UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Den 21. juni 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sproglæring

KOM(2018)272

1. Resumé

Kommissionen har offentliggjort sit forslag til rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring.

Forslaget er et bærende element i at indfri visionen om et europæisk uddannelsesområde i 2025.

Formålet med forslaget er at fremme sprogundervisning og sproglæring og henstille til medlemsstaterne om at gøre brug af

samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringen på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt sikre

udviklingen af sproglig bevidsthed i skoler.

Regeringen hilser rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring velkomment og ser det som

et godt initiativ med mange positive elementer, som ligger på linje med mange af initiativerne i regeringens sprogstrategi,

ligesom regeringen generelt finder det vigtigt, at Europas unge mestrer mere end ét sprog.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til

rådshenstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og

sprogindlæring

den 22. maj 2018. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 24. maj 2018.

Forslaget blev offentliggjort sammen med en meddelelse fra Kommissionen

”Opbygningen

af et

stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms- uddannelses- og kulturpolitik”, og er en del af den

såkaldte

’anden

uddannelsespakke’ og en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 14.

december 2017. Den første uddannelsespakke kom i januar 2018 og omhandlede initiativer vedrørende

nøglekompetencer, digitale færdigheder og inkluderende uddannelse. Forslaget er et af de bærende

elementer i at indfri visionen om et europæisk uddannelsesområde i 2025. Forslaget er fremsat med

hjemmel i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med rådshenstillingen er at fremme sprogundervisning og sproglæring samt hjælpe flere unge

til at blive kompetente sprogbrugere og tilegne sig et niveau som kvalificeret bruger i mindst et andet

EU-sprog før afslutning af en ungdomsuddannelse og tilskynde dem til at tilegne sig endnu et sprog.

I begrundelsen for forslaget henleder Kommissionen opmærksomheden på, at næsten halvdelen af

Europas borgere oplyser, at de ikke kan føre en samtale på andre sprog end modersmålet.

Indhold

I forslaget til rådshenstillingen om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring henstilles

det til medlemsstaterne at undersøge mulighederne for at hjælpe alle børn og unge med at tilegne sig et

niveau som kvalificeret bruger i mindst ét andet EU-sprog end det, der tales i skolen, og tilskynde dem

til at tilegne sig endnu et sprog på niveau som selvstændig bruger.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

Det henstilles til medlemsstaterne at gøre brug af samlede tilgange til at forbedre sprogundervisningen

og sprogindlæringen på nationalt, regionalt og lokalt niveau i et relevant omfang og adressere alle

sektorer indenfor uddannelse og indlæring.

Det henstilles til medlemsstaterne, som en del af en samlet strategi, at understøtte udviklingen af

sproglig bevidsthed i skolen og på uddannelsessteder ved blandt andet at yde en aktiv støtte til elevers

mobilitet, give lærere mulighed for at undervise på et specifikt sprog på hans/hendes respektive

fagområde, styrke elevernes kompetencer indenfor skolens sprog som basis for videre indlæring samt

tilbyde at vurdere sprogkompetencer, som ikke er en del af curriculum.

Det henstilles til medlemsstaterne at støtte lærere, undervisere og skoleledere i at udvikle sproglig

bevidsthed ved at investere i uddannelse og videreuddannelse af sproglærere for at bibeholde et bredt

tilbud om sprog, inkludere forberedelse af sproglig diversitet i klasselokalet og integrere

læringsmobilitet i alle sproglærereuddannelser, så nye lærere drager nytte af mindst seks måneders

uddannelse og undervisningserfaring i udlandet.

Det henstilles til medlemsstaterne at udvikle monitoreringsmetoder til brug for at følge med i

udviklingen af elevernes sprogkompetencer, samt at rapportere herom via de eksisterende

referencerammer.

Til sidst i forslaget hilses Kommissionens tilbud velkommen om at støtte opfølgningen på henstillingen

ved at facilitere videndeling blandt medlemsstaterne, udvikle samarbejdet med medlemsstaterne,

herunder udvikle guidelines om forbindelsen mellem sproglæring og Den Fælles Europæiske

Referenceramme for Sprog, samt følge op på implementeringen af rådshenstillingen.

Endeligt vil Kommissionen undersøge muligheden for et nyt europæisk benchmark om

sprogkompetencer for at kunne give et mere fyldestgørende billede af udviklingen af sprogkompetencer

i EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 23. maj

2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

Danske Universiteter:

RUC glæder sig over, at Kommissionen har blik for vigtigheden af anerkendelse og udvikling af

sproglige kompetencer for at skabe et stærkere europæisk arbejdsmarked og samfund. Vi vil især

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

fremhæve henstillingen om behovet for at anvende samlede tilgange til at forbedre

sprogundervisningen, men også behovet for at anvende sprog i fagene. RUC vil

–

under henvisning til

den danske nationale sprogstrategi

–

understrege, at alle videregående uddannelsesinstitutioner skal

løfte i flok ved at kræve at sprogkompetencer har betydning i uddannelserne, både som adgang til viden

og som mulighed for at anvende sprogene på arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse. Her kan vi

fremhæve RUC’s tilgang, der bygger på at integrere sproglig færdighed og kompetence i de studerendes

faglighed (de såkaldte sprogprofiler).

Danske Lærerorganisationer International:

DLI, som er et samarbejde mellem de danske underviserorganisationer

–

BUPL, DLF, FSL, HL, GL,

DM og Uddannelsesforbundet - støtter hensigten i forslaget om at fremme sprogundervisning og

sprogfærdigheder hos borgerne i EU.

DLI anser det for positivt at sprogundervisningens rolle i forslaget bliver sat ind i en bredere

dannelsesmæssig kontekst, herunder i forhold til interkulturelle kompetencer og ’literacy’ i bred

forstand. Vi kan også tilslutte os opmærksomheden på betydningen af at udvikle de pædagogiske og

didaktiske tilgange til undervisningen, så længe det er med opmærksomheden omkring vigtigheden af at

respektere lærernes professionelle autonomi. Digitale værktøjer kan bidrage positivt til

sprogindlæringen, men er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Det afgørende er den faglige, pædagogiske

og didaktiske kvalitet af de undervisningsmidler m.v. der anvendes på samme måde som det er tilfældet

med analoge undervisningsmaterialer.

I forslaget er der særligt fokus på det antal af fremmedsprog som det ønskes at alle europæiske borgere

mestrer og på hvilket niveau. Tillige foreslår Kommissionen et nyt europæisk benchmark om

sprogkompetencer. DLI anser at en vellykket sprogstrategi og -politik indbefatter en balance mellem

fokus på læringsmål og på rammer og indhold for undervisningen. Lærernes forberedelsestid og

efteruddannelse fremhæves i forslaget, som vigtige forudsætninger for en sprogundervisning, hvilket

DLI kan tilslutte sig. Der er således behov for investeringer i at fremme kvaliteten ved at skabe de

bedste forudsætninger for god undervisning. Det forudsætter grundlæggende og langsigtede

investeringer i uddannelse frem for kortvarige puljer til særlige formål.

DLI kan tilslutte sig ambitionen om at alle elever i EU tilegner sig to fremmedsprog inden afslutning af

en ungdomsuddannelse. Det er afgørende at dette mål skal gælde alle former for ungdomsuddannelser

–

dvs. både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det vil for Danmarks vedkommende

kræve at der ses nærmere på nogle af de hindringer der er for at nå målene for de forskellige

ungdomsuddannelsesformer.

DLI kan fuldt tilslutte sig nødvendigheden af at anerkende alle elevers sproglige kompetencer, herunder

kompetencer i sprog der ikke undervises i på skolen, som forudsætning for at fremme alle elevers

sproglige udvikling og tilegnelse af kompetencer og færdigheder. Det er endvidere positivt at der er

fokus på behovet for at støtte lærere, undervisere og skoleledere i arbejdet med at udvikle den sproglige

opmærksomhed, herunder ved at medtage forberedelse til sproglig mangfoldighed i klasseværelset i

grunduddannelsen og den løbende faglige udvikling af lærere og skoleledere.

I forhold til brugen af digitale værktøjer til sprogundervisning og faglig udvikling af

undervisningspersonale er det nødvendigt at det primære fokus er på at udvikle værktøjer af høj faglig,

pædagogisk og didaktisk kvalitet som er relevant i den aktuelle undervisningssammenhæng, uanset om

der er tale om digitale eller analoge værktøjer og undervisningsmateriale. Det er således ikke en kvalitet i

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Grund- og nærhedsnotater vedr. Kommissionens uddannelsespakke af 22. maj 2018, fra undervisningsministeren

sig selv at værktøj eller undervisningsmateriale er digitalt

–

det afgørende er at det bidrager til at fremme

den sproglige forståelse, færdigheder og kompetencer bedst muligt i den relevante kontekst.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring

velkomment og ser det som et godt initiativ med mange positive elementer, som ligger på linje med

mange af initiativerne i regeringens sprogstrategi, ligesom regeringen generelt finder det vigtigt, at

Europas unge mestrer mere end ét sprog.

Det bemærkes, at der bør kastes mere lys over Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om at

sikre udviklingen af sproglig bevidsthed ved at tilbyde realkompetencevurdering af sprogkompetencer.

Allerede i dag findes muligheden for, at elever kan få vurderet og eventuelt få merit for deres

realkompetence i et sprog, der findes i den gymnasiale fagrække. Det vurderes som mindre

hensigtsmæssigt at vurdere realkompetencer i et sprog, hvor det alligevel ikke vil være muligt at give

merit, og det bør ikke medføre øgede administrative byrder for institutionerne. Endvidere bør der

kastes mere lys over ideen bag Kommissionens betragtning om et videre arbejde hen mod et forslag om

et nyt europæisk benchmark. Et benchmark bør ikke være en egentlig fælleseuropæisk sprogtest, men

derimod et benchmark, hvor der fokuseres på både elevernes sprogkompetence og det øvrige indhold i

sprogfagene, herunder kulturforforståelse mv., der er essentielle i en dansk gymnasial kontekst.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.