Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 109
Offentligt
1894834_0001.png
Undervisningsudvalget
UD DR AG AF KO M M EN T ER ET D AG SO RD E N
EU - K O N S UL E NT EN
Mødedato:
Fredag den 18. maj 2018
Den 15. maj 2018
INTERN NOTE
Lauge Lukas Bisted Pedersen
Lotte Rickers Olesen (3330)
Følgende dagsordenpunkter på Europaudvalgets møde er relevante
for Undervisningsudvalget:
RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 .. 2
UDDANNELSE ............................................................................................................. 2
1.
2.
R
ÅDSHENSTILLING OM NØGLEKOMPETENCER FOR LIVSLANG LÆRING
................................... 2
R
ÅDSHENSTILLING OM FREMME AF FÆLLES VÆRDIER
,
INKLUSIV UDDANNELSE OG DEN
EUROPÆISKE DIMENSION I UNDERVISNINGEN
.......................................................................... 4
3. R
ÅDSKONKLUSIONER OM EN VISION FOR ET EUROPÆISK UDDANNELSESOMRÅDE
.................... 6
4. U
NIVERSITETERS POTENTIALE TIL AT SKABE REGIONAL VÆKST
............................................. 7
UNGDOM ................................................................................................................... 7
5.
6.
7.
R
ÅDSKONKLUSIONER OM UNGES ROLLE I OPBYGNINGEN AF ET SAMFUND I
E
UROPA
................ 7
R
ÅDSKONKLUSIONER OM UNGES ROLLE I
EU’
S DEMOGRAFISKE UDFORDRINGER
..................... 7
P
RIORITETER FOR
EU’
S UNGDOMSPOLITIK
..................................................................... 8
Punkterne forelægges til orientering.
Rådsmøde (uddannelses, ungdom, kultur og sport)
-
Punkt 1-7 hører under Undervisningsministeriet
Undervisningsministeren forventes at forelægge punkterne 1-7.
1
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0002.png
R
ÅDSMØDE
(
UDDANNELSE
,
UNGDOM
,
KULTUR OG SPORT
)
DEN
22.- 23.
MAJ
2018
U
DDANNELSE
1.
Rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring
KOM (2018) 0024
Hvad handler sagen om?
EU’s henstilling om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 skal
opdateres.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage henstillingen.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Henstillinger er ikke bindende for medlemslandene. Ifølge regeringen har den
oprindelige henstilling fra 2006 primært været benyttet som referencepunkt,
hvorimod den i andre lande har haft en større indflydelse på udviklingen af
nationale nøglekompetencesæt.
Sagens substans
Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at udvikle et sæt nøglekompetencer
som led i deres strategier for livslang læring. Nøglekompetencer defineres som
de kompetencer, mennesker har brug for med henblik på personlig udvikling
mv.
Ifølge Kommissionen er der behov for at revidere kompetencerne, da kravene
på arbejdsmarkedet har ændret sig. Kommissionen identificerer otte
nøglekompetencer:
1) Læse- og skrivekompetence
2) Flersproget kompetence
3) Matematisk kompetence inden for naturvidenskab, teknologi og
ingeniørvirksomhed
4) Digital kompetence
5) Personlig, social og læringsmæssig kompetence
6) Medborgerskabskompetence
7) Entreprenørskabskompetence
8) Kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne
Kommissionen udarbejder vejledningsmateriale om kompetenceorienterede
tilgange til uddannelse og udvikler en resultattavle for at overvåge udviklingen.
Medlemsstaterne opfordres til at understøtte udviklingen af
nøglekompetencerne, støtte tilrettelæggelsen af kompetenceorienteret læring
2
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0003.png
og livslange læringsforløb samt støtte ambitionerne i FN’s verdensmål 4 om
uddannelse.
Henstillingen er bl.a. en del af Kommissionens ambition om at skabe et
europæisk uddannelsesområde.
Høringssvar
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
anerkender behovet for en revision af
nøglekompetencerne og hilser i særlig grad velkommen, at henstillingen
omfatter FN’s verdensmål inden for uddannelse.
LO
og
FTF
er positiv over for forslagets fokus på centrale kompetencer.
LO
og
FTF
opfordrer til, at tiltagene, der understøtter livslang læring tilskrives øgede
midler i den næste flerårige finansielle ramme.
FTF
peger på, at behovet for
digitalisering vil være bredt inden for alle typer job.
Dansk Folkeoplysnings Samråd
mener, at det er en vigtig modernisering af
nøglekompetencerne, men at bæredygtighed mangler helt.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
og
Dansk Industri (DI)
mener, at det
overordnet er relevante kompetencer, men at det er meget ambitiøst og
ressourcekrævende, at alle mennesker i EU når det beskrevne
kompetenceniveau.
DA og DI
frygter, at specifikke erhvervsrettede
kompetencer vil blive trægt i baggrunden af det meget stærke fokus på høje
almene nøglekompetencer.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
støtter forslaget, der har til hensigt
at øge digitale kompetencer og interessen for naturvidenskabelige uddannelser.
Danske Regioner
bakker op om fokus på livslang læring og bifalder fokus på
digitale kompetencer og naturvidenskab.
Danmarks Lærerforening (DLF)
understreger, at fokus på medborgerskab og
demokratiske værdier mv. er nogle af de væsentlige elementer i de opdaterede
nøglekompetencer.
DLF
mener, at det er relevant at de danske
uddannelsesaktører bidrager til rapporteringen om implementeringen i
Danmark.
Regeringens holdning
Regeringen støtter forslaget.
Regeringen er enig i behovet for en opdatering af referencerammen for
nøglekompetencer, således at denne i højere grad afspejler den hastige
udvikling, hvorved automatisering og digitalisering indebærer et øget krav til
omstillingsparathed og tilegnelse af nye kompetencer, og hvorved livslang
læring spiller en lagt større rolle.
3
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0004.png
Regeringen er positiv overfor det øgede fokus på entreprenørskab, som den
reviderede referenceramme for nøglekompetencer lægger vægt på.
2.
Rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den
europæiske dimension i undervisningen
KOM (2018) 0023
Hvad handler sagen om?
Rådshenstillingen handler om at vejlede medlemsstaterne i, hvordan
undervisningen kan fremme fælles værdier og inklusiv uddannelse og tage den
europæiske dimension med i undervisningen.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage henstillingen.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Ifølge regeringen er rådshenstillingen på linje med folkeskolens formålsparagraf
og allerede en del af den danske praksis på området. KL peger på tre
elementer, der vil kunne udfordre Danmark på folkeskoleområdet (se
høringssvar).
Sagens substans
Henstillingen anbefaler med hensyn til fremme af fælles værdier (som de
fremgår af EU-traktatens artikel 2):
fremmer undervisning i medborgerskab og etik,
fremmer kritisk tænkning og mediekendskab,
opfordrer til, at studerende, forældre og lærere deltager i ledelsen af
skolen, og at unge engagerer sig i samfundet og
Med hensyn til inklusiv uddannelse anbefales det at:
inkludere alle børn i undervisningen fra en tidlig alder ved at give den
nødvendige støtte til børn med særlige behov og
muliggøre skift mellem forskellige uddannelsesniveauer og give
mulighed for tilstrækkelig studie- og erhvervsvejledning.
Med hensyn til den europæiske dimension i undervisningen anbefaler forslaget
at
tilskynde til en forståelse af den europæiske sammenhæng, den fælles
arv, de fælles værdier og en bevidsthed om den sociale, kulturelle og
historiske enhed og mangfoldighed i EU’s medlemsstater,
tilskynde til en forståelse af baggrunden for EU samt dens
funktionsmåde og
fremme, at elever og lærere deltager i eTwinning-initiativer og i
grænseoverskridende mobilitet, særligt for skoler, og deltager i
4
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0005.png
græsrodsprojekter for at øge bevidstheden om og forståelsen af EU i
læringsmiljøer,
som f.eks. en frivillig årlig fejring af en ”EU-dag” i
læringsmiljøer.
Høringssvar
Dansk Folkeoplysnings Samråd
støtter varmt henstillingen, der i høj grad
handler om folkeoplysning og vil kraftigt opfordre til, at intentionerne
implementeres.
Kommunernes Landsforening (KL)
mener, at følgende elementer vil kunne
udfordre Danmark på folkeskoleområdet:
Det er ikke realistisk, at ”det bredere samfund” involveres yderligere i
ledelsen af skolen, men de nuværende deltagelsesformer kan udvikles.
Det er urealistisk, at de vejledende vidensmål om forholdet mellem EU
og Danmark bliver gjort bindende igen.
Henstillingen om støtte til lærere og lederes i forhold til fremme af
fælles værdier og inklusion kunne bl.a. oversættes til kompetencer til at
skabe inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering,
hvilket berøres, men ikke foldes ud i reglerne for folkeskolen.
Dansk Industri (DI)
bemærker, at henstillingen ikke synes at omfatte
erhvervsuddannelser.
DI
finder det vanskeligt at se, hvordan der skal arbejdes
videre med og måles på initiativer, der skal styrke demokrati, fælles værdier mv.
FTF
mener, at rollen for erhvervs- og professionsuddannelser bør stå
tydeligere.
Danmarks Lærerforening (DLF)
bemærker, at en del af henstillingerne omfatter
praksisniveau, som derfor kan være passende at have en dialog med
uddannelsesaktørerne om. De gælder bl.a. mulighed for studie- og
erhvervsvejledning og at ruste undervisere til at fremme fælles værdier og aktivt
medborgerskab.
Regeringens holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget.
Ifølge regeringen er rådshenstillingen generelt meget overordnet og på linje
med folkeskolens formålsparagraf, og henstillingen er allerede en del af den
danske praksis på området.
Dette gælder også den danske tradition og praksis omkring skolebestyrelser og
elevråd, der generelt må siges at fremme den aktive deltagelse af lærere,
forældre og elever i ledelsen af skolen.
I forhold til inklusiv uddannelse ligger forslaget også inden for gældende regler
og praksis.
5
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0006.png
3.
Rådskonklusioner om en vision for et europæisk uddannelsesområde
KOM (2017) 0673
Hvad handler sagen om?
EU arbejder på et såkaldt europæisk uddannelsesområde, herunder
europæiske universiteter, som Rådet skal angive nogle pejlemærker for
konkretiseringen af. Rådet støtter etableringen af europæiske universiteter.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage konklusioner.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget. Kommissionens meddelelse om
europæisk uddannelse og kultur blev forelagt Europaudvalget til orientering den
9. februar 2018. Se referat fra mødet
her
(på side 589-590).
Sagens substans
Kommissionen beskrev i november 2017 en vision at arbejde mod om et
europæisk uddannelsesområde i 2025. Det omfatter bl.a. europæiske
universiteter, en henstilling om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser samt
et mål om at unge europæere skal kunne tale to fremmedsprog.
Rådskonklusionerne angiver nogle pejlemærker for det videre arbejde med
dette.
Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. til at:
fortsætte overvejelserne om et europæisk uddannelsesområde,
støtte etableringen af ”europæiske universiteter” bestående af fleksible,
ubureaukratiske, inklusive, åbne og gennemsigtige nedefra-og-op
netværk, der er geografisk og socialt inkluderende. Kommissionen
opfordres til at udvikle konceptet for europæiske universiteter og
rapportere regelmæssigt om fremskridtene til Rådet.
gøre Erasmus+ programmet mere inklusivt og at
anerkendelse af kvalifikationer tager højde for nationale systemer, idet
det er medlemsstatskompetence.
Høringssvar
FTF
finder, at det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet bør gives
høj prioritet.
Danmarks Lærerforening (DLF)
mener, at uddannelsesaktørerne bør inddrages
i en dialog om initiativerne, forud for at der foreligger endelige konklusioner.
Regeringens holdning
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
6
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0007.png
Regeringen er positiv over for initiativer, der kan styrke læringsmobiliteten og
sproglæringen i Europa, og som kan styrke de europæiske universiteters
internationale konkurrenceevne.
4.
Universiteters potentiale til at skabe regional vækst
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Ministrene skal udveksle viden om, hvordan partnerskaber mellem
videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet kan skabe regional
vækst.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Regeringens holdning
Regeringen vil i sit indlæg fremhæve danske erfaringer med, hvordan
videregående uddannelsesinstitutioner kan medvirke til at skabe regional
udvikling, særligt regeringens tiltag for at styrke det regionale
uddannelsesudbud.
Regeringen vil desuden fremhæve vigtigheden af at skabe en tæt kobling
mellem uddannelse, forskning og innovation.
U
NGDOM
5.
Rådskonklusioner om unges rolle i opbygningen af et samfund i Europa
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage konklusioner om unges rolle i samfundet.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Konklusionerne opfordrer bl.a. til at øge unges aktive deltagelse i samfundet
inden for medlemsstaternes og Kommissionens kompetenceområder og
fremme samarbejde mellem aktører, der arbejder med ungdomspolitiske
spørgsmål.
Regeringens holdning
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
6.
Rådskonklusioner om unges rolle i
EU’s demografiske udfordringer
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal vedtage konklusioner om unges rolle i demografiske udfordringer,
som den frie bevægelighed, en aldrende befolkning og hjerneflugt i visse EU-
lande.
7
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0008.png
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Konklusionerne opfordrer bl.a. til at fremme vanskeligt stillede geografiske
områders tiltrækningskraft, udveksle eksempler på at imødegå demografiske
udfordringer som en konsekvens af den frie bevægelighed, samarbejde om at
integrere unge i værtslandet eller i hjemlandet ved hjemkomst og øge unges
deltagelse i samfundet.
Regeringens holdning
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
7.
Prioriteter
for EU’s ungdomspolitik
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Ministrene skal drøfte prioriteterne
for EU’s ungdomspolitik, idet den nuværende
strategi for området udløber i 2018.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Rådet vedtog i maj 2017
konklusioner,
der oplistede følgende nøglepunkter for
en ny strategiramme for EU’s ungdomspolitik:
Rammen bør være tværsektoriel og tage hensyn til skiftende
omstændigheder.
Koordinering med Erasmus+-programmet og andre relevante
instrumenter.
Forny den strukturerede dialog med unge.
Tage i betragtning, hvilke færdigheder og værdier unge har brug for.
Tage hensyn til den rolle digitaliseringen har for at fremme solidaritet og
unges deltagelse i samfundet.
Sikre at udviklingen af en ny strategiramme bliver evidensbaseret og
baseret på konsultationer med alle relevante aktører.
Høringssvar
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
støtter særligt, at rammen bør fastlægges
efter brede høringer.
DUF
ønsker, at følgende bør udgøre en større del af
strategien:
Unges demokratiske rettigheder,
ungdomsorganisationers rammer for at organisere ungdommen, bl.a.
økonomiske tilskud, og
interkulturel dialog først og fremmest gennem Erasmus+.
Regeringens holdning
8
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Uddrage af kommenteret dagsorden EU RÅDSMØDE (UDDANNELSE, UNGDOM, KULTUR OG SPORT) DEN 22.- 23. MAJ 2018 2
1894834_0009.png
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen af, hvilke indsatsområder der bør
inddrages i udformningen af en ny strategisk ramme for det europæiske
samarbejde på ungdomsområdet med klar europæisk merværdi.
9