UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Henvendelse af 13/6-18 vedr. unge i dagbehandlingstilbud, som kommer i klemme mellem to lovgivninger

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Sendt:

13. juni 2018 12:43

Emne:

Unge i dagbehandlingstilbud i klemme mellem to lovgivninger

Til Folketingets Uddannelsesudvalg

Hvordan kan det være, at paragraffen i folkeskolelovens § 20, stk. 6

Elever, som i løbet

af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af

skoleåret

tilsyneladende ikke gælder for elever i dagbehandlingsskoler?

Hvordan kan det være, at paragraffen i folkeskolelovens § 4. stk. 2

Der kan tilbydes

elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte,

undervisning i 12 år

tilsyneladende ikke gælder for elever i dagbehandlingstilbud, som

fylder 18 år i løbet af skoleåret?

For at blive visiteret til et dagbehandlingstilbud skal kommunen træffe afgørelse med

henvisning til to love: Folkeskolelovens § 20, stk. 2. og serviceloven. Det skriver

Klagenævnet for Specialundervisning i deres

K-meddelelse nr. 38:

”Kommunen skal træffe afgørelse om henvisning til dagbehandlingstilbud efter både

serviceloven og

folkeskolelovens regler.”

Folkeskoleloven § 20

Stk. 2.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, jf.

§ 3, stk. 2,

til de i

stk. 1

nævnte børn og unge.

Klagenævnet for Specialundervisning skriver desværre ikke efter hvilke paragraffer i

serviceloven, der skal henvises efter. Så kommunerne kan i praksis frit vælge, hvilke

paragraffer i serviceloven de vil anvende og fx bliver

§ 52

hyppigt anvendt, når en ung

(under 18 år) skal henvises til et dagbehandlingstilbud.

De der lavede loven om dagbehandlingstilbud har helt klart ikke tænkt på, at der er unge,

som min 17-årige søn, der kommer i klemme mellem to lovgivninger, der ikke tager højde

for, at der er elever i dagbehandlingstilbud, der fylder 18 år i løbet af skoleåret. Min søn

var uden reel skolegang i to år, fordi han ikke trivedes i de skoler kommunen visiterede

ham til. Han startede i en almen børnehaveklasse og blev så visiteret til en kommunal

gruppeordning, og da det ikke fungerede, blev han visiteret til en anden kommunal

gruppeordning, hvilket heller ikke fungerede. Først da han som 13-årig

–

efter to års

”skolevægring”

- blev visiteret til en dagbehandlingsskole, begyndte han at udvikle sig

personligt, fagligt og socialt. Fagligt er han dog ikke alderssvarende. De mange års

mistrivsel i forkerte skoletilbud har desværre sat sit præg. Han er en af de elever, der i høj

grad kunne profitere af et 12. skoleår

–

i en dagbehandlingsskole. Men fordi han fylder 18

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Henvendelse af 13/6-18 vedr. unge i dagbehandlingstilbud, som kommer i klemme mellem to lovgivninger

år midt i 10. klasse, vil kommunen kun give ham et halvt år i 10. klasse i

dagbehandlingsskole. Da han fylder 18 år i december 2018, vil han således ikke have

mulighed for at gå til prøver i januar 2019, fordi hans skoletilbud i en dagbehandlingsskole

–

stopper med udgangen af den måned han fylder 18 år.

Elever, der fylder 18 år i løbet af skoleåret, har ret til at fortsætte skolegangen resten af

skoleåret. Det står der i folkeskolelovens

§ 20, stk. 6. Elever, som i løbet af skoleåret

fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

Det gælder så

åbenbart ikke elever, der går i dagbehandlingsskole. Her bliver den unge 18-årige med

handicap udelukket fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning, fordi

skoletilbuddet

–

en dagbehandlingsskole

–

skal finansieres af to kommunale kasser: et til

skoledelen og et til behandlingsdelen.

At elever hvis udvikling kræver særlig vidtgående hensyntagen eller støtte kan tilbydes

undervisning i 12 år, gælder så åbenbart heller ikke elever, der fylder 18 år i løbet af

skoleåret. Selvom der står følgende i folkeskolelovens

§ 4, stk. 2. Der kan tilbydes

elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte,

undervisning i 12 år.

Bemærk, at der står ”kan tilbydes” og ikke ”skal tilbydes”, hvilket i praksis betyder, at

paragraffen er løst formuleret, og det kan være problematisk for retssikkerheden.

Så snart den unge fylder 18 år ophører alle forebyggende foranstaltninger, og

dagbehandlingstilbuddet, som er blevet visiteret med henvisning til både

folkeskoleloven

serviceloven,

kan ikke længere anvendes. Men hvilke love og paragraffer kan så

anvendes, så den unge, hvis udvikling kræver en særlig støtte, kan få 12 års undervisning

i en dagbehandlingsskole, selvom han eller hun fylder 18 år i løbet af det 12. skoleår?

Jeg har spurgt så mange steder, og ingen kan svare på mine spørgsmål. Alle henviser de

til nogen andre; der igen henviser tilbage eller til nogen andre. Med andre ord: Jeg

kommer ingen vegne. Fordi der tilsyneladende er nogle huller i lovgivningen, der ikke tager

højde for en situation som den min søn (og mange andre unge i dagbehandlingstilbud)

befinder sig i.

Jeg håber derfor, at du som medlem af Uddannelsesudvalget vil prioritere dette område og

vil arbejde for en løsning, så unge i dagbehandlingstilbud kan fortsætte deres skolegang i

dagbehandlingsregi også efter det fyldte 18. år.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen