Sendt:
13. juni 2018 12:43
Emne:
Unge i dagbehandlingstilbud i klemme mellem to lovgivninger
Til Folketingets Uddannelsesudvalg
Hvordan kan det være, at paragraffen i folkeskolelovens § 20, stk. 6
Elever, som i løbet
af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af
skoleåret
tilsyneladende ikke gælder for elever i dagbehandlingsskoler?
Hvordan kan det være, at paragraffen i folkeskolelovens § 4. stk. 2
Der kan tilbydes
elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte,
undervisning i 12 år
tilsyneladende ikke gælder for elever i dagbehandlingstilbud, som
fylder 18 år i løbet af skoleåret?
For at blive visiteret til et dagbehandlingstilbud skal kommunen træffe afgørelse med
henvisning til to love: Folkeskolelovens § 20, stk. 2. og serviceloven. Det skriver
Klagenævnet for Specialundervisning i deres
K-meddelelse nr. 38:
”Kommunen skal træffe afgørelse om henvisning til dagbehandlingstilbud efter både
serviceloven og
folkeskolelovens regler.”
Folkeskoleloven § 20
Stk. 2.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, jf.
§ 3, stk. 2,
til de i
stk. 1
nævnte børn og unge.
Klagenævnet for Specialundervisning skriver desværre ikke efter hvilke paragraffer i
serviceloven, der skal henvises efter. Så kommunerne kan i praksis frit vælge, hvilke
paragraffer i serviceloven de vil anvende og fx bliver
§ 52
hyppigt anvendt, når en ung
(under 18 år) skal henvises til et dagbehandlingstilbud.
De der lavede loven om dagbehandlingstilbud har helt klart ikke tænkt på, at der er unge,
som min 17-årige søn, der kommer i klemme mellem to lovgivninger, der ikke tager højde
for, at der er elever i dagbehandlingstilbud, der fylder 18 år i løbet af skoleåret. Min søn
var uden reel skolegang i to år, fordi han ikke trivedes i de skoler kommunen visiterede
ham til. Han startede i en almen børnehaveklasse og blev så visiteret til en kommunal
gruppeordning, og da det ikke fungerede, blev han visiteret til en anden kommunal
gruppeordning, hvilket heller ikke fungerede. Først da han som 13-årig
–
efter to års
”skolevægring”
- blev visiteret til en dagbehandlingsskole, begyndte han at udvikle sig
personligt, fagligt og socialt. Fagligt er han dog ikke alderssvarende. De mange års
mistrivsel i forkerte skoletilbud har desværre sat sit præg. Han er en af de elever, der i høj
grad kunne profitere af et 12. skoleår
–
i en dagbehandlingsskole. Men fordi han fylder 18