UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Beretning for 2017

Vurdering og anerkendelse af

udenlandske

uddannelseskvalifikationer m.v.

Maj 2018

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40

1260 København K

Tel.: 3544 6200

[email protected]

www.ufm.dk

IT-Universitetet i København

–

foto af

Malouette via Flickr (CC BY-SA 2.0)

Foto

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Indhold

1. Resumé

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

2.2 Almindelige vurderinger

2.3 Vejledende udtalelser

2.4 Turbovurderinger for virksomheder

2.5 Ph.d.-kvikvurderinger

2.6 Hotline for integrationsansvarlige

2.7 Vurdering af adgangsgivende eksaminer

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

2.9 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.

2.10 Kvalifikationsnævnet

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

2.12 Transparens og sammenlignelighed

3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv

3.1 Introduktion

3.2 Transparensinitiativet

3.3 Kommissionens servicepakke 2017

3.4 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv

3.5 Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)

3.6 Kvikskranke-samarbejdet

3.7 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.

3.8 Pligtmæssig vurdering

3.9 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

3.10 Det europæiske erhvervspas

3.11 Advarselssystemet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

1. Resumé

For at sikre en sammenhængende indsats for vurdering og anerkendelse af udenlandske

uddannelseskvalifikationer er ansvaret for en række opgaver her i landet samlet i Sty-

relsen for Forskning og Uddannelse, herunder navnlig funktionerne som

—

vurderingsmyndighed for udenlandske uddannelseskvalifikationer

—

informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse på tværs af græn-

serne

—

koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv vedrørende

lovregulerede erhverv.

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

Hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan borgere, virksomheder, uddannelsesin-

stitutioner, myndigheder m.fl. få vurderinger af afsluttede udenlandske uddannelser og

andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikati-

oner og kompetencer. I 2017 leverede styrelsen i alt 4.142 vurderinger m.v. Antallet var

27 procent lavere end året før, hvilket hovedsagelig skyldes afviklingen af greencard-

ordningen, hvor styrelsen bidrog med vurdering af ansøgernes uddannelser.

Figur

‎

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2013-2017

Antal vurderinger m.v.

6.000

Antal vurderinger m.v.

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2013

Almindelige vurderinger

Ph.d.-kvikvurderinger

2014

2015

2016

2017

Turbovurderinger for virksomheder

Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer

Pligtmæssige vurderinger

Greencardrelaterede vurderinger

Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige

Vejledende udtalelser

Samtidig faldt antallet af almindelige vurderinger med 11 procent efter et år med ex-

ceptionelt mange ansøgninger som følge af tilgangen af flygtninge fra Syrien. De almin-

delige vurderinger vedrørende statsborgere fra Syrien tog fart i 2014 og toppede i 2016

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

med 536 personer. Fra 2013 til 2017 har 1.350 syrere fået en almindelig vurdering, mens

191 har fået en vejledende udtalelse. Den vejledende udtalelse er et tilbud til flygtninge

og andre, der er forhindrede i at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation til en vurdering.

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var i 2017 uændret på 45 kalenderda-

ge i gennemsnit. Ifølge Europarådet og UNESCO's anbefalinger bør sagsbehandlingsti-

den i sådanne sager ikke overstige fire måneder. Sagsbehandlingstiden var også uæn-

dret for turbovurdering for virksomheder (3 arbejdsdage) og hotline for uddannelsesin-

stitutioner (2 kalenderdage).

Kvalifikationsnævnet, der behandler klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser

om merit og anerkendelse af realkompetence, modtog ligesom året før 31 klager. Der

var en fortsat stigende andel sager vedrørende anerkendelse af realkompetence. Ud af

de klager, der endte med en indholdsmæssig afgørelse fra nævnet, blev 21 procent imø-

dekommet, hvilket var væsentlig færre end året før.

Arbejdet med vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser støtter sig i vidt

omfang på Lissabonkonventionen og det internationale samarbejde i netværkene ENIC

(Europarådet og UNESCO) og NARIC (EU). Danmark var i juni 2017 vært for et vellykket

ENIC/NARIC-årsmøde. Lissabonkonventionen fik i november tilføjet en vejledende an-

befaling om fleksible procedurer for flygtninge, som af gyldige årsager ikke kan fremvi-

se deres uddannelsesbeviser. Styrelsen for Forskning og Uddannelses vejledende udta-

lelser nævnes i den forbindelse som et eksempel til efterfølgelse.

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

Inden for de lovregulerede erhverv, også kaldet autorisationserhverv, træffer de forskel-

lige kompetente myndigheder afgørelser om anerkendelse af udenlandske erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Styrelsen for Forskning og Uddannelse er koordinator for disse

opgaver.

I 2017 udstedte myndighederne ifølge deres indberetninger i alt 2.968 afgørelser om

anerkendelse med henblik på etablering, dvs. erhvervsudøvelse på fast basis. Dermed

steg antallet markant i forhold til 2016, og antallet var omtrent fordoblet i forhold til et

lavpunkt i 2012. Stigningen i positive afgørelser, dvs. tildelte godkendelser/autorisa-

tioner, vedrørte frem for alt konjunkturfølsomme erhverv eller erhvervsfunktioner inden

for Arbejdstilsynets område, herunder truckfører, stilladsopstiller, fører af teleskoplæs-

ser og arbejde med asbestnedrivning.

Afgørelser efter EU’s anerkendelsesdirektiv udgjorde 67 procent af afgørelserne mod 74

procent året før. Med andre ord øgedes andelen af afgørelser vedrørende statsborgere

og uddannelser fra tredjelande. Samlet set var andelen af positive afgørelser fortsat

langt højere i sager efter EU-reglerne end i de øvrige sager. Af i alt 1.965 positive afgø-

relser blev 1.802 truffet efter EU-reglerne og 163 efter de nationale regler.

Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder blev i omkring 9 ud af 10 sager

holdt under tre måneder. Tre måneder er den frist, der normalt gælder i de sager, der

behandles efter EU-reglerne.

Ud over ansøgninger vedrørende etablering modtog myndighederne 2.291 anmeldelser

fra EU/EØS-borgere, der ønskede at levere tjenesteydelser midlertidigt eller lejligheds-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

vist. Det var 9 procent flere end i 2016, og antallet har været stigende lige siden 2011.

Tjenesteydere, der er etablerede i Polen, udgør fortsat den største gruppe, men der ses

stigninger for Tyskland, Tjekkiet og Slovakiet. Langt de fleste anmeldelser ligger fortsat

inden for Arbejdstilsynets område, typisk inden for de faglige områder, hvor der også

har været mange ansøgninger om anerkendelse med henblik på etablering.

Som led i gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv har Styrelsen for

Forskning og Uddannelse og de kompetente myndigheder udmøntet transparensinitia-

tivet, bl.a. ved at kortlægge nye krav, lempede krav og modernisering af reguleringen

inden for visse erhverv.

Europa-Kommissionen har med sin servicepakke fra januar 2017 iværksat en række

initiativer, der skal gøre det lettere for tjenesteydere at håndtere de administrative for-

maliteter og for EU-landene at udskille overdrevent besværlige eller forældede krav til

erhvervsudøvere. I den forbindelse har Kommissionen bl.a. foreslået et direktiv om pro-

portionalitetstest, der skal udføres forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC) er indført på udvalgte

erhvervsområder: sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejendomsmægler og bjergfø-

rer. Der blev i 2017 udstedt 11 EPC for erhvervsudøvelse i Danmark, heraf 8 med henblik

på etablering og 3 med henblik på midlertidige tjenesteydelser.

EU’s advarselssystem

er indført for at undgå, at personer, der er frakendt retten til at

udøve deres erhverv i én medlemsstat, gør det i en anden medlemsstat. Danmark mod-

tog i 2017 i alt 11.205 advarsler fra andre EU-lande og afsendte selv 196 advarsler.

Om beretningen

Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver ud-

dannelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering

og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Beretningen om-

handler:

–

Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse,

herunder Kvalifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit

m.v. (kapitel 2)

–

Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv,

herunder samspillet mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse og de

kompetente myndigheder (kapitel 3).

I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordninger-

ne, dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne

løbende arbejder på at forbedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse.

Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Styrelsen for Forskning og

Uddannelses registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.

Flere oplysninger om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi-

kationer kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:

www.ufm.dk/anerkendelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

2. Anerkendelse til

ikke-lovregulerede

erhverv og uddannelse

Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannel-

seskvalifikationer, Kvalifikationsnævnets behandling af

klager over meritafgørelser m.v., internationalt samarbejde

om anerkendelse samt redskaber for transparens og sam-

menlignelighed.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,

institutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-

tioner og andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af

kvalifikationer og kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som informa-

tions- og videncenter for vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om

vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen, den

internationale aftale om fair anerkendelse inden for de videregående uddannelser.

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejder vurderinger og andre udtalelser om

udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:

–

Almindelige vurderinger, som kan benyttes på arbejdsmarkedet, i uddannelses-

systemet og generelt til afklaring og vejledning (se side 9)

–

Vejledende udtalelser til brug for især flygtninge, der ikke kan fremskaffe alle

de dokumenter, der er nødvendige for at få en vurdering (se side 14)

–

Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (side 15)

–

Vurderinger af ph.d.-ansøgeres uddannelseskvalifikationer (side 15)

–

Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige (side 15)

–

Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete uden-

landske adgangsgivende eksaminer (side 16)

–

Vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer til brug for

kompetente myndigheders afgørelser (side 40).

I 2017 leverede styrelsen i alt 4.142 vurderinger m.v., hvilket var 27 procent færre end

året før. Nedgangen skyldes frem for alt, at greencardordningen blev ophævet i 2016.

Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS havde indtil juni 2016 mulighed

Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af

kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

for at ansøge om opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordnin-

gen, hvor uddannelsesniveauet var et af kriterierne. Styrelsen (tidligere Styrelsen for

Videregående Uddannelser) vurderede greencardansøgeres udenlandske uddannelses-

kvalifikationer efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion (SIRI). Greencardordningen blev afskaffet i 2016, idet der fra den 10. juni 2016 ikke

længere kunne indgives nye ansøgninger om opholdstilladelse efter ordningen. I 2017

blev der derfor kun afsluttet et lille antal resterende greencardrelaterede sager. Udvik-

lingen inden for de enkelte sagstyper ses i tabel 2.1 og figur 2.1 nedenfor.

Tabel

‎

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2013-2017

Sagstype

Almindelige vurderinger

Greencardrelaterede vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Ph.d.-kvikvurderinger

Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer

Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige

Pligtmæssige vurderinger

Vejledende udtalelser

I alt

2013

Antal

1.782

2.999

118

582

–

5.607

2014

Antal

1.908

3.182

108

540

–

5.860

2015

Antal

2.474

1.944

660

–

5.334

2016

Antal

3.192

1.209

223

672

171

5.690

2017

Antal

2.833

282

613

115

101

4.142

Ændring seneste år

Antal

-359

-1.166

-10

-59

-70

-1.548

Pct.

-11

-96

-14

-9

-41

-27

Figur

‎

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2013-2017

Antal vurderinger m.v.

6.000

Antal vurderinger m.v.

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2013

Almindelige vurderinger

Ph.d.-kvikvurderinger

2014

2015

2016

2017

Turbovurderinger for virksomheder

Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer

Pligtmæssige vurderinger

Greencardrelaterede vurderinger

Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige

Vejledende udtalelser

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer som led i sine afgørelser om

undervisningskompetence til lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Disse

afgørelser indgår i kapitel 3.7 om de kompetente myndigheders afgørelser om autorisa-

tioner m.v.

2.2 Almindelige vurderinger

En almindelig vurdering er et dokument, der angiver, hvilket dansk uddannelsesniveau

og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse

svarer til. I 2017 udstedte styrelsen 2.833 almindelige vurderinger tilhørende 2.469 per-

soner.

Antallet af vurderinger var 11 procent lavere end i 2016. Denne nedgang kom

efter et år med exceptionelt mange ansøgninger som følge af tilgangen af flygtninge

fra Syrien.

Nogle ansøgninger fører ikke til en vurdering. For eksempel videresendes eller henvises

ansøgninger, når ansøgerens ønske er adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, som

en anden myndighed har ansvaret for. I en mindre del af sagerne afviser styrelsen at

foretage en vurdering, hvilket i 2017 ligesom året før hovedsagelig skete i tilfælde, hvor

uddannelsen ikke tilhørte et lands ordinære uddannelsessystem eller ikke var afsluttet.

Tabel 2.2 nedenfor viser udviklingen i mængden og behandlingen af sager.

Tabel

‎

Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling, 2013-2017

Status for afsluttede sager

Vurdering afsluttet

2013

Antal

1.782

2014

Antal

1.908

2.010

2015

Antal

2.474

129

2.722

2016

Antal

3.192

119

132

3.488

2017

Antal

2.833

109

3.040

Ændring seneste år

Antal

-359

-14

-10

-57

-8

-448

Pct.

-11

-48

-8

-43

-50

-13

Besvaret ved information/vejledning 44

Videresendt eller henvist

Behandling afvist

Ansøgning trukket tilbage

I alt

1.902

Anm.: Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.

2.2.1 Vurderingernes sigte

Det vigtigste formål med at få en vurdering er ifølge ansøgningerne overvejende job-

søgning eller andre beskæftigelsesrelaterede formål. I 2017 gjaldt det 59 procent af de

oprettede sager, mens et uddannelsesformål var det primære i 40 procent af sagerne.

2.2.2 Ansøgerne

I de fleste tilfælde er det uddannelsesindehaverne selv, der beder styrelsen om en vur-

dering, som de blandt andet kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en ansøgning

om optagelse på en uddannelse. Det gjaldt 93 procent af vurderingerne i 2017. De øvrige

vurderinger er hovedsagelig indhentet af jobcentre og kommuner.

Styrelsens vurderings- og anerkendelsestilbud er nærmere beskrevet på www.ufm.dk/anerkendelse.

Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse. I disse

tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Arbejdsgivere får stort set altid en vurdering i form af styrelsens såkaldte turbovurde-

ringer (se side 15). Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en uddan-

nelse, benytter som regel styrelsens ph.d.-kvikvurderinger (side 15) eller hotline (side 16).

2.2.2.1 Nationalitet

9 procent af uddannelsesindehaverne i de almindelige vurderinger, som styrelsen fore-

tog i 2017, var danske statsborgere, 32 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og

59 procent statsborgere i tredjelande, navnlig lande i Asien, herunder Syrien og Mellem-

østen i øvrigt. Fordelingen på regioner de sidste fem år ses i tabel 2.3 nedenfor.

Tabel

‎

Personer, der har fået en almindelig vurdering, efter statsborgerskab (regioner), 2013-2017

Statsborgerskab

2013

Pct.

Danmark, Færøerne og Grønland 12

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Afrika

Asien

Nordamerika

Oceanien

Syd- og Mellemamerika

Ikke oplyst

I alt

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2017

Antal

220

781

1.448

255

143

887

111

2.469

Syrien udgjorde ligesom de to foregående år den største nationalitet blandt styrelsens

vurderinger, med 16 procent af uddannelsesindehaverne i 2017, fulgt af Danmark, Ru-

mænien og Polen. De hyppigst forekommende nationaliteter fremgår af figur 2.2 neden-

for. Blandt lande med stigende vurderingstal bemærkes især Filippinerne.

Figur

‎

Personer med almindelig vurdering, efter statsborgerskab, top 20 (2017), antal, 2014-2017

Antal personer

600

500

400

300

200

100

Antal personer

600

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2017

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Fra 2013 til 2017 har 1.350 syrere fået en almindelig vurdering. Vurderinger vedrørende

statsborgere fra Syrien tog fart i 2014 og toppede i 2016 med 536 personer. I 2017 faldt

antallet til 384 personer, hvilket dog stadig var flere end i 2015. Denne udvikling afspej-

ler med en vis forsinkelse, at antallet af syrere, der har fået opholdstilladelse med flygt-

ningestatus, toppede med ca. 6.000 i 2015 og 5.300 i 2016 for så at falde kraftigt i 2017

til godt 1.000 personer.

2.2.2.2 Køn

Der har længe været en overvægt af kvinder blandt uddannelsesindehaverne i styrel-

sens vurderinger, dog knap så meget i 2015 og 2016. I 2017 udgjorde kvinder igen et

klart flertal med 61 procent af uddannelsesindehaverne. Kvinder udgjorde i 2017 over to

tredjedel af uddannelsesindehaverne fra såvel EU og det øvrige Europa som Nord- og

Sydamerika. Også blandt uddannelsesindehavere fra Syrien udgjorde kvinder en vok-

sende andel med 47 procent mod 32 procent i 2016 og 22 procent i 2015.

2.2.2.3 Alder

82 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2017, var under 40 år, og 37

procent var under 30 år. Fordelingen var nogenlunde uændret i forhold til de seneste år.

2.2.3 Uddannelsernes oprindelse

Styrelsen vurderede i 2017 uddannelser fra 128 lande. Samlet set vedrørte 35 procent af

vurderingerne uddannelser fra EU/EØS-lande, og 65 procent uddannelser fra tredjelan-

de, især i Asien. Se den nærmere fordeling i tabel 2.4 nedenfor.

Tabel

‎

Almindelige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2013-2017

Region

Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

I alt

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2017

Antal

1.005

1.826

349

1.059

165

135

2.833

Det langt hyppigst forekommende uddannelsesland var Syrien. Ligesom det er tilfældet

med ansøgernes nationalitet, har vurderinger af syriske uddannelser toppet i 2016. I

2017 udgjorde de 467 mod 608 i 2016 og 382 i 2015.

Som det fremgår af figur 2.3 på næste side, havde Rumænien, Polen og Ukraine ligesom

året før de følgende pladser blandt de hyppigste uddannelseslande. Nyt var derimod, at

uddannelser fra Filippinerne steg til en femteplads, mens der blev vurderet væsentlig

Danmarks Statistik: Statistikbanken (VAN66).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

færre uddannelser fra Storbritannien og Iran. Uddannelser fra nordiske lande var gen-

stand for 102 vurderinger, hovedsagelig uddannelser fra Sverige (45), Norge (30) og

Island (21).

Figur

‎

Almindelige vurderinger efter uddannelsesland, top 20 (2017), antal, 2014-2017

Antal vurderinger

700

Antal vurderinger

700

600

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2017

2.2.4 Uddannelsernes niveau

Styrelsen for Forskning og Uddannelse vurderer afsluttede udenlandske uddannelser i

forhold til niveauer i det danske uddannelsessystem. Eventuelle uafsluttede uddannel-

ser omtales i styrelsens svar til ansøgerne, men indgår ikke i vurderingerne. Tabel 2.5 på

næste side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig på de vurderede uddannelsers

nærmeste generelle niveau.

67 procent af vurderingerne i 2017 angav et helt eller delvist niveau inden for videre-

gående uddannelse, og denne andel har været faldende det sidste par år (fra 74 pct. i

2015). Uddannelserne svarede til et dansk bachelorniveau (inkl. professionsbachelor) i

41 procent, bachelor plus 1 års kandidatstudier i 10 procent, et fuldt kandidatniveau i 15

procent, og et ph.d.-niveau i 1 procent af vurderingerne.

13 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddan-

nelse (8 pct. på niveau med en lang, dvs. typisk fireårig erhvervsuddannelse), mens 20

procent angav et helt eller delvist gymnasialt niveau (6 pct. et helt gymnasialt niveau).

De uddannelser fra Syrien, som blev vurderet i 2017, var gennemgående på et lavere

uddannelsesniveau end i 2016 og især 2015. Mens der fortsat kun var 1 procent på

dansk kandidatniveau eller derover, udgjorde vurderinger på bachelorniveau 2017 33

procent af vurderingerne af syriske uddannelser i 2017 mod 45 procent i 2016 og 58

procent i 2015.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Tabel

‎

Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2013-2017

Niveaubetegnelse

Grundskoleniveau – 7.-10. uddannelsesår

10. uddannelsesår

Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddannelsesår

Korte videregående uddannelser – 13.-14. uddannelsesår

Mellemlange videregående uddannelser – 15.-16. udd.år

Lange videregående uddannelser – 17.-18. uddannelsesår

Forskerniveau – 19.- uddannelsesår

I alt

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2017

Antal

845

255

885

707

2.833

2.2.5 Uddannelsernes faglige retning

Tabel 2.6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes

faglige hovedområder. Når der ses bort fra gymnasiale uddannelser, udgjorde de tekni-

ske områder (50 til 58 i tabellen) taget under ét fortsat det største faglige område i

2017, fulgt af området erhvervsøkonomi, administration og jura. Blandt vurderinger af

syriske uddannelser er de tekniske områders andel faldet fra 23 procent i 2015 til 14

procent i 2017, mens de gymnasiale uddannelsers andel er vokset fra 20 til 42 procent.

Tabel

‎

Almindelige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2013-2017

DISCED- Fagligt hovedområde

kode

I alt

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Undervisning og læring

Humanistisk

Audiovisuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

2013

Pct.

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2017

Antal

552

116

226

198

487

202

279

102

259

2.833

Informations- og kommunikationsteknologi 3

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

100

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

2.2.6 Uddannelsernes alder

I 59 procent af vurderingerne i 2017 var uddannelsen mindre end 10 år gammel på vur-

deringstidspunktet, mens den var mindre end 5 år gammel i 27 procent af vurderingerne.

Andelen af yngre uddannelser var noget lavere end året før, og gennemsnittet for ud-

dannelsernes alder steg da også fra 8,9 til 9,3 år. Gennemsnitsalderen for vurderede

syriske uddannelser steg fra 9 til 10 år.

2.2.7 Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var i 2017 på 44,6 kalenderdage i

gennemsnit, hvilket var stort set uændret i forhold til 2016 (44,5 dage).

Tabel 2.7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbe-

handlingstiden i antal måneder. 76 procent af vurderingerne blev i 2017 gennemført på

mindre end to måneder (mod 78 pct. året før). 1 procent (32 vurderinger) tog over 3 må-

neder, heraf 10 over 4 måneder.

Tabel

‎

Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2013-2017

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2017

Pct.

100

2017

Antal

646

1.511

644

2.833

2.3 Vejledende udtalelser

En vejledende udtalelse er et tilbud til flygtninge og andre, der er forhindrede i at frem-

skaffe tilstrækkelig dokumentation til at få en egentlig vurdering af deres udenlandske

uddannelse. Det er et baggrundspapir, der oplyser, hvordan styrelsen normalt vurderer

en lignende uddannelse, når den er tilstrækkeligt dokumenteret, og beskriver ansøge-

rens uddannelsesbaggrund på grundlag af ansøgerens egne oplysninger og dokumenter

sammenholdt med styrelsens viden om uddannelser fra det pågældende land. Tilbuddet

har til formål at gøre det lettere for den enkelte at forklare sine kvalifikationer, når han

eller hun undersøger mulighederne for at søge arbejde eller læse videre i Danmark.

I 2017 udstedte styrelsen 101 vejledende udtalelser. Det var en tilbagegang fra 171 ud-

talelser året før, men stadig betydelig flere end de tidligere år. De vejledende udtalelser

har i en del tilfælde været løsningen, når en syrisk flygtning ikke var i stand til at frem-

skaffe dokumentation for sine uddannelseskvalifikationer, og antallet er derfor påvirket

af, at vurderingsansøgninger fra syrere toppede i 2016. 79 procent af de vejledende

Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-

ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er

vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.

Vejledende udtalelser er nærmere beskrevet på http://ufm.dk/anerkendelse/vu.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

udtalelser i 2017 gik til syrere, og 11 procent til eritreere. Fra 2013 til 2017 har 191 syrere

fået en vejledende udtalelse.

Sagsbehandlingstiden for vejledende udtalelser var i 2017 på 40 kalenderdage mod 42

dage i 2016.

2.4 Turbovurderinger for virksomheder

Arbejdsgivere tilbydes turbovurdering, dvs. vurdering af udenlandske uddannelser, som

fås per e-mail i løbet af højst fem arbejdsdage med henblik på at kunne understøtte

udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler.

I 2017 foretog styrelsen 282 turbovurderinger, en stigning på 26 procent i forhold til året

før. 85 procent af vurderingerne var bestilt af offentlige arbejdsgivere, 10 procent af

private arbejdsgivere, og 5 procent af en privat fond.

De fleste af uddannelsesindehaverne var danske statsborgere (30 pct.) eller statsbor-

gere fra andre EU/EØS-lande (38 pct.), mens 10 procent var fra lande i Asien.

Vurderingerne vedrørte hovedsagelig uddannelser fra lande i EU/EØS (66 pct.) med

Storbritannien som det hyppigste forekommende land (18 pct.).

Ligesom året før blev turbovurderingerne leveret på 2,5 arbejdsdage i gennemsnit, og 96

procent blev leveret inden for 5 arbejdsdage.

2.5 Ph.d.-kvikvurderinger

Universiteterne kan hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse indhente såkaldte ph.d.-

kvikvurderinger til brug for deres afgørelser om optagelse af ph.d.-studerende. Universi-

teterne får per e-mail en udtalelse om uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere,

som universitetet ønsker at optage. Styrelsen leverede i 2017 i alt 59 af disse vurderin-

ger (mod 69 i 2016). Vurderingerne blev hovedsagelig indhentet af to universiteter: Aar-

hus Universitet (42 pct.) og Københavns Universitet (37 pct.).

Uddannelsesindehaverne var omtrent ligeligt fordelt mellem EU/EØS-statsborgere og

statsborgere fra tredjelande. Flertallet af vurderingerne vedrørte uddannelser fra lande i

EU/EØS (56 pct. mod 41 pct. året før), mens der blev forelagt færre uddannelser fra Asi-

en, som udgjorde 20 procent af vurderingerne.

Det tog i gennemsnit 5,6 kalenderdage at få en ph.d.-kvikvurdering i 2017 mod 3,6 dage

året før. 86 procent blev leveret inden for 1 uge, og 95 procent inden for 2 uger.

2.6 Hotline for integrationsansvarlige

Styrelsen for Forskning og Uddannelse tilbyder kommuner og asylcentre hurtig rådgiv-

ning og udtalelser om flygtninge og familiesammenførtes medbragte uddannelser i form

af en hotline. Her kan medarbejdere hurtigt få en indledende vurdering af formelle kvali-

fikationer. Hotlinen blev oprettet i

2016 som led i udmøntningen af regeringen og KL’s

Læs mere om turbovurderinger på www.ufm.dk/anerkendelse/turbo.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

aftale af 18. marts 2016 om rammerne for kommunernes arbejde med integration af

flygtninge og familiesammenførte.

Den modtagende kommune fik i samme forbindelse pligt til at informere flygtninge og

familiesammenførte om muligheden for at få foretaget en vurdering af eventuelle for-

melle uddannelseskvalifikationer, når disse ikke allerede er blevet vurderet.

Initiativerne

er også beskrevet i Udlændinge- og Integrationsministeriets evaluering fra juni 2017.

Styrelsen besvarede i 2017 i alt 152 henvendelser til hotlinen, heraf 115 i form af udtalel-

ser og 37 i form af råd og vejledning. Langt de fleste af henvendelserne kom fra kommu-

ner: 148 henvendelser fra 36 forskellige kommuner. 4 henvendelser kom fra asylcentre.

51 procent af henvendelserne drejede sig om uddannelser fra Syrien, mens resten for-

delte sig på 29 lande, navnlig Iran og Eritrea.

Udtalelserne blev leveret på 2,5 kalenderdage i gennemsnit

–

samme dag som henven-

delsen i 47 procent af tilfældene, og inden for to dage i 71 procent. Henvendelser om råd

og vejledning blev i alle tilfælde besvaret samme dag.

2.7 Vurdering af adgangsgivende eksaminer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse hjælper uddannelsesinstitutionerne med råd og

retningslinjer om udenlandske eksamensdokumenter i forbindelse med behandlingen af

ansøgninger om optagelse. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af

henvendelser og afholdelse af informationsaktiviteter for medarbejdere ved de videre-

gående uddannelsesinstitutioner. I 2017 blev der afholdt en workshopdag i april for ud-

dannelsesinstitutionernes studieadministrative medarbejdere med særligt fokus på

omregning af eksamensbeviser.

Omregningstabeller for udenlandske karakterer blev opdateret og offentliggjort på

ufm.dk/ehb primo marts 2017 til brug for uddannelsesinstitutionernes behandling af

ansøgninger med henblik på optaget 2017.

Styrelsen har desuden bidraget med en analyse af optagelsesvilkårene for ansøgere

med IB-eksamen og i forlængelse heraf udarbejdet en vejledning om optagelse af ansø-

gere med IB Course Results.

2.7.1 Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted beskriver

adgangsgivende eksaminer fra 134 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internationale

studentereksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er

adgangsgivende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakter-

omregning foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord.

Eksamenshåndbogen stilles til rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessø-

gende til brug i forbindelse med optag til de videregående uddannelser.

Læs mere om hotlinen på www.ufm.dk/anerkendelse/integration.

Det fremgår af integrationslovens § 16 b (lovbkg. nr. LBK nr. 1127 af 11. oktober 2017).

”Startevaluering af implementering af to- og trepartsaftalerne om integration”:

https://integrationsbarometer.dk/tal-

og-analyser/startevaluering-af-implementering-af-to-og-trepartsaftalerne-om-integration.

Se Eksamenshåndbogen på www.ufm.dk/ehb.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

2.7.2 Hotline for studieadministrative medarbejdere

Uddannelsesinstitutionerne kan maile eller ringe til styrelsens hotline for at få hjælp til

at vurdere, om et eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse eller

erhvervsuddannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskontrol.

Erhvervsskolerne kan få baggrundsoplysninger om udenlandske uddannelsessystemer

og karaktersystemer med henblik på at afgøre, om 2,0-kravet i matematik og

dansk/modersmål er opfyldt. Styrelsen giver desuden ansøgere og institutioner anden

rådgivning, telefonisk som skriftligt.

I 2017 besvarede styrelsens hotline 613 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner

ønskede vurdering af et konkret uddannelsesbevis. Det var 9 procent færre end året før,

hvor styrelsen besvarede 672 henvendelser. Nedgangen skyldes færre henvendelser

vedrørende optagelse på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. 67 procent

af henvendelserne vedrørte optagelse på videregående uddannelser (mod 61 procent

året før), mens 29 procent vedrørte optagelse på erhvervsuddannelser.

56 procent af henvendelserne drejede sig om uddannelsesdokumenter fra EU/EØS-

lande, mens 15 procent vedrørte uddannelser fra Asien. Norge, Island, Storbritannien og

Sverige var de lande, som styrelsen oftest fik henvendelser om. De hyppigst forekom-

mende uddannelseslande fremgår af figur 2.4 nedenfor.

Figur

‎

Hotline-besvarelser efter uddannelsesland, top 20 (2017), antal, 2015-2017

Antal besvarelser

2015

2016

2017

Sammenlignet med ansøgertallene for optagelse på danske videregående uddannelser

fik styrelsen relativt mange henvendelser vedrørende Storbritannien, Island og USA, og

relativt få henvendelser vedrørende en række østeuropæiske lande.

Hotlinehenvendelserne besvares i gennemsnit på 2 kalenderdage. 90 procent af hen-

vendelserne i 2017 blev besvaret på højst 3 dage, heraf de 82 procent samme dag som

henvendelsen.

Tal fra den Koordinerede Tilmelding vedrørende ansøgere i 2017 fordelt på nationalitet.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og

udlandsstipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinsti-

tutionen er offentligt anerkendte i studielandet.

Styrelsen for Institutioner og Uddan-

nelsesstøtte fører en fast track-liste over godkendte uddannelser og indhenter udtalel-

se fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når en uddannelse ikke er godkendt inden

for de sidste fire år. I 2017 udarbejdede Styrelsen for Forskning og Uddannelse ca. 2.600

sådanne udtalelser mod ca. 2.800 året før.

2.9 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-

ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner

og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del

tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:

–

Eksamenshåndbogen, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.7.1., blev i 2017 åbnet ca.

38.000 gange af ca. 14.000 brugere. En forenklet opslagsside på engelsk blev

åbnet ca. 34.000 gange af ca. 20.000 brugere.

–

Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse ud-

dannelser fra udvalgte lande og beskriver deres uddannelsessystemer

(www.ufm.dk/lhb). Den danske udgave blev åbnet ca. 7.200 gange af ca. 3.500

brugere, mens en kortfattet udgave på engelsk blev åbnet ca. 13.000 gange af

ca. 7.800 brugere.

–

Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af uden-

landske uddannelser (www.ufm.dk/vdb). Den blev i alt åbnet knap 10.000 gan-

ge af ca. 5.000 brugere.

Foruden de forskellige vurderingstilbud, hotlines og selvbetjeningssider besvarer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse telefon- og e-mailhenvendelser om vurdering og

anerkendelse af udenlandske og danske uddannelseskvalifikationer fra privatpersoner

og andre brugergrupper.

2.10 Kvalifikationsnævnet

Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesin-

stitutioner i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk ud-

dannelse samt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for

universitetsuddannelserne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgø-

relser om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse. For universitetsstuderende

gælder, at afgørelser om merit på baggrund af dansk uddannelse og afgørelser om for-

håndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget meritankenævn.

Kvalifikationsnævnet består af en formand og en række medlemmer, som tilsammen

har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses-

og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I hver enkelt

klagesag består nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer, som såle-

des udvælges fra sag til sag.

Se § 66 i SU-bekendtgørelsen (bkg. nr. 1662 af 14. december 2015).

Læs mere om Kvalifikationsnævnet og dets lovgrundlag på www.ufm.dk/kn.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-

cip er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes,

medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation

eller studieperiode i værtslandet. Kvalifikationsnævnet sekretariatsbetjenes af Styrel-

sen for Forskning og Uddannelse.

2.10.1 Modtagne og behandlede klagesager

Kvalifikationsnævnet modtog i 2017 i alt 31 klagesager, hvilket var samme antal som

året før. Udviklingen i antallet af sager siden 2008 fremgår af figur 2.5 nedenfor.

Figur

‎

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2008-2017

Antal sager

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Antal sager

Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse

Merit på baggrund af dansk uddannelse

Anerkendelse af realkompetence

I 2017 drejede 17 sager sig om anerkendelse af realkompetence, hvilket var en stigning

på 6 sager siden 2016. Hovedparten af stigningen skyldes flere sager om realkompeten-

cevurdering inden for læreruddannelsen. Samtidig er antallet af sager på baggrund af

dansk uddannelse faldet fra 16 sager i 2016 til 9 sager i 2017. Antallet af sager på bag-

grund af udenlandsk uddannelse ligger med 5 sager på nogenlunde samme niveau som i

2015 og 2016. I tabel 2.8 nedenfor er det seneste års sager opdelt efter deres type og

udfald.

Tabel

‎

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2017

Behandling

Afvist af formelle årsager

Frafaldet af klager

Henlagt pga. manglende

dokumentation

Ikke imødekommet

Imødekommet

Modtaget i alt

Anerkendelse af

realkompetence

Merit på baggrund af

dansk uddannelse

Merit på baggrund af

udenlandsk uddannelse

I alt

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Samlet set blev klagerne imødekommet i 21 procent af de modtagne sager i 2017, der er

afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet (6 af 28 sager).

Det var væsentlig færre end året før, hvor 41 procent blev imødekommet (se figur 2.6

nedenfor). Ændringen skyldtes hovedsagelig et øget antal klager fra lærerstuderende

vedrørende anerkendelse af realkompetence, hvor Kvalifikationsnævnet ikke vurderede,

at deres erhvervserfaring inden for undervisning kunne erstatte fag på læreruddannel-

sen. Samtidig kunne klager over merit på baggrund af dansk uddannelse kun imøde-

kommes i 1 ud af 7 afgørelser. Derimod blev klager over merit på baggrund af uden-

landsk uddannelse imødekommet i 3 ud af 5 sager.

Figur

‎

Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2008-2017

Pct. af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2008

Imødekommet

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Pct. af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Når man ser på, hvilke typer af uddannelse klagerne vedrørte i 2017, var 58 procent på

professionsbachelorområdet, f.eks. lærer-, pædagog-, meritlærer- og sygeplejerskeud-

dannelsen, 16 procent af sagerne var inden for diplomuddannelser og 13 procent in

den

for universitetsuddannelser (se figur 2.7 nedenfor).

Figur

‎

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2008-17

Antal sager

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Erhvervsuddannelser (EUD)

Diplomuddannelser

Kunstneriske uddannelser

Gymnasiale uddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Masteruddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Universitetsuddannelser

Andre uddannelser

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Mønsteret skyldes formentlig, at der for flere af professionsbacheloruddannelserne er

kommet nye modulopbyggede uddannelser, hvor det kan være vanskeligt at give merit

på baggrund af tidligere uddannelse, da modulerne er tværfaglige og eksempelvis på

læreruddannelsen veksler mellem det faglige og det pædagogiske.

Kvalifikationsnævnet har siden 2008 i forhold til det store antal uddannelser modtaget

forholdsvis få klager. Det kan være et tegn på, at de fleste studerende er tilfredse med

de meritafgørelser, der træffes på uddannelsesinstitutionerne. Modsat kan antallet af

klagesager til Kvalifikationsnævnet også være begrænset af, at ikke alle studerende er

klar over, at de kan klage til nævnet over en meritafgørelse. Af alle modtagne klagesa-

ger i 2017 fremgår det dog, at institutionen i sin skriftlige meritafgørelse har gjort den

studerende opmærksom på muligheden for at klage til nævnet.

2.10.2 Information om Kvalifikationsnævnet

Som sekretariat for Kvalifikationsnævnet informerer Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse om nævnet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

For at ska-

be kendskab til Kvalifikationsnævnet og dets praksis offentliggør styrelsen løbende

oplysninger om alle modtagne sager i en database på hjemmesiden. Databasen inde-

holder for hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og

institution klagen drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige

der har deltaget i behandlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed.

Databasen indeholder ikke personlige oplysninger om de studerende, der har klaget.

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisati-

oner med henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i

Danmark og anerkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.

2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse og de andre nationale kontorer udveksler på

daglig basis informationer om uddannelseskvalifikationer og -systemer gennem to in-

ternationale netværk:



ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO



NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen.

Det er et tætvævet og veletableret samarbejde med i alt 52 medlemslande i Europa

samt USA, Canada, Australien, New Zealand og Israel. Netværkene arbejder på grundlag

af Lissabonkonventionen for at højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet.

Udvekslingen af viden om forskellige landes uddannelsessystemer og kvalifikationer

anvendes direkte i styrelsens arbejde med vurdering af konkrete uddannelseskvalifika-

tioner.

Danmark var i 2017 vært for det årlige ENIC/NARIC-netværksmøde, som fandt sted i

København den 26.-27. juni. Styrelsen stod for arrangementet af mødet, som ifølge del-

tagernes evalueringer var yderst vellykket både fagligt og organisatorisk. Fagligt var

der særligt fokus på den fjerde industrielle revolution og dens betydning for anerkendel-

Se www.ufm.dk/kn.

Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs mere om den på www.ufm.dk/anerkendelse/lk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

se samt på anerkendelse af flygtninges kompetencer, når disse ikke kan dokumenteres.

Derudover blev der afholdt en række workshops om konkrete anerkendelsesfaglige em-

ner samt givet mulighed for at udbygge netværkssamarbejdet med europæiske kolleger.

Styrelsens medarbejdere har i løbet af 2017 desuden bidraget med ekspertoplæg ved en

række europæiske konferencer og seminarer om brugen af kvalifikationsrammer i aner-

kendelse, anerkendelse af flygtninges kvalifikationer, kvalitetssikring og anerkendelse

m.v.

2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen

Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lis-

sabonkonventionen i de 52 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventio-

nen og de underliggende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for ud-

viklingen inden for de videregående uddannelser i hele konventionsområdet. En repræ-

sentant for Styrelsen for Forskning og Uddannelse er indvalgt i komiteen.

Den 14. november 2017 blev der afholdt et ekstraordinært konventionsmøde i Stras-

bourg med henblik på vedtagelse af en underliggende tekst til Lissabonkonventionen

om anerkendelse af flygtninges udokumenterede kvalifikationer.

Ifølge Lissabonkonventionens artikel VII skal den enkelte deltagerstat ”udvikle procedu-

rer med henblik på at foretage en rimelig og hurtig vurdering af, hvorvidt flygtninge,

hjemstavnsfordrevne og personer i en flygtningelignende situation opfylder de relevan-

te krav for adgang til videregående uddannelse, til videre studier på et højere niveau

eller til beskæftigelse, og endog i tilfælde, hvor de kvalifikationer, der er erhvervet i en af

deltagerstaterne, ikke kan bekræftes ved hjælp af tilgængelig dokumentation”.

På den

baggrund har Lissabonkonventions-komiteen henstillet til, at landenes anerkendelses-

myndigheder i sådanne tilfælde udsteder

et ”baggrundspapir”, der giver en oversigt over

de påberåbte kvalifikationer eller studieperioder med alle de dokumenter og al den

støttedokumentation, der er til rådighed.

En undersøgelse i 2015 viste imidlertid, at kun meget få lande havde implementeret

procedurer for anerkendelse af flygtninges udokumenterede kvalifikationer.

På konventionsmødet i november 2017 vedtog man derfor

dokumentet ”Recommenda-

tion on the Recognition

of Refugees’ Qualifications” –

en henstilling, der skal understøt-

te anerkendelse af flygtninges uddannelseskvalifikationer. Det betyder, at myndigheder

og uddannelsesinstitutioner fremover bør have fleksible procedurer for flygtninge, som

af gyldige årsager ikke kan fremvise deres uddannelsesbeviser.

På konventionsmødet vedtog man desuden, at Lissabonkonventions-komiteen inden

2019 skal gennemføre en særlig undersøgelse af landenes implementering af artiklen

om anerkendelse af flygtninges kvalifikationer.

Danmark har været en af pionererne på området, og Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelses procedure for udfærdigelse af baggrundspapirer, som blev indført i dansk lovgiv-

ning om anerkendelse i 2001, fremhæves som et eksempel til efterfølgelse i konventi-

onsdokumentet.

Henstilling om kriterier og procedurer for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer og studieperioder,

2001, revideret i 2010.

Læs om vejledende udtalelser i afsnit 2.3.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

2.11.3 Bologna-processen

Ministrene for videregående uddannelse i 48 lande samarbejder i det Europæiske Områ-

de for Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt

som Bologna-processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group (BFUG).

Der har i de senere år været stærkt politisk fokus på anerkendelse i Bologna-

samarbejdet ud fra en forståelse for, at fair anerkendelse er en nødvendighed for op-

bygningen af et fælles europæisk område for videregående uddannelser.

Ved ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 vedtog ministrene blandt andet, at man i

arbejdsprogrammet 2015-2018 skal arbejde for fuld implementering af Lissabonkon-

ventionens principper, sikre bedre anerkendelse af studieophold i udlandet samt sikre,

at uddannelser fra andre EHEA-lande automatisk anerkendes på samme niveau som de

relevante uddannelser i modtagerlandet.

Som opfølgning på konferencen er der etableret arbejdsgrupper, der skal sikre fremdrif-

ten i det europæiske samarbejde om videregående uddannelse og implementeringen af

ministrenes anbefalinger fra Jerevan-kommunikeet.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse repræsenterer Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet i en af disse Bologna-arbejdsgrupper: Working Group on Fostering implementa-

tion of agreed key commitments 2015-2018. I denne arbejdsgruppe har der i 2017 været

fortsat fokus på at tilknytte korte videregående uddannelser til den europæiske kvalifi-

kationsramme for videregående uddannelser (EHEA-rammen), hvilket er en særlig dansk

prioritet, samt på implementeringen af Lissabonkonventionens principper og procedurer

i alle medlemslandenes nationale lovgivning. Arbejdsgruppen fremlagde i efteråret 2017

sin rapport til BFUG. I rapporten opfordres blandt andet til, at korte videregående ud-

dannelser indplaceres på deres eget niveau i EHEA-rammen med henblik på at opnå

større transparens for disse uddannelser og forbedre mulighederne for europæisk mobi-

litet inden for både uddannelse og arbejdsliv.

2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter

Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i NARIC-projekter, der gennemføres i

forbindelse med EU-programmet ERASMUS+. Deltagelsen i disse udviklingsprojekter er

med til at udvikle og sikre kvaliteten af styrelsens anerkendelsesarbejde, samtidig med

at den styrker samarbejdet med søsterkontorer i andre lande.

Styrelsen har i 2017 navnlig deltaget i tre projekter



FRAUDOC-projektet havde til formål at udbrede god praksis internationalt i for-

hold til at bekæmpe snyd med uddannelsesdokumenter. Målgruppen var vurde-

ringsmedarbejdere ved uddannelsesinstitutionerne og i ENIC/NARIC-centrene.

Projektet mundede ud i to konkrete værktøjer:

Guide on Diploma Mills and dubious

institutions,

som er offentligt tilgængelig, og

Handbook on Document Fraud for

Credential Evaluators,

som er tilgængelig for ENIC/NARIC-centrene.



IMPACT-projektet blev afsluttet i 2017 med en række anbefalinger om tiltag for

at understøtte ENIC/NARIC-netværkenes kvalitet og effekt, blandt andet øget

deling af viden og samarbejde mellem centrene generelt, f.eks. oprettelse af ek-

Læs mere om Bologna-processen på www.bologna.dk.

Resultaterne af projekterne er nærmere beskrevet her: FRAUDOC: http://www.cimea.it/en/projects-

ist/fraudoc/fraudoc-outcomes.aspx, IMPACT: https://www.nuffic.nl/en/diploma-recognition/impact, PARADIGMS:

https://www.nuffic.nl/en/diploma-recognition/paradigms.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

spertgrupper for at styrke netværkets viden inden for bestemte områder, og vide-

reudvikling af en webplatform for optagelsesmedarbejdere med fokus på indfø-

ring i Lissabonkonventionen, netværksmuligheder og nyhedsopdateringer.



PARADIGMS-projektet førte til et sæt anbefalinger om arbejdet med automatisk

anerkendelse af udenlandske uddannelser (jf. Bologna-processens målsætninger

som nævnt i afsnit 2.11.3) og om anerkendelse af ikke-formelle uddannelsesele-

menter, herunder særligt MOOCs (Massive Open Online Courses). Hvad det sidste

angår, anbefales det bl.a., at anerkendelsesansvarlige vurderer det enkelte kvalifi-

kationsbevis konkret, og at udbydere af MOOCs giver klare informationer i deres

kursusbeviser.

2.11.5 Nordisk samarbejde

Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddan-

nelser, NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et

forum på netstedet

www.norric.org

udveksler de nordiske kontorer løbende informatio-

ner og erfaringer for at understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. Hertil kommer kvar-

talsvise møder mellem lederne af de nordiske ENIC/NARIC-kontorer, hvor også de mere

overordnede og strategiske sigtelinjer for samarbejdet drøftes.

De nordiske kontorer har de seneste år samarbejdet om vurdering af kvalifikationer fra

Afrika, Latinamerika, Rumænien, Balkan og de arabiske lande med særlig vægt på Syri-

en samt bestemte typer af kvalifikationer: erhvervsuddannelser, ingeniøruddannelser og

lærerkvalifikationer.

Nordisk Ministerråd lod i 2017 Rambøll gennemføre en kortlægning af godkendelsesord-

ningerne for udenlandske uddannelser, erhvervsmæssige kvalifikationer og supplerings-

uddannelse i Norden. Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltog i en validerings-

workshop og en nordisk konference i forlængelse af rapporten. Styrelsen har endvidere

bidraget til det igangværende arbejde med at følge op på anbefalingerne fra Rambøll-

rapporten og har sammen med de nordiske anerkendelseskontorer kvalificeret og givet

sine anbefalinger til det fortsatte samarbejde i Nordisk Ministerråds regi.

Styrelsen har i 2016 og 2017 deltaget i ORION-projektet, som ledes af det norske aner-

kendelseskontor. Projektet har til formål at udvikle anerkendelsesmetoderne gennem en

øget brug af læringsudbyttebeskrivelser og kvalifikationsrammer.

2.12 Transparens og sammenlignelighed

Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne

søges fremmet ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og

sammenligne de pågældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er

nationale og europæiske kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.

2.12.1 Kvalifikationsrammer

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det

danske formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikationsram-

me, EQF. EQF er en referenceramme, som er udviklet i EU-regi for at gøre det lettere at

forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifikationer på tværs af lande og sy-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

stemer i Europa. Desuden findes en Kvalifikationsramme for det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse, EHEA-rammen.

Vedtagelsen af den nye akkrediteringslov i november 2017 indebærer store forandringer

for den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. I akkrediteringsloven bemyn-

diges Danmarks Akkrediteringsinstitut til at udvikle kriterier og procedurer for inklusion

af ikke-formelle uddannelser i kvalifikationsrammen i et tæt samarbejde med Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.

Ikke-formelle uddannelser er både offentlige og private uddannelser uden for det for-

melle system. Inklusionen af sådanne uddannelser i rammen spiller tæt sammen med

den europæiske dagsorden om at etablere et mere sammenhængende system for livs-

lang læring og den nationale dagsorden om, at studerende skal have bedre muligheder

for at komme igennem deres uddannelser. Hensigten er at gøre studerendes læringsud-

bytte mere transparent, at forbedre grundlaget for optag og merit ind i de formelle ud-

dannelser samt at give forbrugerne en bedre beskyttelse og vished for, at udbydere af

ikke-formelle uddannelser lever op til bestemte standarder.

Væsentlige kriterier for indplacering af ikke-formelle uddannelser i kvalifikationsram-

men vil ifølge lovbemærkningerne være, at deres læringsudbytte er beskrevet, at læ-

ringsudbyttet bekræftes gennem prøver eller eksaminer, at uddannelserne gennemgår

en solid kvalitetssikring, at de har en vis længde og en vis population af studerende,

samt at de ikke er religiøst eller politisk funderede. De endelige kriterier skal vedtages i

løbet af 2018.

Arbejdet med den danske kvalifikationsramme koordineres af et udvalg bestående af

Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Styrelsen er det danske koordinationspunkt for EQF og National Correspondent i relati-

on til EHEA-rammen. Gennem en hjemmeside og en særlig EQF-postkasse informerer

styrelsen om sammenhængen mellem danske og europæiske kvalifikationsrammer, ind-

placering af uddannelser i rammerne, beskrivelse af læringsudbytte for kvalifikationer

indplaceret i den danske ramme m.v.

Styrelsen deltager i internationale netværk med henblik på at udveksle erfaringer ved-

rørende opbygningen og videreudviklingen af kvalifikationsrammer og fremme en læ-

ringsudbytteorienteret tilgang til uddannelsessystemet. I det nordiske netværk om EQF

mødes alle kontaktpunkter for EQF to gange årligt i henholdsvis København og Reykja-

vik. På møderne i 2017 er der fokuseret på realkompetencevurderinger og landenes er-

faringer med og holdninger til tilknytning af ikke-formelle kvalifikationer til de nationale

kvalifikationsrammer samt på sammenligning af indplaceringer af visse erhvervsuddan-

nelser og korte videregående uddannelser i de respektive landes kvalifikationsrammer.

2.12.2 ECTS

Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (European Credit

Transfer and Accumulation System, ECTS) danner grundlag for, at den studerende kan

få godskrevet kursus- og uddannelseselementer fra én institution ved en anden, herun-

der også internationalt mellem de institutioner, der benytter systemet. Vejledningen

vedrørende brug af ECTS tager højde for den seneste udvikling i Bologna-processen,

herunder det øgede fokus på læringsudbytte, og indeholder bl.a. et afsnit om ECTS-

Læs mere om kvalifikationsrammerne på www.kvalifikationsrammen.dk. Se også Europa-Kommissionens EQF-portal

på ec.europa.eu/eqf/.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

systemets understøttelse af mobilitet og meritoverførsel med henvisning til Lissabon-

konventionen og relevante dokumenter på grundlag af konventionen.

2.12.3 ECVET

European Credit system for Vocational Education and Training (ECVET) er et europæ-

isk meritoverførselssystem for de erhvervsrettede uddannelser. Størstedelen af de dan-

ske erhvervsskoler, der tilbyder transnational mobilitet for deres elever, anvender

ECVET-systemet ved kvalitetssikringen af læringsindholdet for elevernes ophold i ud-

landet. For at understøtte den praktiske implementering af systemet har Europa-

Kommissionen etableret et netværk af eksperter, som formidler viden om ECVET og

giver praktiske råd og vejledning til de relevante aktører. Styrelsen for Forskning og

Uddannelse er sekretariat for de danske ECVET-eksperter.

2.12.4 Europass

Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabelo-

ner og bruges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:

—

Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående ud-

dannelse

—

Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve

inden for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse

—

Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet

—

Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer

—

Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.

Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation

samt en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesni-

veauerne er beskrevet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne. Som nationalt

Europass-center informerer og vejleder Styrelsen for Forskning og Uddannelse om Eu-

ropassredskaberne.

Europass har sit grundlag i en EU-beslutning fra 2004. I slutningen af 2016 fremsatte

Kommissionen et forslag til ny Europass-beslutning, som siden er blevet forhandlet i

Rådet og i slutningen af 2017 var i den afsluttende trilog-fase med Europa-Parlamentet.

Indholdet i den nye beslutning lægger op til et Europass, der fokuserer mere på services

end deciderede dokumenter, og derfor vil en EU-fælles webplatform blive udviklet af

Kommissionen. Formålet er at fremtidssikre Europass-værktøjerne i lyset af den tekno-

logiske udvikling. Den nye Europass-beslutning forventes endeligt vedtaget i foråret

2018.

Nærmere oplysninger om ECTS og link til brugervejledningen kan findes på www.ufm.dk/uddannelse-og-

institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/ects.

Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via www.ufm.dk/ecvet.

Læs mere om Europass på www.europass.dk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

3. Anerkendelse til

lovregulerede erhverv

Dette kapitel beskriver anerkendelse af udenlandske er-

hvervsmæssige kvalifikationer til brug for adgang til at ud-

øve lovregulerede erhverv,

EU’s

anerkendelsesdirektiv og

samspillet mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse

og de myndigheder, der har ansvaret for de enkelte erhverv.

3.1 Introduktion

Lovregulerede erhverv (autorisationserhverv) er kendetegnede ved, at man ifølge lov-

givningen skal have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at

udøve erhvervet eller visse forbeholdte erhvervsaktiviteter og/eller til at bruge en be-

skyttet titel. Der er også tale om regulering af erhverv, når der ifølge love eller admini-

strative bestemmelser stilles bestemte formelle krav, f.eks. krav om bestemte sprog-

kundskaber, krav om obligatorisk løbende faglig udvikling, betingelser for kapital- eller

aktieandel, territoriale begrænsninger eller krav om en bestemt forsikringsdækning m.v.

For erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt an-

det, at man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere

sig, dvs. varigt udøve sit erhverv som arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompe-

tente myndigheder, dvs. de myndigheder, der har ansvaret for de enkelte lovregulerede

erhverv og den sektorspecifikke lovgivning. De kompetente myndigheder afgør, om den

enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet, herunder hvorvidt krave-

ne til ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.

De kompetente myndigheders arbejde understøttes af Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse, som er koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv.

3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattet af EU’s direktiv om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet), sager, der er omfattet af

andre EU-regler og/eller internationale konventioner og aftaler, samt de øvrige autori-

sationssager, der udelukkende behandles efter de danske autorisationsregler.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

3.1.1.1 EU-regler: anerkendelsesdirektivet

Fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser er et

af Fællesskabets mål, i henhold til traktatens artikel 3, stk. 1, litra c). Dette indebærer for

medlemsstaternes statsborgere, at de bl.a. har ret til at udøve et erhverv som selvstæn-

dig eller lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvor de har erhvervet deres er-

hvervsmæssige kvalifikationer. Endvidere skal der i henhold til traktatens artikel 53 ud-

stedes direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre

kvalifikationsbeviser. Til gennemførelse af den nævnte artikel 53 har Europa-

Parlamentet og Rådet vedtaget direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer. Direktivet fastsætter reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer opnået i en medlemsstat, der inden for sit område kræver bestemte er-

hvervsmæssige kvalifikationer som forudsætning for adgangen til udøvelse af et er-

hverv, meddelelse af beskikkelse til indehaveren af disse kvalifikationer eller brug af en

beskyttet titel.

Det reviderede anerkendelsesdirektiv

trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2016. De

nye regler i direktivet omfatter bl.a. et europæisk erhvervspas (EPC), et fælleseuropæisk

advarselssystem

, mulighed for delvis anerkendelse, gennemgang af omfanget og

grundlaget for regulering af erhverv i medlemsstaterne (transparensinitiativet), hurtige-

re procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.

Som borger, der ønsker at anvende sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-

land, har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er

statsborger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom, (f.eks.

Schweiz) og har sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande. Som stats-

borger fra et af disse lande har man desuden ret til at få uddannelsesbeviser fra tredje-

lande behandlet efter anerkendelsesdirektivet, hvis man har fået uddannelsesbeviset

anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette land har en attesteret erhvervser-

faring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.

På grund af det danske retsforbehold

finder anerkendelsesdirektivet i Danmark kun

anvendelse på personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land eller et land, som EU

har indgået aftale med herom. Tredjelandsborgere, der har opnået ophold her i landet på

baggrund af det såkaldte opholdsdirektiv

, kan udnytte de rettigheder og garantier,

som anerkendelsesdirektivet giver, hvis de opfylder de specifikke krav i anerkendelses-

direktivet.

Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om etablering (varigt arbejde) og

levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).

Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser,

Konsolideret udgave af det reviderede direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer:

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02005L0036-20140117 og forordning (EU) nr.

1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-

forordningen«): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32012R1024.

Til brug for behandling af det europæiske erhvervspas og advarsler har Europa-Kommissionen udstedt en gennemfø-

relsesforordning om de procedurer, der knytter sig til disse emner: http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983

Der er tale om den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbin-

delse med den fri bevægelighed for personer (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61-69).

EU-direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), som Danmark har gennemført.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

beskæftiger sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, løn-

forhold eller udstationeringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendel-

sesdirektivets område. Direktivet fastsætter dog, at alle erhvervsudøvere, som er om-

fattet af direktivet, har pligt til at overholde de faglige og administrative adfærdsregler,

regler for definition af erhverv, brug af titel, grov forsømmelse, som er direkte og speci-

fikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed, samt disciplinære bestemmelser,

som gælder i værtslandet for personer, der udøver det samme erhverv.

3.1.1.2 Andre EU-regler og internationale regler

På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sek-

torspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært.

For maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-

direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet

ikke finder anvendelse. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden særlige inter-

nationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Anerkendelses-

direktivet gælder kun i begrænset omfang for visse maritime erhverv, der har tilknytning

til handelsflåden og inden for fiskeri.

3.1.1.3 Nordiske overenskomster

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået en række overenskomster på

arbejdsmarkedsområdet, inden for undervisningserhverv og visse sundheds- og veteri-

nære erhverv

. Disse aftaler har været af stor betydning for nordiske borgeres adgang

til hele det nordiske arbejdsmarked inden for en række arbejdsområder, som forskellige

stater regulerer, og hvor de uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i de fleste

tilfælde er ligeværdige. I praksis betyder overenskomsterne, at nordiske statsborgere

med nordiske erhvervsmæssige kvalifikationer inden for disse erhverv har ret til auto-

matisk anerkendelse med henblik på adgang til erhvervsudøvelse.

3.1.1.4 Øvrige regler

Ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv på baggrund af udenland-

ske kvalifikationer, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i

overensstemmelse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.

3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionerne som dansk koordinator

for direktivet, som støttecenter og som medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg. Op-

gaverne er lovfæstet i anerkendelsesdirektivet og gennemført i anerkendelsesloven.

Nordiske overenskomster: http://www.norden.org/da/om-samarbejdet-1/nordiske-aftaler/aftaler/arbejdsmarked

Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen, over-

enskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkesko-

len samt aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasi-

et og erhvervsskolerne) og overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sund-

hedsvæsenet og veterinærvæsenet.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

3.1.2.1 Koordinatorfunktionen

Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Forskning og Uddannelse til udarbejdel-

se og gennemførelse af EU's regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Styrelsen repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens

generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er

(GROW)

og har ansvaret for at varetage de danske interesser på området i EU. Styrel-

sen koordinerer og overvåger de danske kompetente myndigheders administration af

direktivet med henblik på, at direktivet gennemføres og anvendes ensartet og korrekt

på alle berørte erhvervsområder.

Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger

om direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om

kvalifikationskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, og indberetter til

Europa-Kommissionen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til er-

hvervsudøvelse og anvendelsen af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle

problemer med anvendelsen af direktivet.

De ministerier, som er ansvarlige for de enkelte lovregulerede erhverv, skal løbende gen-

nemgå nye regler, som kan begrænse adgangen til udøvelse af erhvervet, og oplyse

Styrelsen for Forskning og Uddannelse herom.

Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kom-

petente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de

relevante myndigheder. For at sikre koordination af arbejdet med direktivet herhjemme

har styrelsen nedsat et fast koordineringsnetværk bestående af to embedsmænd fra de

elleve berørte ministerier, som har til opgave at sikre, at alle relevante oplysninger i til-

knytning til direktivarbejdet videreformidles til de berørte kompetente myndigheder, og

at alle Kommissionens høringer m.v. vedrørende direktivet besvares efter koordination i

ressortministerierne.

Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af danske

myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte

erhvervsområder. De kompetente myndigheder kan inddrage styrelsen i udarbejdelsen

af danske autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen bidra-

ger til regeludstedelsesarbejdet, blandt andet ved at oplyse om og fortolke de gældende

EU-regler i forhold til de konkrete retsforskrifter.

Styrelsen sørger for løbende opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske ud-

dannelser til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske,

jordemoder, dyrlæge og arkitekt.

Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der ikke

er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har

brug for teknisk støtte, f.eks. ingeniører og arkitekter. Som koordinator deltager styrel-

sen også i udviklingen og gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at

fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden og i EU.

Europa-Kommissionens generaldirektorat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW):

http://ec.europa.eu/growth/single-market/services/free-movement-professionals/index_en.htm.

Se også afsnit 3.2 om transparensinitiativet nedenfor..

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

3.1.2.2 Støttecenterfunktionen

Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionen som støttecenter for aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, at erhvervsudøverne skal have bedre

adgang til information og service om, hvordan man får anerkendt sine erhvervsmæssige

kvalifikationer i medlemsstaterne. Dette har blandt andet bevirket, at de tidligere kon-

taktpunkter er omdøbt til ”støttecentre”, og meningen er, at støttecentrene skal have en

mere proaktiv rolle i at hjælpe de enkelte erhvervsudøvere.

Støttecentrets opgaver er at give udenlandske borgere, virksomheder, koordinatorer,

støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige

oplysninger om de danske uddannelses- og kvalifikationskrav samt øvrige betingelser

for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark.

Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvorigennem der informeres

om adgangen til at udøve de enkelte erhverv.

Informationerne er henvendt til såvel

EU/EØS-borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk. På

hjemmesiden gives også overordnet information om de rettigheder og pligter, som dan-

skere bør være bekendte med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret

erhverv som selvstændig eller arbejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.

Som støttecenter behandler styrelsen henvendelser fra borgere, virksomheder og myn-

digheder i ind- og udland. Det drejer sig f.eks. om migranter, som ønsker at arbejde inden

for lovregulerede erhverv her i landet, og danske virksomheder, der ønsker at ansætte

personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen besvarer også

spørgsmål fra udenlandske kompetente myndigheder om erhverv, der ikke er lovregule-

rede her i landet, f.eks. spørgsmål om, hvorvidt et bestemt uddannelsesbevis er udstedt

af en given uddannelsesinstitution i Danmark.

Det danske støttecenter har også til opgave at bistå danske borgere, som ønsker at få

deres kvalifikationer anerkendt i andre EU/EØS-lande eller Schweiz med henblik på

etablering eller levering af tjenesteydelser der. Således bistår styrelsen danske borgere

med at udnytte de rettigheder, som anerkendelsesdirektivet giver dem, om nødvendigt

gennem samarbejde med de øvrige medlemsstaters støttecentre og værtsmedlemssta-

tens kompetente myndigheder.

Som led i støttecenter- og koordinatorfunktionerne bistår styrelsen det danske SOL-

VIT-center i forbindelse med centrets behandling af klagesager indgivet af EU-

erhvervsudøvere, som har oplevet barrierer i forbindelse med etablering i Danmark. I

forbindelse med SOLVIT-sager kan styrelsen hjælpe kompetente myndigheder og mini-

sterier, der har spørgsmål om direktivets regler om anerkendelsesbetingelser og udlig-

ningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling af klagesager.

3.1.2.3 Artikel 58-udvalget

Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer. Udvalget behandler sager og træffer med kvalificeret flertal beslutninger om

Det reviderede anerkendelsesdirektiv er nærmere omtalt i afsnit 3.1.1.1 ovenfor.

Se www.ufm.dk/le.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Kommissionens forslag i sager, hvor Kommissionen ikke har beføjelse til at vedtage

delegerende retsakter, eksempelvis opdatering af dele af direktivet, der ikke er af tek-

nisk karakter. Udvalget vedtager Kommissionens forslag efter den såkaldte undersøgel-

sesprocedure, jf. forordning 182/2011. Udvalget har ikke behandlet sådanne sager i 2017.

3.1.3 Danske regler: Anerkendelsesloven, sektorspecifik lovgivning m.v.

Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (aner-

kendelsesloven)

, som bl.a. gennemfører fælles bestemmelser i direktivet, trådte i kraft

den 1. januar 2016. Styrelsen udstedte på den baggrund en bekendtgørelse om anerken-

delse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., som trådte i kraft

den 17. januar 2016.

Loven viderefører dele af den gældende ret og gennemfører en

række af direktivets nye tiltag.

Anerkendelsesloven finder anvendelse på sager om adgang til varig udøvelse af lovre-

gulerede erhverv og om sager, hvor en person som selvstændigt erhvervsdrivende eller

arbejdstager agter at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist. Desuden fin-

der loven anvendelse på sager om personer, der har ansøgt om det europæiske erhverv-

spas. Loven omfatter også personer, som har fået begrænset retten til at udøve deres

erhverv af en kompetent myndighed eller domstolen, og som er berørt af direktivbe-

stemmelserne

om ”advarselssystemet”. Loven fastsætter bl.a. regler om anerkendelses-

procedurer, indberetningspligt og transparens i lovgivningen samt regler om administra-

tivt samarbejde med andre medlemsstater.

Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv er der også foretaget konsekvens-

ændringer i lov om tjenesteydelser i det indre marked. Med henblik på at gennemføre

anerkendelsesdirektivet inden for de enkelte sektorer er der foretaget konsekvensæn-

dring af lov om formidling af fast ejendom m.v., lov om landinspektørvirksomhed, lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Anerkendelsesdirektivet er gennemført på

omkring 160 lovregulerede erhvervsområder, og Styrelsen for Forskning og Uddannelse

har gennem en tværministeriel arbejdsgruppe koordineret gennemførelsen af direktivets

sektorspecifikke regler i den sektorspecifikke lovgivning, som er relevant for enkelte

lovregulerede erhverv.

3.2 Transparensinitiativet

Transparensinitiativet, som indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, stiller krav til

medlemsstaterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede

erhverv. Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede

erhverv i medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU. Kravene i

retsreglerne om lovregulerede erhverv skal være forenelige med forbuddet mod diskri-

mination på grund af nationalitet eller opholdssted, kravene skal være begrundede i

tvingende almene hensyn, og kravene skal sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål og ikke

gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.

Lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176805.

Bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

m.v.: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177086.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

I 2016 skete der en kortlægning af lovkravene for udøvelse af lovregulerede erhverv i

Danmark, og Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og

Uddannelse) udarbejdede en national handlingsplan.

Gennemførelsen af transparensinitiativet fortsatte i 2017, hvor Styrelsen for Forskning

og Uddannelse på baggrund af bidrag fra de ansvarlige ressortministerier udarbejdede

en indberetning til Kommissionen vedrørende nye og ændrede krav samt fjernede krav

for perioden 2016-2017.

Ifølge indberetningen blev ingen nye krav til lovregulerede erhverv indført i perioden 16.

januar 2016-1. juni 2017, men i perioden 1. juni 2017-1. januar 2018 blev der indført nye

krav på visse områder.

Myndighederne undersøgte til brug for indberetningen, om de nye krav var diskrimine-

rende i forhold til nationalitet og opholdssted, om de var proportionelle, og om de var

nødvendige. Der blev i den forbindelse gennemført proportionalitetstest via Europa-

Kommissionens database over lovregulerede erhverv. Formålet med proportionalitets-

testen er at afklare, om de hensyn, som ligger til grund for lovreguleringen, kan vareta-

ges på en mindre byrdefuld måde.

Indberetningen viste, at lovgivning vedrørende 24 ud af omkring 120 lovregulerede er-

hverv var blevet ændret eller forventedes at blive ændret i nærmeste fremtid. For langt

de fleste erhverv er den nye lovgivning trådt i kraft den 1. januar 2018.

Der er foretaget

yderligere regulering

inden for visse erhvervsområder som konsekvens

af den nye EU-sektorspecifikke regulering. Blandt andet gennemføres MiFID2-pakken

vedrørende erhverv som bank- og investeringsrådgiver samt finansiel rådgiver. Be-

kendtgørelsen om vagtvirksomhed er blevet ændret for at sikre overensstemmelse med

direktiv 2008/104/EF.

Inden for visse erhverv er der sket en

forenkling af kravene:

Ordningen for certificeret

statiker (i overensstemmelse med ISO-standarder) skal med tiden erstatte

”anerkendt

statiker”-ordningen. Med nye rottebekæmpelsesregler åbnes der for, at ejere af er-

hvervsejendomme selv kan foretage visse former for rottebekæmpelse. Og uddannel-

seskravene til festfyrværkererhvervet er blevet forenklet.

Der er indført krav til fire

nye erhverv i byggesektoren:

certificeret brandrådgiver, certi-

ficeret statiker, kabelmontør og rørmontør. De certificerede brandrådgivere skal fra

2020 overtage de relevante opgaver fra kommunerne.

Der er indført krav til ni

nye regulerede erhverv på offshore.

Det er tale om krav til korte

arbejdsmarkedsuddannelser, som har til formål at forbedre sikkerheden offshore.

Inden for nogle erhverv er der sket en

teknisk opdatering af lovgivningen,

f.eks. når det

gælder skorstensfejererhvervet, og inden for nogle erhvervsområder er der foretaget en

opdatering af uddannelseskrav

i lovgivningen, f.eks. lærer i dansk for voksne udlændin-

ge.

For så vidt angår advokaterhvervet, har regeringen besluttet at foretage en

evaluering

af reglerne

med henblik på at afklare, hvorvidt de gældende regler er nødvendige, og

hvorvidt det tvingende almene hensyn kan sikres ved mindre restriktive regler.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

3.3 Kommissionens servicepakke 2017

Kommissionen vedtog den 10. januar 2017 en række initiativer, der skal gøre det lettere

for tjenesteydere at håndtere de administrative formaliteter og for EU-landene at ud-

skille overdrevent besværlige eller forældede krav til erhvervsudøvere, der opererer på

hjemmemarkedet eller på tværs af grænserne. Den fremlagte pakke består af foran-

staltninger, som vil gøre det lettere for virksomheder og erhvervsudøvere at levere tje-

nesteydelser til en potentiel kundekreds på 500 millioner mennesker i EU.

Formålet med servicepakken er at skabe et bedre fungerende indre marked, reducere

administrative og reguleringsmæssige barrierer for dermed at åbne nye forretningsmu-

ligheder for tjenesteydere samt tilvejebringe tjenesteydelser af høj kvalitet for forbru-

gerne.

Pakken indeholder bl.a.

direktivforslag om proportionalitetstest forud for vedtagelse af

ny regulering af erhverv.

Udkastet til direktiv har til formål at forbedre gennemsigtighe-

den af måden, hvorpå visse erhverv reguleres i medlemsstaterne. Det sigter på at sikre,

at nationale foranstaltninger er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen

til erhverv eller skaber urimelige byrder på det indre marked. I forbindelse med regulerin-

gen af erhverv vil medlemsstaterne skulle foretage en vurdering af berettigelsen af alle

de nye eller ændrede regler, så deres indvirkning på interesserede parter og virksomhe-

der kan vurderes. Det kommende direktiv vil derfor harmonisere måden, hvorpå disse

proportionalitetstest gennemføres, og de kriterier, der skal anvendes, i overensstem-

melse med EU-Domstolens retspraksis.

Forpligtelsen til at gennemføre en proportionalitetstest, inden der indføres ny regulering

af erhverv, vil supplere bestemmelserne i anerkendelsesdirektivets artikel 59 om trans-

parensinitiativet. Rådet nåede til enighed om generelle indstillinger til teksten i maj

2017

, og i december 2017 offentliggjorde Europa-Parlamentets udvalg om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) sin betænkning vedrørende forslaget

. Direk-

tivforslaget forventes vedtaget i 2018.

Derudover indeholder servicepakken en meddelelse om anbefalinger vedrørende refor-

mer af reguleringen af visse liberale erhverv

. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den

gensidige evaluering, som EU-landene gennemførte mellem 2014 og 2016. Styrelsen for

Forskning og Uddannelse har koordineret det sendte danske bidrag. Kommissionen har

fremlagt en vejledning i nationale reformbehov inden for regulering af erhvervstjenester

med stort vækst- og beskæftigelsespotentiale: arkitekter, ingeniører, advokater, reviso-

rer, patentagenter, ejendomsmæglere og turistguider. EU-landene opfordres til at vur-

dere, hvorvidt man med kravene til faglige kvalifikationer opfylder de erklærede natio-

nale målsætninger for den offentlige politik. Vejledningen supplerer det europæiske se-

mester-evalueringerne, idet den specifikt vedrører de krav, der gælder for disse erhverv.

Ejendomsmægler var et af de erhverv, der var genstand for en dybtgående analyse. Her

anbefaler Kommissionen, at Danmark vurderer, i hvilket omfang varigheden af obligato-

Rådets generelle indstilling til direktivforslag til proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9057-2017-REV-1/da/pdf

Europa-Parlamentets (IMCO) betænkning vedrørende direktivforslag til proportionalitetstest forud for vedtagelse af

ny regulering af erhverv: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-

%2f%2fEP%2f%2fNONSGML%2bREPORT%2bA8-2017-0395%2b0%2bDOC%2bPDF%2bV0%2f%2fDA

Kommissionens meddelelse om anbefalinger til reformer af reguleringen af visse liberale erhverv: http://eur-

lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016DC0820&from=DA

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

riske kvalifikationskrav er af afgørende betydning, ud fra de opgaver, ejendomsmægler-

ne udfører, og formålet med reguleringen.

3.4 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv

Europa-Kommissionen driver en offentligt tilgængelig database

med oplysninger om

de lovregulerede erhverv og om landenes støttecentre og kompetente myndigheder

samt med statistik over migrerende arbejdskraft. For hvert erhverv oplyses der om den

relevante lovgivning i medlemsstaterne, den relevante anerkendelsesordning under an-

erkendelsesdirektivet, regler for eventuel forudgående anmeldelse og kontrol af tjene-

steyderes kvalifikationer m.v. Hvert land er ansvarligt for at opdatere oplysninger om

sine lovregulerede erhverv, kompetente myndigheder og statistik. I databasen redegør

medlemsstaterne over for Kommissionen for den retlige begrundelse for forudgående

kontrol af tjenesteydere, for niveauet og strukturen for den uddannelse, der knytter sig

til erhvervet, for forhold vedrørende erhvervsforsikring, eventuelle begrænsninger i at

drive selvstændig virksomhed m.v.

Til brug for gennemførelsen af transparensinitiativet redegør medlemsstaterne i data-

basen for proportionalitetsprincippet, der knytter sig til lovregulering af hvert enkelt

erhverv. Disse oplysninger, som er tilgængelige i databasen for de nationale koordinato-

rer for direktivet og for Kommissionen, forventes at blive offentliggjort på et senere

tidspunkt. I 2018 forventes det, at databasen bliver integreret i IMI.

3.5 Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)

IMI-systemet

er udviklet i fællesskab af Kommissionen og de nationale myndigheder

og er hovedsagelig finansieret af programmerne IDABC og ISA. IMI-systemet muliggør

blandt andet sikker udveksling af personfølsomme oplysninger mellem myndighederne i

forbindelse med behandlingen af konkrete sager om anerkendelse eller udstedelse af

erhvervspas efter anerkendelsesdirektivet. Gennem IMI-systemet sendes og modtages

desuden meddelelser i forbindelse med advarselssystemet (se afsnittet om dette på

side 47).

Som støttecenter for anerkendelsesdirektivet besvarer Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse gennem IMI-systemet også forespørgsler fra andre medlemsstaters kompe-

tente myndigheder, når erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark. Dette gør sig eksem-

pelvis gældende for arkitekterhvervet og for det europæiske erhvervspas for danske

bjergguider.

Notifikationer af uddannelsesbeviser for anerkendelse på grundlag af koordinering af

mindstekrav til uddannelserne til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, jorde-

moder, sygeplejerske med ansvar for almene sygepleje, farmaceut, dyrlæge og arkitekt

(med henblik på opdatering af direktivets bilag V. 1-7 og automatisk anerkendelse) er i

forbindelse med revisionen af direktivet overført i IMI-systemet. Styrelsen har som ko-

ordinator i IMI-systemet for anerkendelsesdirektivet ansvaret for at screene og god-

kende danske notifikationer, inden de sendes til Kommissionen og andre medlemsstater.

De danske kompetente myndigheder og Styrelsen for Forskning og Uddannelse modta-

EU-database vedrørende lovregulerede erhverv: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof

Læs mere om IMI på Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

ger på samme vis andre medlemsstaters notifikationer, som lægges til grund for opta-

gelse i direktivets bilag V.

IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Erhvervsstyrelsen. Sty-

relsen for Forskning og Uddannelse har siden 2012 været koordinator for anerkendel-

sesdirektivets regelområde i IMI (såkaldt LIMIC), og styrelsen har derfor et tæt samar-

bejde med Erhvervsstyrelsen og alle kompetente myndigheder på dette område.

3.6 Kvikskranke-samarbejdet

Ifølge servicedirektivet

er hver medlemsstat forpligtet til at drive en kvikskranke (Po-

int of Single Contact)

, hvor borgere og virksomheder fra andre EU/EØS-lande kan få

information om regler og vilkår for at udøve deres servicevirksomhed. Med det revidere-

de anerkendelsesdirektiv er kvikskrankens opgaver udvidet til også at omfatte mulig-

heder for gennem Kvikskranken at sende ansøgninger om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer og anmeldelser m.v. for alle lovregulerede erhverv, som er om-

fattet af anerkendelsesdirektivet.

Den danske kvikskranke drives af Erhvervsstyrelsen og hedder Business in Denmark.

Efter en udvidelse af Business in Denmark-hjemmesiden i 2015 kan borgere fra andre

EU/EØS-lande herigennem ansøge elektronisk om anerkendelse af deres erhvervsmæs-

sige kvalifikationer.

3.7 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.

Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøg-

ninger om autorisation og lignende. Tallene bygger på de kompetente myndigheders

statistiske indberetninger til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fin-

der aktuelt anvendelse på 128 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specia-

ler, og ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 22 kompetente

myndigheder. De seneste oplysninger om erhvervene og deres kompetente myndighe-

der findes i en database på Uddannelses- og Forskningsministeriet (se

www.ufm.dk/le).

Antallet af afgørelser har været stigende siden 2013, men tog et spring i 2017. Samlet

udstedte myndighederne i årets løb 2.968 afgørelser, hvilket var 41 procent flere end

året før. Stigningen var dog noget mindre, hvis man ser bort fra en mængde sager i Sty-

relsen for Patientsikkerhed, som vedrørte ansøgninger fra tidligere år, og som i 2017 blev

afsluttet med afslag på grund af manglende dokumentation fra ansøgerne. Hvis andelen

af negative afgørelser i Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser havde været den

samme som året før, ville det samlede antal afgørelser have været knap 2.700, og den

samlede stigning ville have været på ca. 28 procent i forhold til 2016.

Direktiv 2006/123/EF, artikel 6.

Kvikskranker i EU/EØS: http://ec.europa.eu/internal_market/eu-go/index_da.htm

Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked er blevet tilpasset, og der er udarbejdet en ny

bekendtgørelse om elektronisk kontaktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Business in Denmark på Erhvervsstyrelsens hjemmeside indeholder oplysninger om erhvervene på engelsk:

https://danishbusinessauthority.dk/Permits-licenses-authorisations. Oplysninger om erhvervene på dansk samt over-

sigter på dansk og engelsk findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: www.ufm.dk/le.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Som det fremgår af figur 3.1 nedenfor, udgjorde afgørelser efter EU-reglerne stadig den

største gruppe i 2017 (67 pct.), men det var ligesom året før sager vedrørende tredje-

landsstatsborgere og -uddannelser, der steg hurtigst, nemlig med 79 procent mod 28

procent for EU/EØS-sagerne.

Figur

‎

Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2008-2017

Antal afgørelser

3.000

Antal afgørelser

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2008

EU/EØS

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Øvrige

Uddannelser fra EU/EØS-medlemsstater lå til grund for 67 procent af afgørelserne,

hvoraf de 38 procent vedrørte de øst- og centraleuropæiske medlemslande (Polen alene

de 23 procent). 14 procent vedrørte Norden.

Antallet af afgørelser vedrørende uddannelser fra lande i Asien, blev næsten fordoblet i

forhold til 2016 og udgjorde 20 procent af alle afgørelser. Det skyldtes især stigninger

vedrørende Iran, Irak, Filippinerne og Pakistan.

Afgørelserne var for 66 procents vedkommende positive, dvs. tildeling af adgang til at

udøve det pågældende erhverv, 20 procent var betingede godkendelser, og 13 procent

var negative afgørelser, dvs. afslag. I 2016 fordelte afgørelserne sig med 72 procent

positive, 23 procent betingede og 5 procent negative, og denne fordeling er stort set

uændret i 2017, hvis man ser bort fra det exceptionelt høje antal negative afgørelser i

Styrelsen for Patientsikkerhed, som er nævnt ovenfor.

Af i alt 1.965 positive afgørelser blev 1.802 truffet efter EU-reglerne og 163 efter de

nationale regler. I afgørelserne efter EU-regler ses der ligesom tidligere år en høj andel

af positive afgørelser: I 2017 var 88 procent af afgørelserne efter EU-regler positive, 2

procent delvis anerkendelse, 4 procent betingede, og 6 procent negative.

Blandt øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab i

og/eller uddannelse fra tredjelande, er positive afgørelser langt mindre almindelige: I

2017 blev der givet 17 procent positive afgørelser (mod 9 pct. året før), mens 54 procent

var betingede

(77 pct. året før), og 29 procent negative (14 pct. året før).

Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der kun

stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i visse til-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Den øgede andel negative afgørelser skal dog ses i lyset af det nævnte, exceptionelt

høje antal negative afgørelser i 2017, som er indberettet af Styrelsen for Patientsikker-

hed.

Langt de fleste afgørelser blev truffet på områderne under Styrelsen for Patientsikker-

hed (46 pct.), Arbejdstilsynet (36 pct.) og Styrelsen for Forskning og Uddannelse (13

pct.).

Tabel 3.1 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2017

efter myndighed og afgørelsernes art, og ændringerne i antallet af afgørelser i forhold til

2016.

Tabel

‎

Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2017

Myndighed

Positive

Antal

Arbejdstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Geodatastyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Miljøstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse *

Styrelsen for Patientsikkerhed **

Sundhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Civilstyrelsen

Alle myndigheder

1.063

164

670

1.965

Pct.

100

Betingede

Antal

166

399

603

Pct.

100

Negative

Antal Pct.

308

400

100

I alt

Antal

1.067

399

1.377

2.968

Ændring

seneste år

Antal

394

-13

-2

-10

-22

482

-3

868

Pct.

-35

-67

-22

-79

-50

Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2016.

* Tallene for positive afgørelser i 2017 inkluderer 41 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

** Stigningen i negative afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed (fra 23 i 2016 til 308 i 2017) skal ses

på baggrund af, at styrelsen i 2017 gav afslag på en mængde ansøgninger fra tidligere år, hvor styrelsen

havde afventet men ikke modtaget dokumentation fra ansøgerne. Afslagene er altså i disse tilfælde be-

grundet i manglende dokumentation og ikke manglende kvalifikationer.

3.7.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder

Stigningen i mængden af sager vedrørte hovedsagelig Styrelsen for Patientsikkerhed

og Arbejdstilsynets områder, og ser man på de positive afgørelser, skete stigningen

hovedsagelig på Arbejdstilsynets områder.

fælde om at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede afgørelser

også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Arbejdstilsynets afgørelser steg med 59 procent i forhold til året før, og stigningen var

størst for erhvervene truckfører, stilladsopstiller, fører af teleskoplæsser og arbejde med

asbestnedrivning. Der er tale om konjunkturfølsomme erhverv inden for byggeri m.v.,

hvor antallet af anerkendelsessager har været stigende siden 2012. Arbejdstilsynets

afgørelser var næsten udelukkende positive.

Styrelsen for Patientsikkerhed havde en stigning i antallet af afgørelser på 54 procent,

som især vedrørte sygeplejersker, læger, tandlæger og social- og sundhedsassistenter.

En del af stigningen skyldes dog, at styrelsen i 2017 afsluttede en mængde sager, hvor

styrelsen i op til flere år havde afventet dokumentation fra ansøger, og disse sager blev

afsluttet med negative afgørelser.

Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art

fremgår af tabel 3.2 nedenfor.

Tabel

‎

Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, 2017

Erhverv

Positive*

Antal

Advokat

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler med særlig

kompetence

Ambulancebehandler

Asbestnedrivning

Bandagist

Bioanalytiker

Lærer i dansk for voksne udlæn-

dinge

Dyrlæge

Elevatormontør

Arbejde med epoxy og isocyana-

ter

Ergoterapeut

Erhvervsdykker

Farmaceut

Farmakonom

Fodterapeut

Folkeskolelærer

Fysioterapeut

Elinstallatør

Lærer i de gymnasiale uddannel-

ser

Jordemoder

Kiropraktor

Klinisk diætist

Betingede

Antal

110

Pct.

Negative

Antal

Pct.

100

I alt

Antal

126

228

152

Ændring

seneste år

Antal

-24

-2

-21

-11

-3

-5

-1

Pct.

-92

-33

-91

107

278

200

-35

-38

225

-20

-24

127

111

-20

100

Pct.

100

126

Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-

Kommissionens database over lovregulerede erhverv: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Erhverv

Positive*

Antal

Pct.

100

Betingede

Antal

266

603

Pct.

100

Negative

Antal

144

400

Pct.

100

I alt

Antal

159

572

159

102

288

117

130

502

2.968

Ændring

seneste år

Antal

-2

158

-2

-22

-3

-1

-2

161

102

-1

868

Pct.

300

100

-67

-29

100

283

-79

-75

-50

-67

410

1033

127

125

136

-20

Klinisk tandtekniker

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Landinspektør

Læge

Maskinmester i fiskeskibe

Optometrist

Psykolog

Radiograf

Pædagog i folkeskolens børne-

haveklasse og 1.- 3. klassetrin

Social- og sundhedsassistent

Sprøjtecertifikat

Speciallæge

Specialsygeplejerske i anæstesi-

ologisk sygepleje

Specialsygeplejerske i intensiv

sygepleje

Sundhedsplejerske

Specialtandlæge

Statsautoriseret revisor

Stilladsopstiller

Arbejde med styren

Arbejde med svejsning

Sygeplejerske

Tandlæge

Tandplejer

Fører af teleskoplæsser

Fører af gaffeltruck

Vagt

Autoriseret veterinærsygeplejer-

ske

I alt

157

272

159

102

103

130

502

1.965

Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2017.

* Tallene for positive afgørelser i 2017 inkluderer 41 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

Ud over tallene i tabellerne har Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017 godkendt ansøg-

ninger om tidsbegrænsede autorisationer (evalueringsautorisationer, begrænsede auto-

risationer og prøvetidsautorisationer) til 179 læger, 29 tandlæger, 7 sygeplejersker, 3

fysioterapeuter, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 ergoterapeut og 1 kiropraktor, i alt

222 eller 45 procent flere end året før.

3.7.2 Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2017 fortsat holdt under tre

måneder i omkring 90 procent af sagerne. Andelen under tre måneder var lidt højere i

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

EU/EØS-sager og lidt lavere i de øvrige sager. Tabel 3.3 nedenfor viser den omtrentlige

fordeling efter sagsbehandlingstid.

Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reglerne i EU’s anerken-

delsesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen

med en måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirekti-

vets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsud-

dannelseskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af

direktivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant er-

hvervserfaring (lovregulerede erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).

Tabel

‎

Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, pct., 2017

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

EU/EØS-sager

100

Øvrige sager

100

I alt

100

3.8 Pligtmæssig vurdering

De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering

af udenlandske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

inden de træffer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers samlede erhvervsmæssige

kvalifikationer. Denne såkaldte pligtmæssige vurdering har til formål at understøtte de

kompetente myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske ud-

dannelseskvalifikationer lever op til gældende standarder.

I 2017 modtog Styrelsen for Forskning og Uddannelse 101 anmodninger om pligtmæssig

vurdering fra de kompetente myndigheder, 28 procent flere end året før. Alle på nær 6

anmodninger kom fra tre myndigheder:

—

Psykolognævnet, vedrørende psykologer: 43 anmodninger, mere end en fordob-

ling i forhold til året før.

—

Lægemiddelstyrelsen, vedrørende farmakonomer og farmaceuter: 38 anmod-

ninger i 2016, lidt færre end året før.

—

Fødevarestyrelsen, vedrørende dyrlæger, veterinærsygeplejersker og -teknikere:

14 anmodninger, lidt færre end året før.

Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberetning

af sagsbehandlingstider for en mindre del af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.

Tallene bygger på 88 procent af afgørelserne, hovedsagelig fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har opgjort

sagsbehandlingstid for de negative afgørelser, den har truffet på grund af manglende dokumentation fra ansøger.

Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbekendt-

gørelse nr. 579 af 1. juni 2014).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Sådan fungerer pligtmæssig vurdering

Den enkelte kompetente myndighed skal som udgangspunkt indhente en vurdering

af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når

myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende ansøgerens uden-

landske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Det gælder dog ikke ansøgninger,

der behandles efter anerkendelsesdirektivets regler om automatisk anerkendelse af

kvalifikationer, og myndigheder, der har opnået fritagelse.

Styrelsen undersøger, om de udenlandske uddannelseskvalifikationer er opnået ved

en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslandet. Desuden

indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en indholdsmæs-

sig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenlandske kvalifi-

kationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvarende danske

uddannelse, og hvis de ikke kan, hvilken faglig supplering der er påkrævet. Styrelsen

sender derefter den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er binden-

de for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifika-

tioner.

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel

fritagelse for den pligtmæssige vurdering på grundlag af redegørelser for deres proce-

durer, kriterier og praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddan-

nelseskvalifikationer. Der er ikke i 2017 indgivet anmodninger om nye fritagelser.

Sagsbehandlingstiden for pligtmæssige vurderinger var i 2017 på 48 kalenderdage i

gennemsnit (mod 36 året før). Sagsbehandlingstiden beregnes fra den dato, hvor en sag

er fuldt oplyst, og inkluderer den tid, der går med at høre en relevant uddannelses-

institution.

3.9 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har

man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-

hedsvist i Danmark. Inden for visse erhverv er det fastsat i den sektorspecifikke lovgiv-

ning, at tjenesteyderen, før tjenesteydelsen leveres første gang, sender en skriftlig an-

meldelse til den kompetente myndighed. Er der ikke et hjemlet krav til anmeldelse, kan

erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.

Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2017 indgivet 2.291

anmeldelser om levering af tjenesteydelser. Det var 9 procent flere end i 2016. Udviklin-

gen fremgår af figur 3.2 på næste side.

Tjenesteydere, der er etablerede i Polen, udgør fortsat den største gruppe, med 32 pro-

cent, men deres antal var 9 procent mindre end i 2017. Samtidig var der stigninger for

Tyskland, som fortsat udgjorde 17 procent, og især for Tjekkiet (11 pct. af anmeldelser-

ne) og Slovakiet (7 pct.).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Figur

‎

Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2009-2017

Antal anmeldelser

2.500

Antal anmeldelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

Arbejdstilsynet

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Naturstyrelsen

2017

Øvrige

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Langt de fleste anmeldelser ligger fortsat inden for Arbejdstilsynets område (97 pct.) og

vedrører nogle få erhverv/erhvervsfunktioner, navnlig fører af gaffeltruck og gaffelstab-

ler (34 pct.), svejser (20 pct.), fører af teleskoplæsser (15 pct.), kranfører (12 pct.), stil-

ladsopstiller (12 pct.) og asbestnedrivning (2 pct.). Udviklingen fra år til år fremgår af

tabel 3.4 nedenfor.

Tabel

‎

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2013-2017

Myndighed

Erhverv

2013

Antal

Arbejdstilsynet

DELTA

Erhvervsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Fører af gaffeltruck/gaffelstabler

Svejser

Fører af teleskoplæsser

Kranfører

Stilladsopstiller

Asbestnedrivning

Kølemontør

Arbejde m. epoxy og isocyanater

Elevatormontør

Arbejde med styren

Kedelpasser

Koordinator på byggepladser

Audiometri og høreapp.-tilpasning

Statsautoriseret revisor

Dyrlæge

Sprøjtefører

427

154

2014

Antal

603

107

102

244

131

2015

Antal

625

479

204

268

148

153

2016

Antal

704

379

227

254

299

151

2017

Antal

779

450

353

282

280

Ændring

seneste år

Antal

126

-19

-97

-21

-1

Pct.

11%

19%

56%

11%

-6%

-64%

900%

60%

17%

–

-88%

–

-100%

–

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Myndighed

Erhverv

2013

Antal

2014

Antal

1.330

2015

Antal

1.998

2016

Antal

2.106

2017

Antal

2.291

Ændring

seneste år

Antal

-8

-1

-2

-4

185

Pct.

-73%

-100%

–

191%

20%

-29%

50%

-25%

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Brøndborer **)

Rottebekæmper

Psykolog

Vagtvirksomhed

806

Sikkerhedsstyrelsen Elinstallatør

Sikkerhedsstyrelsen VVS-installatør

Sikkerhedsstyrelsen Festfyrværker

Sikkerhedsstyrelsen Kloakmester

Styrelsen for Pati-

entsikkerhed

I alt

Læge

14 anmeldelser eller knap 1 procent førte i 2017 til afslag på adgang til at levere tjene-

steydelser. 82 procent af anmeldelserne blev behandlet med kontrol af tjenesteyderens

kvalifikationer, og 5 procent var under behandling ved årets udgang..

3.10 Det europæiske erhvervspas

Indførelsen af et europæisk erhvervspas (European Professional Card, EPC) på udvalgte

erhvervsområder er et af de nye tiltag i direktivet, der skal fremme arbejdskraftens mo-

bilitet. EPC er indført for erhvervene sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejen-

domsmægler og bjergfører.

EPC er en elektronisk procedure, som gør det muligt for erhvervsudøvere at få deres

erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande.

Den er lettere og hurti-

gere at benytte end traditionel anerkendelse af kvalifikationer, og den er mere gennem-

sigtig: Man kan følge sin ansøgning online og genbruge dokumenter, der allerede er

uploadet, til nye ansøgninger i alle EU-lande. Erhvervspasset fremmer også informati-

onsudvekslingen mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad

enten erhvervsudøveren ønsker at etablere sig eller at levere tjenesteydelser midlerti-

digt og lejlighedsvist. Den kompetente myndighed i hjemlandet kontrollerer gyldigheden

og ægtheden af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt via Informationssystemet

for det Indre Marked (IMI). Derefter opretter myndigheden et erhvervspas, som den via

IMI sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse. Myndighederne i

værtsmedlemsstaten modtager en fuldt oplyst sag fra hjemlandet og skal derfor ikke

bruge administrative ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er

blevet undersøgt af hjemlandet.

Fristerne for udstedelse af EPC i værtslandet er derfor også kortere end efter den sæd-

vanlige procedure. Hvis fristerne for anmodning om anerkendelse ikke overholdes, ind-

træder stiltiende accept, og EPC udstedes automatisk. Personer, der ønsker at levere

tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, har desuden mulighed for at bruge et EPC

til at arbejde i flere EU-lande i 18 måneder. Denne periode er efter den almindelige pro-

cedure begrænset til 12 måneder.

Ansøgerne finder EPC under "Dit Europa" på Europa-Kommissionens hjemmeside:

http://europa.eu/youreurope/citizens/work/professional-qualifications/european-professional-card/index_da.htm.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

Her i landet administreres EPC af de kompetente myndigheder for de berørte lovregule-

rede erhverv. Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som kompetent myndig-

hed for erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, (p.t. bjergfører) og som dansk

EPC-koordinator.

Der blev i 2017 udstedt 11 EPC vedrørende erhvervsudøvelse i Danmark, heraf 8 med

henblik på etablering og 3 med henblik på midlertidige tjenesteydelser. Tabel 3.5 neden-

for giver et overblik over EPC-sager med Danmark som værtsland.

Danske erhvervsudøvere indgav i 2017 15 EPC-ansøgninger vedrørende etablering (10

ansøgninger) eller midlertidige tjenesteydelser (5 ansøgninger) i andre EU-lande. 9 per-

soner fik udstedt EPC i årets løb, og en enkelt fik afslag.

Tabel

‎

EPC-sager med Danmark som værtsland, antal, 2017

Erhverv

Fysioterapeut

Farmaceut

Sygeplejerske

I alt

Ansøgninger

Udstedte EPC

Afslag

Anm.: Forskellen mellem antal ansøgninger og antal afgørelser skyldes hovedsagelig, at ansøgere i en del

tilfælde starter processen, men ikke uploader de nødvendige dokumenter.

Kilde: Europa-Kommissionen

3.11 Advarselssystemet

EU’s advarselssystem

skal sikre mod, at visse personer, der er frakendt retten til at ud-

øve deres erhverv i én medlemsstat, gør det i en anden medlemsstat.

Hvis en person, som er beskæftiget inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet eller

området for uddannelse eller pasning af mindreårige, har fået begrænset retten til at

udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol, skal den kompetente myn-

dighed i den pågældende medlemsstat via Informationssystemet for det Indre Marked

(IMI) underrette de øvrige medlemsstater om identiteten af den pågældende erhvervs-

udøver.

Hvis en person er dømt for at have anvendt forfalsket dokumentation ved ansøgning

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, uanset hvilket lovreguleret er-

hverv der er tale om, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat

underrette de øvrige medlemsstater om identiteten af den dømte. Advarsler behandles i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning om emnet.

Direktivbestemmelserne om advarselssystemet er gennemført i anerkendelsesloven, og

Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som advarselskoordinator i IMI-

systemet.

Danske kompetente myndigheder advarer andre medlemsstaters kompetente myndig-

heder om sager, hvor der er tale om permanent eller midlertidig tilbagekaldelse eller

suspension af autorisation, i tilfælde af afgørelser om seksuelle overgreb mod børn un-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 125: Orientering om beretningen for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2017

der 15 år og børnepornografi eller andre former for børnemisbrug, begrænsning i regi-

strering/autorisation, begrænsning i retten til at ordinere medicin, samt når en person

her i landet er dømt for dokumentfalsk, der har betydning for anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer.

Omfanget af advarsler sendt fra og modtaget af Danmark fremgår af tabel 3.6 neden-

for.

Tabel

‎

Ud- og indgående advarsler i EU's advarselssystem efter erhvervsområde m.v., antal, 2017

Erhverv

Læge

Sygeplejerske

Andre sundhedsfaglige erhverv

Dyrlæge

Arbejde med mindreårige

Dokumentfalsk

I alt

Sendt fra Danmark

196

Modtaget fra andre EU-lande

1.867

5.488

3.469

301

11.205

Kilde: Europa-Kommissionen

Styrelsen for Forskning og Uddannelse