Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1896197_0001.png
Til Folketingets Undervisningsudvalg.
17.maj 2018
Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt (herefter Netværket)
1
har anmodet om foretræde for udvalget d. 29.maj.
Formålet med dette er at henlede udvalgets opmærksomhed på betydning af integreret tilgang til skolemad for
elevers læring, trivsel, maddannelse og sundhed. Vi vil i dette dokument og ved foretræde gerne uddybe:
1) Hvordan elevers læring, sundhed, trivsel og motivation
kan fremmes via en integreret tilgang til skolemad. En
tilgang, der indebærer at elever deltager i planlægning, tilberedning og servering af fælles måltider på en måde, der
er integreret i fælles mål i flere fag, både på indskoling, mellemtrin og udskoling.
2) Hvordan en konkret tilgang til integreret skolemad:
’LOMA-lokal
mad’
(herefter LOMA), kan medvirke til
implementering
af
skolereformens formål og mål
2
. Dette vil vi vise med afsæt i konkrete resultater, der er opnået på
de skoler, der deltog i LOMA-projektet i perioden 2015-2017
3
. Se venligst tabel 1 her nedenfor.
Tabel 1. Oversigt over mål i reform i relation til LOMA (jf. Ruge, Puck & Hansen 2017; EVA 2017 ; Midtvejsseminar 2017 ).
Mål i skolereform
En længere og mere
varieret skoledag med
mere og bedre
undervisning og læring
Bedre kombination af
teori og praksis.
Et kompetenceløft af
lærere, pædagoger og
skoleledere.
Flere Åben skole
aktiviteter
Bedre samarbejde mellem
lærere og pædagoger
Fokus på elevernes læring
via fælles mål
Bedre trivsel
Aktivitet i LOMA-undervisning
Den tværfaglige undervisning gav
varieret skoledag, særligt i en
projektorienteret undervisningsform.
Kombination af praktisk arbejde og
teori i workshops i undervisning
Tværfaglige årgangsteams deltog i
LOMA-EDU efteruddannelse.
Besøg hos lokale landbrug, køb af
råvarer, samarbejde i undervisning.
Lærere og pædagoger fik konkret og
meningsfuldt samarbejde i LOMA-
undervisning på skolerne.
Alle undervisningsforløb var relateret
til fælles mål i et eller flere fag.
Lærere besluttede det i fællesskab.
Læreren som klasseleder inddelte i
grupper. Elevernes opgaver indebar
samarbejde i stedet for konkurrence.
Lærerne sammensatte grupper på
tværs af klasser og baggrund. Vægt
på inklusion, nysgerrighed og
tolerance.
Fysisk bevægelse indgik i alle LOMA-
værksteder, fx ved tilberedning af
mad, forbrænding af energi, løb,
vandring på landbrug og i naturen.
Planlægning og tilberedning af mad
med elev deltagelse, indflydelse i en
demokratisk, samskabende form.
Eksempler på resultater
Elever fik øget viden og færdigheder indenfor mad og
sundhed. Bidrag til opnåelse af fælles mål i fag som fx
dansk, matematik, natur-teknologi, madkundskab,
billedkunst, It & Medier, samt almen dannelse.
Elever fik indsigt i, hvor maden kommer fra, hvordan
den bliver tilberedt, serveret og rester anvendt.
Lærere, pædagoger og køkkenledere fik kompetencer
indenfor tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning
med inddragelse af fælles mål i fagene.
Elever fik viden om og indsigt i fødevareproduktion.
Mange besøgte landbrug for første gang i deres liv.
Pædagoger fik mulighed for at bruge deres faglige
kompetencer i undervisning. Lærere så pædagogers
faglige bidrag i undervisningen.
Ved at udvælge et kompetenceområde fra hvert fag
kunne monofaglige mål opnås i den tværfaglige
undervisning.
LOMA skabte begejstring for at gå i skole. Bedre
relationer elev-elev, bedre relationer elever-lærere i
kraft af de fælles, daglige måltider og ny skolekultur.
Mere motivation for at gå i skole på LOMA-skoledage.
Eleverne oplevede bogligt udfordrede kammerater
med stærke praktiske kompetencer og fik derved nye,
bedre relationer. Alle elever fik øget viden fra baseline
6
til endline
LOMA-undervisning inviterede det hele menneske
med i læreprocesser hvor eleverne brugte både
hjerne, hjerte, arme, ben, mave, følelser og alle
sanser. Acceleration af elevernes læringsudbytte.
Eleverne turde smage på og at spise mad som de selv
eller kammeraterne havde været med til at lave. Godt
afsæt for senere at gå i gang med faget madkundskab.
4
5
Inklusion af udfordrede
elever og integration af
elever med dansk som
andetsprog.
Brug af fysisk bevægelse
Styrkelse af faget
madkundskab.
1
2
De 9 skoler ligger i Aalborg Kommune, Herning Kommune, Svendborg Kommune og Ishøj Kommune.
Delmål jf. Viden til Velfærd, Vive følgeforskning i forhold til skolereformen (2017)
Se mere om projektet og de udviklede læremidler på
www.lomaskole.dk
Se evalueringsrapport her:
https://www.eva.dk/grundskole/evaluering-projektet-loma
5
http://lomaskole.dk/projekt-loma-lokal-mad-seminar/
med oplæg fra skoleledere og køkkenleder.
4
6
3
Elever med 2 sprog havde positiv udvikling i viden med lavere gennemsnit end elever med 1 sprog =dansk. (jf. Puck & Hansen 2017,
Delrapport Følgeforskning I LOMA kvantitativ del, foreløbige resultater).
 UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 17/5-18 fra Netværket af LOMA-skoler og UC Lillebælt vedr. skolemad.
1896197_0002.png
Om
’LOMA-lokal
mad’
Netværkets henvendelse tager afsæt i ny viden om aktuelle udfordringer med børn og unges sundhed, som
beskrevet i rapport fra Fødevareministeriets Advisory Board
7
om behovet for sund mad og måltider i skolen, samt
Sundhedsstyrelsens
’Sundhedsprofil
2017’
8
. Disse undersøgelser peger på at ulighed i sundhed og læring er tæt
forbundne og at en integreret og tidlig indsats derfor er nødvendig for at rette op på det. Vi vil derfor gerne dele
nyligt høstede erfaringer omkring positive effekter på elevers sundhed og læring ved at skoler implementerer den
integrerede tilgang til skolemad, der fremmer implementering af skolereformen og elevernes udvikling af
handlekompetence indenfor mad og sundhed. Disse resultater og erfaringer i form af en fælles skolekultur har
skolerne opnået ved at deltage i projektet
’LOMA-lokal
mad - en innovativ model for læring og næring til
skoleelever’, der blev gennemført i 2015-2017 med støtte fra Nordea-fonden og medfinansiering fra skoler og
kommuner. De centrale principper i LOMA tilgangen handler om tilrettelæggelse af undervisning, hvor eleverne
deltager aktivt i planlægning, tilberedning og servering af fælles måltider som element i flere fag og dermed i skolens
generelle undervisnings- og dannelsesopgave. En LOMA skole skal så vidt muligt anvende råvarer fra lokale
producenter i madlavningen og endvidere kunne opfylde Fødevarestyrelsens Måltidsmærke og opnå min. 30 %
økologi i det 2. år som LOMA skole
9
. I LOMA projektet deltog 2700 elever i aktiviteterne, der blev gennemført via en
tværfaglig og projektorienteret pædagogik og didaktik.
LOMA-projektets virkningsteori blev evalueret og resultatet publiceret af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut
10
.
I Netværket synes vi at resultaterne er så gode at flere skoler og kommuner bør have mulighed for at gå i gang med
samme tilgang til skolemad til gavn for børn og unge i Danmark. LOMA-skolerne deler allerede case beskrivelser af
undervisningsforløb, opskrifter, billeder og spil på lomaskole.dk. Vi får også en del henvendelser fra skoler, der gerne
vil være med. Men for at det kan lade sig gøre er der stort behov for at de nye skoler kan få støtte til at overkomme
de strukturelle forhindringer, som vi vurderer, kræver særlig støtte fra stat, kommune og evt. private fonde.
På baggrund af ovennævnte vil vi gerne anbefale Undervisningsudvalget:
1) At afholde en høring i efteråret 2018 om integreret tilgang til skolemad i Folkeskolen med fokus på udvikling af
strategi, der kan styrke sundhed, dannelse, trivsel, læring og Åben Skole i et helhedsorienteret perspektiv. Til
formålet inviteres relevante høringspartnere, herunder skoleleder-, forældre-, elev-, lærer-, pædagog-
organisationer, Kost- og Ernæringsforbundet og Forbrugerrådet, repræsentanter fra Fødevarestyrelse og
Sundhedsstyrelse, samt Sundhedsministeriet.
2) At afsætte forsøgsmidler, der i en 5-årig periode kan støtte efteruddannelse indenfor integreret tilgang til
skolemad for anslået 200 skolers lærere, pædagoger og køkkenledere, og endvidere kan støtte professionel,
evidensbaseret rådgivning omkring integreret skolemad og dermed muliggøre udvikling af nye læremidler indenfor
skolemad, der kan være offentligt tilgængelige.
3) At anbefale etablering af en national pulje, hvor skoler kan søge tilskud til etablering af passende køkken- og
spisefaciliteter, der passer til produktion af varm mad med anvendelse af lokale råvarer og spisning af fælles måltider
midt på skoledagen.
Vi ser frem til at uddybe dette i forbindelse med foretræde d. 29. maj.
Med venlig hilsen
på vegne af Netværket for LOMA skoler
Dorte Ruge, adjunkt ph.d., University College Lillebælt, Center for Anvendt Skoleforskning, Mad, Krop og Læring.
Birgit Villebro, Skoleleder Nymarkskolen, Svendborg Kommune.
Fødevareministeriets Advisory Board, Rapport med anbefalinger omkring mad, måltider og sundhed (april 2018)
Danskernes Sundhed
–
Den Nationale Sundhedsprofil 2017.
9
Strandgårdskolen i Ishøj og Tjørring Skole i Herning
har pt. guldmærke i økologi og
Nymarkskolen i Svendborg
har sølvmærke.
8
7
Rapporten
fremhæver effekt af LOMA i form af: Bedre relationer mellem elever og mellem elever og lærere, øget motivation
hos elever i kraft af varieret læringsmiljø, elevers udvikling af
’madmod’
i kraft af de fælles læringsmiljøer i undervisningen.
10