UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Henvendelse af 8/5-18 fra Fransklærerforeningen vedr. gymnasiereformen

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Brev fra Fransklærerforeningen til Folketingets

undervisningsudvalg

Med den nye gymnasiereform 2017 var det et mål, at få flere elever til at vælge sprog. Her hvor det

første år med den nye reform går på hæld, er det derfor tid til en vurdering af, hvorvidt det er

lykkedes. I Fransklærerforeningen mener vi ikke, at reformen er nået i mål og fremsender på den

baggrund følgende input til evalueringen.

Udfordringer



Studieretningsudbuddet indbyder ikke til at vælge sprog men gør det til et negativt fravalg

med argumentet om, at eleverne kan undgå matematik på B-niveau ved at vælge sprog.



Internationalt interesserede elever på STX vælger samfundsfag A-niveau og Engelsk A-

niveau men ikke 2. Fremmedsprog, som ellers netop

praktiserer

og ikke blot

taler om

internationalisering

–

globalisering og interkulturel forståelse.

Fremmedsprogene er ikke obligatoriske fag i grundforløbet, hvorfor nogle elever først

møder sprogene efter valg af studieretning.

Nogle sprogklasser oprettes ikke, mens andre sammensættes på tværs af flere klasser og

bliver meget store.

Den nationale sprogstrategi er meget vag i forhold til gymnasiesektorens rolle. Hvordan

inddrages gymnasiesektoren i dette arbejde?

Den offentlige diskurs om sprog anerkender ikke sprog- og sprogbaseret kulturkundskab

som en selvstændig kompetence. Det er afgørende for reformens succes, at vi i fællesskab

(sektoren og politikerne) får italesat, hvad man kan med sprog, hvorfor sprog er vigtigt, og

hvorfor sprogfag er spændende.



Fransklærerforeningen mener, at der er behov for justeringer i gymnasiesektoren og

foreslår, at



… der stilles krav til gymnasierne om at

tilbyde og oprette 2-3 studieretninger med sprog

som 2./ 3. fremmedsprog på A-niveau

–

evt. med særligt tilskud samtidig

med

at de

nuværende andre studieretningsmuligheder med fransk fastholdes også fremover.



… 2. og 3. fremmedsprog indgår i grundforløbet som obligatoriske fag ud over AP, så

eleverne får mulighed for at træffe et kvalificeret valg både af studieretning og sprog som

valgfag.

… der stilles

krav til gymnasierne om oprettelse af sproghold ved minimum 10 elever -

både ved opgradering fra A til B, men også ved de almindelige valghold fra 1.g.

… der ved hold på over 25 elever tilføres ekstra ressourcer.

… der stilles

krav om genindførelse af 2. Fremmedsprog på HF som Fortsættersprog på c-

niveau, og begyndersprog på B-niveau.

… erhvervsuddannelserne, især de merkantile erhvervsuddannelser og EUX sikres 2.

Fremmedsprog i deres fagrække

–

særligt i lyset af erhvervslivets gentagne krav om

dobbeltkompetencer. Det gælder også HTX.



UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Henvendelse af 8/5-18 fra Fransklærerforeningen vedr. gymnasiereformen



… eleverne på de internationale studieretninger på HHX skal kunne vælge reelt mellem

kulturforståelse og at hæve 2. Fremmedsprog til fortsætter A-niveau og ikke bare være

tvunget til at have kulturforståelse som obligatorisk fag på tredje år.

… der sikres muligheder for opgradering af fortsættersprog fra B-

til A-niveau.



Vi mangler endnu at se, hvor mange elever, som vælger at opgradere fortsættersprog fra B- til A-

niveau, men eftersom de fleste studieretninger nu har 2 A-niveau fag indbygget, betyder det, at det

for de fleste elever er lig med at vælge 5 A-niveau fag, hvis de opgraderer deres 2.

Fremmedsprog. Det gør det ikke lettere for dem at vælge sprog til, og for nogle kan det betyde, at

de af skematekniske årsager kan få svært ved at få plads til det.

I Fransklærerforeningen har vi gentagne gange italesat den udfordring, som særligt fransk

har i folkeskolen. Derfor foreslår vi, at



… der stilles krav til alle kommuner om at udbyde fransk som obligatorisk 2.

fremmedsprog

= tilbudsfag fra 5. klasse for at sikre dels, at det ikke kun er i storbyerne, eleverne får

muligheden, dels at også mindre hold oprettes.



… det sikres, at skoler, som udbyder fransk ikke kan nedlægge udbuddet uden

godkendelse fra UVM. (Fransklærerforeningen er bekendt med sådanne eksempler.)

… det sikres, at eleverne i 7. klasse tilbydes valgfag i fransk med afsluttende prøve

… 2. fremmedsprog (herunder fransk) bør være et krav i 10. klasse.

... det sikres, at der også i fremtiden er et dækkende udbud af uddannede fransklærere.

Brobygning

Med folkeskolereformen blev det et mål at styrke det faglige niveau i sprogundervisningen ved at

sikre lærerkræfter med linjefag i fransk, og den nationale sprogstrategis initiativ til en

profillæreruddannelse går i samme retning.

Det er imidlertid en afgørende forudsætning, at der fortsat er studerende, som ønsker at uddanne

sig i sprog. Her er både folkeskolen og gymnasiesektoren ved at komme i en situation, hvor det

bliver svært at sikre at der fremover vil være nok uddannede fransklærere. Fraværet af en regulær

koordinering af samarbejdet mellem folkeskolen og gymnasiesektoren er i så henseende et reelt

problem.

Fransklærerforeningen foreslår derfor, at:



… koordinerede brobygningsinitiativer skal sikre,

at eleverne oplever sammenhæng i deres

sprogundervisning ved overgangen fra folkeskole til gymnasium.



… der fra politisk hold stilles krav til, at alle institutioner og kommuner udarbejder en

strategi for, hvordan dette samarbejde sikres.

… der stilles krav

til, at eleverne møder 2. og 3. fremmedsprog ved brobygningskurser i 8.

og 9. klasse samt ved besøg på ungdomsuddannelser.

Vi opfordrer politikerne til at sikre, at vi i Danmark også i fremtiden har franskfagligt stærke

studerende.

Christine Léturgie, Formand for Fransklærerforeningen.