Til
Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Omø, den 6. juni 2018
Evaluering af ’den blå landevej’.
Der har tidligere fra Sammenslutningen af Danske Småøers side været fremført, at der er tale om en skævvridning i
tildeling af midler til implementering af den blå landevej, og at der er småøer, som ikke får gavn af den megen omtale
og ekstra opmærksomhed, der er om de små øer i disse år pga. de billigere billetter.
Vi har derfor lavet en opgørelse over takstnedsættelserne på de små og store øer, der er omfattet af den ikke-statslige
pulje. Opgørelsen viser dels i hvor lang tid, den enkelte ø har nedsatte takster (opgjort i antal uger) og dels hvor stor
nedsættelsen er både i kr. og procent.
Opgørelsen viser,
at nogle småøer stort set er nået i mål - det gælder Avernakø, Lyø og Bjørnø i Faaborg Midtfyn
kommune, Drejø og Skarø i Svendborg Kommune, Barsø i Aabenraa Kommune, Nekselø i Kalundborg Kommune,
Hjarnø i Hedensted Kommune samt færgeruterne til Orø i Holbæk kommune. Her nedsættes stort set til det
beregnede landevejsprincip og i næsten hele perioden. På de store øer (Læsø, Fanø, Samsø og Ærø) nedsættes også i
stort set hele perioden. Her nærmer man sig også landevejsprincippet, især på den takst der omfatter bilbilletten, som
på flere af de store øer også indeholder passagerer.
Der ud over er der nogle øer, som også nedsætter i hele perioden - men dog kun på passagertakster. Det gælder f.eks.
Anholt i Norddjurs kommune, som nedsætter i hele perioden til landevejsprincip-priser. Andre øer nedsætter også
passagertaksterne, men disse øer når alligevel ikke i mål med det beregnede landevejslandevejsprincip på
passagertaksterne. Det gælder f.eks. Sejerø i Kalundborg Kommune og Strynø i Langeland Kommune, og her udestår
så nedsættelsen på bl.a. biltaksterne.
De resterende øer nedsætter taksterne mellem 11 og 17 uger. På trods af at man vælger at nedsætte i en kort
periode, når man ikke engang i de perioder i mål med det beregnede landevejsprincip. Det gælder f.eks. Endelave i
Horsens Kommune, Fejø, Femø og Askø i Lolland Kommune samt Agersø og Omø i Slagelse Kommune.
Endelig er der to øer - Fur i Skive Kommune og Venø i Struer Kommune, der har modtaget så få midler, at det ikke
giver mening med en generel nedsættelse, og de har valgt en gratis periode - Fur i 8 uger - Venø i 1,5 uger.
Vores opgørelse viser, at man er nødt til at tilføre ekstra midler til de ø-færger, som er langt fra at nå i mål med det
beregnede landevejsprincip.
Det er ofte blevet påpeget, år vi har fre ført, at der er øer, der ikke år ed i ’de blå la devej’, at det er fordi
kommunerne selv - i samarbejde med øboerne - kan forvalte, hvorledes midler fordeles, og derfor ser
’takst edsættelses-billedet’ så forskelligt ud.
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø
tlf.. 6251 3993
mail:
www.danske-smaaoer.dk