UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Høringsbrev og høringsliste ad Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (lovudkast), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Sagsnr.: 18/08154

Undervisningsministeriet

Maj 2018

Notat om evaluering af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grund-

skoler

___________________________________________________________________________

Indledning

Som led i evalueringen af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler

har Undervisningsministeriet den 13. februar 2018 anmodet samtlige kommunalbestyrelser om at

besvare følgende spørgsmål:

1) Hvorfor har kommunen ikke anvendt muligheden for at oprette en kommunal internati-

onal grundskole?

2) Har kommunen overvejet at oprette en kommunal international grundskole og i bekræf-

tende fald, i hvilket omfang har kommunen inddraget de private internationale grundsko-

ler i lokalområdet i overvejelserne?

3) Hvilke bestemmelser i lov om kommunale internationale grundskoler er der behov for at

ændre for at lette oprettelsen og driften af kommunale internationale grundskoler?

Undervisningsministeriet er hermed gået ud fra, at kommunerne ikke har anvendt loven.

Undervisningsministeriet har den 22. marts 2018 modtaget svar fra 71 kommuner.

Baggrunden for evalueringen

Det er fastsat i lovens § 20, at

”(u)ndervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketings-

året 2018-19”.

Der fremgår følgende af forarbejderne til loven (Betænkning over lovforslag nr. L 130, der er

afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 24. marts 2015, Folketingstidende 2014-15 (1.

samling)):

”Forud for revisionen vil der blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket

omfang loven har forbedret kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere og fastholde højt

kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksomheder. I evalueringen vil også indgå

forældrenes tilfredshed med undervisningstilbuddene og kvaliteten af undervisningstilbuddene.

Det vil endvidere indgå i evalueringen, om oprettelse af kommunale internationale grundskoler har påvirket søg-

ningen til internationale frie grundskoler, herunder internationale frie grundskoleafdelinger, i lokalområdet.”

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Høringsbrev og høringsliste ad Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (lovudkast), fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 18/08154

Som det fremgår heraf, skal der ske en evaluering af lovens virkninger som grundlag for, at un-

dervisningsministeren kan fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.

De væsentligste resultater af høringen af kommunerne

1. Generelle bemærkninger

Den overvejende del af kommunerne har besvaret spørgsmål 1 til 3 på følgende måde:

Spørgsmål 1: Hvorfor har kommunen ikke anvendt muligheden for at oprette en kommunal international grund-

skole?

62 kommuner har besvaret spørgsmål 1 med, at der ikke har været behov for at oprette en kom-

munal international grundskole i kommunen. Enkelte kommuner har desuden henvist til, at

kommunen deltager i et rammeforsøg med internationale udskolingslinjer i folkeskolen.

Spørgsmål 2: Har kommunen overvejet at oprette en kommunal international grundskole og i bekræftende fald, i

hvilket omfang har kommunen inddraget de private internationale grundskoler i lokalområdet i overvejelserne?

59 kommuner har besvaret spørgsmål 2 med, at kommunerne på grund af det manglende behov

for en kommunal international grundskole ikke har inddraget de private internationale grundsko-

ler.

Spørgsmål 3: Hvilke bestemmelser i lov om kommunale internationale grundskoler er der behov for at ændre for at

lette oprettelsen og driften af kommunale internationale grundskoler?

62 kommuner har ikke forslag til ændring af loven for at lette oprettelsen og driften af kommuna-

le internationale grundskoler. Dette begrundes blandt andet med, at kommunerne på grund af

manglende behov ikke har undersøgt lovens indhold nærmere.

Gentofte Kommune, Horsens Kommune, Holstebro Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune,

Københavns Kommune, Rudersdal Kommune, Vejle Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus

Kommune har særlige bemærkninger til loven, jf. bemærkningerne nedenfor.

2. Særlige bemærkninger fra enkelte kommuner

Gentofte Kommune finder, at ændringer af enkelte bestemmelser i loven om kommunale inter-

nationale grundskoler ikke vil lette oprettelsen og driften af en kommunal international grundsko-

le. Gentofte Kommune foreslår, at det i stedet bliver muligt at oprette et kommunalt internatio-

nalt skoletilbud på en eksisterende folkeskole, fx i form af en international linje inden for børne-

haveklassen og 1.-9. klasse eller permanente internationale udskolingslinjer.

Horsens Kommune foreslår, at loven ændres således, at det bliver muligt at oprette internationale

linjer på folkeskoler frem for at skulle etablere et nyt grundskoletilbud. Horsens Kommune peger

på, at forslaget desuden vil have den fordel, at udenlandske elever nemmere kan integreres i lo-

kalsamfundet.

Holstebro Kommune oplyser, at der foreligger en politisk beslutning om at oprette en kommunal

international grundskole. Tidshorisonten for oprettelsen er endnu ikke fastlagt. Kommunen er i

færd med at undersøge elevgrundlaget for en kommunal international grundskole.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Høringsbrev og høringsliste ad Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (lovudkast), fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 18/08154

Lyngby-Taarbæk Kommune finder, at hele konceptet med kommunale internationale grundskoler

er forkert. Der mangler fleksibilitet i forhold til eksisterende skoletilbud.

Københavns Kommune har ikke overvejet muligheden for at oprette en kommunal international

grundskole. Det skyldes, at kommunen i 2013 fik mulighed for at oprette en Europaskole i til-

knytning til Sankt Annæ Gymnasium. Der er stor søgning til skolen. En række optagelseskriterier

sikrer, at det primært er børn af internationale arbejdstagere eller familier, der har haft ophold i

udlandet, der optages på Europaskolen. Kommunen henviser også til, at er findes en række priva-

te internationale grundskoler i København.

Rudersdal Kommune peger på, at omkostningerne ved oprettelse af en selvstændig skole har

gjort, at kommunen ikke har oprettet en kommunal international grundskole. Kommunen henvi-

ser blandt andet til, at der efter loven ikke er mulighed for at opkræve forældrebetaling. Den

manglende mulighed for forældrebetaling vil gøre tilbuddet meget dyrt for kommunen, hvis til-

buddets elevomkostninger fx skal matche elevomkostningerne i Copenhagen International

School.

Rudersdal Kommune peger desuden på, at elevgrundlaget i en opstartsfase slet ikke vil kunne

begrunde en selvstændig skole med en selvstændig ledelse m.v. Hvis det bliver muligt at oprette

en klasserække på en eksisterende skole, vil en lang række af basisomkostningerne forsvinde. En

sådan ordning vil også kunne styrke relationerne til den lokale danske kultur.

Vejle Kommune vurderer, at der i kommunen ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag til at oprette

en økonomisk bæredygtig international grundskole i kommunalt regi. Det vil være en betydelig

fordel, hvis kommunen inden for folkeskoleloven og i tilknytning til eksisterende folkeskoler

kunne oprette fleksible tilbud, herunder internationale linjer på en eksisterende folkeskole.

Vejle Kommune foreslår derfor, at internationale grundskoler i kommunalt regi skal kunne opret-

tes inden for folkeskoleloven, således at skolen kan oprettes som en afdeling på en eksisterende

folkeskole. Vejle Kommune foreslår desuden, at der bliver mulighed for at oprette mere fleksible

tilbud til de internationale borgere, hvor folkeskolens fordele omkring fx integration i lokalområ-

det kan kombineres med borgernes behov for et internationalt udsyn og stærke sprogkundskaber.

Behovet kan efter kommunens opfattelse opfyldes, såfremt kommunen får mulighed for at opret-

te internationale linjer i folkeskolen, hvor fx 50 pct. af undervisningen foregår på engelsk.

Aalborg Kommune peger på, at det vil lette oprettelsen af en kommunal international grundskole,

hvis der kunne oprettes tosprogede linjer på eksisterende skoler. Det vil sige, at det skal være

muligt at gøre en eksisterende skole tosproget på enkelte klassetrin og i enkelte fag, således at hele

eller væsentlige dele af undervisningen foregår på engelsk. Den primære målgruppe bør være dan-

ske børn og udenlandske børn, der bor eller opholder sig i Danmark, og hvis forældre ønsker

dem optaget i skolen, fordi det er attraktivt at lære engelsk på højt niveau.

Aalborg Kommune finder desuden, at der bør findes løsninger på udgifter til eksamener i Cam-

bridge English Assessment eller Cambridge IGCSE.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 134: Høringsbrev og høringsliste ad Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (lovudkast), fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 18/08154

Aarhus Kommune finder, at en af udfordringerne ved den nugældende lovgivning er, at en inter-

national grundskole skal oprettes som en selvstændig skoleenhed. Der bør i stedet gives mulighed

for at oprette en international afdeling på en allerede eksisterende skole. Der bør også gives mu-

lighed for, at afdelingen i form af udstrækning (fx indskoling eller udskoling) kan udformes efter

lokale ønsker og behov.

3. Sammenfatning

Det fremgår af høringssvarene, at kommunerne ikke har anvendt loven til at oprette en kommu-

nal international grundskole.

Størstedelen af kommunerne har vurderet, at der ikke er behov for at oprette en kommunal in-

ternational grundskole i kommunen. Som følge heraf har kommunerne ikke inddraget private

internationale grundskoler i lokalområdet i overvejelserne.

Det fremgår endvidere af høringssvarene, at størstedelen af kommunerne ikke har forslag til æn-

dring af loven om kommunale internationale grundskoler for at lette oprettelsen og driften af

kommunale internationale grundskoler.

Gentofte Kommune, Horsens Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune,

Vejle Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune har særlige bemærkninger til loven.

Kommunerne foreslår, at der i stedet for at oprette en kommunal international grundskole som

en selvstændig skole bliver mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud som en afde-

ling på en eksisterende folkeskole, fx i form af en international linje fra 0.-9. klasse.

Som begrundelse herfor har kommunerne blandt andet peget på manglende elevgrundlag til at

oprette en kommunal international grundskole som en selvstændig skole. En enkelt kommune

har peget på, at omkostningerne ved at oprette en selvstændig skole har gjort, at kommunen ikke

har oprettet en kommunal international grundskole. Den manglende mulighed for forældrebeta-

ling vil gøre tilbuddet meget dyrt for kommunen, hvis tilbuddets elevomkostninger fx skal mat-

che elevomkostningerne i Copenhagen International School.

Kommunerne har desuden peget på, at internationale grundskoletilbud både bør rettes til danske

børn og udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet.

Københavns Kommune har ikke overvejet muligheden for at oprette en kommunal international

grundskole. Dette skyldes, at kommunen i 2013 fik mulighed for at oprette en Europaskole i til-

knytning til Sankt Annæ Gymnasium. Kommunen oplyser, at der er stor søgning til skolen. En

række optagelseskriterier sikrer, at det primært er børn af internationale arbejdstagere eller famili-

er, der har haft ophold i udlandet, der optages på Europaskolen.

Holstebro Kommune har oplyst, at der foreligger en politisk beslutning om at oprette en kom-

munal international grundskole. Tidshorisonten for oprettelsen er endnu ikke fastlagt.