Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Samrådsspørgsmål H
Offentligt
1836437_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Til:
Dato:
Økonomi- og indenrigsministeren
12. december 2017
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
ULØ alm. del
Dagbladet Nordjyske har i en række artikler afdækket, at Danmarks Statistik i
september 2017 er kommet med en ny opgørelse over udlændinges med-
bragte uddannelse, som viser, at den hidtidige anvendte statistik har været
stærkt forældet. Det har angiveligt haft indflydelse på udligningsordningen si-
den 2006, fordi en række hovedstadskommuner muligvis har fået uberettiget
tilskud for udlændinge med medbragt uddannelse. Ministeren bedes i den for-
bindelse kommentere følgende:
a. Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren og ministeriet har været
bekendt med i forhold til den mangelfulde statistik om udlændinges medbrag-
te uddannelse, herunder hvad der er gjort for at undersøge og rette op på den
mangelfulde statistik, som kan have påvirket udligningsordningen?
b. Kan ministeren bekræfte, at fejlen formentlig skyldes, at Indenrigsministeri-
et tilbage i 2006 valgte at spare på registreringen af uddannelsesniveauet
blandt udlændinge i Danmark. Og var man dengang ikke klar over, at det kun-
ne have betydning for den fremtidige udligning?
c. I henvendelsen fra Lemvig Kommune oplyses det angiveligt, at Køben-
havns Kommune ville miste 768 mio. kr., hvis opgørelsen ”uoplyste” ikke blev
medtaget. Hvordan kan ministeren så i folketingssalen, 6/12-17, jf. svar på
Spørgsmål S 266, sige, at ”der var ingen, der havde en fornemmelse af, at
omfanget var så stort”?
d. De manglende oplysninger om udlændinges medbragte uddannelse har
formentlig også økonomisk effekt for et andet socioøkonomisk kriterie i udlig-
ningssystemet: ”antallet af børn i familier med lav uddannelse”. Har denne
problematik også indgået i Finansieringsudvalgets arbejde?
e. Vil ministeren udarbejde oversigt over, hvilken økonomisk konsekvens den
mangelfulde statistik har haft for hver enkel kommune siden 2006?
f. Ministeren bedes redegøre for, hvornår den opdaterede statistik om udlæn-
dinges medbragte uddannelse vil blive medregnet og have virkning fra i udlig-
ningsordningen?
g. Kan der gives kompensation til de berørte kommuner, hvis det bekræftes,
at opgørelsen over udlændinges medbragte uddannelsesbaggrund har været
mangelfuld og haft indvirkning på udligningsordningen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S), Kaare Dybvad (S)
og Rasmus Prehn (S).
På udvalgets vegne
Peter Juel Jensen
formand
1/1