UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 123
Offentligt

RAPPORT AF 8. MAJ 2018

indeholdende

ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN OM GODKEN-

DELSE AF FRIE GRUNDSKOLER

Sekretariatsbetjening: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundsko-

ler

1. Baggrund

Det følger af lov nr. 397 af 2. maj 2018 om ændring af lov om friskoler

og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for tilsyn med frie grundsko-

ler m.v.), at den gældende anmeldelsesordning for frie grundskoler skal

suppleres med en godkendelsesordning, jf. friskolelovens § 7 a. Godken-

delsesordningen skal bl.a. modvirke, at der oprettes frie grundskoler, der

ikke kan forventes at opfylde frihed og folkestyre-kravet i friskolelovens

§ 1, stk. 2, 2. pkt., og uafhængighedskravet i friskolelovens § 5, stk. 2, jf.

bilag 1.

Lovændringen er en udmøntning af aftalen af 7. november 2017 mellem

regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti om styrket tilsyn med de frie grundskoler.

I medfør af aftalen har Undervisningsministeren ultimo 2017 nedsat en

ekstern arbejdsgruppe om godkendelse af frie grundskoler til at rådgive

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, hvorledes styrelsen kan påse,

at nyoprettede skolers formål og virke kan forventes at være i overens-

stemmelse med friskolelovens frihed og folkestyre-krav og uafhængig-

hedskrav.

Der henvises til arbejdsgruppens kommissorium, der er vedlagt som

bilag 2.

2. Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer, der er udpeget af under-

visningsministeren:



Sognepræst ved Skt. Pauls Kirke, cand.theol., ph.d. Kathrine Lilleør

Vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Skoleleder for Sct. Joseph Søstrenes Skole Georg Høhling

Professor MSO Thomas Hoffmann, Det Teologiske Fakultet, Kø-

benhavns Universitet

Ved arbejdsgruppens sammensætning har der været lagt vægt på, at føl-

gende kvalifikationer var repræsenteret:



Sagkyndig viden om rækkevidden af grundlovs- og konventionssik-

rede rettigheder og almene retsprincipper.

Sagkyndig viden om religioner og politiske ideologier, om radikalise-

ringsprocesser og om, med hvilke metoder totalitære politiske og re-

ligiøse retninger typisk søges udbredt i demokratiske lande.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren



Praktisk erfaring fra sektoren og kendskab til den særlige kulturtra-

dition, som de frie skoler hviler på.

Arbejdsgruppen har været sekretariatsbetjent af Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet. Følgende personer herfra har indgået i arbejdet:



Vicedirektør Susanne Sehestedt Clausen

Kontorchef Liz Nymann Lausten

Chefkonsulent Jonas Gramkow Barlyng

Chefkonsulent Ditte Wenzel Pedersen

Fuldmægtig Maiken Meldgård Christensen

3. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger

Nedenfor anføres en række tiltag, som efter arbejdsgruppens vurdering

vil være tjenlige til at modvirke, at der igangsættes frie grundskoler, som

kan forventes ikke at ville opfylde frihed og folkestyre-kravet og uaf-

hængighedskravet i friskoleloven.

Ved udformningen af sine anbefalinger har arbejdsgruppen i særlig grad

haft for øje, at de foreslåede tiltag henleder opmærksomheden på eksi-

stensen af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet på en så

umisforståelig måde, at ingen initiativkreds

–

og efter skolens etablering

heller ingen bestyrelse eller ledelse

–

kan være ubekendt med rækkevid-

den og implikationerne af kravene, herunder at kravene i høj grad har et

operationelt realitetsindhold.

Ligeledes har det været arbejdsgruppen magtpåliggende, at initiativkred-

sen

–

og for visse af arbejdsgruppens anbefalingers vedkommende tillige

skolens bestyrelse og ledelse efter skolens etablering

–

afkræves en synlig

og aktiv stillingtagen til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-

vet, således at en initiativkreds/bestyrelse/ledelse, der etablerer hen-

holdsvis driver en fri grundskole i modstrid med frihed og folkestyre-

kravet og uafhængighedskravet ikke kan gøre dette uden at handle i

åbenlys ond tro og udstille sin utroværdighed.

Hovedparten af arbejdsgruppens anbefalinger er rettet mod medlem-

merne af initiativkredsen bag en skole, der søges oprettet. Arbejdsgrup-

pen bemærker hertil, at det i mange tilfælde i praksis vil kunne være for-

bundet med vanskeligheder at opstille regler for samtlige medlemmer af

en initiativkreds, f.eks. hvis den tæller et meget stort antal individer,

og/eller fordi skoleinitiativet er udgået fra en samling personer, der viser

en så forskellig grad af engagement i projektets gennemførelse, at det kan

være svært at sige noget entydigt om, hvem der på et givent tidspunkt

indgår i initiativkredsen, og hvem der ikke gør det. Arbejdsgruppen vil

her opfordre til, at ministeriet ved den praktiske udmøntning af anbefa-

lingerne så vidt muligt finder en pragmatisk, praktisk operationel løsning,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

der identificerer de toneangivende personer, som tager ejerskab til skole-

initiativet.

Arbejdsgruppen er ligeledes opmærksom på, at der principielt skal son-

dres mellem frie grundskoler, der ønsker at modtage statstilskud, og frie

grundskoler, der ikke ønsker at modtage statstilskud, eftersom sidst-

nævnte skoler ikke er omfattet af uafhængighedskravet og kravet om

vedtægtsgodkendelse og heller ikke er omfattet af de særlige anmeldelses-

frister, som gør sig gældende for de skoler, der ønsker at modtage til-

skud. Da den praktiske erfaring imidlertid viser, at meget tæt på alle sko-

leinitiativer vedrører skoler, der ønsker at modtage tilskud, har arbejds-

gruppen baseret sine anbefalinger på denne type skoler. Arbejdsgruppen

opfordrer til, at ministeriet

–

i den udstrækning dette skønnes praktisk

nødvendigt

–

etablerer en modificeret godkendelsesordning for skoleini-

tiativer vedrørende skoler, der ikke ønsker at modtage tilskud, således at

denne ordning udmønter arbejdsgruppens anbefalinger med de nødven-

dige modifikationer.

Ud over de anbefalinger, som er nøje knyttet til selve godkendelsespro-

cessen og vil kunne gennemføres administrativt, anbefaler arbejdsgrup-

pen, at der overvejes enkelte andre initiativer, som ikke falder ind under

kommissoriet i snæver forstand, men som vil kunne understøtte intenti-

onen med den foreslåede godkendelsesordning, jf. herved anbefaling 6

og 7 nedenfor.

Anbefaling 1: Obligatorisk afgivelse af erklæring (initiativkredsen)

Med henblik på at anskueliggøre alvoren og vigtigheden af frihed og fol-

kestyre-kravet og uafhængighedskravet og med henblik på bedst muligt

at bane vejen for kravenes overholdelse ved at tale direkte til initiativ-

kredsens integritet og pligtfølelse anbefaler arbejdsgruppen, at initiativ-

kredsen bag en ny skole pålægges at underskrive en erklæring indehol-

dende en række udsagn, der indikerer, at initiativet til skolen er baseret på

en intention om loyalt at ville opfylde frihed og folkestyre-kravet og uaf-

hængighedskravet.

Udkast til en sådan erklæring er vedlagt som bilag 3.

I erklæringen tilkendegiver initiativkredsens medlemmer bl.a., at skoleini-

tiativet er baseret på, at skolen

–

i overensstemmelse med frihed og fol-

kestyre-kravet

–

skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt

for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Med henblik på

konkret at anskueliggøre, hvad der bl.a. ligger heri, indeholder erklærin-

gen en eksemplificering af, hvilke friheds- og menneskerettigheder det

kan dreje sig om, nemlig



religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en

religion og til ikke at have nogen religion,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren



menings- og ytringsfriheden og

forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller

social oprindelse og seksuel orientering.

De opregnede eksempler er udvalgt, fordi de pågældende rettigheder (af

hvilke kønnenes ligestilling udtrykkelig omtales friskolelovens § 1, stk. 2,

2. pkt.) er helt centrale i en moderne vestlig demokratiopfattelse og sam-

tidig kan være meget sårbare over for religiøs og politisk-ideologisk

holdningspåvirkning.

Erklæringen indeholder også initiativkredsens tilkendegivelse af, at initia-

tivet til skolen er baseret på, at skolen ikke vil beskæftige eller blive ledet

af eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige

sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet.

Ligeledes indeholder erklæringen

–

som en påmindelse om vigtigheden

af at overholde frihed og folkestyrekravet og uafhængighedskravet

–

tilkendegivelse af, at initiativkredsens medlemmer er vidende om, at det

følger af friskolelovens § 21, stk. 2, 1. pkt., at undervisningsministeren,

hvis skolen ikke overholder frihed og folkestyre-kravet eller uafhængig-

hedskravet, kan



tilbageholde tilskud helt eller delvis,

lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller

kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Arbejdsgruppen finder, at værdien af den foreslåede erklæring bl.a. ligger



at initiativkredsen forpligtes på aktivt og udtrykkeligt at forholde sig

til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, hvilket alt

andet lige vil indebære en forstærket opmærksomhed hos initiativ-

kredsen om kravenes eksistens,

at kravet om en underskreven erklæring har en vis lighed med en

pagt eller et æresord på en sådan måde, at det kan bibringe den en-

kelte underskriver en ansvarsfølelse for bedst muligt at bane vejen

for, at frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet efterleves

af skolens bestyrelse og ledelse, når skolen måtte blive en realitet, og

at det klart anskueliggøres, at frihed og folkestyre-kravet og uaf-

hængighedskravet er krav med et konkret realitetsindhold og ikke

rene tekniske formaliteter.

Arbejdsgruppen anbefaler, at erklæringen skal afgives samtidig med fri-

sten for skoleinitiativets anmeldelse den 15. august i året før skolestart.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at det overvejes, om der kan etable-

res lovhjemmel til, at erklæringen kræves underskrevet ved personligt

fremmøde i Undervisningsministeriet eller hos en myndighed under mi-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

nisteriet. Herved understreges alvoren af frihed og folkestyre-kravets og

uafhængighedskravets overholdelse og oplevelsen af personlig forpligtel-

se til bedst muligt at bane vejen herfor. Ligeledes vil det efter omstæn-

dighederne kunne være hensigtsmæssigt, at myndigheden kan danne sig

et førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der står bag skoleinitiativet.

Da initiativkredsen ikke har ansvaret for den egentlige drift af skolen,

anbefaler arbejdsgruppen endvidere, at det overvejes, om der kan etable-

res lovhjemmel til, at den udfyldte og underskrevne erklæring kræves

offentliggjort på skolens hjemmeside, når skolen måtte blive en realitet.

En sådan betingelse vil understrege alvoren af frihed og folkestyre-

kravets og uafhængighedskravets overholdelse og virke som en stadig

påmindelse til skolens bestyrelse og ledelse om loyalt at opfylde kravene,

lige som det må antages, at en pligt til at offentliggøre erklæringen på

skolens hjemmeside kan bidrage til, at skolen søges af forældre, som har

et positivt syn på frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Det skal ikke være muligt at oprette en ny fri grundskole, uden at initia-

tivkredsen underskriver erklæringen. Underskrives erklæringen ikke, skal

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet uden videre kunne meddele afslag

på godkendelse af skolen.

Anbefaling 2: Obligatorisk besvarelse af skriftlige spørgsmål til

brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet

Arbejdsgruppen anbefaler, at initiativkredsen pålægges at besvare en

række på forhånd definerede spørgsmål til belysning af, om initiativkred-

sen er indstillet på at bane vejen for, at skolen vil overholde frihed og

folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Det anbefales, at de besvarede spørgsmål i lighed med erklæringen (jf.

anbefaling 1) indleveres til styrelsen samtidig med fristen for skoleinitia-

tivets anmeldelse den 15. august i året før skolestart. Arbejdsgruppen

anbefaler ligeledes

–

og af de samme grunde, som er anført i tilknytning

til anbefaling 1 vedrørende erklæringen

–

at det overvejes, om der kan

etableres lovhjemmel til, at de besvarede spørgsmål skal indleveres ved

personligt fremmøde.

Forslag til spørgsmål er vedlagt som bilag 4.

De foreslåede spørgsmål er udformet med henblik på, at svarene skal

give en viden om baggrunden for, at skolen ønskes oprettet, herunder i

særdeleshed dens politiske, religiøse eller idémæssige grundlag og dettes

konkrete manifestation set i forhold til frihed og folkestyre-kravet og

uafhængighedskravet.

De foreslåede spørgsmål vedrører,



hvad der er baggrunden for skoleinitiativet,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren



hvad der er skolens værdigrundlag,

hvilket syn initiativkredsen har på grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder,

hvorledes initiativgruppen anskuer en eventuel konflikt mellem

dansk lov og ret på den ene side og politiske/religiøse læresætninger

på den anden,

om medlemmer af initiativkredsen eller kendte eller forventede

fremtidige medlemmer af skolens ledelse offentligt har udtrykt til-

slutning til antidemokratiske aktiviteter, undsagt eller på anden må-

de modarbejdet grundlæggende friheds- og menneskerettigheder el-

ler været knyttet til en fri grundskole, der har været i (tilsyneladende)

konflikt med frihed og folkestyre-kravet,

om skoleinitiativet har modtaget donationer og fra hvem, og

hvorledes initiativkredsen anskuer frihed og folkestyre-kravet.

Ved at lade initiativkredsen svare på en række på forhånd definerede

spørgsmål tilvejebringes der et grundlag for en ikke blot effektiv, men

tillige transparent og ensartet og dermed mere retssikkerhedsmæssigt

betryggende sagsbehandling.

Spørgsmålene vil tilskynde initiativkredsen til yderligere refleksion over

hensigten med skolen og i det hele taget bidrage til, at skoleinitiativer

bliver tænkt grundigt igennem, inden de iværksættes.

Spørgsmålene uddyber og perspektiverer temaerne fra den obligatoriske

erklæring, jf. anbefaling 1, og går herunder i dybden med hensyn til, om

initiativkredsens medlemmer og/eller kendte eller forventede fremtidige

medlemmer af skolens ledelse offentligt har udtrykt tilslutning til anti-

demokratiske aktiviteter, undsagt eller på anden måde modarbejdet

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder eller været knyttet til en

fri grundskole, der har været i (tilsyneladende) konflikt med frihed og

folkestyre-kravet. Dette aspekt er vigtigt at få belyst, for det første fordi

initiativkredsens medlemmers adfærd i henseende hertil kan give en rele-

vant prognose for, hvad skolen vil stå for, når den måtte blive en realitet,

og for det andet fordi skolens overholdelse af frihed og folkestyrekravet

ikke indskrænker sig til, hvad der meddeles i selve undervisningen, men

også omfatter den påvirkning, som eleverne udsættes for ved iagttagelse

af den adfærd, som skolens centrale autoritetspersoner udviser i offent-

ligheden.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at de foreslåede spørgsmål ikke blot

vil egne sig til at kaste lys over, hvorvidt en kommende skole kan forven-

tes at ville overholde frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet,

men tillige efter omstændighederne vil kunne motivere en initiativkreds

på egen foranledning at opgive sit forehavende, hvis initiativkredsen stil-

let over for spørgsmålene må indse, at det skoleprojekt, man har set for

sig, ikke lader sig forene med frihed og folkestyre-kravet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Anbefaling 3: Uddybende, kritisk evaluering af besvarelsen af de

skriftlige spørgsmål med henblik på en samlet vurdering af skole-

initiativet

Arbejdsgruppen anbefaler, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som

led i sagsbehandlingen underkaster initiativkredsens besvarelse af de

skriftlige spørgsmål en kritisk evaluering med henblik på en konkret vur-

dering af, om svarene giver anledning til bekymring i henseende til

spørgsmålet om, hvorvidt skolen kan forventes at ville overholde frihed

og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet, når den måtte blive en

realitet.

Finder styrelsen, at initiativkredsens besvarelse af spørgsmålene ikke

giver anledning til bekymring i henseende til frihed og folkestyrekravets

eller uafhængighedskravets forventede overholdelse, iværksætter STUK

ikke yderligere foranstaltninger til belysning heraf.

Er spørgsmålene omvendt ikke besvaret, eller er svarene i åbenbar mod-

strid med frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet, vil

STUK allerede på dette grundlag kunne træffe afgørelse om, at skoleini-

tiativet ikke godkendes.

I tilfælde, hvor besvarelsen af spørgsmålene giver anledning til bekym-

ring uden dog i sig selv at kunne begrunde, at der uden videre meddeles

afslag på godkendelse, indkalder STUK som udgangspunkt initiativkred-

sen til en uddybende samtale med henblik på en afklaring af, om folke-

styre-kravet og uafhængighedskravet må forventes at blive overholdt.

Med samtalen får styrelsen adgang til at stille supplerende spørgsmål til

den skriftlige besvarelse, herunder mulighed for en kritisk og vedholden-

de udspørgen i tilfælde, hvor initiativkredsen har afgivet tilsyneladende

undvigende, inkonsistente eller på anden måde utroværdige svar.

Udebliver initiativkredsen fra samtalen, eller fører den samlede vurdering

af initiativkredsens skriftlige besvarelse og supplerende tilkendegivelser

under samtalen til, at styrelsen ikke kan lægge til grund, at skolen kan

forventes at leve op til frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-

vet, træffer styrelsen afgørelse om, at skolen ikke godkendes som fri

grundskole.

Ved styrelsens afgørelse om, hvorvidt skoleinitiativet kan godkendes, vil

der blive anlagt en konkret helhedsvurdering af skoleinitiativet. Heri lig-

ger, at de oplysninger, som vurderingen bygger på, skal være retvisende,

og at en skole ikke kan meddeles afslag på godkendelse på et uproporti-

onalt grundlag, f.eks. pga. mindre forglemmelser, misforståelser eller

uklarheder af åbenbart underordnet betydning.

Anbefaling 4: Udbygning af vedtægtsbekendtgørelsens krav til

vedtægternes indhold (indskrivning af frihed og folkestyre-kravet i

vedtægterne)

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Initiativkredsens indsendelse af skolens vedtægter med henblik på god-

kendelse heraf er en del af den gældende anmeldelsesordning, jf. herved

bilag 5, hvorefter indsendelsen sker den 1. februar sammen med indbeta-

ling af depositummets 2. rate.

De gældende krav til indholdet af en fri grundskoles vedtægter fremgår

af friskoleloven og vedtægtsbekendtgørelsen. Sidstnævnte redegør i de-

taljer for kravene til vedtægternes regulering af en række forskellige for-

hold, herunder skolens organisering og drift, skolens formål, skolens

bestyrelse, ledere og øvrige personale samt skolens forældrekreds, even-

tuelle skolekreds og eventuelle generalforsamling.

Vedtægtsbekendtgørelsen fastsætter i den forbindelse, at visse bestem-

melser, der i forvejen følger af friskoleloven, skal gentages i skolernes

vedtægter. Til disse bestemmelser hører aktuelt ikke frihed og folkestyre-

kravet.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en justering af bekendtgørelsen til

også at kræve frihed og folkestyre-kravet indskrevet i frie grundskolers

vedtægter.

Blandt fordelene ved en betingelse om gentagelse af frihed og folkestyre-

kravet i skolens vedtægter kan nævnes,



at skolen dermed endnu en gang får anskueliggjort vigtigheden af

kravets efterlevelse,

at skolen udtrykkelig gør kravets efterlevelse til en del af sin egen

regulering, hvilket må antages at forstærke følelsen af pligt til efter-

levelse, og

at skolen

–

eftersom det er et lovkrav, at en fri grundskoles vedtæg-

ter skal være tilgængelige på skolens hjemmeside

– pålægges at ”skil-

te” med sin loyale efterlevelse af frihed og folkestyre-kravet,

hvilket

ligeledes må formodes at forstærke følelsen af forpligtelse.

Anbefaling 5: Højtidelighed hos ministeren efter godkendelsen

Arbejdsgruppen anbefaler, at det

–

med henblik på at understrege alvo-

ren af frihed og folkestyre-kravets og uafhængighedskravets overholdelse

og med henblik på at styrke oplevelsen af en personlig forpligtelse til at

bidrage bedst muligt hertil

–

overvejes at indføre en ordning, hvor god-

kendelsesprocessen afrundes med et møde hos ministeren til markering

af, at skolen nu er godkendt i henseende til spørgsmålet om skolens for-

ventede opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskra-

vet.

Mødet kan tænkes afholdt en gang årligt, hvor initiativtagerne bag de

netop godkendte skoler indbydes sammen med relevante foreninger og

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

medarbejdere i Undervisningsministeriet. Derved vil højtideligheden ud

over at understrege alvoren af kravenes overholdelse kunne fungere som

forum for netværksdannelse de godkendte frie grundskoler imellem.

Anbefaling 6: Systematiske tilsynstiltag som opfølgning på god-

kendelsen

Uanset at initiativkredsens handlinger og tilkendegivelser kan være egnet

til at opstille en meningsfuld prognose for, hvilken kurs en ny skole må

forventes at følge, når den er kommet i gang, kan initiativkredsen hver-

ken binde skolens bestyrelse/ledelse eller drages til ansvar for dennes

dispositioner, når skolen først er kommet i gang.

Arbejdsgruppen finder det derfor umiddelbart formålstjenligt, hvis god-

kendelsesordningen suppleres af en systematisk tilrettelagt opfølgning i

form af tilsynstiltag over for skolen inden for den første tid efter skolens

start.

En sådan opfølgning vil f.eks. kunne omfatte hjemmesidetjek og anmeld-

te og/eller uanmeldte tilsynsbesøg. Ligeledes kan det være en mulighed

at lade bestyrelsen besvare

–

med de fornødne tilpasninger

–

en række af

de spørgsmål, som initiativkredsen skal besvare i tilknytning til skolens

godkendelse, jf. anbefaling 2 og bilag 4. Arten, intensiteten og tidspunk-

tet for iværksættelsen af de igangsatte initiativer bør afspejle de nærmere

omstændigheder vedrørende den enkelte skoles godkendelse, herunder

hvor sikker en formodning der konkret er for skolens forventede over-

holdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

En tilsynsindsats umiddelbart efter skolens start vil også i almindelighed

kunne tjene som hjælp til at rette ind for skoler, der

–

uanset gode hen-

sigter

– måtte have ”begyndervanskeligheder” i henseende til opfyldelse

af friskolelovens krav.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Anbefaling 7: Obligatorisk afgivelse af erklæring (bestyrelsen)

Hensigten med initiativkredsens underskrivelse af en erklæring og virk-

ningen heraf, jf. anbefaling 1, vil efter arbejdsgruppens vurdering kunne

styrkes yderligere, hvis det bliver et lovkrav, at medlemmerne af den til

enhver tid siddende bestyrelse ved deres tiltrædelse skal underskrive en

tilsvarende erklæring, jf. bilag 6, og at også denne erklæring skal offent-

liggøres på skolens hjemmeside. En sådan foranstaltning vil virke som en

stadig påmindelse om frihed og folkestyrekravets og uafhængighedskra-

vets vigtighed og bidrage til, at bestyrelsens opmærksomhed herpå fast-

holdes i takt med, at personsammensætningen forandres.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

BILAG 1

FRIHED OG FOLKESTYRE-KRAVET, UAFHÆNGIGHEDS-

KRAVET OG GODKENDELSESORDNINGEN

Frihed og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.:

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at

leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og

styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem

kønnene.

Uafhængighedskravet, jf. friskolelovens § 5, stk. 2:

Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig,

og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksom-

hed til gode /…/.

GODKENDELSESORDNINGEN

Godkendelsesordningen, jf. friskolelovens § 7 a:

§ 7 a.

En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervis-

ningen inden den 1. august 2029, skal være godkendt af undervisningsmini-

steren, før undervisning på skolen kan begynde.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 skal undervisningsministeren påse, om

1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse

med § 1, stk. 2, 2. pkt.,

2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke,

der ikke er foreneligt med § 1, stk. 2, 2. pkt., og som konkret må skønnes

at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.,

3) der er gennemsigtighed i sammensætningen af en eventuel skolekreds

el.lign. og

4) den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne opfylde kravet i §

5, stk. 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling

af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale,

der skal indsendes til brug for behandlingen og frister herfor.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

BILAG 2

KOMMISSORIUM FOR ARBEJDSGRUPPEN OM GODKEN-

DELSE AF FRIE GRUNDSKOLER

Kommissorium for arbejdsgruppen om godkendelse af frie grund-

skoler

Arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler rådgiver Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet (STUK) om, hvorledes sagsoplysningen

mest effektivt kan håndteres i sager om godkendelse af frie grundskoler

med hensyn til, at det påses, om det kan forventes, at den nye skoles

formål og virke vil være i overensstemmelse med friskolelovens frihed og

folkestyre-krav, og om personkredsen bag oprettelsen af den nye skole

har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med friskolelovens frihed

og folkestyre-krav, og som konkret må vurderes at kunne få betydning

for den nye skoles opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet.

Friskolelovens frihed og folkestyre-krav fremgår af lovens § 1, stk. 2, 2.

pkt., der har følgende ordlyd:

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forbe-

rede eleverne til at leve i et samfund som det danske med

frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes de-

mokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder

ligestilling mellem kønnene.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde have fokus på følgende forhold:

Rækkevidden af grundlovs- og konventionssikrede rettigheder og

almene retsprincipper med henblik på at sikre, at disse ikke trædes

under fode i bestræbelserne for en effektiv sagsoplysning, der samti-

dig er ubureaukratisk.

Totalitære religioners og ideologiers læresætninger og idéindhold

samt deres overlevelsesstrategier og rekrutteringsfremgangsmåder i

vestlige demokratier, herunder gennem radikalisering og indoktrine-

ring af børn og unge.

Arbejdsgruppen skal i tilknytning hertil forholde sig til, hvorledes det

bedst sikres, at de oplysninger, som STUK indhenter som led i sin

behandling af en ansøgning om en skoleoprettelse, er egnet til på en

retvisende måde at afdække intentionerne bag skoleinitiativet.

Den praktiske virkelighed, hvori de frie grundskoler indgår, og den

kulturtradition, som denne skoleform udspringer af.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Arbejdsgruppen bliver sekretariatsbetjent af STUK (ledet på vicedirek-

tørniveau) og udfører sit arbejde med udgangspunkt i udkast/oplæg ud-

arbejdet af STUK.

Arbejdsgruppens afrapportering forventes at indeholde forslag til brug

for en manual, som kan anvendes i Undervisningsministeriets arbejde

med godkendelsesprocessen for nye frie grundskoler. Manualen skal

identificere relevante opmærksomhedspunkter til brug for vurderingen

af, om en ny skole forventes at kunne overholde friskolelovens frihed og

folkestyre-krav. Ved identifikationen af opmærksomhedspunkterne skal

der tages hensyn til, at godkendelsesprocessen samtidig bør være så enkel

og ubureaukratisk som muligt.

Proces for arbejdsgruppens arbejde:



December 2017: Medlemmerne af arbejdsgruppen udpeges.



Januar 2018: Sættemøde.



Februar-marts 2018: 1-2 møder, hvor arbejdsgruppen forholder sig

til de oven for anførte spørgsmål med afsæt i arbejdspapirer udarbej-

det af STUK.



Marts-april 2018: Arbejdsgruppen fremlægger sine konklusioner

skriftligt for Undervisningsministeriet, som herefter udarbejder den

endelige manual for behandlingen af sager om godkendelse af nye

frie grundskoler og bekendtgørelse om godkendelse af nye frie

grundskoler.



Det samlede materiale forelægges for aftalepartierne bag aftalen af 7.

november 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket tilsyn med de

frie grundskoler.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

BILAG 3

ERKLÆRING (INITIATIVKREDS)

ERKLÆRING FRA INITIATIVKREDSEN VEDRØRENDE

………………………………………………………………………

(skolens navn)

[Hvert medlem af initiativkredsen udfylder individuelt skemaet ved at afkrydse i rubrikken til

venstre for de udsagn, som vedkommende kan tilslutte sig]

Frihed og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.:

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det

danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kend-

skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønne-

ne.

Uafhængighedskravet, jf. friskolelovens § 5, stk. 2:

Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene

komme skolens skole-

og undervisningsvirksomhed til gode /…/.

Jeg erklærer, at initiativet til denne skole er baseret på,



at skolen efter sit formål og i hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i

et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og



at skolen skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse.

Jeg erklærer, at initiativet til denne skole er baseret på, at skolen skal udvikle og styrke

elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, herunder at skolen skal styrke og udvikle elevernes kendskab til og respekt for



religionsfriheden herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion og

til ikke at have nogen religion,



menings- og ytringsfriheden og



forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social op-

rindelse og seksuel orientering.

Jeg erklærer, at initiativet til denne skole er baseret på, at skolen ikke vil beskæftige

eller blive ledet eller styret af personer, hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige

sammenhænge er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet.

Jeg erklærer, at initiativet til denne skole er baseret på, at skolen ikke kommer under

påvirkning eller afhængighed af personer, foreninger, virksomheder, organisationer,

institutioner, stater m.v., hvis adfærd er uforenelig med frihed og folkestyre-kravet.

Jeg erklærer, at initiativet til denne skole er baseret på, at skolen forbliver uafhængig,

herunder ikke fremmer andres interesser på bekostning af skolens, og at skolens

midler alene kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Jeg erklærer, at jeg er vidende om, at undervisningsministeren, hvis skolen ikke over-

holder frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet, kan



tilbageholde tilskud helt eller delvis,



lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller



kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Jeg har læst og forstået ovenstående.

Navn:

Bopæl:

Dato:

Underskrift:

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

Friskolelovens § 1, stk. 1, nr. 2 (frihed og folkestyre-kravet)

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med

frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Frihed og folkestyre-kravet omfatter hele skolens virksomhed. Det betyder, at skolen i sin under-

visning

–

og også sin eventuelle modersmålsundervisning

–

skal sikre, at eleverne lærer og kom-

mer til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og

frihedsrettigheder, f.eks. et forbud mod diskrimination på grund af køn, race eller religion.

Men frihed og folkestyre-kravet vedrører ikke kun selve undervisningen. Frihed og folkestyre-

kravet skal også afspejles i skolens samlede faktiske liv og virke, herunder skolens praksis for

optagelse og bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen,

skolens ordensregler og skolens omgangsformer

–

herunder mellem elever og lærere, mellem

drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte.

Det betyder eksempelvis, at det vil stride mod frihed og folkestyre-kravet, hvis en skole bygger på

en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det betyder også, at skolen i sin optagel-

sespraksis ikke må diskriminere på baggrund af køn eller etnisk oprindelse.

Sigtet med kravet om, at skolerne skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, er at

markere, at det er skolernes opgave at danne deres elever til engagerede medborgere med lyst og

evne til at være aktive i et demokratisk samfund.

Friskolelovens § 5, stk. 2 (uafhængighedskravet)

Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme

skolens skole-

og undervisningsvirksomhed til gode /…/.

Kravet om skolens uafhængighed indebærer, at en fri grundskole alene må styres af interessen for

at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder

de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål

–

dvs. skoleformålet.

Det betyder, at skolen ikke må indgå i et fællesskab eller et samarbejde med andre, der indebærer,

at andre end skolen selv i realiteten styrer eller påvirker fastlæggelsen af skolens pædagogiske

linjer eller skolens forvaltning af sine midler.

Det indebærer også, at skolen ikke på anden måde må bringe sig i et juridisk eller økonomisk

afhængighedsforhold, som indebærer, at det i realiteten er andre end skolen selv, der styrer eller

påvirker fastlæggelsen af skolens pædagogiske linje eller skolens forvaltning af sine midler.

Som konkrete eksempler kan nævnes, at en skole ikke må basere sin økonomi på donationer

udefra i en sådan udstrækning, at skolen i sine økonomiske eller pædagogiske dispositioner kan

motiveres til at lade sig styre eller påvirke af en donators udtalte eller uudtalte ønsker. En skole

må heller ikke indgå lejeaftaler på vilkår, der stiller skolen så svagt i forhold til udlejer, at det går

ud over skolens reelle mulighed for at fastlægge skolens pædagogiske linje eller træffe selvstændig

bestemmelse om dispositionen af skolens midler.

Friskolelovens § 21, stk. 2, 1. pkt.

Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 7,

der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 24 a, tilbageholde tilskud,

lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

BILAG 4

SPØRGSMÅL TIL INITIATIVKREDSEN

–

obligatorisk besva-

relse til brug for en samlet vurdering af skoleinitiativet

Hvorfor og hvordan er initiativet til at starte denne skole kommet i stand?

Det følger af friskolelovens § 5, stk. 4, 3. pkt., at skolen skal offentliggøre oplys-

ninger om sit værdigrundlag på hjemmesiden. Hvad forventer initiativkredsen, at

skolen vil anføre om sit værdigrundlag på hjemmesiden, når skolen måtte blive en

realitet?

Hvorledes ser skolens initiativkreds på de grundlæggende menneskerettigheder,

f.eks.



religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion

og til ikke at have nogen religion,



menings- og ytringsfriheden og



forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social

oprindelse og seksuel orientering?

Hvorledes anskuer initiativkredsen en eventuel konflikt mellem dansk lov og ret på

den ene side og politiske/religiøse læresætninger på den anden side?

I hvilken udstrækning har medlemmer af skolens initiativkreds eller kendte eller

forventede fremtidige medlemmer af skolens ledelse eller bestyrelse offentligt ud-

trykt tilslutning til antidemokratiske aktiviteter?

I hvilken udstrækning har medlemmer af skolens initiativkreds eller kendte eller

forventede fremtidige medlemmer af skolens ledelse eller bestyrelse offentligt und-

sagt eller på anden måde modarbejdet grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, herunder religionsfriheden, ytringsfriheden eller kønnenes ligestilling?

Er der medlemmer af skolens initiativkreds eller kendte eller forventede fremtidige

medlemmer af skolens ledelse eller bestyrelse, som har eller har haft tilknytning til

en fri grundskole, som ikke længere er en fri grundskole, eller som har fået påbud

som følge af, at skolen ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet, eller som lukkede

under en tilsynssag herom, uden at der blev taget stilling til kravets overholdelse? I

bekræftende fald, hvilken skole?

Har skoleinitiativet modtaget donationer og i bekræftende fald fra hvem?

Hvorledes anskuer initiativkredsen kravet om at forberede eleverne til at leve i et

samfund som det danske med frihed og folkestyre, herunder styrke elevernes de-

mokratiske dannelse?

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

BILAG 5

DEN GÆLDENDE ANMELDELSESORDNING FOR EN FRI

GRUNSKOLE, DER ØNSKER STATSTILSKUD

Nedenfor gives en korfattet beskrivelse af de gældende regler for opret-

telse af frie grundskoler, der ønsker statstilskud i henhold til friskolelo-

vens regler.

Oprettelsen af en fri grundskole efter friskoleloven kræver ingen forud-

gående myndighedsvurdering af, om skolen vil kunne opfylde et aktuelt

stedligt undervisningsbehov eller om skoleoprettelsen i øvrigt må anses

som hensigtsmæssig.

En række formelle krav i form af anmeldelses-, indsendelses- og indbeta-

lingsfrister skal dog iagttages, hvis skolen skal falde ind under friskolelo-

ven, herunder modtage statstilskud efter friskolelovens regler.

Proceduren

–

her for overblikkets skyld eksemplificeret for en skole med

forventet start den 1. august 2017

–

fremgår af nedenstående skema.

15. august

2016



Skolen indsender sin anmeldelse (på et dertil indrettet

skema) til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Skolen indbetaler 20.000 kr. (1. rate af et depositum

på i alt 30.000 kr.) til Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet.

Styrelsen påser, at depositummets 1. rate er indbetalt til tiden. Sko-

ler, som indsender ansøgningen efter fristen, ellers som ikke indbeta-

ler depositummet inden fristens udløb, kan ikke få tilskud i skole-

året 2017-2018.

1. februar

2017



Skolen indsender sine vedtægter til godkendelse hos

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Er vedtæg-

terne mangelfulde, indleder styrelsen en dialog med

skolen med henblik på at få fejlene rettet.

Skolen indbetaler 10.000 kr. (2. rate af et depositum

på i alt 30.000 kr.) til Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet.

Styrelsen påser, at vedtægterne er rettidigt indsendt og 2. rate retti-

digt indbetalt. Skoler, som ikke har indsendt vedtægterne eller ind-

betalt depositummet inden fristens udløb, kan ikke få tilskud i

skoleåret 2017-2018.

Er vedtægterne indsendt og 2. rate betalt, påbegynder styrelsen sags-

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

behandlingen af de indsendte vedtægter. Styrelsen kontakter de sko-

ler, hvis vedtægter er behæftet med fejl eller mangler, således at ved-

tægterne bringes i overensstemmelse med lovgivningens krav.

1. juni 2017

Skolen indsender:



Dokumentation for, at skolens bygninger er god-

kendt af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder

til skole- og undervisningsformål.



Udfyldt skema indeholdende følgende oplysninger:



Skolens navn



Skolens beliggenhed



Initiativtagernes navne



Skolens kontaktperson



Forventet elevtal fordelt på klassetrin for de første

3 år



Om skolen skal have kostafdeling

Styrelsen påser, at materialet er rettidigt modtaget, hvorefter skolen

–

i den udstrækning vedtægtssagsbehandlingen er afsluttet

–

er beret-

tiget til tilskud efter friskolelovens regler.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Anbefalinger fra arbejdsgruppen om godkendelse af frie grundskoler, fra undervisningsministeren

BILAG 6

ERKLÆRING (BESTYRELSE)

ERKLÆRING FRA MEDLEM AF BESTYRELSEN FOR

………………………………………………………………………

(skolens navn)

[Hvert medlem af bestyrelsen udfylder individuelt skemaet ved at afkrydse i rubrikken til venstre

for de udsagn, som vedkommende kan tilslutte sig]

Frihed og folkestyre-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.:

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det

danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kend-

skab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønne-

ne.

Uafhængighedskravet, jf. friskolelovens § 5, stk. 2:

Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene

komme skolens skole-

og undervisningsvirksomhed til gode /…/.

Jeg vil arbejde aktivt for,



at skolen efter sit formål og i hele sit virke forbereder eleverne til at leve i et

samfund som det danske med frihed og folkestyre, og



at skolen udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse.

Jeg vil arbejde aktivt for, at skolen udvikler og styrker elevernes kendskab til og

respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Jeg vil herunder arbejde

aktivt for, at skolen styrker og udvikler elevernes kendskab til og respekt for



religionsfriheden, herunder retten til at vælge, ændre og frafalde en religion og

til ikke at have nogen religion,



menings- og ytringsfriheden og



forbuddet mod diskrimination, herunder pga. køn, race, etnisk eller social op-

rindelse og seksuel orientering.

Jeg vil arbejde aktivt for, at skolen ikke beskæftiger eller ledes eller styres af personer,

hvis adfærd i eller uden for arbejdsmæssige sammenhænge er uforenelig med frihed

og folkestyre-kravet.

Jeg vil arbejde aktivt for, at skolen ikke kommer under påvirkning af personer, for-

eninger, virksomheder, organisationer, institutioner, stater m.v., hvis adfærd er ufor-

enelig med frihed og folkestyre-kravet.

Jeg vil arbejde aktivt for, at skolen forbliver uafhængig, herunder ikke fremmer an-

dres interesser på bekostning af skolens, og at skolens midler alene kommer skolens

skole- og undervisningsvirksomhed til gode.