Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 128
Offentligt
1908255_0001.png
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er
steget med 1,6 procentpoint
Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk
omdrejningspunkt
–
ambitionen er, at 95 procent af alle timer i 2020 skal
varetages af en lærer med undervisnings- eller tilsvarende kompetencer.
Dette gælder alle fag og klassetri og o tales so ”fuld
ko pete cedæk i g”.
Der er knyttet to politiske delmål til målsætningen om fuld
kompetencedækning: I 2016/17 var målet en kompetencedækningsgrad på
85 procent, og i 2018/19 er målet, at denne skal være steget til 90 procent.
Dette skoleårs tal for kompetencedækningen viser, at
Den samlede kompetencedækningsgrad på tværs af alle fag og
klassetrin er 86,7 procent. Det er en stigning på 1,6 procentpoint i
forhold til 2016/17.
På kommuneniveau varierer kompetencedækningsgraden fra 92,8 til
66,1 procent. 18 kommuner lever allerede op til næste års målsætning i
kraft af en kompetencedækning på 90 procent.
For samtlige fag er kompetencedækningen forøget i forhold til skoleåret
2016/17. I et enkelt fag (madkundskab) er kompetencedækningen dog
uændret.
Især fag med relativt lav kompetencedækning, har oplevet væsentlige
stigninger.
Kompetencedækning definition
Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisnings
timer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne
’u dervis i gsko pete ce’
og
’tilsvare de ko pete cer’
i forhold til det
samlede timetal.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 128: Offentliggørelse af tallene for kompetencedækning i folkeskolen i skoleåret 2017/2018, fra udnervisningsministeren
1908255_0002.png
Side 2 af 5
Flere timer i folkeskolen varetages af lærere med undervisningskompetence
eller tilsvarende
Figur 1. Den samlede kompetencedækningsgrad er steget
Kompetencedækningsgraden i skoleåret
med 1,6 procentpoint i forhold til skoleåret 2016/17.
2017/2018 er på 86,7 procent. Det
betyder, at flere end 17 ud af 20
undervisningstimer i folkeskolen
varetages af undervisere med enten
undervisningskompetencer eller
tilsvarende kompetencer. Der er tale
om en stigning på 1,6 procentpoint fra
sidste år, hvor den samlede
dækningsgrad var på 85,1 procent, jf.
figur 1. Fra 2013/2014 og frem til i år er
der tale om en stigning på 6,3
Note:
Figuren viser den samlede kompetencedækningsgrad på tværs af
procentpoint.
alle fag og 1.-10. klasse for skoleårene 2013/2014-2017/2018
Kilde:
Styrelsen for It og Læring
For 70 kommuner er
kompetencedækningsgraden
steget siden sidste år
Målet om fuld kompetence-
dækning i 2020/21 opgøres på
kommuneniveau. I dette skoleår
svinger kompetencedækningen på
kommuneniveau fra 92,8 procent til
66,1 procent. Variationen i
kommunernes kompetence-
dækningsgrad kan ses i figur 2. For
et stort kort se bilag 1.
Der er totalt 18 kommuner, der
allerede har nået det politiske
delmål for næste skoleår (2018/19)
på 90 procent kompetencedækning.
70 kommuner har øget deres
kompetencedækningsgrad siden
sidste år (heraf 7 med mere end
fem procentpoint), mens 26
kommuner er gået tilbage (heraf 1
kommune med mere end fem
procentpoint). 2 kommuner har en
uændret kompetencedæknings-
grad.
Figur 2. Flere end 7 ud af 10 kommuner har forbedret
kompetencedækningsgraden i forhold til sidste år
Kilde:
Styrelsen for It og Læring
Kilde:
Styrelsen for It og Læring
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 128: Offentliggørelse af tallene for kompetencedækning i folkeskolen i skoleåret 2017/2018, fra udnervisningsministeren
1908255_0003.png
Kompetencedækningsgraden varierer
med fag
Figur 3 viser kompetencedækningsgraden
opgjort efter fag. De bedst dækkede fag er
ligesom sidste skoleår fysik/kemi (97,1 %),
dansk (96,1 %) og fransk (94,3 %). De dår-
ligst dækkede fag er kristendomskund-
skab (54,2 %), natur/teknologi (68,0 %) og
billedkunst (69,2 %). Disse tre fag lå også i
bunden sidste år. Imidlertid er de to fag,
der har den laveste kompetencedæknings-
grad, samtidig de to fag, der har oplevet
den største stigning siden sidste skoleår.
Således er kompetencedækningen i både
natur/teknologi og kristendomskundskab
steget med knap 5 procentpoint, jf. figur 4.
To fag har allerede opfyldt målsætningen
om fuld kompetencedækning, mens fem
fag overholder næste års målsætning i
form af en kompetencedækning på mindst
90 procent.
form af en kompetencedækning på mindst
90 procent.
Kompetencedækningen er steget i alle
Figur 3. Fysik/kemi, dansk og fransk er igen i dette
skoleår de tre fag med højest kompetencedækning
Kilde:
Styrelsen for It og Læring
Figur 4. Kompetencedækningen er steget i alle
fag siden sidste skoleår (2016/17) udover i
madkundskab, der er uændret
fag i forhold til skoleåret 2016/2017
Siden sidste skoleår er
kompetencedækningen steget for alle fag
udover madkundskab, hvor den er
uændret, jf. figur 4. De fem fag, hvor
kompetencedækningen er steget mest, er
alle fag, der endnu ikke lever op til sidste
års målsætning om mindst 85 procents
kompetencedækning.
Imidlertid er kompetencedækningen også
forøget i de fag, der har højest
kompetencedækning og i forvejen lever op
til næste års målsætning. Således er
kompetencedækningen for de fem bedst
dækkede fag steget med mellem 0,6 og 2,4
procentpoint.
Note:
Figuren viser ændring i procentpoint fra 2016-2017
Kilde:
Styrelsen for It og Læring
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 128: Offentliggørelse af tallene for kompetencedækning i folkeskolen i skoleåret 2017/2018, fra udnervisningsministeren
1908255_0004.png
Hvordan beregnes kompetencedækningen
?
I opgørelserne af kompetencedækningen indgår kun normalklasser i folkeskolen.
Notatet dækker over den planlagte undervisning beregnet med udgangspunkt i de
vejledende timetal.
Rent praktisk sker beregningen ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin
med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin.
Kun undervisere, som underviser i mindst et fag i normalklasser, indgår.
Undervisere, der har mere end 6 undervisningskompetencer eller tilsvarende
kompetencer, indgår ikke. Deres undervisning indgår heller ikke.
Ved tolærerordninger og lignende indgår kun den underviser, der har haft flest timer
med klassen i det pågældende fag.
Definition
af undervisningskompetence, tilsvarende kompetencer og andre kompetencer
Undervisningskompetence
(tidl. linjefag)
Tilsvarende kompetencer
At have undervisningskompetence i et fag betyder, at
underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på
læreruddannelsen.
At have kompetencer svarende til undervisningskompetence
betyder, at underviseren f.eks. har en efteruddannelse,
videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et
længerevarende kursusforløb, der vurderes at give
kompetencer svarende til undervisningskompetence.
Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.
Undervisere, som hverken har undervisningskompetence
eller tilsvarende kompetencer.
Andre kompetencer
Vil du vide mere?
Kompetencedækning på skole- og kommuneniveau
Du kan finde de enkelte skolers og kommuners tal i ministeriets
datavarehus
Hovedtallene fra dette notat findes
her
Kontakt
Center for Data & Analyse
Styrelsen for It og Læring
Opret supporthenvendelse
Tlf.: 35 87 83 00
Opgørelser fordelt på kommuner findes
her
Excel-rapporter, som kan tilpasses til fx at vise alle kommuner i én samlet
tabel findes
her
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 128: Offentliggørelse af tallene for kompetencedækning i folkeskolen i skoleåret 2017/2018, fra udnervisningsministeren
1908255_0005.png
Side 5 af 5
Bilag 1
Figur 2. Flere end 7 ud af 10 kommuner har forbedret kompetencedækningsgraden
i forhold til sidste år
Kilde:
Styrelsen for It og Læring