Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1903486_0001.png
BØRNEINDBLIK
2/18
ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET · NR. 2/2018 · 5. ÅRGANG · MAJ 2018
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
”JEG VILLE ØNSKE, AT JEG
VAR MERE GLAD”
Ifølge en lang række undersøgelser er mistrivslen blandt den nye generation af børn og unge stigende.
Børnerådets seneste undersøgelse viser, at flertallet af de unge allerede i 8. klasse oplever et massivt
præstationspres fra skolen og samfundet. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er en klar sammen-
hæng mellem det præstationspres, de unge udsættes for, og den mentale mistrivsel, som rammer flere og
flere. De unge, som føler sig pressede, lider under symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel. De har
lav livstilfredshed, er ensomme, har hovedpine og sover for lidt. En række symptomer, som samlet set
bringer dem i en meget udsat position.
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER
En markant større andel af unge, som er pressede ofte eller hele tiden, har lav livstilfredshed, fysiske og
psykiske symptomer på mistrivsel, sover mindre end det anbefalede og føler sig ensomme sammenlignet
med gruppen af unge, der aldrig føler sig pressede:
•
43 pct. af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, har lav livstilfredshed, mens det samme
gælder 11 pct. af de unge, der aldrig føler sig pressede.
•
Hver tredje af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, har samtidig mange symptomer på
mistrivsel. Det samme gælder for 5 pct. af de unge, der aldrig føler sig pressede.
•
13 pct. af de unge, som ofte eller hele tiden føler sig pressede, sover mindre end 5 timer om natten.
Blandt de unge, som aldrig føler sig pressede, er det 7 pct.
•
Næsten hver fjerde af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, er ensomme. Det samme
gælder for hver tyvende af de unge, der aldrig er pressede.
•
Pigerne trives generelt dårligere end drengene. De har flere symptomer på mistrivsel, lavere livstilfredshed
og føler sig mere ensomme.
OM UNDERSØGELSEN
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2615 elever i 8. klasse i Børnerådets Børne- og Unge-
panel. De elever, som har besvaret spørgeskemaet, er repræsentative for elever i danske 8. klasser i forhold
til køn, etnicitet og alder. Spørgeskemaet blev besvaret i perioden december-januar 2017/18. Undersøgelsens
metode er beskrevet bagerst i analysenotatet.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0002.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 2
NYE FORMER FOR MISTRIVSEL
Mistrivsel er særligt udbredt blandt unge, der er
pressede. Det slår Børnerådets seneste undersøgelse
fast. Undersøgelsen kan ikke afgøre, hvorvidt presset
i sig selv medfører fysisk, psykisk og social mistrivsel
hos nogle unge. Men vi kan konkludere, at der er en
sammenhæng. Særligt blandt pigerne er forekom-
sten af både pres og mistrivsel påfaldende stor. Og
meget tyder på, at begge dele er i stigning. Flere
nationale undersøgelser viser således en bekym-
rende udvikling inden for unges mentale sundhed
(Arnbjørn og Hertz, 2017).
Omfanget af risikoadfærd blandt unge, såsom krimi-
nalitet og alkohol- og stofmisbrug, er mindsket de
senere år (Kyvsgaard, 2017; Balvig, 2017). Til gen-
gæld er der en markant stigning i mental mistrivsel
hos den nye generation af børn og unge. Op imod
20 pct. af de 11-15-årige har problemer med psykisk
mistrivsel, og ca. 15 pct. har været i behandling for
en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år (Rasmussen
et al, 2015; Arnbjørn og Hertz, 2017). Antallet af børn
og unge med angst- eller depressionsdiagnoser er
tredoblet de seneste ti år (Sundhedsdatastyrelsen,
2017).
Trivsel anvendes her som et subjektivt udtryk for,
hvordan en person oplever sin tilstand i de daglige
omgivelser i forhold til at have det godt med sig selv
og at være i stand til at mestre de udfordringer og
betingelser, som hverdagen og omgivelserne byder
på (Børnerådet, 2009). Særligt hvis mistrivslen er
længerevarende, har den vidtrækkende konsekvenser
for helbred, velbefindende og indlæring (Sundheds-
styrelsen, 2011a).
I denne analyse tester vi sammenhængen mellem,
hvor ofte de unge er pressede og en række udvalgte
indikatorer for deres mentale, fysiske og sociale
trivsel. Vi fokuserer på, hvordan de mest pressede
unge i 8. klasse trives og selv vurderer deres liv sam-
menlignet med de unge, som aldrig er pressede.
HVAD VILLE DU ØNSKE VAR
ANDERLEDES I DIT LIV?
Hvad ville du ønske var anderledes i dit liv?
Dette
spørgsmål afslutter spørgeskemaet og giver de
unge mulighed for at formulere deres svar i et åbent
tekstfelt. De unges kommentarer til det åbne spørgs-
mål giver indsigt i, hvilke problemer der fylder mest i
deres liv og tanker.
I alt har 2110 unge kommenteret på spørgsmålet. Af
dem skriver ca. 25 pct., at de ikke ønsker at ændre
noget. Det er i overvejende grad unge, som ikke er
pressede, der på denne måde angiver, at de er tilfred-
se med deres liv. De unge, som ofte eller hele tiden er
pressede, beskriver i langt højere grad, hvordan de ger-
ne vil ændre noget ved deres liv. Når kommentarerne
inddeles efter emne, bliver det tydeligt, hvordan den
største kategori er relateret til problemer i familien,
fx skilsmisse, sygdom og død, alkohol samt andre
større eller mindre udfordringer i forhold til forældre og
anden familie. En af disse unge skriver fx: ”At min fa-
milie ikke ville blive ramt så meget af sygdom og død.”
Den næststørste kategori handler om sociale rela-
tioner, herunder forholdet til venner, kærester og
skolekammerater – flere af disse handler om ensom-
hed. En af de unge, som både er ensom og presset,
Jeg ville ønske, at jeg ikke var så ked af det hele tiden,
og at jeg bare kunne finde ud af at acceptere mig selv.
PIGE I 8. KLASSE
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0003.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 3
skriver, hvordan hun ville ønske: ”At jeg havde nogen
at gå til med alt, fx hvordan mit liv går, eller hvordan
jeg har det med, at min mor har kræft osv. Generelt
vil jeg gerne bare have nogen at være tæt på og kunne
snakke om hvad som helst med.”
Den tredjestørste kategori af kommentarer handler
om alt det, de unge ønsker at ændre ved sig selv og
i særdeleshed ved deres udseende, fx: ”Mit udseen-
de, mine krav til mig selv, mit rodede hoved, mine
tanker...”
pressede unge, som samtidig har lav livstilfredshed,
mens 11 pct. har høj livstilfredshed. Hos unge, som
aldrig føler sig pressede, er fordelingen nærmest
modsat, idet 39 pct. vurderer, at de har høj grad af
livstilfredshed, og kun 11 pct. har lav livstilfredshed.
De mest pressede piger er i udpræget grad ramt af
lav livstilfredshed. Halvdelen af de mest pressede
piger har lav livstilfredshed, mens dette gælder for
hver fjerde af de mest pressede drenge.
En af de unge, som både er presset og har lav livs-
tilfredshed, beskriver her, hvordan hun har det: ”Jeg
ville ønske, at jeg ikke var så ked af det hele tiden, og
at jeg bare kunne finde ud af at acceptere mig selv.”
En anden pige, som ofte er presset og har lav livs-
tilfredshed, fortæller, at hun for nyligt er blevet diag-
nosticeret og adresserer direkte et ønske om mere
hjælp: ”Jeg ville ønske, at min angst og autisme ikke
først var blevet opdaget, da jeg var 14, men tidligere,
og at der var en skolepsykolog, jeg kunne tale med
nu. Jeg vil også gerne føle mig mindre presset og
stresset.”
LIVSTILFREDSHED BLANDT DE
PRESSEDE UNGE
Livstilfredshed er et vigtigt led i følelsen af, at man
har et godt mentalt helbred og trives i hverdagen,
idet det afspejler den enkeltes oplevelse af velbe-
findende (Due et al, 2014).
Blandt de unge, som ofte eller hele tiden føler sig
pressede, er der særligt mange med lav livstilfreds-
hed. Som figur 1 illustrerer er det 43 pct. af de mest
FIGUR 1:
SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES OG LIVSTILFREDSHED
Lav livstilfredshed
Moderat livstilfredshed
Høj livstilfredshed
Ofte/hele tiden presset
43%
46%
11%
En gang imellem presset
15%
64%
21%
Aldrig presset
0%
11%
10%
20%
30%
50%
40%
50%
60%
70%
39%
80%
90%
100%
Antal svar: 2561
Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet:
Føler DU dig nogen gange presset?,
og spørgsmålet
Her er en skala, hvor 10 betyder ’det
bedst mulige liv for dig’, og 0 betyder ’det værst mulige liv for dig’. Hvor på skalaen synes du selv, du er for tiden?
Svarene er herefter inddelt
efter en skala, som er beskrevet i metodeafsnittet.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0004.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 4
SYMPTOMER PÅ MISTRIVSEL HOS
DE PRESSEDE UNGE
Hver tredje af de unge, som ofte eller hele tiden er
pressede, oplever mange fysiske og psykiske sympto-
mer, der indikerer, at de ikke har det godt. Blandt de
mest pressede piger er det 39 pct. Til sammenligning
gælder dette kun for mellem 5 og 6 pct. af de unge,
som aldrig eller kun en gang imellem føler sig pressede.
Lav mistrivsel vil sige, at de ugentligt eller oftere
oplever mellem fem og otte af de psykiske og fysiske
symptomer på mistrivsel, som vi har spurgt til i
undersøgelsen: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen,
ked af det, irritabel/i dårligt humør, nervøs, svært
ved at falde i søvn, svimmel.
Mange børn og unge vil opleve et eller flere af disse
symptomer en gang imellem, men når de unge
hyppigt og over længere tid oplever flere af symp-
tomerne, er det en indikation på, at de har det skidt
og mistrives i deres dagligdag (Due et al, 2014).
Nogle af de unge i Børne- og Ungepanelet, som både
har angivet, at de er pressede og har mange symp-
De otte symptomer på mistrivsel
i Børnerådets undersøgelse:
•
•
•
•
•
•
•
•
Hovedpine
Mavepine
Ondt i ryggen
Ked af det
Irritabel/i dårligt humør
Nervøs
Svært ved at falde i søvn
Svimmel
I metodeafsnittet bagerst i Børneindblikket
uddybes, hvordan vi har spurgt ind til
mistrivselssymptomerne.
tomer på mistrivsel, sætter ord på, hvordan de har
det. Kommentarerne giver indtryk af, at de unge,
som er fælles om at være pressede, derudover tumler
med flere forskellige problemer, som også bidrager til
mistrivslen.
FIGUR 2:
SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES OG MISTRIVSEL
Få symptomer på mistrivsel
Mange symptomer på mistrivsel
Ofte/hele tiden presset
67%
33%
En gang imellem presset
94%
6%
Aldrig presset
0%
10%
20%
30%
40%
95%
50%
60%
70%
80%
90%
5%
100%
Antal svar: 2549
Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet:
Føler DU dig nogle gange presset?
og en mistrivselsvariabel, som er beskrevet i metode-
afsnittet.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0005.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 5
Hvad ville du ønske var anderledes
i dit liv?
”At jeg havde det bedre og var mindre stresset.”
”Jeg ikke var så ked af det hele tiden på grund
af mit udseende og ordblindhed.”
”At jeg ikke var så presset med hensyn til skolen
og mit privatliv ved siden af. Jeg ville ønske, at
næsten alt var anderledes.”
”At jeg ikke hele tiden skal tage beslutninger
men også havde lidt tid endnu til at være barn/
ung og have det sjovt.”
leve op til de store krav, der stilles til dem i skolen
og videre i uddannelsessystemet, påvirkes sandsyn-
ligvis direkte i deres trivsel. De fortæller for eksem-
pel, at de har hovedpine, sover dårligere og bliver
nedtrykte. Hos andre unge har mistrivslen måske
primært rod i individuelle, fysiske eller psykiske såvel
som familiemæssige problemer, som ikke har noget
med præstationspresset at gøre. Uanset hvad der
kommer først – mistrivsel eller pres – så dokumente-
rer analysen en stærk sammenhæng, hvor hver tredje
af de unge, som føler sig pressede, samtidig oplever
mange symptomer på mistrivsel.
DE PRESSEDE UNGE SOVER
FOR LIDT
Generelt er der en tendens til, at søvnmængden
falder i puberteten, men Sundhedsstyrelsen anbefa-
ler, at unge mellem 13-18 år sover 8-10 timer i døgnet
(Sundhedsstyrelsen, 2011a).
Børnerådets analyse viser en klar sammenhæng
mellem, hvor pressede de unge føler sig og den
mængde søvn, de får.
Forholdet mellem det pres, de unge oplever, og de
fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel er
komplekst og spiller formentlig sammen på et utal
af forskellige måder. De unge, som fortæller, at de
først og fremmest er pressede, fordi de forsøger at
FIGUR 3:
SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES OG SØVN
8 timers søvn eller mere
6-7 timers søvn
5 timers søvn eller mindre
Ofte/hele tiden presset
44%
43%
13%
En gang imellem presset
59%
35%
6%
Aldrig presset
0%
10%
20%
63%
30%
40%
50%
60%
70%
30%
80%
90%
7%
100%
Antal svar: 2537
Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålene:
Føler DU dig nogen gange presset?,
og
Hvor mange timer har du sovet i nat?
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0006.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 6
I figur 3 fremgår det, at over halvdelen af de unge,
som er mest pressede, sover mindre end de anbefa-
lede 8-10 timer i døgnet. Samtidig er der en mindre
gruppe på 13 pct. af de unge, der føler sig pressede
ofte eller hele tiden, som sover fem timer eller mindre.
I gruppen, der har svaret, at de aldrig er pressede, er
det derimod en større andel på 63 pct., som sover de
anbefalede otte timer eller mere, mens kun 7 pct. af
denne gruppe sover fem timer eller mindre.
I puberteten kan for lidt søvn skyldes fysiologiske
ændringer, men kan også være forårsaget af andre
forhold, såsom bekymringer, stressbelastninger og
mistrivsel. Nogle af de unge, som både er pressede
og angiver at have sovet mindre end de anbefalede
otte timer, beskriver det, de opfatter som årsagerne
til den manglende søvn. En af dem skriver, at hun
ville ønske: ”At der ikke var så meget stress i min
hverdag, og at jeg fik ordentlig søvn, og at der ikke
var alle mulige folk, jeg hele tiden skal hjælpe…”
Mens en anden ønsker: ”At jeg vidste mere om mig
selv, at jeg havde en mere åben familie, at jeg ikke
var forvirret så ofte, at jeg havde en klar plan for
min fremtid, at jeg var bedre til at tale med folk, at
jeg var bedre til at få nok søvn og hundredetusind
andre ting.”
For lidt søvn kan i sig selv være et udtryk for mistriv-
selsproblemer hos gruppen af pressede unge, men
den medfølgende træthed i dagtimerne kan også
få betydning for deres generelle fysiske og psykiske
velbefindende og funktion (Rasmussen & Holstein,
2015). Mangel på søvn og dårlige søvnvaner har en
række negative konsekvenser i forhold til humør,
velbefindende, læring og trivsel, og søvnløshed
medfører en øget risiko for udvikling af overvægt og
depression (Sivertsen et al, 2014). Omvendt viser
forskningen, at tilstrækkelig og god søvnkvalitet har
en positiv indvirkning på generelt fysisk og psykisk
velbefindende (Rasmussen & Holstein, 2015). For lidt
søvn hos unge, der allerede er pressede, kan derved
virke som en ond spiral, der gør det sværere at klare
dagligdagens udfordringer og derved forstærker ople-
velsen af pres, hvilket igen gør det sværere at sove.
[Jeg ville ønske] at der ikke var så meget stress i min
hverdag, og at jeg fik ordentlig søvn, og at der ikke
var alle mulige folk, jeg hele tiden skal hjælpe…
PIGE I 8. KLASSE
[Jeg ville ønske] at jeg vidste mere om mig selv,
at jeg havde en mere åben familie, at jeg ikke var
forvirret så ofte, at jeg havde en klar plan for min fremtid,
at jeg var bedre til at tale med folk, at jeg var bedre til
at få nok søvn og hundredetusind andre ting.
PIGE I 8. KLASSE
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0007.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 7
PRES OG ENSOMHED
Børnerådets undersøgelse viser en klar sammen-
hæng mellem, hvor pressede de unge er, og hvorvidt
de er ensomme. 22 pct. af de mest pressede unge er
samtidig ensomme. Til sammenligning er det kun
5 pct. af de unge, som aldrig føler sig pressede, der
føler sig ensomme. De unge i Børnerådets under-
søgelse, som er pressede ofte eller hele tiden, har
dermed seks gange større sandsynlighed for sam-
tidig at være ensomme sammenlignet med dem,
der aldrig er pressede.
Flere af de unge i 8. klasse beskriver oplevelser af
ensomhed. På spørgsmålet om, hvad hun ville ønske
var anderledes i hendes liv, svarer en pige, som ofte
er presset og samtidig ensom: ”At jeg tit føler mig
ensom, eller at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig
selv.”
Nogle af de pressede og ensomme unge i Børne- og
Ungepanelet udtrykker ønsker om at være en del
af fællesskaber, hvor de ikke føler sig forkerte: ”At
jeg passede bedre ind. At jeg ikke var udenfor og var
mere sikker på, hvad der sker i mit liv.”
Ensomhed måles ved hjælp
af fire spørgsmål:
•
Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
•
Hvor ofte savner du nogen at være sammen
med?
•
Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?
•
Hvor ofte savner du nogen at føle dig tæt
knyttet til?
I metodeafsnittet bagerst i Børneindblikket
uddybes, hvordan ensomhed er målt.
Hos denne pige er det sociale ligefrem forbundet
med angst: ”At jeg ikke var nervøs eller social akavet.
Jeg har angst for at møde nye mennesker.”
Ensomhed handler ikke kun om at have nogen at
være sammen med, når man har lyst til det. Det
hænger også sammen med kvaliteten og intimi-
teten i de relationer, man indgår i. Netop nærhed i
FIGUR 4:
SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES OG ENSOMHED
Ikke ensomme
Ensomme
Ofte/hele tiden presset
78%
22%
En gang imellem presset
92%
9%
Aldrig presset
0%
10%
20%
30%
40%
95%
50%
60%
70%
80%
90%
5%
100%
Antal svar: 2614
Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålet:
Føler DU dig nogen gange presset?
og en variabel for ensomhed, som er beskrevet i
metodeafsnittet. Procenterne summer ikke nødvendigvis til 100 grundet afrunding.
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0008.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 8
relationerne efterspørges af flere af de pressede og
ensomme unge: ”At jeg havde flere at snakke med,
både i skolen og uden for skolen. Også at jeg havde
et par venner/veninder at knytte mig tæt til.”
Ifølge Anders Petersen, lektor i Sociologi på Aalborg
Universitet, er det af afgørende betydning for indi-
videt i præstationssamfundet at have gode sociale
relationer, social støtte og indgå i positive fælles-
skaber for at kunne håndtere det store pres, så det
ikke udvikler sig til mental mistrivsel. At være tæt
forbundet med andre kan hjælpe den enkelte til at
modstå det udefrakommende pres (Petersen, 2016).
Det bør derfor vække særlig bekymring, når så stor
en andel af de pressede unge samtidig er ensomme.
Det gør dem særligt udsatte for at bukke under for
presset.
forklarer, hvad de ville ønske var anderledes i deres
liv. Mange peger på forbedringspotentialer hos sig
selv: ”At jeg lå på højere karakterer og var bedre i
skolen, at jeg kunne være mere sammen med nogen,
at jeg så anderledes ud, end jeg gør.”
Intet tyder på, at disse unge er mere sårbare eller
pylrede end tidligere generationer. Derimod er det
uomtvisteligt, at der over en længere årrække er
sket ændringer i de institutionelle rammer, som de
unge færdes i – og disse indvirker uundgåeligt på de
unges hverdag og trivsel. Udbredelsen af den dårlige
mentale sundhed er en reaktion på det konstante
pres fra omgivelserne, som internaliseres og forplan-
ter sig som mistrivsel og psykiske lidelser (Arnbjørn
og Hertz, 2017). Vilkårene i præstationssamfundet
skaber et voldsomt pres på individet, fordi det er
gennemsyret af tanken om selv-ansvarliggørelse
(Petersen, 2016). I denne optik øger præstations-
samfundet sandsynligheden for, at de unge føler sig
pressede, og dette er medvirkende til den mistrivsel,
der ses blandt de unge i Børne- og Ungepanelet.
Børnerådets undersøgelse dokumenterer en sam-
menhæng mellem pres og mistrivsel hos de unge og
bidrager hermed til en mere nuanceret forståelse af
den mentale mistrivsel blandt de unge, som i disse
år øges. Stigningen i mistrivsel er en advarselslampe,
der signalerer, at vi lever i et samfund, der ikke giver
sine børn og unge tilstrækkeligt gode vilkår (Sund-
hedsstyrelsen, 2011a). Børnerådets undersøgelse
giver en indsigt i, hvad der sker, når vi overlader det
til det enkelte barn eller unge at håndtere det pres,
samfundet skaber.
BETINGELSER FOR PRÆSTATIONS-
PRES OG MISTRIVSEL
Børnerådets undersøgelse viser, hvordan de pressede
unge i højere grad end andre udviser både fysiske,
psykiske og sociale symptomer på mistrivsel. De
unge, som presses af karakterkrav og bekymringer
om, hvorvidt de er i stand til at leve op til de præsta-
tionskrav, der stilles til dem i uddannelsessystemet,
er mere udsat for mistrivsel end unge, som ikke føler
sig pressede. Den lave livstilfredshed, mange og hyp-
pige symptomer på mistrivsel (hovedpine, mavepine,
dårligt humør mv.), dårlig søvn og ensomhed, er en
uønsket ledsager til det stigende præstationspres.
Iben Nørup og Betina Jakobsen, forskere ved Aalborg
Universitet, peger på, at det er de politiske reformer
inden for uddannelsessystemet og kontanthjælps-
systemet de sidste 10-15 år, der er baggrunden for,
at så mange unge bliver pressede, stressede og
udsatte. Det, der fører til mistrivsel, er det tydelige
pres, som de unge oplever fra uddannelsessystemet,
kombineret med erkendelsen af, at der ikke er noget
sikkerhedsnet under dem, hvis de ikke leverer (Gluud,
2018). At de unge føler, de skal levere, er tydeligt i de
åbne svar, de unge i 8. klasse kommer med, når de
METODE
Analyserne er baseret på besvarelser fra en spørge-
skemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Unge-
panel. Svarene er indsamlet i perioden december
2017 til januar 2018.
Dette Børne- og Ungepanel er etableret i 2016 ved
en simpel tilfældig stikprøve på baggrund af en
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0009.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 9
oversigt over alle daværende 7. klasser i Danmark fra
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Panelet bestod da af 5.115 børn fordelt på 233 skoler.
Dette er tredje undersøgelse, som er gennemført
med panelet, og antallet af deltagende skoler udgør
nu 215 skoler med 4.672 børn. I alt har 2.615 elever
gennemført besvarelsen af spørgeskemaet, hvilket
giver en svarprocent på 56.
REPRÆSENTATIVITET
De elever, som har besvaret spørgeskemaet, er re-
præsentative i forhold til køn, alder og etnicitet.
Med henblik på at fastslå generaliserbarhed og
repræsentativitet af stikprøven i forhold til hele
populationen af unge på 8. klassetrin i privat- og
folkeskoler over hele Danmark er der foretaget en
repræsentativitetstest. I testen sammenlignes de
elever, der har besvaret spørgeskemaet (stikprøven),
med elever fra hele landet (populationen) på en
række udvalgte parametre.
Data om populationen vedrørende køn, etnicitet,
skoletype og alder er hentet fra Danmarks Statistik
(Statistikbank tabel UDDAKT20) med de seneste tal
fra 2016.
Betegnelsen ’etnisk dansk’ dækker her over personer,
som har mindst en forælder, der er født i Danmark.
I panelundersøgelsen er der spurgt til, hvor begge
forældre er født.
Som det fremgår af tabellen, er forskellene mellem
stikprøve og population meget små i relation til køn,
etnicitet og alder. I forhold til skoletype er forskellen
mellem stikprøven og populationen derimod på 8,8
procentpoint, og samtidig viser en korrelationstest,
at der er en svag men signifikant
1
sammenhæng
mellem andelen af elever, der føler sig pressede, og
hvorvidt de går i folkeskole eller friskole. Stikprøve-
data vægtes derfor, så hhv. privat- og folkeskole-
elever udgør samme andel i undersøgelsen som på
landsplan.
PILOTTEST
Forud for undersøgelsen er spørgeskemaet testet af
to 8. klasser, som ikke er en del af Børne- og Unge-
panelet. Hensigten var dels at sikre, at de unge
forstod alle spørgsmål og kunne finde relevante svar-
kategorier til alle spørgsmål, og dels at undersøge,
hvor lang tid det tog at gennemføre spørgeskemaet.
Pilottesten viste, at besvarelsen tog mellem 20 og 30
minutter.
GENERELT OM ANALYSEN
I analysen præsenteres alene resultater af tests,
som er signifikante på p<0,05 niveau. I alle tilfælde,
hvor der testes sammenhænge mellem to eller flere
variable, anvendes desuden korrelationstest (Gamma
eller Cramer’s V), som undersøger styrken af den
pågældende sammenhæng (Cohen, 1988).
Repræsentativitet
8. klassetrin
Dreng
Køn
Pige
Etnisk dansk
Etnicitet
Anden etnisk baggrund
Folkeskole
Skoletype
Privat-/friskole
Gennemsnitsalder
År
29,7 %
14,1
20,9 %
13,9
11,1 %
70,3 %
12,3 %
79,1 %
49,6 %
88,9 %
48,6 %
87,7 %
Stikprøve
50,4 %
Population
51,4 %
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0010.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 10
EKSPLORATIVE INTERVIEWS
Forud for udarbejdelsen af spørgsmålene i spørge-
skemaundersøgelsen gennemførte vi i sommeren
2017 seks eksplorative gruppeinterviews på tre
forskellige skoler, der ikke er en del af Børne- og
Ungepanelet. Vi interviewede 12 piger og 12 drenge.
Hensigten med interviewene var at få et nuanceret
indblik i, hvordan elever i 8. klasse oplever ungdoms-
livet, og hvad de ser som de største udfordringer.
Interviewene har bidraget med værdifulde input til
udarbejdelsen af spørgeskemaet.
I interviewprocessen er der lagt vægt på en anerken-
dende tilgang, hvor intervieweren følger en guide til
det anerkendende interview, som Børnerådet har
udviklet. Det teoretiske grundlag for de kvalitati-
ve interviews er Børnerådets børnesyn, hvor børn
betragtes som kompetente aktører i samfundslivet
og som eksperter i eget liv. Tilgangen er overvejende
fænomenologisk, idet de unges egne artikulerede
oplevelser, holdninger og ønsker tilskrives en særlig
værdi (Kvale & Brinkmann, 2015).
KVALITATIV ANALYSE AF ÅBNE SVAR
I spørgeskemaet har de unge kunnet besvare enkelte
åbne spørgsmål med deres egne kommentarer i et
skrivefelt. Fordelen ved at anvende åbne svarkate-
gorier er, at de unges svarmuligheder ikke begræn-
ses på samme måde som i spørgsmål med lukkede
svarnøgler. Det gør det muligt at stille åbne spørgs-
mål og få de unges egne ufiltrerede betragtninger på
spørgsmål som fx:
Tænk tilbage på sidste gang, du
følte dig presset. Beskriv hvorfor.
De åbne svarkate-
gorier giver mulighed for en større indsigt i, hvordan
de unge selv forstår og oplever komplekse fænome-
ner som eksempelvis ’pres’. Det medvirker også til at
nuancere analysen af de kvantitative data.
Med henblik på at skabe overblik og finde mønstre
i de mange kommentarer er de unges kvalitative
besvarelser behandlet i analyseprogrammet NVivo.
De enkelte respondenter er her blevet tilknyttet en
række baggrundsvariable, herunder køn, samt hvor
ofte de er hhv. pressede og bekymrede. Derefter er
kommentarerne kategoriseret gennem åben kodning
ud fra betydningsindholdet i kommentarerne. Kom-
mentarerne er ofte blevet kategoriseret og knyttet til
flere forskellige koder, fx både til skole og karakterer,
idet mange af kommentarerne berører flere forskel-
lige emner.
Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed.
SÅDAN MÅLER VI LIVSTILFREDSHED
Børnerådets undersøgelse måler unges livstilfreds-
hed ud fra deres subjektive vurdering af, hvordan
deres liv er for tiden. Målinger af denne type, hvor de
unge vurderer deres liv på en skala fra 0-10, anven-
des ofte som en overordnet indikator for mental
sundhed, hvor en lav livstilfredshed (0-5) ses som
et udtryk for dårlig mental sundhed og mistrivsel i
hverdagen (Due m.fl., 2014). Den anvendte skala er
udviklet med inspiration fra ’Cantril’s ladder 2’, som
også benyttes i andre undersøgelser af børn og unges
trivsel, fx Skolebørnsundersøgelsen og SFI’s rapport
’Velfærd og trivsel’. De unge har fået spørgsmålet:
Her er en skala, hvor 10 betyder ’det bedst mulige liv
for dig’, og 0 betyder ’det værst mulige liv for dig’.
Hvor på skalaen synes du selv, du er for tiden?
Herefter er svarene kategoriseret, således at 0-5
betegnes som ’lav livstilfredshed’, 6-8 er moderat
livstilfredshed, og 9-10 er ’høj livstilfredshed’, hvilket
ligeledes er den inddeling, de ovennævnte under-
søgelser benytter (Cantril, 1965; Pedersen, 2015;
Ottosen m.fl., 2014).
SÅDAN MÅLER VI SYMPTOMER PÅ MISTRIVSEL
I afsnittet om pres og symptomer på mistrivsel bliver
de unge spurgt, hvor ofte de inden for de sidste seks
måneder har oplevet otte forskellige symptomer på
mistrivsel: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen,
været ked af det, været irritabel/i dårligt humør,
været nervøs, haft svært ved at falde i søvn og været
svimmel. De har fået svarnøglen: næsten hver dag,
mere end en gang om ugen, næsten hver uge, næ-
sten hver måned og sjældent eller aldrig. Deres svar
er dernæst kategoriseret, således at 5-8 symptomer
mindst ugentligt, kategoriseres som ’mange symp-
tomer’ og er indikatorer på mistrivsel. Indikatorerne
bruges også i Skolebørnsundersøgelsen, som er den
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0011.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 11
danske udgave af det internationale forsknings-
projekt Health Behaviour in School-aged Children
(Rasmussen et al 2015).
SÅDAN MÅLER VI ENSOMHED
I afsnittet om pres og ensomhed måles de unges
grad af ensomhed ved hjælp af fire spørgsmål fra
UCLA’s skala:
Hvor ofte føler du dig isoleret fra
andre?, Hvor ofte savner du nogen at være sammen
med?, Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?,
og
Hvor
ofte savner du nogen at føle dig tæt knyttet til?
Denne korte version af UCLA’s Loneliness Scale,
som oprindeligt bestod af tyve spørgsmål, anvendes
som i Skolebørnsundersøgelsen (Roberts m.fl. 1993;
Madsen og Holstein, 2015). Den har ligeledes været
benyttet i tidligere Børneindblik. De unge, som her
i undersøgelsen beskrives som ensomme, er den
andel, som har svaret
nogle gange
eller
for det meste
til alle fire spørgsmål. Herved er inddelingen foreta-
get på samme måde som i Skolebørnsundersøgelsen
(Madsen og Holstein, 2015).
NOTER
1
Sig= 0,01, Cramer’s V= 0.06
Due, P (2015). ”Helbred” i Rasmussen, M, Pedersen,
TP og Due, P (red.).
Skolebørnsundersøgelsen 2014.
Statens Institut for Folkesundhed.
Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M,
Obel C, Sandbæk A. (2014).
Børn og unges mentale
helbred. Forekomst af psykiske symptomer og
lidelser og mulige forebyggelsesindsatser.
Vidensråd
for Forebyggelse.
Gluud, L. (2018, 6. april). Politiske reformer skyld i
psykisk sårbarhed blandt unge,
Netavisen Pio,
Loka-
liseret 12. april 2018: https://piopio.dk/politiske-re-
former-skyld-i-psykisk-saarbarhed-blandt-unge/
Kvale, S. & S. Brinkmann (2015).
Interview – det
kvalitative forskningsinterview som håndværk.
Hans Reitzels Forlag
Kyvsgaard, Britta (2017).
Udviklingen i børne- og
ungdomskriminalitet 2006-2016.
Justitsministeriets
forskningskontor.
Madsen, K. & Holstein, B. (2015). ”Ensomhed” i
Rasmussen, M, Pedersen, TP og Due, P (red.):
Skolebørnsundersøgelsen 2014.
Statens Institut
for Folkesundhed.
Ottosen, MH, Andersen, D, Dahl, KM, Hansen, AT,
Laustsen, M & Østergaard, SV. (2014).
Børn og unge
i Danmark - Velfærd og trivsel 2014.
SFI.
Pedersen, TP (2015). ”Livstilfredshed” i Rasmussen,
M, Pedersen, TP & Due, P(red.).
Skolebørnsunder-
søgelsen 2014.
Statens Institut for Folkesundhed.
Petersen, A. (2016).
Præstationssamfundet.
Hans Reitzels Forlag
Rasmussen, M, Pedersen, TP og Due, P. (red.) (2015).
Skolebørnsundersøgelsen 2014.
Statens Institut for
Folkesundhed.
Rasmussen, M & Holstein, B. (2015). ”Søvn” i
Rasmussen, M, Pedersen, TP og Due, P. (red.):
KILDER
Arnbjørn, Marie og Hertz, Ida (2017). De pressede
unge.
Kognition og pædagogik
nr. 103, 84-97.
Balvig, Flemming (2017).
Fra barndommens gade til
cyberspace.
Det Kriminalpræventive Råd.
Børnerådet (2009).
Mental sundhed 2009 – at føle
man er noget værd.
Børnerådet.
Cantril, H. (1965).
The Pattern of Human Concerns.
Rutgers University Press.
Center for Sundhedssamarbejde (2016).
Indsatser
der fremmer mental sundhed hos børn og unge – et
systematisk litteraturstudie af internationale under-
søgelser.
Aarhus Universitet.
Cohen, J. (1988).
Statistical power analysis for the
behavioral sciences
(2nd ed.). Lawrence
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Børnerådets seneste undersøgelse "Pres på Ungdomslivet"
1903486_0012.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: DE PRESSEDE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK NR 2 · MAJ 2018 · 12
Skolebørnsundersøgelsen 2014.
Statens Institut
for Folkesundhed.
Roberts, R. E., Lewinsohn, P. M., & Seeley, J. R.
(1993). A Brief Measure of Loneliness Suitable for
Use with Adolescents, Psychological Reports, 72(3),
1379-1391.
Sivertsen, B, Harvey, AG, Lundervold, AJ & Hysing,
M. (2014). Sleep problems and depressions in
adolescence: results from a large population-based
study of Norwegian adolescents aged 16-18 years. I
Hebebrand, Johannes:
European Child & Adolescent
Psychiatry.
Årgang 23, hæfte 8, 681-689.
Sundhedsdatastyrelsen (2017).
Prævalens, incidens
og aktivitet i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2011a).
Mistrivsel blandt skole-
børn.
Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2011b). Vejledning om fore-
byggende sundhedsydelser til børn og unge. Loka-
liseret d. 21/3 2018: https://www.sst.dk/~/media/
6770049FEA8442DA8409E5127ABCAD24.ashx
BØRNEINDBLIK
NR. 2/2018 · 5. ÅRGANG · MAJ 2018
ANALYSE OG TEKST
MATHILDE HYLDAHL DIECKMANN · [email protected] / ELISABETH ALBEK · [email protected] /
JULIE RIISHØJ NIELSEN · [email protected]
REDAKTØR
RIKKE STRAARUP · [email protected]
BØRNERÅDET
HOVEDGADEN 12, 1D-E · 7190 BILLUND · WWW.BRD.DK · E-MAIL: [email protected]