UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 130: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker), som er sendt i ekstern høring den 11. juni 2018, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Høringsudkast, 11. juni 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, foretages følgende ændringer:

I § 19 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det

pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen efter stk. 3 beslutte, at:

1. Det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse

2. Det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til

skolens elever og kommunens borgere.

Skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal godkende det integrerede biblioteks materialer, med-

mindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen

.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

I § 25 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen

til10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurde-

ring af elevernes musikalske forudsætninger.«

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019.

Side 1 af 9

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 130: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker), som er sendt i ekstern høring den 11. juni 2018, fra undervisningsministeren

Høringsudkast, 11. juni 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Med dette formål for øje blev der i

2014-2015 iværksat en række rammeforsøg i henhold til folkeskoleloven § 55, stk. 1, i bl.a. talentklasser i

musik og fælles ledelse af pædagogiske læringscentre og de kommunale folkebiblioteker (integrerede biblio-

teker).

Rammeforsøgene blev evalueret i slutningen af 2017, og på den kvalitative side viste begge forsøg at have

positiv indflydelse på elevernes læring og trivsel. Folkeskoleforligskredsen besluttede i december 2017, at

man ville forlænge forsøgene med talentklasser i musik og integrerede biblioteker til og med skoleåret 2018-

19 med henblik på permanentgøre muligheden for at oprette disse ordninger ved en ændring af folkeskolelo-

ven.

2. Indholdet af lovforslaget

2.1. Integrerede biblioteker

2.1.1. Gældende regler

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 2, skal der ved hver skole oprettes et pæda-

gogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske

læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til ele-

vernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Det fremgår af bibliotekslovens § 7, at kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebib-

lioteker. Der benyttes de samme katalogiseringsregler m.v. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Om

ledelse af folkebiblioteker fremgår af bibliotekslovens § 3, stk. 3, at lederen af et folkebibliotek skal have en

relevant faglig baggrund. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at andre faggrupper end biblioteka-

rerne kan besætte lederstillingen ved et folkebibliotek, idet navnlig de større kommuner har behov for at fo-

retage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer.

Siden 2003 har der været godkendt en række forsøg med fælles ledelse af folke- og skolebiblioteker. Skif-

tende ministre har siden 2007 løbende forlænget forsøgene for et år ad gangen. Begrundelsen for forlængel-

serne har været, at de politiske forhandlinger om fælles ledelse m.v. ikke har været afsluttet. Endvidere er der

godkendt nye forsøg på de samme betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af udfordringsretten.

Med folkeskolereformen bortfaldt bl.a. kvalifikationskravene til skolebibliotekarer.

I forlængelse heraf iværksatte Undervisningsministeriet i 2014-2015 et rammeforsøg i henhold til folke-

skolelovens § 55, stk. 1, med

”kombinationsbiblioteker”.

Fire kommuner med 6

”kombinationsbiblioteker”

blev tilmeldt rammeforsøget, som blev evalueret i slutningen af 2017. I henhold til forsøgsgodkendelserne

kunne der overgå funktioner fra skolebestyrelsen og skoleledelsen til folkebiblioteket, ligesom skolebestyrel-

sens bestemmelse over materialebestilling og materialeindkøb mv. kunne overgå til folkebibliotekets ledelse.

Desuden kunne personaleledelse af de pædagogiske læringscentres medarbejdere på skolerne overgå fra sko-

leledelsen til folkebiblioteksledelsen.

Evalueringen af forsøget viste, at elever, undervisere og ledere oplevede ordningen som en succes, og at

både skolerne og lokalsamfundet så de integrerede biblioteker som en gevinst. Ordningen bidrog til, at der

Side 2 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

blev givet mere og bedre betjening, og at skolerne blev åbnet for andre former for kulturelle aktiviteter og

fællesskaber end dem, der ellers ville have fundet sted.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af erfaringerne fra rammeforsøget foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i folkeskolelo-

vens § 19, stk. 3 og 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret biblio-

tek bestående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek. Kommunalbestyrelsen kan som led i

beslutningen bestemme, at det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse. Kommunalbe-

styrelsen kan ligeledes beslutte, at det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at for-

bedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunes borgere. Kommunalbestyrelsen kan endelig beslut-

te, at skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal godkende det integrerede biblioteks materialer, medmin-

dre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres integrerede biblioteker be-

stående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek, og der stilles ikke krav om, at kommunalbe-

styrelsen skal indhentes forsøgsgodkendelse fra undervisningsministeren. Herved får kommunalbestyrelserne

bedre muligheder for i overensstemmelse med lokale forhold at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.2. Talentklasser i musik

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i folkeskoleloven er der ikke hjemmel til at oprette talentklasser i musik, hvor der

sker optagelse af elever på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Folkeskolelovens regler om frit skolevalg og klassedannelse, herunder princippet om den udelte enheds-

skole, indebærer, at børn har ret til at blive optaget i en hvilken som helst folkeskole, de måtte ønske, hvis

der er ledige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles

mellem ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse kan

ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering eller optagelsesprøve eller lignende. Opde-

ling i klasser af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger må ikke finde sted, med mindre dette

har særskilt hjemmel.

For at give elever med et musikalsk talent mulighed for at kombinere øvning på et instrument og skolegang

på en hensigtsmæssig måde har Undervisningsministeriet i 2014-15 godkendt rammeforsøg i henhold til

folkeskolelovens § 55, stk. 1, med optagelseskrav til talentklasser i musik i 7 kommuner. De deltagende sko-

ler har kunnet optage og inddele elever i talentklasser i musik på baggrund af en vurdering af elevernes mu-

sikalske forudsætninger.

Evalueringen af forsøget har vist, at både elever, undervisere og ledere har oplevet musiktalentklasserne

som en succes, som udover at gøre eleverne fagligt dygtigere til både musik og folkeskolens almene fag også

generelt øger deres lyst til at gå i skole, hvilket ifølge evalueringen bl.a. skyldes et stærkt socialt fællesskab i

klasserne.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, også de elever der har et særligt

musikalsk talent. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette særlige talentklasser i musik i børnehave-

klasse til10. klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de

Side 3 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

bedst mulige rammer til at kunne dygtiggøre sig på et instrument. Elever optages i de særlige klasser på bag-

grund af deres musikalske forudsætninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte at oprette særlige

talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset § 25,

stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Den

foreslåede bestemmelse giver således mulighed for generelt at oprette talentklasser i musik og er baseret på

erfaringerne fra rammeforsøget.

Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive

vurderinger af fx elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af

sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af

distriktsskolens almindelige klasser.

Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mulighed for at oprette talentklasser i musik. De

skoler, der på baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede inddeler elever i talentklasser i

musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger, kan således fortsætte hermed

efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Med lovforslaget fjernes en række barrierer for kommunalbestyrelsernes muligheder for at tilrettelægge en

fleksibel opgaveløsning i forhold til organiseringen af pædagogiske læringscentre og folkebibliotek. Der

gives samtidig mulighed for at oprette talentklasser i musik.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Side 4 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

9. Høring

Et lovudkast har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende:

Bibliotekschefforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-

ening (BUPL), Børnerådet, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idræts-

forbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musik-

pædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske

Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer,

De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag

og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske

Skoler i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for

Specialundervisning, KL, Konkurrencestyrelsen, Landsforening af 10. klasseskoler i Danmark, Landsfor-

eningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Lille-

skolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skoleleder-

foreningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet,

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen. Lovudkastet har endvide-

re været offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

/mindre udgifter

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og amtskommuner

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og amtskommuner

[…]

Negative konsekven-

ser/merudgifter

[…]

Med lovforslaget fjernes

en række barrierer for

kommunalbestyrelsernes

muligheder for at tilrette-

lægge en fleksibel opga-

veløsning i forhold til

organiseringen af pæda-

gogiske læringscentre og

folkebibliotek. Der gives

samtidig mulighed for at

oprette talentklasser i mu-

sik.

Ingen

[Ingen]

Økonomiske konse-

kvenser og administrative

konsekvenser for er-

hvervslivet

Økonomiske og admini-

strative konsekvenser for

Ingen

Side 5 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 2, skal der ved hver skole oprettes et pæda-

gogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske

læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til ele-

vernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Den gældende folkeskolelovgivning er ikke til hin-

der for, at en skoles pædagogiske læringscenter fysisk placeres et andet sted end på skolens område, blot det

pædagogiske læringscenter fortsat kan varetage opgaven som pædagogisk læringscenter. Som følge heraf er

der allerede gode muligheder for at styrke samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter og folkebibli-

oteket ved f.eks. at placere det pædagogiske læringscenter i tilknytning til folkebiblioteket eller en filial heraf

(samlokalisering). Tilsvarende kan folkebiblioteket eller en filial heraf placeres i tilknytning til en skoles

pædagogiske læringscenter.

Siden 2003 har der været godkendt en række forsøg med hel eller delvis fælles ledelse af folke- og skole-

biblioteker. Skiftende ministre har siden 2007 løbende forlænget forsøgene for et år ad gangen. Begrundelsen

for forlængelserne har været, at de politiske forhandlinger om fælles ledelse m.v. ikke har været afsluttet.

Endvidere er der godkendt nye forsøg på de samme betingelser som inden for forsøgsprogrammet i regi af

udfordringsretten.

Med folkeskolereformen bortfaldt bl.a. kvalifikationskravene til skolebibliotekarer.

I forlængelse heraf iværksatte Undervisningsministeriet i 2014-2015 et rammeforsøg i henhold til folke-

skolelovens § 55, stk. 1, med

”kombinationsbiblioteker”.

Fire kommuner med 6

”kombinationsbiblioteker”

blev tilmeldt rammeforsøget, som blev evalueret i slutningen af 2017. Forsøgsgodkendelserne vedrørte, at

der overgik funktioner fra skolebestyrelsen og skoleledelsen til folkebiblioteket, samt at skolebestyrelsens

bestemmelse over materialebestilling og materialeindkøb mv. overgik til folkebibliotekets ledelse. Desuden

kunne personaleledelse af de pædagogiske læringscentres medarbejdere på skolerne overgå fra skoleledelsen

til folkebiblioteksledelsen. I to af de kommuner, der var med i forsøget, afprøvede man først en samarbejds-

form, hvor skoleledelsen stadig havde ledelseskompetencen i relation til PLC-medarbejdere, og dermed hav-

de skoleledelsen også formelt set beslutningskompetencen mht. arbejdsindhold mv. Det viste sig imidlertid,

at den løbende daglige planlægning, deltagelse i medarbejderfora og en række andre praktiske koordine-

ringsopgaver fungerede uhensigtsmæssigt med denne ledelsesform. Herefter overgik man til at ansættelses-

forhold under biblioteksledelsen. Skolernes PLC-lærere var herefter i alle de medvirkende kommuner ansat

af folkebiblioteket og dermed under bibliotekernes ledelse både med hensyn til organisering af arbejdsind-

holdets tilrettelæggelse, efter- og videreuddannelse, medarbejdersamtaler, samarbejde med øvrigt biblioteks-

personale etc. Evalueringen af forsøget viste, at elever, undervisere og ledere oplevede ordningen som en

succes, og at både skolerne og lokalsamfundet så de integrerede biblioteker som en gevinst. Ordningen bi-

drog til, at der blev givet mere og bedre betjening, og at skolerne blev åbnet for andre former for kulturelle

aktiviteter og fællesskaber end dem, der ellers ville have fundet sted.

På den baggrund foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 3 og 4, hvorefter

kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske

læringscenter og et folkebibliotek. Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen bestemme, at det inte-

Side 6 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

grerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at det

integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolen elever

og kommunes borgere. Kommunalbestyrelsen kan endelig beslutte, at skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4,

ikke skal godkende det integrerede biblioteks materialer, medmindre de udelukkende skal anvendes som

undervisningsmidler på skolen

Forslaget indebærer således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres integrerede bibliote-

ker bestående af det pædagogiske læringscenter og folkebiblioteket, og der stilles ikke krav om, at kommu-

nalbestyrelsen skal indhentes forsøgsgodkendelse fra undervisningsministeren. Med forslaget vil kommunal-

bestyrelserne således få bedre muligheder for i overensstemmelse med lokale forhold at tilrettelægge en flek-

sibel opgaveløsning.

Med henblik på at give mulighed for at styrke samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter og det

kommunale folkebibliotek forslås det, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om hel eller delvis fæl-

les ledelse af de to enheder. Det kan fx være i forhold til faglige tiltag, administration eller andre relevante

fælles initiativer, som vil være til gavn for begge enheder. Hel eller delvis fælles ledelse skal ske i overens-

stemmelse med biblioteksloven, og herunder reglerne om folkebibliotekers ledelse jf. biblioteksloven § 3 stk.

3. Se de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, i hvilket omfang budget og regnskab skal integreres.

Den daglige ledelse af det pædagogiske læringscenter udøves under ansvar over for skolens ledelse (skole-

leder og skolebestyrelse). Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om, i hvilket omfang budget

og regnskab også skal integreres.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen som led i beslutningen om at etablere et integreret biblio-

tek kan træffe beslutning om, at en skoles pædagogiske læringscenter i stedet for at være placeret på skolens

område skal integreres i folkebiblioteket eller en filial heraf, hvis det i overensstemmelse med lokale forhold

af kommunalbestyrelsen vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere.

Kommunalbestyrelsen vil også kunne træffe beslutning om, at det er folkebiblioteket, der skal integreres i en

skoles pædagogiske læringscenter. Det bemærkes, at folkeskoleloven ikke i dag er til hinder for at placere et

pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek i samme lokalitet, hvis det pædagogiske læringscenter fortsat

kan varetage opgaven som pædagogisk læringscenter.

Det foreslåede endelig, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at fravige folkeskolelovens § 44,

stk. 4, hvorefter godkendelse af undervisningsmidler er omfattet af skolebestyrelsens kompetence. Fx vil det

ofte være hensigtsmæssigt, at skolebestyrelsens kompetence begrænses til at fastsætte principper for, hvilke

undervisningsmidler det integrerede bibliotek skal stille til rådighed. I praksis er det mange steder allerede

sådan, at skolebestyrelser alene fastsætter principper for, hvilke undervisningsmidler skolen skal have, i ste-

det for konkret at godkende de enkelte undervisningsmidler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, har børn, der bor eller opholder sig i en skoles skoledistrikt, en ubetin-

get ret til at blive optaget i denne skole. Folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg indebærer, at børn,

der bor eller opholder sig uden for skoledistriktet, også har ret til at blive optaget i på skolen, hvis der er le-

dige pladser. Hvis der er flere ansøgere til en skole end ledige pladser, skal de ledige pladser fordeles mellem

ansøgerne efter objektive kriterier, som på forhånd er fastsat af kommunalbestyrelsen. Optagelse i en skole,

herunder i en bestemt klasse på skolen, kan ikke afslås på baggrund af en subjektiv (pædagogisk) vurdering

eller optagelsesprøve.

Side 7 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

§ 36, stk. 3, har den betydning, at elever ikke kan afvises fra optagelse på baggrund af en pædagogisk vur-

dering af elevernes faglige niveau, evner eller øvrige forudsætninger. Der kan fx ikke lægges vægt på elever-

nes resultater i test eller lignende.

Princippet om den udelte enhedsskole følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 2,

hvorefter det ved fordelingen af børnene i klasser skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på

de følgende klassetrin i grundskolen. Princippet om den udelte enhedsskole indebærer, at opdeling i klasser

af elever efter standpunkt, evner og øvrige forudsætninger ikke må finde sted, med mindre dette har særskilt

hjemmel.

En undtagelse fra princippet om enhedsskolen blev dog i forbindelse med folkeskolereformen indført i §

25, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klasse-

trin. Optagelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.

Det vil sige at her i praksis sker en klasse deling på baggrund af elevens evner og forudsætninger.

Undervisningsministeriet iværksatte i 2014-2015 en række rammeforsøg, heriblandt et forsøg med talent-

klasser i musik. Syv skoler blev tilmeldt rammeforsøget, som blev evalueret i slutningen af 2017.

Med godkendelsen af forsøgene har ministeriet givet kommunerne mulighed for at fravige

folkeskolelovens § 36, stk. 3, om frit skolevalg og § 25, stk. 2, om klassedannelse, herunder princippet om

den udelte enhedsskole. De deltagende skoler har derved kunnet optage og inddele elever i talentklasser i

musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Evalueringen har vist, at både elever, undervisere og ledere har oplevet musiktalentklasserne som en suc-

ces, som udover at gøre eleverne fagligt dygtigere til både musik og folkeskolens almene fag også generelt

øger deres lyst til at gå i skole, hvilket bl.a. skyldes et stærkt socialt fællesskab i klasserne.

Formålet med rammeforsøget har været at give elever med et musikalsk talent mulighed for at kombinere

øvning på sit instrument og skolegang på en social og musikfaglig hensigtsmæssig måde. Dette med henblik

på at fremme en helhedsorienteret talentudvikling og at skabe forudsætninger for musikalske præstationer på

højt nationalt og internationalt niveau. På det individuelle plan er det målet, at den enkelte elev sikres de

bedste musikalske udviklingsmuligheder, samtidig med at man sikrer gode rammer for elevens indsats i sko-

learbejdet. Undervisningen i de talentklasser i musik kan fx tilrettelægges således, at der generelt er et større

fokus på musik og således, at elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige behov for at øve sig på

deres instrument. Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold for folkeskolens

undervisning samt timetal m.v.

Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen beslutte at oprette særlige talent-

klasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset § 25, stk. 2

og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Den foreslåede

bestemmelse giver således mulighed for generelt at oprette talentklasser i musik og er baseret på erfaringerne

fra rammeforsøget. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 25, stk. 4 om eliteidræts-

klasser.

Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive

vurderinger af fx elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af

sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af

distriktsskolens almindelige klasser.

Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mulighed for at oprette talentklasser i musik. De

skoler, der på baggrund af medvirken i ministeriets rammeforsøg allerede inddeler elever i talentklasser i

Side 8 af 9

Høringsudkast, 11. juni 2018

musik på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger, kan således fortsætte hermed

efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2019.

Side 9 af 9