymnasielle uddannelse og videregående uddannelse samt resul-

tater af læringsophold i udlandet er en hensigtsmæssig ramme for at fremme ele-

ver og studerendes mobilitet. Forslagets bygger på frivillige initiativer og forpligtel-

ser fra medlemslandene samtidig med at målsætningerne i forslaget kun kan nås

ved en harmonisering af niveauet for de gymnasielle uddannelser inden 2025.

Dette ligger ikke inden for traktatens bestemmelser i artikel 165. Der synes såle-

des at være både juridiske og indholdsmæssige udfordringer i den politiske og lov-

givningsmæssige rammesætning af forslaget. I forhold til de videregående uddan-

nelser kan DLI tilslutte sig det overordnede princip om, at bacheloruddannelser er

ligestillede baseret på de afgivne ECTS-point under den helt klare forudsætning,

at de er optjent i en anerkendt institution hvor European Standards & Guidelines

(ESG) for Quality Assurance følges. Men der må nødvendigvis være mulighed for

at kunne opstille nationale krav som supplement til den generelle niveaumæssige

anerkendelse. Eksempelvis må en uddannelse i engelsk ved et dansk universitet

nødvendigvis indeholde studieelementer om oversættelse mellem dansk og en-

gelsk. Og det gør en uddannelse ved et engelsk universitet - endsige ved et hvil-

ket som helst ikke-dansk universitet - næppe. Sådanne specifikke indholdsmæs-

sige krav skal der derfor være mulighed for at stille - hvilket gør en fuld og endelig

automatik umulig.

Der henvises i forslaget til regionale aftaler indgået mellem henholdsvis Bene-

luxlandene og de nordiske lande uden at disse aftaler beskrives nærmere. For så

vidt angår aftalen mellem de nordiske lande er rammerne væsenforskellige fra

dem foreslået i Kommissionens forslag til rådshenstilling. Den nordiske overens-

komst om adgang til videregående uddannelser omfatter eksempelvis at Danmark,

Finland, Norge og Sverige betaler godtgørelse til studielandet for deres stude-

rende i et andet nordisk land. Den uddannelsesinstitution ved hvilken godskriv-

ning ønskes for dele af en

tilsvarende

uddannelse taget ved en uddannelse i et

andet nordisk land, foretager meritvurdering. Hvis der stilles krav om særlige kvali-

fikationer eller faglige kundskaber for at blive optaget på en bestemt vieregående

uddannelse, skal uddannelsessøgende fra de nordiske lande opfylde disse krav

på vilkår, der svarer til dem for landets egne ansøgere. Så vidt DLI er bekendt

gælder overenskomsten i sin nuværende form kun frem til og med 2018, såfremt

andet ikke aftales forinden.

Det foreslås i forslaget til rådshenstilling at nye teknologiers potentiale, herunder

blockchain-teknologi, udforskes i forhold til at facilitere automatisk anerkendelse.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Det er helt afgørende, at der sikres demokratiske og transparente processer om-

kring rammer og facilitering af automatisk anerkendelse. Disse synes noget usikre

i teknologier som blockchain, hvor der DLI bekendt ikke er mange erfaringer hvad

angår områder der vedrører offentlige og samfundsbærende institutioner som ud-

dannelse.

Der lægges i forslaget op til involvering af interessenter i de forskellige delelemen-

ter i forslaget. Der er dog tendens til at interessenterne ikke er fuldstændig ind-

tænkt i de tidlige processer, særligt dem der vedrører proces mellem medlems-

lande og EU-niveauet. Det er afgørende at de sociale parter og de direkte rele-

vante interessenter involveres på både europæisk og nationalt niveau. Forslag til

rådshenstilling er så omfattende og juridisk relativt komplekst, at der er behov for

at sikre en tidlig dybdegående dialog mellem disse, myndigheder og det politiske

niveau i medlemslandene.

DLI ønsker at understrege, at det inden for den relativt korte høringsproces ikke

har været muligt at gennemgå alle detaljer i forslaget, og vi tager derfor forbehold

for at vores høringssvar ikke er udtryk for en udtømmende gennemgang af syns-

punkter til forslaget. Særligt i forhold til erhvervsuddannelsesområdet er der sær-

lige forhold der skal ses nærmere på.

Finansektorens Arbejdsgiverforening

FA kan overordnet set støtte forslagene under forudsætning af at medlemsstater-

nes kompetence på uddannelsesområdet opretholdes. Særligt kan FA støtte for-

slaget om gensidig anerkendelse af uddannelse på tværs af EU. Initiativerne heri

vil efter FA’s vurdering bidrage til, at arbejdskraften kan flyde friere mellem med-

lemslandene, idet EU-borgere vil have lettere ved at få anerkendt sin uddannelse i

et andet EU-land. Henset til at den finansielle sektor på nuværende tidspunkt ople-

ver et stort behov for kvalificeret arbejdskraft, særligt arbejdskraft med en videre-

gående uddannelse, er det derfor positivt, at det bliver lettere at få oplyst, hvilket

niveau udenlandsk uddannelse er på og om muligt, hvilket fagområde uddannel-

sen svarer til.

FTF

FTF er enig i, at det er vigtigt at forbedre mulighederne for gensidig anerkendelse

af kvalifikationer

og kompetencer, og der er i dag udviklet flere væsentlige ”værk-

tøjer” hertil bl.a. kvalifikationsrammen, supplerende eksamensbeviser og direktivet

om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer. Der er yderligere

mange muligheder for den enkelte person for vurdering af egne opnåede kvalifika-

tioner og kompetencer, og hvordan disse kan sikres transparens og anerkendelse,

hvis man ønsker at anvende dem ved jobsøgning eller adgang til fortsat uddan-

nelse i et andet EU medlemsland. Disse systemer og muligheder har fortsat udfor-

dringer og bør videreudvikles, og FTF vil derfor anbefale at det primære fokus

lægges her.

FTF er skeptisk overfor Kommissionens forslag om at fremme automatisk gensidig

anerkendelse. Det er ikke klart hvad en egentlig ret til automatisk anerkendelse af

en kvalifikation eller resultatet af et læringsindhold opnået ved et læringsophold i

udlandet konkret indebærer. Det skal efter FTF’s opfattelse afklares før en egent-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

lig stillingtagen. Der er tale om et meget vidtgående princip, der skal gælde mel-

lem nationalt tilrettelagte uddannelsessystemer, som derfor også på mange måder

på trods af f.eks. Bologna struktur, anvendelse af ECTS osv. er forskellige. Det er

også afgørende i en sådan afklaringsproces at gøre sig klart, hvordan kvaliteten i

uddannelserne sikres.

To spørgsmål kan illustrerer behovet for yderligere afklaring af konsekvensen af

en automatisk anerkendelse. Ved optag på en dansk videregående uddannelse

anvendes mindst tre principper. Giver det opnåede eksamensbevis det krævede

adgangsniveau, de specifikke krav til fagkombination og niveau og opnået karak-

tergennemsnit. Omfatter automatisk anerkendelse alene det opnåede ni-

veau? Ansøgeren fra et andet medlemsland skal opfylde de specifikke adgangs-

krav, som det understreges i ordforklaringen til forslaget, men hvor er så automa-

tikken? I øvrigt er det kun angivet i ordforklaringen at det er institutionen, der kan

fastsætte specifikke krav. Der er som bekendt også fastsat specifikke krav i natio-

nale bekendtgørelser.

Hvis man ser på anerkendelse af læringsresultat af et læringsophold i udlandet

skal ”….. læringsresultaterne af de i udlandet gennemførte moduler som beskrevet

i kursuskataloget i overensstemmelse med det europæiske meritoverførsels- og

meritakkumuleringssystem”

automatisk anerkendes (forslaget side 14). Det er slet

ikke klart, hvad denne formulering indebærer.

FTF vil foreslå at man fra dansk side anbefaler, dels at det prioriteres at videreud-

vikle de eksisterende initiativer med formålet at fremme gensidig anerkendelse,

dels søger at få langt mere klarhed over hvad automatisk anerkendelse konkret vil

indebære og kan have som konsekvens.

Dansk Industri

I takker for muligheden for at kommentere på Kommissionens 2. Uddannelses-

pakke og de forslag, som indgår deri.

Som en generel og gennemgående kommentar bemærkes det, at DI er positiv ift.

både mobilitet og internationalisering af uddannelse. DI finder det dog centralt, at

kvalitet, fleksibilitet og sammenhængen til arbejdsmarkedet bevares i de nationale

uddannelsessystemer med respekt for forskellige tilgange.

Kommissionens forslag til Henstilling om automatisk gensidig anerkendelse:

DI er skeptisk overfor såvel indhold som den praktiske gennemførlighed af dette

forslag. Forslaget baserer sig på brug af en række EU-værktøjer, som hidtil har

haft begrænset succes i praksis og som efter DI's opfattelse ikke egner sig til at

sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af nationale uddannelsessy-

stemer.

Dette gælder i særdeleshed EQF, hvor landenes egne indplaceringer af kvalifikati-

oner ikke er reelt kvalitetssikrede og kan forekomme tilfældige. EQF og NQF-ind-

placeringer er ikke sket med anerkendelse for øje, men er en overordnet indplace-

ring i en grovmasket ramme, som har til formål at indikere kvalifikationens niveau.

ECVET på erhvervsuddannelsesområdet er så komplekst konstrueret, at det selv i

dag 9 år efter sin etablering ingen rolle spiller på erhvervsuddannelsesområdet og

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

kun forstås af ganske få indviede. Europass er netop ændret, men forhandlingerne

viste en tydelig skepsis ift brugbarheden af Europass. DI deler denne skepsis.

Særligt ift erhvervsuddannelser bemærkes, at disse er så forskellige i både ind-

hold og strukturer på tværs af lande, at det er vanskeligt at se rimeligheden og

gennemførligheden i automatisk anerkendelse over én kam.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om indsatsen for at fremme automatisk anerkendelse af ek-

samensbeviser samt af læringsophold i udlandet, så længe det respekteres, hvor-

dan de enkelte landes uddannelsessystemer og arbejdsmarked er indrettet. I for-

hold til den nationale indretning af uddannelsessystemet i Danmark er det centralt

for regeringen, at videregående uddannelsespladser tilfalder studerende, der ef-

terfølgende opnår beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Danmark har i flere år i regi af Bologna processen arbejdet for automatisk aner-

kendelse af eksamensbeviser inden for videregående uddannelser, og rådshen-

stillingen ligger i tråd med denne indsats. Desuden støttes en styrket europæisk

indsats vedrørende gensidig anerkendelse af ungdomsuddannelsesbeviser for

herved at fremme adgangen til videregående uddannelser for personer med er-

hvervsfaglige uddannelser.

Hvad angår automatisk anerkendelse af mobilitetsophold, er henstillingen uklar, ift.

hvad dette indebærer for henholdsvis de gymnasiale og erhvervsrettede uddan-

nelser,

Hvad ”automatisk” betyder i denne forbindelse

vil blive søgt afklaret i det

videre forhandlingsforløb. I forhold til automatisk anerkendelse af mobilitetsophold

for videregående uddannelser vil regeringen lægge vægt på, at uddannelsesinsti-

tutionerne fortsat godkender den faglige relevans af et mobilitetsophold.

Regeringen vil desuden have fokus på, at rådshenstillingen ikke medfører nye ad-

ministrative byrder for uddannelsesinstitutionerne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9