UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Lovudkast: (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forbere-

dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige

andre love

(Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-

godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

§1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 6, stk. 1,

indsættes som

2., 3., 4. og 5. pkt.:

»Efteruddannelsesudvalgene har endvidere til opgave i samarbejde med relevante myndigheder og

uddannelsesinstitutioner at udvikle prøver mv., herunder prøver i arbejdsmarkedsuddannelse, i delmål i

disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalge-

ne kan indstille til undervisningsministerens godkendelse, at arbejdsmarkedsuddannelse i særlige tilfælde

fritages for prøve. Uddannelser med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som

branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet grundlag, eller hvor spørgsmålet om

prøver på nogen måde er reguleret af den kompetente myndighed, organisation eller lignende, er frita-

get for prøver efter denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddan-

nelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse samt om prøver og disses udvikling.«

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10« til: »arbejdsmarkedsuddannelser,

disses eventuelle delmål, jf. § 10, og de dertil hørende prøvekrav mv., jf. stk. 1«.

§ 9, stk. 1-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Institutioner

omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til ud-

bud af arbejdsmarkedsuddannelse, kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg i det omfang en

del af institutionens aktivitet ligger inden for områder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddannelsesud-

valg i henhold til lov om erhvervsuddannelser. § 40, stk. 2, 4, 5 og 6, samt § 41, stk. 1, i lov om er-

hvervsuddannelser finder anvendelse. § 40, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser finder i forhold til til-

forordning af en repræsentant for skolens elever dog kun anvendelse, hvis der er erhvervsuddannelses-

elever inden for det pågældende område.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 2.

Kapitel 3 a

ophæves.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Lovudkast: (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

§ 10, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelse udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kom-

petencebeskrivelsers rammer. Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlægges, forkortes eller opdeles i

delmål. Mål og delmål beskrives i forhold til jobområder. Uddannelsernes mål og eventuelle delmål kan

ikke være identiske med enkeltfags mål.«

§ 10, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Efteruddannelsesudvalgene«: »tager i udviklingen af arbejds-

markedsuddannelse efter stk. 2, herunder ved eventuel opdeling i delmål, højde for den forventede ef-

terspørgsel og aktivitet og«.

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »udviklet efter stk. 2«: » og beskriver herunder eventuelle lig-

heder med uddannelser, som inden for de forudgående tre år er undtaget fra de godkendte udbyderes

udbuds- og annonceringsforpligtelse eller nedlagt uden forudgående undtagelse«.

§ 10

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

En arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

undtages efter tre kalenderår uden afholdelse af uddannelsen, herunder for arbejdsmarkedsuddannel-

sens vedkommende af delmål tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, fra udbydernes pligt til udbud og

annoncering. Undervisningsministeren kan efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg undtage en

arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fra pligten til

udbud og annoncering, selvom der ikke er forløbet tre kalenderår uden afholdelse af uddannelsen.

Stk. 6.

Har en arbejdsmarkedsuddannelse, som i medfør af stk. 5 er undtaget fra udbuds- og annon-

ceringsforpligtelsen, i en periode af en varighed på tre på hinanden følgende kalenderår ikke aktivitet,

herunder aktivitet på eventuelle delmål tilknyttet arbejdsmarkedsuddannelsen, tilbagekaldes uddannel-

sens godkendelse, medmindre den kan godskrives som meritgivende til en erhvervsuddannelse. På bag-

grund af en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse, dens delmål eller et enkeltfag, der i medfør af

stk. 5 er undtaget fra udbuds- og annonceringspligten, kan det pågældende efteruddannelsesudvalg be-

stemme, at udbuds- og annonceringspligten indføres på ny.

Stk. 7.

Arbejdsmarkedsuddannelser, som undervisningsministeren på det kompetente efteruddannel-

sesudvalgs foranledning har tilføjet på en liste over uddannelser med særlig samfundsmæssig betydning,

er ikke omfattet af stk. 5 og 6.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 11, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Arbejdsmarkedsuddannelse kan tilrettelægges fleksibelt og tværgående i forhold til virksomheders

og deltageres behov, eventuelt i kombination med elementer fra anden uddannelse.«

10.

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Der afholdes prøve i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, medmindre uddannelsen er fritaget

for udvikling af prøve ifølge § 6, stk. 1, 3. og 4. pkt. For så vidt angår uddannelser med myndigheds-

krav, der er fritaget for udvikling af prøve, sker eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse

heraf m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskravene.«

11.

§ 11, stk. 4,

indsættes efter »afholdelse«: »samt om afholdelse af og bedømmelse mv. af resultatet

af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, herunder om at personer, der ikke har deltaget i undervisningen, som

selvstuderende kan aflægge prøve«.

12.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for individuel kompetencevurdering og AMU-bevis for

arbejdsmarkedsuddannelse, som er gennemført med eller uden aflæggelse af prøve samt for prøver af-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

lagt som selvstuderende. Beviser udstedes digitalt. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rå-

det for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser

samt om videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse m.v., herunder om digital udste-

delse og kommunikation.«

13.

§ 14, stk. 2,

ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 8«.

14.

§ 15 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis for arbejdsmarkedsuddannelse, hvis delta-

geren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at dennes realkompe-

tencer giver grundlag herfor.«

15.

§ 16, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »arbejdsmarkedsuddannelser og«: til:», arbejdsmarkedsuddannelser,

disses eventuelle delmål og«.

16.

§ 16, stk. 1, 3.-5. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Undervisningsministeren kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser og enkelt-

fag ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen er landsdækkende. Godkendelsen gives på bag-

grund af samlede udbudsrunder, der omfatter alle uddannelser og afholdes med højst 4 års mellemrum.

Endvidere kan godkendelse i særlige tilfælde tildeles mellem to samlede udbudsrunder. I disse tilfælde

bedømmes hvert års ansøgninger om godkendelse samlet.«

17.

§ 16, stk. 5,

ændres »de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen efter stk. 1«

til: »udbudsrunder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte institutioners forvalt-

ning af udbudsgodkendelsen«.

18.

§ 21, stk. 3 og 4,

ophæves.

19.

§ 22-24

ophæves.

20.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Undervisningsministeren kan stille oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i ud-

dannelse efter denne lov til rådighed for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder videregivelsesbe-

tingelserne, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed,

samt om på hvilke vilkår og til hvilke formål oplysningerne må bruges.«

§2

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 96 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, 2. pkt.,

ændres »fremstilling og i talforståelse, regning og basale matematiske begreber« til:

»fremstilling, i talforståelse, regning og basale matematiske begreber, i digital opgaveløsning samt i en-

gelsk«.

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 3-5«.

§ 4, stk. 1,

ændres »i de tre fag« til: »i de fem fag«, og som

nr. 4

indsættes:

»4) Digital opgaveløsning for offentlige og private virksomheders ansatte.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

5) Engelsk for offentlige og private virksomheders ansatte.«

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 1 og 2« til: »stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5«.

§ 4, stk. 4

affattes således:

"Stk. 4.

Ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en

skriftlig prøve. Ved afslutning af undervisning på FVU-start, på trin tre i FVU-digital og på trin fire i

FVU-engelsk tilbydes deltagelse i en mundtlig prøve. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen

efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstille sig til prøve som selvstuderende."

I § 4, stk. 5, nr. 3, indsættes efter »herunder om«: »standpunktsbedømmelse,«

§ 5, stk. 3,

ændres »jf. § 4, stk. 1 og« til: »jf. § 4, stk. 1, nr. 1 - 3, og stk.«

§ 10, stk. 1,

ændres »efter denne lov« til: », efter denne lov, bortset fra undervisning, der er forbe-

holdt en bestemt kursistkreds, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.,«

§ 10, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »herom« til: »herom, herunder om anvendelse af et fælles informati-

onssystem ved annoncering af udbud og tilmelding til undervisningen«.

10.

Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a.

Undervisningsministeren kan stille oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i ud-

dannelse efter denne lov til rådighed for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder videregivelsesbe-

tingelserne, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed,

samt om på hvilke vilkår og til hvilke formål oplysningerne må bruges.«

§3

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 170 af 6. marts 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

udgår »til befordring«.

I § 1 indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og til-

skud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse.«

§ 15 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3,

udgår »til befordring«.

§ 15 b, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finansierer endvidere merudgifter til administrationen af ord-

ningen, som overstiger det på finansloven fastsatte beløb.«

§ 21 c, stk. 3,

ændres to steder »tilskudsberettigede« til: »tilskudsberettigende«.

§ 21 c, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »der betaler bidrag« til: »der betales bidrag for«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

§4

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, fo-

retages følgende ændringer:

Lovens titel affattes således:

"Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse".

I titlen til kapitel 2 indsættes efter "befordring": "samt kost og logi".

§ 1

indsættes efter "befordring": "samt kost og logi".

Efter § 1, indsættes i kapitel 2:

"§ 1 a. Loven omfatter alle arbejdsgivere og deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i

medfør af § 4."

§ 2, stk. 1,

ændres "Deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan op-

nå godtgørelse og tilskud til befordring efter §§5-9, jf. dog § 3 og 10, når de" til: "Arbejdsgiver eller del-

tagere i uddannelse, jf. § 1 a, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter §§ 5-

9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddannelser, der er omfattet af § 4. Det er et krav, at uddannelses-

deltageren".

§ 2, stk. 2,1. pkt.,

indsættes to steder efter "befordring": "samt kost og logi".

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter "uddannelses påbegyndelse": "eller uddannelsens afslutning,".

§ 3, stk. 1,

ændres "Deltagere" til "Berettiget modtager", "de pågældende" ændres til: "uddannelses-

deltageren", og efter "befordring" indsættes "samt kost og logi".

Overskriften til

§ 4

affattes således:

"Uddannelser m.v., der berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi.

10.

§ 4, stk. 1,

indsættes efter "kompetencevurderingsforløb og": ", prøver og omprøver samt", og

"kompetencevurderingsforløb," ændres til "kompetencevurderingsforløb og prøver og omprøver".

11.

§ 4, stk. 1,

indsættes efter "befordring": "samt kost og logi".

12.

§ 5, stk. 1,

ændres "Personer omfattet af § 2, stk. 1, kan " til: Der kan for uddannelsesdeltagere ef-

ter § 2, stk. 1, og "opnå" ændres til: "opnås".

13.

§ 5, stk. 2, 1.

2. pkt.,

affattes således:

"Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes pr. undervisningstime, hvor der samtidig har været et tab af ar-

bejdsindtægt. Godtgørelsen beregnes ud fra dagpengesatsen, således, at godtgørelse for 7,4 undervis-

ningstimer svarer til dagpengesatsens højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

14.

§ 5, stk. 3,

ændres "til en deltager" til: "for en deltager", og "godtgørelse til" ændres til "godtgørelse

for".

15.

§ 5, stk. 4,

ændres "godtgørelse til" til: "godtgørelse for".

16.

§ 7, stk. 1,

ændres "Når arbejdsgivere betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der be-

rettiger til godtgørelse, indtræder arbejdsgiverens ret til godtgørelse" til: "Godtgørelsen, jf. § 5, udbeta-

les til arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdeltageren. Godtgørelse

kan udbetales til uddannelsesdeltageren, såfremt denne ikke modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren

under uddannelsen. Ved tilmeldingen angiver ansøger, hvorvidt uddannelsesdeltageren modtager sæd-

vanlig løn under uddannelsen."

17.

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Er arbejdsgiver berettiget modtager af godtgørelse, jf. stk. 1, skal arbejdsgiveren udbetale lønkompen-

sation i kursusperioden, der mindst svarer til godtgørelsen for uddannelsesperioden.«

18.

§ 7, stk. 3,

ændres »Styrelsen for Undervisning og Kvalitet« til: »Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag«, efter befordring indsættes "samt kost og logi", og

2.-4. pkt.

udgår.

19.

Overskriften til

§ 8

affattes således:

"Tilskud til befordring samt kost og logi"

20.

§ 8, stk. 1,

ændres "Personer omfattet af § 2, kan" til: "Der kan for uddannelsesdeltagere efter § 2,

stk. 1, "opnå" ændres til: "opnås", og der indsættes efter "befordring": "samt kost og logi".

21.

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »befordring«: »samt kost og logi«.

22.

§ 8, stk. 3,

affattes således:

"Tilskud til befordring udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet kan udbetales til uddannelsesdeltageren,

såfremt dette er angivet ved ansøgning."

23.

§ 8, stk. 4,

indsættes tre steder efter "befordring": "samt kost og logi" og i 2. pkt. indsættes efter

"befordring": "samt om evt. egenbetaling i forbindelse med kost og logi".

24.

§ 9

indsættes efter "befordring": "samt kost og logi".

25.

Efter § 9 indsættes:

"§

9 a.

Udbetaling af tilskud til deltageren til kost og logi samt krav om tilbagebetaling varetages af ud-

dannelsesstedet.

§ 9 b.

Tilskuddet til uddannelsesdeltagere til kost og logi bortfalder i det omfang, hvori uddannelsesste-

det modtager tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for at yde kost og logi til de pågældende.

[Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler herom og herunder bestemme, at tilskuddet

ikke eller kun delvis bortfalder.]"

26.

§ 10, stk. 1,

ændres "En person" til: "En uddannelsesdeltager" og efter "befordring" indsættes:

"samt kost og logi".

27.

§ 10, stk. 2,

ændres "En person" til: "En uddannelsesdeltager" og efter "befordring" indsættes:

"samt kost og logi".

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

28.

Efter § 10 indsættes i kapitel 3:

"§ 10 a.

Ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi indgives i digital form i

forbindelse med tilmelding, jf. dog § 11, stk. 1, nr. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag henter ansøg-

nings-, aktivitets- og fraværsoplysninger i digital form."

29.

I titlen til kapitel 3 indsættes efter "befordring": "samt kost og logi" og "m.v." udgår.

30.

§ 11, stk. 1,

ændres "Undervisningsministeren" til: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag", og der

indsættes efter "befordring": "samt kost og logi".

31.

§ 11, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

"at ansøgninger, afgørelser og meddelelser om godtgørelse og tilskud til befordring og kost og logi kan

i visse tilfælde ske på papir".

32.

§ 12, stk. 1,

1. og 2. pkt., indsættes tre steder efter "befordring": "samt kost og logi".

33.

§ 12, stk. 2,

ændres "Undervisningsministeren" til: "Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag" og efter

"befordring" indsættes: "samt kost og logi".

34.

§ 12 a, stk. 1,

indsættes efter "befordring": "samt kost og logi" og efter "sig" indsættes: "eller reage-

rer på agterskrivelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis forholdene har ændret sig".

35.

I §

13, stk. 5,

ændres "Den institution" til: "Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag", og "Institutionen"

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag".

36.

§ 13, stk. 10,

ændres "den institution, der udbetaler godtgørelsen," til "Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag".

37.

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Administration, udbetaling, oplysninger, sektortilsyn og klageadgang

§ 14.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer beregning og udbetaling af godtgørelse og

tilskud til befordring samt administrerer kost og logi i medfør af regler fastsat efter stk. 4 ved deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2.

Til brug for administrationen af opgaven, jf. stk. 1, skal offentlige institutioner og private,

herunder både enkeltpersoner og juridiske personer indberette og afgive oplysninger på individniveau

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28

nedsatte nævn og Undervisningsministeriet. Kravet om indberetning omfatter oplysninger, som af ved-

kommende myndighed skønnes nødvendige i forbindelse med administrationen af godtgørelse og til-

skud til befordring samt kost og logi efter denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angivne

tidsrum.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om beregning, udbetaling og admini-

stration af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi ved deltagelse i erhvervsrettet voksen

og efteruddannelse.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige institu-

tioner og private, der skal indberette oplysninger på individniveau, jf. stk. 2 og om hvilke oplysninger de

pågældende skal indberette samt om oplysningernes videregivelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

§ 15.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem ud-

dannelsesdeltageren eller virksomheden og uddannelsesstedet, restanceinddrivelsesmyndigheden og Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder fastsætte regler om, at digital signatur eller anden sikker

personidentifikation skal anvendes i forbindelse med ansøgninger og afgørelser om godtgørelse og til-

skud til befordring samt kost og logi.

Stk. 2.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse med

ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi uden underskrift eller med maski-

nelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, så at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestil-

les med dokumenter med personlig underskrift. Afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af

elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

som afsender.

Tilbagebetaling af godtgørelse og tilskud til befordring og kost og logi

§ 16.

En arbejdsgiver eller deltager, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til befor-

dring eller kost og logi efter denne lov, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigti-

ge oplysninger eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at opnå godtgørelse

eller tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet

var uberettiget.

Stk. 2.

En arbejdsgiver, til hvem godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi er udbetalt

efter §§ 7 og 8, skal tilbagebetale det modtagne beløb, hvis det viser sig, at deltageren ikke var berettiget

til godtgørelse, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 17.

Skyldes en uberettiget udbetaling af godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi

urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsgiver eller et uddannelsessted, kan Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag træffe afgørelse om, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger

stammer, skal dække den uberettigede udbetaling.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren eller uddannelsesstedet skal efter anmodning afgive alle nødvendige oplysnin-

ger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse efter stk. 1.

Oplysninger

§ 18.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder forlange at få

relevante og nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutio-

ner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra

uddannelsesdeltagere eller arbejdsgivere til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel

kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Stk. 2.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder i kon-

troløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i

medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af denne lov få terminalad-

gang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 4.

Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag

hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere og uddannelsesdeltagere. Der kan herunder

ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses- og indkomstop-

lysninger m.v. i forbindelse hermed.

[Stk.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anmode Udbetaling Danmark om at indhente og sam-

køre oplysninger efter stk. 1-4 til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af denne

lov.]

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

§ 18 a.

Arbejdsløshedskasserne har, i tilfælde hvor det ikke følger af reglerne om uddannelserne, adgang

til data om medlemmers deltagelse i aktivitet berettiget til VEU-godtgørelse efter denne lov. Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler herom.

§ 18 b.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter anmodning undervisningsministeren alle oplys-

ninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering

af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.

Sektortilsyn

§ 18 c.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget for de samlede udgifter

efter denne lov til Undervisningsministeriet.

§ 18 d.

For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en årsrap-

port bestående af balance, resultatopgørelse og noter over udbetaling af godtgørelse og tilskud til be-

fordring samt kost og logi ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der udarbejdes

endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2.

Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til

Undervisningsministeriet.

Stk. 3.

Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter

i henhold til loven.

§ 18 e.

Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautorise-

ret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver

tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2.

Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give under-

visningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3.

Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet be-

kræfte, at de har revideret dette.

Stk. 4.

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har be-

tydning for revision eller aflæggelse af regnskabet.

Stk. 5.

Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det øn-

skes af blot et bestyrelsesmedlem.«

38.

Kapitel 6

affattes således:

»Kapitel 6

Klageadgang

§ 19.

Klage over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelse efter §§ 5-10 og 16 kan, inden for en

frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.

Stk. 2.

Klage i henhold til stk. 1. indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver

myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelse

og genvurdering videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension.«

§5

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5.

april 2017, foretages følgende ændringer:

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

§ 2, stk. 1, nr. 5,

ændres »og« til: »,«.

§ 2, stk. 1, nr. 6,

ændres ».« til: »og«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 7:

»7) særskilte moduler.«

§ 2, stk. 3

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 2, stk. 6,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

§ 2

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

Særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, er moduler på videregående niveau, som ikke er en del af

en eksisterende videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvortil der er knyttet en prøve, ek-

samen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

§ 2, stk. 9,

der bliver stk. 10, indsættes som

2. pkt.:

»Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter desuden nærmere regler om særskilte moduler efter

stk. 1, nr. 7, herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3, stk. 5.«

Efter § 2 a, stk. 3, indsættes:

»Stk. 4. En uddannelsesinstitution, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, er ikke forpligtet til at

opkræve vederlag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding og ansøgning om godt-

gørelse m.v. i forbindelse med tilmeldingen.«

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at

udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, ef-

ter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.

10.

§ 3, stk. 7,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

11.

I § 8 a, stk. 1, ændres »arbejdsmarkedsuddannelser og« til: »arbejdsmarkedsuddannelser, herunder

ved omprøve, samt«.

12.

Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a.

Undervisningsministeren kan stille oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i ud-

dannelse efter denne lov til rådighed for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder videregivelsesbe-

tingelserne, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kan stille stil rådighed,

samt om på hvilke vilkår og til hvilke formål oplysningerne må bruges.«

§6

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, foretages følgende ændringer:

§ 55

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ord-

blindeundervisning for voksne skal annonceres offentligt. Undervisningsministeren kan pålægge ud-

dannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud efter 1.

pkt.«

§7

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 40, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »erhvervsuddannelser«: »og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.«.

§ 40, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »Medlemmerne skal«: »så vidt muligt«.

§ 41, stk. 1,

ændres »virksomhedsområde« til: »virksomhedsområde, herunder inden for området

for de fælles kompetencebeskrivelser, som skolen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse

inden for, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,«.

§ 66 k

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat

i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§8

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018, som ændret

ved § 13 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 3 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, foretages følgende æn-

dringer:

Overalt i loven ændres »Styrelsen for Videregående Uddannelser« til: »Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte«.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres », 2 og 4« til: »-3 og 5«.

§ 8

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SVU til særskil-

te moduler på videregående niveau, der udbydes efter § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (er-

hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 8, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »henholdsvis stk. 2« til: »-3«.

§ 13, stk. 4,

ændres »3« til: »4«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

§ 14 c, 2. pkt.,

ændres »Styrelsen« til: »Styrelsen for Institutioner for Uddannelsesstøtte«.

§ 16, stk. 3,

ændres »Styrelsen for videregående Uddannelsers« til: »Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøttes«.

Tre steder i

§ 20, a, stk. 2,

ændres »styrelsen« til: »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte«.

§9

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

som ændret senest ved § 3 i lov nr. 625 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 28, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§ 29, nr. 3,

ændres »VEU-centre« til: »VEU-udbydere«.

§ 29

indsættes efter nr. 3, som nyt nummer:

»4) Udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og fastlægger strategier for

koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet, erhvervs-

fremmeområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mellem virksomhe-

dernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

§ 10

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen

voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-

loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december

2016, foretages følgende ændring:

1. Efter § 22 indsættes:

»§

22 a.

Undervisningsministeren kan stille oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i ud-

dannelse efter denne lov til rådighed for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder videregivelsesbe-

tingelserne, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed,

samt om på hvilke vilkår og til hvilke formål oplysningerne må bruges.«

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser udviklet og optaget i en fælles kompetencebe-

skrivelse i medfør af § 10, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af

4. marts 2014, som efter lovændringen bliver stk. 8, forbliver i kraft, indtil de nedlægges eller afløses af

nye arbejdsmarkedsuddannelser. Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1, i lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014, forbliver i kraft, indtil de op-

hæves af undervisningsministeren.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 226 af 4. marts 2014, som efter lovændringen bliver stk. 9, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af nye regler.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 16, 18 og 19, § 4 og

§ 6. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler i fornødent omfang.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt beviser, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, udstedes digitalt. Indtil da udstedes beviserne manuelt.

Stk. 6. Fra den 1. januar 2022 gælder nugældende lovgivning fsva. § 1, nr. 1-2, nr. 5-8 og nr. 10-17

samt § 2, nr. 1-9.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

2. Lovforslagets indhold

2.1. Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Øget udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Nedlæggelse af VEU-centre og styrket samarbejde mellem rådgivende organer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Nye forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk samt ændret visita-

tion til undervisning

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Samling af administration af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.6.1. Flytning af administrationen

2.6.1.1. Gældende ret

2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2. 4 ugers frist

2.6.2.1. Gældende ret

2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.3. Digital ansøgning og indhentning af ansøgnings-, aktivitets- og fraværsoplysninger

2.6.3.1. Gældende ret

2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.4. Karens

2.6.4.1. Gældende ret

2.6.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.5. Undervisningstimer

2.6.5.1. Gældende ret

2.6.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.6. Udbetaling til virksomheder

2.6.6.1. Gældende ret

2.6.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.7. Kontrolbestemmelse

2.6.7.1. Gældende ret

2.6.7.2. Undervisningsministeriets overvejeler og den foreslåede ordning

2.7. Arbejdsløshedskassernes adgang til data om VEU

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

2.9. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. SVU til særskilte moduler

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Vederlagsfri hjælp i forbindelse med tilmelding til arbejdsmarkedsuddannelser

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

2.12. De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) - koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med

voksen- og efteruddannelsesindsatsen

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner) indgik den 29.

oktober 2017 "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-

2021)" (trepartsaftalen). Det fremgår af trepartsaftalen, at selvom voksen-, efter- og videreuddannelses-

systemet er veludbygget, er der behov for ændringer, der sikrer en målrettet og mere fleksibel voksen-,

efter- og videreuddannelsesindsats af høj kvalitet. Både virksomheder og medarbejdere skal opleve et

tilgængeligt og relevant uddannelsestilbud, som tilskynder til, at de, der har behov for voksen- og efter-

og videreuddannelse, gør brug af systemet.

Første del af den lovgivningsmæssige udmøntning af trepartsaftalen på Undervisningsministeriets

område er sket ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidraget, forbedret

praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte

(SVU) m.v.), som trådte i kraft den 1. januar 2018.

Nærværende lovforslag indgår i udmøntningen af de resterende dele af trepartsaftalen på Under-

visningsministeriets område, som kræver lovændring. Det foreslås i relation til arbejdsmarkedsuddan-

nelsesområdet, herunder navnlig lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., bl.a. nedenstående initiativer:



Fleksibiliteten og udbuddet inden for arbejdsmarkedsuddannelserne styrkes. Det sker bl.a. ved, at

skabe bedre mulighed for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold, varighed og afholdel-

sesform i forhold til virksomheders og deltageres behov. Som konsekvens heraf skabes endvidere

mulighed for, at delelementer af arbejdsmarkedsuddannelser kan kombineres med andre arbejds-

markedsuddannelser, med andre tilskudsberettigede kurser eller med indtægtsdækket virksomhed.

Der indføres endvidere bestemmelser om, udbudsrunder af arbejdsmarkedsuddannelse skal finde

sted minimum hvert 4. år, og at de er landsdækkende (afskaffelse af geografiske dækningsområde)

samt at mellem runderne indkomne udbudsansøgninger behandles én gang årligt.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018



Der skabes rammer for at omlægge og ajourføre arbejdsmarkedsuddannelserne til et mere tidssva-

rende koncept for udvikling og styring. Det sker bl.a. gennem etablering af et såkaldt ”AMU-arkiv”,

hvor arbejdsmarkedsuddannelser, som har været uden aktivitet i de seneste tre år, som udgangs-

punkt bliver undtaget fra udbyderes pligt til at udbyde og annoncere uddannelsen, samt mulighed

for, at arbejdsmarkedsuddannelser kan udbydes i form af delmål.

Indførelse af obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser. Der lægges op til, at efteruddannel-

sesudvalgene skal udvikle prøver til arbejdsmarkedsuddannelse, og at arbejdsmarkedsuddannelse

som udgangspunkt ikke kan udbydes uden at være tilknyttet en prøve.

Det forslås, at bestemmelserne om lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v. ændres således, at arbejdsopgaverne for de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsud-

dannelser som hovedregel varetages af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne.

Endelig lægges der op til at udfase VEU-centerfunktion med udgangen af 2018.

Med henblik på at stimulere et løft af arbejdsstyrkens basale færdigheder lægges der med lovforslaget

op til at udvide de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med fagene digital

opgaveløsning (FVU-digital) og engelsk (FVU-engelsk). Det er sigtet, at de nye fag skal udbydes som

virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede færdigheder i relation til de-

res jobfunktioner. Der lægges endvidere op til klare og smidigere retningslinjer for visitation af medar-

bejdere på virksomheder til forberedende voksenundervisning.

Med lovforslaget udmøntes desuden initiativ nr. 3 i "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel vok-

sen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra oktober 2017 om samling af administrationen af

VEU-godtgørelsen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Med lovforslaget udmøntes endvidere initiativ nr. 53 i

”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)” fra oktober 2017 om etablering af en RAR-forankret

model for aktørsamarbejde.

Med lovforslaget udmøntes endvidere initiativ nr. 14 i ”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)” fra oktober 2017, som indebærer, at de videregående

uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet får mulighed for hurtigere at

imødekomme arbejdsmarkedets behov for nye kompetencer ved at kunne udbyde særskilte moduler,

som ligger uden for de eksisterende videregående deltidsuddannelser.

Det fremgår af trepartsaftalen, at de aftalte initiativer er afgrænset til aftaleperioden, med mindre an-

det er konkret angivet. Aftaleperioden er årene 2018-2021. På denne baggrund foreslås det, at lov-

forslagets § 1, nr. 1-2, nr. 5-8 og nr. 10-17, samt § 2, nr. 1-9 skal gælde i perioden fra den 1. januar 2019

til og med den 31. december 2021, hvorved de forslåede bestemmelser om AMU-kursusrevision i regi

af efteruddannelsesudvalgene, indførelse af krav om prøver på offentligt udbudt AMU, udvikling af test

og prøver på AMU, 4-årige udbudsrunder på AMU, herunder mulighed for løbende at indgive ansøg-

ninger om udbud og afskaffelse af de geografiske dækningsområder, samt etablering af fagene FVU-

digital og FVU-engelsk rulles tilbage. Med hensyn til § 1, nr. 12, skal det bemærkes, at det foreslåede 2.

pkt. i bestemmelsen først skal gælde fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse er på plads. Til-

bagerulningen vedrører aftaletekstens nr. 6, 24-32, 45-47 og 49-51.

Uden for aftalen foreslås det, at der i lov om åben uddannelse indarbejdes en hjemmel således, at ud-

dannelsesinstitutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, fremover ikke er forpligtet til at op-

kræve vederlag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding. Endvidere sker der andre

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

justeringer, navnlig bliver arbejdsmarkedsuddannelseslovens terminologi omkring beviser ajourført og

bragt i overensstemmelse med daglig praksis.

Endelig foreslås det, at der sker en ændring af den nuværende klageproces i § 66 k, stk. 3, i lov om

erhvervsuddannelser, hvorefter afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om bereg-

ning, udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale

med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, inden for en nærmere frist kan indbringes

for

ATP’s ankenævn. Det foreslås, at der indføres

obligatorisk remonstration.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), er korte, erhvervsrettede uddannelser målrettet ufaglærtes og

faglærtes behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er efterspurgte på både den

private og den offentlige sektors beskæftigelsesområde. Arbejdsmarkedsuddannelser udbydes efter lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. marts 2014, hvis formål er at

fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i form af arbejdsmar-

kedsuddannelser samt udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (er-

hvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. § 1, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Uddan-

nelsesindsatsen skal således i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning

dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at den erhvervsrettede voksen-

og efteruddannelse endvidere skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifika-

tioner i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetence-

udvikling, medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overens-

stemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt samt give voksne muligheder for at

forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at op-

nå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

Efter § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er det de respektive efteruddannelsesudvalg, som

er nedsat af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, jf. nærmere herom i § 5 i lov om arbejds-

markedsuddannelser m.v., der på baggrund af deres analyser af behovet for grundlæggende arbejdsmar-

kedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

udarbejder forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannel-

sesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende ar-

bejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende ar-

bejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10 i lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v., og de enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, der kan bidrage til udviklingen af dis-

se kompetencer.

De fælles kompetencebeskrivelser forelægges for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse til udtalelse,

jf. nærmere herom i §§ 3 og 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og godkendes af undervisningsmi-

nisteren.

Efter § 2, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsætter undervisningsministeren efter

udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de fæl-

les kompetencebeskrivelser. Ministeren kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en fælles

kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 544

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

af 24. maj 2017 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som i kapitel 1 indeholder en række supplerende

regler om fælles kompetencebeskrivelser.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at efteruddannel-

sesudvalgene løbende efter behov skal optage nye og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og rele-

vante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser samt lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser og

enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Det følger endvidere af bestemmelsen, at lø-

bende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser skal godkendes af undervisningsministeren og fo-

relægges til orientering for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Undervisningsministeren kan ind-

hente udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendel-

serne.

Efter § 10, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er arbejdsmarkedsuddannelser kor-

terevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af ef-

teruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme

mål som enkeltfag. Målene for den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse beskrives i forhold til jobområ-

der.

De fælles kompetencebeskrivelser er således tænkt som en ramme om et fleksibelt og dynamisk til-

bud af uddannelser, som hurtigt kan opfange udviklingen på arbejdsmarkedet, og som sikrer det bedst

mulige samspil mellem læringsmiljøet i uddannelsesinstitutionen og læringsmiljøet på arbejdspladserne.

En kompetencebeskrivelse beskriver et jobområde og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompe-

tencer, der skønnes at være behov for, samt målgruppen for disse kompetencer og de arbejdsmarkeds-

uddannelser og enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som kan føre til de ønskede

kompetencer. Eksempelvis vil en kompetencebeskrivelse for lagerområdet omfatte en kort beskrivelse

af lageret som et jobområde, hvor der i stigende grad indføres ny teknologi, som medarbejderne skal

beherske, hvilket betyder, at mange arbejdsopgaver flytter fra kontorerne ud på lageret. De relevante

kompetencer for lagerområdet vil f.eks. være: arbejde med gaffeltruck og gaffelstablere, containertrans-

port, arbejde i havne- eller lufthavnsterminaler, IT-baseret lagerstyring og stregkodeteknologi, anven-

delse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser, lastning og surring af varer på lastbiler m.v. Målgruppen af

medarbejdere på arbejdspladserne inden for jobområdet vil f.eks. være lager-, terminal- og logistikarbej-

dere, der har opnået deres kompetencer gennem en kombination af virksomhedsoplæring og deltagelse

på kurser, som fx AMU, samt en mindre andel faglærte med uddannelse indenfor transport eller en-

groshandel.

En kompetencebeskrivelse omfatter et antal arbejdsmarkedsuddannelser og eventuelt et antal er-

hvervsuddannelsesenkeltfag. For hver uddannelse angives den maksimale varighed heraf. Uddannelses-

institutionerne udbyder én uddannelse for sig eller flere uddannelser i et samlet forløb. Skolerne har fri-

hed med hensyn til sammensætning og tilrettelæggelse af det enkelte forløb.

Enkeltfag udgør den mindste faglige del af en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, der kan ud-

bydes. Når et enkeltfag tilføjes til en fælles kompetencebeskrivelse, overføres målbeskrivelsen uændret

til den fælles kompetencebeskrivelse. Den fælles kompetencebeskrivelse sikrer således lige vilkår for en-

keltfag og arbejdsmarkedsuddannelser.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at efteruddannelsesudvalgene

skal påse, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet

kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan

ifølge samme stykkes 2. pkt. kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private ini-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

tiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddan-

nelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Bestemmelsen indeholder således for det første et princip om, at der ikke skal udvikles og godkendes

nye arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden

vis. For det andet fastslår bestemmelsen det klare udgangspunkt, at det ikke er hensigten, at staten gen-

nem udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser skal udkonkurrere private uddannelsesaktiviteter, der

gennemføres uden statslige tilskud.

For at der til stadighed kan være brede fælles kompetencebeskrivelser, der fleksibelt matcher ar-

bejdsmarkedets behov for kvalifikationer, har undervisningsministeren, jf. § 10, stk. 5, i lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v., en særlig adgang til at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, som optages

i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Bestemmelsen sikrer fx mulighed for udvikling af tværgå-

ende mål eller udvikling af en arbejdsmarkedsuddannelse, i tilfælde hvor det viser sig vanskeligt at få en

uddannelse udviklet.

Efter § 10, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. orienterer efteruddannelsesudvalgene

undervisningsministeren om de arbejdsmarkedsuddannelser, som udvikles. Har ministeren ikke be-

mærkninger hertil inden for 6 uger, herunder om, hvorvidt betingelsen i stk. 3, jf. ovenfor, er overholdt,

anses uddannelsen for godkendt og kan herefter optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser,

den er udviklet inden for. Undervisningsministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages be-

stemte ændringer i beskrivelsen. Det fremgår endelig af bestemmelsen, at en godkendelse kan tilbage-

kaldes. Dette antages at kunne ske, såfremt det viser sig, at uddannelsen fejlagtigt ikke har fået bemærk-

ninger og er optaget i en kompetencebeskrivelse uanset, at uddannelsen f.eks. ligger uden for lovens

formål, men tilbagekaldelse sker fx også i tilfælde, hvor der ikke længere er efterspørgsel efter uddannel-

sen, fordi den er blevet forældet, og bestemmelsen indeholder således ministerens hjemmel til at be-

stemme, at en uddannelse skal nedlægges.

Efter § 10, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsætter undervisningsministeren efter

udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indholdet af arbejdsmarkedsud-

dannelser. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som i

kapitel 2 indeholder en række supplerende regler om arbejdsmarkedsuddannelser indhold mv.

Det bemærkes supplerende, at uddannelsesinstitutionerne frit kan sammensætte godkendte arbejds-

markedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og udbyde uddannelserne

med den længde, det omfang og den afholdelsesform, der efterspørges. Herunder kan tilrettelæggelsen

efter en individuel vurdering af den enkelte deltagers forudsætninger ske på kortere tid end den norme-

rede mod et tilsvarende mindre tilskud. Det er en betingelse, at målene for uddannelsen bliver nået.

Endvidere har der i en periode været gennemført forsøg med undervisning målrettet personer med sær-

lige forkundskaber, hvor undervisningen uden individuel vurdering af forudsætningerne er afgrænset til

kun at omfatte en del af en arbejdsmarkedsuddannelses mål, hvor det ved efterfølgende test kontrolle-

res, at de pågældende har nået de samlede mål for hele uddannelsen. Der har ligeledes været afholdt

forsøg med adgang til at gøre mere fri brug af gæstelærere, hvor der er sket en fravigelse af kravene i

bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om, at uddannelsesinstitutionen skal have egne

lærere til stede hele tiden. Begge disse initiativer, der øger fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af arbejds-

markedsuddannelser, agtes videreført, således at det førstnævnte tænkes indarbejdet i bekendtgørelsen

som en permanent ordning, hvorimod det andet vil blive videreført som forsøg i endnu en periode med

henblik på at indhøste yderligere erfaringer med øget brug af eksterne undervisere.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at den godkendte

udbyder for enhver arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til, har pligt til i hele det

område, som godkendelsen omfatter, at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Udbudsplig-

ten indebærer endvidere, at den godkendte udbyder mindst én gang årligt undersøger behovet for ud-

bud i det geografiske dækningsområde, jf. herved § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. Det er ikke fastlagt nærmere i bekendtgørelsen, hvordan undersøgelsen skal foretages,

bortset fra, at det skal være på dokumenterbar måde. Der er endvidere ifølge bekendtgørelsens § 19 en

pligt til at annoncere de godkendte uddannelser, medmindre den udbudsgodkendte uddannelsesinstitu-

tion har grund til at antage, at andre godkendte udbydere annoncerer de pågældende uddannelser inden

for hele institutionens geografiske dækningsområde for den pågældende uddannelse. På områder, hvor

undervisning forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, kan annoncering dog undla-

des, hvis det kan sandsynliggøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourceforbruget, og hvis in-

stitutionen følger en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse uddannelser udbredes, og

eventuel efterspørgsel imødekommes.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at fleksibiliteten inden for arbejdsmarkedsuddannelserne generelt skal styrkes. Det anføres

i aftalen, at der i dag er mulighed for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelser, så de kan afholdes i over-

ensstemmelse med virksomhedernes og deltagernes behov, herunder lokale ønsker i forhold til indhold

samt tid og sted for afholdelse. Men virksomhederne efterspørger en større grad af mulighed for tilpas-

ning af uddannelserne, så virksomhedernes behov for fleksibel kompetenceudvikling kan blive dækket

af AMU- systemet.

Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at AMU-systemet er en del af den danske

flexicurity-model,

og at alle brancher bør have adgang til relevante arbejdsmarkedsuddannelse. Antallet af arbejdsmar-

kedsuddannelser er ikke i sig selv en barriere, men det vil være fornuftigt at se på muligheden for øget

gennemsigtighed på området. Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at der ikke skal opretholdes ar-

bejdsmarkedsuddannelse, der over tid ikke bliver brugt.

Det fremgår endvidere, at det skal undersøges, hvorvidt rammerne for offentlig støtte til produkt-

specifikke kurser kan lempes. Dette må ses som et udtryk for, at der skal skabes mulighed for, at ar-

bejdsmarkedsuddannelserne inden for de retlige rammer, som sættes af reglerne om statsstøtte, gøres

mere effektive og fleksible, herunder at uddannelserne skal kunne tilrettelægges tværgående og fleksibelt

i forhold til virksomheders og deltageres behov, eventuelt med inddragelse af uddannelseselementer fra

anden uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kan ved annonceringen gøre opmærksom på, hvilke ele-

menter fra anden uddannelse der anbefales koblet sammen med en arbejdsmarkedsuddannelse.

Med lovforslaget foreslås det derfor at skabe endnu bedre rammer for at tilpasse arbejdsmarkedsud-

dannelsernes indhold, varighed og afholdelsesform i forhold til virksomheders og deltageres behov.

Der lægges med lovforslaget endvidere op til at fastslå, at efteruddannelsesudvalgene sammenlægger og

forkorter arbejdsmarkedsuddannelser samt opdeler dem i delmål, herunder at delmål ligesom mål be-

skrives i forhold til jobområder.

Det bemærkes i denne henseende, at det fortsat vil være et centralt hensyn, at en arbejdsmarkedsud-

dannelse og delmål herunder (ligesom enkeltfag optaget på en fælles kompetencebeskrivelse) fører til

samme kompetence, uanset på hvilken uddannelsesinstitution den er erhvervet, og uanset i tilknytning

til hvilken fælles kompetencebeskrivelse den er udbudt, da et af formålene med arbejdsmarkedsuddan-

nelserne er at give faglærte og ufaglærte kompetencer, som kan anvendes generelt. Arbejdsmarkedsud-

dannelsernes uddannelsesindhold vil således fortsat skulle kunne anvendes bredt i en branche, jf. her-

ved også formålsbestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. om at dække samfundets be-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

hov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. Således vil undervisning inden for ar-

bejdsmarkedsuddannelseslovgivningens rammer fortsat ikke kunne tilrettelægges sådan, at den får ka-

rakter af konsulenthjælp rettet mod enkelte virksomheders specifikke forhold. Uddannelseselementer,

der har sådanne specifikke forhold i den enkelte virksomhed for øje, vil fortsat skulle afholdes som ind-

tægtsdækket virksomhed, men vil efter det foreslåede i praksis oftere kunne afholdes i forbindelse med

arbejdsmarkedsuddannelse, således at der gennemføres kombinerede forløb Der rokkes således ikke

ved de grundlæggende principper om, at arbejdsmarkedsuddannelsens uddannelsesindhold skal være

alment relevant, og at arbejdsmarkedsuddannelsens generelt formulerede mål altid skal nås.

Det foreslåede tilsigter samlet at imødekomme trepartsaftalens ønske om at styrke fleksibiliteten in-

den for arbejdsmarkedsuddannelserne samt skabe et moderniseret, tidssvarende og løbende ajourført

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser med færre og bredere kurser. Det foreslåede har ligeledes til for-

mål at sikre en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, herunder

medvirke til, at ansatte inden for den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder

løbende og mere smidigt vil kunne få ajourført, forbedret og udviklet deres kompetencer.

Lovforslaget tilsigter herudover at skabe bedre og smidigere rammer for at tilpasse indholdet i kon-

krete uddannelsesforløb fleksibelt i forhold til virksomheders og deltageres behov. Det foreslås derfor,

at der fremover vil kunne oprettes - og derefter skulle udbydes - dele af arbejdsmarkedsuddannelser

(men ikke af enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse) i form af delmål, som udgør en del-

mængde af det samlede fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelsen. Et delmål kan gennemføres og

afprøves selvstændigt

–

hvilket indebærer, at prøveudvikling til uddannelsen vil komme til at indbefatte

en afklaring af, hvilke dele af prøven, der svarer til delmålene. Delmål fra arbejdsmarkedsuddannelser

foreslås ligeledes at kunne gennemføres i kombination indbyrdes, med andre (hele) arbejdsmarkedsud-

dannelser, med enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, med delmål fra øvrige arbejdsmar-

kedsuddannelser eller med andre uddannelser, herunder uddannelser på andre niveauer, for eksempel

almen og videregående voksen- og efteruddannelse. Aktivitet på et delmål vil i alle henseender blive be-

tragtet som aktivitet på selve den arbejdsmarkedsuddannelse, som delmålet er tilknyttet.

Det vil ikke være nødvendigt at opdele hele uddannelsen i delmål.

Det er forventningen, at opdelingen af arbejdsmarkedsuddannelser i delmål til særskilt udbud vil hol-

de sig inden for de rammer, der udgøres af, at disse delmål aldrig har en varighed på mindre end �½ dag,

hvilket svarer til den praksis, som har udviklet sig for selve arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er end-

videre hensigten at benytte den eksisterende hjemmel i lovens § 10 a, stk. 2, til at bestemme, at de særli-

ge regler om adgangsbegrænsning til certifikatkurser, der gælder i dag, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., tillige vil finde anvendelse på delmål af sådanne kurser, og det vil

blive sikret, at opdeling i delmål ikke sker i strid med kompetencedelingen over for de for certifikater-

ne/erhvervene ansvarlige myndigheder.

Det er i den forbindelse væsentligt stadig at have hensynene bag den nugældende § 10, stk. 3, 2. pkt.,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for øje, jf. omtalen ovenfor under 2.1.1. Når et efteruddan-

nelsesudvalg søger om godkendelse af et delmål i en arbejdsmarkedsuddannelse til selvstændigt udbud

uafhængigt af resten af uddannelsen, vil delmålet skulle opfylde samme betingelser i relation til eksiste-

rende privat udbudte uddannelser som en hel nyudviklet uddannelse vil skulle. Dette vil blive tydelig-

gjort ved udtrykkeligt at nævne udviklingen af delmål som en del af udviklingen af arbejdsmarkedsud-

dannelse i en modificeret formulering af § 10, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Som det vil

komme til at fremgå af den nye formulering, vil arbejdsmarkedsuddannelse i fremtiden kunne bestå i

(hele) arbejdsmarkedsuddannelser, delmål af sådanne uddannelser, eller enkeltfag optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse. Også i tilfælde af sammenlægning af uddannelser vil det skulle påses, at betin-

gelserne i lovens § 10, stk. 3, er opfyldt. Dette følger allerede i dag af, at der principielt er tale om udvik-

ling af en ny uddannelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Med lovforslaget skabes som konsekvens heraf endvidere mulighed for, at delelementer af arbejds-

markedsuddannelser kan kombineres med indtægtsdækket virksomhed ud fra det samme regelsæt, som

gælder i dag for kombination af hele arbejdsmarkedsuddannelser med indtægtsdækket virksomhed. De

kombinerede forløb vil som i dag fortsat skulle beskrives, afholdes og afregnes med en klar afgrænsning

mellem den statsstøttede og den rent brugerbetalte del efter Budgetvejledningens til enhver tid gælden-

de regler for indtægtsdækket virksomhed. (Således vil samme lærer fx fortsat ikke på samme tid/samme

hold kunne undervise både deltagere, der udløser arbejdsmarkedsuddannelsestaxameter, og andre, der

følger undervisning, som afvikles som indtægtsdækket virksomhed, idet det reelt er umuligt at afgøre

objektivt, hvordan lærerressourcen rent faktisk har været fordelt mellem de to elevgrupper). Kombina-

tionen af forskellige elementer må endvidere ikke føre til, at målet med den pågældende arbejdsmar-

kedsuddannelse kun kan nås ved at købe uddannelse, der afholdes som indtægtsdækket virksomhed.

Mulighederne for sådanne kombinerede forløb udvides imidlertid alligevel i praksis betragteligt med

den foreslåede mulighed for at afholde arbejdsmarkedsuddannelsers delmål individuelt eller i kombina-

tion, eventuelt med anden uddannelse.

Med lovforslaget er det derudover hensigten at omlægge og ajourføre arbejdsmarkedsuddannelserne

til et mere tidssvarende koncept for udvikling og styring.

Efter lovforslaget skal nye arbejdsmarkedsuddannelser som udgangspunkt kunne udvikles på samme

vilkår som i dag, men med de foreslåede ændringer er det målet at modernisere AMU-udbuddet med

udbud af færre og bredere arbejdsmarkedsuddannelser til følge. Efteruddannelsesudvalgene skal derfor

fremadrettet i højere grad have fokus på løbende justering og ajourføring af uddannelsesudbuddet gen-

nem sammenlægning, forkortelse eller egentlig nedlæggelse af uddannelser, som ikke søges i relevant

omfang. De foreslåede nye rammer tilsigter at give efteruddannelsesudvalgene en tydeligere tilskyndelse

til at nedlægge, forkorte eller sammenlægge mindre uddannelser til færre og bredere uddannelser, samt

til at undgå at etablere nye uddannelser, som der ikke er behov for. (Initiativet omkring sammenlæg-

ning, nedlæggelse og forkortning kommer ikke til at omfatte enkeltfag optaget på en fælles kompeten-

cebeskrivelse).

Med dette afsæt er det aftalt med arbejdsmarkedets parter, at efteruddannelsesudvalgene skal foretage

en kursusrevision af den eksisterende uddannelsesportefølje, som afsluttes i løbet af 2018.

Det forudsættes i denne forbindelse, at undervisningsministeren i medfør af sin nye kompetence til

at regulere efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2, fastsætter regler vedrørende ikke mindst udvalgenes arbejde med nedlæggelse af uddannelser.

Det er hensigten, at arbejdsmarkedsuddannelser, som har været uden aktivitet, herunder aktivitet på

eventuelle delmål, over de seneste tre år, som udgangspunkt skal overgå til det, der i trepartsaftalen om-

tales som et

”AMU-arkiv”, hvilket reelt er udtryk for,

at de bliver undtaget fra de godkendte udbyderes

pligt til at udbyde og annoncere uddannelsen. Denne regel vil også finde anvendelse for enkeltfag opta-

get i en fælles kompetencebeskrivelse, og den vil komme til at omfatte de arbejdsmarkedsuddannelser

og enkeltfag, som efter de gældende regler er undtaget fra annonceringsforpligtelsen, fordi undervisnin-

gen forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, og udbyttet af annonceringen ikke vil

stå mål med ressourceforbruget. Denne procedure vil blive gentaget årligt. Endvidere vil under-

visningsministeren efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg kunne undtage en arbejdsmarkedsud-

dannelse eller et enkeltfag fra pligten til at udbyde og annoncere. Denne hjemmel forventes at komme

til at finde anvendelse i særlige tilfælde, navnlig hvor begrænset og faldende søgning eller andre forhold

tyder på, at tilsvarende hensyn som dem, der ligger bag reglen om undtagelse efter tre års inaktivitet gør

sig gældende. Det er dog hensigten, at et efteruddannelsesudvalg på forhånd skal kunne foranledige, at

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

en arbejdsmarkedsuddannelse, som af udvalget anses for at have særlig samfundsmæssig betydning, ik-

ke vil skulle undtages fra udbuds- og annonceringsforpligtelsen uanset eventuel fremtidig inaktivitet.

Dette vil kunne blive aktuelt for dels certifikatuddannelser, dels andre uddannelser, der sætter delta-

gerne i stand til at opfylde almindeligt gældende, autoritativt fastsatte krav til færdigheder, der skal be-

siddes, når et bestemt arbejde skal udføres. Undervisningsministeriet kan på baggrund af bidrag fra ef-

teruddannelsesudvalgene i en bekendtgørelse udstedt i medfør af den nye hjemmel i lovens § 16, stk. 1,

4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til at fastsætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde

med arbejdsmarkedsuddannelse, præcisere de nærmere kriterier for at fritage arbejdsmarkedsuddannel-

ser for aktivitetskravet. Undervisningsministeren kan, uanset om en sådan bekendtgørelse er udstedt,

afvise en begæring fra et efteruddannelsesudvalg om at tilføje en arbejdsmarkedsuddannelse til den på-

gældende liste over uddannelser, der ikke skal undtages fra udbuds- og annonceringspligten, hvis den

klart ikke opfylder kriterierne for sådan tilføjelse. Ministeren vil derimod ikke mod det kompetente ef-

teruddannelsesudvalgs vilje kunne tilføje en uddannelse til listen.

Det bemærkes, at den paritetiske sammensætning af uddannelsesudvalg, jf. § 9 i lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v., indebærer, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne skal nå til enighed

om disse forhold.

Godkendte AMU-udbydere vil fortsat kunne udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag

optaget på en fælles kompetencebeskrivelse, som de er fritaget for pligten til at udbyde, såfremt der vi-

ser sig behov for uddannelsen.

Efter tre år ”i arkiv” uden anvendelse vil

en arbejdsmarkedsuddannelse,

bortset fra de uddannelser, der giver merit til erhvervsuddannelserne, efter det foreslåede blive nedlagt.

Enkeltfag vil ikke blive nedlagt uanset inaktivitet på arkivet. Enkelte afholdelser af arbejdsmarkedsud-

dannelser, der er ”i arkiv”, vil således udskyde nedlæggelsen, men ikke i sig selv genindføre udbuds-

annonceringsforpligtelsen. Dette vil efteruddannelsesudvalget imidlertid for både arbejdsmarkedsud-

dannelser og enkeltfag suverænt kunne træffe beslutning om, når der således har været aktivitet på en

uddannelse eller et enkeltfag, der er kommet på arkiv. Det foreslåede sikrer mulighed for hurtigt at til-

passe udbuddet, hvis forholdene i en branche ændrer sig, og det igen bliver bæredygtigt for en skole at

udbyde arkiveret arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag. Da de arbejdsmarkedsuddannelser, som

anses for at have særlig samfundsmæssig betydning, ikke bliver undtaget fra udbuds- og annoncerings-

forpligtelsen, og derfor ikke kommer på "arkiv", jf. ovenfor, bliver de heller ikke omfattet af procedu-

ren med nedlæggelse efter tre år på "arkivet".

Efteruddannelsesudvalgene skal ved deres overvejelser om sammenlægning af kurser have særligt fo-

kus på uddannelser, hvis aktivitet inden for de seneste tre år ikke gennemsnitligt er nået op på 2/3 års-

elev og 50 kursister.

For at modvirke, at udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelseskurser på ny vokser unødigt, vil der med

lovforslaget blive tilføjet to ekstra elementer i relation til forberedelsen af undervisningsministerens

vurdering af ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser. Det foreslås for det første, at efterud-

dannelsesudvalgene får en eksplicit pligt til at tage højde for den forventede efterspørgsel og aktivitet på

uddannelsesområdet, når de prioriterer deres udviklingsaktivitet. For det andet foreslås det, at udvalge-

–

når de søger nye arbejdsmarkedsuddannelser godkendt

–

i ansøgningen skal beskrive eventulle lig-

heder med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget på en fælles kompetencebeskrivelse, som

er nedlagt eller undtaget fra udbudspligten inden for de forudgående tre år.

Det bemærkes, at de foreslåede øgede muligheder for at tilrettelægge arbejdsmarkredsuddannelser

fleksibelt og tværgående, herunder muligheden for fleksible varigheder og mulighed for at bryde ud-

dannelser op i delelementer, i et vist omfang kan udgøre en risiko for misbrug, fx fordi uddannelsesfor-

løbene kan blive mindre genkendelige, og fordi det i praksis bliver lettere at kombinere elementer af ar-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

bejdsmarkedsuddannelser med elementer, som ikke er arbejdsmarkedsuddannelse. Det er derfor hen-

sigten, at lovforslaget vil blive fulgt op at et styrket og intensiveret tilsyn.

Det bemærkes endelig, at det for at imødegå en mangel på social- og sundhedsassistenter på det of-

fentlige arbejdsmarked i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannel-

se (2018-2021) specifikt er aftalt, at der skal udvikles særligt målrettede arbejdsmarkedsuddannelsesfor-

løb på området, som dels kan give et fagligt løft til ufaglærte med henblik på at blive SOSU-hjælpere,

dels kan give erfarne SOSU-hjælpere med fast tilknytning til området et fagligt løft med henblik på at

blive SOSU-assistenter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-10, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Øget udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

2.2.1. Gældende ret

Efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. godkender undervisningsministeren efter

udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutio-

ner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetence-

beskrivelse. En godkendelse omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i vedkommen-

de fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at dele af en fælles kompe-

tencebeskrivelse ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen gives landsdækkende eller til et nær-

mere afgrænset geografisk område. Godkendelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen medvirker i

det VEU-center, som dækker det geografiske område, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemsted.

Ifølge § 16, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan undervisningsministeren fastsætte

nærmere regler om de godkendte institutioners forvaltning af deres udbudsgodkendelse. Bemyndigelsen

er udmøntet i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som i §§ 12 og 13 indeholder sup-

plerende regler om udbudspligten henholdsvis udbudsretten.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at den godkendte

udbyder for enhver arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til, har pligt til i hele det

område, som godkendelsen omfatter, at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Udbudsplig-

ten indebærer endvidere, at den godkendte udbyder mindst én gang årligt undersøger behovet for ud-

bud i det geografiske dækningsområde, jf. herved § 12, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. Det er ikke fastlagt nærmere i bekendtgørelsen, hvordan undersøgelsen skal foretages,

bortset fra, at det skal være på dokumenterbar måde.

Endvidere fremgår det af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at den

godkendte udbyder alene kan markedsføre og afholde arbejdsmarkedsuddannelse inden for det geogra-

fiske område, hvor udbyderen er godkendt til den fælles kompetencebeskrivelse, herunder at udbyderen

inden for det geografiske dækningsområde kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelserne efter be-

hov. Det fremgår af samme bestemmelses stk. 2, at begrænsningen til det geografiske dækningsområde

ikke finder anvendelse på undervisning, der foregår på en virksomhed, hvor en eller flere af deltagerne

er ansat, såkaldt virksomhedsforlagt undervisning. Bestemmelsen indebærer, at den godkendte uddan-

nelsesinstitution frit kan operere med udbud, markedsføring og gennemførelse af uddannelsesmål opta-

get i fælles kompetencebeskrivelsen inden for udbudsgodkendelsens geografiske dækningsområde.

Uden for udbudsgodkendelsens dækningsområde kan den godkendte uddannelsesinstitution alene gen-

nemføre arbejdsmarkedsuddannelse som virksomhedsforlagt undervisning.

Efter § 17, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan undervisningsministeren efter ind-

hentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Under-

visningsministeren kan endvidere efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde

en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet.

Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser omfatter på den anførte baggrund som ud-

gangspunkt godkendelse til at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetence-

beskrivelse. Godkendelsen omfatter endvidere de enkeltfag, der er optaget i den fælles kompetencebe-

skrivelse. Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser kan gives til offentlige/selvejende og

desuden til privatejede uddannelsesinstitutioner, som er parate til at underlægge sig den offentlige regu-

lering af udbuddet.

Spørgsmål om godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser behandles i forbindelse med

godkendelse af de fælles kompetencebeskrivelser efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddan-

nelse. En godkendelse vil som nævnt omfatte godkendelse til at udbyde alle de arbejdsmarkedsuddan-

nelser, der enten er optaget i den fælles kompetencebeskrivelse eller efterfølgende udvikles inden for

den fælles kompetencebeskrivelses overordnede målbeskrivelse, samt til de tilknyttede enkeltfag. Un-

dervisningsministeren kan dog bestemme, at dele af en fælles kompetencebeskrivelse, dvs. en eller flere

arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag, ikke er omfattet af godkendelsen.

Det skal ved godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser sikres, at institutionerne har fagli-

ge og pædagogiske forudsætninger for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse, at udbuddet matcher ar-

bejdsmarkedets lokale og regionale behov, og at det landsdækkende behov er dækket. Der vil herunder

også blive taget hensyn til institutionernes mulighed for at udbyde de enkeltfag, der er omfattet af den

pågældende fælles kompetencebeskrivelse.

I praksis falder den forudsatte behovsvurdering forskelligt ud afhængigt af de enkelte fælles kompe-

tencebeskrivelser. For nogle fælles kompetencebeskrivelser vil der kun være behov for at placere ud-

buddet på én institution som et landsdækkende udbud. For andre fælles kompetencebeskrivelser vil der

være grundlag for at placere udbuddet hos én godkendt institution i Øst- og én i Vestdanmark. Den

mest almindelige løsning indebærer fordeling af udbudsgodkendelser baseret på en decentral model,

hvor et regionalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner vil udgøre grundlaget for fordeling af

godkendelser. De samarbejdende institutioner skal eventuelt forestå og koordinere ansøgninger om ud-

bud decentralt, herunder fx gøre sig overvejelser om, hvilke uddannelsesinstitutioner der skal have de

konkrete godkendelser, og hvorfor på baggrund af en vurdering af de lokale og regionale behov og de

faglige forudsætninger.

Som det fremgår, indeholder gældende ret ikke specifikke bestemmelser om, med hvilken frekvens

godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser skal finde sted. For eksisterende, allerede udvikle-

de fælles kompetencebeskrivelser gennemføres der i praksis med nogle års mellemrum en samlet ud-

budsrunde, hvor samtlige fælles kompetencebeskrivelser er i spil. Den seneste samlede udbudsrunde

fandt sted i 2009. Der godkendes endvidere løbende til udbud af uddannelse inden for nye fælles kom-

petencebeskrivelser. Undervisningsministeriet har derimod af hensyn til de allerede godkendte instituti-

oner, som har tilpasset deres administration, udstyr, lærerkapacitet mv. på baggrund af de eksisterende

udbudsgodkendelser, i praksis været tilbageholdende med mellem de samlede udbudsrunder at give nye

udbudsgodkendelser til eksisterende fælles kompetencebeskrivelser.

De godkendte udbydere må efter gældende ret - almindelige budgetretlige grundsætninger - som ho-

vedregel ikke hjælpe virksomheder med tilmelding til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse uden at

opkræve særskilt betaling herfor. Der kan dog ifølge teksten til finansloven for 2018, konto 20.38.02. af

grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse afholdes udgifter i forbindelse med, at så-

danne institutioner, der er godkendt til det såkaldte "friinstitutionsforsøg", yder denne hjælp gratis.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at der skal være lettere adgang til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse. Valget af

udbyderne skal ifølge trepartsaftalen afhænge af matchet mellem arbejdsmarkedets efterspørgsel og ud-

bydernes kvalitet, effektivitet og tilpasningsevne, og samlet udbud skal finde sted som minimum hvert

fjerde år.

Regeringens samlede mål med moderniseringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelses-

indsats er at skabe fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan imødekomme såvel virk-

somheders og medarbejderes aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling i samspil

med deltagerens allerede erhvervede erfaringer og kompetencer som langsigtede uddannelsesbehov.

Målsætningen er endvidere at skabe øget overskuelighed og effektivitet i voksenuddannelsessystemet

samt optimal udnyttelse af kapaciteten.

Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse har som overordnet formål at sikre, forny og vedli-

geholde arbejdsstyrkens kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets samlede behov. Samtidig er en vel-

uddannet arbejdsstyrke afgørende for, at det bliver muligt at bevare og konsolidere danske virksomhe-

deres position på det globale marked og dermed et højt velfærdsniveau.

Arbejdsmarkedet har igennem en årrække befundet sig i en samfundsmæssig omstillingsproces, som

går i retning af et mere højteknologisk kommunikations- og videnssamfund. Omstillingen stiller store

krav til virksomhederne og deres medarbejdere om fleksibilitet og omstillingsevne og udgør en stadig

udfordring til den erhvervsrettede uddannelsesindsats, som er udfordret på at bevare sin relevans i for-

hold til bl.a. nye teknologier, ændrede produktionsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på.

Ændringerne på arbejdsmarkedet understreger behovet for et bredt, fleksibelt og samtidig åbent og

gennemsigtigt udbud af erhvervsrettet uddannelse. Der er således sigtet med lovforslaget, at et mere re-

gelmæssigt, mere fleksibelt og bredere udbudskoncept for arbejdsmarkedsuddannelserne skal bidrage til

at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne på en måde, som giver den enkelte mulighed for

livslang kompetenceudvikling til gavn for både sig selv og virksomhederne. Herunder vil opdelingen af

arbejdsmarkedsuddannelserne i delmål, som vil blive omfattet af en udbudsforpligtelse, skabe en smi-

dighed i tilbuddet af uddannelser, som vil komme virksomheder og deltagere til gode.

Det foreslås på den anførte baggrund, at det i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastslås, at

godkendelse til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse fremover meddeles på baggrund af sam-

lede udbudsrunder, der som minimum finder sted hvert fjerde år, og hvor alle godkendelser er i spil.

De samlede udbudsrunder foreslås suppleret med mulighed for løbende at indgive ansøgning fra nye

udbydere. Det foreslåede gælder både for private og offentlige aktører med henblik på at øve fleksibili-

teten.

I lovforslaget lanceres således en undtagelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren i peri-

oden mellem de samlede udbudsrunder i særlige tilfælde og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Ef-

teruddannelse på baggrund af en samlet vurdering af sådanne ansøgninger en gang om året kan god-

kende nye offentlige/selvejende og privatejede uddannelsesinstitutioner til at udbyde de arbejdsmar-

kedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Det er således efter lovforslaget hensigten, at nye udbydere kan godkendes mellem de 4-årige ud-

budsrunder, hvor tungtvejende grunde foreligger, jf. herved formuleringen »i særlige tilfælde«. Det kan

fx være tilfældet, hvis en eksisterende udbyder ikke i tilstrækkelig grad har levet op til sin udbudsforplig-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

telse, eller hvis der har været ny udvikling i teknologi, herunder behov for nye tekniske ressourcer ved

gennemførelsen af uddannelsen, ændret regulering eller markant ændrede markedsforhold. Sådanne an-

søgninger vurderes samlet hvert år efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter.

Det foreslås endelig ud fra et ønske om friere adgang til udbud af arbejdsmarkedsuddannelse og øget

konkurrence blandt udbyderne at afskaffe bestemmelserne om, at godkendelse til at udbyde arbejds-

markedsuddannelse kan gives for bestemte geografiske dækningsområder, således at alle udbudsgod-

kendelser fremover fra og med den førstkommende udbudsrunde i stedet bliver landsdækkende. Indtil

næste udbudsrunde vil de geografiske dækningsområder være gældende.

Den hidtidige praksis, hvorefter der uden at afvente udbudsrunder kan meddeles godkendelse til ud-

bud inden for nye fælles kompetencebeskrivelser, der ikke blot er udslag af revision af allerede eksiste-

rende fælles kompetencebeskrivelser, berøres ikke af forslaget. Det er heller ikke hensigten at forandre

situationen med hensyn til godkendelsernes omfang; som udgangspunkt godkendes altså til udbud til de

respektive målgrupper af hele fælles kompetencebeskrivelser. Det bemærkes, at undervisningsministe-

rens nuværende adgang til at begrænse godkendelsens omfang, således at dele af en fælles kompetence-

beskrivelse ikke bliver omfattet, i forbindelse med indførelsen af adgangen til at opdele arbejdsmar-

kedsuddannelser i delmål, der kan udbydes selvstændigt, med lovforslaget vil blive søgt præciseret, så

det fremgår, at det kun er hele arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag, der kan undtages, ikke

enkelte delmål.

Som led i lettelsen af udbud af arbejdsmarkedsuddannelse og som initiativ, der forventes at kunne

anspore til yderligere benyttelse af dette udbud, er det med lovforslagets § 5 hensigten at give udbyder-

ne af arbejdsmarkedsuddannelse mulighed for at bistå virksomheder med tilmeldingen uden at kræve

vederlag herfor.

Det er i øvrigt hensigten, at de initiativer, der omfattes af lovforslaget, bliver suppleret af en styrkelse

af incitamentet til at forbedre de basale færdigheder i arbejdsstyrken. Det aktuelle forsøg, hvor delta-

gerbetalingen på kurserne ”AMU-dansk” og ”AMU-matematik” bortfalder, når uddannelserne tages i

forbindelse med anden arbejdsmarkedsuddannelse, agtes således i overensstemmelse med trepartsafta-

len om styrket og mere fleksibel voksen- efter- og videreuddannelse permanentgjort.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15-17, og § 5 samt bemærkningerne hertil.

2.3. Obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelser

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke inden for arbejdsmarkedsuddannelse et generelt krav om aflæggelse af

en obligatorisk prøve ved uddannelsens afslutning. Egentlige prøver udviklet på et andet grundlag end

lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser findes i tilknytning til en del certifikatkurser. Endvidere er

der for visse enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne udviklet prøver. Herudover indeholder gæl-

dende ret bestemmelser om udstedelse af forskellige beviser, som er baseret af en vurdering af deltage-

rens opnåede kompetencer i forhold til uddannelsesmålet.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at enhver uden at have delta-

get i undervisningen, altså som selvstuderende, kan aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmar-

kedsuddannelse, der afsluttes med prøve, medmindre andet er fastsat af undervisningsministeren.

Det fremgår af endvidere af § 12, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at uddannelsesin-

stitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse for prøver aflagt som selvstude-

rende og for individuel kompetencevurdering. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af

beviser og om videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse. Af samme bestemmelses

stk. 2 fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes udstedelse af certifi-

kater for uddannelser med myndighedskrav. Reglen er i praksis fast blevet fortolket som omfattende ik-

ke blot de uddannelser, der giver adgang til lovregulerede erhverv og aktiviteter, men også uddannelser,

der efter et formaliseret regelsæt fra en almindelig anerkendt certificerings- eller brancheorganisation el-

ler lignende fører til udstedelse af et såkaldt "branchecertifikat".

Efter § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 315 af 5. maj 2017, er et enkeltfag en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyt-

tet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

§§ 21 og 22 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder supplerende regler om

beviser og certifikater.

Af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremgår, at uddannelsesinstitu-

tionen udsteder uddannelsesbevis til personer, der opfylder de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddan-

nelser, jf. § 12 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det fremgår endvidere af samme bestemmel-

ses stk. 3, 1. pkt., at der ved udstedelse af kompetencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra

det handlingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, som svarer til de realkompe-

tencer, deltageren har fået anerkendt.

Efter § 22, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan uddannel-

sesstedet udstede certifikat for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompeten-

cebeskrivelse, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt erhverv base-

ret på myndighedskrav til det pågældende erhvervs udøvere. For udstedelsen gælder de regler om ind-

hold, form og administrative procedurer, som den kompetente myndighed, der regulerer området, har

fastsat for det pågældende certifikat. Det fremgår endvidere af samme bestemmelses stk. 2, 1. pkt., at

uddannelsesstedet, hvis der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt

certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, i overensstemmelse hermed kan udstede anden

form for certifikat (branchecertifikat) for uddannelser, som på forslag af vedkommende efteruddannel-

sesudvalg er godkendt af undervisningsministeren hertil.

Ved afslutning af hver arbejdsmarkedsuddannelse bedømmer læreren, om kursisten har nået de cen-

tralt godkendte handlingsorienterede mål, og denne bedømmelse danner baggrund for udstedelse af et

uddannelsesbevis. Der skal således udstedes et godkendt AMU-uddannelsesbevis til deltagere, der har

nået uddannelsens mål. Der gives ikke karakter.

I forbindelse med certifikatuddannelser kan der være særlige krav til bedømmelse, som vil fremgå af

uddannelsesbeskrivelsen for den pågældende uddannelse. I forhold til myndighedscertifikater henvises i

øvrigt til regler fastsat af den myndighed, der regulerer området. For selve udstedelsen gælder de regler

om indhold, form og administrative procedurer, som er fastsat af eller efter bemyndigelse fra myndig-

heden, jf. AMU-bekendtgørelsens

§ 22, stk. 1, 2. pkt. Et såkaldt ”branchecertifikat” kan udstedes, hvis

der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller bran-

cheorganisation eller lignende.

I praksis attesterer institutionen på uddannelsesbeviset, at læreren har bedømt, at en deltager har nået

uddannelsens centralt godkendte mål. I bevisteksten kan der være mulighed for at krydse af, om under-

visningen er gennemført med et særligt materiale eller lignende. Hvis en deltager efter lærerens be-

dømmelse ikke har nået uddannelsens mål, kan der eventuelt udstedes et deltagerbevis. Ved forløb, som

er sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskri-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

velse, skal deltagerne bedømmes i forhold til hver enkelt af de uddannelser/enkeltfag, der indgår i for-

løbet, og have uddannelsesbevis for hver enkelt af de arbejdsmarkedsuddannelser, hvor målet nås. Ud-

dannelsesinstitutionen kan derudover, hvis det ønskes, udlevere et samlet bevis for forløbet. Det er in-

tet formkrav til et sådant samlet bevis.

Forudsætningen for at få uddannelsesbevis er som nævnt i § 21 i bekendtgørelsen om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v., at deltageren har nået uddannelsens mål. Deltagernes tilstedeværelse i et bestemt

antal timer lægges således ikke til grund for udstedelse af uddannelsesbevis. Ved Undervisningsministe-

riets tilsyn skal uddannelsesinstitutionen kunne redegøre for grundlaget for bedømmelsen af deltagernes

målopfyldelse og dermed for udstedelsen af bevis. Det kan fx være i form af opgaveformuleringer eller

beskrivelse af bedømmelsesmetode.

Enkeltfag bedømmes i henhold til den uddannelsesordning, de stammer fra. Der kan ikke udstedes

AMU-uddannelsesbevis eller bevis for enkeltfag på baggrund af kurser udbudt som indtægtsdækket un-

dervisning.

Ifølge den terminologi, der bruges i daglig tale omkring arbejdsmarkedsuddannelser, er et

”deltager-

bevis” et dokument, der kan udstedes, når en deltager ikke har nået målene for uddannelsen; det er altså

netop blot et bevis for deltagelse. Er målene derimod nået, udstedes (også ifølge både den relevante vej-

ledning og bekendtgørelsen) et

”uddannelsesbevis”,

som også omtales som et

”AMU-bevis”.

Ifølge lo-

vens § 12 udstedes ”beviser for deltagelse”, for selvstuderendes prøver

og for individuel kompetence-

vurdering. Lovens

”bevis for deltagelse” er

således det, der i daglig tale kaldes et uddannelsesbevis, ikke

et deltagerbevis.

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at virksomhederne efterspørger fleksible og effektive uddannelsestilbud med højt lærings-

udbytte, og at anvendelse af test og prøver kan bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne samt tilliden

til den bedømmelse, der foregår på den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse og til de beviser, der

udstedes, styrkes. Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at indførelse af prøver har til formål at styr-

ke overførbarheden, kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det langsigtede

mål med indførelse af obligatoriske prøver er at flere på arbejdsmarkedet kan dokumenter deres kom-

petencer og dermed øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejdsmarkedet.

Det foreslås på den baggrund at ændre retstilstanden, så efteruddannelsesudvalgene skal udvikle prø-

ver til arbejdsmarkedsuddannelse, herunder delmål af en arbejdsmarkedsuddannelse, såvel som enkelt-

fag optaget på en fælles kompetencebeskrivelse, og så sådan arbejdsmarkedsuddannelse som udgangs-

punkt ikke kan udbydes uden at være tilknyttet en eller flere prøver. Det bemærkes, at udviklingen af

prøver i praksis kan bestå i, at udvalget godkender en prøve, der allerede findes for så vidt angår et en-

keltfag, der ikke er en certifikatuddannelse, jf. nedenfor.

Efter lovforslaget vil prøverne være centralt udviklede, og det bliver efteruddannelsesudvalgenes op-

gave at udvikle og kvalitetssikre prøver med bedømmelseskriterier m.v., herunder prøver i delmål. Hvor

der er tale om myndighedsregulerede områder, dvs. om certifikatuddannelser, både myndighedscertifi-

katuddannelser og branchecertifikatuddannelser, som den pågældende myndighed, organisation eller

lignende har reguleret, vil det som hidtil være det normale, at det er den for det pågældende erhverv el-

ler den pågældende aktivitet relevante regelsæt og de relevante instanser, der er bestemmende for en

eventuel prøveudvikling, sådan at det ikke er i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, der udvik-

les prøver. Lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser vil kun komme til at danne grundlag for ud-

vikling, afholdelse og bedømmelse af prøver m.v., hvis der ikke i forvejen er udviklet en prøve i medfør

af andre regler end lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisningsministeriet vil i den be-

kendtgørelse, der kan udstedes i medfør af bemyndigelsen i den nye § 6, stk. 1, 4. pkt., i lov om ar-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

bejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kunne definere nærmere, hvad der forstås

ved, at spørgsmålet om prøver er reguleret af den pågældende kompetente myndighed, organisation el-

ler lignende. Betingelsen vil (uanset om der udstedes en sådan bekendtgørelse) altid være opfyldt, når en

kompetent myndighed, organisation eller lignende har udstedt eller udsteder regler, der ikke blot be-

stemmer, at gennemførelse af en bestemt arbejdsmarkedsuddannelse, et bestemt delmål af en arbejds-

markedsuddannelse eller et bestemt enkeltfag på en måde, der efter lovgivningen om arbejdsmarkeds-

uddannelser fører til udstedelse af AMU-bevis, er tilstrækkeligt til, at et erhverv eller en aktivitet må ud-

øves, men for eksempel yderligere opstiller nogen form for betingelse/regel vedrørende prøver eller

forbyder afholdelse af sådanne. Hvis en kompetent myndighed, organisation eller lignende på et tids-

punkt indfører sådanne nye betingelser eller regler vedrørende en arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål

eller et enkeltfag, hvortil der er udviklet prøver i medfør af § 6, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsmarkeds-

uddannelser m.v., vil disse prøver bortfalde, medmindre de fremover hjemles i de nye regler.

Ifølge lovforslaget får parterne blandt andet til opgave at være garanter for, at afprøvningen anerken-

des på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som uddannelsen retter sig imod. I

praksis skal parternes rolle i efteruddannelsesudvalgene, hvor ansvaret for udvikling og kvalitetssikring

af prøver foreslås placeret, således medvirke til at sikre, at prøverne lever op til det, der kræves for at få

dem og derigennem uddannelserne anerkendt på arbejdsmarkedet.

I udviklingen af prøver til arbejdsmarkedsuddannelser skal der således tages hensyn til efterspørgslen

og dermed aktiviteten på de enkelte uddannelser. Det er hensigten, at udvalgene som minimum skal

udvikle prøver til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,

der ikke har haft en aktivitet på under 0,5 årselev inden for det seneste år. Til delmål vil der skulle ud-

vikles prøver uanset aktivitet, og til nyudviklede mål (og nyoptagne enkeltfag) vil der ligeledes skulle

udvikles prøver, da der ikke vil skulle konstateres en aktivitet under den angivne grænse. Det foreslås

dog, at efteruddannelsesudvalgene får mulighed for at indstille til Undervisningsministeriet, at arbejds-

markedsuddannelse, det være sig selve uddannelserne og/eller delmål deraf såvel som enkeltfag fritages

for afprøvning i særlige tilfælde. Det er forventningen, at sådant ønske om fritagelse vil blive imøde-

kommet, hvis meget tungtvejende grunde taler derfor, især ud fra pædagogiske hensyn, hvis de relevan-

te mål har en sådan karakter, at de er uegnede til, at man benytter prøver til at konstatere, om de er nå-

et, ud fra praktiske hensyn, hvis forholdet mellem uddannelsens varighed og tidsforbruget ved en even-

tuel prøve gør det urimeligt at stille krav om en prøve, eller ud fra ressourcemæssige hensyn, fx. hvis

udviklingen af prøver må forventes at ville være uforholdsmæssigt byrdefuld, typisk i tilfælde, hvor der

er sikker forventning om en meget lav aktivitet. Den sidstnævnte situation vil også foreligge, hvor der

på grund af stor forskellighed inden for målgruppen må forudses en så differentieret gennemførelse af

uddannelsen, fx kurser fra det obligatoriske fælleskatalog såsom faglig læsning og dansk som andet-

sprog, at den enkelte prøve kun vil kunne anvendes i forhold til meget få deltagere.

I en ny bemyndigelse i § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, får undervisningsministeren hjemmel til

at udstede regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med prøverne. Der foreslås endvidere en æn-

dring af den eksisterende bemyndigelse i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således

at undervisningsministeren i tilknytning til muligheden for at fastsætte nærmere regler om uddannelser-

nes tilrettelæggelse og undervisningens afholdelse tillige vil kunne fastsætte nærmere regler om prøver-

nes afholdelse m.v. Begge disse hjemler vil alene omfatte prøver udviklet i medfør af § 6, stk. 1, 4. pkt.,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter lovforslaget er det hensigten, at prøverne skal knyttes til den enkelte uddannelses tilrettelæggelses-

form og indhold. Prøveafholdelsen vil således skulle ske i naturlig tilknytning til den pågældende ud-

dannelse i et enkelt format og uden brug af censor. Det er hensigten at give deltagerne ret til at tage en

prøve igen eller tage uddannelsen forfra, hvis man ikke består den afsluttende prøve i første forsøg. Der

vil kunne fastsættes nærmere regler om antal af omprøver og tidsfrister for tilbud om omprøve, såvel

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

som om klage over prøver, i hvilken sammenhæng der for så vidt angår klageadgang til ministeriet vil

ske en strengt fortolket begrænsning til klager over retlige mangler. For uddannelser med myndigheds-

krav, herunder såvel myndighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der ikke

er tale om en prøve udviklet efter lovens § 6, stk. 1, vil muligheden for at klage over en eventuel prøve,

herunder over udfaldet, ikke være omfattet af den nye § 11, stk. 4, og muligheden vil således være be-

grænset til, hvad der måtte

følge af regler omkring de pågældende ”myndighedskrav”, herunder for

branchecertifikatuddannelsernes vedkommende regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt certifi-

cerings- eller brancheorganisation eller lignende, jf. § 22, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. Muligheden for i medfør af den gældende lovs § 33, jf. § 33 i bekendtgørelse om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v. at klage til undervisningsministeren over retlige mangler ved en god-

kendt uddannelsesinstitutions afslag på efter lovens § 12, jf. bekendtgørelsens § 22, at udstede certifikat

på baggrund af en prøve vil således i denne situation kun kunne komme på tale i tilfælde, hvor instituti-

onen nægter at udstede certifikatet, selvom den eller en anden kompetent myndighed har afgjort, at be-

tingelserne i det regelsæt, der regulerer uddannelsen, er opfyldt.

Det vil efter det foreslåede være efteruddannelsesudvalgene, som ved udvikling af prøver efter lovens

kommende § 6, stk. 1, afgør valget af prøveform for den enkelte uddannelse, og det forventes, at udval-

gene i den forbindelse har særlig opmærksomhed på eventuelle behov for prøveudvikling, der tager

højde for forskellige mulige måder at tilrettelægge og afholde undervisningen, fx som enten tilstedevæ-

relsesundervisning eller fjernundervisning, hvor dette er relevant, samt tager hensyn til læsesvage og an-

dre udsatte grupper. Prøverne vil kunne være mundtlige, skriftlige, praktiske og eventuelt digitale, men

der vil ikke blive stillet nogen nye former for systemunderstøttelse af prøverne til rådighed for uddan-

nelsesinstitutionerne.

Det er hensigten, at den enkelte uddannelsesinstitution skal udbyde arbejdsmarkedsuddannelse (her-

under delmål og enkeltfag)med prøver, medmindre der er tale om uddannelse undtaget fra kravet om

prøver. Den gældende bemyndigelse i lovens § 16, stk. 5, vil blive benyttet til at fastsætte regler herom,

herunder om mulighed for fritagelse for prøvekravet for enkelte deltagere, ligesom bemyndigelsen i §

29, stk. 1, vil blive benyttet til at fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes indberetninger om fri-

tagelser for prøvekravet, prøvedeltagelse og prøveresultater m.v., så dette kan indgå i den løbende kvali-

tetsvurdering af uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler eller

træffe afgørelser, der undtager fra sådanne regler om udbud med prøver og opgørelse og indberetning.

I en fireårig periode vil der endvidere blive gennemført forsøg, hvor der kan opnås VEU-godtgørelse

til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, selvom tilstedeværelsesundervisningen udgør under 25 % -

helt ned til 0 % - af undervisningstiden. Den nærmere afgrænsning af forsøget vil blive foretaget efter

dialog med arbejdsmarkedets parter, idet forslaget udspringer af trepartsaftalen om styrket og mere

fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021), men det er

–

blandt andet under hensyn til

risikoen for misbrug - hensigten at begrænse forsøget til arbejdsmarkedsuddannelse, hvor der afholdes

prøver.

Den hidtidige regel i lovens § 11, stk. 3, foreslås samtidig ændret, således at muligheden for at gå til

prøve som selvstuderende på arbejdsmarkedsuddannelse, herunder et delmål eller enkeltfag optaget på

en fælles kompetencebeskrivelse, fremover kan reguleres i regler fastsat af undervisningsministeren, for

certifikatuddannelsers vedkommende i respekt for de særlige kompetenceforhold omkring disse. I en si-

tuation, hvor der på kort tid indføres prøver på mange flere uddannelser end tidligere, og hvor der end-

nu ikke er erfaringer med disse prøver, findes det uhensigtsmæssigt at opretholde det hidtidige system,

hvor det som hovedregel har været muligt at aflægge prøve som selvstuderende, med mindre det mod-

satte var bestemt. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat regler, der som udgangspunkt vil føre til en

begrænsning i praksis af adgangen til som selvstuderende at aflægge de prøver, som findes i dag. Sam-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

tidig opretholdes muligheden for at blive realkompetencevurderet ved en individuel kompetencevurde-

ring.

Det foreslås endelig, at beviser fremover udstedes digitalt. Det foreslåede om indførelse af digitale

beviser skal ses i sammenhæng med tilsvarende bestemmelser i folkeskoleloven om digitalt bevis for

folkeskolens afgangseksamen og lov om de gymnasiale uddannelser og lov om studiekompetencegiven-

de eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) samt lov om erhvervsuddannelser, hvorefter

der ligeledes udstedes digitale beviser henholdsvis for gymnasiale eksaminer og for erhvervsuddannel-

ser. Når den fornødne it-understøttelse af digitale kompetencebeviser og AMU-beviser er på plads, vil

det blive bestemt, at der skal ske digital udstedelse, hvilket fx kan ske ved fremsendelse til deltagerens

digitale postkasse. Overgangen fra papirbårne til digitale beviser afpasses efter arbejdet med udvikling

og indførelse af den fornødne teknologi og eventuelt koordineres med oprettelsen af en bevisdatabase.

Bemyndigelsen i lovens § 12, stk. 1, sidste pkt., vil blandt andet blive benyttet til at træffe bestemmel-

se om indberetning af oplysninger og data til en database og om, hvilke oplysninger i tilknytning til be-

viset, der vil skulle registreres. Det bemærkes i denne henseende, at en del af rammen til udvikling og

drift af centralt stillede prøver på arbejdsmarkedsuddannelse er afsat til oprettelse af en ny bevisdata-

base, hvor information og nøgledata om deltagernes digitale beviser fremover opbevares i kopi fra god-

kendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagerne kan tilgå en kopi af deres digitale bevisdata

via systemet Min_KompetenceMappe, og det kan komme på tale at åbne for andre adgangsmuligheder.

Der forventes at blive fastsat regler om indberetning af prøveresultater fra institutionernes studiead-

ministrative systemer og om, hvilke øvrige oplysninger i tilknytning til deltagernes digitale bevis, der vil

skulle registreres.

Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om en pligt for uddannelsesinstitutionerne, herunder de

private udbydere, til at opbevare oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis, jf. herved retstil-

standen for så vidt angår erhvervsuddannelser, hvor institutionen henholdsvis det faglige udvalg ifølge §

33, stk. 2, jf. stk. 4, i bekendtgørelse nr. 4 a 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende er-

hvervsrettet uddannelser opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for bevisudstedelsen, i 30 år efter

afslutningen af den pågældende eksamen eller prøve. Institutionerne vil endvidere have ansvaret for ud-

levering af beviser i situationer, hvor dette er fornødent, hvilket fx kan tænkes at ville være tilfældet,

hvis beviset er omfattet af myndighedskrav, som ikke kan opfyldes med det digitale bevis, eller hvis del-

tageren er blevet fritaget fra reglerne om digital post. Institutionerne vil således fortsat skulle udlevere

en udskrift af beviset på papir, idet oplysninger om uddannelse og beståelse, som fremgår af de udleve-

rede beviser, skal modsvare de data, som institutionen skal registrere.

Denne del af lovforslaget skal således ses som led i bestræbelserne på at skabe generel it-

understøttelse på bevisområdet, som det også sker på øvrige uddannelsesområder, og på at lette de ad-

ministrative procedurer for både institutioner og deltagere. En bevisdatabase vil lette deltagernes mu-

ligheder for at dokumentere egne, samlede kompetencer, bl.a. i forbindelse med meritafklaring til er-

hvervsuddannelse og realkompetencevurdering op mod videreuddannelse. Deltagerne kan som nævnt

tilgå en kopi af deres bevisdata via systemet "Min kompetencemappe". Integrationen til bevisdatabasen

sker udelukkende via system-system integration mellem Undervisningsministeriets integrationsplatform

og uddannelsesinstitutionernes studieadministrative systemer. Systemkrav til de godkendte udbydere af

arbejdsmarkedsuddannelser indføres ved udstedelse af en systemrevisionsbekendtgørelse, herunder ved

opstilling af krav til godkendelsesprocedurer for tilslutning til bevisdatabasen.

Det vil være den enkelte AMU-udbyders ansvar, at bevisdatabasen til stadighed er forsynet med de

seneste bevisdata, så beviserne i basen svarer nøjagtigt til det originale bevis hos udbyderen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det kan vanskeliggøre forståelsen af reglerne, at lovens ”bevis for deltagelse” er

det, der i daglig tale

kaldes et AMU-bevis" (eller et "uddannelsesbevis"), ikke et deltagerbevis, jf. nærmere ovenfor i afsnit

2.3.1. På den baggrund foreslås det at ændre lovens terminologi ved at

erstatte udtrykket ”bevis for del-

tagelse” i selve lovteksten med ”AMU-bevis”.

Fremover vil gennemførelse af en arbejdsmarkedsuddannelse blive dokumenteret med ét AMU-

bevis. Et AMU-bevis vil blive udstedt, når en deltager har bestået den prøve, der er tilknyttet en ar-

bejdsmarkedsuddannelse (et mål), et delmål eller målet for et enkeltfag. Det vil fremgå af beviset, at det

pågældende forløb er prøvebelagt, og at deltageren har bestået prøven. Hvis der ikke er tilknyttet en

prøve til arbejdsmarkedsuddannelsen, delmålet eller enkeltfaget, udstedes AMU-beviset til den deltager,

som har nået målet med uddannelsen. Det vil fremgå af beviset, at det pågældende forløb ikke er prø-

vebelagt. Et AMU-bevis udstedes også, hvis en deltager, der er blevet fritaget for prøvekravet, vurderes

at have nået målet. Det vil fremgå af beviset, at det pågældende forløb er prøvebelagt, og at deltageren

er blevet fritaget fra prøven. Når en individuel kompetencevurdering munder ud i, at uddannelsesstedet

vurderer, at den pågældende har kompetencer, der svarer til hele dette mål, delmål eller enkeltfag, ud-

stedes AMU-bevis, uanset om uddannelsen er prøvebelagt eller ej. Det vil fremgå af beviset, at der er

tale om individuel kompetencevurdering. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse (såvel arbejdsmarkeds-

uddannelser som disses delmål eller enkeltfag) uden fritagelse fra prøvekravet, der ikke har bestået en

prøve, der er tilknyttet uddannelsen henholdsvis delmålet, kan alene ved anmodning få udstedt en be-

kræftelse på deres tilstedeværelse under uddannelsen.

Undervisningsministerens bemyndigelse i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-

se) m.v. til at fastsætte regler om deltagerbetaling foreslås udvidet til også at omfatte muligheden for at

fastsætte regler om deltagerbetaling for omprøve, jf. lovforslagets § 5, nr. 11.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-3, 6, 11-14, § 5, nr. 11, og § 11 samt bemærkningerne hertil.

2.4. Nedlæggelse af VEU-centre og styrket samarbejde mellem rådgivende organer

2.4.1. Gældende ret

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder en række bestemmelser, som vedrører rådgi-

vende funktioner.

Kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder i §§ 9 a

–

9 f bestemmelser om de

såkaldte VEU-centre og centerråd.

VEU-centre er udpeget af undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen-

og Efteruddannelse og etableret på eksisterende uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af lov om in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse og godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. For

hvert VEU-center er der nedsat et centerråd, som omfatter dels medlemmer fra bestyrelsen for de insti-

tutioner, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, dels bestyrelsesmedlemmer fra loka-

le voksenuddannelsescentre.

VEU-centrene har til formål at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende almene

og erhvervsrettede voksenuddannelse. VEU-centre skal således bl.a. tilbyde medarbejdere, virksomhe-

der og ledige rådgivning om, hvordan og hvor de kan få dækket deres uddannelsesbehov. VEU-centre

skal endvidere medvirke til at afdække uddannelsesbehovet i centrets geografiske dækningsområde samt

eventuelt medvirke til at iværksætte analysearbejde i forhold til uddannelsesindsatsen. VEU-centre skal

derudover deltage i koordineringen af uddannelsesinstitutionernes virksomhedsopsøgende arbejde,

markedsføring og rådgivning af virksomheder og medarbejdere. VEU-centre kan også påtage sig andre

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

koordineringsopgaver i forhold til de institutioner, der medvirker i VEU-centret, i forhold til offentlige

myndigheder og/eller i forhold til aktører på det lokale og regionale arbejdsmarked.

De nævnte bestemmelser i kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder endvide-

re krav til bestyrelsen for en uddannelsesinstitution, som varetager funktionerne som VEU-center, fx at

den skal udarbejde en årlig handleplan og en årlig beretning til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Bestyrelsen for den institution, som varetager VEU-center-funktionen, nedsætter endvidere et lokalt

baseret centerråd, som rådgiver bestyrelsen om VEU-centerets virke.

§§ 3 og 4 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder bestemmelser om Rådet for Voksen-

og Efteruddannelse, som har til opgave at rådgive undervisningsministeren om bl.a. grundlæggende ar-

bejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i

fælles kompetencebeskrivelser og kortuddannedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervis-

ning på grundlæggende niveau. Undervisningsministeren udpeger formanden og beskikker derudover

rådets medlemmer på en sådan måde, at arbejdsgiverorganisation og arbejdstagerorganisationer indstil-

ler hver syv medlemmer, mens to repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere indstilles af finansmini-

steren, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab. Ministeren udpeger end-

videre en række tilforordnede uden stemmeret. Rådet tiltrædes endvidere af formanden for Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, også uden stemmeret.

Lov om lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ikke bestemmelser om samarbejde i no-

gen form mellem Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademi- og Professi-

onsbacheloruddannelser, som er nedsat i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-

onsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, og som på tilsvarende vis har

til opgave at rådgive uddannelses- og forskningsministeren om erhvervsakademiuddannelserne og pro-

fessionsbacheloruddannelserne.

§ 9 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder bestemmelser om lokale uddannelsesud-

valg. Efter bestemmelserne skal institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området

for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsud-

dannelse inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale uddannelsesudvalg efter drøftelse med

de relevante efteruddannelsesudvalg. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der

vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet

mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt re-

præsenteret, de skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalge-

ne efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen.

Repræsentation for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes udvalget. En repræ-

sentant for jobcenteret kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand. Med-

lemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud

henvender sig til.

Det forudsættes, at institutionen inddrager de lokale uddannelsesudvalg i planlægningen og priorite-

ringen af institutionens udbud, idet de lokale uddannelsesudvalg har til opgave at rådgive uddannelses-

institutionerne i spørgsmål, der vedrører de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er god-

kendt til at udbyde. Endvidere skal lokale uddannelsesudvalg virke for samarbejde mellem institutionen

og det lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg kan således give nyttig rådgivning vedrørende

uddannelsesinstitutionens udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det bemærkes, at § 9, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder en udtrykkelig be-

stemmelser om, at de lokale uddannelsesudvalg kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddan-

nelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.

§ 9, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder en bemyndigelse, hvorefter under-

visningsministeren for andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der ikke er omfattet af det

foreslåede nye stk. 1

–

hvilket vil sige institutioner, som ikke er godkendt efter lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse

–

kan fastsætte regler om lokale uddannelsesudvalg, herunder om nedsættel-

se, sammensætning og opgaver.

Det følger af § 32 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at private uddannelsesinsti-

tutioner, som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, ligeledes skal oprette et eller flere

lokale uddannelsesudvalg efter de samme bestemmelser. Pligten til at oprette lokale uddannelsesudvalg

indtræder i disse tilfælde et år efter udløbet af et kalenderår, for hvilket institutionen har indberettet en

aktivitet på 20 årselever eller mere. Det fremgår, at pligten bortfalder, når institutionen for to kalenderår

i træk har indberettet en aktivitet på mindre end 20 årselever. Der fremgår endvidere, at en institution

kan opretholde udvalg, der kunne være nedlagt som følge af pligtbortfaldet.

For øvrige institutioner, der ikke er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se, fx professionshøjskoler, er der ikke krav om at oprette lokale uddannelsesudvalg.

§§ 40 og 41 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, indeholder

tilsvarende bestemmelser om, at hver skole skal nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der til-

sammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder og som skal rådgiver skolen i spørgsmål,

der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbej-

det mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Bestemmelserne om medlemssammensætning og ud-

pegelse af lokale uddannelsesudvalg efter lov om erhvervsuddannelser er altovervejende identisk med

den tilsvarende bestemmelse om lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det gælder dog ikke i forhold til AMU-deltagernes repræsentation, og den offentlige repræsentation,

idet der i AMU-sammenhæng kan tilforordnes en repræsentant for jobcenteret og i EUD-sammenhæng

en repræsentant for kommunalbestyrelsen. Som anført umiddelbart ovenfor er deltagerne i arbejdsmar-

kedsuddannelse ikke repræsenteret i de lokale uddannelsesudvalg efter lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v., mens en repræsentant for skolens elever er tilforordnet udvalget efter lov om erhvervsud-

dannelser.

Det tilføjes, at lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke indeholder bestemmelser om samarbej-

de i nogen form mellem Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademi- og

Professionsbacheloruddannelser, som er nedsat i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, og som på tilsvarende

vis har til opgave at rådgive uddannelses- og forskningsministeren om erhvervsakademiuddannelserne

og professionsbacheloruddannelserne. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor

uddannelser og dermed Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser hører under

Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at der er behov for at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne inden for

voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet. Konkret lægger aftalen op til, at de lokale uddannelses-

udvalg for arbejdsmarkedsuddannelser sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg for erhvervs-

uddannelserne, og at konstruktionen med VEU-centre udfases i 2018.

Med lovforslaget lægges der på den anførte baggrund op til at gennemføre de to elementer.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det foreslås, at kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser ophæves, hvorved VEU-centrene vil

blive nedlagt. Det bemærkes, at der efter det foreslåede vil være aktivitet i centrene i 2018.

Efter det foreslåede er det hensigten, at VEU-centrenes vejledningsopgaver fremadrettet skal løses

via den nationale og institutionsuafhængige voksenvejledning, mens den opsøgende indsats skal udføres

dels af de enkelte uddannelsesinstitutioner, dels som led i en målrettet opsøgende indsats i tilknytning til

arbejdsmarkedets parters overenskomstaftalte uddannelsesinitiativer eller i øvrigt til en aftalt koncentre-

ret opsøgende indsats. Med trepartsaftalen blev det også besluttet, at der skulle udvikles en såkaldt

RAR-model for koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen- og efteruddannelsesindsat-

sen med henblik på at skabe et bedre match på arbejdsmarkedet, hvilket understøtter den koordine-

ringsindsats i forhold til uddannelsesindsatsen, som VEU-centrene hidtil har varetaget. De Regionale

Arbejdsmarkedsråd (RAR) skal i forbindelse med udmøntningen af RAR-modellen fastlægge strategier

for den koordinerede indsats og udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes fx

på områder med særlige behov for arbejdskraft eller i den virksomhedsopsøgende indsats.

Det foreslås endelig, at bestemmelserne om lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. ændres således, at arbejdsopgaverne for de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmar-

kedsuddannelser som hovedregel varetages af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne.

Det foreslås dog samtidig som en undtagelse, at institutioner omfattet af lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., fort-

sat vil have mulighed for at nedsætte et eller flere selvstændige lokale uddannelsesudvalg på områder el-

ler institutioner, hvor en del af AMU-aktiviteten ligger på områder, hvor der ikke er et lokalt uddannel-

sesudvalg for erhvervsuddannelse. Det foreslås, at sådanne lokale uddannelsesudvalg oprettes efter pro-

ceduren i lov om erhvervsuddannelse.

I lov om erhvervsuddannelser foreslås en række konsekvensændringer af bestemmelser om de lokale

uddannelsesudvalg, som tager højde for det foreslåede om, at disse udvalg fremadrettet tillige skal råd-

give på områder, som institutionerne er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for, jf.

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. I lyset af det i afsnit 2.2.2 omtalte forslag om, at godkendelser

til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser fremadrettet alene gives landsdækkende foreslås det, at ud-

valgsmedlemmernes tilknytningsforpligtelse til et bestemt lokalområde opblødes svarende til den gæl-

dende retsstilling efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Efter det foreslåede vil medlemmernes lo-

kalknytningsforpligtelse herefter omfatte det geografiske område, som de pågældende uddannelser

dækker, så vidt det er muligt.

Som anført i afsnit 2.4.1 er bestemmelserne om medlemssammensætningen i forhold til elever-

nes/deltagernes repræsentation ikke identisk efter lov om erhvervsuddannelser henholdsvis lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorefter deltagerne ikke indgår i de lokale uddannelsesudvalg. Bag-

grunden herfor har været, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser ofte kun er tilknyttet uddannelses-

institutionen i kortere tid ad gangen i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ord-

ningen uden repræsentation af uddannelsessøgende i disse udvalg opretholdes i den situation, hvor der

ikke er EUD-elever inden for området, hvorimod det overvejende udgangspunkt med lovforslaget bli-

ver, at et og samme lokale uddannelsesudvalg skal dække både uddannelser efter lov om erhvervsud-

dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og idet det lægges til grund, at repræsentationen

af de personer, der er under uddannelse på institutionen, i det hele må antages at kunne varetages af er-

hvervsuddannelseseleverne, idet deltagerne i arbejdsmarkedsuddannelse generelt har en for flygtig til-

knytning til institutionen, til at det giver mening at foranstalte en udpegelse blandt dem.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

For så vidt angår nuanceforskellen i de aktuelle regler for så vidt angår den offentlige repræsentation,

jf. ovenfor under pkt. 2.4.1., bemærkes, at det vil være op til kommunalbestyrelsen at afgøre, om man

vil lade sig repræsentere af en medarbejder ved det lokale jobcenter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 4 og 5, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Nye forberedende voksenundervisningsfag i digital opgaveløsning og engelsk samt ændret visitation til undervisning

2.5.1. Gældende ret

Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er efter § 1 i lov om forberedende voksen-

undervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, at

give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder med henblik på de-

res videre uddannelse og på at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfunds-

livet. For alle deltagere gælder det deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig

fremstilling og i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. For tosprogede gælder det der-

udover deres grundlæggende færdigheder i mundtlig fremstilling og formidling.

Forberedende voksenundervisning er prøveforberedende, og undervisningen leder frem til centralt

stillede prøver og giver forudsætning for videre uddannelse. På FVU-start afholdes dog mundtlige, lo-

kalt stillede prøver. Forberedende voksenundervisning kan således styrke deltagerens basale forudsæt-

ninger for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fx almen voksenuddannelse, arbejds-

markedsuddannelser og erhvervsuddannelse for voksne. Niveaumæssigt fører forberedende voksenun-

dervisning de konkrete færdigheder op til og med folkeskolens afgangsniveau.

Undervisningen gives i de tre FVU-fag:

”Læsning, stavning og skriftlig fremstilling” (FVU-læsning),

”Talforståelse,

regning og basale

matematiske begreber” (FVU-matematik) samt ”Mundtlig

fremstilling

og formidling for tosprogede”

(FVU-start),

jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forberedende voksenunder-

visning og ordblindeundervisning for voksne.

Efter § 4, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ni-

veauopdeles undervisningen i fagene FVU-læsning og FVU-matematik i trin.

Det fremgår af § 3 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

at undervisningen kan gennemføres lokalt på offentlige og private virksomheder, i foreninger og faglige

organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v. Det fremgår endvidere, at undervisning, der gennemfø-

res lokalt i fagene FVU-start samt FVU-læsning tilretteagt for tosprogede, kan forbeholdes en bestemt

kreds af deltagere. Det fremgår endelig, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

undervisningen.

Efter § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne tilbydes ved afslutningen af hvert trin i fagene FVU-læsning og FVU-matematik deltagelse i en

skriftlig prøve.

Der er tale om en skriftlig prøve, der udarbejdes af et opgaveudvalg nedsat af Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet. Prøverne i forberedende voksenundervisning afholdes af voksenuddannelsescentre,

jf. lovens § 9, og uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, jf. lovens § 13. Voksenuddannel-

sescentrene gennemfører prøverne lokalt på voksenuddannelsescentret eller ved den driftsoverens-

komstspart, hvor undervisningen har været afholdt. Prøver kan endvidere gennemføres lokalt på virk-

somheder m.v., hvor undervisningen har været gennemført. Der medvirker beskikkede, eksterne censo-

rer ved bedømmelsen af prøverne.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Efter § 4, stk. 5, nr. 1 og 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne fastsætter undervisningsministeren regler om undervisningen, herunder om adgangen til denne,

om opdeling i trin, og om uddannelses- og erhvervsvejledning, henholdsvis om mundtlige og skriftlige

prøver, herunder om deltagelse som selvstuderende samt om udstedelse af bevis for deltagelse.

Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i § 12, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om

undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, hvoraf det fremgår, at det ved optagelse

til FVU-læsning og/eller FVU-matematik indledningsvist vurderes, om forberedende voksenundervis-

ning skønnes at være det rette tilbud. Dersom forberedende voksenundervisning vurderes at være det

rette tilbud, fremgår det endvidere af bestemmelsen, at kursisten for at blive optaget på FVU-læsning

og/eller FVU-matematik skal gennemføre en obligatorisk test. Det fremgår endelig, at der på baggrund

af testresultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om optagelse til FVU-læsning og/eller

FVU-matematik samt trinindplacering.

Bemyndigelsen efter § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-

visning for voksne til at fastsætte regler om undervisningen, herunder om adgangen til denne, blev ind-

sat ved lov nr. 557 af 6. juni 2007 om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne (Styrket læse-, skrive- og regneindsats). Den omtalte § 12, stk. 8, om adgang

til undervisningen, som findes i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksen-

undervisning, afspejler således bemærkningerne i det bagvedliggende lovforslag (lovforslag nr. L 95

fremsat den 30. november 2006), jf. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, spalte 3145-3155.

Det fremgår af de nævnte bemærkninger til det daværende lovforslag, at sigtet bl.a. var, at alle, som

fremadrettet ønskede at deltage i forberedende voksenundervisning, derefter skulle gennemføre den

samme visitationsprocedure. Det fremgik i denne henseende samtidig udtrykkeligt af lovforslagets be-

mærkninger, at udbyderen af forberedende voksenundervisning skulle foretage en indledende vurdering

af, hvorvidt forberedende voksenundervisning var det rette tilbud for den pågældende. Det fremgik

endvidere, at udbyderen i de tilfælde, hvor forberedende voksenundervisning skønnes at være det rette

tilbud, skulle foretage en afdækning af deltagerens færdigheder med henblik på at vurdere behovet for

undervisning. Dette skulle efter bemærkningerne ske ved brug af test. Det fremgik endeligt, at hvis af-

dækningen viser, at forberedende voksenundervisning er det rette tilbud træffes afgørelse om optagelse

og trinindplacering.

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 8, var de tre elementer

–

indledende vurdering, test

samt endelig samlet vurdering på baggrund af testresultatet

–

i visitationsproceduren for adgang til for-

beredende voksenundervisning udtrykkeligt forudsat ved etableringen af bemyndigelsen i § 4, stk. 5, nr.

1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til at fastsætte reg-

ler om undervisningen.

Af § 18, stk. 4, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

fremgår, at lærere, der varetager undervisning efter loven, skal have de nødvendige faglige og pædagogi-

ske kvalifikationer. Bemyndigelsen i samme bestemmelses stk. 7, til at fastsætte nærmere regler om

denne betingelse er udmøntet i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksen-

undervisning. Heraf fremgår uddannelseskrav for fagene FVU-start, FVU-læsning og FVU-matematik

af §§ 24 og 25.

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det anføres i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-

2021), at mange voksne danskere har utilstrækkelige basale færdigheder i forhold til læsning, skrivning

og regning og problemløsning med it. Dette skaber udfordringer i et samfund, hvor de opgaver, der

skal løses på arbejdspladserne, har en stigende grad af kompleksitet, og hvor der stilles øgede krav til

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

blandt andet skriftlighed og digitale færdigheder. Det fremgår i denne henseende af trepartsaftalen, at

voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet fremover i langt højere grad end i dag skal understøtte, at

der sker et markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken.

På den anførte baggrund foreslås det således at udvide de eksisterende tilbud inden for forberedende

voksenundervisning med fagene digital opgaveløsning (FVU-digital) og engelsk (FVU-engelsk), der ud-

bydes som virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede basale færdighe-

der inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktioner. De faglige mål og indholdet af fagene skal

sikre, at de opnåede færdigheder kan anvendes generelt, mens arbejds- og undervisningsformer kan re-

latere sig til den praksis, som deltageren befinder sig i på arbejdspladsen.

Der lægges endvidere med lovforslaget op til at sikre mulighed for at fastlægge klare og smidigere

retningslinjer for visitation til forberedende voksenundervisning af medarbejdere på virksomheder.

Undersøgelsen "Danskernes kompetencer", som er den danske del af OECD's internationale kort-

lægning af voksnes kompetencer (PIAAC-undersøgelsen) fra 2013 viser, at næsten 600.000 voksne dan-

skere har utilstrækkelige læse- og/eller skrivefærdigheder, og at mere end 500.000 voksne har utilstræk-

kelige regnefærdigheder. Dertil kommer, at mere end 1 mio. voksne danskere har vanskeligt ved at løse

hverdagsopgaver på en computer.

For at sikre, at de foreslåede nye fag FVU-digital og FVU-engelsk bidrager til at opkvalificere medar-

bejderes basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion, vil det foreslåede in-

debære, at begge fag alene kan udbydes som virksomhedsrettede forløb. Fagene målrettes således ansat-

te, der har behov for basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion. Efter

lovforslaget vil de nye virksomhedsrettede FVU-tilbud kunne foregå både på virksomheder og på ud-

dannelsesinstitutioner.

De foreslåede nye fag FVU-digital og FVU-engelsk adskiller sig i øvrigt fra tilsvarende fag på almen

voksenuddannelse ved alene at kunne udbydes efter aftale med en eller flere virksomheder. Det sikrer,

at undervisningen sættes i forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkrete efterspørgsel frem-

for at have mere generel karakter, som det er tilfældet på engelsk- og it-fagene på almen voksenuddan-

nelse.

I PIAAC-undersøgelsen (OECD) af 16-65-åriges færdigheder og brug af disse, der blev gennemført i

24 lande, inklusiv Danmark, fra 2008-2013

anvendes betegnelsen ”Problem solving in technology

rich

environments” om befolkningens it-færdigheder, der

defineres som ”evnen til at bruge digitale teknolo-

gier, kommunikationsredskaber og netværk med henblik på at finde og vurdere information, kommuni-

kere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver”. På dansk er dette blevet oversat til ”problem-

løsning med it”.

For at understrege det nye fags virksomhedsrettede og praksisnære fokus foreslås det, at den formel-

le betegnelse for det nye fag FVU-digital

bliver ”digital opgaveløsning”. Brugen af betegnelsen opgave-

løsning i stedet for problemløsning skal understrege, at faget skal tilrettelægges med hensyntagen til

kursisternes konkrete behov for at styrke deres basale digitale kompetencer i relation til opgaveløsning i

deres jobfunktioner i bred forstand

–

herunder også problemløsning, men ikke alene problemløsning.

På samme vis er betegnelsen digital valgt frem for it for at understrege, at faget ikke alene tager ud-

gangspunkt i informationsteknologi, men ønsker at bygge på det bredere og mere omfattende begreb

digital teknologi. Det vurderes derfor, at betegnelsen digital opgaveløsning

–

udover at være mere dæk-

kende for de mangeartede sammenhænge digital teknologi i dag anvendes i

–

også vil bidrage til at itale-

sætte digital teknologi som en integreret del af opgaveporteføljen inden for alle jobfunktioner.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Den eksisterende bemyndigelse efter § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne til at fastsætte regler om undervisningen og adgangen hertil, om op-

deling i trin, om uddannelses- og erhvervsvejledning, beviser og om prøver forventes anvendt til at fast-

sætte regler i bekendtgørelsen om de foreslåede nye FVU-tilbud - digital optageløsning og engelsk.

Endvidere fremgår det af trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-

dannelse (2018-2021), at der skal skabes klare retningslinjer for gennemførelse af fællesscreeninger af

ansatte på virksomhederne i forhold til FVU. Med en styrket anvendelse af fællesscreeninger kan virk-

somhederne systematisk og enkelt kortlægge behovet for opkvalificering af de basale færdigheder hos

medarbejderne.

På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til at skabe bedre mulighed for, at virksomheder

–

efter aftale med medarbejderne

–

systematisk og enkelt kortlægger behovet for opkvalificering af

medarbejdernes basale færdigheder.

Konkret foreslås den eksisterende bemyndigelse efter § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne benyttet til at indføje i bekendtgørelse om un-

dervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, at uddannelsesinstitutionerne ved visitati-

on af en virksomheds medarbejdere kan udelade den indledende vurdering af den enkelte ansøger, jf.

beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.6.1.

For at øge efterspørgslen efter forberedende voksenundervisning blandt medarbejdere er sigtet med

det foreslåede således, at uddannelsesinstitutionernes visitation af medarbejdere på virksomheder vil

kunne gennemføres ved en fællesscreeningstest og en efterfølgende individuel vurdering, hvorefter der

kan træffes afgørelse om, hvorvidt forberedende voksenundervisning vil være et relevant undervis-

ningstilbud. Ved fællesscreeningerne anvendes den centralt udarbejdede test.

Det foreslåede forventes at kunne bidrage til, at virksomhederne på en hensigtsmæssig og enkel må-

de vil kunne få testet alle relevante medarbejdere med sigte på at kortlægge det samlede behov for op-

kvalificering af basale færdigheder på virksomheden.

Det understreges, at den foreslåede visitationsmulighed på virksomheder vil skulle tilrettelægges og

gennemføres i et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver, tillidsrepræsentanter og uddannelsesinstitutionen.

Der vil være tale om et frivilligt tilbud til virksomheden såvel som til den enkelte medarbejder.

Det vurderes endvidere som følge af forslaget om at indføre to nye fag at være nødvendigt at revide-

re kvalifikationskravene til lærerne i den kommende ændring af bekendtgørelse om undervisning m.v.

inden for forberedende voksenundervisning, jf. bemyndigelsen i lovens § 18, stk. 7. Med de nye fag i

digital opgaveløsning og engelsk, skal lærere i disse fag, som ikke allerede er FVU-lærere, gennemføre et

af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkendt modul på diplomniveau. Modulet for kommende

undervisere i digital opgaveløsning og engelsk vil blive udviklet inden for rammerne af åben uddannelse

og efter de regler, der gælder for udvikling og godkendelse af moduler i diplomuddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.6. Samling af administration af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.6.1. Flytning af administrationen

2.6.1.1 Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansie-

re og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

praktikpladser for uddannelsessøgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til fi-

nansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i

henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag.

Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, primært lovens kapitel 5, § 14-18, regulerer administrationen af ordningen, herunder vedrørende

ansvarsplacering i forhold til udbetaling, tilsyn og registerforhold.

Mulighederne for at opnå tilskud til kost og logi fremgår af § 21-24 i lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser.

2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af pkt. 3 i trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter og videreuddannelse

(2018-2021), at »administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag (AUB) for at opnå enkelhed og større faglig bæredygtighed. AUB administrerer således allerede i

dag lønrefusionsordningen på praktikpladsområdet samt indbetalingerne af VEU-bidrag. Med samlin-

gen af administrationen i AUB gennemføres en forenkling af hele ansøgnings- og udbetalingsprocessen,

så man fremadrettet kan ansøge om VEU-godtgørelse og befordring i samme arbejdsgang som tilmel-

ding til uddannelsen. Omlægningen til en forenklet administration finansieres af et statsligt etablerings-

tilskud.

På den baggrund foreslås administration af VEU-godtgørelsen, der i dag administreres af a-kasserne,

Undervisningsministeriet og AMU-udbyderne, overflyttet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Sam-

tidig foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overtager det overordnede ansvar for admini-

strationen af bidrag til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne, så alle de arbejdsgi-

verfinansierede ordninger på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde fremover admini-

streres i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Konkret indebærer det en gennemgående justering af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder særligt kapitel 5, der vedrører admini-

stration, udbetaling og tilsyn.

Overflytningen af administrationsopgaven forventes at ske den 1. januar 2019, hvor it-understøttelsen

forventes at ville kunne være klar, således at ansøgningsdata fra efteruddannelse.dk. fra den 1. januar

2019 skifter fra A-kassernes og Undervisningsministeriets VEU-behandling til Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag. Det er under afklaring, i hvilket omfang de foreslåede regler i fornødent omfang vil kunne

være teknisk understøttet pr. 1. januar 2019. På den baggrund foreslås det, at undervisningsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af flytningen af administrationen af VEU-godtgørelsen og befor-

dring fra a-kasserne og Undervisningsministeriet og for kost og logis vedkommende fra institutionerne

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Flytningen af administrationen skal ses i lyset af, at mange uddannelsesdeltagere og virksomheder i dag

ikke får den VEU-godtgørelse, de er berettiget til. Det har bidraget til en ubalance mellem arbejdsgiver-

nes indbetalinger i form af VEU-bidrag og tilskud i form af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring.

Ubalancen er dels håndteret via etableringen af et fleksibelt VEU-bidrag med lov 1693 af 26. december

2017, og dels via dette tiltag, der indebærer en forenkling af såvel administration som regelforenkling.

Undervisningsministeriet har efter trepartsaftalens indgåelse derfor haft drøftelser med Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag om overgangen af administrationen for at sikre intentionen om at skabe en digital

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

administrationsmodel, hvor godtgørelse og tilskud udbetales automatisk. Regelforenkling skal bane ve-

jen for en digitaliseret administrationsmodel, hvor medarbejderne tilmeldes og tager på kursus, og så

udbetales godtgørelse og tilskud til befordring automatisk.

Hensigten er, at uddannelsesdeltagerne og virksomhederne oplever, at lovgivningen er enkel og klar, og

at der derved spares tid og ressourcer i forbindelse med ansøgning om VEU-godtgørelse. Derudover vil

uddannelsesdeltager og virksomheder opleve hurtige og korrekte udbetalinger, hvilket gerne skulle un-

derstøtte arbejdsgiveres og uddannelsesdeltageres incitament til at deltage i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse. En digital model vil samtidig betyde besparelser i administrationen af ordningen, lige-

som det vil være en betydelig byrdelettelse for erhvervslivet.

I forbindelse med efterfølgende drøftelser er der fremkommet ønsker til helt konkrete regelforenklings-

tiltag til understøttelse af en forenkling af hele ansøgnings- og udbetalingsprocessen. Dette er i tråd

med aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti af

16. januar 2018 om digitaliseringsklar lovgivning. Formålet med at have digitaliseringsklar lovgivning er

at forenkle love og regler for derigennem at gøre dem nemmere at forvalte samt forebygge, at der op-

står nyt bureaukrati i den offentlige sektor. De respektive regelforenklingsforslag beskrives nærmere

nedenfor.

Undervisningsministeriet vil i udmøntningen af bemyndigelser i godtgørelsesloven, der ikke overdrages

til AUB, være opmærksom på, at ændringer i regler for f.eks. udmåling af godtgørelse og fastsættelse af

nærmere regler for udbetaling af tilskud til befordring samt kost og logi kan komplicere administratio-

nen og potentielt kræve systemtilpasninger.

Det nye set up (regler og administration) vil blive fulgt nøje med henblik på eventuelle justeringer.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4 og § 4 generelt samt bemærkningerne hertil.

2.6.2. 4 ugers frist

2.6.2.1. Gældende ret

Det følger af § 11, stk. 1, nr. 4, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervs-

rettet voksen- og efteruddannelse, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om

godtgørelse og tilskud til befordring efter kapitel 2, herunder om frister for ansøgning.

Bemyndigelsen er udmøntet ved § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvoraf fremgår, at ansøgning om godtgørel-

se og tilskud til befordring skal være indgivet senest 4 uger efter uddannelsens afslutning.

Det følger af § 22 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at undervisningsministeren efter udtalelse

fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætter nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og lo-

gi, herunder om egenbetaling.

Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet ved § 4, stk. 1, 4. pkt., i bekendtgørelse om tilskud til kost og logi ved

deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og ved

deltagelse i individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Heraf frem-

går, at deltageren senest 4 uger efter uddannelsens sidste dag til uddannelsesstedet skal indgive ansøg-

ning om tilskud til kost og logi.

2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

I dag er der en frist for ansøgning om VEU-godtgørelse, tilskud til befordring samt kost og logi på 4

uger efter uddannelsens sidste dag. Derefter er det ikke muligt at komme i betragtning til godtgørelse

og tilskud.

Fristen har været nævnt som én af årsagerne til, at nogle lønmodtagere og arbejdsgivere går glip af

godtgørelse og tilskud.

Fremadrettet foreslås denne frist ophævet, idet den i dag afskærer en del ansøgninger til stor frustration

for uddannelsesdeltager og arbejdsgivere.

Godtgørelsesloven § 11, stk. 1, nr. 4, og AMU-lovens § 22 er bestemmelser, hvorefter M kan fastsætte

regler om frister. Der er således ikke noget specifikt krav om, at der skal være fastsat en frist for ansøg-

ning.

Forslaget forudsætter en justering af § 13 bekendtgørelse nr. 1475/2014 om godtgørelse og tilskud til

befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesbekendtgørelsen) og

sen ophævelse af § 4 i bekendtgørelsen nr. 1258/2010 om tilskud til kost og logi ved deltagelse i ar-

bejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og ved deltagelse i in-

dividuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Fremover vil der således ikke være en frist for ansøgning. Det vil være med til at understøtte den øko-

nomiske tilskyndelse til at tage AMU-kurser. Dog vil den nye digitale administrationsmodel for udbeta-

ling af godtgørelse og tilskud, hvor tilmeldingen til et godtgørelsesberettiget kursus automatisk indebæ-

rer en ansøgning om godtgørelse, alt andet lige betyde, at denne frist for ansøgning om godtgørelse

overflødiggøres.

Forslaget kræver ikke lovændring. Bemyndigelsen i lov om godtgørelse og tilskud til befordring til at

fastsætte frister for ansøgning bevares og udvides med kost og logi, skulle der senere vise sig et behov

herfor, så er muligheden bevaret. Bemyndigelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser ophæves som

led i overflytningen af kost og logi bestemmelserne heri til lov om godtgørelse og tilskud til befordring.

2.6.3. Digital ansøgning og indhentning af ansøgnings-, aktivitets- og fraværsoplysninger

2.6.3.1. Gældende ret

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om godtgø-

relse og tilskud til befordring efter kapitel 2, herunder om at ansøgning, afgørelser og meddelelser om

godtgørelse og tilskud til befordring i visse tilfælde skal ske i digital form.

Bemyndigelsen er udmøntet ved § 15 i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-

tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår, at ansøgning om godtgørelse og til-

skud til befordring kan foretages enten digitalt eller på et papirskema, der er udarbejdet af Under-

visningsministeriet.

Til brug for administrationen af VEU-godtgørelse og befordring henter arbejdsløshedskasserne ansøg-

ningsoplysninger fra tilmeldingsportalen EfterUddannelse.dk vedrørende de forsikrede uddannelsesdel-

tagere, mens Styrelsen for Undervisning og Kvalitet henter ansøgningsoplysninger fra EfterUddannel-

se.dk vedrørende ikke-forsikrede uddannelsesdeltagere.

I dag refunderer udbydere af erhvervsrettet, voksen- og efteruddannelse uddannelsesdeltagernes eller

arbejdsgivernes udgifter til kost og logi for op til 500 kr. pr. døgn.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning

Det har hidtil været muligt at ansøge om VEU-godtgørelse og tilskud via enten et digitalt skema eller

via et papirskema, der rekvireres fra uddannelsesstedet, der trækker skemaet digitalt fra Efteruddannel-

se.dk, og efterfølgende indtaster det manuelt udfyldte ansøgningsskema til digital sagsbehandling. Papir-

skemaet er en hindring for en 100 pct. fuldt automatiseret administrationsmodel.

For at etablere en digital administrationsmodel for VEU-godtgørelse, befordring samt kost og logi er

det nødvendigt, at al data til brug for administrationen tilgår Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i digi-

tal form.

Det foreslås derfor, at det fremadrettet kun vil være muligt at ansøge om VEU-godtgørelse og befor-

dring digitalt på Efteruddannelse.dk.

Forslaget medfører, at det fremover ikke vil være muligt at rekvirere et ansøgningsskema eller aflevere

et udfyldt ansøgningsskema i papir, men at der skal ansøges via Efteruddannelse.dk. Ved tilmelding på

efterudddannelse.dk logges ind med NemID. Forslaget vil sikre enkel administration og én sagsgang.

Uddannelsesdeltagere, der er undtaget fra digital selvbetjening, vil forsat have mulighed for at søge med

hjælp fra skolen.

Forslaget skal ses i forbindelse med lovforslagets § 5, nr. 8, hvormed der etableres hjemmel til, at udby-

dere kan udbyde bistand til virksomheders og uddannelsesdeltagers tilmelding til erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse og dermed også ansøge om godtgørelse og befordring. Det vil dog være kursistens

eller virksomhedens CPR-/CVR-nummer, der skal bruges ved tilmeldingen.

Det foreslås på den baggrund også, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag henter ansøgnings-, aktivi-

tets- og fraværsoplysninger i digital form.

Der henvises til lovforslagets § 4 nr. 28 og 31 og bemærkningerne hertil.

2.6.4. Karens

2.6.4.1. Gældende ret

Grundlæggende er der i gældende ret betingelser om, at man er i beskæftigelse både før, under og efter

deltagelse i uddannelse m.v., der berettiger til godtgørelse m.v.

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-

tet voksen- og efteruddannelse, at deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af §

4, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring, når de har beskæftigelse i Danmark som lønmodtage-

re eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Det følger af § 2, stk. 2, i samme lov, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de

betingelser, der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring, og kan herunder

fastsætte regler om, hvilke former for beskæftigelse, der kan berettige til godtgørelse og tilskud til be-

fordring, og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forud-

gående beskæftigelsesperiode.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2.6.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Under gældende lovgivning skal ansøgeren ved ansøgning angive ved tro og love, hvorvidt uddannel-

sesdeltager overholder karenskravet (om 14 dages beskæftigelse op til kursets begyndelse).

Afgivelse af tro- og love-erklæring er muligt i den gældende administration, fordi tilmelding og ansøg-

ning om VEU-godtgørelse er to adskilte processer, hvor ansøgningen finder sted efter kursets afholdel-

se. Inden udbetaling af godtgørelse og tilskud til arbejdsgiver, kontrolleres tro og love-erklæringerne

ved opslag i e-Indkomstregistret. Får uddannelsesdeltageren ikke løn under kurset, udbetales beløbet

hurtigst muligt efter endt kursus.

Fremadrettet vil der ikke være en separat ansøgningsproces. I stedet vil ansøgningen om VEU-

godtgørelse ske automatisk på baggrund af at ansøger tilmelder uddannelsesdeltageren til kurset. Da

tilmeldinger til kurser ofte sker mere end 14 dage forud for kurset, er det ikke muligt i tilmeldingen at

angive, om uddannelsesdeltageren overholder karenskravet. Derfor er der brug for en anden håndtering

af karenskravet end den nuværende tro- og love-erklæring.

Det foreslås derfor, at karenskravet fremadrettet ændres, så de minimum 14 dages lønnet beskæftigelse

både kan ligge før og efter kurset.

Det indebærer, at en virksomhed fremadrettet kan sende en nyansat medarbejder på kursus i begyndel-

sen af medarbejderens ansættelsesforhold og modtage godtgørelse, såfremt medarbejderens ansættelses-

forhold varer 14 dage efter afslutningen af kurset. Dette giver virksomheder en øget fleksibilitet i for-

hold til de nuværende regler. Samtidig muliggør det i højere grad en digital kontrol af ansættelsesforhold

og dermed overholdelse af karenskrav i den fremtidige administration.

Erfaringerne med dette forslag vil blive opsamlet, og ordningen vil dermed kunne tilpasses, såfremt der

opstår indikationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne nye fleksibilitet i regelgrundlaget.

Der ændres ikke med det foreslåede ved den del af bemyndigelsen, der vedrører, at der for uddannel-

sesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigelsesperiode.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.6.5. Undervisningstimer

2.6.5.1. Gældende ret

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, at personer omfattet af § 2, stk. 1, ved deltagelse i uddannelse, der er om-

fattet af regler fastsat i medfør af § 4, kan opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres deltagelse i

uddannelsen medfører.

Af stk. 2 følger, at godtgørelse efter stk. 1 udgør pr. uge højst et beløb svarende til 100 pct. af fem gan-

ge beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. ar-

bejdstime med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og beregnes på grundlag af en

normeret ugentlig arbejdstid og et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk.

2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget med fem. Der kan højst ydes godtgørelse for det antal

timer, som inden for det pågældende område svarer til fuldtidsarbejde. Er der lidt et tab af indtægt, jf.

stk. 1, kan godtgørelsen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kursus i

mere end 7,4 timer pr. dag. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af sidste

punktum.

Efter stk. 3 kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan udbetales godtgø-

relse efter stk. 1 til en deltager, der har deltaget i den samme uddannelse flere gange med godtgørelse

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

inden for det samme kalenderår. Endvidere kan undervisningsministeren fastsætte en øvre grænse for

det antal uger beregnet på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid, jf. stk. 2, for hvilke der kan ud-

betales godtgørelse til den enkelte deltager inden for det samme kalenderår.

Efter stk. 4 kan undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2, her-

under regler om, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse til deltidsbeskæftigede deltagere i uddannel-

se.

Bemyndigelsen er udmøntet ved § 7-9 i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2.6.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag beregnes godtgørelsen på baggrund af det laveste timeantal af 1) antal normale arbejdstimer, 2)

timer væk fra arbejdspladsen eller 3) antal undervisningstimer. Hertil korrigeres der for fleksjob i for-

hold til, om uddannelsesdeltageren eksempelvis er arbejdssøgende deltid eller fuldtid. Denne metode

har en række umiddelbare problemer i forhold til kontrol af, om oplysninger er korrekte. For det første

er opgørelsen unødig kompliceret for ansøgeren. For det andet er det ikke muligt, hvis ansøgningen

skal håndteres i en sagsgang, i ansøgningen at anføre, hvor mange timer uddannelsesdeltageren reelt har

været væk fra arbejdspladsen, som ellers indgår i beregningsgrundlaget. Endvidere tager metoden ikke

højde for, at personer, der overnatter (og dermed potentielt kan få tilskud til kost og logi), typisk ikke

kan arbejde for sin arbejdsgiver, mens personen er på kursus uanset, hvor få undervisningstimer der er

den pågældende kursusdag.

For at opnå en administrationsmodel med færre skøn og flere objektive kriterier foreslås det, at antallet

af timer, der indgår i beregningen af VEU-godtgørelsen, fremover opgøres ud fra antallet af undervis-

ningstimer, hvor uddannelsesdeltageren er væk fra arbejde og hermed har tab af indtægt. Det vil sige, at

der kun kan gives godtgørelse for det antal timer, som uddannelsen er normeret til, hvor deltageren har

været til stede, samtidig med at uddannelsesdeltageren er væk fra arbejde. Sidstnævnte sker for at sikre,

at der kun gives VEU-godtgørelse m.v. for de undervisningstimer, hvor uddannelsen er forbundet med

et løntab. Dette foreslås konkret at ske ved en ændring af den gældende § 5 i godtgørelsesloven (og

udmøntning ved bekendtgørelse). Dette vil lette ansøgningen for en del ansøgere samt bidrage til at gø-

re tildelingen af tilskud mere objektiv og dataunderstøttet.

Konkret indebære forslaget, at størstedelen af ansøgerne ikke vil skulle angive hverken antal arbejdsti-

mer eller fravær fra arbejdet, hvis ansøger ved tilmelding angiver, at uddannelsesdeltageren ville være på

arbejde med løn i hele uddannelsesperioden. I stedet hentes undervisningstimerne (og fravær) fra Ef-

terUddannelse.dk. Det er oplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag under alle omstændig-

heder løbende vil modtage.

Erfaringerne med dette forslag vil blive opsamlet, og ordningen vil dermed kunne tilpasses, såfremt der

opstår indikationer på uhensigtsmæssig anvendelse af denne regelforenkling.

Det bemærkes, at der ikke inden for gældende ret kan ydes godtgørelse for mere end 7,4 timer om da-

gen, før Undervisningsministeren har sat bestemmelse i kraft om, at godtgørelse pr. dag kan ydes for

mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i kursus i mere end 7,4 timer pr. dag. Bestemmelsen

forventes sat i kraft parallelt med, at administrationsopgaven overgår til Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.6.6. Udbetaling til virksomheder

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

2.6.6.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, at arbejdsgiveren indtræder i deltagerens ret til godtgørelse, når arbejdsgi-

veren betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse. Godtgørelses-

beløbet til arbejdsgiveren svarer til den godtgørelse, som deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet

kan dog højst svare til lønudgiften under uddannelsen m.v. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, ud-

betales differencen til deltageren.

Af stk. 2 fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske udbetaling

af godtgørelse til arbejdsgivere, jf. stk. 1, før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetning til

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, af lønoplysninger for den periode, hvori uddannel-

sen har fundet sted.

Af § 8, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, følger, at tilskud til befordring kan udbetales til en arbejdsgiver, hvis denne er forplig-

tet til enten at udbetale et beløb, der mindst svarer til det befordringstilskud, som lønmodtageren ellers

kunne have fået udbetalt, eller til at afholde alle udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse

med uddannelsen. Det er en betingelse, at lønmodtageren har godkendt, at udbetaling af tilskud til be-

fordring sker til arbejdsgiveren.

Af stk. 4 fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring,

herunder om, at der ikke kan opnås tilskud til befordring, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5.

Undervisningsministeren kan desuden fastsætte en bagatelgrænse for udbetaling af tilskud til befor-

dring.

Bemyndigelsen er udmøntet ved § 14 i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-

tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår, at ansøgning om godtgørelse og til-

skud til befordring indgives af deltageren, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at når arbejdsgivere betaler

sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring, skal

ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring indgives af arbejdsgiveren. I andre tilfælde kan ar-

bejdsgivere indgive ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring efter fuldmagt

Af § 19, stk. 7, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse følger, at godtgørelse og tilskud til befordring udbetales til deltageren.

Af stk. 8 følger, at hvis deltagerens arbejdsgiver er indtrådt i retten til godtgørelsen jf. § 7, stk. 1. 1. pkt.,

i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

så udbetales godtgørelsen til arbejdsgiveren, jf. lovens § 1, 2. og 3. pkt.

Af stk. 9 følger, at tilskud til befordring kan udbetales til deltagerens arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren er

forpligtet til enten at udbetale et beløb, der mindst svarer til det befordringstilskud, som deltageren el-

lers kunne have fået udbetalt, eller til at afholde alle udgifter til deltagerens befordring i forbindelse med

uddannelsen, og deltageren har godkendt, at udbetaling af tilskud til befordring sker til arbejdsgiveren,

jf. § 8, stk. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse.

Det følger af § 23 i lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v., at udbetaling til tilskud til kost og logi samt

krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet. Under-

visningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Bemyndigelsen er udmøntet ved § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1258 af 11. november 2010, hvoraf

fremgår, at tilskud til udgifter til kost og logi i tilfælde af indkvartering, der ikke omfattes af § 1, stk. 2,

udgår indtil 450 kr., der mod dokumentation efter § 2, stk. 2, for hver overnatning, hvor deltageren er

indkvarteret, udbetales til deltageren til hel eller delvis dækning af de pågældende udgifter.

2.6.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag udbetales der godtgørelse til enten uddannelsesdeltager eller arbejdsgiver. Godtgørelsen udbetales

til uddannelsesdeltageren, hvis denne ikke får løn under kursus, mens godtgørelsen udbetales til virk-

somheden, hvis denne udbetaler løn til uddannelsesdeltageren under kurset. I dag udbetaler virksomhe-

derne ca. 85 pct. af tilfældene løn til uddannelsesdeltageren under uddannelse, mens uddannelsesdelta-

gerne for de resterende 15 pct. af tilfældene ikke får løn under uddannelse.

Tilskuddet til befordring udbetales i dag som udgangspunkt til uddannelsesdeltageren, men kan udbeta-

les til virksomheden, hvis virksomheden angiver i ansøgningen, at uddannelsesdeltageren accepterer

dette. Ca. 2/3 af tilskud til befordring udbetales til uddannelsesdeltageren, mens ca. 1/3 udbetales til

arbejdsgiver. En forudsætning for at tilskud til befordring udbetales til arbejdsgiver er, at arbejdsgiveren

er forpligtet enten at udbetale et beløb, der mindst svarer til befordringstilskuddet, eller til at afholde al-

le udgifter til lønmodtagerens befordring i forbindelse med kurset.

Tilskud til udgifter til kost og logi i tilfælde af indkvartering, der ikke er et tilbud fra uddannelsesstedet,

udbetales mod dokumentation til uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren.

Det betyder, at i den nuværende administration foregår udbetalingerne af de tre dele (godtgørelse, til-

skud til befordring og tilskud til kost og logi) som tre forskellige udbetalinger. Alle tre udbetalinger kan

udbetales til enten arbejdsgiver eller lønmodtager efter forskellige forhold. Det er ikke særlig effektivt

eller gennemskueligt ud fra et administrativt synspunkt og kan også være vanskeligt at gennemskue for

ansøgerne.

Fra et administrativt synspunkt kan det i flere situationer være vanskeligt at gennemskue, hvem der er

den korrekte modtager af godtgørelsen og tilskud. I forhold til selve godtgørelsen kræver det opslag i

eIndkomst, der er forbundet med en vis usikkerhed, og hvori der kan ændres efterfølgende.

For at sikre nogle mere entydige og hurtigere pengestrømme, foreslås det, at alle elementer af VEU-

godtgørelsen, dvs. godtgørelse og tilskud til befordring, som udgangspunkt udbetales til virksomheden,

når arbejdsgiveren udbetaler sædvanlig løn til uddannelsesdeltageren. Godtgørelse kan udbetales til ud-

dannelsesdeltageren, såfremt denne ikke modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen.

Dette indebærer, at arbejdsgiveren som udgangspunkt vil modtage godtgørelse og tilskud til befordring.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i dag er langt den overvejende del af uddannelsesdeltagerne, der

får løn under kursusdeltagelse, nemlig ca. 85 pct.

Formålet med forslaget er at skabe en digitaliseret administrationsmodel med hurtige og enkle udbeta-

linger.

En forudsætning for, at godtgørelse og tilskud udbetales til arbejdsgiveren, er for både godtgørelse og

tilskud til rejseomkostningers vedkommende, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale et beløb, der

mindst svarer til godtgørelse og tilskud eksempelvis ved at betale løn og/eller afholde udgifter til rejse-

omkostninger i forbindelse med uddannelsen.

I det omfang uddannelsesdeltageren ikke har fået løn under kursus og selv har lavet udlæg for befor-

dring samt for kost og logi, vil virksomheden og uddannelsesdeltageren skulle afregne internt med hin-

anden.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Hovedreglen er således udbetaling til arbejdsgiveren. Lønmodtageren afskæres dog ikke fra at få udbe-

talingerne af godtgørelse og tilskud til befordring, men det vil specifikt skulle angives, om udbetalingen

skal ske til lønmodtageren.

Erfaringerne med dette forslag vil blive opsamlet, og ordningen vil dermed kunne tilpasses, såfremt der

efterfølgende opstår tegn på uhensigtsmæssige konsekvenser af forslaget.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 16 og 22, og bemærkningerne hertil.

2.6.7. Kontrolbestemmelse

2.6.7.1 Gældende ret

Det følger af § 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag til brug for administrationen af denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret,

jf. lov om et indkomstregister § 7.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at stk. 1 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for

beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og

skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af be-

skæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

2.6.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ud over ovennævnte regelforenklingsforslag er det en vigtig forudsætning for korrekt udbetaling af

godtgørelse og tilskud, og dermed at undgå snyd og misbrug af ordningen, at der i godtgørelsesloven

indføres en kontrolbestemmelse.

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der indarbejdet en kontrolbestemmelse (§ 26 a, stk. 1

og 2), hvoraf fremgår, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen kan få termi-

naladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om indkomstregister § 7.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har pligt til løbende at sikre, at udbetalingerne sker på et korrekt

grundlag. En af måderne at understøtte dette på er ved samkøring af data. Lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag § 26 a giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag adgang til at samkøre og register-

samkøre til brug for kontrol med oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.

Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag mulighed for at kontrollere, om en arbejdsgi-

ver eller en elev modtager en ydelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samtidig med, at arbejdsgi-

veren eller eleven modtager en ydelse fra en tredjepart, hvilket kan indebære, at arbejdsgiveren eller ele-

ven mister retten til ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Både Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag og Udbetaling Danmark administreres af ATP.

Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love

(Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling

Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.) blev § 12 c, stk. 5,

i lov om Udbetaling Danmark indført. Efter denne bestemmelse kan Udbetaling Danmark efter aftale

med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhente og samkøre oplysninger efter § 26 a i lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse indarbejdes en tilsvarende kontrolbestemmelse. Det foreslåede indebærer, at AUB

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

fremover i forbindelse med administrationen af VEU-godtgørelsen kan anvende registerbaseret kontrol

på linje med AUB-administrationen.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 37 (§ 18, stk. 3 og 4) og bemærkningerne hertil.

2.7. Arbejdsløshedskassernes adgang til data om VEU

2.7.1. Gældende ret

Der er i gældende lov ikke særskilte bestemmelser om arbejdsløshedskassernes adgang til data om

VEU-godtgørelse og uddannelsesdeltageres VEU-aktivitet.

Arbejdsløshedskasserne varetager i dag VEU-administrationen for så vidt angår egne medlemmer af

arbejdsløshedskasserne, og behandler således allerede i dag forskellige oplysninger om voksen- og ef-

teruddannelse, herunder i forbindelse med godtgørelse og tilskud til befordring.

2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af pkt. 4 i trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at A-kasserne fortsat skal have adgang til data om deres egne medlemmers forbrug af

VEU-godtgørelse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Øvrige interessenter vil kunne tilgå

generelle data om forbrug af VEU-godtgørelse via det foreslåede nye VEU-datavarehus, jf. aftalens pkt.

20.

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indsættes hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne fortsat sik-

res adgang til data om medlemmernes deltagelse i aktivitet berettiget til VEU-godtgørelse. Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler herom. Den foreslåede hjemmel i lov om godtgø-

relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil være subsi-

diær i forhold til hjemlerne i uddannelseslovene, jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere, at der i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse

af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelse til hf-eksamen og i uddan-

nelsen til almen studentereksamen (avu-loven) og i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-

dannelse) indsættes hjemmel til, at undervisningsministeren kan stille oplysninger om uddannelsesdelta-

geres deltagelse i uddannelse efter disse love til rådighed for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder

videregivelsesbetingelserne. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed, samt om på hvilke vilkår og til hvad oplysningerne

må bruges.

Formålet er at give mulighed for, at interessenter på VEU-området, som f.eks. arbejdsløshedskasser-

ne, andre myndigheder, visse kompetenceudviklingsfonde m.v., der har behov for dataudveksling om-

kring gennemført uddannelse på VEU-området, får adgang til disse oplysninger.

Målgrupperne for efteruddannelse berettiget til VEU-godtgørelse inkluderer personer, som er fagligt

svage inden for it og dansk, og som vil finde individuelle samtykkeerklæringer vanskelige. Hjemmel til

dataudveksling på området vil kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede mål om øget

efteruddannelse og højere VEU-aktivitet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 18, og § 2, nr. 10, § 4, nr. 37, § 5, nr. 11, og § 10 nr. 1.

2.8. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)

2.8.1. Gældende ret

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det følger af § 66 k, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at staten til virksomheder, som

indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. lovens § 66 a,

stk. 2, 1. pkt., yder et tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven. Tilskud ydes ikke for ele-

ver, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel, og hvor

arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Af § 66 k, stk. 3, 4 og 5. pkt., følger, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling

af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering,

modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er benyttet

til at udstede bekendtgørelse nr. 23 af 8. januar 2014 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddan-

nelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Det følger af § 66 k, stk. 5, at afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om bereg-

ning, udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, inden for en frist på 4 uger fra

den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension nedsatte ankenævn

(dvs. ATP’s ankenævn).

Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag med henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes videre til ATP’s an-

kenævn.

Det følger ligeledes af § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-

tet voksen- og efteruddannelse, at afgørelser efter §§ 5-10 inden for 4 uger kan indbringes for Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg af den, som afgørelsen vedrører. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs af-

gørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Indtil 6 måneder efter meddelelsen af

afgørelsen kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg se bort fra overskridelsen af 4 ugers fristen, når der

er særlig grund hertil. Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indgi-

velse og behandling af klage, herunder om frister for behandling af klagen.

Der er således i dag heller ikke i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse tale om, at klager kan indsende sin klage til revurdering hos

Undervisningsministeriet eller arbejdsløshedskasserne inden den sendes videre til Ankestyrelses Beskæf-

tigelsesudvalg.

2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og forskellige andre love (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktik-

pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) blev

der indført obligatorisk remonstration for så vidt angå det afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag. Den nævnte ændring trådte i kraft den 1. januar 2018.

[Ved forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-

domsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og

om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov

om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning

om forberedende grunduddannelse m.v.), er det endvidere foreslået, at der indføres obligatorisk remon-

stration for så vidt angår klager efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelser, der indgives den 1. au-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

gust 2019 eller senere, over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bonus, herun-

der bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, jf. Folke-

tingstidende 2017-2018, A, L 202 som fremsat, side 9. Dette lovforslag blev fremsat den 21. marts

2018.]

Det foreslås i nærværende lovforslag at ændre klageprocessen efter § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervs-

uddannelser, således at der også her indføres en ordning med obligatorisk remonstration. Forslaget in-

debærer, at en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter bestemmelsen

skal sendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som har truffet afgørelsen. Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag vil så skulle foretage en revurdering af den trufne afgørelse på det foreliggende grundlag,

dvs. også på baggrund af eventuelle oplysninger som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag ikke giver klager fuldt ud medhold, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

skulle sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.

Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effektivisere klageprocessen og undgå en eks-

tra sagsgang, i de tilfælde hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må

bede ATP’s ankenævn om at

hjemvise klagen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bl.a. på grund af oplysninger, som klager ind-

sender til ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke hidtil har

været bekendt med.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse i henhold til §

66 k, stk. 3, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for an-

kenævnet. Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil

være overholdt, såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4

uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives

til rekursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til den-

ne myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der foreslås endvidere i regi af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervs-

rettet voksen- og efteruddannelse og på baggrund af omlægningen af administrationen fra Under-

visningsministeriet og arbejdsløshedskasserne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at behandlingen

af klager over afgørelser efter § 5-10 og 16 fremadrettet skal kunne indbringes for det i henhold til lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte nævn.

Det foreslås i den forbindelse, at klage indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter forsla-

get vurderer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis

medhold, og hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke giver klager fuldt ud medhold, skal Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det

ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse efter loven in-

den for en frist på 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt, kan indbringes for udvalget. Forslaget om

obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt

klagen indbringes for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der har truffet afgørelsen, inden 4 uger fra

den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til re-

kursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne

myndighed inden fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at skabe en ud fra et teknisk administrativt

synspunkt mere smidig proces i forbindelse med omlægningen af VEU-administrationen til Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag.

Det henvises til lovforslaget § 4, nr. 38, og bemærkningerne hertil.

2.9. Mulighed for oprettelse af særskilte moduler

2.9.1. Gældende ret

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan professionshøjskoler, erhvervsakademier,

kunstneriske uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelsesinstitutioner udbyde efter- og videreud-

dannelse efter reglerne om åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-

nelse) m.v. (herefter lov om åben uddannelse).

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om åben uddannelse, at åben uddannelse er erhvervsrettede deltidsud-

dannelser, heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag, fagspecifikke kurser, korte kurser og sær-

ligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Udbud af uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse skal som udgangspunkt tilrettelægges på

deltid med henblik på, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. § 2, stk. 3 og 4, i

lov om åben uddannelse.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse nærmere

regler om de enkelte deltidsuddannelser, de fagspecifikke kurser og de korte kurser.

For så vidt angår deltidsuddannelserne fremgår reglerne om akademi- og diplomuddannelser af be-

kendtgørelse om diplomuddannelser og bekendtgørelse om akademiuddannelser, jf. henholdsvis be-

kendtgørelse nr. 1008 og nr. 1009 af 29. juni 2016. Udbud af diplom- og akademiuddannelser skal des-

uden følge reglerne i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, som bl.a. fastsætter regler om uddannelsernes indhold, ad-

gang til uddannelserne og uddannelsesinstitutionernes mulighed for at foretage en individuel kompe-

tencevurdering af ansøgeres realkompetencer i forhold til en diplom- eller akademiuddannelse.

Akademi- og diplomuddannelser opbygges af moduler på enten 5 eller 10 ECTS-point, som alle afslut-

tes med en prøve med individuel bedømmelse. Der henvises til § 6, stk. 2, 1. pkt., og § 15, stk. 2, 1. pkt.,

i henholdsvis bekendtgørelse om akademiuddannelser og bekendtgørelse om diplomuddannelser. De

enkelte moduler, der indgår i en akademi- eller diplomuddannelse, skal fremgå af uddannelsens studie-

ordning med bl.a. en beskrivelse af modulets læringsmål, indhold, omfang samt beskrivelse og fastsæt-

telse af hvert moduls prøveform. Der henvises til § 16, stk. 2, i henholdsvis bekendtgørelse om akade-

miuddannelser og bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Hvis der opstår et kompetencebehov, som efter en faglig vurdering kan rummes inden for en eksiste-

rende uddannelse, kan en uddannelsesinstitution udvikle et nyt modul under den pågældende uddannel-

se. Der er ingen maksimumgrænser for antallet af moduler under de enkelte uddannelser dog forudsat,

at kravet om faglig sammenhæng mellem det enkelte modul og uddannelsen er opfyldt.

Institutionerne indberetter nye moduler til Uddannelses- og Forskningsministeriet med henblik på regi-

strering og vurdering af, om disse medfører væsentlige ændringer af uddannelsens formål eller er-

hvervssigte, jf. § 7, stk. 2, i henholdsvis bekendtgørelse om akademiuddannelser og bekendtgørelse om

diplomuddannelser.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Indberetningen foretages i fællesskab af kredsen af relevante udbydere, hvilket i praksis sker ved de fag-

lige fællesudvalg, som udbyderne har nedsat med institutionsrepræsentanter inden for hvert fagområde

–

det tekniske, det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det merkantile m.v.

For så vidt angår udbud af enkeltfag fremgår det af § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse, at et enkeltfag

er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig

bedømmelse i øvrigt.

Udbud af fagspecifikke kurser er reguleret i § 2, stk. 5, i lov om åben uddannelse. Heraf fremgår, at fag-

specifikke kurser er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesin-

stitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser,

som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på

elementer, som indgår i disse uddannelser.

Endelig fremgår det af § 2, stk. 6, i lov om åben uddannelse, at korte kurser er koncentrerede undervis-

ningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter

lokalt behov inden for rammer fastlagt af undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsmi-

nisteren.

Varigheden af de fagspecifikke kurser og de korte kurser fastsættes i antal undervisningstimer og afslut-

tes ikke med en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

Det fremgår af § 3 i lov om åben uddannelse, hvilke uddannelser uddannelsesinstitutionerne kan udby-

de som åben uddannelse.

Uddannelsesinstitutionen kan efter den gældende bestemmelse i § 20 i lov om videregående uddannel-

ser (videreuddannelsessystemet) for voksne bl.a. godkende, at anerkendte kompetencer, efter en indivi-

duel kompetencevurdering i medfør af lovens § 15 a, kan erstatte dele af et reguleret forløb.

Det fremgår af den gældende § 15 a i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for

voksne, at individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes

samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en akademiuddannelse eller

en diplomuddannelse. Anerkendelse af kompetencer sker på baggrund af afklaring, dokumentation og

vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold til adgangskrav til uddannelsen eller målbe-

skrivelserne i uddannelsesreglerne.

Endvidere fremgår det bl.a. af § 15 a, at anerkendelse af realkompetencer gives af den institution, der

har gennemført kompetencevurderingen efter ansøgerens anmodning. Anerkendelse gives i form af be-

vis for adgang til en uddannelse eller til dele af en uddannelse, bevis for dele af en uddannelse, eller be-

vis for fuldført uddannelse.

Uddannelsesaktiviteter udbudt efter reglerne om åben uddannelse finansieres som udgangspunkt med

delvist tilskud, jf. § 6 i lov om åben uddannelse og delvis deltagerbetaling, jf. lovens § 8.

Uddannelsesinstitutionerne kan dog efter § 4 i lov om åben uddannelse udbyde åben uddannelse som

indtægtsdækket virksomhed uden tilskud til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan til-

rettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det følger endvidere af § 6, stk. 6, i lov om åben uddannelse, at det i de årlige finanslove kan bestem-

mes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden tilskud efter

denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed.

Universiteternes mulighed for at udbyde deltidsuddannelse fremgår af § 5 i universitetsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015.

2.9.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med

denne del af lovforslaget udmøntes initiativ nr. 14 i ”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)”

oktober 2017, hvoraf det fremgår, at der ”… skal gi-

ves mulighed for at oprette særskilte moduler på ned til 5 ECTS-point uden for eksisterende deltidsud-

dannelser på videregående VEU med henblik på at forbedre reaktionsevnen i forhold til nye kompeten-

cebehov på arbejdsmarkedet.”

Som baggrund herfor er det anført i aftalen, at der er behov for en hurtigere reaktionsevne i forhold til

at udvikle kurser i det videregående voksen- og efteruddannelsessystem, som modsvarer arbejdsmarke-

dets behov. Det er ligeledes anført, at processen for udvikling af uddannelser i dag opfattes som lang-

sommelig, hvilket kan være en barriere for brugen af videregående efter- og videreuddannelse.

Med henblik på at imødekomme behovet for en hurtigere respons på arbejdsmarkedets behov for ud-

vikling af nye efter- og videreuddannelsestilbud på videregående niveau, foreslås det med dette lov-

forslag at udvide de allerede eksisterende uddannelsesudbud med moduler

–

såkaldte særskilte moduler

–

der ikke indgår i en eksisterende videregående deltidsuddannelse.

Ordningen forudsætter derfor, at der foreligger en beskrivelse af de kompetencer, som de ønskede mo-

duler skal give kursisterne med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Der kan i denne

beskrivelse bl.a. indgå udtalelser fra arbejdsmarkedets parter, virksomheder, kommuner m.v. samt even-

tuelt statistisk dokumentation.

Det er hensigten, at de videregående uddannelsesinstitutioner vil skulle søge uddannelses- og forsk-

ningsministeren om godkendelse af særskilte moduler. Der vil kunne fastsættes nærmere regler om in-

stitutionernes ansøgninger, herunder om krav til beskrivelsen af arbejdsmarkedsbehovet.

Efter de gældende regler skal oprettelse af nye moduler under eksisterende akademi- og diplomuddan-

nelser indstilles til Uddannelses- og Forskningsministeriet i fællesskab af kredsen af relevante udbydere,

hvilket i praksis sker ved de faglige fællesudvalg, som udbydere har nedsat med institutionsrepræsentan-

ter inden for hvert fagområde

–

det tekniske, det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det merkantile m.v.

For at understøtte et sammenhængende og koordineret udbud samt kvaliteten og relevansen af de sær-

skilte moduler er det hensigten, at ansøgning om godkendelse af særskilte moduler uden for en eksiste-

rende deltidsuddannelse

–

i overensstemmelse med den nuværende praksis

–

vil skulle ske efter fælles

indstilling fra de relevante institutioner. Ansøgningen forventes endvidere at skulle indeholde en tilslut-

ning til modulets oprettelse fra uddannelsesudvalg eller lignende organer med aftagerrepræsentation.

Den foreslåede ordning skal muliggøre, at der kan søges om oprettelse af særskilte moduler på mindst 5

ECTS-point på videregående niveau, som ved oprettelsen ikke vil blive en del af en eksisterende ud-

dannelse. Der skal være tilknyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse til de særskilte mo-

duler. Det er dermed hensigten, at modulerne vil skulle følge strukturen for eksisterende deltidsuddan-

nelser, hvilket for akademi- og diplomuddannelser bl.a. vil sige, at de enkelte moduler skal være på en-

ten 5 eller 10 ECTS-point.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

De særskilte moduler vil med forslaget

–

i modsætning til de øvrige deltidsuddannelser

–

ikke være re-

guleret af uddannelsesbekendtgørelser. Institutionerne vil derfor skulle udarbejde kursusbeskrivelser og

læringsmål for modulerne.

Det forventes endvidere, at de særskilte moduler i videst muligt omfang vil skulle følge de gældende

regler om deltidsuddannelser, herunder om adgang, prøver og eksaminer. Dette findes hensigtsmæssigt,

således at modulerne eventuelt på et senere tidspunkt vil kunne erstatte dele af et reguleret efter- og vi-

dereuddannelsesforløb.

Det er hensigten, at uddannelsesinstitutionerne som led i en individuel kompetencevurdering efter de

gældende regler i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne vil kunne

godkende, at særskilte moduler kan erstatte dele af et reguleret forløb, jf. lovens § 20.

For så vidt angår universiteterne, er det hensigten, at universiteterne med ministerens godkendelse skal

have mulighed for at udbyde særskilte moduler i medfør af universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2, om an-

den efter- og videreuddannelse. Det er derfor hensigten, at der med hjemmel i universitetslovens § 8,

stk. 1, vil blive fastsat regler i deltidsbekendtgørelsen om universiteternes udbud af særskilte moduler.

Det er hensigten, at der skal ydes tilskud til de særskilte moduler. Det vil sige, at de særskilte moduler

efter reglerne i lov om åben uddannelse eller i universitetsloven skal udbydes med delvist tilskud og

delvis deltagerbetaling.

2.10. SVU til særskilte moduler

2.10.1. Gældende ret

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) kan gives til uddannelse på videregående niveau udbudt som

åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og deltidsuddan-

nelse udbudt i medfør af universitetslovens § 5. Det følger af lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan gives

SVU til.

Det fremgår således af lovens § 8, stk. 1, at der kan gives SVU til videregående uddannelse, der udbydes

som åben uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse, samt til supplerende ud-

dannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på uddannelser, hvor der er fastsat ad-

gangskrav, og som er udbudt efter § 2, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-

nelse) m.v.

For så vidt angår deltidsuddannelse udbudt i medfør af universitetslovens § 5, følger det af § 8, stk. 2, i

lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at der kan gives SVU til masteruddannelse og anden efter- og

videreuddannelse, som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse, samt enkeltfag på deltid fra de

uddannelser, som universiteterne er godkendt til at udbyde på heltid.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere efter lovens § 8, stk. 3, fastsætte regler om, at der

kan gives SVU til en kombination af uddannelser udbudt i medfør af § 8, stk. 1 og 2.

Det er en betingelse for at få SVU til videregående uddannelse, at der er tale om uddannelse tilrettelagt

på heltid, jf. § 9, stk. 1, i lov om staten voksenuddannelsesstøtte. Kravet om heltidsuddannelse kan op-

fyldes ved, at den enkelte uddannelse er tilrettelagt på heltid eller ved at kombinere flere uddannelser el-

ler enkeltfag/moduler. Der gives ikke SVU til uddannelse, der i alt berettiger til mindre end ugesatsen

for heltidsuddannelse, jf. lovens § 13, stk. 6.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det er endvidere en betingelse for at få SVU til videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende

ikke har gennemført en videregående uddannelse, jf. § 3 a i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget etableres der mulighed for, at der fremover kan gives SVU til særskilte moduler på vide-

regående niveau, som udbydes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v. og universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Formålet med de særskilte moduler er at understøtte, at der kan etableres faglige uddannelsestilbud på

områder, hvor der opstår et kompetencebehov, og hvor der ikke findes en allerede godkendt deltidsud-

dannelse, som dækker dette behov.

De særskilte moduler vil således ikke være en del af en eksisterende uddannelse og dermed ikke omfat-

tet af en uddannelsesbekendtgørelse. Det er dog forudsat, at de særskilte moduler vil følge strukturen

for de eksisterende deltidsuddannelser, hvilket indebærer, at de tilrettelægges med en normering angivet

i ECTS-point og afsluttes med en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

SVU til videregående uddannelse gives til uddannelse tilrettelagt på heltid, jf. lovens § 9, stk. 1. Det er

hensigten, at der skal kunne gives SVU til en kombination af særskilte moduler og anden uddannelse,

der giver ret til SVU. Det vil sige, at de særskilte moduler vil kunne indgå i beregningen af, hvorvidt det

samlede uddannelsesforløb er tilrettelagt på heltid.

Det er en betingelse for at få SVU til videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende opfylder be-

tingelserne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, herunder også betingelser om, at det samlede ud-

dannelsesforløb mindst skal give ret til ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. lovens § 13, stk. 6, og at den

uddannelsessøgende ikke har gennemført en videregående uddannelse, jf. lovens § 3 a.

2.11. Vederlagsfri hjælp i forbindelse med tilmelding til arbejdsmarkedsuddannelser

2.11.1. Gældende ret

De gældende budgetretlige bindinger på de tilskudsmodtagende institutioners administration af statstil-

skud fører for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget på fælles kompetencebeskrivelser til, at

institutionerne skal tage sig betalt fra virksomhederne efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed,

hvis institutionerne præsterer en ydelse, der rækker ud over den fornødne vejledning og bistand i for-

bindelse med tilmeldingen, fx hvis de med fuldmagt fra virksomheden overtager opgaven med tilmel-

ding.

Under det såkaldte ”friinstitutionsforsøg” på området har et af temaerne været angivet som ” Friere

rammer for hjælp til tilmelding. Her kan der tænkes forsøg, hvor der afprøves nye former for vejledning

og hjælp til virksomheder ved tilmelding til AMU og ansøgning om VEU-godtgørelse uden forpligtigel-

se til at opkræve IDV-betaling.”

På denne baggrund har en række institutioner i medfør af bestemmel-

ser på Finansloven for 2017 og Finansloven for 2018, i begge tilfælde konto 20.38.02., som et forsøg

haft tilladelse til at yde virksomhederne en udvidet bistand, fx til netop med fuldmagt fra virksomheden

at overtage opgaven med tilmelding (og ansøgning om VEU-godtgørelse) uden at tage betaling for

denne ydelse efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Efter det for Undervisningsministeriet oplyste har forsøget med friere rammer for hjælp til tilmelding

været en succes, således at det antages at have fremmet brugen af de tilbud, som findes i arbejdsmar-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

kedsuddannelserne, og der er udbredt interesse både i erhvervslivet og blandt uddannelsesinstitutioner-

ne for en permanentgørelse af ordningen.

2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at bestemme i et nyt stk. 4 i § 2 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse)

m.v., at en uddannelsesinstitution, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, ikke er forpligtet til at op-

kræve vederlag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding og ansøgning om godtgø-

relse m.v. Som det fremgår, vil det være fakultativt for institutionerne at benytte denne mulighed. Den

omfatter bredt enhver bistand til tilmeldingen og til de ansøgninger om såvel relevante offentlige mid-

ler, dvs. godtgørelse, tilskud til befordring og tilskud til kost og logi, som overenskomstregulerede

fondsmidler, der er naturligt knyttet til tilmeldingen til arbejdsmarkedsuddannelse, og den omfatter

herunder de situationer, hvor institutionerne med fuldmagt fra virksomheden overtager selve opgaven

med at foretage tilmelding og ansøgning.

2.12. De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

–

koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen- og efterud-

dannelsesindsatsen

2.12.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 29 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

mv. indeholder en beskrivelse af, hvilke opgaver de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager.

Det fremgår således, at RAR:

1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommu-

ner.

2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen.

3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører,

herunder VEU-centre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.

4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og

områder med høj ledighed.

5) Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, at der

i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen er behov for, at der i højere grad sker en koordinering af

virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer og jobcentrenes og a-kassernes uddannelsesindsatser

for de ledige. Det gælder særligt i forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsudfordringer.

Der er således aftalt at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktører inden for voksen-, efter-

og videreuddannelsessystemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet, således at

det aktuelle behov for voksen- og efteruddannelse imødekommes, herunder også med henblik på at

dække mere specialiserede små og mellemstore virksomheders uddannelsesbehov. Det drejer sig bl.a.

om at styrke samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder, regionale vækstfora og VEU-udbydere (al-

mene, erhvervsrettede og videregående) i forbindelse med rekrutterings- og flaskehalsudfordringer.

Det fremgår videre af Trepartsaftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter derfor er enige om, at

der til dette formål afsættes 25 mio. kr. årligt i aftaleperioden 2018-2021. Det fremgår endvidere af afta-

len, at regeringen og arbejdsmarkeders parter i fællesskab udarbejder den konkrete RAR-model for ko-

ordination og aktørsamarbejde.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

På baggrund af Trepartsaftalen har Regeringen og arbejdsmarkedets parter (LO, FTF, AC, DA, KL,

Danske Regioner, Lederne og FA) indgået aftale om den konkrete RAR-model for koordination og ak-

tørsamarbejde. Aftalen indebærer bl.a., at RAR fremover:

- Fastlægger strategierne for en koordinerende indsats.

- Udpeger regionale brancher og indsatsområder for styrket samarbejde og koordination mellem de re-

levante aktører inden for VEU-systemet og beskæftigelsesområdet.

- Formidler og sikrer overblik over eksisterende analyser.

- Igangsætter analyser, der skal fungere som kvalificering af deres arbejde.

- Koordinerer tværkommunale kursuskøb bl.a. i forbindelse med politiske tiltag, så VEU-udbyderne i

højere grad kan oprette og gennemføre hold også for små målgrupper, som har særlige uddannelsesbe-

hov.

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har fortsat ansvaret for VEU-

udbuddet, og der ændres ikke i instruktionsbeføjelserne over for uddannelsesinstitutioner og jobcentre.

På baggrund af aftalen om den konkrete RAR-model for koordination og aktørsamarbejdet foreslås det,

at der i den gældende lovs § 29 indsættes et nyt nr. 4 således, at det som den del af RAR´s opgaver

fremgår, at RAR udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og fastlægger

strategier for koordination og samarbejde mellem aktører på voksen-, efter- og videreuddannelsesom-

rådet, erhvervsfremmeområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på at skabe et bedre match mel-

lem virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsat-

sen.

Der henvises til lovforslagets § 9 samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De dele af trepartsaftalen, der på Undervisningsministeriets område udmøntes med dette lovforslag,

forventes at indebære samlede merudgifter for det offentlige på ca. 51 mio. kr. i 2018, 56 mio. kr. i

2019, 55 mio. kr. i 2020 og 49 mio. kr. i 2021. Nedlæggelsen af VEU-centrene giver en besparelse på fi-

nansloven på 20 mio. kr. i 2018 og 48 mio. kr. årligt i 2019-2021.

De samlede merudgifter dækker udgifter til intensiveret tilsyn grundet øget fleksibilitet, samt system-

tilpasning og administration af den nye udbudsstyring for i alt 1,3 mio. kr. i 2018, og ca. 3 mio. kr. årligt

i 2019-2021.

Der afsættes 27,7 mio. kr. i 2018, 18,3 mio. kr. i 2019, 16,4 mio. kr. i 2020 og 10,6 mio. kr. i2021 til

udvikling og opdatering af test, herunder bevisdatabasen.

Til initiativet vedr. én indgang til voksenvejledning afsættes der på finansloven 8,2 mio. kr. i 2018,

12,6 mio. kr. i 2019, samt 14,4 mio. kr. årligt i 2020-2021.

Fsva. initiativet vedr. FVU-digital og FVU-engelsk samt styrkelse af fællesscreeninger afsættes der

henholdsvis 1,8 mio. kr. i 2018, 16,6 mio. kr. i 2019, 16,6 mio. kr. i 2020 og 16,0 mio. kr. i 2021 til ud-

vikling og drift af de nye fag samt øget aktivitet på forberedende voksenuddannelse, herunder øgede

udgifter til SVU som følge af den øgede aktivitet.

Der er afslutningsvist afsat 12 mio. kr. på finansloven for 2018 til etablering et samlet system for ad-

ministration af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Herefter vil der blive ydet 5

mio. kr. årligt i statsligt driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration. Driftstil-

skuddet er uafhængigt af det konkrete administrative ressourceforbrug. Der forventes administrative

besparelser for staten på ca. 2,6 mio. kr. årligt efter udfasning af det eksisterende statslige it-system, der

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

alene har understøttet administration af VEU-godtgørelse

arbejdsløshedsforsikrede.

befordring

for de

ikke-

De samlede økonomiske konsekvenser for staten af lovforslaget er indarbejdet på finansloven for

2018.

Der er afsat midler til it-projekter for mere end 10 mio. kr., jf. ovenfor. Undervisningsministeriet har

planlagt udmøntningen af de bagvedliggende initiativer ved at etablere en række mindre projekter, der

hver især dels får en markant lavere risikoprofil, dels afsluttes med afgrænsede leverancer.

Lovgivningen vurderes at være digitaliseringsparat, idet trepartsaftalens initiativer tidligt er blevet

analyseret og afklaret, så den kan omsættes til overskuelige it- og dataopgaver. Der er således taget stil-

ling til de væsentligste forhold, der er arbejdet med at sikre klare og enkle regler, det tilstræbes at bruge

ensartede begreber og der er etableret en projektorganisering til it- og dataprojekternes gennemførelse,

som skal sikre rettidige, løbende beslutninger og håndtering af risici.

Med lovforslagets § 5, nr. 1-7 og 9-10 og § 8 vil de videregående uddannelsesinstitutioner under Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet få mulighed for at udbyde særskilte moduler med delvis tilskud og

delvis deltagerbetaling. Forslaget indebærer desuden, at de særskilte moduler skal kunne give ret til

SVU. Den foreslåede ændring forventes at medføre øgede taxameterudgifter på 1 mio. kr. i 2018, 2,1

mio. kr. i 2019 og 3,1 mio. kr. årligt i 2020 og 2021og øgede udgifter til SVU på 0,2 mio. kr. i 2018, 0,3

mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. årligt i 2020 og 2021. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 6.

Lovforslagets § 7, nr. 4, indebærer en forenkling af administrationen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag og ATP’s ankenævn, idet klage efter forslaget vil skulle sendes direkte til Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, som har truffet den oprindelige afgørelse. Det forventes, at forslaget vil indebære, at

flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos den klagebe-

handlende myndighed. Offentlige arbejdsgivere vil desuden blive påvirket på samme måde som private

arbejdsgivere af det foreslåede § 7, nr. 4.

Endelig indebærer forslaget merudgifter på 25 mio. kr. årligt til koordination og aktørsamarbejde. Op-

gaven varetages af de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) under Beskæftigelsesministeriet..

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i fællesskab udarbejdet en konkret model for den styrkede

koordination og aktørsamarbejde, jf. lovforslagets § 9. Midlerne skal anvendes til at styrke samarbejdet

og koordinationen mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet og er-

hvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet i regi af de Regionale Arbejdsmarkedsråd

(RAR) med henblik på at skabe bedre match på arbejdsmarkedet mellem virksomhedernes behov for

arbejdskraft og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen.

I nedenstående tabel fremgår en oversigt over, hvordan midlerne på 25 mio. kr. forventes anvendt i lø-

bet af de fire år.

2018

Analyser mm.

Heraf til metodisk værktøj

Heraf til RAR-analyser

Heraf til evaluering mv.

Løn

Øvrig drift (overhead)

5,1

2,1

2,0

1,0

15,4

4,5

2019

4,3

2,3

2,0

16,0

4,7

2020

2,8

0,8

2,0

17,1

5,1

2021

4,8

0,8

2,0

15,5

4,7

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

I alt

25,0

Analyser med mere dækker over udvikling, drift og vedligehold af metodisk velfunderet værktøj til at

identificere kompetencebehov hos virksomheder samt dækning af løbende analyser og andre aktiviteter

målrettet arbejdsmarkedets behov.

De afsatte lønmidler svarer til, at der kan ansættes cirka 31 årsværk.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det bliver nemmere for virksomhederne at få et uddannelsestilbud til deres medarbejdere, der er til-

passet virksomhedens og deres medarbejderes behov om indhold og afholdelsesform. Hertil kommer,

at det vil blive lettere for virksomhederne at vurdere, om en medarbejder har erhvervet sig en specifik

kompetence, som virksomheden har brug for.

Det forventes, at den forenklede ansøgningsproces for VEU-godtgørelse giver administrative bespa-

relser for arbejdsgiverne på mere end 20 mio. kr. årligt. Det er vanskeligt at skønne over besparelserne i

a-kasserne, men det er forventningen, at man ved at flytte administrationen til Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag vil optimere denne, så udgifterne hertil holdes på et lavt niveau.

Der vil som nævnt i afsnit 3 blive ydet 5 mio. kr. årligt i statsligt driftstilskud til Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags administration af ordningen. Driftstilskuddet er uafhængigt af det konkrete admini-

strative ressourceforbrug. Det tilstræbes, at administrationsomkostningerne holder sig på dette niveau.

Såfremt bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i fremtiden måtte ønske nogle justeringer i

form af kvalitetsforbedringer el.lign. i administrationsmodellen, kan det medføre, at de årlige udgifter

ikke kan afholdes inden for det statslige driftstilskud. Undervisningsministeriet vurderer på denne bag-

grund det mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe hjemmel til, at VEU-bidraget også anvendes til admini-

stration af VEU-godtgørelse, så lovgivningen ikke er en barriere for, at arbejdsmarkedets parter foreta-

ger justeringer, der understøtter administrationen af VEU-godtgørelsen og dermed anvendelsen af

AMU-systemet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4.

Lovforslagets § 7, nr. 4, indebærer en forenkling for arbejdsgiverne, idet klage efter forslaget vil skul-

le sendes direkte til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som har truffet den oprindelige afgørelse. Det

forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre res-

sourceforbrug til følge hos arbejdsgiverne samlet set.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil skabe mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser og forventes derfor at gøre det

nemmere for borgerne og disses arbejdsgivere at få et uddannelsestilbud, der er tilpasset de behov i

forhold til indhold og afholdelsesform, som vedkommende borger og dennes arbejdsgiver har. Endvi-

dere vil indførelsen af obligatoriske test og prøver gøre det lettere for borgeren at bevise, at denne har

opnået bestemte kompetencer.

Kursisterne vil endvidere opleve, at ansøgningsprocessen for at få VEU-godtgørelse bliver lettere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Et udkast til lovforslag har i perioden den xx. xx 2018 til den xx. xx 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[---]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekven-

(hvis ja, angiv omfang)

ser/merudgifter (hvis ja, angiv om-

fang)

Økonomiske konsekven-

Nedlæggelsen af VEU-centrene samt ud- De samlede økonomiske merudgif-

ser for stat, kommuner

fasning af it-system giver en besparelse på ter for staten som budgetteret på

og regioner

finansloven på 21,3 mio. kr. i 2018, og

finansloven er 77,2 mio. kr. i 2018,

50,6mio. kr. årligt i 2019, 2020 og 2021. 83,4 mio. kr. i 2019, 83,5 mio. kr. i

Besparelsen anvendes til at finansiere de 2020 og 77,5 mio. kr. i 2021.

øvrige trepartsinitiativer.

Administrative konse-

Forenklet klageproces.

Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske konsekven-

Ca. 20 mio. kr. årligt i 2018-2021 fsva.

Ingen

ser for erhvervslivet

den forenklede administration af VEU-

godtgørelsen.

Administrative konse-

Nemmere for arbejdsgiverne af få det uddan- Ingen

kvenser for erhvervslivet

nelsestilbud, som de har behov for, at deres

medarbejdere får.

Administrative konse-

Nemmere for borgerne at få det uddannelses- Ingen

kvenser for borgerne

tilbud, der er behov for.

Miljømæssige konse-

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtelser (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er der ikke inden for arbejdsmarkedsuddannelserne et generelt krav om udvikling

af obligatoriske prøver til brug i forbindelse med uddannelsen. Egentlige prøver findes dog i tilknytning

til certifikatuddannelser og er i erhvervsuddannelsessammenhæng udviklet til visse enkeltfag. Herud-

over indeholder gældende ret bestemmelser om udstedelse af forskellige beviser, som er baseret på en

bedømmelse af deltagerens opnåede kompetencer i forhold til det/de centralt fastsatte mål med uddan-

nelsen. I en forsøgsperiode har godkendte AMU-udbydere kunnet søge om tilladelse til at afkorte en

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

arbejdsmarkedsuddannelse for en gruppe mod at afholde test til sikring af, at deltagerne havde nået ud-

dannelsens mål. Denne mulighed forventes permanentgjort.

Efter § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. har efteruddannelsesudvalgene bl.a. til

opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Det foreslås, at der i

§ 6, stk. 1,

indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter efteruddannelsesudvalgene vil have

til opgave i samarbejde med relevante myndigheder og uddannelsesinstitutioner at udvikle prøver m.v.,

herunder prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Der foreslås i samme bestemmelse indsat et nyt

3. pkt.,

hvorefter

efteruddannelsesudvalgene kan indstille til undervisningsministerens godkendelse, at arbejdsmarkeds-

uddannelse (arbejdsmarkedsuddannelser, delmål af disse og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebe-

skrivelse) i særlige tilfælde fritages for prøve, og hvorefter prøver med myndighedskrav, som andetsteds

i loven tænkes der hér på både myndighedscertifikatuddannelser og branchecertifikatuddannelser, heller

ikke vil være omfattet af prøveudviklingen efter denne lov, hvis der er udviklet eller bliver udviklet prø-

ver med anden hjemmel, såvel som hvis spørgsmålet om prøver er reguleret af den pågældende myn-

dighed, organisation eller lignende. Ifølge et nyt stk. 4 kan undervisningsministeren fastsætte regler om

efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelser samt om prøver og disses udvik-

ling.

At bemyndigelserne i det foreslåede nye 4. pkt. i lovens § 6, stk. 1, er det alene bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelser, der

på nuværende tidspunkt påtænkes udnyttet med virkning efter den 31. december 2021, idet det følger af

trepartsaftalen, at dennes afsnit om prøveudvikling ikke kan finde anvendelse efter denne dato, med-

mindre andet aftales.

Baggrunden for det foreslåede er det aftalte i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, ef-

ter- og videreuddannelse (2018-2021) om, at obligatoriske test og prøver skal bidrage til, at læringsud-

byttet for kursisterne styrkes, og øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset.

Det langsigtede mål med det foreslåede er på denne baggrund, at flere på arbejdsmarkedet kan do-

kumentere deres kompetencer og dermed øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejdsmarke-

det. Anvendelse af obligatoriske prøver vurderes at kunne bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne

styrkes. Samtidig kan det være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de

beviser, der udstedes.

Udviklingen af prøver skal efter det foreslåede ske i samarbejde med relevante myndigheder og ud-

dannelsesinstitutioner.

Ifølge lovforslaget får parterne blandt andet til opgave at være garanter for, at afprøvningen anerken-

des på arbejdsmarkedet inden for de jobområder og jobfunktioner, som uddannelsen retter sig imod.

Det betyder i praksis, at parternes rolle, blandt andet i efteruddannelsesudvalgene, hvor ansvaret for

udvikling og kvalitetssikring af prøver foreslås placeret, skal medvirke til at sikre, at prøverne lever op til

det, der kræves for at få dem og derigennem uddannelserne anerkendt på arbejdsmarkedet.

Med det foreslåede sidste punktum i den nye § 6, stk. 1, bemyndiges undervisningsministeren til at

fastsætte regler, foruden om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelser også

om prøver og disses udvikling, dvs. om udvalgenes pligt til at udvikle prøver, herunder om afgrænsnin-

gen i forhold til uddannelser med myndighedskrav, som er reguleret af den kompetente myndighed, or-

ganisation eller lignende, om prøvernes indhold og procedurer og om tidsfrister for deres udvikling

samt om, at det er en betingelse for udbud af arbejdsmarkedsuddannelse, at der findes prøver udviklet

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

efter bestemmelsen. Ministeren kan også fastsætte regler om, hvilket udvalg der fx skal kunne udvikle

delmål eller udarbejde prøver vedrørende en bestemt uddannelse eller eventuelt i reglerne forbeholde

sig ret til at træffe konkrete afgørelser herom. Hjemmelen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte

regler om udvalgets fastlæggelse af prøveformen og om kravene til udvalgets regulering - formentlig i

det mindste overordnet - af prøvernes indhold.

Med det foreslåede sidste punktum får undervisningsministeren endvidere mulighed for at fastsætte

regler, der kan danne grundlag for, at efteruddannelsesudvalgenes arbejde med især arbejdsmarkedsud-

dannelsers og enkeltfags undtagelse fra udbudsforpligtelsen og annonceringsforpligtelsen, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 9, samt nedlæggelse eller sammenlægning i praksis udføres i overensstemmelse med tre-

partsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter og videreuddannelse.

I udviklingen af prøver til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag vil der skulle tages hensyn til ef-

terspørgslen og dermed aktiviteten på de enkelte uddannelser. Det er hensigten, at udvalgene som mi-

nimum skal udvikle prøver til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der ikke har haft en aktivitet på

under 0,5 årselev inden for det seneste år. Til delmål vil der skulle udvikles prøver uanset aktivitet, og til

nye mål og enkeltfag vil der ligeledes skulle udvikles prøver, da der ikke vil kunne konstateres en aktivi-

tet under den angivne grænse. Det er dog hensigten, at efteruddannelsesudvalgene får mulighed for at

indstille til Undervisningsministeriet, at uddannelser og/eller disses delmål samt enkeltfag fritages for

afprøvning i særlige tilfælde. Det er forventningen, at sådant ønske om fritagelse vil blive imødekom-

met, hvis meget tungtvejende grunde taler derfor, især hvis de relevante mål har en sådan karakter, at de

er uegnede til, at man benytter prøver til at konstatere, om de er nået, hvis forholdet mellem uddannel-

sens varighed og tidsforbruget ved en eventuel prøve gør det urimeligt at stille krav om en prøve, eller

hvis udviklingen af prøver må forventes at ville være uforholdsmæssigt byrdefuld, typisk i tilfælde, hvor

der er sikker forventning om en meget lav aktivitet. Der udvikles ikke i medfør af arbejdsmarkedslov-

givningen prøver til arbejdsmarkedsuddannelse med myndighedskrav, dvs. myndighedscertifikatuddan-

nelser og branchecertifikatuddannelser, hvis disse er reguleret af den pågældende kompetente myndig-

hed, organisation eller lignende, og eventuelt udviklede prøver vil ikke længere kunne afholdes, hvis en

uddannelse bliver underkastet en sådan regulering, medmindre prøverne herefter bliver hjemlet i den

nye regulering.

Regler om prøvernes afholdelse, herunder om deres placering i løbet af uddannelsen, og om klager,

herunder begrænsning af klageadgangen, vil kunne fastsættes i medfør af en ny hjemmel, der indsættes i

lovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Regler om forholdet mellem prøvens resultat og udste-

delse af bevis vil kunne fastsættes i medfør af den eksisterende hjemmel i lovens § 12, stk. 1, 2. pkt. Det

vil for uddannelser med myndighedskrav, hvor der er udviklet prøver, eller hvor spørgsmålet om prø-

ver er reguleret uafhængigt af arbejdsmarkedsuddannelseslovgivningen, herunder efter et regelsæt om

det pågældende erhverv eller den pågældende aktivitet, afhænge af, hvad de relevante regler om uddan-

nelsen uden for den generelle regulering af arbejdsmarkedsuddannelser m.v., giver hjemmel til, og om

hvordan der kan klages over udformning, indhold, bedømmelse etc., af prøverne.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 11-14, hvori der foreslås en række

supplerende bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse af obligatoriske prøver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1,

nr. 3, 6 og 11-14, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter § 6,

stk. 2, 1. pkt.,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal efteruddannelsesudvalgene

indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. lovens § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser,

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

jf. § lovens 10, og enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse.

Det fremgår supplerende herom i § 8 i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at ef-

teruddannelsesudvalget med godkendelse fra undervisningsministeren indfører oplysninger om bl.a.

målformulering, bevistekst, tilkobling til en fælles kompetencebeskrivelse og niveau i den danske kvali-

fikationsramme. Det fremgår endvidere, at efteruddannelsesudvalgene bl.a. skal markere, såfremt der er

tale om en uddannelse, hvortil der udstedes myndighedscertifikat eller branchecertifikat.

Det foreslås at ændre

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. således, ordet »ar-

bejdsmarkedsuddannelser« ændres til »arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og de dertil

hørende prøvekrav mv.«.

Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der lægges op til, at efteruddannelses-

udvalgene skal have til opgave at udvikle prøver mv. til brug i arbejdsmarkedsuddannelserne, disses

delmål og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-7, hvoraf det

bl.a. fremgår, at der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser med delmål, som kan udbydes selvstæn-

digt.

Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og § 1, nr. 6, og indebærer at ef-

teruddannelsesudvalgene i forbindelse med indberetningen af de fælles kompetencebeskrivelser med de

deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag tillige vil have pligt til at indberette de udviklede

prøver og delmål til det centrale informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det forventes, at § 8 i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil blive justeret således,

at efteruddannelsesudvalgets pligt til at indføre oplysninger om de ovenfor nævnte elementer, fx om at

det på uddannelsen udstedes myndighedscertifikat eller branchecertifikat, tillige vil omfatte en pligt til at

indføre oplysninger om prøvekrav og delmål i relation til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6 og 11, hvori der foreslås en

række supplerende bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse af obligatoriske prø-

ver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1,

nr. 2, 6 og 11, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

§ 9 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder bestemmelser om lokale uddannelsesud-

valg. Efter bestemmelsen nedsætter institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området

for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsud-

dannelse inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale uddannelsesudvalg efter drøftelse med

de relevante efteruddannelsesudvalg. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der

vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet

mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt re-

præsenteret, de skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalge-

ne efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen.

Udvalget er tilforordnet repræsentation for institutionens ledelse og institutionens lærere. En repræsen-

tant for jobcenteret kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand. Medlem-

merne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud hen-

vender sig til.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det forudsættes hermed, at institutionen inddrager de lokale uddannelsesudvalg i planlægningen og

prioriteringen af institutionens udbud, idet de lokale uddannelsesudvalg har til opgave at rådgive ud-

dannelsesinstitutionerne i spørgsmål, der vedrører de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen

er godkendt til at udbyde. Endvidere skal lokale uddannelsesudvalg virke for samarbejde mellem institu-

tionen og det lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg kan således give nyttig rådgivning vedrø-

rende uddannelsesinstitutionens udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 9, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder en bemyndigelse, hvorefter under-

visningsministeren for andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der ikke er omfattet af det

foreslåede nye stk. 1

–

hvilket vil sige institutioner, som ikke er godkendt efter lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse

–

kan fastsætte regler om lokale uddannelsesudvalg, herunder om nedsættel-

se, sammensætning og opgaver.

Det følger af § 32 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. , at private uddannelsesinsti-

tutioner, som er godkendt til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, ligeledes skal oprette et eller flere

lokale uddannelsesudvalg efter de samme bestemmelser. Pligten til at oprette lokale uddannelsesudvalg

indtræder i disse tilfælde et år efter udløbet af et kalenderår, for hvilket institutionen har indberettet en

aktivitet på 20 årselever eller mere. Det fremgår, at pligten bortfalder, når institutionen for to kalenderår

i træk har indberettet en aktivitet på mindre end 20 årselever. Der fremgår endvidere, at en institution

kan opretholde udvalg, der kunne være nedlagt som følge af pligtbortfaldet.

Det bemærkes, at § 9, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder en udtrykkelig be-

stemmelse om, at de lokale uddannelsesudvalg kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddan-

nelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.

For øvrige institutioner, der ikke er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se, fx professionshøjskoler, er der ikke pligt til at oprette lokale uddannelsesudvalg.

§§ 40 og 41 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, indeholder

tilsvarende bestemmelser om, at hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der til-

sammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, og som rådgiver skolen i spørgsmål, der

vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet

mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Bestemmelserne om medlemssammensætning og udpegelse

af lokale uddannelsesudvalg efter lov om erhvervsuddannelser er altovervejende identisk med den til-

svarende bestemmelse om lokale uddannelsesudvalg i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det

gælder dog ikke i forhold elevernes/deltagernes repræsentation. Som anført umiddelbart ovenfor er del-

tagerne ikke repræsenteret i de lokale uddannelsesudvalg efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

mens en repræsentant for skolens elever er tilforordnet udvalget efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås at erstatte

§ 9, stk. 1-6,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med en bestemmelse,

hvorefter institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan nedsætte

et eller flere lokale uddannelsesudvalg i det omfang en del af institutionens aktivitet ligger inden for om-

råder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddannelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Det anføres endvidere i den foreslåede bestemmelse, at § 40, stk. 2, 4, 5 og 5, samt § 41, stk. 1, i lov om

erhvervsuddannelser finder anvendelse. § 40, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser finder i forhold til til-

forordning af en repræsentant for skolens elever dog kun anvendelse, hvis der er erhvervsuddannelses-

elever inden for det pågældende område.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) om at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne inden

for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet, hvorunder der konkret lægges op til, at de lokale ud-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

dannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelser sammenlægges med de lokale uddannelsesudvalg for

erhvervsuddannelserne.

Det foreslåede indebærer, at lokale uddannelsesudvalgs arbejdsopgaver mv. inden for arbejdsmar-

kedsuddannelse, jf. herved § 9, stk. 1-5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., fremover som ho-

vedregel vil blive varetaget af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne, som nedsættes

efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslåede indebærer dog samtidig, som en undtagelse hertil, at institutioner omfattet af lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som er godkendt til udbud efter lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v. fortsat vil have mulighed for at nedsætte et eller flere selvstændige lokale uddannelses-

udvalg på områder eller institutioner, hvor en del af AMU-aktiviteten ligger på områder, hvor der ikke

er et lokalt uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelse. Det foreslås i denne henseende, at sådanne lo-

kale uddannelsesudvalg oprettes efter procedure i lov om erhvervsuddannelse.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 4, hvor der i lov om erhvervsuddannelser fore-

slås en række konsekvensændringer af bestemmelserne om de lokale uddannelsesudvalg, som tager høj-

de for det, at disse udvalg fremadrettet tillige vil skulle rådgive på områder, som institutioner for ar-

bejdsmarkedsuddannelse er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for.

Som anført i afsnit 2.4.1. er bestemmelserne om medlemssammensætningen i forhold til deltager-

nes/elevernes repræsentation ikke identisk efter lov om erhvervsuddannelser henholdsvis lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorefter deltagerne ikke indgår i de lokale uddannelsesudvalg. Bag-

grunden herfor har været, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser ofte kun er tilknyttet uddannelses-

institutionen i kortere tid ad gangen i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det foreslåede indebærer endelig, at bemyndigelsen i den nugældende § 9, stk. 7, bibeholdes som ny

stk. 2. Der henvises i den henseende til bemærkninger om gældende ret oven for samt i afsnit 2.4.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 2

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder i §§ 9 a

–

9 f bestemmelser om

VEU-centre og centerråd.

VEU-centre er udpeget af undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efterud-

dannelse og etableret på eksisterende uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse og godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. For hvert VEU-

center er der nedsat et centerråd, som omfatter dels medlemmer af bestyrelserne for de institutioner,

der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, dels medlemmer af bestyrelsen for lokale

voksenuddannelsescentres bestyrelser.

VEU-centrene har til formål at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende almene

og erhvervsrettede voksenuddannelse. VEU-centre skal således bl.a. tilbyde medarbejdere, virksomhe-

der og ledige rådgivning om, hvordan og hvor de kan få dækket deres uddannelsesbehov. VEU-centre

skal endvidere medvirke til at afdække uddannelsesbehovet i centrets geografiske dækningsområde,

samt eventuelt medvirke til at iværksætte analysearbejde i forhold til uddannelsesindsatsen. VEU-centre

skal derudover deltage i koordineringen af uddannelsesinstitutionernes virksomhedsopsøgende arbejde,

markedsføring og rådgivning af virksomheder og medarbejdere. VEU-centre kan også påtage sig andre

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

koordineringsopgaver i forhold til de institutioner, der medvirker i VEU-centret, i forhold til offentlige

myndigheder og/eller i forhold til aktører på det lokale og regionale arbejdsmarked.

De nævnte bestemmelser i kapitel 3 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder endvide-

re krav til bestyrelsen for en uddannelsesinstitution, som varetager VEU-center-funktionen, fx om at

den skal udarbejde en årlig handleplan og en årlig beretning til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

Bestyrelsen, som varetager VEU-center-funktionen, nedsætter endvidere et lokalt baseret centerråd,

som rådgiver bestyrelsen om VEU-centerets virke.

Det foreslås, at

kapitel 3 a

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er ifølge trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) et ønske om at styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktø-

rerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet, hvorunder der konkret lægges op til, at

VEU-centerkonstruktionen udfases i 2018.

Det foreslåede indebærer, at VEU-centrene vil være nedlagt med lovens ikrafttræden. Det bemærkes

hertil, at der efter det foreslåede vil være aktivitet i centrene i 2018.

Det foreslåede indebærer endvidere, at VEU-centrenes vejledningsopgaver fremover skal løses via

den nationale og institutionsuafhængige voksenvejledning.

Hertil kommer, at VEU-centrenes opsøgende indsats efter lovforslaget fremover tilsigtes varetaget

dels af de enkelte uddannelsesinstitutioner, dels som led en målrettet opsøgende indsats i tilknytning til

arbejdsmarkedets parters overenskomstaftalte uddannelsesinitiativer eller i øvrigt til en aftalt koncentre-

ret opsøgende indsats.

Med trepartsaftalen blev det også besluttet, at der skulle udvikles en såkaldt RAR-model for koordi-

nation og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen- og efteruddannelsesindsatsen med henblik på at

skabe et bedre match på arbejdsmarkedet, hvilket understøtter den koordineringsindsats i forhold til

uddannelsesindsatsen, som VEU-centrene hidtil har varetaget. De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR)

skal i forbindelse med udmøntningen af RAR-modellen fastlægge strategier for den koordinerede ind-

sats og udpege områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes fx på områder med særlige

behov for arbejdskraft eller i den virksomhedsopsøgende indsats.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udvikles arbejdsmarkedsuddan-

nelser af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer, og de kan ik-

ke have samme mål som enkeltfag. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. beskrives målene i forhold til jobom-

råder.

En fælles kompetencebeskrivelse beskriver således et jobområde og de tilhørende arbejdsmarkedsre-

levante kompetencer, der skønnes at være behov for, samt målgruppen for disse kompetencer og de ar-

bejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra erhvervsuddannelser, som kan føre til de ønskede kompe-

tencer. Eksempelvis vil en kompetencebeskrivelse for lagerområdet omfatte en kort beskrivelse af lage-

ret som et jobområde, hvor der i stigende grad indføres ny teknologi, som medarbejderne skal beher-

ske, og som betyder, at mange arbejdsopgaver flytter fra kontorerne ud på lageret. De relevante kompe-

tencer for lagerområdet vil f.eks. være: arbejde med gaffeltruck og gaffelstablere, containertransport, ar-

bejde i havne- eller lufthavnsterminaler, IT-baseret lagerstyring og stregkodeteknologi, anvendelse af

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

miljø- og sikkerhedsbestemmelser, lastning og surring af varer på lastbiler m.v. Målgruppen af medar-

bejdere på arbejdspladserne inden for jobområdet vil f.eks. være lager-, terminal- og logistikarbejdere,

der har opnået deres kompetencer gennem en kombination af virksomhedsoplæring og deltagelse på

kurser, som fx AMU, samt en mindre andel faglærte med uddannelse inden for transport eller engros-

handel.

En fælles kompetencebeskrivelse omfatter endvidere et antal arbejdsmarkedsuddannelser og eventu-

elt et antal enkeltfag fra en erhvervsuddannelse. For hver uddannelse angives den maksimale varighed

heraf. Skolerne har frihed med hensyn til sammensætning og tilrettelæggelse af det enkelte uddannelses-

forløb.

Når et enkeltfag tilføjes til en fælles kompetencebeskrivelse, overføres målbeskrivelsen uændret til

den fælles kompetencebeskrivelse, og enkeltfaget får samme status som en arbejdsmarkedsuddannelse.

Efter § 10, stk. 6, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fastsætter undervisningsministeren efter

udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indholdet af arbejdsmarkedsud-

dannelser.

Det foreslås at nyaffatte § 10, stk. 2, så det i 1. pkt., fortsat bestemmes, at det er efteruddannelsesud-

valgene, der udvikler arbejdsmarkedsuddannelse inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer. I

2. pkt. bestemmes, at arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlægges, forkortes eller opdeles i delmål.

Ifølge 3. pkt. skal arbejdsmarkedsuddannelser og disse eventuelle delmål beskrives i forhold til jobom-

råder, og ifølge 4. pkt., kan uddannelsernes mål og eventuelle delmål ikke kan være identiske med en-

keltfags mål.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) om generelt at styrke mulighederne for fleksibel kompetenceudvikling

inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder ønsket om, at det i højere grad bliver muligt at til-

passe arbejdsmarkedsuddannelser, så de er egnet til at blive afholdt i overensstemmelse med virksom-

hedernes og medarbejdernes behov og ud fra lokale ønsker i forhold til kursusindhold samt tid og sted

for afholdelse.

Det foreslåede tilsigter således sammen med en række af lovforslagets øvrige elementer, herunder

navnlig lovforslagets § 1, nr. 10, at imødekomme trepartsaftalens ønske om at skabe et moderniseret,

tidssvarende og løbende ajourført udbud af arbejdsmarkedsuddannelser med færre og bredere kurser.

Det foreslåede har ligeledes til formål at sikre en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelsesindsats, herunder at medvirke til, at ansatte inden for den private og den offentlige sek-

tors forskellige beskæftigelsesområder løbende og mere smidigt vil kunne få ajourført, forbedret og ud-

viklet deres kompetencer.

Det foreslåede indebærer, at arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlægges, forkortes samt opdeles

i delmål, der kan udbydes selvstændigt. Lovforslaget tilsigter således at skabe bedre og smidigere udbud,

der yderligere giver mulighed for at tilpasse indholdet i konkrete uddannelsesforløb fleksibelt i forhold

til virksomheders og deltageres behov. Det foreslåede indebærer endvidere, at arbejdsmarkedsuddan-

nelsesforløb fremadrettet vil kunne baseres på delmål, som kan gennemføres og afprøves selvstændigt.

Arbejdsmarkedsuddannelsesforløb vil ligeledes kunne bestå af kombinationer af delmål med andre ar-

bejdsmarkedsuddannelser eller med delmål fra øvrige uddannelser, herunder uddannelser på andre ni-

veauer, for eksempel almen og videregående voksen- og efteruddannelse.

For god ordens skyld tilføjes, at der ikke vil blive skabt hjemmel til at opdele enkeltfag fra erhvervs-

uddannelserne, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, i delmål. Hvis der antages at være

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

brug for en arbejdsmarkedsuddannelse, som adskiller sig fra et enkeltfag ved kun at omfatte en væsent-

ligt mindre del af dens mål, må efteruddannelsesudvalget vælge den fremgangsmåde at søge denne del

godkendt som en selvstændig arbejdsmarkedsuddannelse.

Det foreslåede indebærer som konsekvens af de nye opdelingsmuligheder endvidere mulighed for, at

delelementer af arbejdsmarkedsuddannelser, der er oprettet til udbud som delmål, kan kombineres med

indtægtsdækket virksomhed ud fra det samme regelsæt, som der gælder i dag, hvor det anvendes i kom-

bination af hele arbejdsmarkedsuddannelser med indtægtsdækket virksomhed. De kombinerede forløb

vil som i dag fortsat skulle beskrives, afholdes og afregnes med en klar afgrænsning mellem den stats-

støttede og den helt brugerbetalte del efter Budgetvejledningens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Mulighederne for sådanne kombinerede forløb udvides imidlertid betragteligt med den foreslåede mu-

lighed for at udbyde delmål selvstændigt.

Det er forventningen, at der i medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 10, stk. 6, lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v. efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse vil kunne fast-

sættes regler, som nærmere beskriver de indholdsmæssige rammer for efteruddannelsesudvalgenes

fremtidige udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser.

Det er hensigten, at uddannelser, som har været uden aktivitet over de seneste tre år, som udgangs-

punkt ikke længere skal være omfattet af udbudspligten og annonceringspligten, og at de efter yderligere

tre års inaktivitet som udgangspunkt nedlægges, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Det er endvidere hensigten,

at efteruddannelsesudvalgene årligt gentager denne procedure med undtagelse fra pligten til udbud og

annoncering for uddannelser uden aktivitet gennem de seneste tre år. Det er endelig hensigten, at efter-

uddannelsesudvalgene vil kunne beslutte, at kurser, som af udvalget anses for at have særlig samfunds-

mæssig betydning fortsat skal være omfattet af udbudspligten uanset eventuel manglende aktivitet. I

praksis vil proceduren blive forenklet, således at udvalgene på forhånd rubricerer alle arbejdsmarkeds-

uddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser som enten omfattet eller ikke omfat-

tet af disse hovedregler, jf. nedenfor om undtagelser. Derefter vil gennemgangen med henblik på arki-

vering (undtagelser fra udbuds- og annonceringspligten) og eventuel senere nedlæggelse ske automatisk

hvert år, uden at udvalgene behøver at forholde sig til dette.

Det vil være udvalgenes opgave over for Undervisningsministeriet at angive, hvorledes ministeriet i

medfør af den nye hjemmel i lovens § 6, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kan fastlægge blandt

andet nærmere kriterier for identifikation af sådanne fritagne arbejdsmarkedsuddannelser. Det forven-

tes, at disse kriterier vil blive fastlagt, så de omfatter certifikatuddannelser, herunder både myndigheds-

certifikatuddannelser og branchecertifikatuddannelser, andre arbejdsmarkedsuddannelser, der sætter

deltagerne i stand til at opfylde andre almindeligt gældende, autoritativt fastsatte krav til færdigheder,

når et bestemt arbejde skal udføres. Med den sidstnævnte kategori er det ønsket at dække de kategorier,

som i trepartsaftalen omtales som "myndighedskurser og kurser i kontraktuddannelser". Hensigten er at

dække uddannelser, der uden at være certifikatuddannelser sætter deltagerne i stand til at opfylde andre

almindeligt gældende autoritativt fastsatte krav til færdigheder, når et bestemt arbejde skal udføres, her-

under uddannelser, der er en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre en certifikatuddannelse.

I forhold til sidstnævnte vil det være en forudsætning, at det i målgruppebeskrivelsen for den pågælden-

de certifikatuddannelse tydeligt står nævnt, at det er en forudsætning for deltagelse i certifikatuddannel-

sen, at deltageren har gennemført det nævnte adgangskursus eller har lignende kvalifikationer. Ar-

bejdsmarkedsuddannelser, som giver merit til erhvervsuddannelse, og enkeltfag vil, hvis de bliver om-

fattet af den almindelige regel om bortfald af udbuds- og annonceringsforpligtelsen efter tre år uden ak-

tivitet, i lighed med kurser i det obligatoriske fælleskatalog, som efter praksis i dag er fritaget for annon-

cering, ikke blive nedlagt efter yderligere tre års inaktivitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Til nr. 6

Efter § 10, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. påser efteruddannelsesudvalgene, at der

ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses

gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan kun udvikle nye

arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktivi-

teter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regule-

ring af det pågældende uddannelsesområde.

Bestemmelsen indeholder for det første et princip om, at der ikke skal udvikles og godkendes nye ar-

bejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis. For

det andet fastslår bestemmelsen det klare udgangspunkt, at det ikke er hensigten, at staten gennem ud-

vikling af arbejdsmarkedsuddannelser skal overtage private uddannelsesaktiviteter, der gennemføres

uden statslige tilskud. Udvalgene kan dog udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor

private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske

og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Samme betingelser vil fremover også skulle være opfyldt, når et udvalg inden for en bestående arbejds-

markedsuddannelse udvikler et delmål til selvstændigt udbud.

Det foreslås at ændre

§ 10, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at det

herefter udtrykkeligt vil fremgå af bestemmelsen, at efteruddannelsesudvalgene i udviklingen af ar-

bejdsmarkedsuddannelser efter bestemmelsen stk. 2, herunder ved opdeling i delmål, tager højde for

den forventede efterspørgsel og aktivitet.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) om, at AMU-systemet som en del af den danske

flexicurity-model

bør

sikre alle brancher adgang til relevante arbejdsmarkedsuddannelse. Det anføres således i trepartsaftalen,

at antallet af uddannelser ikke er en barriere i sig selv, men at der ikke skal opretholdes arbejdsmarkeds-

uddannelser, der over tid ikke bliver brugt, og at det på den baggrund kan overvejes at nedlægge ud-

dannelser med ingen eller næsten ingen aktivitet over en årrække.

Det foreslåede tilsigter sammen med en række af lovforslaget øvrige elementer at imødekomme tre-

partsaftalens ønske om at skabe et moderniseret, tidssvarende og løbende ajourført udbud af arbejds-

markedsuddannelser med færre og bredere kurser.

Det foreslåede er udtryk for, at det tilstræbes, at udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser ikke på ny

skal vokse unødigt. Det foreslåede indebærer således et ekstra element i relation til forberedelsen af un-

dervisningsministerens vurdering af ansøgninger om godkendelse af nye kurser, idet at efteruddannel-

sesudvalgene i forbindelse med deres udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser ud over som hidtil at sik-

re, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan til-

godeses gennem anden uddannelse, tillige skal tage højde for den forventede efterspørgsel og aktivitet

inden for det pågældende uddannelsesområde.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af undervisningsministeren adgang efter § 10, stk. 5, i

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, som optages i de re-

levante fælles kompetencebeskrivelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Efter § 10, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal efteruddannelsesudvalgene orientere

undervisningsministeren om arbejdsmarkedsuddannelser udviklet efter stk. 2. Har ministeren ikke be-

mærkninger hertil inden for 6 uger, herunder bemærkninger om, hvorvidt betingelsen i stk. 3, er over-

holdt, anses uddannelsen for godkendt, og den optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser,

den er udviklet inden for. Undervisningsministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages be-

stemte ændringer i beskrivelsen. Det fremgår endelig af bestemmelsen, at en godkendelse kan tilbage-

kaldes. Dette antages at kunne ske, såfremt det viser sig, at uddannelsen fejlagtigt ikke har fået bemærk-

ninger og er optaget i en kompetencebeskrivelse uanset, at uddannelsen f.eks. ligger uden for lovens

formål, men tilbagekaldelse sker for eksempel også i tilfælde, hvor der ikke længere er efterspørgsel ef-

ter uddannelsen, fordi den er blevet forældet, og bestemmelsen indeholder således ministerens hjemmel

til at bestemme, at en uddannelse skal nedlægges.

Det foreslås at ændre

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. således, at efter-

uddannelsesudvalgene skal orientere undervisningsministeren om arbejdsmarkedsuddannelser udviklet

eller ændret efter stk. 2 og herunder beskrive eventuelle ligheder med uddannelser, som er undtaget fra

udbuds- og annonceringspligten eller umiddelbart nedlagt inden for de forudgående tre år.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) om, at der skabes et moderniseret, tidssvarende og løbende ajourført

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser med færre og bredere uddannelser. Det foreslåede skal således

sammen med en række af lovforslaget øvrige elementer medvirke til at opfylde trepartsaftalens ønske

herom.

Det foreslåede er udtryk for endnu en bestræbelse på, at udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser ik-

ke på ny vokser unødigt. Det foreslåede indebærer således et ekstra element i relation til under-

visningsministerens vurdering af ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser, derved at efterud-

dannelsesudvalgene får en eksplicit pligt til at beskrive eventuelle ligheder med uddannelser, som er ud-

gået af den pågældende fælles kompetencebeskrivelse inden for de forudgående tre år, jf. herved lov-

forslagets § 1, nr. 10. Efter praksis vil et efteruddannelsesudvalg forelægge nyudviklede uddannelser

–

fremtiden tillige delmål

–

for øvrige udvalg, som kan have relevante uddannelser. Det forudsættes, at

udvalgene fremover i denne forbindelse vil indhente oplysninger om uddannelser, som andre udvalg

har nedlagt eller arkiveret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter § 10, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal efteruddannelsesudvalgene orientere

undervisningsministeren om arbejdsmarkedsuddannelser udviklet efter stk. 2. Har ministeren ikke be-

mærkninger hertil inden for 6 uger, herunder om hvorvidt betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses ud-

dannelsen for godkendt, og den optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet

inden for. Undervisningsministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte ændringer

i beskrivelsen. Det fremgår endelig af bestemmelsen, at en godkendelse kan tilbagekaldes. Dette antages

at kunne ske, såfremt det viser sig, at uddannelsen fejlagtigt ikke har fået bemærkninger og er optaget i

en kompetencebeskrivelse uanset, at uddannelsen f.eks. ligger uden for lovens formål, men tilbagekal-

delse sker for eksempel også i tilfælde, hvor der ikke længere er efterspørgsel efter uddannelsen, fordi

den er blevet forældet, og bestemmelsen indeholder således ministerens hjemmel til at bestemme, at en

uddannelse skal nedlægges.

Det foreslås, at der i

§ 10

efter stk. 4 indsættes et nyt

stk. 5,

hvori det bestemmes, at arbejdsmarkeds-

uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter 3 kalenderårs inaktivitet au-

tomatisk undtages fra de godkendte udbyderes pligt til udbud og annoncering. Herudover vil under-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

visningsministeren efter ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg kunne bestemme, at en arbejdsmar-

kedsuddannelse eller et enkeltfag undtages fra pligten, selvom der ikke er forløbet 3 kalenderår siden

den seneste afholdelse af uddannelsen.

I et nyt stk. 6 fastlægges bestemmelser for de arbejdsmarkedsuddannelser, der i medfør af reglerne i

stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering. Det fremgår heraf, at arbejdsmarkedsuddannel-

ser, som i tre på hinanden følgende kalenderår, hvor de i medfør af stk. 5 har været undtaget fra ud-

buds- og annonceringsforpligtelsen, ikke har haft aktivitet, får tilbagekaldt godkendelsen, medmindre de

er meritgivende til erhvervsuddannelserne. Da enkeltfag fra en erhvervsuddannelse, som er optaget i en

fælles kompetencebeskrivelse, altid vil give merit til den pågældende erhvervsuddannelse, omfattes de

ikke af reglen i § 10, stk. 6, 1. pkt., om tilbagekaldelse af godkendelsen. Da det kun er udbudspligten (og

annonceringspligten), men ikke udbudsretten, som uddannelser undtages fra i medfør af den foreslåen-

de § 10, stk. 5, 1. pkt., kan de undtagne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i perioden - indtil en

eventuel tilbagekaldelse af selve godkendelsen - fortsat udbydes uden fornyet godkendelse. For både

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som i medfør af den nye § 10, stk. 5, er undtaget fra udbuds-

og annonceringspligten, gælder, at udvalget på baggrund af en fornyet aktivitet kan bestemme, at ud-

buds- og annonceringspligten genindtræder.

Det foreslåede stk. 7 indeholder en undtagelse fra hovedreglen om den procedure, der beskrives i

stk. 5 og 6, idet det beskriver en liste, hvorpå uddannelser med særlig samfundsmæssig betydning på ef-

teruddannelsesudvalgenes foranledning kan optages, hvilket vil medføre, at udbuds- og annoncerings-

forpligtelsen uanset inaktivitet ikke vil bortfalde for disse uddannelser. På listen vil foruden certifikat-

uddannelserne kunne optages andre uddannelser, der sætter deltagerne i stand til at opfylde almindeligt

gældende, autoritativt fastsatte krav til færdigheder, når et bestemt arbejde skal udføres. Denne gruppe

af uddannelser vil omfatte de arbejdsmarkedsuddannelser, der ofte, fx i trepartsaftalen, betegnes som

myndighedsuddannelser eller myndighedskurser, eller som indgår i kontraktuddannelser, hvilket er

kombinationer af arbejdsmarkedsuddannelser, som arbejdsmarkedets parter i medfør af overenskom-

sterne har tillagt særlig status. Ligeledes vil uddannelser, som er adgangsgivende til certifikatuddannel-

ser, blive omfattet.

Undervisningsministeren vil kunne vælge - i medfør af den nye hjemmel til at regulere udvalgenes ar-

bejde med arbejdsmarkedsuddannelse, der ved lovforslagets § 1, nr. 2, indsættes i arbejdsmarkedsud-

dannelseslovens § 6, stk. 1, 4. pkt.

–

at præcisere, hvilke objektive kriterier der skal opfyldes, for at en

uddannelse er omfattet af begrebet ”uddannelser med særlig samfundsmæssig betydning”.

Baggrunden for forslaget i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-

dannelse (2018-2021) er ønsket om, at der skabes et moderniseret, tidssvarende og løbende ajourført

udbud af arbejdsmarkedsuddannelser med færre og bredere kurser. Det foreslåede opfylder således

sammen med en række af lovforslaget øvrige elementer trepartsaftalens ønske herom.

Det foreslåede indgår i etableringen af en fremtidig proces, hvor efteruddannelsesudvalgene i højere

grad skal have

fokus på løbende justering og ajourføring af uddannelsesudbuddet, herunder ”sanering”

af arbejdsmarkedsuddannelsesudbuddet gennem sammenlægning, afkortning eller egentlig nedlæggelse

af uddannelser, som ikke søges i relevant omfang. Det tilsigter sammen med en række af lovforslaget

øvrige elementer at give efteruddannelsesudvalgene en tydeligere tilskyndelse til at undtage uddannelser

fra udbudspligten eller afkorte uddannelser og sammenlægge mindre uddannelser til færre og bredere

uddannelser.

Det er i denne henseende forventningen, at efteruddannelsesudvalgene i løbet af 2018 i tilknytning til

lovforslaget vil have iværksat og gennemfører en revision af deres uddannelsesportefølje. Det er således

forventningen, at efteruddannelsesudvalgene i perioden frem mod 1. januar 2019 gennemgår alle ar-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

bejdsmarkedsuddannelser med henblik på at overveje mulighederne for at undtage uddannelser fra ud-

buds- og annonceringspligten, eller nedlægge, fastholde, forkorte, opdele eller sammenlægge dem.

Selve udførelsen af den nye procedure omkring ”arkivering” og efterfølgende nedlæggelse vil være

præget af automatik, idet der vil blive taget udgangspunkt i, om det kompetente efteruddannelsesudvalg

på forhånd har foranlediget uddannelsen kategoriseret som en uddannelse med særlig samfundsmæssig

betydning, som trods tre kalenderårs

inaktivitet ikke skal ”arkiveres”. Hvis dette ikke er tilfældet, vil ud-

dannelsen efter tre års inaktivitet automatisk blive ”arkiveret” og efter yderligere tre

kalenderårs inakti-

vitet på ”arkivet” automatisk blive nedlagt. Det pågældende udvalg vil dog i tilfælde af fornyet aktivitet

på en uddannelse, som er anbragt på ”arkivet”, kunne beslutte, at den skal udtages fra ”arkivet”, så plig-

ten til at udbyde og annoncere på ny gælder, og så det vil kræve nye tre kalenderårs inaktivitet, før ud-

dannelsen på ny bliver ”arkiveret”.

Omvendt vil udvalget kunne ansøge om at få overført en uddannel-

se (eller et enkeltfag) til arkivet, før der er forløbet tre kalenderår uden aktivitet. Undervisningsministe-

rens hjemmel til at godkende dette forventes at komme til at finde anvendelse i særlige tilfælde, navnlig

hvor begrænset og faldende søgning eller andre forhold tyder på, at tilsvarende hensyn som dem, der

ligger bag reglen om undtagelse efter tre kalenderårs inaktivitet gør sig gældende. Processen vil blive re-

guleret i medfør af bemyndigelsen, der indsættes i lovens § 6, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslåede indebærer endelig, at bestemmelsens nuværende stk. 5 og 6 som konsekvens af det

foreslåede i stedet bliver stk. 8 og 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det foreslås at bestemme i et nyt § 11, stk. 1, 2. pkt., at arbejdsmarkedsuddannelserne ved afholdel-

sen kan tilrettelægges fleksibelt og tværgående i forhold til virksomheders og deltageres behov, eventu-

elt i kombination med uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning. Dette forslag vedrøren-

de uddannelsernes tilrettelæggelse skal navnlig ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 6, om udvik-

lingen af uddannelserne.

Det foreslåede indebærer en omlægning og ajourføring af arbejdsmarkedsuddannelserne til et mere

tidssvarende koncept for udvikling og styring.

Som bemærket i afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det efter lovforslaget fort-

sat være et centralt kriterium, at arbejdsmarkedsuddannelse fører til samme kompetence, uanset hvor

den er erhvervet, da et af formålene med arbejdsmarkedsuddannelserne og de enkeltfag, der er optaget

på en fælles kompetencebeskrivelse, er at give faglærte og ufaglærte kompetencer, som kan anvendes

bredt på arbejdsmarkedet og ikke alene i den virksomhed, som deltageren aktuelt arbejder i. Arbejds-

markedsuddannelsens uddannelsesindhold vil således fortsat skulle kunne anvendes bredt i en branche,

jf. herved også formålsbestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. om at dække samfun-

dets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. Undervisningen vil dermed fort-

sat ikke kunne tilrettelægges således, at den får karakter af konsulenthjælp rettet mod enkelte virksom-

heders konkrete forhold. Uddannelseselementer, der har sådanne specifikke forhold i en enkelte virk-

somheder for øje, vil dog efter det foreslåede i praksis oftere kunne gennemføres i forbindelse med ar-

bejdsmarkedsuddannelse på grund af muligheden for at opdele arbejdsmarkedsuddannelser i delmål,

men der rokkes ikke ved de grundlæggende principper om, at arbejdsmarkedsuddannelsens uddannel-

sesindhold skal være alment relevant, og at arbejdsmarkedsuddannelsens generelt formulerede mål altid

skal nås.

Til nr. 10

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Efter gældende ret er der ikke i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne et generelt krav om aflæggelse

af en obligatorisk prøve. Egentlige prøver findes dog i tilknytning til certifikatkurser og visse enkeltfag.

Herudover indeholder gældende ret bestemmelser om udstedelse af forskellige beviser, som er baseret

på en vurdering af deltagerens opnåede kompetencer i forhold til uddannelsesmålet.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at enhver, medmindre andet er

fastsat af undervisningsministeren, uden at have deltaget i undervisningen, dvs. som selvstuderende kan

aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve.

Det fremgår endvidere af § 12, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at uddannelsesinsti-

tutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, for prøver aflagt som selvstude-

rende og for individuel kompetencevurdering. Det følger endvidere, at undervisningsministeren efter

udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan fastsætte nærmere regler om udformning og

udstedelse af beviser og om videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse. Af samme

bestemmelses stk. 2 fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes udste-

delse af certifikater for uddannelser med myndighedskrav.

Efter § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 315 af 5. maj 2017 er et enkeltfag en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyt-

tet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

§§ 21 og 22 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder supplerende regler om

beviser og certifikater.

Af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremgår, at uddannelsesstedet

udsteder uddannelsesbevis til personer, der opfylder de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelser, jf.

§ 12 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det fremgår endvidere af samme bestemmelses stk. 3, 1.

pkt., at der ved udstedelse af kompetencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra det hand-

lingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, som svarer til de realkompetencer,

deltageren har fået anerkendt.

Efter § 22, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan uddannelsesstedet ud-

stede certifikat for uddannelser, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et be-

stemt erhverv baseret på myndighedskrav til det pågældende erhvervs udøvere. For udstedelsen gælder

de regler om indhold, form og administrative procedurer, som den kompetente myndighed, der regule-

rer området, har fastsat for det pågældende certifikat. Det fremgår endvidere af samme bestemmelses

stk. 2, 1. pkt., at uddannelsesstedet, hvis der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en alminde-

ligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, i overensstemmelse hermed kan

udstede anden form for certifikat (branchecertifikat) for uddannelser, som på forslag af vedkommende

efteruddannelsesudvalg er godkendt hertil af undervisningsministeren.

I praksis attesterer institutionen på uddannelsesbeviset, at en deltager har nået uddannelsens centralt

godkendte mål. I bevisteksten kan der være mulighed for at krydse af, om undervisningen er gennem-

ført med et særligt materiale eller lignende. Hvis en deltager ikke har nået uddannelsens mål, kan der

eventuelt udstedes et deltagerbevis. Ved forløb, som er sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser,

skal deltagerne bedømmes i forhold til hver enkelt af de uddannelser, der indgår i forløbet, og have ud-

dannelsesbevis for hver enkelt af de arbejdsmarkedsuddannelser, hvor målet nås. Der gives ikke karak-

ter. Uddannelsesinstitutionen kan derudover, hvis det ønskes, udlevere et samlet bevis for forløbet. Der

er intet formkrav til et sådant bevis.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Forudsætningen for at få uddannelsesbevis er som nævnt i AMU-bekendtgørelsen, at deltageren har

nået uddannelsens mål. Deltagernes tilstedeværelse i et bestemt antal timer lægges således ikke til grund

for udstedelse af uddannelsesbevis. Ved tilsyn skal uddannelsesinstitutionen kunne redegøre for grund-

laget for bedømmelsen af deltagernes målopfyldelse og dermed for udstedelsen af bevis. Der kan for

eksempel henvises til opgaveformuleringer eller beskrivelse af bedømmelsesmetode.

Enkeltfag bedømmes i henhold til den uddannelsesordning, de stammer fra. Der kan ikke udstedes

AMU-uddannelsesbevis som bevis for at have nået målet for arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag

optaget i en fælles kompetencebeskrivelse på baggrund af indtægtsdækket undervisning. (Derimod kan

såvel højtuddannede som deltagere med fast bopæl eller beskæftigelse ikke i Danmark, men på Færøer-

ne eller i Grønland, ligesom deltagere med bopæl i et af de øvrige nordiske lande, selv om der for dem

alle betales fuld deltagerbetaling, godt få et AMU-uddannelsesbevis.)

Det foreslås, at det i § 11, stk. 3, bestemmes, at der afholdes prøver i udbudt arbejdsmarkedsuddan-

nelse, dvs. hele arbejdsmarkedsuddannelser, delmål af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget

i en fælles kompetencebeskrivelse, der ikke er fritaget herfor. For så vidt angår uddannelser med myn-

dighedskrav, dvs. myndighedscertifikatuddannelser og branchecertifikatuddannelser, hvor spørgsmålet

om prøver er reguleret på baggrund af lovgivning eller regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt

certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, vil det dog, ligesom for de af disse uddannelser,

hvor der allerede er udviklet prøver, være de pågældende regelsæt, der er afgørende for, om der afhol-

des prøve, ligesom spørgsmålet om adgang til at klage over prøven, dens bedømmelse etc. vil afhænge

af disse og ikke af lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser. En deltager i en uddannelse, hvor det

er lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser, der regulerer forhold omkring prøven, vil konkret, for

eksempel på baggrund af et handikap, efter regler udstedt i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse i

lovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, kunne blive fritaget for at aflægge prøven, hvis vanske-

lighederne ikke kan afhjælpes ved, at institutionen tilbyder særlige prøvevilkår efter regler herom, der vil

blive fastsat med udgangspunkt i, hvad der gælder for erhvervsuddannelserne, jf. § 18 i bekendtgørelse

nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettet uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) om at stimulere og bidrage til øget læringsudbytte for kursisterne samt

øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset, gennem anvendelse af test og prøver.

Det langsigtede mål med det foreslåede er således, at flere på arbejdsmarkedet kan dokumentere de-

res kompetencer og dermed at øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejdsmarkedet. Anven-

delse af obligatoriske prøver vurderes at kunne bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes.

Samtidig kan den være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser,

der udstedes.

Det foreslåede indebærer etablering af et generelt krav om, at der med henblik på at styrke overfør-

barheden, kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene knyttes en prøve til offent-

ligt udbudt arbejdsmarkedsuddannelser og delmål.

Det foreslåede indebærer endvidere, at prøverne vil være centralt udviklede, idet det bliver efterud-

dannelsesudvalgenes opgave at udvikle og kvalitetssikre prøver mv. i samarbejde med relevante myn-

digheder og uddannelsesinstitution, herunder prøver i delmål. Ifølge lovforslaget får parterne blandt

andet til opgave at være garanter for, at afprøvningen anerkendes på arbejdsmarkedet inden for de job-

områder og jobfunktioner, som uddannelsen retter sig imod. Det betyder i praksis, at parternes rolle,

blandt andet i efteruddannelsesudvalgene, hvor ansvaret for udvikling og kvalitetssikring af prøver fore-

slås placeret, skal medvirke til at sikre, at prøverne lever op til det, der kræves for at få dem og derigen-

nem uddannelserne anerkendt på arbejdsmarkedet.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Efter lovforslaget vil den enkelte uddannelsesinstitution skulle sikre, at der tilbydes prøver, og at de

udviklede prøver integreres i kurserne. I den forbindelse er det hensigten i medfør af den eksisterende

bemyndigelse i § 12, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. at stille krav om, at uddannelses-

institutionerne med henblik på løbende tilsyn og evaluering afgiver oplysninger om blandt andet frita-

gelser fra prøvekravet og udfaldet af prøverne.

Den foreslåede henvisning til fritagelse efter det foreslåede § 6, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v. indebærer i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at efter-

uddannelsesudvalgene kan indstille til undervisningsministerens godkendelse, at arbejdsmarkedsuddan-

nelser i særlige tilfælde fritages for prøve, at der ikke skal aflægges prøve i arbejdsmarkedsuddannelser,

som i medfør heraf er fritaget for prøve.

Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, 6, 12, 13 og 14, hvori der fore-

slås en række supplerende bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse af obligatori-

ske prøver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1,

nr. 2, 3, 6, 12, 13 og 14, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Efter § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan undervisningsministeren fastsætte

nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens afholdelse.

Det foreslås at ændre

§ 11, stk. 4,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., således at det indsættes,

at undervisningsministeren tillige kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af prøver og bedømmelse

med videre af resultatet af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, herunder om at personer, der ikke har delta-

get i undervisningen, som selvstuderende kan aflægge prøve.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) om at stimulere og bidrage til øget læringsudbytte for deltagerne samt

øget tillid til den bedømmelse, der foregår på uddannelsen, gennem anvendelse af test og prøver.

Det foreslåede har sammenhæng med den etablering af et generelt krav om, at offentligt udbudte

arbejdsmarkedsuddannelser skal afsluttes med en prøve med henblik på at styrke overførbarheden, kva-

liteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene, som der er lagt op til i lovforslagets § 1,

nr. 11.

Det foreslåede indebærer, at undervisningsministeren i tilknytning til muligheden for at fastsætte

nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens afholdelse efter den eksisterende

bemyndigelse i § 11, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. tillige vil kunne fastsætte nærmere

regler om prøver.

Efter det foreslåede er det således hensigten, at prøverne skal knyttes til den enkelte uddannelses til-

rettelæggelsesform og indhold. Prøveafholdelsen vil således ske i naturlig tilknytning til uddannelsen i et

enkelt format og uden brug af censor. Det er hensigten at gøre det muligt at tage en prøve igen eller ta-

ge uddannelsen forfra, hvis man ikke består den afsluttende prøve i første forsøg. Der vil kunne fast-

sættes regler om et maksimalt antal forsøg, om klage og om frister for afholdelse af omprøve. Det vil

efter det foreslåede være efteruddannelsesudvalgene, som afgør valget af prøveform for det enkelte

kursus. Det bemærkes, at der vil gøre sig særlige forhold gældende for uddannelser reguleret af myndig-

hedskrav,

såkaldte ”myndighedscertifikatuddannelser”, og for uddannelser, for hvilke der i medfør af §

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

22, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udstedes et såkaldt ”branchecertifikat”.

(Begge typer betragtes i praksis som omfattet af bestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., § 12, stk. 2, om uddannelser med myndighedskrav.) Her vil det som udgangspunkt være de re-

spektive kompetente myndigheders/organisationers eventuelle regelsæt, der vil være afgørende for for-

hold som prøveafholdelsen og en eventuel adgang til at klage over fx resultatet. Dette vil indebære, at

der i medfør af de her omhandlede regler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og senere udstedte be-

kendtgørelser ikke udvikles prøver til certifikatuddannelser, hvor sådanne allerede findes, såvel som

hvis de bliver udviklet på andet grundlag eller det relevante regelsæt har reguleret spørgsmålet om prø-

ver ud over blot at konstatere, at den kan give ret til at udøve erhvervet eller aktiviteten. Hvis der findes

sådanne særlige regelsæt om certifikatuddannelserne, vil de også være afgørende for spørgsmålet om af-

holdelse af prøver, klage herover etc., og den almindelige adgang til at klage retlige mangler ved afgørel-

sen vedrørende udstedelse af certifikat, jf. § 33, stk. 1, jf. § 22 i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v., vil i relation til den bedømmelse af deltageren, som måtte finde sted, vige for den af dis-

se regelsæt etablerede retstilstand, også hvis de ikke indeholder regler om, at der kan klages, for så går

reglen ud på, at der ikke kan klages. Hvis en prøve udviklet til et enkeltfag, der ikke fører til certifikat, i

fagets egenskab af fag i en erhvervsuddannelse godkendes af efteruddannelsesudvalget, betragtes den

som udviklet efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser.

Efter lovforslaget vil den enkelte uddannelsesinstitution således skulle sikre, at der tilbydes prøver,

hvor ingen fritagelse gælder, og at de udviklede prøver integreres i uddannelserne. I den forbindelse er

det i medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 12, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

hensigten, at stille krav om, at uddannelsesinstitutionerne med henblik på løbende tilsyn og evaluering

afgiver oplysninger om blandt andet fritagelser fra prøvekravet og udfaldet af prøverne.

Det vil efter forslaget ikke længere være udgangspunktet i selve loven, at det er muligt at gå op til en

prøve som selvstuderende, men undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler eller træffe afgørel-

ser, der giver mulighed herfor. I en situation, hvor der på kort tid indføres prøver på mange flere ud-

dannelser end tidligere, og hvor der endnu ikke er erfaringer med disse prøver, findes det uhensigts-

mæssigt at opretholde det hidtidige system, hvor det som hovedregel har været muligt at aflægge prøve

som selvstuderende, med mindre det modsatte var bestemt. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat

regler, der som udgangspunkt vil føre til en begrænsning i praksis af adgangen til som selvstuderende at

aflægge de prøver, som findes i dag. Det vil fortsat være muligt at få et AMU-bevis ved individuel

kompetencevurdering. Det vil fremgå af beviset, at der er tale om en individuel kompetencevurdering. I

medfør af denne bestemmelse vil der blive fastsat nærmere regler om prøvernes afholdelse, herunder

om betingelsen for at kunne gå til en prøve som andet end selvstuderende, jf. bemærkningerne neden-

for til § 1, nr. 12.

Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 6, 13 og 14, hvori der fore-

slås en række supplerende bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse af obligatori-

ske prøver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1,

nr. 2, 3, 6, 11, 13 og 14, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Efter § 12, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udsteder uddannelsesinstitutionerne be-

vis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse for prøver aflagt som selvstuderende og for individuel

kompetencevurdering. Det følger endvidere af bestemmelsen, at undervisningsministeren efter udtalelse

fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse

af beviser og om videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse. Af bestemmelsens stk.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

2 fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes udstedelse af certifikater

for uddannelser med myndighedskrav.

Ifølge den terminologi, der bruges i daglig tale omkring arbejdsmarkedsuddannelser, er et deltagerbe-

vis noget, der kan udstedes, når en deltager ikke har nået målene for uddannelsen; det er altså netop ba-

re et bevis for deltagelse. Er målene derimod nået, udstedes (også ifølge både den relevante vejledning

og bekendtgørelsen) et uddannelsesbevis, som også omtales som et AMU-bevis. Ifølge lovens § 12 ud-

stedes ”beviser for deltagelse”, for selvstuderendes prøver og for individuel

kompetencevurdering. Det

kan vanskeliggøre forståelsen af reglerne, at lovens ”bevis for deltagelse” er

det, der i daglig tale kaldes

et uddannelsesbevis, ikke et deltagerbevis.

På den baggrund foreslås det at ændre lovens terminologi ved at

erstatte udtrykket ”bevis for delta-

gelse” i selve lovteksten med ”AMU-bevis.

Fremover vil gennemførelse af en arbejdsmarkedsuddannelse blive dokumenteret med ét AMU-

bevis. Et AMU-bevis vil blive udstedt, når en prøveberettiget deltager har bestået den prøve, der er til-

knyttet en uddannelse (et mål) eller et delmål. Det vil fremgå af beviset, at det pågældende AMU-forløb

er prøvebelagt, og at deltageren har bestået prøven. Hvis der ikke er tilknyttet en prøve til målet eller

delmålet, udstedes et AMU-bevis til den deltager, som vurderes at have nået målet. Det vil fremgå af

beviset, at det pågældende forløb ikke er prøvebelagt. Et AMU-bevis udstedes også, hvis en deltager,

der er blevet fritaget for prøvekravet, vurderes at have nået målet. Det vil fremgå af beviset, at det på-

gældende AMU-forløb er prøvebelagt, og at deltageren er blevet fritaget fra prøvekravet. Når en indivi-

duel kompetencevurdering munder ud i, at uddannelsesstedet vurderer, at den pågældende har kompe-

tencer, der svarer til hele dette mål, delmål eller enkeltfag, udstedes AMU-bevis, uanset om uddannelsen

er prøvebelagt eller ej. Det vil fremgå af beviset, at der er tale om en individuel kompetencevurdering.

En deltager uden dispensation, der ikke har bestået en prøve, der er tilknyttet uddannelsen henholdsvis

delmålet, eller som ikke var berettiget til at gå til denne prøve, kan, ligesom i dag har været tilfældet for

så vidt angår deltagere, der ikke har nået målet for uddannelsen, alene efter anmodning få udstedt en

bekræftelse på sin tilstedeværelse under undervisningen.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om at øge tilliden til den bedømmelse, der

foregår på kurset, og til de beviser, der udstedes, ligesom forslaget er en konsekvens af den etablering af

et generelt krav om, at offentligt udbudte arbejdsmarkedsuddannelseskurser skal tilknyttes en prøve

med henblik på at styrke overførbarheden, kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestil-

buddene, som der er lagt op til i lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslåede indebærer endvidere, at der etableres hjemmel til, at beviser i relation til arbejdsmar-

kedsuddannelse fremover vil blive udstedt digitalt.

Det foreslåede om indførelse af digitale beviser skal ses i sammenhæng med tilsvarende bestemmel-

ser i lov om de gymnasiale uddannelser og lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse

med erhvervsuddannelse (eux) samt lov om erhvervsuddannelser, hvorefter der udstedes digitale bevi-

ser for gymnasiale eksaminer og for erhvervsuddannelser.

De nærmere regler herom vil efter det foreslåede blive fastsat ved bekendtgørelse. Der forventes at

blive fastsat regler om indberetning af prøveresultater ved hjælp af institutionernes studieadministrative

systemer og om, hvilke øvrige oplysninger i tilknytning til elevernes digitale bevis, der vil skulle registre-

res. De nærmere regler om bevisernes udformning og udstedelse forventes ligeledes fastsat ved be-

kendtgørelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Der forventes endvidere fastsat regler om en pligt for uddannelsesinstitutionerne, herunder de priva-

te udbydere, til at opbevare oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis.

Institutionerne vil endvidere have ansvaret for udlevering af beviser i situationer, hvor dette er for-

nødent. Institutionerne vil fortsat skulle udlevere en udskrift af beviset på papir, idet oplysninger om

uddannelse og beståelse, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som institutionen

skal registrere.

Denne del af lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med bestræbelserne på at skabe generel it-

understøttelse på bevisområdet med henblik på at forenkle de administrative procedurer for både insti-

tutioner og elever, som efter gennemført erhvervsuddannelse ønsker optagelse på en videregående ud-

dannelse, sådan at optagelsesproceduren for disse elever sidestilles med optagelsesproceduren for elever

med en gymnasial uddannelse. Det bemærkes i denne henseende supplerende, at en del af rammen til

udvikling og drift af centralt stillede prøver på arbejdsmarkedsuddannelseskurserne er afsat til oprettelse

af en ny bevisdatabase, hvor kursisternes digitale beviser fremover opbevares i kopi fra udstederen, dvs.

den godkendte udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser eller en modtager af udlægning af undervisning.

Det er hensigten, at deltagerne kan tilgå deres digitale beviser via systemet "Min kompetencemappe",

og der vil eventuelt blive åbnet for andre muligheder. Integrationen til bevisdatabasen sker udelukkende

via system-system integration mellem Undervisningsministeriets integrationsplatform og uddannelsesin-

stitutionernes studieadministrative systemer. Systemkrav til de godkendte udbydere af arbejdsmarkeds-

uddannelser indføres ved udstedelse af en systemrevisionsbekendtgørelse, herunder krav til godkendel-

sesprocedurer for tilslutning til bevisdatabasen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 6, 11, 12 og 14, hvori der foreslås en

række supplerende bestemmelser i relation til trepartsaftalens ønske om indførelse af obligatoriske prø-

ver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1,

nr. 2, 3, 6, 11, 12 og 14, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Efter § 14, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan undervisningsministeren udvikle ar-

bejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i forbindelse med særlige uddannelses-

forløb efter stk. 1, og som har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af faglig arbejdsmar-

kedsuddannelse.

Det foreslås at ændre

§ 14, stk. 2,

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. således at henvisningen

til § 10, stk. 5, ændres til en henvisning til § 10, stk. 8.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås, at der i § 10 indsættes

er nyt stk. 5, hvilket medfører, at de nuværende § 10, stk. 5 og 6, herefter bliver stk. 6 og 7.

Det foreslåede indebærer, at henvisningen i § 14, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til

§ 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. forsat omfatter det korrekte stykkenummer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Lovens bestemmelse om bevisudstedelse ved individuel kompetencevurdering bringes herved i over-

ensstemmelse med den terminologi, hvorefter der udstedes AMU-prøvebevis, når der er aflagt og be-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

stået den til den pågældende AMU-uddannelse knyttede prøve, og AMU-uddannelsesbevis, når det er

konstateret, at målene er nået, uden at der er aflagt prøve, jf. ovenfor i bemærkningerne til § 1, nr. 13.

Det bemærkes, at der i vidt omfang gælder særlige regler for certifikat- og myndighedskurser. Heref-

ter vil en individuel kompetencevurdering ofte ikke være tilstrækkelig til at godskrive kompetencerne og

udstede f.eks. et certifikat.

Uddannelsesstedet skal i kompetencevurderingen anvende hensigtsmæssige metoder, der giver delta-

geren mulighed for at demonstrere og pålideligt få vurderet og anerkendt de kompetencer, der er rele-

vante i forhold til de pågældende målbeskrivelser, jf. § 28, stk. 7, i bekendtgørelse om arbejdsmarkeds-

uddannelser m.v. Det vil som hidtil være muligt for uddannelsesstedet at inddrage en prøve helt eller

delvis i vurderingen, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Der henvises til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det vil fremgå af bestemmelsen, at delmål ligesom selve den arbejdsmarkedsuddannelse, de hører til,

som udgangspunkt vil være omfattet af en udbudsgodkendelse. Af den nye formulering af lovens § 16,

stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 15, vil det komme til at fremgå, at undervisningsministeren ikke

kan gøre undtagelse for enkelte delmål.

Der henvises til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter § 16, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. godkender undervisningsministe-

ren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. lovens § 3, hvilke offentlige og private

uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i

en fælles kompetencebeskrivelse.

Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i den fælles kompetence-

beskrivelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at dele af en fælles kompetencebeskrivelse ikke er

omfattet af godkendelsen. Godkendelsen gives landsdækkende eller til et andet nærmere afgrænset geo-

grafisk område. Godkendelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen medvirker i det VEU-center,

som dækker det geografiske område, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemsted. Om VEU-centrene

henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, med bemærkninger og til afsnit 2.4. ovenfor.

Det foreslås at ophæve § 16, stk. 1, 3.-5. pkt., og i fire nye punktummer fastslå, at arbejdsmarkedsud-

dannelser og enkeltfag, men altså ikke enkelte delmål, kan undtages fra godkendelsen, at godkendelsen

altid er landsdækkende, at den som hovedregel gives efter udbud med højst 4 års mellemrum, og at det-

te udbud omfatter alle uddannelser, men at godkendelse i særlige tilfælde kan gives ved en årlig vurde-

ring af de ansøgninger, der er indkommet mellem udbudsrunderne.

Baggrunden for forslaget i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud-

dannelse (2018-2021) er ønsket om, at der skal være lettere adgang til at blive udbyder af arbejdsmar-

kedsuddannelse, herunder at valget af udbyderne skal afhænge af matchet mellem virksomhedens efter-

spørgsel og udbydernes kvalitet, effektivitet og tilpasningsevne. Dette gælder både for private og offent-

lige aktører.

Det foreslåede indebærer, at godkendelse til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse som alt-

overvejende hoveregel fremadrettet vil blive tildelt på baggrund af samlede udbudsrunder, der som mi-

nimum finder sted hvert fjerde år, dvs. udbudsrunder, hvor alle godkendelser er i spil.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det er ikke hensigten at ændre den nuværende praksis, hvorefter der til nye fælles kompetencebe-

skrivelser straks kan findes en udbyder eller flere udbydere, uden at dette skal afvente en udbudsrunde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 16, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan undervisningsministeren fastsætte

nærmere regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen efter stk. 1.

Det foreslås at ændre

§ 16, stk. 5,

således at undervisningsministeren fremover vil kunne fastsætte

nærmere regler om udbudsrunder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de godkendte insti-

tutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen.

Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, hvor det foreslås, at udbudsgodken-

delse sker på baggrund af samlede udbudsrunder, der som minimum finder sted hvert fjerde år og om-

fatter alle tildelte godkendelser, dog således at undervisningsministeren i perioden mellem de samlede

udbudsrunder i særlige tilfælde og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse samlet og

en gang om året vil kunne godkende nye offentlige og private uddannelsesinstitutioner til at udbyde de

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag.

Det foreslåede indebærer, at undervisningsministeren fortsat, som efter gældende ret, vil kunne fast-

sætte nærmere regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen efter bestem-

melsens stk. 1.

Det foreslåede indebærer, at undervisningsministeren som noget nyt vil kunne fastsætte nærmere

regler om de samlede firårige udbudsrunder samt eventuelle mellemliggende udbudsgodkendelse efter

bestemmelsens stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse kan udmøntes i bekendtgørelse om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v. og kan indebære fastsættelse af regler om bl.a. kriterier og procedurer i forbindel-

se med ansøgninger i både de samlede udbudsrunder og i de mellemliggende perioder og eventuelt en

nærmere konkretisering af elementer, der kan indgå i beslutning om godkendelse af nye udbydere til al-

lerede eksisterende fælles kompetencebeskrivelser mellem de samlede udbudsrunder, jf. herved formu-

leringen »i særlige tilfælde« i lovforslagets § 1, nr. 16.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 og 19

Det følger af § 21, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og

enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og deltagere i individuel kompetencevurde-

ring efter denne lov kan opnå tilskud til kost og logi. Det er en betingelse for adgangen til at modtage

tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne for tilskud til befordring ved deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Tilskuddet til deltagere til kost og logi bortfalder i det omfang, hvori uddannelsesstedet modtager til-

skud fra staten for at yde kost og logi til de pågældende. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom og herunder bestemme, at tilskuddet ikke eller kun delvis bortfalder. Der er i stk. 4 hjemmel til,

at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskud til kost og logi til enkelte uddan-

nelser, grupper af uddannelser eller uddannelser tilrettelagt under bestemte former eller individuel

kompetencevurdering efter denne lov nedsættes eller bortfalder.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Efter § 22 fastsætter undervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddan-

nelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling.

Efter § 23 varetages udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne til-

skud, jf. § 24, stk. 1, af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Bemyndigelserne i § 22 og 23 er udmøntet ved bekendtgørelse om tilskud til kost og logi ved delta-

gelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og ved delta-

gelse i individuel kompetence vurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det foreslås, at ophæve § 21, stk. 3 og 4 og § 22-24 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overtager administrationen af

kost og logi og et ønske om at samle de relevante regler i en lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Der er i lov om arbejdsmarkedsuddannelser ikke særskilte bestemmelser om, at arbejdsløshedskasser

og andre aktører kan få adgang til oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter

denne lov.

Det følger af pkt. 4 i trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at A-kasserne fortsat skal have adgang til data om deres egne medlemmers forbrug af

VEU-godtgørelse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Dette foreslås indarbejdet ved denne

lovs § 4, nr. 37.

Herudover foreslås det, at indsætte en hjemmel til, at undervisningsministeren kan stille oplysninger

om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser til rådighed

for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder videregivelsesbetingelserne. Det foreslås, at under-

visningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed,

samt om på hvilke vilkår og til hvad oplysningerne må bruges.

Formålet er at give mulighed for, at interessenter på VEU-området, som f.eks. arbejdsløshedskasser-

ne, andre myndigheder, visse kompetenceudviklingsfonde m.v., der har behov for dataudveksling om-

kring gennemført uddannelse på VEU-området adgang til disse oplysninger.

Målgrupperne for efteruddannelse inkluderer personer, som er fagligt svage inden for it og dansk, og

som vil finde individuelle samtykkeerklæringer vanskelige. Hjemmel til dataudveksling på området vil

kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede mål om øget efteruddannelse og højere

VEU-aktivitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 1 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er formå-

let med forberedende voksenundervisning (FVU) at give voksne mulighed for at forbedre og supplere

deres grundlæggende færdigheder med henblik på deres videre uddannelse og på at styrke deres forud-

sætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. For alle deltagere gælder det deres grundlæg-

gende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og i talforståelse, regning og basale mate-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

matiske begreber. For tosprogede gælder det derudover deres grundlæggende færdigheder i mundtlig

fremstilling og formidling.

Det foreslås at ændre

§ 1, 2. pkt.,

i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-

ning for voksne, således at de grundlæggende færdigheder, som kan suppleres og forbedres, herefter

udvides til også at omfatte digital opgaveløsning og engelsk.

Baggrunden for det foreslåede er, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i trepartsaftalen om styr-

ket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021), er blevet enige om at udvide de

eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med fagene FVU-digital og FVU-

engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede

basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion.

Det foreslåede indebærer i sammenhæng med lovforslaget § 2, nr. 2-5, at formålsbeskrivelsen, her-

under undervisningssigtet, for forberedende voksenundervisning udvides, så det udover at give voksne

muligheder for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig

fremstilling og i talforståelse, regning og basale matematiske begreber samt for tosprogede derudover

deres grundlæggende færdigheder i mundtlig fremstilling og formidling også skal give voksne mulighed

for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i digital opgaveløsning og engelsk.

Det foreslåede indebærer ikke ændringer af det generelle undervisningssigte med forberedende vok-

senundervisning eller med den eksisterende undervisnings indhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 2, nr. 2-5

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne kan undervisning efter loven gennemføres lokalt på offentlige og private virksomheder, i for-

eninger og faglige organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v. Det følger af bestemmelsen 2. pkt.,

at undervisning, der gennemføres lokalt eller i henhold til § 4, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 2. pkt., kan for-

beholdes en bestemt kreds af deltagere.

De nævnte henvisninger til § 4, stk. 1, nr. 3, samt stk. 2, 2. pkt., (i § 4) i lov om forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne er udtryk for, at undervisning, der gennemføres

lokalt i faget mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede eller i faget læsning, stavning og skrift-

lig fremstilling tilretteagt for tosprogede, kan forbeholdes en bestemt kreds af deltagere.

Det foreslås at ændre

§ 3, stk. 1,

således at henvisningen til § 4, stk. 1, nr. 3, bliver til § 4, stk. 1, nr. 3-

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse, at voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet fremover i langt højere grad end i

dag skal understøtte, at der sker et markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken, herunder øn-

sket om at udvide de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med digital opga-

veløsning og engelsk, som skal udbydes som virksomhedsrettede forløb målrettet ansatte, der har be-

hov for styrkede basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion.

Det vil efter forslaget være muligt at tone de konkrete forløb med en prioritering af de mål, der især

er efterspurgt på konkrete virksomheder, ligesom arbejds- og undervisningsformer kan relatere sig til

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

den praksis som deltageren befinder sig i på arbejdspladsen. De faglige mål og indholdet af fagene skal

dog sikre, at de opnåede færdigheder kan anvendes generelt.

Det foreslåede skal understøtte en praksisnær læringstilgang i de to nye fag, hvor tilrettelæggelsen bå-

de didaktisk og pædagogisk skal tage udgangspunkt i deltagernes arbejdsopgaver.

Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor der lægges op til at ændre

§ 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne med sigte

på at etablere digital opgaveløsning og engelsk inden for forberedende voksenundervisning for offentli-

ge og private virksomheders ansatte.

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at undervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, (dvs. i de foreslåede nye

fag i digital opgaveløsning og engelsk) udelukkende vil kunne udbydes til offentlige og private virksom-

heders ansatte, jf. herved formuleringen af de foreslåede nye numre 4 og 5 i § 4, stk. 1, jf. lovforslaget §

1, nr. 3.

Det foreslåede indebærer samtidigt, at de nye tilbud i digital opgaveløsning og engelsk ikke vil være

omfattet af kravet i § 5, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne om, at forberedende voksenundervisning udbydes åbent og ikke kan forbeholdes en bestemt

deltagerkreds, idet denne bestemmelse fortsat vil give udtrykkelig mulighed for at fravige dette krav, jf.

både den eksisterende og den efter lovforslaget ændrede § 3, stk. 1, i lov om forberedende voksenun-

dervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Det foreslåede indebærer ikke ændringer i muligheden for, at undervisning, der gennemføres lokalt i

faget mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede eller i faget læsning, stavning og skriftlig frem-

stilling tilretteagt for tosprogede, fortsat kan forbeholdes en bestemt kreds af deltagere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 2, nr. 3, og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter § 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

omfatter forberedende voksenundervisning prøveforberedende enkeltfagsundervisning i de tre fag

1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling, 2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber

og 3) Mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede.

Det foreslås at ændre

§ 4, stk. 1,

således at »i de tre fag« bliver »i de fem fag«, og at der som nye

nr. 4

nr. 5

indsættes 4) Digital opgaveløsning for offentlige og private virksomheders ansatte og 5) En-

gelsk for offentlige og private virksomheders ansatte.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om udvidelse af formålsbestemmelsen i § 1 om de to

nye fag, jf. bemærkningerne under nr. 1 og nr. 2.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket i trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse, at voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet fremadrettet i langt højere grad

end i dag skal understøtte, at der sker et markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken, herun-

der ønsket om at udvide de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med digital

opgaveløsning og engelsk, som skal kunne udbydes målrettet til ansatte, der har behov for styrkede ba-

sale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion.

Det foreslåede indebærer samlet set nedenstående elementer:

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Med hensyn til de nye fags overordnede rammer er regeringen og arbejdsmarkedsparterne i treparts-

aftalen blevet enige om, at det netop er med udgangspunkt i den forberedende voksenundervisning, at

der skal ske et løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken inden for digital opgaveløsning og engelsk.

Det betyder, at udviklingen af de to nye fag vil ske inden for de rammer, som allerede kendes fra de ek-

sisterende fag på den forberedende voksenundervisning, herunder for beskrivelse af formål, niveau,

målgruppe, visitation, trininddeling, pædagogik og udprøvning.

Det er aftalt, at de nye fag alene vil blive afholdt som virksomhedsrettet undervisning. De to nye fag

vil i deres didaktiske og pædagogiske tilrettelæggelse derfor også skulle tage udgangspunkt i en prak-

sisnær læringstilgang. Det vil sige, at det faglige indhold på læreplansniveau både vil komme til at inde-

holde fagenes generelle læringsmål og slutkompetencer samt retningslinjer for, hvordan de generelle læ-

ringsmål kan udmøntes i en praksisnær læringstilgang. Som ved de øvrige FVU-fag er formålet, at for-

bedre og supplere deltagernes grundlæggende færdigheder med henblik på deres videre uddannelse og

på at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

Med hensyn til målgruppe forventes det ikke, at en udvidelse af FVU-fagrækken med digital opgave-

løsning og engelsk vil komme til at omfatte en væsentligt bredere målgruppe end de eksisterende FVU-

fag. Denne antagelse bygger blandt andet på, at PIAAC-undersøgelsen fra 2013 viste, at der var en

stærk sammenhæng mellem læsefærdigheder og problemløsning med it. Der er således meget, der tyder

på, at en væsentlig grund til manglende basale digitale færdigheder skal findes i tilsvarende manglende

færdigheder i læsning og skrivning. PIAAC-undersøgelsen behandler ikke en tilsvarende sammenhæng

mellem manglende basale færdigheder i engelsk og tilsvarende manglende færdigheder i læsning og

skrivning på dansk, men også her må man antage en vis sammenhæng.

Målgruppevurdering ved visitation til de to nye fag vil ikke ske i form af en centralt udarbejdet test

som ved optagelsesvurderingen på FVU-læsning og FVU-matematik. Målgruppevurderingen vil der-

imod bygge på en individuel vurdering af, om kursisten vil have udbytte af vurderingen og blive ud-

møntet i bekendtgørelsen.

Med hensyn til de nye fags indhold har de to nye fag tidligere været udbudt som en forsøgsordning

på forberedende voksenundervisning 2008-2009. Især for forsøgsordningens digitale fag er indholdet

imidlertid forældet. Under forhandlingerne af trepartsaftalen er det desuden blevet klart, at det ikke er

et ”pc-kørekort-kursus” i regi af forberedende voksenundervisning, der er behov for.

For det foreslåede nye fag digital opgaveløsning vil formålet være at styrke deltagernes basale færdig-

heder med anvendelsen af digitale værktøjer, medier og ressourcer på en hensigtsmæssig og forsvarlig

måde i relation til at løsning af konkrete praktiske opgaver samt indhentelse og behandling af nødven-

dige informationer, udarbejdelse af digitale produkter og gennemførelse af digital kommunikation, der

er forbundet med den konkrete jobrelaterede opgavevaretagelse.

Desuden skal undervisningen bidrage til at udvikle deltagerens digitale dømmekraft gennem tilegnel-

se af hensigtsmæssige strategier som reflekteret bruger af forskellige digitale værktøjer, herunder også it-

sikkerhed samt praksiskendskab til anvendelsen af digitale værktøjer og strategier til kompensation for

mangel på andre basale færdigheder (fx læsning/skrivning), der kan stå i vejen for deltagerens digitale

opgaveløsning i hverdagen (fx funktioner for oplæsning og diktering eller billeddokumentation).

Faget digital opgaveløsning foreslås at bestå af tre trin, der hver især består 20-30 timer pr. trin, og

hvor trin 1 henvender sig til personer uden forhåndskendskab til brugen af digitale værktøjer. Trin 2 har

til formål at udvikle deltagerens færdigheder i digital opgaveløsning, mens trin 3 har til formål dels at få

automatiseret allerede udviklede færdigheder samt styrke deltagerens evne og mod på at tilegne sig nye

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

digitale kompetencer. Trin 1 og 2 afsluttes med standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestået efter

reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og vok-

senuddannelser. Trin 3 afsluttes med en lokalt stillet mundtlig prøve.

Indhold og læringsmål i faget engelsk foreslås udmøntet i fem færdighedsområder: Lytteforståelse,

læseforståelse, samtalefærdighed, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed. Der vil skulle formuleres

konkrete mål for hvert af disse områder. Det er vigtigt, at færdighedsmålene skal være så konkrete, at

man efterfølgende vil kunne vurdere målopfyldelse i forbindelse med prøveafvikling.

Målgruppen for FVU-faget engelsk er personer, der har behov for at styrke deres basale engelske

færdigheder i relation til deres konkrete jobfunktion, men som ikke er inkluderet i andre tilbud om en-

gelskundervisning. På samme vis som i faget digital opgaveløsning skal fagets tilrettelæggelse tage sit

udgangspunkt i en praksisnær læringstilgang, hvor terminologi og konkret undervisningsmateriale af-

spejler deltagernes behov for at styrke deres basale engelske færdigheder i deres konkrete jobfunktioner,

og også i dette fag skal der i undervisningen være fokus på anvendelse af digitale værktøjer til kompen-

sation for mangel på andre basale færdigheder (fx læsning/skrivning), der kan stå i vejen for deltageren

brug af engelsk i hverdagen.

Desuden skal det sikres, at læreplaner og fagligt niveau i undervisningen er i overensstemmelse med

Den fælles europæiske Referenceramme for Sprog (Europarådet).

Faget engelsk foreslås at bestå af fire trin, der hver især består af 20-30 timer pr. trin. Trin 1 er hen-

vendt til personer uden forhåndskendskab til engelsk. Trin 2 har til formål at udvikle deltagernes helt

basale færdigheder i engelsk i relation til deres jobfunktion. Trin 3 vil bestå af jobrelateret engelsk, sam-

tale. Trin 4 vil bestå af samtale (med og uden visuel kontakt) herunder lytteforståelse og sprogbrug,

skriftlighed (fx i form af mindre notater og telefonreferater) samt læseforståelse og pragmatiske sprog-

funktioner. Trin 3 afsluttes med standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestået efter reglerne i be-

kendtgørelse om prøver og eksamen i de almen og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannel-

ser. Trin 4 afsluttes med en lokalt stillet mundtlig udformet prøve indeholdende et skriftligt element.

Den eksisterende bemyndigelse i lovens § 4, stk. 5, forberedende voksenundervisning og ordblinde-

undervisning for voksne vil blive udnyttet til at fastsætte regler om de to nye fag.

Endvidere vil bemyndigelsen i lovens § 18, stk. 7, blive benyttet til at udbygge kravene til lærerud-

dannelsen i den kommende ændring af bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende

voksenundervisning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne opdeles undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, i trin.

Det foreslås, at ændre

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne, således at henvisningen til stk. 1, nr. 1 og 2, bliver til stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5.

Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 2, nr. 3, hvor der lægges op til at ændre § 4, stk. 1, i

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne med sigte på at etablere

nye fag i digital opgaveløsning og engelsk inden for forberedende voksenundervisning.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne indebærer, at undervisningen i de foreslåede nye fag i digital opgaveløsning

og engelsk opdeles i trin på samme måde som det efter gældende ret er tilfældet i fagene læsning, stav-

ning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber.

Det foreslåede indebærer ikke ændringer i forhold til faget mundtlig fremstilling og formidling for

tosprogede, § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, som således fortsat ikke opdeles i trin.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5.

Efter § 4, stk. 4, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-

ne skal der ved afslutning af hvert trin i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, tilbydes deltagelse i en

skriftlig prøve. Ved afslutningen af undervisningen efter stk. 1, nr. 3, tilbydes deltagelse i en mundtlig

prøve. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan indstille sig til prøve

som selvstuderende.

Det foreslås, at nyaffatte

§ 4, stk. 4,

i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-

visning for voksne, således at bestemmelsen om prøver og selvstuderende også omfatter afholdelse af

prøver i de to nye fag.

Prøveformen i de to nye fag foreslås i en ny form i forhold til prøveafholdelse i FVU-læsning, FVU-

matematik og FVU-start. Prøverne vil blive tilpasset indholdet i de to nye fag.

Prøveformen i begge fag vil bestå af enten standpunktsbedømmelse eller lokalt stillede mundtlige

prøver. Såvel standpunktsbedømmelsen som de lokalt stillede prøver foreslås bedømt bestået/ikke be-

stået efter gældende regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende

ungdoms- og voksenuddannelser.

FVU-digital opgaveløsning foreslås opdelt i tre trin og FVU-engelsk opdelt i fire trin, se bemærknin-

gerne under nr. 3.

Trin 1 og 2 i FVU-digital opgaveløsning og trin 1, 2 og 3 på FVU-engelsk foreslås afsluttet med

standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestået. Der henvises til bemærkningerne nedenfor under nr. 6.

Faget digital optageløsning foreslås på trin 3 afsluttet med en lokalt stillet mundtlig prøve, og som

konsekvens heraf foreslås nugældende § 4, stk. 4, 2. pkt. ændret.

Faget engelsk foreslås på trin 1, 2 og 3 afsluttet med standpunktsbedømmelsen bestået /ikke bestået.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor under nr.6. Trin 4 foreslås afsluttet med en lokalt stillet

mundtlig prøve indeholdende et skriftligt element.

Til nr. 6

Nugældende § 4, stk. 5, nr. 3, bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om

mundtlige og skriftlige prøver, herunder om deltagelse som selvstuderende samt om udstedelse af bevis

for deltagelse.

Der kan i medfør af de eksisterende bemyndigelser i § 4, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne forventes fastsat nærmere regler om prøver,

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

herunder om deltagelse som selvstuderende samt om udstedelse af bevis for deltagelse, i relation til de

foreslåede nye fag i digital opgaveløsning og engelsk.

Prøveformen i de nye fag foreslås at bestå af en standpunktsbedømmelse og lokalt stillede mundtlige

prøver, se bemærkningerne under nr. 5.

Som ny prøveform foreslås indført standpunktsbedømmelsen bestået/ikke bestået efter gældende

regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og vok-

senuddannelser. Som konsekvens af indførelse af ny prøveform foreslås nugældende bemyndigelse for

undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om prøveafholdelse udvidet med muligheden

for at fastsætte nærmere regler om standpunktsbedømmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter lovens § 5 skal det enkelte voksenuddannelsescenter sikre, at alle, der er berettiget til henholds-

vis forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, kan modtage denne under-

visning inden for en rimelig geografisk afstand og på flere typer af institutioner.

Det enkelte voksenuddannelsescenter skal således sørge for, at der er et tilstrækkeligt udbud af forbe-

redende undervisning og ordblindeundervisning for voksne inden for det geografiske område, som

voksenuddannelsescentret har ansvaret for. Mindst fire gange om året udbydes forberedende, jf. lovens

§ 4, stk. 1 og 2, på alle trin af mindst to undervisningsinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske

områder.

Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 2, nr. 4, som forbeholder virksomhedsrettet digital

opgaveløsning og engelsk til ansatte ved offentlige og private virksomheder, og hermed adskiller disse

to fag sig fra øvrige FVU-fag ved at skulle udbydes efter aftale med en eller flere virksomheder. Under-

visningen på de nye fag vil blive sat i forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkret efter-

spørgsel fremfor at have en mere generel karakter. Fagene vil udelukkende blive udbudt til disse, dvs.

undervisning forbeholdes en bestemt kursistkreds. Undervisningen i digital opgaveløsning og engelsk

vil derfor ikke blive omfattet af åbenhedskravet. Der henvises til bemærkningerne under nr. 2.

Til nr. 8

Efter lovens § 10 koordinerer Regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre

udbydere af undervisning efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten, med hen-

blik på, at der er et tilstrækkeligt og varieteret tilbud til alle.

Det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder således en plan for centrets udbud af den forbere-

dende voksenundervisning samt ordblindeundervisning for voksne, som centret har ansvaret for etable-

ring af kapaciteten til. Planen revideres løbende på grundlag af de konstaterede behov.

Baggrunden for det foreslåede er præcisering af, at forpligtelsen til koordinering af indsatsen alene

skal gælde kurser, som udbydes åbent og ikke er forbeholdt en bestemt kreds af deltagere, fx virksom-

hedsrettede forløb i FVU-digital og FVU-engelsk for ansatte ved offentlige og private virksomheder

som foreslået i forslagets § 2, nr. 4 om deltagere i digital opgaveløsning og engelsk. Der henvises til be-

mærkningerne under nr. 2 og nr. 7.

Til nr. 9

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

I eksisterende bemyndigelse i lovens § 10, stk. 3, er der hjemmel for undervisningsministeren til at fast-

sætte regler om offentliggørelse af udbud

med angivelse af blandt andet omfang, indhold og undervis-

ningssted. Denne bemyndigelse er udmøntet i § 17 i bekendtgørelse nr. 1776 af 27. december 2016 om

undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning.

Baggrunden for forslaget er ønsket i trepartsaftalen om, at

adgangen til viden om mulighederne i vok-

sen- og efteruddannelsessystemet samt muligheden for at tilmelde sig kurser skal gøres lettere tilgængelig.

Både enkeltpersoner og virksomheder vil opnå at få et større overblik over udbuddet af bl.a. FVU, hvis

oplysningerne er samlet ét sted, og det vil fra et brugerperspektiv blive opfattet som enklere, at man kan sø-

ge oplysninger via én national platform.

Det foreslås derfor at udvide hjemlen i lovens § 10, stk. 3, til også at kunne fastsætte nærmere regler om

anvendelse af et fælles informationssystem, herunder regler om tilmelding via systemet.

Til nr. 10

Der er i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke særskil-

te bestemmelser om, at arbejdsløshedskasser og andre aktører kan få adgang til oplysninger om uddan-

nelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov.

Det følger af pkt. 4 i trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2018-2021), at A-kasserne fortsat skal have adgang til data om deres egne medlemmers forbrug af

VEU-godtgørelse under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Dette foreslås indarbejdet ved denne

lovs § 4, nr. 37.

Herudover foreslås det, at der indsættes hjemmel til, at undervisningsministeren kan stille oplysnin-

ger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne til rådighed for arbejdsløshedskasser og andre, der opfylder vide-

regivelsesbetingelserne. Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,

hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed, samt om på hvilke vilkår og til hvad oplysningerne må

bruges.

Formålet er at give mulighed for, at interessenter på VEU-området, som f.eks. arbejdsløshedskasser-

ne, andre myndigheder, visse kompetenceudviklingsfonde m.v., der har behov for dataudveksling om-

kring gennemført uddannelse på VEU-området adgang til disse oplysninger.

Målgrupperne for efteruddannelse inkluderer personer, som er fagligt svage inden for it og dansk, og

som vil finde individuelle samtykkeerklæringer vanskelige. Hjemmel til dataudveksling på området vil

kunne understøtte Undervisningsministeriets overordnede mål om øget efteruddannelse og højere

VEU-aktivitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås, at i

§ 1, stk. 2,

udgår ordene »til befordring«.

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at titlen på lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ændres

til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til nr. 2

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansie-

re og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal

praktikpladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befor-

dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af pkt. 3 i trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter og videreuddannelse

(2018-2021), at »administrationen af VEU-godtgørelsen skal samles i Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag (AUB) for at opnå enkelhed og større faglig bæredygtighed. AUB administrerer således allerede i

dag lønrefusionsordningen på praktikpladsområdet samt indbetalingerne af VEU-bidrag. Med samlin-

gen af administrationen i AUB gennemføres en forenkling af hele ansøgnings- og udbetalingsprocessen,

så man fremadrettet kan ansøge om VEU-godtgørelse og befordring i samme arbejdsgang som tilmel-

ding til kurset. Omlægningen til en forenklet administration finansieres af et statsligt etableringstilskud.

Udgifterne til drift og vedligehold fremadrettet finansieres inden for en ramme på 5 mio. kr. årligt.«

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorved administration af VEU-godtgørelse fo-

reslås samlet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, foreslås det at udvide formålsparagraffen i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås således, at der indsættes et nyt

stk. 3

i § 1 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag desuden varetager administration af godtgørelse og til-

skud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgø-

relse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til

kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov

fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivi-

tet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til be-

fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i hen-

hold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Endelig følger det af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befor-

dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannel-

Undervisningsministeriet

Udkast af 4. juni 2018

ser m.v., overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at

drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.