UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 114
Offentligt

AFDELING FOR ANVENDT FORSKNING I PÆDAGOGIK OG SAMFUND

UCL følgeforskning

i projekt LOMA–lokal mad

– en innovativ og bæredygtig model

for læring og næring til skoleelever

Delrapport 1

Kvantitativ del/teknisk rapport. Foreløbige resultater.

Januar 2017

Forfatter: Dorte Ruge, Ph.d. adjunkt.

Statistisk analyse: Morten Puck, adjunkt.

Forskningsledelse: Thomas Illum Hansen, docent og forskningschef.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Indhold

Resume

...............................................................................................................................

Casestudie – kontekst og formål

................................................................................

2.1

2.2

2.3

2.4

Om interventionen .................................................................................................5

Metodisk design – statistik ......................................................................................6

Dataindsamling – intervention ...............................................................................7

Dataindsamling – kontrol .......................................................................................7

Resultater: Sociodemograﬁske kendetegn

............................................................

3.1

3.2

3.3

3.4

Køn og alder ...........................................................................................................8

Sproglig baggrund..................................................................................................9

Familiær baggrund .................................................................................................9

Sundhedsadfærd i relation til mad ...................................................................... 10

Resultater for mad- og sundhedsrelateret handlekompetence.

Viden og færdigheder

..................................................................................................

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Viden om råvarer ................................................................................................. 24

Viden om grøntsager ........................................................................................... 27

Viden om fødevaresikkerhed............................................................................... 30

Viden og færdigheder indenfor madlavning ....................................................... 33

At lave mad til kammerater i skolen .................................................................... 34

Diskussion af resultater

...............................................................................................

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

Sociodemograﬁsk proﬁl ...................................................................................... 39

Sociodemograﬁske kendetegn: Sundhedsadfærd i relation til mad ................... 39

Fokus: Hvad spiser eleverne i løbet af skoledagen? ............................................ 40

Fokus: Hvordan er indtag af frugt og grønt? ........................................................ 41

Fokus: Hvad spiser eleverne til frokost? ............................................................... 42

Sociodemograﬁske kendetegn: Er der sammenhæng mellem sult og

koncentrationsbesvær ?....................................................................................... 42

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence: Viden om råvarer .................... 43

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence: Viden om grøntsager .............. 44

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence: Viden om

fødevaresikkerhed ............................................................................................. 45

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence: Viden og færdigheder

inden for madlavning .......................................................................................... 45

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence: Det, at lave mad til

kammeraterne..................................................................................................... 45

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence: Hvad har du lært ved

at lave mad til kammerater? ................................................................................ 46

Konklusion

.......................................................................................................................

Referencer

.......................................................................................................................

English summary

...........................................................................................................

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

1. Resume

Resultater fra følgeforskning i ’LOMA, Lokal Mad – en innovativ model for læring og næring til sko-

leelever’ (LOMA) indikerer, at de deltagende elever har udviklet komponenter i en mad- og sund-

hedsrelateret handlekompetence i form af viden, færdighed, motivation, trivsel, samarbejdsevne

og erfaring med virkelighedsnære situationer. I delrapport for nærværende interventionsstudie er

der udelukkende anvendt kvantitative metoder. Her indgår data fra elevernes svar på survey ved

baseline- og endline-deltagelse i LOMA15 intervention. Specielt for resultater angående øget viden

om grøntsager og råvarer er der en positiv udvikling fra baseline til endline. Der er endvidere en

positiv udvikling i elevers svar på, hvad de selv mener, at de har lært i forbindelse med LOMA-un-

dervisning, hvor de har lavet mad til kammeraterne. Udover positiv udvikling af færdigheder inden

for tilberedning af mad, er der en positiv udvikling i elevernes markering af at de har lært at ’tale

om mad’, ’tegne mad’ og ’tage billeder af mad’. Det tyder på, at eleverne via integration af flere

fag har opnået et udvidet begrebsapparat og øget formidlingskompetence som komponenter i en

mad- og sundhedsrelateret handlekompetence.

2. Casestudie – kontekst og formål

Denne delrapport præsenterer de foreløbige resultater fra et sammenlignende casestudie af pro-

jektet LOMA-lokal mad, der gennemføres fra 2015-2017 med støtte fra Nordea-fonden. Studiet er

gennemført af University College Lillebælt ud fra en forskningsprotokol, der anvender et mixed

methods-design, der omfatter en kvantitativ og en kvalitativ dataindsamling. Denne delrapport

omhandler survey-data indsamlet via spørgeskema til elever, der har deltaget i LOMA-projektets

aktiviteter i LOMA15-intervention i pilotfasen fra juni 2015 til juni 2016. I undersøgelsen indgår ele-

ver fra Filstedvejens Skole (Aalborg Kommune), Tjørring Skole, (Herning Kommune), Tved Skole og

Ørkildskolen (begge Svendborg Kommune). Endvidere er spørgeskemaet blevet besvaret af elever

på to kontrolskoler. Undersøgelsen vil blive videreført i skoleåret 2016-2017, hvor projektet afsluttes.

Formålet med rapporten er at præsentere foreløbige resultater og tidlige indsigter på baggrund af

dataindsamling og statistisk analyse. Det er et mål med formidlingen, at sikre en hurtig tilbagefør-

sel af viden til de deltagende skoler og kommuner i LOMA-projektet med henblik på, at skolerne

evt. kan justere LOMA i forhold til implementeringsfasen.

Det forskningsspørgsmål, der ligger til grund for undersøgelsen lyder således:

”Hvordan påvirkede LOMA15 elevernes mad- og sundhedsrelaterede handlekompetence? ”

Forventningen er, at LOMA15-interventionen har en positiv påvirkning af elevernes udvikling af

komponenter i en mad- og sundhedsrelateret handlekompetence i form af øget viden, indsigt,

trivsel, færdighed, motivation og erfaringer med samarbejde og virkelighedsnære situationer. Den-

ne effekt forventes uanset elevens køn, sproglige og sociodemografiske baggrund. Det forventes

også, at der vil være forskel på elevernes gennemsnit muligvis som effekt af sociodemografiske

forskelle. Diskussion af resultaterne findes i nærværende rapport i kapitel 5.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Det er et formål med rapporten at kunne dele tidlige indsigter med Nordea-fonden, der støtter LO-

MA-projektet, og med EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, der evaluerer LOMA-projektet. Endvide-

re kan resultaterne være relevante for myndigheder, der har ansvar for skoler og sundhedsfremme

blandt børn og unge. Det er også hensigten, at resultaterne kan medvirke til give offentligheden

viden om LOMA, som en anvendelig model for en integreret og sund skolemadsordning, der både

understøtter centrale elementer i folkeskolen og medvirker til innovativ skoleudvikling.

Udsendelse og klargøring af datamaterialet samt udarbejdelsen af rapporten er foretaget i et

samarbejde mellem Dorte Ruge, adjunkt, ph.d., (Dataindsamling, analyse, diskussion), Rikke Thra-

ne, lærer, (Dataindsamling), Kirsten Holdorff (Opsætning af spørgeskema i SurveyXact), Morten

Rasmus Puck, adjunkt, (Statistisk behandling og analyse af indsamlet data ). Forskningsledelse ved

Forskningschef, Thomas Illum Hansen, Afdeling for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund,

University College Lillebælt.

Nærværende rapport omfatter ikke alle detaljer fra indsamlede survey-data. Flere resultater følger

i den afsluttende rapport, der udkommer ultimo 2017. Her vil data fra den kvantitive undersøgelser

blive trianguleret med resultater fra analyse af kvalitative data.

Perspektivering af resultater sker her primært med henvisnin til data og resultater fra Skolebørn-

sundersøgelsen (Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, 2015), der havde til formål at øge indsigten i

unge menneskers sundhed, trivsel og sundhedsadfærd med udgangspunkt i den sociale kontekst,

de lever i. Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det internationale, flerårige forsk-

ningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (WHO, 2015).

2.1

Om interventionen

De elever, der har svaret på survey, har i skoleåret 2015-16 deltaget i LOMA-projektets pilotfase.

De har i den forbindelse modtaget intervention i form af en projektuge med LOMA-undervisning.

Enkelte klasser (indskoling og mellemtrin) har derudover haft forløb med en række enkelte LO-

MA-dage. Forud for projektugen har elevernes lærere deltaget i et LOMA-efteruddannelsesforløb,

der omfattede introduktion til teori og metode, pædagogik og didaktik i relation til LOMA-under-

visning, samt planlægning af en uges pilotforløb. Dette pilotforløb med LOMA-undervisning er

efterfølgende gennemført af disse lærere, pædagoger og køkkenleder med eleverne i indskoling

eller mellemtrin. De faste elementer i interventionen fremgår af tabel 1. Eleverne har svaret på spør-

geskemaet umiddelbart før og efter interventionen.

Tabel 1. Oversigt over komponenter i LOMA15-intervention (Ruge 2016)

Emne

Integreret tilgang

Aktivitet

Underviserne har via efteruddannelse opnået et fælles perspektiv på et lokalt

skolemadslandskab, der integrerer sundhedsfremme, læring og bæredygtig

udvikling.

Der udarbejdes som udgangspunkt en undervisningsplan for 5 dages under-

visning, der er projektorienteret.

Der tilstræbes en LOMA-undervisning i henhold til fælles mål, hvor kompe-

tencemål omsættes til læringsmål i flere fag, f.eks. dansk, matematik, natur-

fag, sundhed og madkundskab.

Eleverne udarbejder et elevprodukt i form af rapport, medieproduktion eller

tilsvarende, der kan gøres til genstand for evaluering.

Eleverne deltager i planlægning, servering og tilberedning af sund mad for

klassekammerater som led i undervisningen i flere fag.

Der indgår et dagligt, fælles frokostmåltid for elever og lærere i ugeforløbet.

Madpakker kan indgå fleksibelt i kombination med LOMA-mad.

Undervisningsplan

Læringsmål

Elev produkt

Elevernes delta-

gelse

Fælles måltid

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Åben skole

Der er et ”åben

skole”-

samarbejde med lokale fødevareproducenter enten

i form af ekskursion, eller hvor fødevareproducenten er gæstelærere

på

skolen.

Der anvendes en vis andel lokalt producerede råvarer, heraf en del økologi-

ske, i den valgte menu for skolemaden.

Lokale råvarer i

måltidet

Med afsæt i tidligere forskning i det første LOMA-projekt (Ruge, 2015; Ruge, Nielsen, Mikkelsen,

Jensen, 2016) anvender følgeforskningen vedrørende LOMA15 et mixed methods-design, hvor

der indgår kvalitative og kvantitative metoder. Nærværende delrapport omfatter udelukkende

resultater fra kvantitative data indsamlet via survey til elever, der har deltaget i LOMA15 i løbet af

skoleåret 2015-2016. I løbet af 2017 vil undersøgelsen blive suppleret med survey-data fra LOMA16

intervention i skoleåret 2016-2017.

Kapitel 3 viser resultater for interventionsgruppen i forhold til sociodemografiske kendetegn, samt

gruppens svar på baggrundsspørgsmål angående mad, måltider og sundhed. Kapitel 4 viser resul-

tater for elevernes udvikling af mad- og sundhedsrelateret handlekompetence, som en mulig effekt

af interventionen. Tendenser og signifikante udviklinger bliver, hvor det er relevant analyseret i for-

hold til køn, indskoling/mellemtrin, sprog og familiære baggrund.

Data fra kontrolskolerne er inddraget der, hvor det er relevant. Primært i forhold til resultater på

mellemtrin i interventionsskolerne.

2.2

Metodisk design – statistik

Vi har undersøgt, om der er en statistisk signifikant forskel imellem elevernes svar i baseline og i

endline, og vi har benyttet os af sammenligninger af konfidensintervaller. Denne proces er valgt, da

mange af vores variable er binære. Det betyder at en udvikling vil være enten 1, 0, eller -1, og dette

gør, at vi ikke kan lave en klassisk t-test af udvikling over tid. Vi har derfor udregnet konfidensinter-

vallerne for hver binære svarmulighed og set efter om konfidensintervallerne overlapper hinanden.

Vi har benyttet os af følgende formel til at udregne konfidensintervallerne.

Hvor er den estimerede andel, der har svaret 1 i vores binære valgspørgsmål, og

er antallet

af respondenter, der har svaret på spørgsmålet.

t.inv(0,975;N — 1)

er excels svar på funktionen, der

finder værdien, hvor 97,5 % af massen er til venstre i t-fordelingen med

N — 1

frihedsgrader. I excel

vælger man 97,5 % for at finde den tosidede værdi for 5 %-signifikansniveau. Det vil sige at 95 % af

massen vil ligge imellem punkterne

–.inv(0,975;N — 1)

(t.inv(0,975;N — 1).

Dermed vil 95 %- kon-

fidensintervallet for den estimerede andel ligge imellem

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

For nogle spørgsmål afspejler elevernes svar i høj grad alder og klassetrin. I de spørgsmål er kon-

trolgruppens svar opdelt på indskoling og mellemtrin, når vi sammenligner resultaterne med svar

fra interventionsgruppen. Det gælder primært spørgsmål omkring elevernes viden og færdigheder.

Analyse af disse data supplerer analysen af data fra interventionsskolerne, hvor det er relevant.

2.3

Dataindsamling - intervention

Spørgeskemaet er udsendt som link til SurveyXact til underviserne for alle elever fra 2.- 6. klasse,

der har deltaget i LOMA15-intervention. Undersøgelsen er anonym i forhold til forskerne, idet hver

elev har fået tildelt en ID-kode, som kun underviseren kan koble til elevens navn. Samme ID-kode

er anvendt til baseline- og endline-undersøgelse. Undersøgelsen er tilmeldt Datatilsynet.

Der er indkommet 387 fuldkomne besvarelser i baseline. I endline er der kommet 356 færdiggjorte

besvarelser. Efter at datasættet er renset for respondenter, der ikke har besvaret både baseline- og

endline-målingerne, er der 299 besvarelser, som har besvaret både baseline- og endline-målinger-

ne. Det giver en paneldataprocent på

= 67,34%.

Vi gør her opmærksom på, at vi i nærværende rapport kun ser på fuldførte respondenter i baseline

og endline. Det betyder at svarprocenten kunne have været højere, hvis alle respondenter havde

fuldført spørgeskemaet. Vi har ikke udregnet svarprocenten, da vi reelt set ikke har viden om, hvor

mange elever, der var i klassen på test-tidspunkterne. Yderligere interesserer vi os for effekten af

LOMA-interventionen, og dermed er paneldataet det vigtigste for os (jf. Rasmussen et al. 2015: p.9)

Elever fra 0. og 1. klasse har modtaget intervention, men ikke deltaget i survey. Disse forløb evalue-

res via kvalitative metoder.

Elever fra 8.klasse på Nymarkskolen har deltaget i survey, men indgår ikke i nærværende rapport,

idet elever fra Nymarkskolen udgør en kohorte, der har haft LOMA-intervention som et dagligt ele-

ment på skolen i et år mere end de øvrige respondenter.

2.4

Dataindsamling - kontrol

For kontrolgruppens vedkommende er spørgeskemaet udsendt til elever i 2. klasse og 5. klasse på

to skoler. I alt er der indkommet 108 fuldkomne besvarelser i baseline. I endline er der kommet 100

færdiggjorte besvarelser. Af disse er der 87 elever, der har besvaret og fuldført spørgeskemaet i ba-

seline og endline. Det giver en paneldata-svarprocent for kontrolskolerne på

= 72,5%.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

3. Resultater: Sociodemografiske kendetegn

Nærværende studie undersøger blandt andet indikationer på, at sociodemografiske forskelle har

betydning for elevernes udvikling af mad- og sundhedsrelateret handlekompetence. På linje med

Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 (Rasmussen et al. 2015: p. 18ff.) benyttes køn og klassetrin som

gennemgående hovedopdeling af eleverne. Endvidere undersøges det, hvorvidt forskelle på ele-

vernes besvarelser er relateret til familieform, sproglig baggrund og forældrenes beskæftigelses-

grad.

3.1

Køn og alder

Der deltager lidt flere drenge end piger i undersøgelsen: 52% drenge og 48% piger. Fordelingen på

elevernes alder fremgår af figur 2.

Tabel 2. Antal elever fordelt på ﬁre skoler

Skolens navn

Filstedvejens skole

Tjørring skole

Tved Skole

Ørkildskolen

Antal elever

143

Figur 1: Spørgsmål: Hvor gammel er du?

8 år

9 år

10 år

11 år

Procent før

Procent efter

12 år

13 år

12 12

32 33

7 år

Note 1: N=299

Der deltager flest elever i alderen 9-10 år i undersøgelsen. Aldersfordelingen passer også med klas-

sefordelingen, en indikation på at eleverne har svaret sandfærdigt i spørgeskemaet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 2: Spørgsmål: Hvilken klasse går du i?

5 5

40 40

17 17

18 19

19 19

0 0

2. klasse

3. klasse

4. klasse

5. klasse

6. klasse

Procent før

Procent efter

8. klasse

0 0

9. klasse

Note 2: N=299

Figur 2 viser, at der deltager ca. 45% elever fra indskoling (2.-3. klasse) og ca. 55% fra mellemtrin

(4.-6. klasse). Det er en forventning, at der både er udviklingsmæssige – kognitive og emotionelle

– og faglige forskelle mellem svar fra en elev på mellemtrin og en elev fra indskoling. Derfor vil ele-

vernes svar i nogle tilfælde blive analyseret i forhold til fordeling på de to niveauer (jf. Rasmussen

et al. 2015).

3.2

Sproglig baggrund

For at få indsigt i, hvorvidt forskelle i elevernes

sproglige baggrund

kan være årsag til forskelle i

elevernes svar, bliver eleverne bedt om at svare på, hvilken sproglig baggrund de har. Da under-

visningen i skolen foregår på dansk er elevernes kompetencer inden for dansk sprog en faktor, der

kan påvirke elevens mulighed for at udvikle et begrebsapparat inden for mad og sundhed i forbin-

delse med LOMA15.

Ifølge de indsamlede data taler 72,91 % af eleverne kun dansk i hjemmet og denne gruppe benæv-

nes her ’Elever med 1 sprog’. Den anden gruppe, der er karakteriseret ved, at 27,09 % taler dansk

plus et eller flere andre sprog i hjemmet, benævnes her ’Elever med 2 sprog’.

For kontrol gruppen gælder det, at 85 % taler 1 sprog, og 15 % taler dansk plus et eller flere andre

sprog. Sammenlignet med interventionsgruppen er der således en forskel imellem intervention- og

kontrolgrupperne i henhold til sproglig baggrund, der muligvis kan påvirke elevernes svar.

3.3

Familiær baggrund

For at få indsigt i, hvorvidt elevernes familiære baggrund har betydning for elevernes svar (jf. Ras-

mussen et al. 2015), bliver eleverne bedt om at svare på spørgsmål om, hvem der bor i familien, og

om forældrene har arbejde (tallene er ikke vist her i rapporten).

I interventionsgruppen bor 77,26 % af eleverne sammen med mor, far og søskende. 65 elever har

oplyst, at de bor sammen med 1 voksen. 3 elever har oplyst, at de ikke bor sammen med nogen

forældre (biologiske-, pap- eller adoptivforældre). Til senere analyser har vi behandlet de 3 elever i

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

gruppen med 1 forælder. Det betyder at 22,74 % af eleverne bor sammen med maksimalt en foræl-

der.

Gennemsnitligt 80,60 % af elevernes forældre har arbejde (ved baseline/endline). Ifølge elevernes

svar var ca. 20 % af forældrene uden for arbejdsmarkedet i den periode, hvor undersøgelsen blev

gennemført.

I kontrolgruppen bor 83,91 % af eleverne sammen med mor, far og søskende. 13 elever bor sammen

med 1 voksen. 1 elev har oplyst, at vedkommende ikke bor sammen med nogen forældre (biolo-

giske-, pap- eller adoptivforældre). Til senere analyser har vi behandlet den elev i gruppen med 1

forælder. Det betyder at 16,09 % af eleverne bor sammen med maksimalt en forælder.

Gennemsnitligt 90 % af elevernes forældre har arbejde (baseline/endline). Ca. 10 % er uden for ar-

bejdsmarkedet i den periode, hvor undersøgelsen gennemføres.

Til sammenligning er der i Skolebørnsundersøgelsens population en andel på 74 %, der lever i ’tra-

ditionel familieform’ og 17 % i eneforsørger-familie. Endvidere er der i den undersøgelse en indde-

ling i socialgrupper (Rasmussen et al. 2015: p. 19). Denne type information indgår ikke i nærværen-

de undersøgelse, der kun undersøger, om de voksne har et arbejde eller ej.

Beskæftigelsesgraden er i Danmark 4,2 procent, jf. Danmarks Statistik pr. oktober 2016. Interven-

tionsgruppens forældre har således mere end tre gange så høj ledighed, og kontrolgruppen har

dobbelt så høj ledighed, som de aktuelle tal viser for den danske befolknings tilknytning til arbejds-

markedet. En del af ledighed kan skyldes fravær på grund af barsel en form for ledighed, som ele-

ven måske ikke er opmærksom på.

3.4

Sundhedsadfærd i relation til mad

Eleverne bliver i denne del af undersøgelsen spurgt om forhold, der vedrører deres sundhedsad-

færd i forhold til morgenmad, frokost, frugt og grønt. Der er i spørgsmålene både fokus på den

individuelle adfærd i hverdagen og på samspillet mellem barn og voksen omkring mad og måltider,

både i skolen og i hjemmet.

Figur 3: Spørgsmål: Hvem laver morgenmad hjemme hos jer?

Mor

Far

Mig

Mine s øskende

procent før

procent efter

Andre

Note 3: N=299

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

I de fleste hjem er det mor, der laver morgenmad. Det virker til at være en forholdsvis høj andel af

eleverne, der selv laver morgenmad. Eleverne kan sætte kryds ved flere muligheder. Her er der er

en svag positiv udvikling fra baseline til endline. Udviklingen er ikke statistisk signifikant.

For aftenmåltidet ser det ud til, at det primært er mor, der laver aftensmad. Der en svag tendens

til, at kategorien ’mig’ stiger fra baseline til endline. Dette er parallelt med en statistisk signifikant

procentvis reduktion i kategorien ’mor’. Dette kan være en indikation på, at eleverne har udviklet

mad- og sundhedsrelateret handlekompetence som effekt af interventionen.

Figur 4: Spørgsmål: Hvem laver aftensmad hos jer?

100

Mor

Far

Mig

Mine søskende

procent før

procent efter

64*

63 64

Andre

Note 4: N=299.

Hvis man tester ’mig’ kategorien som to uafhængige grupper, vil der være en statistisk signiﬁkant

stigning.

Anm. 1: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkansni-

veau imellem før og efter målingerne. ørns

Til det næste spørgsmål: ’Hvad spiser du normalt i løbet af skoledagen?’ sætter over halvdelen

af eleverne kryds ved rugbrød, grøntsager og frugt. Der er en positiv udvikling for grøntsager og

frugt fra baseline til endline. Udviklingen er ikke signifikant.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 5: Spørgsmål: Hvad spiser du normalt i løbet af skoledagen?

18 19

2 1

1 1

76 75

0 0

procent før

procent efter

Note 5: N=299.

Det er kun elever på Nymarkskolen, der har haft mulighed for at svare på spørgsmålet om ’LO-

MA-mad’ som en mulighed i dagligdagen. Data fra Nymarkskolens elever indgår ikke i nærværende

undersøgelse.

For at opnå indsigt i om der her er forskel på piger og drenges svar, blev fordelingen mellem piger

og drenge undersøgt (tal ikke vist her). Analysen af paneldata viser, at over 70 % af både drenge

og piger spiser rugbrød i skolen, både ved baseline og endline.

I forhold til en markering af at ’spise grøntsager i skolen’ har pigerne en udvikling fra 52 % i base-

line til 66 % i endline. Drengene har en udvikling fra 45 % til 54 %. I forhold til frugt ligger pigerne

højest med 78 % ved baseline og 81 % i endline. Blandt drengene angiver 55 % ved baseline, at de

spiser frugt i skolen, med en stigning til 66 % ved endline.

Udviklingen var ikke signifikant sammenlignet med konfidensintervallerne.

Der er også lavet en analyse af eventuel effekt fra familiær baggrund i forhold til sunde madvaner.

Denne viser en tendens til, at der er en større positiv udvikling fra baseline til endline i svar fra ele-

ver, der bor sammen med en forælder. Det gælder fx i forhold til at spise rugbrød, grøntsager og

frugt. Denne udvikling er mere markant end for elever, der bor med to forældre.

Denne forskel i positive udvikling kan være en effekt af interventionen, idet eleven udvikler handle-

kompetence i form af indsigt og dermed motivation for at være mere aktiv i forhold til en sundere

livsstil i skolen. Udviklingen er ikke signifikant, sammenlignet med konfidensintervaller.

Analyse af elevernes svar fordelt på indskoling og mellemtrin viser, at der er en positiv udvikling for

begge grupper, men størst for indskoling, se Tabel 3.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Tabel 3: Spørgsmål: Hvad spiser du normalt i løbet af skoledagen? Opdelt på indskoling og mel-

lemtrin. Kun svarmulighederne Grøntsager og Frugt

Fødevare

Grøntsager

Frugt

Baseline indskoling Baseline mel-

lemtrin

49 %

68 %

48 %

64 %

Endline indskoling

61 %

76 %

Endline mellem-

trin

58 %

72 %

Note 6: Indskolingen: N=136. Mellemtrinet: N=163

Den positive udvikling viser tendenser over tid for henholdsvis indskoling og melletrin i forhold til

indtag af grøntsager og frugt.

Figur 6: Spørgsmål: Hvor mange dage om ugen spiser I normalt aftensmad sammen?

Aldrig

1-‐3 d age

Procent før

4-‐5 d age

Procent efter

Hver d ag

Note 7: N=299

Kommentar: Over halvdelen af eleverne spiser aftensmad sammen med deres familie hver dag i

ugen. 11 % angiver 1-3 dage om ugen.

Figur 7: Spørgsmål: Hvor mange dage i en uge spiser du morgenmad?

Aldrig

1-‐3 d age

Procent før

4-‐5 d age

Procent efter

Hver d ag

Note 8: N=299

Over 83 % af eleverne spiser morgenmad hver dag

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 8: Spørgsmål: Hvor mange dage i en uge spiser du frokost?

Aldrig

1-‐3 d age

Procent før

4-‐5 d age

Procent efter

Hver d ag

Note 9: N=299

Over 62 % af de deltagende elever spiser frokost hver dag. Der er en negativ udvikling fra baseline

til endline i ’hver dag’ og en positiv udvikling fra for ’4-5’ dage. Det er ikke en signifikant udvikling.

Der er ikke forskel på drenge og pigers svar.

Figur 9: Spørgsmål: Hvor mange dage i en uge spiser du frugt?

Aldrig

1-‐3 d age

Procent før

4-‐5 d age

Procent efter

Hver d ag

Note 10: N=299

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 10: Spørgsmål: Hvor mange dage i en uge spiser du frugt? (Grupperet)

Spiser frugt 0-‐3 dage

Procent før

Spiser frugt 4-‐7 dage

Procent efter

Note 11: N=299

Figur 9 viser elevernes svar på spørgsmålet ’Hvor mange dage i en uge spiser du frugt?’. Den køns-

opdelte fordeling (tallene ikke vist her) angiver at 59 % af pigerne markerer ’hver dag’ i baseline

og 57 % i endline, til gengæld ses en lille stigning i ’4-5 dage. Hos drengene svarer 57 % ’hver dag’ i

baseline og 51 % i endline. Her ses også en lille stigning i ’4-5’dage (26 %-33 %). Disse tal indikerer,

at ca. 14 % af pigerne ’aldrig’ eller kun ’1-3’ dage om ugen spiser frugt. Endvidere at ca. 17 % af dren-

gene ’aldrig’ eller kun ’1-3’ dage om ugen spiser frug.

Figur 11 viser elevernes svar på spørgsmålet ’Hvor mange dage i en uge spiser du grøntsager?’. Den

kønsopdelte fordeling (ikke vist her) angiver, at ca. 14 % af pigerne ’aldrig eller kun ’1-3’ dage om

ugen spiser grøntsager. For drengene er det 20 %, der ’aldrig’ eller kun ’1-3’ dage om ugen spiser

grøntsager.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 11: Spørgsmål: Hvor mange dage i en uge spiser du grøntsager?

Aldrig

1-‐3 d age

Procent før

4-‐5 d age

Procent efter

Hver d ag

Note 12: N=299

Figur 12: Spørgsmål: Hvor mange dage i en uge spiser du grøntsager? Grupperet

Spiser grøntsager 0-‐3 dage

Procent før

Spiser grøntsager 4-‐7 dage

Procent efter

Note 13: N=299

Der er en svag indikation på, at elevens familiære baggrund påvirker det ugentlige indtag af frugt.

Blandt elever fra familier med 1 forælder svarer ca. 80 % ’4-7 dage’ både i baseline og endline.

Blandt elever fra familie med 2 forældre svarer ca. 86 % ’4-7 dage’ både i baseline og endline. Til-

svarende billede ses for ugentligt indtag af grøntsager.

Disse tal tyder på, at ca. 16 % af de deltagende elever ikke lever op til Fødevarestyrelsens anbefalin-

ger for indtag af frugt og grønt.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 13: Spørgsmål: Hvem smører din madpakke?

Mor

Far

Mig

Mine s øskende

Procent før

Procent efter

Andre

Note 14: N=299

Der er en svag positiv udvikling i kategorien ’mig’ fra baseline til endline, hvilket kunne tolkes som

en effekt af interventionen.

Figur 14: Spørgsmål: Hvad synes du om at gå i skole?

40 39

Procent før

Procent efter

Ved ikke

Note 15: N=299

Der er ikke signifikante ændringer fra baseline til endline. Det er kun 40 %, der synes ’vældig godt’

(5) om at gå i skole.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 15: Spørgsmål: Har du madpakke med i skole?

100

Ofte

Altid

Aldrig

Sjældent

En gang imellem

Procent før

Procent efter

Note 16: N=299

Der er en høj andel, ca. 85 % af eleverne, der har madpakke med i skole. Ca. 15 % har et mere ure-

gelmæssigt mønster, hvilket svarer til 45 elever ud af de 299, der deltog i undersøgelsen. Fordeling

på indskoling og mellemtrin tyder på, at der ikke er forskel på andelen af elever, der har madpakker

med i indskoling og mellemtrin:

Figur 16: Spørgsmål: Har du madpakke med i skole? Mellemtrinet

Aldrig

Sjældent

En gang imellem

procent post

Ofte

Altid

procent pre

Note 17: N=163

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 17: Spørgsmål: Har du madpakke med i skole? Indskolingen

100

89 92

Altid

Aldrig

Sjældent

procent pre

En gang

imellem

procent post

Ofte

Note 18: N=136

Figur 18: Spørgsmål: Køber du mad på skolen?

Man kan ikke

købe mad på

skolen

Aldrig

Procent før

36 35

En gang

Næsten h ver Ja, h ver dag

imellem

dag

Procent efter

Note 19: N=299

Figur 18 viser, at det er en forholdsvis høj procentandel, der ikke kan købe mad på skolen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 19: Spørgsmål: Køber du mad på skolen? Mellemtrinet

Man k an ikke

købe mad på

skolen

Aldrig

Procent pre

En gang

imellem

Procent post

20 20

40 39

Næsten hver Ja, hver dag

dag

Note 20: N=163

Figur 20: Spørgsmål: Køber du mad på skolen? Indskolingen

Man k an ikke

købe mad på

skolen

Aldrig

Procent pre

En gang

imellem

Procent post

31 31

Næsten hver Ja, hver dag

dag

Note 21: N=136

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 21: Spørgsmål: Er du nogen gange sulten om eftermiddagen i skolen?

Aldrig

Nogen gange

Procent før

Ofte

Procent efter

Hver d ag

Note 22: N=299

Kommentar: Over 57 % er sultne om eftermiddagen ’nogen gange’. 16 % er det ofte, og mere end 7

% er det hver dag (i en klasse med 28 elever svarer det til ca. 2 elever).

Krydstabulering af baseline og endline viser, at 43 % af eleverne har svaret ’nogen gange’ både ved

baseline og endline. Det svarer her til 128 elever ud af 299.

Fordelingen af elevernes svar på indskoling og mellemtrin viser, at flere elever på mellemtrin, end

elever på indskoling, ofte er sultne om eftermiddagen.

Figur 22: Spørgsmål: Er du nogen gange sulten om eftermiddagen i skolen? Mellemtrinet

Aldrig

Nogen gange

Procent pre

Ofte

Procent post

Hver dag

Note 23: N=163

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 23: Spørgsmål: Er du nogen gange sulten om eftermiddagen i skolen? Indskolingen

Aldrig

Nogen gange

Procent pre

Ofte

Procent post

Hver dag

Note 24: N=136

Figur 24: Spørgsmål: Har du nogen gange svært ved at koncentrere dig om eftermiddagen

i skolen?

Aldrig

Nogen gange

Procent før

Ofte

Procent efter

Hver d ag

Note 25: N=299

Over 60 % svarer, at de ’nogen gange’ har svært ved at koncentrere sig om eftermiddagen i skolen.

Over 14 % svarer, at det er ’ofte,’ og over 4 % svarer ’hver dag’.

Krydstabulering af baseline- og endline-svar viser, at 40 % har svaret at de ’nogen gange’ har svært

ved at koncentrere sig – både i baseline og endline. 4 % har svaret ’ofte’ både i baseline og endline.

I kontrolgruppen har 45 % svaret, at de ofte er sultne om eftermiddagen, og 45 % har svaret, at de

ofte har svært ved at koncentrere sig om eftermiddagen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 25: Spørgsmål: Har du nogen gange svært ved at koncentrere dig om eftermiddagen i sko-

len? Mellemtrinet

Aldrig

Nogen gange

Procent pre

Ofte

Procent post

Hver dag

Note 26: N=163

Figur 26: Spørgsmål: Har du nogen gange svært ved at koncentrere dig om eftermiddagen i sko-

len? Indskolingen

Aldrig

Nogen gange

Procent pre

Ofte

Procent post

Hver dag

Note 27: N=136

Tallene indikerer, at over 65 % af eleverne har svært ved at koncentrere sig om eftermiddagen på

mellemtrin mod over 54 % i indskoling både ved baseline og endline. Udvikling over tid er ikke sta-

tistisk signifikant.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

4. Resultater for mad- og sundhedsrelateret

handlekompetence. Viden og færdigheder

4.1

Viden om råvarer

Figur 27: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér råvarerne

71*

12*

22 23

Procent før

Procent efter

Note 28: N=299

Anm. 2: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkans

niveau imellem før- og eftermålingerne. Nogle af spørgsmålene har været udsat for et ﬁlterspørgs-

mål, således at det kun er elever på mellemtrinet, der har besvaret dem. Det vil give lave andele for

visse madvarer.

Kommentar 1: Hvis man udregnede gennemsnittene som gennemsnit fra to uafhængige grupper,

vil der ligeledes være en statistisk signiﬁkant forskel imellem Helt æg, Spejlæg, Grønkål, Gulerød-

der, samt Hele løg.

Spørgsmålet vedrørende elevernes kendskab til råvarer er centralt i en LOMA-kontekst, hvor det

tillægges stor værdi, at eleverne skal lære at lave sunde måltider af råvarer – altså i modsætning til

madlavning på basis af forarbejdede og ofte dyrere fødevarer.

Elevernes svar går generelt i retning af flere korrekte svar fra baseline til endline. Det vil sige, at de

i mindre grad svarer forkert ved endline. For nogle fødevarers vedkommende er denne udvikling

signifikant (rå kartoffel, ketchup og ristede løg). Både piger og drenge har en positiv udvikling fra

baseline til endline. Der er indikationer på, at pigerne har flere korrekte svar end drengene både

ved baseline og endline.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 28: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér råvarerne. Opdelt på køn

Rå k artoffel

Helt æg

Spejlæg

Grønkål

Gulerødder

Tomat

Ketchup

Hele løg

Ristede løg

Pommes frites

Hvidkålshoved

Nuggets

Pizza sovs

Glaskål

Tang

Chutney

Ved ikke

Premåling Pige

235

2 7 10

10 14

18 24

5 8

1316

15 22

4851

55 63

67 72

59 64

100

1 6

9 14 18

Premåling Dreng

Postmåling Pige

Postmåling Dreng

Note 29: Piger: N=144. Drenge: N=155

Anm. 3: Nogle af spørgsmålene har været udsat for et ﬁlterspørgsmål, således at det kun er elever

på mellemtrinet, der har besvaret dem. Det vil give lave andele for visse madvarer.

Fordelingen af elevernes svar i indskoling og på mellemtrin viser en tendens til, at indskolingsele-

verne har den procentvist største udvikling mellem baseline og endline. Der hvor både indskoling

og mellemtrin har stor procentvis udvikling mod flere rigtige svar, ser vi statistisk signifikans: Rå

kartoffel (ja), ketchup (nej), ristede løg (nej), jf. Figur 27.

Eleverne på kontrolskolerne har en statistisk signifikant positiv udvikling i forhold rigtig markering

ved om følgende madvarer er råvarer: Spejlæg (nej), ketchup (nej), ristede løg (nej). Men samtidig

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

har de en tendens til flere forkerte svar ved endline end ved baseline sammenlignet med interventi-

onsskolerne. Eksempelvis markerer færre elever fra kontrol

at ’rå kartoffel’, ’helt æg’ og ’grønkål’ er råvarer end ved baseline. Til sammenligning har elever fra

interventionsskolerne en positiv udvikling for rigtige svar ved samme madvarer.

Fordelingen af elevernes svar fra hjem med 1 forældre (68) og hjem med 2 forældre (231) indikerer,

at elever fra hjem med 2 forældre i højere grad svarer rigtigt ved endline (data ikke vist).

Fordeling på mestring af 1 eller 2 sprog (= taler du dansk + et andet sprog end dansk) viser en po-

sitiv udvikling for begge grupper, men der er tendens til, at elever med 2 sprog svarer på et lavere

niveau end elever med 1 sprog.

Figur 29: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér råvarerne. Opdelt på sproglig

baggrund

17 16

78*

52 53

44 44

7 6 87

5 54

26 27

16 15

454

Premåling 1 sprog

Premåling 2 sprog

Postmåling 1 sprog

Postmåling 2 sprog

Note 30: Et sprog: N=218. To sprog: N=81

Anm. 4: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkansni-

veau imellem før- og efter-målingerne. Nogle af spørgsmålene har været udsat for et ﬁlterspørgs-

mål, således at det kun er elever på mellemtrinet, der har besvaret dem. Det vil give lave andele for

visse madvarer.

For hele populationen sker der fra baseline til endline en positiv udvikling i form af en reduktion af

antal svar med ’ved ikke’.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Der er således moderat evidens for, at interventionen har bidraget til sproglig udvikling og reduk-

tion af sproglig usikkerhed indenfor råvarer for en gruppe elever, der kan være udfordrede, fordi

der ikke (eller i mindre grad) bliver talt dansk i hjemmet. Denne gruppe elever, sammenlignet med

den samlede population i undersøgelsen, ser ud til i høj grad at udvikle mad- og sundhedsrelate-

ret handlekompetence i form af mere sikker viden om råvarer. Endvidere er der indikationer på, at

interventionen har bidraget til almen begrebsudvikling. Dette formodes at medvirke til at fremme

integration og inklusion i forhold til de øvrige elever i en dansk folkeskole.

4.2

Viden om grøntsager

Figur 30: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér grøntsagerne.

100

19*

62*

Procent før

Procent efter

Note 31: N=299

Anm. 5: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkansni-

veau imellem før- og efter-målingerne. Nogle af spørgsmålene har været udsat for et ﬁlterspørgs-

mål, således at det kun er elever på mellemtrinet, der har besvaret dem. Det vil give lave andele for

visse madvarer.

Kommentar 2: Hvis man udregnede gennemsnittene som gennemsnit fra to uafhængige grupper,

vil der ligeledes være en statistisk signiﬁkant forskel for ’Skyr’.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 31: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér grøntsagerne. Opdelt på sprog-

lig baggrund.

100

2627

6 46

27 25

7 5

6362

8991

68*

4446

51 4952

3332

2223

44 1

4446

3437

2726

443

Premåling 1 sprog

Premåling 2 sprog

Postmåling 1 sprog

Postmåling 2 sprog

Note

32: Et sprog: N=218. To sprog: N=81

Anm. 6: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkans-ni-

veau imellem før- og efter-målingerne. Nogle af spørgsmålene om grøntsager har været udsat for

et ﬁlterspørgsmål, således at det kun er elever på mellemtrinet, der har besvaret dem. Det vil give

lave andele for visse madvarer.

Spørgsmålet omkring elevernes kendskab til grøntsager står centralt i en LOMA-kontekst, hvor det

at kende, at kunne tilberede og at spise grøntsager bliver vurderet som en handlekompetence, der

er en proxy for sund livsstil i overensstemmelse med blandt andet de officielle anbefalinger fra Fø-

devarestyrelsen (FVST 2016)

Elevernes svar på spørgsmålet går generelt i retning af flere korrekte svar fra baseline til endline.

Det vil sige, at de i mindre grad svarer forkert ved endline. For nogle fødevarers vedkommende er

denne udvikling signifikant.

Fordelingen af svar på sproglig baggrund, fig. 31 viser tendens til positiv udvikling i rigtige svar,

især for elever med 1 sprog. Elever med 2 sprog har en tendens, dels til konstant svar i baseline og

endline, dels til udvikling med flere rigtige svar, dog på et lavere niveau end elever med 1 sprog.

Fordelingen af elevernes svar på ’køn’ viser, at pigerne i højere grad end drengene svarer korrekt

på spørgsmål vedrørende, hvad der er grøntsager ved endline (tallene ikke vist her). Det gælder fx

ved at undlade markering af, at ’jordbær’ er en grøntsag. Her svarer 28 % af drengene ved baseline,

at jordbær er en grøntsag, og ved endline er der fortsat 29 %, der svarer forkert. For pigernes ved-

kommende er der ved baseline 31 %, der markerer ja, men ved endline er tallet reduceret til 18 %.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

I forhold til ’æble’ svarer 34 % af drengene ved baseline, at æble er en grøntsag, og ved endline er

andelen af forkerte svar stadig høj med 26 %. Til sammenligning har pigerne her en udvikling, hvor

de går fra 23 %, der markerer forkert at æble er en grøntsag, til at 13% svarer forkert ved endli-

ne-måling. Der er en statistisk signifikant forskel imellem kønnenes svar ved jordbær i endline. Ved

æble vælger statistisk signifikant færre piger ved baseline og endline at sige, at æbler er en grønt-

sag, end drengene gør.

Fordeling af svar vedrørende grøntsager på indskoling og mellemtrin viser størst procentvis ud-

vikling i retningen af korrekte svar for indskolingselever. Det gælder fx ’æble’, hvor udviklingen på

indskoling går fra 36 % forkerte svar ved baseline til 25 % forkerte svar ved endline. Mellemtrin har

ved æble 23 % forkerte svar ved baseline og 15 % forkerte svar ved endline.

Til sammenligning viser analyse af kontrolskolerne en inkonsistent udvikling fx for indskoling. Svar

på mellemtrin viser en stigning i markering af, at æble er en grøntsag, og konstant mener 16 %, at

jordbær er en grøntsag.

Tabel 4: Spørgsmål: Listen består af en række madvarer. Markér grøntsagerne. For kontrolgrup-

pe, opdelt på indskolingen og mellemtrinet

Baseline

Indskoling

Hvidkål

Jordbær

Ost

Æble

Gulerødder

Pastinak

Kylling

Porrer

Mellemtrin

Endline

Indskoling

Mellemtrin

Note 33: Indskolingen: N=30. Mellemtrinet: N=57- Målt i procent.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

4.3

Viden om fødevaresikkerhed

De følgende spørgsmål omkring fødevaresikkerhed er kun stillet til elever på mellemtrin på

grund af sværhedsgraden af spørgsmålet.

Figur 32: Spørgsmål: Markér det der har betydning for fødevaresikkerheden? Interventionsgrup-

pen.

Procent før

Procent efter

Note 34: N=299

Anm. 7: Spørgsmålene har været et ﬁlterspørgsmål, hvilket gjorde, at indskolingens elever ikke ﬁk

tildelt spørgsmålet. Elever, der ikke har fået spørgsmålet, er dog kodet således, at de ikke har valgt

muligheden, og dermed er procentsatserne forholdsvist lave i denne ﬁgur.

Tallene viser en stigning i forhold til det rigtige svar: ’Alle tingene’.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 33: Spørgsmål: Markér det, der har betydning for fødevaresikkerheden? Kun Mellemtrinet.

premåling Mellemtrinet

postmåling Mellemtrinet

Note 35: N=163

Tallene for kun mellemtrin viser en tydelig positiv udvikling fra 39 % til 45 %.

Samme udvikling ses for kontrolgruppens mellemtrin. Det tyder på, at undervisning i dette emne

sker i faget madkundskab og ikke er afhængig af interventionen.

Tallene viser en stigning i forhold til det rigtige svar ’alle tingene’.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 34: Spørgsmål: Markér det der kan ske, hvis fødevaresikkerheden ikke er i orden?

Maden får en

dårlig smag

Maden lugter

De d er s piser

Alle tingene

dårligt

bliver syge

Procent før

Procent efter

Ingen af tingene

Note 36: N=299

Anm. 8: Spørgsmålene har været et ﬁlterspørgsmål, hvilket gjorde at indskolingens elever ikke ﬁk

tildelt spørgsmålet. Elever, der ikke har fået spørgsmålet, er kodet således, at de ikke har valgt mu-

ligheden, og dermed er procentsatserne lave i denne ﬁgur.

Tallene viser en positiv, men ikke signifikant, udvikling for det rigtige svar: ’alle tingene’ for hele

gruppen. Samme udvikling ses for mellemtrinnet.

Figur 35: Spørgsmål: Markér det der kan ske, hvis fødevaresikkerheden ikke er i orden? Kun mel-

lemtrin.

Maden får en Maden lugter De der spiser Alle tingene

dårlig smag

dårligt

bliver syge

Premåling Procent

Postmåling Procent

52 53

Ingen af

tingene

Note 37: N=163

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

4.4

Viden og færdigheder indenfor madlavning

Figur 36: Spørgsmål: Hvordan laver man råkostsalat?

Man b ager gulerødder i Man koger gulerødder og Man river gulerødder og

ovnen, æbler tilsættes de s nittes fint, b landes æbler og b lander med

appelsinjuice

med s alt, peber og karry

med æblemos og

appelsin

Procent før

Procent efter

Ved ikke

Note 38: N=163

Anm. 9: Spørgsmålet har været udsat for et ﬁlterspørgsmål, hvilket har betydet, at det kun er elever

på mellemtrinet, der har besvaret spørgsmålet.

Figur 37: Spørgsmål: Hvordan laver man råkostsalat? Opdelt på sproglig baggrund

10 9 12

Ved ikke

Man bager gulerødder Man k oger gulerødder Man river gulerødder

i ovnen, æbler

og de snittes fint, og æbler og blander

tilsættes med salt,

blandes med

med appelsinjuice

peber og k arry

æblemos og appelsin

premåling 1 sprog

premåling 2 sprog

postmåling 1 sprog

postmåling 2 sprog

Note 39: Et sprog: N=218. To sprog: N=81

Anm. 10: Spørgsmålet har været udsat for et ﬁlterspørgsmål, hvilket har betydet, at det kun er ele-

ver på mellemtrinet, der har besvaret spørgsmålet.

Her ses en positiv udvikling både for rigtige svar og for forkerte. Færre markerer: ’Ved ikke’.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 38: Spørgsmål: Hvad skal man bruge for at bage hævet hvedebrød? Sæt kryds ved den

rigtige mulighed.

Mel, gær, æg

Mel, væske, gær

Procent efter

Ved ikke

Mel, sukker s alt

Procent før

Note 40: N=163

Anm. 1: Spørgsmålet har været udsat for et ﬁlterspørgsmål, hvilket har betydet, at det kun er elever

på mellemtrinet, der har besvaret spørgsmålet.

Det rigtige svar kan både være: ’Mel, gær, æg’ og ’Mel, væske, gær’.

4.5

At lave mad til kammerater i skolen

Figur 39: Spørgsmål: Har du prøvet at være med til at lave mad til dine kammerate i skolen for

nylig?

100

Procent før

Procent efter

87*

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Note 41: N=299

Anm. 2: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkansni-

veau imellem før- og efter-målingerne.

Elevernes svar viser, at over 40 % af eleverne har været med til at lave mad til kammeraterne ved

baseline. Ved endline – efter LOMA15 intervention - har der været en signifikant positiv udvikling til

87 % af eleverne.

Tabel 5: Spørgsmål: Har du lavet mad til dine kammerater i skolen for nylig? Opdelt på indskoling

og mellemtrin.

Baseline

Indskoling

Mellemtrin

Endline

Indskoling

Mellemtrin

Note 42: Indskoling: N=136. Mellemtrinet: N=16. Målt i procent.

Tabel 6: Spørgsmål: Har du lavet mad til dine kammerater i skolen for nylig? Opdelt på indskoling

og mellemtrin blandt kontrolskolerne.

Baseline

Indskoling

Mellemtrin

Endline

Indskoling

Mellemtrin

Note 43: Indskoling: N=30. Mellemtrin: N=57. Målt i procent.

Tallene indikerer,

at den del af interventionen, der omfatter det ’at lave mad til kammeraterne’ har

været mest fremtrædende

på mellemtrinnet.

Forskellen mellem indskoling og mellemtrin er signi-

fikant, Udviklingen mellem baseline og endline er signifikant for både indskoling og mellemtrin.

For kontrolgruppen er udviklingen mellem baseline og endline ikke signifikant.

Tabel 7: Spørgsmål: Kunne du tænke dig at være med til at lave skolemad igen? Opdelt på ind-

skolingen og mellemtrinet

Baseline

Indskoling

Mellemtrin

Endline

Indskoling

Mellemtrin

Note 44: Baseline: Indskoling: N=27. Mellemtrin: N=104. Endline: Indskoling: N=105. Mellemtrin:

N=155. Målt i procent.

Tallene indikerer, at eleverne gerne vil være med til at lave mad igen både ved baseline og endline

på indskoling og mellemtrin.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 40: Spørgsmål: Hvad synes du om at lave mad til dine kammerater?

Procent efter

Procent før

Ved ikke

Note 45: N=Før måling: N=130. Efter måling: N=260

Figur 40 viser et fald i ’godt’ (4) og en positiv udvikling ved ’særdeles godt’ (5). Så 68 % synes end-

nu bedre om at lave mad til kammeraterne efter LOMA-intervention i endline-måling.

Tabel 8: Spørgsmål: Hvad synes du om at lave mad til dine kammerater? Opdelt

på indskoling og

mellemtrin

Baseline

Indskoling

Ved ikke

Mellemtrin

Endline

Indskoling

Mellemtrin

Note 46: Baseline: Indskoling: N=27. Mellemtrin: N=103. Endline: Indskoling: N=105. Mellemtrin:

N=155. Målt i procent.

En sammenligning af svar fra

baseline til endline viser en positiv udvikling for ’særdeles godt’ (5).

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 41: Spørgsmål: Var du med til at bestemme, den mad der blev lavet?

Procent før

Procent efter

Note 47: Før måling: N=131. Efter måling: N=260

Positiv udvikling hos elever efter LOMA15 interventionen. Størstedelen af eleverne markerer dog, at

de ikke har haft indflydelse på den mad, der blev lavet både ved baseline og endline.

Figur 42: Spørgsmål: Kom du til at kende nogen bedre ved at lave mad sammen?

Procent før

Procent efter

Note 48: Før måling: N=131. Efter måling: N=260

Tallene indikerer, at der har været en positiv udvikling i forhold til, at eleverne kommer til at kende

hinanden bedre i forbindelse med det at ’lave mad til kammerater’. Der er en tendens til, at dette er

mest fremtrædende efter LOMA15-interventionen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Figur 43: Spørgsmål: Hvad lærte du ved at lave mad til kammeraterne? Markér det du lærte.

At v eje og måle det man skal bruge

At tælle det op som man skal bruge

At bage brød

At læse en opskrift

At skrive en opskrift

At beregne en opskrift

At arbejde sammen på tværs af k lasser

At fortælle de andre om hvad jeg havde lavet

At tage billeder af det vi havde lavet

At tegne det vi havde lavet

At snakke om mad

At præsentere maden

At dække bord

Hvor maden k ommer fra

Hvordan der er på en bondegård

Hvordan man laver sund mad

Hvordan mad og sundhed hænger sammen

Jeg har mere forståelse for lokal produktion …

Procent før

Procent efter

31%

32%

46%

40%

18%

21%

37%*

10%

25%*

24%

29%

33%*

37%

36%

28%*

58%

49%

54%

52%

48%*

68%

49%

55%*

56%*

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

60%

64%

54%

53%

58%

51%

67%

73%

74%*

71%

72%

Note 49: Før måling: N=131. Efter måling: N=260

Anm. 3: En stjerne angiver, at der har været en statistisk signiﬁkant forskel på et 5 %-signiﬁkansni-

veau imellem før- og efter-målingerne. Nogle af spørgsmålene har været udsat for et ﬁlter, således

at det kun er mellemtrinet, der har besvaret dem. Vi har valgt at beholde det konstante deltageran-

tal med den ulempe, at andelene ser mindre ud i disse spørgsmål.

Forskel i antal deltagere i paneldata skyldes, at de elever, der svarer, er de, der har markeret ’Har

været med til at lave mad til kammerater’. Mange elever har lavet mad til kammeraterne før og de

har ved baseline angivet, at de lærte at ’læse en opskrift’, ’at bage brød’, ’at beregne en opskrift’.

Ved endline svarer eleverne på hvad de særligt har lært ved at lave mad til kammerater i forbindel-

se med LOMA15-interventionen.

Kontrolgruppen viser for dette spørgsmål ikke den tilsvarende positive udvikling som elever på

interventionsskolerne. Dette understøtter indtrykket af, at LOMA-interventionens model for, at ele-

verne laver mad til hinanden, har givet et særligt bidrag til udvikling af mad- og sundhedsrelateret

handlekompetence.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

5. Diskussion af resultater

Som indledning til en diskussion af resultater fra den kvantitative del af casestudiet af LOMA15 pi-

lotforløb skal det understreges, at undersøgelsen som udgangspunkt kun giver indsigt i, hvordan

de elever, der har deltaget i LOMA15, har svaret.

5.1

Sociodemografisk profil

I første omgang er det relevant at undersøge, om der er særlige kendetegn for den gruppe af

elever, der har deltaget i LOMA15. Den demografiske profil på de deltagende elever i nærværende

studie adskiller sig som udgangspunkt ikke afgørende fra populationen i Skolebørnsundersøgelsen

(Rasmussen et al., 2015), der er en af de undersøgelser, der her anvendes som sammenlignings-

grundlag. De indsamlede data viser dog, at gruppen har nogle kendetegn, der bør have opmærk-

somhed i diskussionen af resultaterne. Analyse af data for de indsamlede sociodemografiske ken-

detegn (p. 8-10) viser blandt andet, at interventions gruppens forældre har en væsentligt højere

ledighed end de gennemsnitligt 4,1 %, som Danmarks Statistik har beregnet for den danske befolk-

ning. Dette indikerer, at en del af eleverne lever i familier, der kan være udfordrede på grund af svag

økonomi. Dermed er børnene også i risiko for at blive udsat for ulighed i sundhed, f.eks. fordi grønt-

sager og frugt er dyre i indkøb jf.Rasmussen et al. 2015 p.111 ff) . Endvidere er der i interventions-

gruppen en forholdsvis stor andel af elever, der taler ’2 sprog’ (Dansk + 1 andet sprog) i hjemmet.

Dette skal ses i forhold til elever, der kun taler ’1 sprog’ (her: Dansk). Dette forhold indikerer, at en

større del af eleverne kan være udfordrede på grund af sproglig baggrund. Udfordringen kan være,

at det for eksempel er vanskeligere at forklare, dele og omsætte det, som man har lært omkring

sundhed i skolen, derhjemme, hvis eleven først skal oversætte det fra dansk til et andet sprog.

5.2

Sociodemografiske kendetegn: Sundhedsadfærd i relation til mad

Ifølge eleverne er det primært de voksne og især ’mor’, der laver morgenmad og aftensmad i fa-

milierne. 42% af eleverne har også markeret ved endline, at de selv laver morgenmad, hvilket tyder

på, at der er variation hen over fx en uge (p. 10-11). Der er en positiv udvikling fra 24% ved baseli-

ne til 33% i endline ved markering af ’mig’ på spørgsmålet om, hvem der laver aftensmad (fig.4).

Samtidig er der en signifikant reduktion ved ’mor’. Det er ikke et mål i sig selv med interventionen,

at eleverne skal lave aftensmad i hjemmet, men markeringen er interessant i handlekompetence

perspektiv, da det er et tegn på at eleven har udviklet komponenter som motivation, viden og fær-

digheder og selvtillid. Dette kan være en indikation på, at LOMA15 har givet disse elever kompeten-

ce til i højere grad at lave aftensmad i hjemmet. Resultater fra anden forskning viser at sundheds-

fremmende interventioner i skolen, hvor lærerne er ressourcepersoner, har positiv effekt på elevens

sundhedsadfærd i hjemmet (fx Dlargues et al. 2012). Denne tendens vil blive undersøgt som effekt

af LOMA i en større population og resultaterne vil fremgå af den afsluttende rapport i 2017.

84% af eleverne oplyser, at de spiser morgenmad hver dag, men 16% af eleverne oplyser, at de ikke

spiser morgenmad dagligt. Dette tal stemmer overens med data fra Skolebørnsundersøgelsen

(Rasmussen et al. 2015). Over 62 % af eleverne oplyser, at de spiser frokost hver dag. Ca. 38% af

eleverne oplyser, at de ikke spiser frokost hver dag.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

26% markerer ’ 4-5’ dage ved endline, 8 % markerer ’1-3’ dage og 4 procent ’aldrig’ ved endline.

Disse tal er bekymrende, idet de peger på, at en stor del af de elever, der har deltaget i interven-

tionen kan have svært ved at få tilstrækkeligt fagligt udbytte ud af skoledagen, fordi de er (for?)

sultne. Undersøgelsen giver ikke svar på om der er forskel på weekend og skoledage. Der er ikke

forskel på køn i dette spørgsmål. I sammenligning med Skolebørnsundersøgelsen ligger andelen af

elever, der springer frokosten over mindst tre hverdage om ugen i et tilsvarende interval (Rasmus-

sen et al., 2015 p. 84).

For alle data i denne undersøgelse omkring ’sundhedsadfærd i relation til mad’ skal det tages i be-

tragtning, at data er selvrapporteret. Dette kan anses for at svække troværdigheden af data, idet

der er risiko for at eleverne vil afgive svar, der ikke stemmer overens med dagligdagens handlinger.

I et sundhedspædagogisk perspektiv er elevens intention om at spise sundere dog en interessant

og væsentlig komponent i forhold til muligheden for at eleven fremadrettet udvikler handlekom-

petence (Nicklas and Johnson, 1998; Cunningham-Sabo, 2013). Denne dynamik vil blive belyst via

triangulering af kvantitative og kvalitative data i den afsluttende rapport i 2017.

5.2.1

Fokus: Hvad spiser eleverne i løbet af skoledagen?

Et centralt spørgsmål omkring sundhedsadfærd i relation til mad handler om, hvad eleverne nor-

malt spiser i løbet af skoledagen (fig. 5, p. 12). Her viser elevernes markeringer, at ca. 70 % af både

drenge og piger spiser rugbrød i løbet af skoledagen og at ca. 20% spiser ’hvidt brød’. Da rugbrød

anses for at være sundere end ’hvidt brød’, er dette en indikator af, at de deltagende elever som

udgangspunkt indtager en sund kost (jf. Sabinsky, M., Toft, U., Andersen, K. K., Mikkelsen, B. E., &

Tetens, I. 2010; Evius, 2011) . Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvad eleverne evt. har på rug-

brødet af pålæg. En lille andel elever markerer, at de spiser slik, kager, chips i løbet af skoledagen.

Godt 10% markerer, at de spiser varm mad. Disse tal peger på at de fleste elever er vant til at have

madpakker med i skole, hvad der også bliver bekræftet i figur 15 (p. 18).

Elevernes markering af om de spiser frugt og grønt i skolen er en anden indikator for sund adfærd

i forhold til mad, jævnfør de officielle anbefalinger (FVST, 2016). Figur 5, p. 12 viser en positiv ud-

vikling for grøntsager fra 48% til 60% og for frugt fra 66%/74%. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er

der en generel tendens til at indtag af frugt og grønt er faldende, så derfor er det interessant, hvis

LOMA interventionen kan bidrage til at ændre den udvikling (Rasmussen et al. 2015, p.7).

En del-analyse af, hvordan disse svar er fordelt på køn viser i forhold til

grøntsager

at 52 % af pi-

gerne og 45 % af drengene har svaret, at de ’spiser grøntsager i skolen’ ved baseline. Ved endline

var der sket en positiv udvikling, hvor 66 % af pigerne og 54 % af drengene markerede, at ’de spiser

grøntsager i skolen’. I forhold til indtagelse af

frugt

i skolen ligger pigerne højest med 78 % ved ba-

seline og 81 % i endline. Blandt drengene angiver 55 % ved baseline, at de spiser frugt i skolen, med

en stigning til 66 % ved endline. Det ser ud til at både piger og drenge har en positiv udvikling,

men at pigernes udvikling sker på et højere niveau end drengenes. Det er godt at begge køn har en

positiv udvikling, i det indtagelse af frugt af grønt modvirker udvikling af sygdomme (Nicklas et .al

1998). Men det er afgørende vigtigt at drengene kommer på samme niveau som pigerne, fordi vi

ved at spisevaner grundlagt i barndommen følger med ind i ungdoms- og voksenliv (Rasmussen et

al., 2015 p.76-77).

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Da de positive udviklinger ikke er statistisk signifikante kan man ikke med sikkerhed tilskrive ef-

fekten til LOMA15. Der kan også være påvirkninger fra f.eks. medier og fra hjemmet. Fremadrettet

vil det være interessant at se, om en LOMA intervention, dels med varighed af en uge i den større

population af skoleelever vil vise en udvikling, der er statistisk signifikant. Samme interesse rettes

mod langtidseffekten af at en skole bliver en ’LOMA-skole’. Forskningsresultater fra et komparativt

studie af en tilsvarende indsats som organisationen ’Food for Life’ (FFL) gennemfører på skoler i

England tyder på, at elever på FFL skoler spiser tre gange så meget frugt og grønt som elever på

kontrolskoler (Jones, Dailami, Weitkamp, Salmon, Kimberlee, Morley & Orme, J. 2012; Jones, Pitt,Or-

me, Bray, Gray, Kimberlee, Means, Oxford, Powell, Salmon &Weitkamp,2016).

I nærværende studie er elevernes fordeling på det at spise frugt og grønt i skolen endvidere un-

dersøgt i forhold til elevernes familiære baggrund. Resultatet viser tendens til en større positiv

udvikling i svar fra elever, der bor sammen med én forælder. Det gælder både i forhold til at spise

rugbrød, grøntsager og frugt. I den fortsatte følgeforskning vil det blive undersøgt om tendensen

bliver bekræftet i en større population, hvor hypotesen vil være, at elever, der kun har én forælder

i hjemmet, i større grad udvikler handlekompetence og bliver mere motiverede til at realisere en

sundere livsstil i skolen, som en effekt af interventionen.

5.2.2

Fokus: Hvordan er indtag af frugt og grønt?

Eleverne er blevet spurgt om frekvens for indtagelse af frugt og grønt (fig 9, p.14). Til spørgsmålet

’Hvor mange dage i en uge spiser du frugt?’ svarer 59 % af pigerne ’hver dag’ i baseline og 57 % i

endline. Til gengæld ses en lille stigning i ’4-5 dage’. Hos drengene svarer 57 % ’hver dag’ i baseline

og 51 % i endline. Her ses også en lille stigning i ’4-5’dage (26 %-33 %). Udviklingen her er ikke stati-

stisk signifikant, men giver anledning til en konstatering af, at knap 14 % af pigerne ’aldrig’ eller kun

’1-3 dage om ugen’ spiser frugt. Endvidere at ca. 17 % af drengene ’aldrig’ eller kun ’1-3 dage om

ugen’ spiser frugt.

Det samme spørgsmål i forhold til grøntsager viser, at ca. 14 % af pigerne ’aldrig eller kun ’1-3 dage

om ugen’ spiser grøntsager. For drengene er det 20 %, der ’aldrig’ eller kun ’1-3 dage om ugen’

spiser grøntsager. Disse tal tyder på, at ca. 16 % af de deltagende elever ikke lever op til Fødevare-

styrelsens anbefalinger for indtag af frugt og grønt (600 gram om dagen, FVST 2016). Tendensen i

disse resultater er overensstemmende med Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen et al. 2015 p. 79

ff.).

Der er en svag indikation på, at elevens familiære baggrund påvirker det ugentlige indtag af frugt

(data ikke vist her). Således svarer ca. 80 % elever fra familier med 1 forælder ’4-7 dage’ både i ba-

seline og endline. Blandt elever fra familie med 2 forældre svarer ca. 86 % ’4-7 dage’ både i baseline

og endline. Tilsvarende billede ses for ugentligt indtag af grøntsager. Denne mulige sammenhæng

undersøges fremadrettet.

Elevernes markering ved spørgsmålet om ’Hvad synes du om at gå i skole?’ (p.17) viser ikke signi-

fikante ændringer fra baseline til endline, hvilket heller ikke var forventet som en effekt af LOMA15,

da det er et spørgsmål der vedrører hele livet som skoleelev og faktorer som en kortere interven-

tion ikke kan forventes at påvirke påvirker. Det er dog interessant, at det kun er 40 %, der synes

’vældig godt’ om at gå i skole. Disse tal er overensstemmende med Skolebørnsundersøgelsen

(Rasmussen et al., 2015 p.96).

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

5.2.3

Fokus: Hvad spiser eleverne til frokost?

En anden variabel i forhold til sundhed handler om, hvorvidt eleverne har madpakke med i skole.

Her viser tallene, at det er en høj andel, ca. 85 % af eleverne, har madpakke med i skole hver dag.

I Skolebørnsundersøgelsen er det 60% der har madpakke med hver dag (Rasmussen et al. 2015

p.85). 15 % af eleverne i nærværende undersøgelse har et mere uregelmæssigt mønster, hvilket

svarer til 45 elever ud af de 299, der deltog i undersøgelsen. Fordeling på indskoling og mellemtrin

tyder på, at der ikke forskel på andelen af elever, der har madpakker med i indskoling og mellem-

trin. I denne forbindelse er det interessant, at over 35 % af eleverne angiver, at de ikke kan købe

mad på skolen.

5.3

Sociodemografiske kendetegn:

Er der sammenhæng mellem sult og koncentrationsbesvær?

Forskning inden for skolemad har ofte forsøgt at påvise mulige sammenhænge mellem det, at

eleverne spiser frokost, og elevernes indlærings- eller koncentrationsevne (jf. fx OPUS, 2015). Vel

vidende at det er vanskeligt at finde evidens for denne sammenhæng har vi i nærværende under-

søgelse stillet nogle spørgsmål i forventning om at opnå indikationer, der kan støtte indsatsen for

at fremme børns læring og trivsel i skolen.

Vi kan i figur 21-26 (p.21-23) se resultaterne for disse spørgsmål. Tallene viser her, at over 58 % af

eleverne markerer, at de er sultne om eftermiddagen ’nogen gange’. For 16 % er det ’ofte’, og for

mere end 7 % er det ’hver dag’. I en klasse med 28 elever svarer det til ca. 2 elever. Krydstabulering

af frekvenser ved baseline og endline viser, at 43 % af eleverne har svaret ’nogen gange’ både ved

baseline og endline. Det svarer her til 128 elever ud af 299. Fordelingen af elevernes svar på ind-

skoling og mellemtrin viser, at flere elever på mellemtrin end elever på indskoling ofte er sultne om

eftermiddagen.

Parallelt med dette kan vi konstatere et procentvist sammenfald i elevernes svar på spørgsmål om

koncentration: Over 65 % af eleverne har ’nogen gange’ svært ved at koncentrere sig om eftermid-

dagen på mellemtrin (fig 25, p. 23). For indskoling er det over 54 % i indskoling både ved baseline

og endline (fig 26, p.23).

Hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem disse to variable for de elever, der deltager i

LOMA15 vil vi fremadrettet undersøge nærmere. I den forbindelse vil det blive overvejet om der

kan skabes stærkere evidens via ikke-subjektive indikatorer, fx i form af måling af biomarkører (jf.

OPUS 2015). Den LOMA15 intervention har ikke ændret på det generelle billede, hvad der heller

ikke var en forventning om efter en intervention på 1-2 uger.

Kvalitative data fra LOMA-følgeforskning viser, at elever ofte selv udtrykker, at der er en sammen-

hæng, fx udtrykt således: ”Når jeg er sulten kan jeg ikke tænke på andet” (Ruge, 2015). Andre data

fra forskning i forbindelse med etablering af LOMA på Nymarkskolen i Svendborg tydede på, at op

til 40% af eleverne ikke havde været vant til at spise frokost dagligt før LOMA blev en fast del af

skolens hverdag (Ruge, 2015).

Det er kontroversielt at tale om ’sult’ i forhold til danske skolebørn, men der er i nærværende un-

dersøgelse indikationer på at ’det at være sulten’ kan være en overset faktor i forhold til danske

skolebørns velbefindende, trivsel og dermed læringsparathed. At det er en overset faktor kan

blandt andet observeres i undervisningsministeriets nationale trivselsmåling, hvor der ikke indgår

spørgsmål, der kobler trivsel til indtagelse af mad eller deltagelse i måltider i skolen (UVM Trivsel

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

2016). Der er i trivselsmålingen et spørgsmål om, hvorvidt eleven har ’ondt i maven’, men det er

uklart om elevens svar på det spørgsmål er forårsaget af fysiske (fx sult) eller psykiske (fx mob-

ning) årsager? Fokus på sammenhæng mellem det ’at føle sig sulten’ og elevens trivsel vil indgå i

triangulering af kvalitative og kvantitative resultater og den samlede konklusion ved afslutning af

LOMA følgeforskning i 2017.

5.4

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence:

Viden om råvarer

Spørgsmål vedrørende elevernes kendskab til råvarer er centralt i en LOMA-kontekst, hvor det

tillægges stor betydning, at eleverne skal lære at lave sunde måltider af råvarer. Dette skal ses i

modsætning til måltider, der tager afsæt i forarbejdede, konserverede (tilsætningsstoffer, farve og

aroma) og dyrere fødevarer. Dette forudsætter, at eleven har viden om, hvad forskellen er på rå og

forarbejdet mad. Elevernes svar i nærværende undersøgelse går generelt i retning af flere korrekte

svar fra baseline til endline (fig. 27, p.24). Det vil sige, at de i mindre grad svarer forkert ved endline

måling. For nogle fødevarers vedkommende er denne udvikling signifikant (rå kartoffel, ketchup og

ristede løg). Både piger og drenge har en positiv udvikling fra baseline til endline (fig 28, p. 25). Der

er endvidere indikationer på, at pigerne har flere korrekte svar end drengene både ved baseline og

endline.

Fordelingen af elevernes svar på indskoling og mellemtrin viser en tendens til, at indskolingselever-

ne har den procentvis største udvikling mellem baseline og endline (data ikke vist her). Der hvor

både indskoling og mellemtrin har stor procentvis udvikling mod flere rigtige svar, ser vi statistisk

signifikans: Rå kartoffel (ja), ketchup (nej), ristede løg(nej) jf. figur 27.

Til sammenligning har eleverne på kontrolskolerne også en statistisk signifikant positiv udvikling

fra baseline til endline i forhold til rigtig markering ved, om følgende madvarer er råvarer: Spejlæg

(nej), ketchup (nej), ristede løg (nej). Kontrolgruppens svar er dog inkonsistente idet, der er en

tendens til flere forkerte svar ved endline end ved baseline sammenlignet med interventionssko-

lerne. Eksempelvis markerer færre elever fra kontrolgruppen ved endline at ’rå kartoffel’, ’helt æg’

og ’grønkål’ er råvarer, end de gjorde ved baseline. Til sammenligning har elever fra interventions-

skolerne en positiv udvikling fra baseline til endline for rigtige svar ved ’rå kartoffel’, ’helt æg’ og

’grønkål’.

Fordelingen af elevernes svar fra hjem med 1 forældre (68) og hjem med 2 forældre (231) indikerer,

at elever fra hjem med 2 forældre i højere grad svarer rigtigt ved endline (data ikke vist). En mulig

hypotese i forhold til dette kan være, at der i højere grad er tid og mulighed for at indgå i en dialog

med barnet omkring emner fra skoledagen i hjem med 2 forældre.

Fordeling på mestring af 1 (dansk sprog) eller 2 sprog (taler dansk + et andet sprog end dansk)

viser en positiv udvikling for begge grupper (figur 29, p. 26). Dette er positivt, men samtidig er

der en tendens til, at elever med 2 sprog svarer på et lavere niveau end elever med 1 sprog. Både

i baseline og endline. Dette kan tolkes således, at elever med 1 sprog er mere ’sikre i deres svar’

end elever med 2 sprog. Elever med 2 sprog kan udover den faglige usikkerhed også kan have en

sproglig usikkerhed, jf. ’har jeg nu forstået spørgsmålet rigtigt?’.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Udviklingen i forhold til markering af ’ved ikke’ illustrerer dette, idet elever med 2 sprog her går ned

fra 21% til 17% og elever med 1 sprog går ned fra 14% til 9%.

På baggrund af disse resultater mener vi, at der er moderat evidens for, at LOMA15 interventionen

har bidraget til sproglig udvikling indenfor mad og råvarer. Derved er opået en reduktion af sprog-

lig usikkerhed for en gruppe elever, der ellers kan være sprogligt udfordrede, fordi der i mindre

grad bliver talt dansk i hjemmet, hvilket påvirker muligheden for dialog med forældrene. Denne

gruppe elever ser ud til - sammenlignet med den samlede population - i høj grad at udvikle mad-

og sundhedsrelateret handlekompetence i form af mere sikker viden om råvarer ved at deltage i

LOMA15. Endvidere er der indikationer på at den øgede sikkerhed kan bidrage yderligere til almen

begrebsudvikling. Dette kan formodes at medvirke til at fremme integration og inklusion i forhold

til de øvrige elever i en dansk kontekst.

5.5

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence:

Viden om grøntsager

Spørgsmålet omkring elevernes viden om grøntsager er centralt i en LOMA-kontekst, hvor det at

kende, tilberede og spise grøntsager anses for at være en central handlekompetence og en ’proxy’

for sund livsstil i overensstemmelse med de officielle anbefalinger omkring frugt og grønt i Dan-

mark og internationalt (FVM 2016; Jones et al., 2016). Elevernes svar på spørgsmål omkring kend-

skab til grøntsager går generelt i retning af flere korrekte svar i udviklingen fra baseline til endline.

Det vil sige, at eleverne i mindre grad svarer forkert ved endline. For nogle fødevarers vedkommen-

de er denne udvikling signifikant, det gælder for ’æble’ og pastinak’.

Fordelingen af svar på sproglig baggrund, (fig. 31, p. 28)viser en positiv udvikling i rigtige svar, især

for elever med 1 sprog. Elever med 2 sprog har enten konstant svar i baseline og endline eller har

en udvikling med flere rigtige svar, dog på et lavere niveau end elever med 1 sprog.

Generelt har tallene for dette spørgsmål givet os anledning til flere refleksioner. Herunder hvor

enkelt det egentlig er at bestemme om noget er en ’grøntsag’? Blandt andet fordi det rigtige svar

afhænger af om det er i en botanisk eller en gastronomisk kontekst (fx agurk og græskar). Vi har

efterfølgende været i dialog mere lærere og pædagoger på skolerne for at få feed-back på dette

emne. Det viser sig at de voksne også selv kan være tvivl. På den baggrund kan det konstateres, at

man ikke kan tage det for givet at alle kobler den samme betydning til ’artefakter’ indenfor mad og

dermed kan kategorisere dem som ’frugt’ eller ’grøntsager’ med sikkerhed. I forhold til anbefalin-

gerne omkring 600gram frugt og grønt om dagen, er begge fødevarer i den rigtige kategori – men

det går ikke kun at spise frugt.

Der er god hjælp at hente på Fødevarestyrelsens www.altomkost.dk hjemmeside i forhold til, hvad

der er frugt og grønt, men vi vurderer, at der i tillæg til dette er behov for udvikling af undervis-

ningsmateriale, der behandler problemstillingen på en måde, der åbner op for flere betydninger,

herunder også sproglige nuancer, der kan henføres til forskelig kulturel og sproglig baggrund. Den-

ne nuance og stigende kompleksitet vil eleverne være i stand til at håndtere med stigende alder. Et

sådant materiale vil understøtte elevernes udvikling af handlekompetence i form af viden, indsigt

og færdigheder og kritisk tænkning.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Fordelingen af elevernes svar på ’køn’ dokumenterer, at pigerne i højere grad end drengene svarer

korrekt på spørgsmål vedrørende, hvad der er grøntsager ved endline (tallene ikke vist her). Det

gælder fx ved at undlade markering af, at ’jordbær’ er en grøntsag. Her svarer 28 % af drengene

ved baseline, at jordbær er en grøntsag, og ved endline er der fortsat 29 %, der svarer forkert. For

pigernes vedkommende er der ved baseline 31 %, der markerer ja, men ved endline er tallet reduce-

ret til 18 %.

I forhold til ’æble’ svarer 34 % af drengene ved baseline, at det er en grøntsag, og ved endline er

andelen af forkerte svar stadig høj med 26 %. Til sammenligning har pigerne her en udvikling, hvor

de går fra 23 %, der markerer forkert at æble er en grøntsag, til at 13% svarer forkert ved endli-

ne-måling. Der er en statistisk signifikant forskel imellem kønnenes svar ved jordbær i endline. Ved

æble vælger statistisk signifikant færre piger ved baseline og endline at sige, at æbler er en grønt-

sag, end drengene gør.

Til sammenligning viser analyse af kontrolskolerne en inkonsistent udvikling for indskoling (jf. tabel

4, p. 29). Svar på mellemtrin for kontrol viser en stigning i markering af, at æble er en grøntsag, og

konstant mener 16 % af elever, at jordbær er en grøntsag,

5.6

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence:

Viden om fødevaresikkerhed

Se kommentarer p.30-32.

5.7

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence:

Viden og færdigheder inden for madlavning

Se kommentarer p. 33-34.

5.8

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence:

Det, at lave mad til kammeraterne

Elevernes svar på spørgsmålet: ”Har du prøvet at lave mad til dine kammerater for nylig?” (fig. 39

p. 34) viser, at over 40 % af eleverne har været med til at lave mad til kammeraterne ved baseline.

Ved endline - umiddelbart efter LOMA15 - har der været en signifikant positiv udvikling til 87 % af

eleverne. De sidste procent, der har deltaget i interventionen, men ikke svaret, at de har lavet mad,

er indskolingselever der i højere grad har arbejdet med delkomponenter af et måltid end med pro-

duktion af et helt måltid.

Tallene indikerer, at den del af interventionen, der omfatter det ’at lave mad til kammerater for ny-

lig’, har haft en positiv udvikling specielt på mellemtrin (tabel 5 p.35). Forskellen mellem indskoling

og mellemtrin er signifikant, og samtidig er udviklingen mellem baseline og endline signifikant

for både indskoling og mellemtrin. For kontrolgruppen er udviklingen mellem baseline og endline

konstant for både indskoling og mellemtrin. Et tegn på at LOMA15 intervention har gjort en forskel

(tabel 6, p. 35).

Til spørgsmålet ”Kunne du tænke dig at være med til at lave skolemad igen?” svarer både 93% ’ja’

ved endline på indskoling og 96% af udskoling svarer ’ja’ ved endline (tabel 7 p.36). 68 % af elever-

ne synes endnu bedre om at lave mad til kammeraterne efter LOMA15 i endline-måling (fig 41, p.

37; tabel 7, p. 36).

Endvidere er der indikationer på, at LOMA15 med fokus på at ’lave mad til kammerater’ medvirkede

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

til at fremme elevernes trivsel i kraft af, at eleverne lærte nogen bedre at kende ved at lave mad

sammen med dem (fig 42, p. 37). Der en positiv udvikling i forhold til at denne andel er størst ved

endline umiddelbart efter afslutning af LOMA15. Dette peger på at der er et stort trivselsfremmen-

de potentiale ved at elevers deltagelse i planlægning, tilberedning og servering af skolemad. Et

potentiale, der foruden det rent ernæringsmæssige ved at kunne tilbyde et varmt måltid mad også

omfatter et relations-forbedrende potentiale. Dette understøtter indsigter fra forskning i det første

LOMA projekt på Nymarkskolen (Ruge, 2015). Kvalitative data fra LOMA15 case studie underbygger

også dette, hvilket vil fremgå af den afsluttende rapport.

Størstedelen af eleverne svarer, at de ikke har haft indflydelse på den mad, der blev lavet både ved

baseline og endline (fig. 42, p 37). Dette billede stemmer overens med indtrykket af, at lærere og

pædagoger har taget hovedbeslutningen om, hvilken mad der skulle tilberedes i pilotforløbene for

at have mere ’sikkerhed’ i gennemførelsen. Kvalitative data tyder på at underviserne har valgt at

giver eleverne indflydelse på andre elementer af undervisningsforløbene. Disse data tyder endvi-

dere på, at eleverne via deltagelse med reel indflydelse på planlægning, tilberedning og servering

af maden kan udnytte det fulde sundhedsfremmende potentiale. Herunder udvikling af ejerskab og

empoverment.

(jf. Simovska og Jensen 2005; Ruge, 2015; Ruge et al., 2016).

5.9

Mad- og sundhedsrelateret handlekompetence:

Hvad har du lært ved at lave mad til kammerater?

Til spørgsmålet om, hvad eleverne selv mener, at de har lært ved at ’være med til at lave mad til

kammerater i skolen’, ses flere interessante svar ved endline. Her er det sandsynligt, at elevernes

svar er påvirket af interventionen (fig. 43, p.38). Elevernes markeringer tyder på, at ’madlavning

til kammeraterne’ i en LOMA-intervention er karakteriseret ved en tværfaglig projektdidaktik, hvor

eleverne opnår viden og færdigheder i forhold til fælles mål både i faget madkundskab og i andre

fag. Indikationer på dette ses (fra fig. 43, p. 38):

–

billedkunst

–

it og medier

–

dansk

–

naturfag

færdigheden at tegne det vi har lavet

færdigheden at tage billeder af

færdigheden at fortælle om og at præsentere

viden om,hvor maden kommer fra

viden om landbrug

Kontrolgruppens svar for samme spørgsmål viser ikke tilsvarende positive udvikling som hos ele-

ver, der har deltaget i LOMA15. Dette understøtter indtrykket af, at LOMA15 interventionen har gi-

vet et særligt bidrag til udvikling af mad- og sundhedsrelateret handlekompetence i form af viden

og færdigheder i forhold til fælles mål i flere fag i skolen. Den kvalitative undersøgelse af samme

spørgsmål via interviews og analyse af elevopgaver peger i samme retning. Disse resultater vil

bliver uddybet og trianguleret med resultater fra den kvantitative undersøgelse i den afsluttende

rapport.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

6. Konklusion

Som indledning til en diskussion af resultater fra den kvantitative del af casestudiet af LOMA15 pi-

lotforløb skal det understreges, at undersøgelsen som udgangspunkt kun giver indsigt i, hvordan

de elever, der har deltaget i LOMA15, har svaret. Når dette er sagt, så er det dog samtidig interes-

sant, at med iværksættelse af en intervention på 1-2 uger kan der opnås statistisk signifikante posi-

tive udviklinger indenfor færdighed og viden. Resultaterne tyder således på, at tilsvarende resulta-

ter også vil kunne opnås for andre grupper af folkeskole elever i Danmark. For at kunne undersøge

dette i en større population er der imidlertid behov for yderligere forskning i børn og unges udvik-

ling af mad- og sundhedsrelateret handlekompetence i sundhedsfremmende skolemadslandskaber

eller ’LOMA-skole-settings’.

Den korte LOMA15 intervention har ikke ændret på elevernes generelle markering af, at de ofte er

sultne i skolen. Det er interessant, men også bekymrende, at over 60% af eleverne markerer, at de

ofte er sultne om eftermiddagen i skolen. Da vi samtidig kan se at en væsentlig andel af eleverne

ikke spiser morgenmad eller frokost, mener vi, at der generelt er grund til at styrke fokus på mad

og måltider i skolen for på den måde at være med til at fremme sundhed, trivsel og læring. Et

aspekt af dette handler om, hvordan interventionen som element i undervisningen kan bidrage til

at mindske ulighed i læring og sundhed. LOMA projektet vil have gode forudsætninger for at ud-

vikle en særlig tværfaglig pædagogik, der kan medvirke til dette – blandt andet med anvendelse af

projektdidaktik og digitale læremidler (Ruge, 2017).

Det kan konkluderes, at der for eleverne i interventionsgruppen har været en overvejende positiv

udvikling fra baseline til endline i elevernes svar på spørgsmål, der handler om viden om råvarer

og grøntsager som proxy for handlekompetence inden for mad og sundhed. I flere tilfælde har der

været en statistisk signifikant, positiv udvikling, der kan forbindes med LOMA15-interventionen.

Der har også været en positiv udvikling i elevernes svar på, hvad de selv mener, at de har lært i for-

bindelse med undervisning, hvor de har lavet mad til kammeraterne, hvad der er karakteristisk for

LOMA15. Udover dette er der indikationer på, at LOMA-interventionen har medvirket til, at de del-

tagende elever har udviklet komponenter inden for mad- og sundhedsrelateret handlekompetence

i form af motivation, samarbejdsevne og erfaring med virkelighedsnære situationer. Undersøgelsen

giver en interessant indsigt i mulighederne for at elever på indskolingsniveau ved at lære om mad

og råvarer også kan tilegne sig viden og færdigheder i en række fag. Det afgørende er lærernes

tilrettelæggelse af et projektorienteret og tematisk sammenhængende forløb. Til sammenligning er

der i England undervisning i ’cooking and nutrition’ som et obligatorisk emne på indskolingsniveau.

Da det ikke er et obligatorisk fag, skal emnet integreres i flere fag med afsæt i de almindelige klas-

selokaler (Schoolfood Plan, 2013).

Udover at tilegne sig viden og færdigheder omkring det at lave mad, markerer en større andel af

elever, der har deltaget i LOMA15, at de lærte at tale om mad, tegne mad og tage billeder af mad.

Udover at bidrage til at opnå kompetencemål i flere fag kan disse resultater antages at bidrage til

et udviklet begrebsapparat, en øget formidlingskompetence og dermed udvikling af øget handle-

kompetence i forhold til at foretage sunde valg. Det gælder både i løbet af skoledagen, i fritiden og

i hjemmet. Endvidere er der indikationer på, at LOMA15 har medvirket til at fremme elevernes triv-

sel i kraft af, at eleverne kommer til at lære flere bedre at kende, når de laver mad til kammeraterne.

I forhold til fordeling af resultaterne på elevernes demografiske karakteristika er der indikationer

på, at elever fra familier, der er udfordrede – f.eks. ved, at de kun har én forælder, har svækket øko-

nomi eller har anden sproglig baggrund end dansk – har en større positiv udvikling end elever fra

familier, der ikke er udfordrede på samme måde. Dette kan ikke siges med statistisk sikkerhed på

grund af størrelsen på populationen i disse undergrupper. Fremadrettet vil et større datamateriale

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

give en mere sikker indsigt i forhold til alle variable i den kvantitative del af LOMA15-casestudiet.

Såfremt der kan opnås en styrket evidens for de positive resultater, vil det have implikationer både

for praksis og forskning. I forhold til praksis vil det kunne understøtte udvikling og implementering

af LOMA på flere skoler i Danmark. I forhold til forskningen vil det betyde et behov for at gennem-

føre yderligere ’mixed methods’-undersøgelser af, hvad det er ved LOMA, som en multikompo-

nent-intervention, der giver de opnåede effekter for elevernes udvikling af mad- og sundhedsrela-

teret handlekompetence.

Afslutningsvis kan det på baggrund af indsigt fra nærværende studie anbefales

•

At mad og måltider i skolen bliver integreret i det aktuelle fokus på elevernes trivsel, bevægelse

og ’well-being’ i folkeskolen, som en vej til at mindske ulighed i læring og sundhed.

•

At anvende og udvikle den integrerede LOMA undervisning som en model for en styrket indsat i

forhold til at øge skoleelevers indtag af frugt og grønt.Dette vil formodentlig kunne medvirke til

at fremme sundhed, samt at forebygge overvægt, fedme og en række sygdomme med relation

til usunde spisevaner, herunder cancer.

•

At elevernes aktive deltagelse i tilberedning af skolemad bliver et centralt element i folkeskolen.

Dette kan medvirke til at opnå fælles mål i madkundskab og andre fag. Formålet er at fremme

sundhed både for den enkelte elev, for klassen og på skolen. Potentialet er stort både for læring

og sundhed ved den deltagerorienterede tilgange. Det vil ikke blive indfriet i skolemadsordnin-

ger, hvor eleverne kun bliver serviceret af professionelle som kunder i et cafeteria.

•

At der via lovgivning for folkeskolen afsættes en operationel ramme for mad og måltider i på

samme måde, som det er sket for fysisk bevægelse. Det kunne for eksempel være en indsats,

der sikrer afsættelse af ’45 minutter i løbet af skoledagen til fælles måltider’ koordineret med

fælles mål i madkundskab og andre fag.

•

At der bliver etableret en pulje med almen-nyttige fondsmidler, som kommuner og skoler, der

ønsker at etablere LOMA (eller tilsvarende) skolemadsordning kan søge medfinansiering i. Køk-

kenet er ’motoren’ i LOMA tilgangens integrerede læringsrum, men mange danske skoler har

hverken køkken eller spisesal. Udviklingsmidler fra det offentlige kunne kombineres med bidrag

fra fonde og erhvervsvirksomheder med interesse for området. En pulje på 20-30 millioner hvert

år over en 10 årig periode er et bud på den kapacitet, der skal til for at sikre en stabil udvikling af

integrerede, sunde og bæredygtige skolemadsordninger i Danmark.

Danmark har en enestående mulighed for at være foregangsland med en integreret og helhedsori-

enteret tilgang til skolemadsordninger, fordi vi ikke har et nationalt skolemadssystem. I stedet for at

se på det negative ved dette forhold, bør man snarere udnytte den positive mulighed for at udvikle

innovative løsninger til fordel for børn og unges læring og trivsel, fx via regionale, offentligt-private

partnerskaber. Denne anbefaling vil blive uddybet i den afsluttende rapport i 2017.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

7. Referencer

Cunningham-Sabo, L., & Lohse, B. (2013). Cooking with kids positively affects fourth graders’ vege-

table preferences and attitudes and self-efficacy for food and cooking.

Childhood Obesity, 9(6),

549-

556.

Evius (2012).Rapport tilgængelig online http://www.capfoods.aau.dk/digitalAssets/152/152296_pro-

jekt_evius_sammenfattende_rapport.pdf

FVM (2016). Officielle anbefalinger til en sund livsstil. Tilgængelig online:

http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-

mange-groensager/hvad-taeller-med-i-6-om-dagen/

FVST (2016). Anbefalinger om sund kost. Tilgængelig online

http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-

mange-groensager/

Hentet oktober 2016

Jones, M., Dailami, N., Weitkamp, E., Salmon, D., Kimberlee, R., Morley, A., & Orme, J. (2012). Food

sustainability education as a route to healthier eating: evaluation of a multi-component school pro-

gramme in English primary schools. Health education research, 27(3), 448-458.

Jones M, Pitt H, Orme J, Bray I, Gray S, Kimberlee R, Means R, Oxford L, Powell J, Salmon D &Weit-

kamp E (2016). Evaluation of Food for Life 2013-15. Summary and Synthesis Report. UWE Bristol.

Llargues, E. Franco, R. Recasens, A. Nadal, A. et al. (2011). Assessment of a school-based intervention

in eating habits and physical activity in school children: the Avall study. Journal of epidemiology and

community health, 65(10), 896-901

Jensen, B. B., and Simovska, V. (2005). Involving students in learning and health promotion process-

es-clarifying why? What? and How? Promotion & Education, 12(3-4), 150-156.

Nicklas, T. A., Johnson, C. C., Myers, L., Farris, R. P., & Cunningham, A. (1998). Outcomes of a high

school program to increase fruit and vegetable consumption: Gimme 5—a fresh nutrition concept for

students.

Journal of school Health,

68(6), 248-253.

OPUS (2015). OPUS forskningsprojektet. Skolemadsprojektet. Rapporten er tilgængelig online:

http://foodoflife.ku.dk/opus/nyheder/publikationer/

Rasmussen M., Pedersen TP., Due P., red. Skolebørnsundersøgelsen 2014. København:Statens Institut

for Folkesundhed 2015.

Ruge, D. (2015).

Integrating Health Promotion, Learning and Sustainability in School Foodscapes –

The LOMA Case Study

(ph.d.-afhandling). Aalborg: Aalborg Universitet.

Ruge, D., Nielsen, M. K., Mikkelsen, B. E., & Jensen, B. B. (2016). Examining Participation in Relation to

Students’ Development of Health-related Action Competence in a School Food Setting: LOMA Case

Study.

Health Education, 116

(1), 69-85.

Ruge, D. (2017). Elevers anvendelse af it som støtte for udvikling af mad-og sundhedsrelateret han-

dlekompetence.

Learning Tech–Tidsskrift for Læremidler, Didaktik Og Teknologi.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

Sabinsky, M., Toft, U., Andersen, K. K., Mikkelsen, B. E., & Tetens, I. (2010).

Ernæringsmæssig evaluer-

ing af skolemads betydning for elevers kostindtag til frokost: En EVIUS rapport.

Danmarks Tekniske

Universitet, Fødevareinstituttet.

Schoolfood Plan (2013) ed. Dimbleby and Vincent. Tilgængelig online. Accessed Nov. 2016.

http://www.schoolfoodplan.com/wp-content/uploads/2013/07/School_Food_Plan_2013.pdf

UVM Undervisningsministeriet Trivsel (2016). Tilgængelig online. Accessed oktober 2016

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Elevplaner-nationale-test-og-trivselsmaaling/Trivselsmaal-

ing

WHO (2015) Health Behaviour in school-aged children. Tilgængelig online, accessed oktober 2016:

http://www.euro.who.int/en/health-topics/Life-stages/child-and-adolescent-health/child-and-ado-

lescent-health2/youth-friendly-services/health-behaviour-in-school-aged-children-hbsc2.-who-col-

laborative-cross-national-study-of-children-aged-1115

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

Delrapport I.

Kvantitativ del/teknisk rapport.

Foreløbige resultater.

Ruge, Puck og Hansen (2017)

8. English summary

This research in “LOMA, Local Food - an innovative and sustainable model for learning and nutri-

tion to pupils” (LOMA)1 was conducted by University College Lillebaelt in 2015-2017. Preliminary

results indicated that pupils (age 9-13) developed components of a food and health-related ac-

tion competence in terms of increased knowledge and skills, motivation, collaborative skills and

experiences of real-life situations. Research was designed as a case study with a mixed methods

approach. Current report was based on preliminary results from analysis of data from pupil partic-

ipation in LOMA15 intervention. Especially findings on increased knowledge about vegetables and

fresh produce document a positive development from baseline to endline. However, socio-eco-

nomic factors seemed to have a large impact on pupil outcome. Results showed a positive devel-

opment in student answers on what they themselves believe that they have learned from LOMA15,

where cooking school food for peers and teachers is a central element. Besides the positive devel-

opment in cooking skills, pupils responded that they learned to 'talk about food', 'to make drawings

of food', 'to take pictures of food', ‘where food comes from’ and ‘what it’s like on a farm’. These

results suggested that pupils developed expanded conceptual and increased communication skills

through the integration of curriculum in several subjects.

Implications of preliminary results for practice were that

1) Food and meals in schools ought to be integrated in current focus on pupil wellbeing and physi-

cal activity as a way to reduce inequality in learning and health in Danish schools.

2) The integrated LOMA education could be applied as a way to obtain healthier school food, in-

cluding increased pupil intake of fruit and vegetables, to promote health and to prevent obesity

and a number of diseases with relation to unhealthy eating habits.

3) Pupil participation in the preparation of school meals should be integrated in goal-oriented ed-

ucational activities in various topics, corresponding with national curriculum and objectives for

21st century learning skills.

4) Public-private funding should be made available for Danish schools that want to improve their

kitchens in order to facilitate pupil participation in cooking from fresh produce and to facilitate

joint meals.

It is assumed, that Denmark currently has a unique opportunity to become a pioneer within inno-

vative, integrated, participatory and holistic approaches to school food systems for the benefit of

children and young people's learning, wellbeing and as a contribution to sustainable development.

These implications and recommendations will be elaborated in the final report by the end of 2017.

1 Nordea-fonden supported LOMA project from 2015-2017.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.

for læring og næring til skoleelever’. Kvantitativ del, foreløbige resultater.

Rapporten indgår i et mixed-methods case studie, der bliver afsluttet ved udgangen af 2017.

Fotos: LOMA undervisning, Tved Skole.

Forfatter: Dorte Ruge, Ph.d. adjunkt. Email:

[email protected]

Statistisk analyse: Morten Puck, adjunkt.

Forskningsledelse: Thomas Illum Hansen, docent og forskningschef.

Center for Anvendt Skoleforskning, Afdeling for pædagogik og samfund, University College

Lillebælt, Odense.

ISBN: 978-87-93067-21-9

UCL Campus Odense

•

Niels Bohrs Allé 1

•

5230 Odense M

Telefon 6318 3000

•

[email protected] . ucl.dk

Layout: Marie Madsen

•

Print: Eks-Skolens Trykkeri

Delrapport 1 for følgeforskning i ’Projekt LOMA-lokal mad, en innovativ og bæredygtig model