Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 124
Offentligt
1906615_0001.png
Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne
-
Elevtrivselsmålingen 2017
Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervs-
uddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen af Aftale
om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2015.
I 2017 er elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne blevet gennemført
for tredje gang. Undersøgelsen viser at:
Eleverne på erhvervsuddannelserne har høj trivsel. På en skala fra 1-5
placerer eleverne sig i gennemsnit på 4,0.
Elevernes angiver især en høj trivsel på indikatorerne for
’Velbefinden-
de’
sa t ’Egen
indsats og motivation’. Den relativt laveste trivsel angiver
elever e på i dikatore for ’Fysiske
rammer’.
Elevernes trivsel er stort set uændret fra 2016 til 2017, dog ses en lille
stigning i trivslen på indikatoren
’Fysiske
rammer’ og et lille fald på indi-
katoren
’Praktik’.
Elever på hovedforløbet med en uddannelsesaftale angiver en bedre
trivsel end elever i skolepraktik eller på grundforløbet.
Indvandrere har højere trivsel end efterkommere og elever med dansk
herkomst
1
.
Der er ikke sket væsentlige ændringer i trivslen fra 2016 til 2017, når
elevernes trivsel opdeles på køn, alder og hovedområde.
Elever med eux angiver en lavere generel trivsel end elever uden eux.
Endvidere angiver de merkantile eux elever en lavere trivsel end elever
med eux fra de øvrige uddannelsesområder.
1
Indvandrere:
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere
eller født i Danmark.
Efterkommere:
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene
er både danske statsborgere og født i Danmark.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0002.png
Side 2 af 13
Elevernes trivsel er i 2017 lige så høj som sidste år
Gennemsnittene for fem ud af de syv indikatorer er uændrede i elevtrivsels-
undersøgelsen for 2017 i forhold til 2016, mens indikatoren
’Fysiske
rammer’
er steget 0,1 procentpoint, og indikatoren
’Praktik’
er faldet 0,1 procentpo-
int.
I dikatore for ’Velbefindende’
har fortsat det højeste gennemsnit på
, , e s i dikatore for ’Fysiske
rammer’ fortsat har det laveste gennem-
snit på 3,7,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Gennemsnit på de syv indikatorer, 2015, 2016 og 2017
Indikator
Egen indsats og motivation
Læringsmiljø
Velbefindende
Fysiske rammer
Egne evner
Generel trivsel
2015
4,2
4,0
4,4
3,6
4,0
4,0
2016
4,2
4,0
4,3
3,6
4,0
4,0
2017
4,2
4,0
4,3
3,7
4,0
4,0
Praktik (kun hovedforløbselever)
4,1
4,1
4,0
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Tabel-
len viser gennemsnittet af elevernes trivselsscorer for hver indikator.
Omkring to ud af tre elever angiver den højest mulige trivsel (gennemsnit
mellem 4,1 og 5) på
i dikatorer e for ’Egen
indsats og motivation’ samt
’Vel-
befindende’. Det viser fordelingen af elevernes gennemsnit på de syv indika-
torer i 2015, 2016 og 2017. På
i dikatore for ’Fysiske
rammer’ er det kun
lidt over en tredjedel af eleverne, som angiver den højest mulige trivsel,
jf.
figur 1.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0003.png
Side 3 af 13
Figur 1. Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, pct.
2017
2016
2015
2017
2016
2015
2017
2016
2015
2017
2016
2015
2017
2016
2015
2017
2016
2015
2017
2016
2015
0%
5
5
5
8
7
8
5
5
5
3
3
3
10
10
9
10%
20%
32
32
31
41
41
41
35
33
32
30%
40%
50%
60%
8
7
6
17
17
18
26
26
26
43
45
46
62
63
64
56
56
56
53
55
57
70%
80%
90%
100%
44
45
44
45
45
44
66
67
68
48
47
45
47
47
48
36
35
35
Praktik
Generel
trivsel
Egen
indsats og
motivation
Vel-
Lærings-
befindende
miljø
Fysiske
rammer
Egne
evner
Mellem 1,0 og 2,0
Mellem 2,1 og 3,0
Mellem 3,1 og 4,0
Mellem 4,1 og 5,0
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene.
Elever med praktikplads på hovedforløbet angiver højere trivsel end de
øvrige
Indikatoren for
’Generel
trivsel’ viser, at elever på hovedforløbet har en hø-
jere trivsel end elever på grundforløbet, men at der er forskel på trivslen af-
hængigt af, om eleverne er i uddannelsesaftale eller er i skolepraktik på ho-
vedforløbet,
jf. figur 2.
Elever der har en praktikplads i en virksomhed (ud-
dannelsesaftale) angiver generelt højere trivsel end elever i skolepraktik. 62
procent af eleverne i uddannelsesaftale har angivet den højest mulige trivsel
i 2017 mod 51 procent af eleverne i skolepraktik.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0004.png
Side 4 af 13
Figur 2. Procentvis fordeling af elevernes gennemsnit på indikatoren for
generel trivsel opdelt på GF1, GF2, samt hovedforløb med uddannelsesafta-
le og skolepraktik.
Hovedforløb med Hovedforløb med
Grundforløb 2 uddannelsesaftale skolepraktik
2017
2016
2015
2017
2016
4
4
3
2
2
36
36
36
40
41
43
51
49
48
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
46
43
41
51
53
56
62
62
63
57
56
54
45
47
48
80%
90%
100%
Generel trivsel
2015
2
2017
2016
2015
2017
2016
2015
3
3
3
4
4
4
0%
Grundforløb 1
Mellem 1,0 og 2,0
Mellem 2,1 og 3,0
Mellem 3,1 og 4,0
Mellem 4,1 og 5,0
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene
På
i dikatore for ’Praktik’
er andelen af elever i skolepraktik, der angiver
den højest mulige trivsel faldet med to procentpoint fra 40 procent i 2016 til
38 procent i 2017. Samme tendens ses for elever i uddannelsesaftale, hvor
andelen, der angiver den højest mulige trivsel, er faldet fra 57 procent i 2016
til 55 procent i 2017,
jf. figur 3.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0005.png
Side 5 af 13
Figur 3. Procentvis fordeling af elevernes gennemsnit på indikatoren for
praktik opdelt på uddannelsesaftale og skolepraktik.
Hovedforløb med Hovedforløb med
skolepraktik
uddannelsesaftale
2017
2016
2015
2017
4
2
9
9
9
10%
20%
9
7
16
35
33
32
30%
40%
50%
60%
18
16
32
55
57
58
70%
80%
90%
100%
35
36
48
38
40
2016
2
2015
1
0%
Mellem 1,0 og 2,0
Mellem 2,1 og 3,0
Mellem 3,1 og 4,0
Mellem 4,1 og 5,0
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene.
Kvinder angiver generelt en højere trivsel end mænd
I 2017 angiver kvinder, som tidligere år, fortsat en lidt bedre trivsel end
mændene på de fleste indikatorer.
Ældre elever angiver en højere trivsel end yngre elever
Ældre elever trives lidt bedre end de yngre. Andelen af elever, der angiver
den højest mulige trivsel, er højest for elever over 25 år i 2017, hvilket også
var tilfældet i 2016.
Elever inden for omsorg, sundhed og pædagogik angiver en højere trivsel
end de øvrige
I 2017 er det stadig eleverne på uddannelser inden for omsorg, sundhed og
pædagogik, der angiver den højeste trivsel. Dette var også tilfældet i 2016.
Dette uddannelsesområde har den største andel af elever, som angiver en
meget høj trivsel, på alle indikatorer,
u dtage på i dikatore for ’Fysiske
rammer’. På indikatore
for ’Fysiske
rammer’ er det eleverne på hovedom-
rådet
’Fødevarer,
jordbrug og oplevelser’, der har den største andel af ele-
ver, der angiver den højeste mulige trivsel. Dette var også tilfældet i 2016.
Indvandrer angiver en højere trivsel end efterkommere og elever med
dansk herkomst
Når elevernes trivsel fordeles på herkomst, er tendensen den samme som i
2016, idet indvandrere angiver en højere trivsel end efterkommere og elever
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0006.png
Side 6 af 13
med dansk herkomst. På alle indikatorer angiver en større andel af indvan-
drerne den bedst mulige trivsel, på
ær på i dikatore ’Velbefi de de’,
hvor
indvandrere og elever med dansk herkomst angiver den samme høje trivsel.
Den største forskel mellem indvandrere og elever med dansk herkomst er på
i dikatore for ’Praktik’.
Figur 4 og figur 5 viser elevernes gennemsnit på
i
dikatore for ’Praktik’
opdelt på herkomst for henholdsvis elever med ud-
dannelsesaftale og elever med skolepraktik.
Indvandrere med en uddannelsesaftale har en højere trivsel i både 2016 og
2017 end øvrige. 71 procent af disse angiver den højest mulige trivsel i 2017
sammenlignet med 57 procent af efterkommerne og 53 procent af eleverne
med dansk herkomst. Andelen af elever, som angiver den højest mulige triv-
sel, er faldet med tre procentpoint for gruppen af elever med dansk her-
komst sammenlignet med 2016
jf. figur 4.
Figur 4. Fordeling af elevernes gennemsnit på indikatoren for praktik for
elever i uddannelsesaftale opdelt på herkomst, pct.
Indvandrer
2017
2 5
23
22
19
8
8
8
9
9
9
10%
20%
33
28
33
36
34
34
30%
40%
50%
60%
71
70
75
57
61
56
53
56
56
70%
80%
90%
100%
2016
2 6
2015
1 5
2017
2016
2015
2017
2
3
2
2
Dansk
Efterkommer
2016
2
2015
1
0%
Mellem 1,0 og 2,0
Mellem 2,1 og 3,0
Mellem 3,1 og 4,0
Mellem 4,1 og 5,0
K
ilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene.
Samme mønster ses for elever i skolepraktik. 59 procent af indvandrerne i
skolepraktik angiver i 2017 den højest mulige trivsel sammenlignet med 39
procent af efterkommerne og 35 procent af eleverne med dansk herkomst.
Også for eleverne med skolepraktik er andelen af elever, som angiver den
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0007.png
Side 7 af 13
bedst mulige trivsel, faldet fra 2016. For gruppen af indvandrere er andelen
af elever, som angiver den højest mulige trivsel, faldet med ét procentpoint,
for efterkommere er faldet på tre procentpoint, og for elever med dansk
herkomst er faldet på to procentpoint,
jf. figur 5.
Figur 5. Fordeling af elevernes gennemsnit på indikatoren for praktik for
elever i skolepraktik opdelt på herkomst, pct.
Indvandrer
2017
3
7
9
8
4
4
10
8
5
0%
10%
17
19
20%
30%
36
40%
50%
60%
70%
16
13
20
37
31
36
18
37
52
35
37
41
80%
90%
100%
12
32
20
35
68
39
42
26
59
60
2016
2
2015
2017
2016
2015
2017
3
Dansk
Efterkommer
2016
2015
Mellem 1,0 og 2,0
Mellem 2,1 og 3,0
Mellem 3,1 og 4,0
Mellem 4,1 og 5,0
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene.
Elever med eux på uddannelser inden for kontor, handel og forretningsser-
vice angiver en lavere trivsel end øvrige
Elever, der tager erhvervsuddannelsen med eux, angiver samlet set en lavere
trivsel end øvrige elever. Det viser i
dikatore for ’Ge erel trivsel’.
Endvidere
angiver elever med eux på uddannelser inden for kontor, handel og forret-
ningsservice en lavere trivsel end elever med eux indenfor de øvrige uddan-
nelsesområder,
jf. figur 6.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0008.png
Side 8 af 13
Figur 6. Fordeling af elevernes gennemsnit på indikatoren for generel triv-
sel opdelt på eux, Ikke eux, samt om eleven går på en uddannelse inden for
kontor, handel og forretningsservice, 2017, pct.
Øvrige
3
39
58
Ikke EUX
Kontor, handel og
2
forretningsservice
34
64
Øvrige
3
49
48
EUX
Kontor, handel og
forretningsservice
5
55
41
0%
Mellem 1 og 2
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Mellem 2,01 og 3
Mellem 3,01 og 4
Mellem 4,01 og 5
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene.
Bemærk: En tredjedel af eleverne på uddannelser inden for kontor, handel og forretnings-
service har gymnasial baggrund. Elever med uoplyst elevtype indgår ikke i opgørelsen.
På størstedelen af erhvervsskolerne er elevernes generelle trivsel uændret
Den generelle trivsel er uændret på de fleste af landets erhvervsskoler fra
2016 til 2017. I 2017 har eleverne angivet den samme gennemsnitlige gene-
relle trivsel på 52 erhvervsskoler sammenlignet med året før. På 20 erhvervs-
skoler har eleverne angivet en højere gennemsnitslig generel trivsel. På 16
erhvervsskoler angiver eleverne en lavere gennemsnitslig generel trivsel,
jf.
figur 7.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0009.png
Side 9 af 13
Figur 7. Udviklingen i elevernes generelle trivsel på erhvervsskolerne, 2016
til 2017.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene inden for hver
indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse
indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Insti-
tutioner der ikke har indberettet i både 2016 og 2017 fremgår ikke af figuren.
Fordeling på de tre ekstra spørgsmål
Tre af spørgsmålene i spørgeskemaet indgår ikke i nogen af indikatorerne (se
bilag B). Fordelingen på disse tre spørgsmål ses i figur 8-10.
For spørgsmålene
”Jeg er e perso so let bliver distraheret
og har svært
ved at høre efter”, ”Hvorda oplever du de faglige krav på skole ?”
og
”Hvorda oplever du de faglige krav i praktikke ?”,
har fordelingen næsten
ikke ændret sig mellem 2016 og 2017,
jf. figur 8 og 10.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0010.png
Side 10 af 13
Figur 8. Jeg er en person som let bliver distraheret og har svært ved at høre
efter, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig Delvis uenig
eller uenig
2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
2016
2017
Helt uenig
Ved ikke
10 9
9
1
1
1
26 27 25
21 22 22
22 22 22
20 19 20
Figur 9. Hvordan oplever du de faglige krav på skolen? Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
For store
Tilpas
2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
2016
For små
2017
Ved ikke
8
9
10
12
11
10
5
5
5
75
76
76
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0011.png
Side 11 af 13
Figur 10. Hvordan oplever du de faglige krav i praktikken? Opdelt på elever
med uddannelsesaftale og elever med skolepraktik, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
For store
Tilpas
For små
Ved ikke
For store
Tilpas
For små
Ved ikke
Hovedforløb med uddannelsesaftale
2015
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Note: Kun hovedforløbselever indgår i figuren.
2016
Hovedforløb med skolepraktik
2017
4 4 5
8 8 9
12 10
14
8
6 4 5
21 23
23
14 13
57
76 78 79
61 59
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
Side 12 af 13
Bilag A
Baggrund
Elevernes trivsel præsenteres i syv indikatorer, som alle måler forskellige
dimensioner af elevtrivsel (se bilag B for mere information om udregning af
indikatorer). Indikatorerne er:
Egen indsats og motivation.
Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som om-
handler elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, kon-
centrationsevne og deltagelse i undervisningen.
Læringsmiljø.
Indikatoren bygger på otte spørgsmål, som omhandler elever-
nes oplevelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og
give feedback samt respekt for den enkelte elev.
Velbefindende.
Indikatoren bygger på fire spørgsmål, som omhandler ele-
vernes oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner og om de
kommer godt ud af det med deres kammerater.
Fysiske rammer.
Indikatoren bygger på fem spørgsmål, som omhandler ele-
vernes oplevelse af de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og ren-
gøring på skolen samt adgang til lokaler og udstyr, som skal anvendes i un-
dervisningen.
Egne evner.
Indikatoren indeholder fire spørgsmål, som omhandler elevens
opfattelse af om de klarer sig i godt i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på
holdet, samt om de når det, de sætter sig for.
Generel trivsel.
Er en samlet indikator bestående af de 28 spørgsmål som
indgår i de fem indikatorer ovenfor.
Praktik.
Indikatoren indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes
oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig for-
beredte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skolefor-
løbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik
eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet.
Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en
mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks.
’Jeg er glad for at
være i praktik’/’Jeg er glad for at være i skolepraktik’).
Alle indikatorer måles på en skala fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst muli-
ge trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Elevernes trivselsscore er i
notatet kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0;
3,1-4,0 og 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel).
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Fortrolige (frem til den 7. juni) orientering om resultaterne fra elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne i 2017, fra undervisningsministeren
1906615_0013.png
Side 13 af 13
Bilag B
Måleperiode og svarprocent
I perioden 1. oktober til 1. december 2017 er den tredje nationale trivsels-
måling på erhvervsuddannelserne gennemført. Trivselsmålingen er en del af
erhvervsuddannelsens klare mål 4:
”Tillide til og trivsel på erhvervsskoler e
skal styrkes”.
Cirka 43.000 elever har deltaget i trivselsmålingen i 2017. Må-
lingen havde i 2017 en svarprocent på 72 procent. I 2016 var svarprocenten
78 procent.
Indikatorer
Spørgeskemaet om elevtrivsel indeholder spørgsmål indenfor flere dimensi-
oner af trivsel. En efterfølgende analyse af data har vist, at der kan udledes
seks differentierede indikatorer for trivsel samt én samlet indikator. Indika-
torerne indgår blandt andet i den årlige statusredegørelse for implemente-
ring af erhvervsuddannelsesreformen som Undervisningsministeriet udar-
bejder.
Indikatorerne er dannet på baggrund af en faktoranalyse og er udtryk for
grupperinger af spørgsmål, som måler den samme dimension af elevernes
trivsel. To spørgsmål indgik ikke i faktoranalysen og kan derfor ikke indgå i
indikatorerne. Det drejer sig om spørgsmålene
”Hvordan
oplever du de fagli-
ge krav på skolen?”
samt
”Hvordan
oplever du de faglige krav i praktikken?”
Spørgsmålene har følgende tre svarkategorier:
”For
store”,
”Tilpas”
og
”For
små”.
Da disse svarkategorier ikke umiddelbart kan rangordnes, kan spørgs-
målene ikke inddrages i en faktoranalyse. Ydermere viste faktoranalysen, at
spørgsmålet
”Jeg
er en person som let bliver distraheret og har svært ved at
høre efter”
ikke passede godt ind i nogen af indikatorerne. De tre spørgsmål,
der ikke indgår i indikatorerne, bliver i offentliggørelsen af resultaterne af-
rapporteret separat.
Vil du vide mere?
Det er muligt at få vist alle indikatorer og enkeltspørgsmål i ministeriets da-
tavarehus på
www.uddannelsesstatistik.dk.
Det er i datavarehuset også mu-
ligt at fordele alle indikatorer og enkeltspørgsmål på institutionsniveau og
andre baggrundsvariable.