ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 88
Offentligt

MAJ 2018

ECO-SHIPPING:

sparer diesel

Forsikrings-

tjek:

giver

Mini-Gallup:

-FÆRGERNE

øboerne svarer

store besparelser

Hjarnø og

Endelave:

õ õ

Færgesekretariatet

på tur

er fremtiden

ELDREVNE

FÆRGER:

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Færgesekretariatets styregruppe

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, overfartsleder Søren Adsersen, Struer, vej- og ejen-

domschef Kim T. Jensen, Norddjurs, teknisk direktør Torben Præstegaard Jørgensen, Svendborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, og havne- og overfartsleder

Jens Kloster Hedegaard, Haderslev.

• FærgesekretariatetharkontoriÆrøskøbing,og

arbejdet startede 1. marts 2015.

• HverfemtedanskekommuneermediFærge-

sekretariatet.

•

Færgesekretariatet omfatter de 18 danske

kommuner, som har ø-færger og får andel i de

særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret

som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er

(Egholm)

ﬁnansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-

tilskuddet.

•

Færgesekretariatets hovedformål er at fremme

driftsoptimering og et løbende kommunalt

samarbejde på færgeområdet.

•

Færgesekretariatet havde 3 års jubilæum i marts

måned i år.

(Fur)

(Anholt)

(Venø)

(Endelave)

(Tunø)

Kontoret er bemandet af sekretariatsleder Jan Fritz

Hansen og sekretær Lotte Clausen Rhodes.

(Hjarnø)

(Sejerø, Nekselø)

(Orø)

(Baagø)

(Aarø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø)

(Agersø, Omø)

(Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Birkholm)

(Askø, Femø, Fejø)

Strynø)

SEKRETARIATSLEDER

og ANSVARSHAVENDE

REDAKTØR:

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

Jan Fritz Hansen

Tlf.: 29 16 22 07

[email protected]

Tekster/redaktion/fotos:

Lise Mortensen

Tlf.: 40274958

[email protected]

Fotografer: carstenlundager.dk m.ﬂ.

Camilla Thyrring Ludvigsen

TRYK:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

OPLAG:

1000 stk

www.faergesekr.dk

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

udvikling

Forenkling

Jeg glæder mig over,

at vi nu er på vej

ind i højsæsonen. Færgesekretariatet har

haft treårs jubilæum her i marts måned,

og jeg håber på, at den gode udvikling

fortsætter, og at der kommer endnu ﬂere

passagerer – så vi fortsat kan vise, at Lan-

devejsprincippet virker – med de mange

gode aﬂedte effekter, det har.

Samtidig håber jeg på, at mange på øerne

griber bolden og sørger for endnu ﬂere

tiltag, der kan tiltrække passagerer til fær-

gerne og besøgende på øerne, så mange

får glæde af de billige billetter. I vores tu-

risme-katalog er der en række eksempler

til inspiration.

På det større politiske plan er jeg opta-

get af, at Færgesekretariatet er direkte

nævnt i regeringens vækstplan for Det

Blå Danmark med invitation til at stå for

udførelse af vigtige områder, herunder

projektet med aﬂøserfærgen. Det er der

en del af vores medlemskommuner, der

har efterspurgt, og vi er aktuelt i gang

med at gøre projektet konkret sammen

med private ﬁrmaer.

Endelig er jeg optaget af, at vi på nationalt

niveau – af ministeren for offentlig inno-

vation – er blevet inviteret til at deltage i

afbureaukratisering og forenkling. Vi har

tænkt os at tage imod invitationen og

blandt andet se på reglerne på søfartsom-

rådet. Her støder vi ofte på meget rigide

regler, hvor en lille færge billedligt talt bli-

ver behandlet som supertanker. Naturligvis

går vi ikke på kompromis med sikkerheden

– men vi er overbevist om, at mange regler

og procedurer kan forenkles og målrettes

lige netop ø-færgerne i deres speciﬁkke

fart og størrelse. Her er den nye færgeud-

dannelse et godt eksempel.

Vi har mange positive tal på det tekniske

område: dieselforbrug, forsikringer, ind-

købsaftaler mv.

Nu har vi været i gang i tre år, og vores mål

er, at vi – sammen med øerne – kan vise,

at der er konkrete aﬂedte økonomiske-

og vækstmæssige effekter i tallene med

hensyn til bosætning, erhverv og turisme

på øerne.

Så her i Færgesekretariatets fjerde år vil vi

fortsætte arbejdet og give vores medlem-

mer endnu ﬂere tilbud på mange forskel-

lige områder – både hvad angår indkøbs-

aftaler, teknik og tiltag ude på øerne.

God sommer!

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatets

Styregruppe

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Færgesekretariatets

Årsmøde

8.-9. maj 2018

På Tunø og i Odder

8. MAJ 2018 – ÅBENT ÅRSMØDE

Kl. 11.45 Afgang med bus fra Odder Parkhotel (for dem, der ønsker

at stille bilen ved hotellet)

Kl. 12.00 Afgang med Tunøfærgen fra Hov

Rundvisning på færgen

Underholdning ved Odder Musikskole

Kl. 13.00 Frokost på Tunø Kro

Kl. 13.30 Seminar på kroen

Velkomst ved Færgesekretariatets formand, direktør Michel van der Linden

Indledning ved Odders borgmester, Uffe Jensen (V)

Visioner for øer og færger, Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S)

Færgesekretariatets aktuelle mærkesager, herunder projekt ”Skabe værdi med

færgen”, samt indlæg ved direktør Daniel Soren og advisor Morten Buus fra

Quantic om gallupundersøgelse m.m. og ved lektor Helle Bak Poulsen fra Marstal

Navigationsskole om de nye færgeservicekurser

Debat med deltagerne

Kl. 15.30 Guidet rundtur på Tunø

Kl. 16.40 Retur med Tunøfærgen

Kl. 17.40 Ankomst Hov (evt. bustransport til Odder Parkhotel)

Kl. 19.00 Middag på Odder Parkhotel (evt. overnatning på hotellet)

årsmøde

9. MAJ 2018 - ÅRSMØDETS ANDEN DAG

Kl. 7.00 Morgenmad, Odder Parkhotel

Kl. 8.30 Færgesekretariatets Årsmøde for delegerede m.ﬂ.

Dagsorden:

1. Indledning ved formanden

2. Rammevilkår og mærkesager: Status for Landevejsprincippet, aﬂøserfærgen,

færgeskipperuddannelsen mv. ved sekretariatsleder Jan Fritz Hansen

3. Faglige indlæg om tekniske optimeringer ved civilingeniør Vagn Skaarup

Christensen, søforsikringer ved forsikringsmægler Michael Weber, EDGE

Group, færgernes (u)synlighed ved journalist Henrik Denta og fælles betalings/

bookingløsninger ved adm. direktør Lars Clausen, LOGOS

4. Evaluering af Færgesekretariatet (statusnotat omdeles på mødet)

5. Forslag til Arbejdsprogram 2018/19 (vedlagt som bilag til delegerede)

6. Eventuelt

Kl. 12.00 Afsluttende frokost på hotellet

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

satser pÅ tunØ

Tunø har en

god historik

med selv at tage initiativ til

at skabe lokal

udvikling på øen.

Det ser jeg gerne meget mere af. I den forbindel-

se er det vigtigt, at vi både som kommune og som lokalbefolkning

bakker op om den enkeltes succes, da den

gavner hele øen.”

Odder Kommune:

ådan indledte Odders borg-

mester, Uffe Jensen (V), et

velbesøgt erhvervstræf på

Tunø i marts måned. Over

40 var mødt op – heriblandt

Odders erhvervschef, sund-

hedsdirektør, turistchef – og ikke mindst

et stort antal tunboer.

- Der var helt klart positiv stemning, og

det er mit håb, at mødet kan medvirke til,

at vi i fremtiden kan trække (endnu) mere

på samme hammel, siger Uffe Jensen og

fortsætter:

- Der er i dag ca. 23 foreninger på

Tunø, og indimellem er det vanskeligt at

vide, hvem og hvor mange der står bag et

forslag, der kommer fra øen.

NYT Ø-RÅD

- Det er min og byrådets ambition, at det

kommende 17.4-udvalgsarbejde vil ende

med en anbefaling om, at der etableres

et Ø-råd på Tunø, fortæller borgmesteren:

- Et Ø-råd skal rumme alle foreninger,

grundejerforeninger, beboerforening, er-

hvervsforening og ﬂere andre bestyrelser,

dermed vil Ø-rådet meget mere med en

tunge – eller mere i fodslaw – tale Tunøs

sag. Tunboerne skal kunne se idéen.

- Det hele skydes i gang med nedsæt-

telsen af det omtalte udvalg, der skal

komme med anbefalinger, herunder – ek-

sempelvis – tænke på en udviklingsplan

for Tunø frem mod 2030. Hvordan vil vi

udvikle Tunø? Og her vil et Ø-råd være et

samlende organ og være med til at løfte

Tunø.

Odder Kommune er medarrangør af

årsmødet.

- Jeg er glad for, at Færgesekretariatets

Årsmøde holdes i Odder Kommune,

siger Odders borgmester, Uffe Jensen:

- Jeg mener, at Landevejsprincippet er

en af grundene til den gode udvikling

på Tunø.

- Tunboerne har så meget at være

stolte af, de skal på øen være med til at

understøtte, at det er godt og spændende

at besøge Tunø – og på den måde under-

støtte de billige færgebilletter. Man skal

kunne købe noget, prøve noget, få mad,

få oplevelser og meget andet, når man

besøger øen.

FRØENE ER SÅET

- Alle de mange udsagn, referater m.v.

fra det afholdte erhvervstræf overgives til

det nye Ø-råd, der herefter skal bearbejde

muligheder for udvikling af Tunø i bred

forstand, siger Uffe Jensen og fortsætter:

- På den måde er frøene sået – og jeg

håber på, at mødet og samarbejdet vil un-

derstøtte den gode udvikling.

Til spørgsmålet, om der følger penge

med, svarer borgmesteren:

- Noget vil naturligvis afstedkomme øn-

sker til kommunen om økonomisk støtte

– jeg kan ikke sige, at vi vil og kan støtte

alt, men der er ikke tvivl om, at vi priori-

terer øen.

Uffe Jensen peger i den forbindelse på

samarbejdet Grønt Partnerskab, hvor Tunø

FORSLAG FRA MØDET

• unø har en stor fordel i at være

lokal, når det handler om at

afsætte varer.

• eambuildingvirksomheden

Searangers er et godt eksempel.

De har fået stor opbakning fra

Tunø, hvilket giver lyst til ﬂere

arrangementer på øen.

• bningstiderne for Tunøs

spisesteder m.v. skal være

synlige og tilfredsstille turister,

der gæster øen, lige som øens

leverancer til fastlandet skal

optimeres om muligt.

• an pakkesalg være en ide, når

man skal booke færgen?

• nergiforsyning ved hjælp af

solceller kan være et fælles

projekt for Tunø.

og kommunen i godt samarbejde og med

enslydende signaler søgte og ﬁk ﬁre millio-

ner kroner til blandt andet overnatnings-

steder i naturen på Tunø m.v.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

indsatsomrÅder

STATUS FOR FÆRGESEKRETARIATETS ARBEJDE:

INDSATSOMRÅDER:

Optimering af sejladsen til de

danske øer, etablering af netværk mellem kommuner

med øer og at skabe værdi med færgen. Hertil kommer

en række mere konkrete arbejdsopgaver.

STATUS

Fælles indkøb

Der er indgået en række rammeaftaler om sø-

forsikring, redningsmidler, skibsmaling, brænd-

stof, sikkerhedsudstyr, vikarordning, efterud-

dannelse, bookingsystemer, teknisk assistance

og juridisk rådgivning. Der ses i øjeblikket nær-

mere på mulighederne i forhold til uniformer og

arbejdstøj samt smøreolier mv.

Aﬂøserfærge

Aﬂøserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse

med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelast-

ninger eller særlige events. Endvidere forventes det, at færgen kan

anvendes i forbindelse med forskellige forsknings- og udviklings-

projekter. Der er udarbejdet et design, og der forhandles i øjeblikket

værftspriser, ﬁnansierings- og driftsbudgetter samt garantiforhold

i forhold til Staten og planerne i Regeringens Blå Vækststrategi.

Færgeuddannelser

På baggrund af Færgesekretariatets forslag har en arbejdsgruppe under

Søfartsstyrelsen udarbejdet forslag til en særlig færgeføreruddannelse ret-

tet mod de mindre, danske indenrigsfærger. Det forventes, at et første

testhold kan starte allerede næste år. På efteruddannelsessiden er der ud-

budt kurser i service og betjening af passagerer, sejladsoptimering gennem

simulatortræning samt introduktionskurser i eldrift af færger.

Turismefremme

I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekre-

tariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på en

kvart million eksemplarer, nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd. Færge-

sekretariatet har atter i år støttet op omkring Ø-hop projektet i Det Sydfynske

Øhav, hvor ﬂere kommuner er gået med i dette sommerprojekt. Turismefremme

bliver også et fokuspunkt i forbindelse med deltagelsen i Folkemødet 2018.

Skabe værdi med

færgen

Opgaven er her også bredere end turis-

meindsats, og der er udarbejdet et større

inspirationskatalog med forslag til aktivite-

ter, hvor færgen kan være med til at skabe

fremgang og positiv opmærksomhed om-

kring øerne. En håndfuld forslag forventes

søsat efter Færgesekretariatets årsmøde i

maj 2018.

Rammevilkår

Indsatsen for at implementere Godstakstrefusionsordningen og

ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Økonomi-og inden-

rigsministeren forestår en igangværende første evaluering af ord-

ningen. I den forbindelse søger Færgesekretariatet at indsamle

supplerende fakta om udviklingen bl.a. gennem forskellige ana-

lyser og spørgerunder på øerne. De foreløbige resultater peger

på, at ordningerne har vist sig succesfulde og nødvendigvis må

fortsættes samt udbygges. En særlig opgave er regelsanering

ikke mindst på det maritime område i samklang med det over-

ordnede regelsaneringsarbejde, som både regeringen og KL

aktuelt arbejder på.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

medlemsservice

gennemgang aF

Forsikringer

Forsikringsrådgiverﬁrmaet Edge Denmark gennemgår gerne med-

lemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på

modernisering og optimering.

sikkerhedsudstyr

Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S

indeholdende attraktive priser ved køb af forskelligt

maritimt sikkerhedsudstyr.

REDNINGSFLÅDER

Færgesekretariatet har indgået en rammeaftale om køb og eftersyn

af redningsﬂåder med Viking Life-Saving Equipment A/S i Esbjerg.

Aftalen er som en rammeaftale indgået på medlemmernes vegne –

inklusive associerede medlemmer – og giver betydelige besparelser i

de årlige udgifter, ligesom der ikke skal ﬁnansieres større udbetaling

ved udskiftning af ﬂåder.

Det er en 10-årig aftale med en årlig ydelse, der dækker ﬂådens nypris

og de periodevise serviceudgifter mv. Medlemmerne skal selv rette

henvendelse til Viking og beslutte, om man ønsker at indgå aftale

om levering af nye ﬂåder eller blot benytte serviceaftalen med rabat

for eksisterende ﬂåder.

TEKNISK RÅDGIVNING

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for

medlemmerne med gode råd og anbefalinger i

forhold til forberedelse af dokning.

shipBrokers

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers om tek-

nisk rådgivning samt ved køb/salg/leje af tonnage.

Bookingsystemer

En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig

tilpasning til den mindre færgefart. Der arbejdes

endvidere på en række udviklingsprojekter om be-

talings/bookingsystemer med Logos A/S.

Juridisk rÅdgivning/hØringssvar

Der er indgået en aftale med Njord Advokatﬁrma om juridisk bistand

inden for færgerelaterede spørgsmål. I stedet for selvstændigt i hver

kommune at besvare høringsskrivelser fra myndighederne er der

også mulighed for helt eller delvis at tilslutte sig Færgesekretariatets

høringsskrivelser.

SKIBSMALING

Rammeaftale indgået med Hempel A/S med

tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

VIKARORDNING

Der er oprettet en særlig aﬂøser/vikarordning for maritimt personel

med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje

mandskab for kortere perioder.

BrændstoFaFtaler

En håndfuld medlemmer er samlet i en fælles die-

selaftale, og andre har fået optimeret deres leve-

randøraftaler. Det arbejdes i øjeblikket på tilbud

om smøreolier mv.

teknisk rÅdgivning

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en halv snes rapporter

om forskellige tiltag til optimering af driften. Der gennemføres test-

forsøg med ”real-time” overvågning af energiforbrug, og der er lavet

konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

pr og sociale medier

Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjæl-

per gerne med udformning og distribution af for-

skelligt nyhedsmateriale.

Efteruddannelse/kurser

FORTROLIGHED

Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekre-

tariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle ven-

dinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold

til tredjemand; kontakt Sekretariatet i tvivlstilfælde.

Færgesekretariatet kan tilbyde økonomisk as-

sistance til medlemmer, der ønsker forskellige

specialkurser, som ikke er omfattet af refusion fra

eksempelvis Kompetencefonden. Specialkurser

i rederansvar, kundeservice, teknisk bistand, syn

og audits, arbejdsmiljø, simulatortræning, servi-

cekurser, batteri- og hybriddrift etc. kan bestilles.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

eco- sh i ppin g

SIMULATORTRÆNING:Ottenavigatører

og to overfartsledere fra ø-færgerne har

taget

simulatorkursus

i eco-shipping ved

Stockholm – ﬂere er på vej.

-Jeg vil vædde en stang wienerbrød

på,

at jeg kan stå på kajen og se på skrue-

vandet, om skipperen har været på simu-

latorkurs, siger Lars Wolfgang Hansen,

overfartsleder for Orøfærgen og uddan-

nelsesleder for Færgesekretariatets kursus-

virksomhed i udlandet.

Fire af navigatørerne fra færgen deltog

i februar i simulatorkurset

”Ecoshipping,

sikker manøvrering og svære situationer

til søs”

i en færgesimulator på den sven-

ske ø, Vaxholm, tæt ved Stockholm. Unikt

for træningsanlægget er, at der er udviklet

eco-shipping moduler, hvor navigatørerne

direkte ser, hvordan deres adfærd og sej-

ladsmønster påvirker brændstofforbruget,

og hvor meget man kan spare ved at æn-

dre på sejladsmønsteret.

- Vi har været otte elever, hvilket er

max., da de har 4 kubikler (mock-ups) af

vores type færger, én sejler og én assiste-

rer. Vi har vekslet imellem klasseundervis-

ning, sejlads og feedback, fortæller Lars

Wolfgang Hansen.

i p ping

Eco-sh

Ud over navigatørerne fra Orøfærgen

deltog tre navigatører fra Sejerøfærgen

og én fra Skarø-Drejø i kurset. Først i maj

drager et nyt hold afsted fra Orø, Skarø-

Drejø, Avernakø-Lyø og Sejerøfærgen. Da

pladserne er begrænsede, er der p.t. ni på

venteliste til to planlagte kurser i efteråret.

Lars Wolfgang Hansen tager foreløbig

med på kurserne som repræsentant for

Færgesekretariatet.

DYRE MINUTTER

I simulatoren sejler færgenavigatørerne

bl.a. den samme rute med forskellig mo-

torkraft, og resultatet er overraskende.

- Det er uendeligt lidt tid, man sparer,

ved at bruge tre gange så meget brænd-

stof, understreger Lars Wolfgang Hansen:

- Når vi sejlede med 100 % kraft på mo-

torerne, tog turen 4 min. og 21 sekunder,

og forbruget var 180 liter. På halv kraft tog

turen 6 minutter, og forbruget var faldet

til 55 liter.

Før bakkede vi altid på agterste skrue,

men i simulatoren lærer vi at bakke på for-

reste skrue – det er videnskabeligt bevist,

at det giver større effekt. Det har vi trænet,

forklarer Lars Wolfgang Hansen.

STILLE IND I HAVN

- En anden udbredt ”dårlig vane” er at sejle

fra kaj ved at give et ordentligt skub med

skruen og komme hurtigt afsted – og li-

gesådan når man lægger til: god fart ind

og fuld bak.

Det kan naturligvis være nødvendigt

i kraftig vind/strøm. Men – ærligt talt –

Orøfærgen sejler dybt inde i Isefjorden,

mange dage er her læ i begge ender af

overfarten, og man kan på sikker vis glide

lige så stille fra kajen og stoppe motoren

og glide lige så stille og dieselbesparende

ind i færgelejet igen. Det er et spørgsmål

om at være bevidst om det og gennem-

føre det, siger Lars Wolfgang Hansen og

fortsætter:

hØJestene: alle skal til vaxholm

Det er en rigtig ﬁn simulator. Der er ikke vores set-

up med Højestene, havne og farvand, men det

er ikke så vigtigt for undervisningen i eco-sejlads.

Det handler mere om at få ændret sin tankegang

og sine vaner – holdningsbearbejdning, lyder vur-

deringen fra Kent Juul Nielsen, der er chefskipper

på Skarø-Drejø færgen i Svendborg Kommune:

- Til gengæld kan vi ikke bruge Vaxholm til

oplæringssejlads for nye folk. ”Højestene” er en

lidt ”gammeldags” færge med faste skruer og

bovpropel, hvilket ikke er noget, man bruger i

moderne småfærger, så det er måske ikke lige et

setup vi vil arbejde hen imod. Men hvis kurset

på sigt bliver en succes, virker svenskerne meget

åbne, samarbejdsvillige og omstillingsparate til

evt. ønsker fra vores side.

Kent Juul Nielsen tilføjer, at det også har stor

værdi at komme lidt ud og møde kollegerne fra

de andre færgeruter – som en form for teambuil-

ding:

- Jeg har planer om at sende alle navigatørerne

derop. Jeg har ikke direkte observeret nedgang

i dieselforbruget, men jeg ved, at det kommer

til at give besparelser – og når vi sejler hver dag

året rundt, bliver selv små daglige besparelser til

noget.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

- Vi sejler altid samme rute,

så det hele bliver hurtigt ru-

tine. I en simulator kan vi fx

øve sejlads med kun én ho-

vedmotor, sejlads med stærk

sidevind eller andre former

for marginalsituationer.

Skulle det – mod forventning

– gå galt, så koster det ikke

noget. Vi kan spille båndet

tilbage og øve en gang til,

lyder det fra Lars Wolfgang Hansen,

overfartsleder, færgefarten Orø.

e c o- sh i p pin g

slås om de få danske juniorofﬁcerer – uden

den store erfaring ved håndtagene – så det

gør simulatoren ekstra relevant, siger Lars

Wolfgang Hansen, der tilføjer, at meldin-

gen fra kursisterne har været, at der ud

over selve træningen også har været den

sidegevinst, at det har været hyggeligt og

spændende at møde folkene fra andre ø-

færger og udveksle erfaringer.

- En anden simulatorøvelse går ud på

at ændre kurs og gå op i fart – samtidig.

- Her skal man ændre kursen før, man

sætter farten op. Det er simpel vektorreg-

ning, hvis man sætter farten op først – eller

samtidig med, at man drejer – får færgen

et stort skub den gale vej… det er dybest

set bare dårlige vaner, og der er stor ge-

vinst ved at ændre dem.

INCITAMENT

- Hvis og når vi sparer diesel på eco-ship-

ping på Orøfærgen, mener jeg, at det skal

falde af på medarbejdernes løn. Det må vi

se på. Mellem 10 og 12 % af Orøfærgens

samlede årsbudget går til diesel, så det er

klart, at hvis vi fx kan spare 10 % – bare

ved at ændre vores sejladsmønster – bliver

det til mange penge.

- Jeg vil også benytte kurset til nye na-

vigatører. Alt, hvad der er dyrt og farligt,

bør øves i simulator.

Før i tiden rekrutterede vi gerne folk

med stor erfaring – fra ﬁskeriet, offshore,

coastere mv. Nu er fødekæden brudt, og

jeg frygter, at vi fremtiden kommer til at

vaxholm

Simulatorkurset er drevet af det svenske Färjerederiet

Traﬁkverket, der er rederi for 67 færgeruter, og rederiets

760 navigatører kommer igennem simulatortræning, før

de slippes løs.

Skolen arbejder sammen med Linnéuniversitet, og i

fartøjsbiblioteket er der et meget stort antal forskellige

færgetyper – fra små skærgårdsfærger til større passager-

fartøjer. Indtil nu har de færgemodeller, der er benyttet,

været et realistisk bud på de forskellige danske ø-færger.

I simulatoren har navigatører fra blandt andet ﬁnske fær-

ger været oppe på at spare op til 40 % på brændstoffet.

Kurserne foregår på svensk/skandinavisk – og hvis der er

sprogforbistring, slår man over i engelsk.

kursusFakta

• urset varer tre dage

og koster 15.200 kr.

pr. person inkl. Bed &

Breakfast, hertil kom-

mer ﬂy og forplejning.

• et er væsentligt bil-

ligere end tilsvarende

kurser i Danmark.

• ejsen fra fx Holbæk

tager ca. ﬁre timer.

Færgesekretariatet har

støttet økonomisk i op-

startsfasen.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

mini gallup:

erne svarer

Færgesekretariatet har igangsat en spørgeun-

dersøgelse på øerne; i løbet af marts måned

2018 er der således foretaget interviews me

3-4 pct. af beboerne på seks øer.

pørgeundersøgelsen kommer vidt omkring, og

helt grundlæggende viser den, at de ﬂeste af de

adspurgte øboer er glade for deres ø, deres færge,

for færgepersonalet og for at bo på øen.

Således er der 97 % af de adspurgte, der svarer,

at de er glade for at bo på deres ø.

Der er ﬂere tegn på, at udviklingen går den rigtige vej på

øerne. 47 % af de adspurgte oplever en stigning i turister

på øen. Ca. halvdelen af de adspurgte mener, at godstakst-

systemet og Landevejsprincippet har haft positiv indvirkning

på øen.

Det samme gør sig gældende for besøg af familie og ven-

ner. 10 % af de adspurgte har oplevet, at de har fået ﬂere

besøg i de sidste seks måneder.

POSITIV INTERESSE

Samtidig er der mange, der angiver, at der er mere interesse

om øerne fra forskellige interessenter: 50 % af de adspurgte

vurderer, at lokalpolitikerne er meget positive eller positive

over for øen. Tallet for landspolitikere er 30 %.

62 % vurderer, at de lokale mediers holdning til deres ø er

positiv, og 30 % vurderer, at de landsdækkende medier har

behandlet øerne positivt.

TILFREDSHED MED PERSONALE OG FÆRGE

Øboerne er blevet spurgt om deres vurdering af de praktiske

forhold omkring færgen – og om, hvordan de vurderer den

behandling, de får af færgens personel.

Her svarer 78 % af de adspurgte, at det praktiske omkring

færgen er godt eller rigtig godt. Hele 98 % er tilfredse med

personalet. Til spørgsmålet, om det i løbet af de seneste seks

måneder er blevet nemmere eller sværere at bo på øen – og

om det er blevet nemmere eller sværere at komme til og fra

øen, svarer de allerﬂeste, at det er det samme.

UNDERSØGELSEN

Der er interviewet 5 personer fra hver af følgende øer:

Agersø: ca. 175 indbyggere

Avernakø: ca. 100 indbyggere

Fejø: ca. 240 indbyggere

Skarø: ca. 30 indbyggere

Tunø: ca. 115 indbyggere

Aarø: ca. 160 indbyggere

De 30 interviews svarer til ca. 3-4 % af den samlede befolkning på

de seks øer. Typisk ved nationale analyser interviewes ca. 1.000

respondenter svarende til ca. 0,02 %.

Der er interviewet 15 kvinder og 15 mænd.

Aldersfordelingen har været ca. 1/3 under 50 år og 2/3 over 50 år.

SPØRGSMÅL:

Hvad er det bedste ved at

bo på din ø?

• amanhavdemindrebørn,vardettrygt

at opfostre dem med hensyn til f.eks. tra-

ﬁk.

• Bortætpåarbejde,arbejderpåøen.

• Vikommerhinandenved.

• Vierpålandet.Deterdetskønneste.

• Sammenhængskraft/fællesskab.

• Stilleogfredeligt.

• Sikkerhedenvedatboherovre.

• enneskeromsommerenogfåomvin-

teren.

• Frifratyveri.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

SPØRGSMÅL:

Hvad er det sværeste/udfordrende

ved at bo på din ø?

• entetid,hvismanharetjob.Jegkanhavefire

timers ventetid.

• årfærgeplanenreducererf.eks.iforbindelsemed

vinteren.

• åskedårligtstillede,hvisviblivermegetalder-

domssvækkede eller kronisk syge.

• ærgeafgangenegør,viikkebarekantageibiogra-

fen/ud og spise.

• ærgeselskabetskommunikation(ikkegod,hvisder

pludselig opstår noget).

• amilielivogtilpasningtilarbejdeogdaginstitutio-

ner.

• Deterdyrtatfåhåndværkereherover.

• lemtafdetoffentligesystem,Udkantsdanmark.

Det skal ikke kun være et turistparadis om somme-

ren, det skal også være attraktivt for fastboere.

• Manskalbetaleforatfåsinbilmedhjem.

SPØRGSMÅL:

Hvad er din vurdering af de praktiske forhold om-

kring færgen til og fra din ø? Her tænkes på antal

afgange, tider, nem adgang til billetkøb m.m.?

Hvordan vil du vurdere den behandling du får af

personalet på færgen i forbindelse med overfar-

ten, ved billetkøb m.m.?

FORBINDELSE og PERSONALE

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

FORBINDELSE

God

Neutral

PERSONALE

Ringe

Meget ringe

Rigtig god

Lys

fremtid

SPØRGSMÅL:

Er det din vurdering, at din ø i de kommende 6

måneder går en positiv udvikling i møde? Hvorfor?

• Fordituristsæsonenstarter.

•

Fordi det bliver sommer. Vi har næsten lige haft kom-

munalvalg, så vi håber, det har ændret på interessen for

at tilgodese øboerne.

•

Vi prøver at lave en masse aktiviteter for at tiltrække nye

beboere og turister. Der er også tiltag i gang for at redu-

cere færgepriserne.

•

Fordi der kommer en festival i august, den trækker rigtig

meget positivt til øen.

•

Vi har nogle unge, der har skabt en festival, og det giver

os enormt meget omtale. Vi er også tilﬂyttere, der er

ﬂyttet til med familie, og vi har nogle virksomheder, som

det går godt for.

Fremtiden er lys, hvis

man skal tro øboerne. 22

ud af 30 øboer svarer, at

de vurderer, at deres ø

går en positiv udvikling

i møde i de næste seks

måneder.

•

Fordi vi har fået ro omkring skolen, der bliver født børn

på øen, og det virker som om, der er interesse omkring

øen.

•

Fordi politikere forhåbentligt holder ord, og så vi får im-

plementeret den blå landevej, og det ikke bare er snak.

Det har kun været sæsonbaseret indtil nu.

•

Fordi jeg oplever, fællesskabet bliver bedre.

•

Det er fordi, mange fra fastlandet har fået øjnene mere op

for øen. De har fundet ud af, at der er gode forbindelser

om sommeren, f.eks. øhop.

•

Fordi vi har en del gode iværksættere herovre. Vi har

næsten gourmetrestaurant, øl-producent og en vinavler.

Undersøgelsen er udført af eksternt ﬁrma, Quantic.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

eftersyn

Energieftersyn

på ø-færgerne

Færgesekretariatet har udført energioptimering på en del færger.

De væsentlige fokusområder har været:

• Bedstmuligearbejdsforholdforhoved-oghjælpemotorerne.

• Energiforbrugtilopvarmningafaptering.

• Undersøgelseafimplementeringafetforbrugshybridanlæg.

• SenesterderudførtenergieftersynpåLolland,SvendborgogAssens.

Hoved og hjælpemotorerne:

Diesel-

motorer er mest brændstoføkonomiske,

når den luft, der kommer ind i motorerne,

er så kold som muligt. Derfor skal luften i

maskinrummet være så kold som muligt,

og det samme gælder kølevandet til lade-

luftkøleren.

På mange færger sker der en opvarm-

ning af luften, fra den forlader maskin-

rumsventilatoren, til den kommer ind i tur-

boladeren, fordi luftkanalerne ikke leder

luften helt hen til turboladernes indsug-

ning; ofte kan der måles 20 til 30 graders

temperaturstigning.

Som tommelﬁngerregel siger man, at

for hver 10 grader, lufttemperaturen sæn-

kes, kan der spares 0,7 % brændstof.

Det samme gør sig gældende for det

kølevand, der skal køle luften i ladeluftkø-

leren. Også her vil der kunne spares en del,

hvis kølevandstemperaturen bliver sænket.

ENERGIFORBRUG TIL OPVARMNING

AF APTERING

Mange færger er bygget uden hensynta-

gen til besparelser på energi til opvarm-

ning. De ﬂeste vinduer er med enkeltlag

glas, og isoleringen er ofte kun 50 mm.

Der er derfor store besparelse ved efteriso-

lering og udskiftning til energibesparende

vinduer. Men det er ikke altid, at det kan

betale sig, for udgifterne til efterisolering

og udskiftning af vinduer kan være beko-

stelig – og med lang tilbagebetalingstid.

Derfor opstiller vi en varmeberegnings-

model af de rum, der bliver opvarmet. I

denne model indgår arealer af skotter,

vinduer og tykkelse af isolering etc. Når

modellen er opstillet, bliver varmebehovet

beregnet med forskellige temperaturni-

veauer. Ud fra statistisk temperaturforde-

ling gennem et år bliver det årlige forbrug

til opvarmning beregnet. Derefter bereg-

nes nytteeffekten af nye termovinduer

og ekstra isolering. Når den årlige ener-

gibesparelse er beregnet, er det muligt at

vurdere, om besparelsen er stor nok til, at

det kan betale sig at udføre de forskellige

modiﬁkationer.

VARME FRA KØLEVANDET

Vi har også undersøgt, hvorvidt det kan

betale sig at opsamle det varme kølevand

fra motorerne i en akkumuleringstank og

så udnytte det varme vand til opvarmning

af færgen, når den ligger i havn.

Prisen for denne ”gratis” varme er en

forøgelse af dødvægten og dermed min-

dre lastindtag. Men mange færger sejler

normalt med ballast, derfor kan den ekstra

vægt af akkumuleringstanken kompense-

res ved at tømme tilsvarende mængde fra

ballasttankene.

HYBRIDANLÆG

Hjælpemotorerne er dimensioneret til at

dække behovet under spidsbelastning,

som ofte er under havnemanøvre med

bovpropellen i drift. Resten af tiden ope-

rerer hjælpemotoren på lav belastning og

ofte endda på meget lav belastning. Når

en dieselmotor kører på lav belastning,

er den meget uøkonomisk. Forskellen

mellem mest optimale belastning og lav

belastning er omkring 80 til 90 % ekstra

brændstof.

Afhængig af sejltid mellem havnene,

havneophold og antal ture per dag er der

en stor besparelse ved installation af et

forbrugs hybridanlæg. Eksempelvis viser

beregninger, at en færge med 16 timers

drift og 8 timers havneophold bruger om-

kring 1.200 kWh på et døgn. Under de

16 timers drift vil hjælpemotoren være

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

eftersyn

belastet mellem 20 til 80 %. Med et hy-

bridanlæg vil den samme hjælpemotor

køre 4 timer med en konstant belastning

på 80 %. Brændstofforbruget vil blive 40

% mindre, når der køres hybriddrift, og

CO2-emissionerne vil blive 44 % lavere.

Foruden besparelser i brændstof vil hjæl-

pemotorerne have markant færre driftsti-

mer og dermed lavere smøreolieforbrug,

ligesom vedligeholdelsesudgifterne bliver

kraftigt reduceret. Det er disse besparelser,

der skal ﬁnansiere installation af et hybrid-

anlæg.

For andre færger med en anden drifts-

og forbrugsproﬁl vil besparelserne være

anderledes, og for nogle færger vil bespa-

relsen være lille i forhold til investeringen

og dermed give en lang tilbagebetalings-

tid.

LAVERE CO2-UDSLIP

Fælles for alle fokusområderne er, at be-

sparelsen skal sammenlignes med investe-

ring og færgens forventede restlevetid.

Men selvom der ikke er positiv tilbagebe-

talingstid i alle tiltag, vil alle forbedringer

medvirke til et lavere brændolieforbrug og

måske vigtigere et lavere CO2-udslip.

Vagn Skaarup Christensen

udfører

energieftersyn for Færgesekretariatet - her

ses han i sin private båd.

Hans baggrund er, at han er civilinge-

niør og maskinmester og har sejlet i ØK

i ﬁre år.

Han har været teknisk direktør i D/S

Norden og de senere år arbejdet som

konsulent inden for nybygninger.

For et par år siden arbejdede han med

et udviklingsprojekt om ”Energioptimering

i maskinrum”, som var et udviklingsprojekt

ﬁnansieret af Den Maritime Omstillings-

pulje. Det er meget af den viden, der blev

udviklet i dette projekt, der nu kommer

ø-færgerne til gode.

BESTIL ET EFTERSYN

Energieftersyn og anden hjælp bestilles

hos Færgesekretariatet.

Energieftersynet starter med et kort møde

med overfartslederen og derefter et par

ture med færgen.

Overfartslederen har altid nogle over-

ordnede tanker om det, han vil have un-

dersøgt. Derefter taler jeg med besætning

om de forskellige muligheder, der er, for

energibesparelser. På de færger, som jeg

hidtil har besøgt, har besætningerne altid

haft en masse gode ideer, og det er som

regel dem, som jeg arbejder videre med,

siger Vagn Skaarup Christensen:

- Besætningerne kender deres færge,

og jeg har den fordel, at jeg kan beregne

energibesparelserne ved de forskellige

forslag.

Med hensyn til økonomien dækker

Færgesekretariatet som udgangspunkt de

indledende undersøgelser og rapportskriv-

ning. De nærmere vilkår kan aftales ved

henvendelse til Sekretariatet.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

KOMMUNALE

FÆRGER

ER PÅ

GOD KURS

”Ikke alle rådhuse har lige stor maritim viden, og kommunens færgefart bliver

let en lille, specialiseret niche blandt andre og større opgaver. Derfor er det

oplagt at bruge

Færgesekretariatet

som platform for vidensdeling og ud-

vikling af fælles kommunale løsninger,” lyder opfordringen fra Færgesekreta-

riatets formand,

Michel van der Linden,

i en

artikel i Kommunalteknisk

Chefforenings blad Teknik & Miljø.

Formanden skriver blandet andet:

OPtimering

å de ﬂeste af vores ind-

satsområder har vi opnået

betydelige besparelser og

optimeringer.

Færgefarten er ofte,

bortset måske fra de egentlige ø-kom-

muner, en lidt specialiseret disciplin i

forhold til kommunens øvrige opgaver.

Søens særlige forhold spiller ind her,

og ikke alle steder er der på rådhusene

lige stor maritim viden – og dermed mu-

lighed for altid effektivt at lede indsat-

sen og få de bedst mulige optimeringer.

Vi har gode folk sat på vore overfarter,

men ofte er de travlt optaget af den

daglige dont. Det betyder, at løsninger

ofte ﬁndes lokalt og måske uden at be-

nytte sig af de erfaringer, som er høstet

andre steder i det kommunale system.

Sådanne tværkommunale opgaver lig-

ger naturligt på rådhuset samt i vores

tekniske afdelinger.

I denne sammenhæng kan Færge-

sekretariatet fungere som en god plat-

form for fælles løsninger.

Min opfordring er derfor, at kom-

munerne og færgeselskaberne deltager

mest muligt i Færgesekretariatets pro-

jekter og tilbud. Meld jer til kurserne,

deltag i energioptimeringen, brug ind-

købsordningerne osv. Også KL har i ﬂere

omgange i deres budgetvejledninger

peget på mulighederne, og Statsreviso-

rerne har i en nylig rapportering været

inde på samme kurs.

REGERINGENS VÆKSTPLAN

I regeringens netop udsendte Blå

Vækstplan peges der på optimerings-

mulighederne i forhold til Færgesekreta-

riatets projekt med aﬂøserfærgen. Ikke

bare i forhold til betjeningen af vores

øer, men også i relation til fremme af

de maritime erhvervsvirksomheder vi

har rundt i landet.

Der introduceres samtidig en fremadret-

tet færgefører-uddannelse med fokus

på teknologisk optimering, autonomi

og servicevenlighed.

Endelig peges der i regeringens plan

direkte på de kommunale færger som

platform for maritim teknologiudvikling

og tilknyttet eksport. Store ambitioner,

vil nogen måske sige, men det viser, at

der er stor tillid til, at den kvalitetstil-

gang, vi har til denne kommunale sek-

tor, også vil kunne vise sig at være en

god dansk styrkeposition.

REGELSANERING

Regelsanering og tilknyttede admini-

strative lettelser er områder, vi fra Fær-

gesekretariatets side sammen med KL

vil gøre vores bedste for at fremme –

ikke blot til gavn for kommunerne, men

også mere overordnet for det danske

ørige. Vi er allerede i en god dialog med

Søfartsstyrelsen herom og modtager

meget gerne forslag fra kommunernes

tekniske afdelinger, som kan gøre det

lettere at ”skabe værdi med færgen”.

Eller måske lidt mere overordnet: vores

ambition om at tænke vores kommu-

nale ø-færger ind i en større sammen-

hæng med turisme, erhvervsudvikling

og bosætning på øerne.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Batteripriserne falder

samtidig med,

at batterierne bliver kraftigere. Fremti-

dens løsning er

eldrevne færger

– vel

at mærke uden en dieselgenerator som

reserve,

lyder det fra Henrik Hagbarth

Mikkelsen, konsulent på Ærøs elfærge.

eldrevne

Færger er

- Jeg er ikke i tvivl om,

at ren batteridrift

er fremtiden. Det er der, vi er på vej hen.

Over de sidste seks år er batteriernes pris

faldet med 16 % om året i gennemsnit.

Det er bilindustrien, der trækker udviklin-

gen, og så er der en lille forsinkelse for det

maritime, fastslår Henrik Hagbart Mikkel-

sen,konsulentpåÆrøselfærge:

- Der er ingen tvivl om, at næste gang,

en reder sætter sig ned og regner på en

batterifærge, ser regnestykket bedre ud.

Batterierne er stærkere – og billigere!

Hertil kommer, at virkningsgraden på el

er væsentlig større end diesel. Udregnin-

gerne til El-færgen viser, at man med el til

fremdrivning har et tab i energikæden på

kun 20-25 %, fra strømmen bliver produ-

ceret, til skruen kører rundt. For diesel er

energitabet nærmere på 80 %, lyder det

fra Henrik Mikkelsen, der tilføjer, at tallene

for eldrift dog kun er udregninger. Når El-

færgen kommer i drift, skal vi i gang med

at måle på det i virkelighedens verden.

FÅ VORES ERFARINGER MED

Henrik Mikkelsen mener, at tiden nu er

inde til, at de danske færgerederier bør

kaste sig ud i projekteringen af nye elfær-

ger. Der er helt sikkert meget at spare i

færgens levetid:

- Som jeg ser det, er der endnu ikke

helt erfaringer nok til at stille en præcis

tilbagebetalingskalkule op. Derfor er det

klogt at inddrage de erfaringer, der lige

nu bliver indhentet på færgerne Hel-

singør-Helsingborg og på El-færgen på

Ærø.Ærøselfærgeharendemoperiode

på halvandet år, hvor alle kan få glæde

af de indhentede erfaringer. Særligt la-

desystemerne til elfærger har vist sig at

give udfordringer – specielt selve det stik,

hvor ladestrømmen skal tilsluttes. Det skal

fungere under alle vejrforhold og ved alle

vandstande; det har vist sig at være en

vanskelig komponent at designe både på

ØresundogpåÆrø.

- Det er en ny og lidt umoden tekno-

logi, understreger Henrik Mikkelsen og

tilføjer, at der p.t. er en norsk og en ﬁnsk

færge, der udelukkende sejler på el. Flere

er på vej.

RETROFIT

- Retroﬁt af batteridrift har vist sig at være

både relativt dyrere og mere kompliceret

end nybygning. Fra værfternes side sikrer

m tid en

fre

man sig imod uforudsete problemer, og

det gør projekttilbuddene dyrere, end de

måske burde være, siger Henrik Mikkelsen.

Der er ﬂere parametre, der er afgø-

rende for, om det kan lade sig gøre, og om

det er rentabelt. For det første er det helt

grundlæggende, at det motorstyresystem,

man har, er kompatibelt. For det andet

skal det sikres, at færgen kan få landstrøm

i de mængder, der er nødvendigt.

Færgens alder har også betydning.

Henrik Mikkelsens skøn er, at hvis færgen

er mere end 15-20 år gammel, vil det på et

tidspunkt bedre kunne betale sig at bygge

en ny færge end at retroﬁtte med eldrevet

maskineri.

Men det bedste råd lige nu er ifølge

Henrik Mikkelsen, at vi får indsamlet nogle

ﬂere erfaringer:

- Når vi har dem, kan vi sige, hvornår

det kan betale sig at bygge nyt i stedet

– hvornår der er break even. I den sam-

menhæng er Færgesekretariatets batteri-

gruppe en central spiller.

HYBRID

Mange retroﬁt-løsninger vil være hybride.

Det vil sige en kombination af batteridrift

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

El-færgen Ellens maskinrum.

og dieseldrift med skibets eksisterende

maskineri.

Hybriddrift på nybygninger vil være et

mellemtrin, hvor tilstrækkelig strøm ikke

kan skaffes fra land til at dække sejldistan-

cen ind. Derfor kan hybriddrift være en

god løsning for nogle, da den indebærer

en energieffektivisering i forbindelse med

færgens fremdrivning.

Hybriddrift er dog langt fra så energi-

effektivt som ren batteridrift og bør kun

være en overgangsordning. Hybride ny-

bygninger bør være forberedt til senere

at kunne udvides til fuld eldrift, hvis ikke

der er meget langt mellem havnene.

UMODENT MARKED

En anden udfordring er elpriserne og for-

syningspligten.

- Når færgeselskaberne ringer til deres

lokale forsyningsselskab, får de helt for-

skellige priser og betingelser, selskaberne

tolker loven helt forskelligt, fortæller Hen-

rik Mikkelsen. I hans fortolkning er kab-

lerne til el-leverance til en elfærge en del

af forsyningsselskabernes forsyningspligt.

- Dermed er der en maxpris, de må tage

for kabellægningen fra færgeselskabet,

herefter skal resten betales af selskabets

kunder. Og dertil kommer, at der er faste

regler for, hvor meget de må tage i årlig

afgift for kablet og transformerne, samt

hvordan den nye afgiftsfrihed for el skal

modregnes.

Henrik Mikkelsen peger på, at en bat-

teribank på havnen kan være en god løs-

ning:

- Her kan man akkumulere strømmen

og derfor udnytte vindmøllernes el i de

perioder, hvor de producerer for meget og

dermed få glæde af den differentierede

elpris.

RÆKKEVIDDE-ANGST

Henrik Mikkelsen peger på, at både udvik-

lingen af elfærgerne og udfærdigelsen af

regelværket, der vedrører rene elfærger,

også involverer det, han kalder række-

vidde-angst:

Ikke kun fra passagererne, men også

fra driftsfolk og rederier. De er simpelthen

bange for at løbe tør for strøm og ikke

kunne sejle i havn… ”så vi må nok hellere

lige beholde en generator ombord. For alle

tilfældes skyld…”

2-dages

Batteriseminar

pÅ ærØ

Efter henvendelse fra ﬂere ø-færgerederier har

Marstal Navigationsskole sammensat et 2-dages

batteriseminar baseret på kurset Batteri-eldrift i

skibe, basic. Batteriseminaret udbydes i samar-

bejde med Færgesekretariatet, der yder tilskud

til deltagerbetalingen.

• ålgruppe:Overfartsledere,chefkaptajner,styr-

mænd og maskinfolk i rederier, der planlægger

plug-in- eller hybriddrift med batterier i færger.

• ursusmålfraBatteri-eldriftbasicvilindgåisemi-

naret, så kursusbevis kan udstedes til deltagerne.

• urserneBatteri-eldriftbasicogBatteri-eldriftad-

vanced er udviklet til at dække Søfartsstyrelsens

kravomuddannelseafbesætningeniEllen,Ærøs

kommende fuldt elektriske batterifærge.

• ormålogindhold:Driftsoptimering,sikkerhed

og konceptudvikling af hybride og plug-in bat-

terifærger.

• erertilmeldtenhalvsnesdeltagerefraFærge-

sekretariatet – og der er fortsat pladser.

Dato 28.-29. maj 2018 – der vil løbende blive

afholdt ﬂere kurser.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

- Men det er en reminiscens, det handler

om følelser. Ligesom dengang der kom mo-

torer ombord, og man blev ved med at have

et lille sejl for en sikkerheds skyld: så kan vi

altid sejle i havn.

-PåÆrøselfærgeharvirentfaktiskto

batterirum med 10 batteristrenge i hvert rum.

Det giver 20 gange redundans ved nedbrud.

Eller med andre ord, batterier, der teoretisk

set svarer til 20 hjælpemotorer.

Så, hvis der skulle ske noget uforudset,

så man fx kun kunne sejle på et batterirum,

er der altid masser redundans. Hvorfor skulle

man dog beholde en tung generator og sejle

rundt med en ekstra vægt? spørger Henrik

Mikkelsen:

- I øvrigt er det reguleret af SOLAS-kon-

ventionen og EU-regler, at der på et batteri-

drevet skib – ligesom på et dieseldrevet skib

– altid skal være energi til, at man kan slukke

brand i tre timer i sejladsområde D.

En anden hovedregel kan blive, at skibet

altid skal kunne sejle i havn på ét af de to

batterirum. Her er endnu ikke deﬁneret no-

gen hastighed, og det er klart, at en elfærge

bruger meget mindre el ved lave hastigheder,

så vi afventer at se vurderinger på andre ru-

ter også. Denne regel vil have afsæt i Vagt-

holdsbekendtgørelsens krav om planlægning

af rejsen.

- Endelig er det vigtigt for batteriernes le-

vetid, at de ikke bliver kørt for langt ned – så

alene af den årsag vil de altid blive dimen-

sioneret så store, at der altid er reservestrøm

på dem, som overstiger de krav, ovennævnte

regler måtte medføre.

OPTIMERING AF DRIFTEN

Når en færge sejler på batterier, kræver det ny

viden og ny forståelse for fremdrivningen fra

færgens besætning, fordi der er mange ﬂere

parametre end for en dieseldrevet færge.

- Hvis færgen for eksempel er forsinket, vil

man typisk på en dieselfærge give den noget

mere gas og sejle hurtigere for at indhente

det forsinkede.

Sådan er det ikke nødvendigvis på en el-

færge. Når den sejler hurtigere, bruger den

mere strøm, og derfor skal den bagefter

typisk ligge længere i havn for at lade bat-

terierne op igen.

Dog er den optimale fart altid afhængig

af tidspunktet på dagen – der igen bestem-

mer batteriernes ladetilstand, lyder det fra

eksperten.

Batterigruppen

Færgesekretariatets Batterigruppe har holdt sine første møder.

Gruppen arbejder helt uformelt, og man kan deltage både ad-

hoc, når der er emner af særlig interesse, og/eller deltage mere

på korrespondancebasis.

Emnerne er bredere end blot batteridrift, der bliver også set på

andre fremdrivningsformer.

• kabe mulighed for et samlet batteriprojekt for flere færger.

• Reducere omkostninger til projektering og indkøb.

• Oprette vidensbank om batteriprojekter på hjemmesiden.

• amle projektbeskrivelser, specifikationer og økonomibereg-

ninger i det omfang, det kan deles. (Både gennemførte og

ikke gennemførte projekter)

• nddrage andre energibesparende foranstaltninger som fx:

• Alternative brændstoftyper.

• Bedre styring af opvarmning og aircondition.

• Isolering af aptering.

• Udnyttelse af kølevand.

• Varmepumpe.

• Optimering af ladeluft og kølevandstemperatur.

• Optimering af ventilation I maskinrum.

Tilmelding: Færgesekretariatet.

Øverst ses El-færgens DC og AC

tavler , i midten batteriracks -

uden batterier, nederst frem-

drivningsmotor på 750 kW.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Bedre dækning, mindre præmie og mere

hjælp, hvis uheldet er ude. Der er mange

gode grunde

til et forsikringstjek – som er

et af Færgesekretariatets

medlemstilbud.

Forsikrings-tjek

11 af de 18 færgeselskaber,

der er

tilknyttet Færgesekretariatet, har indtil

nu fået et ”servicetjek” af kasko- og P&I

forsikringerne. Gennemgangen af forsik-

ringerne er et medlemstilbud, og det er

ikke bare gratis – i de allerﬂeste tilfælde

ender det ud med, at færgernes forsikrin-

ger bliver væsentligt billigere, at dæknin-

gen bliver bedre, og at hjælpen kommer

hurtigere, hvis uheldet er ude.

SKRÆDDERSYEDE FORSIKRINGER

Forsikringstjekket bliver udført at den

danske marinemægler EDGE, som er et af

Nordens største mæglerhuse og speciali-

seret inden for forsikringsløsninger til den

maritime sektor. Michael Weber er hoved-

ansvarlig for det danske kontors aktiviteter

og samarbejdet med færgeselskaberne.

Han kommer ud til færgeselskabet og

ofte også kommunen, hvor forsikringerne

bliver gennemgået med udgangspunkt i

de risici, som er til stede og skal forsikres

på den mest optimale måde:

- Vi oplever ﬂere steder, at søforsikrin-

gerne placeres sammen med kommunens

øvrige forsikringssprogram og måske

ikke bliver konkurrenceudsat på samme

måde, som hvis de blev præsenteret for

forsikringsselskaber, der kun beskæftiger

sig med skibsforsikring. Det betyder, at

mange af kommunerne har mulighed for

besparelser og forbedring af dækninger på

deres forsikringer.

GENNEMGÅENDE TJEK

Et forsikringstjek indebærer, at policens

dækninger, betingelser, præmier, forsik-

ringssummer og selvrisiko bliver kigget

grundigt efter, og erfaringen fra de 11

selskaber er, at der ofte en del, der kan

optimeres.

- For det første ser vi på forsikringssum-

merne; de skal bygges op af forsikrings-

produkter, så de afspejler de reelle værdier,

men også med tanke på, at mange af fær-

gerne er specialiseret i forhold til deres sej-

lads og anvendelse. Selv om færgen måske

i værdi er sat lavt, kan der ligge betydelige

omkostninger, når en tilsvarende ny eller

brugt færge skal købes ind og genplacere

en ødelagt færge.

Herudover ser vi på dækningernes be-

tingelser og ikke mindst de klausuler, som

begrænser eller stiller krav til en eventuel

dækning. Endelig er valget af selvrisiko

også vigtigt at få diskuteret, da den skal

ses i forhold til kommunens generelle valg

af selvrisici og dens indvirkning på præ-

mien.

Herefter indhenter vi typisk tilbud fra

ﬁre til fem forsikringsselskaber – 2-3 sel-

skaber på hver type forsikring – og præ-

senterer tilbuddene for færgeselskabet og

kommunen, fortæller Michael Weber fra

EDGE. Han understreger, at det ikke altid

er det billigste tilbud, der er det bedste:

- Skadesservice skal også være i or-

den. Vi sikrer, at forsikringsselskabet har

døgnberedskab. Inden for få timer efter et

havari skal der stå en kvaliﬁceret repræsen-

tant fra forsikringen, der kan bistå over-

fartchefen med skadesbegrænsning og

igangsættelse af reparation. Det er først,

når havariet sker, at vi ser, om forsikrin-

gen fungerer, og om vi som mæglere har

leveret den bedste løsning. Vi har derfor

altid vores egne interne havarifolk med på

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Det giver bonus på præmien, at ø-

færgerne i en årrække har ligget

pænt i statistikkerne. Det kan I takke

jer selv for.

sidelinen til at assistere vores kunder og

sikre, at de får den fornødne service, man

kan forvente fra selskaberne.

- Endelig sikrer EDGE, at de valgte for-

sikringsselskaber er så godt konsolideret,

at de også er der i morgen og til næste år.

Kort sagt ser vi på, om selskabet kan be-

tale en færge, hvis det skulle komme dertil.

EDGE har egne folk, der løbende holder

øje med forsikringsselskabernes evne til at

betale for skader.

FÆRGERNE ER ATTRAKTIVE

Michael Weber understreger, at han kun

indhenter tilbud fra forsikringsselskaber,

der har erfaring med marineforsikring. Han

forklarer de gode muligheder for at tegne

billigere forsikringer med, at færgerne er

et attraktivt forsikringsområde:

- Færgerne sejler pænt, der er ikke så

mange havarier, så generelt tjener forsik-

ringsselskaberne på at forsikre ø-færgerne.

Det giver bonus på præmien, at de i en

årrække har ligget pænt i statistikkerne.

Det kan I takke jer selv for.

Til spørgsmålet om, hvad man får med,

når man benytter en ”mellemmand” som

Michael Weber, lyder svaret:

- Vi er rederiernes forhandler, når det

kommer til søforsikringer, og som oftest

kræver det specialuddannede folk at

kunne navigere mellem forsikringsselska-

bernes tilbud og udvælge de rigtige løsnin-

ger. Vi er 100 % dedikeret til at løse denne

opgave for vores kunder, og vi tilstræber

ikke blot at levere den rigtige forsikrings-

løsning. Vi er også løbende sparringspart-

ner og rådgiver for rederierne i takt med,

at nye risici opstår, eller der kommer æn-

dringer i eksempelvis lovgivningen.

Vi er med i kulissen hele tiden og be-

søger vores kunder over året for at drøfte

udviklingen hos dem og ikke mindst for-

tælle om nye forhold, de kan have glæde

af. Dette vil også være tilfældet hos Færge-

sekretariatets medlemmer, hvor vi oplever

stor interesse for den løbende dialog.

Michael Weber fortæller, at tilbuddet

om rådgivning til medlemmerne også om-

fatter forsikring af havnes anlæg såsom

færgelejer, broer og ramper mv.:

- Det er oplagt, vi også ser på forbedrin-

ger på dette område, der falder naturligt i

forlængelse af færgens drift.

FAKTA

Kaskoforsikring:

Forsikring af selve færgen og

kollisionsansvar.

P&I:

Færgens ansvar for personskade/passagerer,

vragfjernelse og forurening.

Udbud:

Forsikringsmægleren indbyder en række

forsikringsselskaber til at byde på færgernes for-

sikringer. Denne fremgangsmåde er lovlig ift. EU’s

udbudsregler.

FAKTA

• 11 ud 18 kommuner har indtil nu

fået efterset deres forsikringer.

• lle 11 kommuner har opnået gode

besparelser med bedre og mere tids-

svarende dækninger.

• lle øvrige kommuner er i dialog om

tilsvarende mulighed for at opnå

forbedringer.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Venligh ed

Som en del af det at

skabe værdi med færgen

udbyder Færgesekre-

tariatet nu

venlighedskurser

for at sætte fokus på, at det er en vigtig

del af en færgetur, at personalet er venligt og yder

god service.

Venligh edskurser

lle passagerer skal

føle sig velkomne

om bord på ø-fær-

gerne, allerede når

turen starter. Jeg er

opmærksom på, at sådan er det rigtig

mange steder, der er allerede mange ser-

vicemindede besætningsmedlemmer på

ø-færgerne, siger sekretariatsleder i Fær-

gesekretariatet, Jan Fritz Hansen:

- Men der er også en del besætnings-

medlemmer, som kommer ude fra den

internationale handelsﬂåde, de har sejlet

derude med store lastskibe og er måske

ikke lige vant til at sejle med passagerer.

De har måske brug for at få lidt gode råd

til, hvad der skal til for, at alle passagerer

føler sig venligt behandlet og velkomne.

De skal i det hele taget være bevidste om,

at venlighed og service er en vigtig del af

stillingen som personale på en ø-færge.

ET SMIL OG ET NIK

Jan Fritz Hansen understreger, at det ikke

handler om, at man hele dagen skal stå og

snakke med passagererne om vind og vejr:

- Der er ingen tvivl om, at alt perso-

nale på ø-færgerne har travlt med deres

daglige opgaver. Det handler derfor mere

om at skabe god stemning. At give et lille

nik og et smil, hilse venligt eller fx komme

med en bemærkning til en passager, når

man går forbi. For passagererne er det alt

-a

sammen tegn på, at man gerne må være

her, at man føler sig velkommen – og det

er med til, at det er endnu rarere at sejle

med vores færger.

- I øvrigt glæder jeg mig over, at sva-

rene i den spørgeundersøgelse, som Fær-

gesekretariatet har fået udført på øerne,

viser meget stor tilfredshed med persona-

let på ø-færgerne, så vi er allerede godt

på vej, understreger Jan Fritz Hansen; han

peger på, at service, venlighed og konﬂikt-

håndtering nu udbydes på Færgesekreta-

riatets kurser, ligesom det kommer med

i undervisningen til den nye færgefører-

uddannelse.

KURSERNE

Det er Helle Bak Poulsen, lektor og studie-

koordinator ved Marstal Navigationsskole,

der står for venlighedskurserne. Hun er ud-

dannet skibsfører og kender ø-færgerne

rigtig godt, da hun har sejlet som over-

styrmand på Søby-Mommark Ruten 2001-

2003 og været overfartsleder på samme

færge fra 2003-2008.

- Ø-færgerne har mange forskellige

funktioner for mange forskellige segmen-

ter. Helt grundlæggende er færgen livs-

nerve for øboerne.

Den er helt grundlæggende for er-

hvervslivet som det transportmiddel, der

fragter kunder varer. Her er pålidelighed

og driftssikkerhed afgørende, og service

venlighedskurser

• ærgesekretariatets første

venlighedskursus er afholdt i

Skive

• er vil i løbet af året blive

afholdt kurser i alle landsdele.

er vigtigt. Mange erhvervsdrivende har

brug for en form for personlig og særlig

betjening, eksempelvis en varebil, som

færgebesætningen sørger for kommer

med over, eller gods, der kommer med.

Når vi taler bosætning, er færgens fart-

plan en vigtig parameter for, at familien

kan få hverdagen til at hænge samme,

for manges vedkommende, om man kan

komme i skole og på arbejde.

Turister og sommerhuslejere har helt

andre (store) forventninger, de ser færge-

turen som en del af den samlede ople-

velse. Ferien starter på færgen – og for

dem er sejlturen en ekstra oplevelse, der

gerne skal være rar og hyggelig, og perso-

nalet er en del af hele pakken.

- Øboere og sommerhusejere har igen

andre fordringer og forventninger. De er

faste passagerer, og tiden er en vigtig

faktor. Her er pendlere – også børn – der

konFlikter

• ad dig ikke provokere,

skab afstand, uden at krybe

• ids dig ikke op, rolig stemme-

føring

• Undgå hurtige bevægelser

• lid af, vær neutral, høflig

og normal øjenkontakt

• is ikke, du er bange, træk

vejret roligt

Du-sprog optrapper konﬂikten:

• Du skal dæmpe dig…

• u skal ikke tale sådan til mig…

• å grund af dig er de andre

gæster sure

• Du gør aldrig…

• u gør altid det…

Jeg-sprog nedtrapper konﬂikten:

• Min oplevelse er, at…

• Jeg mener…

• Jeg føler…

• Det er vigtigt for mig i mit job

• in opgave er at sørge for,

alle har det rart

• eg forstår udmærket, at

det er…

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Venligh ed

ønsker personlig og særlig betjening/kend-

skab. De faste passagerer forventer også

ﬂeksibilitet og måske ekstra tjenester fra

færgens personale.

- Endelig er ø-færgerne en forretning

for kommunen, de skal helst løbe rundt.

Så dybest et er færgefarten til øerne et ser-

vicefag i lighed med kommunernes andre

servicefag, siger Helle Bak Poulsen.

VIGTIGE AFTALER

- Fælles aftaler er meget væsentlige for,

hvordan man på den enkelte færge kan

tackle vanskelige kundesituationer, påpe-

ger Helle Bak Poulsen:

- Interviews med medarbejdere viser, at

manglende fælles holdninger blandt andet

betyder, at der er kolleger, man ikke øn-

sker at arbejde sammen med, fordi deres

håndtering af situationen skaber konﬂikter

med kunderne.

Derfor er det vigtigt at have fælles afta-

ler og fælles holdninger til, hvordan vi taler

til kunderne, hvordan vi håndterer vanske-

lige situationer. Hvad er reglerne/aftalerne/

grænserne – og er vi konsekvente?

KONFLIKTHÅNDTERING

En del af venlighedskurset handler om

konflikthåndtering, fortæller Helle Bak

Poulsen og peger på, at Center for Kon-

ﬂiktløsning anslår, at 16 % af alle danskere,

der arbejder med kundekontakt, har haft

skænderier eller konﬂikter med kunder på

arbejdspladsen en gang om måneden eller

mere gennem det sidste år.

- En konﬂikt er en uoverensstemmelse,

der skaber spændinger i eller mellem men-

nesker. Et velforberedt personale kan i de

ﬂeste tilfælde nedtrappe eller måske helt

undgå, at konﬂikter opstår, siger Helle Bak

Poulsen og giver nogle konkrete eksempler

fra kurset:

Du kan lytte til det, der konkret bliver

sagt, de enkelte ord, de faktuelle omstæn-

digheder i sagen: hvem, hvad, hvornår,

hvordan?

Du kan lytte efter følelser – efter fø-

lelsesord, følelsesudtryk i stemmen, tone-

lejet, se det i mimikken, i øjnene, i krop-

pens udtryk, eller du kan høre det ud af

sammenhængen – hvordan ville du selv

have haft det i en tilsvarende situation, kan

du fornemme, om personen har det på

samme måde: måske – måske ikke?

Du kan lytte dig til, hvilke ønsker, behov

eller interesser personen direkte eller indi-

rekte udtrykker. Hvilke behov ville du selv

have i situationen, måske har personen de

samme behov, måske ikke, lyt og se efter

tegn på det ene eller det andet.

Helle Bak Poulsen tilføjer, at kurserne

er bygget op sådan, at der bliver gen-

nemgået nogle punkter og stillet nogle

spørgsmål, og så skal kursisterne disku-

tere, komme med eksempler og udveksle

erfaringer og gode råd:

- Så alle kurserne bliver forskellige og

målrettet lige præcis de personer og de

færgeruter, der deltager.

god og dÅrlig

service

Hvad er dårlig service?

• Hvorfor er den dårlig?

• vilken indflydelse har den dår-

lige service på virksomhedens

troværdighed/omdømme?

Hvad er god service?

• n ydelse, der er ud over

det sædvanlige

• Personlig betjening

• enlighed, kvalitet, hurtighed,

opfølgning

• Ekstra hjælp

• Problemløsning

• Og meget, meget mere

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

pÅ milJØtiltag

På trods af

færgens 22 år

tilstræber Endelave-

færgens besætning at

sejle økonomisk

på alle

parametre.

Fokus

miLjøtiLtag

Selv om Endelavefærgen

er bygget til-

bage i 1996 og dermed har rundet de 22

år, er færgen ret godt opdateret inden for

energibesparende tiltag.

- Tiltag, der holder færgen moderne og

forhåbentlig har en positiv effekt på dens

gensalgsværdi, understreger overfartsle-

der Anders Bech Frandsen, der som ud-

dannet maskinmester – i samarbejde med

færgens besætning – er primus motor i

de mange forskellige forbedringer, som

tilsammen giver store besparelser på fær-

gens driftsøkonomi.

SPARER DIESEL

Endelavefærgen sejler med de oprindelige

22 år gamle maskiner. De var fra starten

dimensioneret til, at overfarten skulle

tage lige under en time. Men de høje

omdrejninger og rutens lave vand ﬁk i sin

tid færgen til at ryste, og derfor blev far-

ten sat lidt ned – ruten blev ændret til en

”dybvandsrute”, og i mange år har turen

dermed taget en time.

For tre år siden skulle der spares på

færgens driftsøkonomi, og i stedet for at

spare afgange – som øboerne var meget

kede af – blev der fundet en anden løs-

ning, hvor der i stedet spares på brænd-

stoffet. På baggrund af effektmålinger

og udregninger ved konsulentfirmaet

OSK-ShipTech A/S blev der lagt en rute,

hvor færgen sejler differentieret fart ift.

vanddybden. Et tiltag, der giver besparel-

ser på ca. en tredjedel af brændstoffet til

hovedmotoren – svarende til ca. 110 liter

på en returtur. Dog kun på 75 % af af-

gangene, fordi de brændstofbesparende

ture tager op mod 10 minutter ekstra, og

derfor passer de ikke sammen med den

lokale busrute.

GODE SIDEEFFEKTER

- Ud over den store direkte besparelse re-

sulterer det nye sejlmønster også i mindre

belastning af hovedmotorerne, hvilket

igen har resulteret i væsentlig mindre ved-

ligehold, så den strategi vil jeg gerne fort-

sætte med, siger Anders Bech Frandsen,

der tilføjer, at der med henblik på at ﬁnde

yderligere brændstofbesparelser også ar-

bejdes på sæsonmæssigt at lette færgen

ved at reducere indholdet i diverse tanke.

Endelig er der installeret brændstofmå-

lere i maskinen – og det påtænkes at få et

ekstra display i styrehuset, så vagthavende

løbende kan se, hvad færgen bruger lige

nu; det vil, med overfartslederens ord,

have en pædagogisk effekt.

MANGE TILTAG

Anders Bech Frandsen arbejder med ﬂere

andre energibesparende tiltag: ventila-

tionen er skiftet med et anlæg, der kan

genindvinde varmen og samtidig affugte

luften. Der er installeret varmepumper og

p.t. arbejdes der med planer om en aksel-

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Vi vil gerne se nogle ﬂere

erfaringer med andre

fremdriftsmuligheder, før vi

investerer i en ny færge,

siger overfartsleder Anders

Bech Frandsen.

miLjøtiLtag

Normalt sejler Endelavefærgen til Snaptun i Horsens Fjord, men én gang om måneden

sejles der en afgang til Horsens – så færgen og øen beholder tilknytningen til byen.

generator, der vil kunne betyde, at hjæl-

pemotoren kan stoppes under overfarten.

- Batteridrift, mener vi ikke, vi skal ind i

med den nuværende færge, det er den for

gammel til. Til gengæld er vi i gang med

at afprøve diverse nye brændstoftyper – i

den forbindelse vil Færgesekretariatet evt.

være med til at måle på biodiesel.

Størrelsesmæssigt er færgens vogndæk

ok til øen, men passagerkapaciteten er for

stor – der kan være 245 pax om sommeren

og 145 om vinteren, 90 % af afgangene

kan klares på én salon.

- For nogle år siden var der overvejelser

om at skifte færgen ud, men de ca. 181

beboere på Endelave var på det tidspunkt

ikke indstillede på en anden færge.

- Samtidig vil vi gerne se nogle ﬂere tek-

niske erfaringer med andre fremdriftsmu-

ligheder, før vi investerer i en ny færge,

fastslår overfartslederen.

EN UGES VAGT

Med overfartslederens ord kræver en an-

sættelse på færgen mere og andet end et

almindeligt job:

- Det er vigtigt for samarbejdet og

arbejdsmiljøet, at nye folk ”passer ind i

familien”. Vi tilbringer mange timer sam-

FÆRGESEKRETARIATET

Endelavefærgen har benyttet Fær-

gesekretariatets aftale om ﬂåder

fra Viking.

Dieselaftalen kan ikke benyttes,

fordi færgen er bundet op på

kommunens generelle aftale.

Det er aftalt, at Færgesekretaria-

tet/Jan Fritz Hansen tager kontakt

til Horsens Kommunes forsik-

ringsafdeling for at oplyse om

Færgesekretariatets tilbud om at

få tjekket færgens forsikringer.

Anders Bech Frandsen kigger i

øjeblikket på Færgesekretariatets

setup vedr. dokaftaler.

LANDEVEJSPRINCIPPET

- Endelavefærgen har fået et

mindre tilskud fra Landevejs-

princippet. Selskabet har sat

billetpriserne ned i to sammen-

hængende perioder, men det

har ikke givet nogen stor effekt.

Dog har det været godt for

sommerhusejerne, siger over-

fartslederen.

Han mener, at fordelingen

af midlerne fra ordningen er

uigennemsigtig og favoriserer

overfarter, der historisk ikke har

arbejdet med at sætte billetpri-

serne ned:

- De, der har holdt priserne

nede, har ikke fået noget ud

af det. Desuden er ordningen

dokumentationstung.

- Det eneste retfærdige ville

være at udregne tilskuddet efter

sømil ganget med passagerer.

Det vil være lige for alle – og

hvis man har en færge, der er

alt for stor – vil det være et inci-

tament til at matche behovet.

- Ingen kan gennemskue det,

som det er i dag.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

miLjøtiLtag

ANSATTE

• ereransatfemnavigatø-

rer. Besætningsfastsættelsen

lyder på sætteskippere,

men de ﬂeste er uddannede

skibsførere med stor sejlerfa-

ring.

• erudovererderfastansat

to maskinmestre og en aﬂø-

sermester, 2 skibsassistenter

og en aﬂøser.

• ndersBechFrandsener

selv maskinmester og sejler

som aﬂøser.

• ndersejladserbesæt-

ningen fastsat til skipper,

styrmand, maskinmester og

skibsassistent. I sommerperi-

oden skal der desuden være

en ekstra ”sikker” ombord.

• llehjælpesadmedatlaste

og losse. Skipperen står på

broklappen og udpeger,

hvor han vil have hver enkelt

bil – og mester pakker inde

på dækket. Styrmanden står

for gods, og assistenten bil-

letterer og tjekker salonerne.

Det er skibsfører Morten Mørk-Jensen, der er skipper på turen.

men i løbet af en vagtperiode, og et godt

samarbejdet ombord er særdeles vigtig

for alle. Vi tilstræber, at vagterne kører, så

man sejler en uge og herefter har en uge

fri. Der kan dog opstå variationer i forbin-

delse med kurser, sygdom og ferier mm.

- Arbejdstiden er delt med en pause på

øen, så det kræver, at folk kan udfylde ti-

den selv, understreger Anders Bech Frand-

sen, der tilføjer, at i forhold til en udmøn-

string i handelsﬂåden er det gode forhold

– og folkene kommer fra hele landet.

Færgesekretariatets kontaktperson i Hor-

sens Kommune er økonomi- og strate-

gichef, Søren Degn-Pedersen, der er for-

holdsvis ny på posten.

Ledelsen af færgen holder

et månedligt dialogmøde

med beboerforeningen på

Endelave, her er brieﬁng

om fx fartplan, priser og

forandringer på færgen, og

beboerforeningen oplyser

om fx arrangementer på

øen.

Der holdes desuden dialog-

møder mellem ledelse og

medarbejdere – punkterne

handler meget om triv-

sel, arbejdsmiljø og bløde

værdier samt den daglige

drift.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

er til

in utt

32 dobbeltture

bliver det ofte til på en vagt på

Hjarnøfærgen – og så plus det løse, for der bli-

ver ”ryddet op” på kajen hele tiden. Bookingen er

håndholdt og uden computer.

jarnøfærgen sejler fra den lille by, Snaptun, i ud-

kanten af Horsens Fjord. Den lille åbne færge kan

sejles på bedstemandspapirer, om vinteren er

overfarten enmandsbetjent og må medtage 24

passagerer. Om sommeren er der to besætnings-

medlemmer – her medtager færgen op til 48 personer.

- Selv om turen over til øen er ganske kort, er der masser af

tværgående traﬁk, så det kræver noget af navigatørerne, siger

Michael Lauersen, der er skipper den kolde vinterdag, Færgese-

kretariatet tager en tur med til Hjarnø. På en almindelig dag sejler

han 32 dobbeltture:

- Plus det løse. Vi rydder op hele tiden, hvis der fx holder to

turistbusser eller en lang række biler, sejler vi dem over med det

samme. Det er ikke unormalt, at der skal 250 mennesker over

på øen på en formiddag om sommeren, og de skal jo altså hjem

igen.

Attraktionerne tæller en velbesøgt campingplads og en gam-

mel smedje, på en god sommerdag runder omsætningen gerne

20.000 kr., mange tager 10-færgen over, går eller cykler en tur

rundt, og så vil de ﬂeste med færgen hjem igen over middag.

Styrmanden sælger billetter – betaling foregår enten kontant el-

ler med dankort, og når færgen er fuld, er der travlt på de fem

minutter, turen tager.

For tiden er der 10 skolebørn på øen, de er faste kunder og

tager morgenfærgen i skole.

OVERNATTER PÅ ØEN

Vagten går fra kl. 12 middag til 12 middag med seks timers hvile,

der foregår i et lille hus på Hjarnø.

- Efter 24 timers vagt har vi tre døgn fri, det kører året rundt;

hvis vi skal noget, bytter vi med én af de andre, forklarer Michael

Lauersen.

Der er i alt ansat ﬁre navigatører og en overfartsleder. Al

booking foregår ved at ringe direkte til færgen, og vagthavende

skriver bookingen på en seddel og hænger den op i en dertil

indrettet klemme i styrehuset.

- Det er helt enkelt og helt uden computer… når vi har sejlet

bookingen, smider vi sedlen ud, griner Michael Lauersen, der

tilføjer, at det faktisk er rigtigt godt at snakke med folk, når de

booker:

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

- Hvis de fx er 100 personer, kan vi aftale med dem, at de

kommer kl. 08:30, så har vi lige plads til to ture mellem de faste af-

gange. Den slags kan de jo ikke vide, hvis de bare sender en mail.

SELVKØRENDE

Hjarnøfærgen er i år på værft i Faaborg, tidligere har den været

dokket i Assens. Under værftsophold betjenes øen af en lille af-

løserfærge, hvor der kun er plads til passagerer. Øboerne får et

par dage til at få deres biler sejlet ind på fastlandet; en manøvre,

der ikke giver problemer. Den daglige drift af maskineriet klarer

besætningen – hvis der er reparationer, tilkaldes Havneservice i

Horsens, og ellers bliver service på maskineriet foretaget i dokken.

Aﬂøserfærgen bliver sejlet af mandskabet. Den lille ekstra

færge har i de sidste fem år sejlet som cykelfærge om somme-

ren i et samarbejde imellem Horsens og Juelsminde Kommuner.

Denne rute bliver sejlet af en efterlønner, der tidligere har sejlet

på færgen. Cyklister kan dermed tage Hjarnøfærgen, køre hen

over Hjarnø og komme i land på nordsiden af øen i Alrø med den

lille sommerfærge. Uden for sommersæsonen kan aﬂøserfærgen

lejes til ﬁsketure mv.

Bent Schreiber bor på Hjarnø og har sejlet på Hjarnøfær-

gen i ca. 15 år. Han sejler som billetør om sommeren og

er med som ekstra besætning om vinteren på torsdagsaf-

gange, hvor færgen tager farligt gods med ombord.

Michael Lauersen har sejlet Hjarnøfærgen i ni år:

- Jeg kan godt lide det. Jeg får snakket med utroligt

mange mennesker hver dag. Øboerne kommer ikke i sty-

rehuset, men jeg får da lige sagt godmorgen til dem.

O verfartslederen

Samme billetpris året rundt ville give ﬂere

gæster til øen.

- Jeg holder øje med Færgesekretariatets forskellige tilbud – og

bruger dem, der giver mening. Jeg regnede på tilbuddet fra Vi-

king om ﬂåder, men det kunne vi ikke få noget ud af. Vores

forsikringer har været bundet til en kontrakt, der løber 2018 ud

– derefter skal de forhandles igennem Færgesekretariatets tilbud,

siger Flemming Walsted, der er overfartsleder på Hjarnøfærgen;

han står for administrationen, har 3-4 faste vagter om måneden

og aﬂøser ved ferier og sygdom.

LANDEVEJSPRINCIP

Midlerne fra Landevejsprincippet er brugt over hele året, så der

er skåret af billetprisen fra august til juni.

- Jeg har ikke nogen statistik, men jeg er overbevist om, at

det giver ﬂere besøgende på øen. Vi ligger i et stort sommer-

husområde, og der er mange, der bare lige kommer forbi den

lille hyggelige færge og får lyst til at tage med på en tur. Og når

de opdager, at det koster 80 kr. for en familie på ﬁre og 120 kr.

i højsæsonen, er der jo ikke så meget at betænke sig på. Bilen

kan de få med for 35 kr., men der er ikke mange kilometer at

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

Når de opdager, at det koster 80 kr. for en

familie på ﬁre og 120 kr. i højsæsonen, er

der jo ikke så meget at betænke sig på

køre på øen. Der er også ﬂere grupper, der tager med, fortæller

Flemming Walsted og tilføjer:

- Jeg ville gerne kunne have de samme billetpriser året rundt

– det ville give ﬂere gæster til øen, og det ville være lettere både

at markedsføre og at administrere.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Hårdt presset indrømmer Michael

Lauersen, at der er en computer

på Hjarnøfærgen og såmænd

også WIFI, der styrer dankortauto-

maten – som er koblet op på

en BEAS-terminal.

I løbet af de sidste to år har vi arbejdet

med at få vedtægterne up to date.

Bindeled til færgen

Samarbejdet mellem kommune og færge er tæt og godt.

Hjarnø Færgefart er en selvejende institution med egen bestyrelse, hvor

der vælges tre personer fra øen, to fra Hedensted Kommune – og endelig

udnævnes to yderligere medlemmer af bestyrelsen.

De forskellige tilskud til færgedriften går til Hedensted Kommune – som

videreformidler støtten til færgen – sammen med et ekstra kommunalt

tilskud.

Bindeled imellem Hjarnø Færgeselskab og Hedensted Kommune er Lars

Oksbjerre, der er kørselskoordinator i kommunen.

- Kommunen har et tæt og godt samarbejde med færgen. I løbet af

de sidste to år har vi arbejdet med at få vedtægterne up to date og med

ny driftsoverenskomst – de trådte i kraft her pr. 1. januar 2018, siger Lars

Oksbjerre:

- Jeg har ikke som sådan noget at gøre med den daglige drift; fx bliver

indberetninger og budgetter udarbejdet af færgefarten. En af mine op-

gaver er, at jeg som bindeled til kommunen sætter nye bestyrelsesmed-

lemmer ind i, hvordan vores budgetter er bygget op – og hvordan man

ﬁnder rundt i dem.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

r m h op

øe

ø-

Sydfynsk ø-hop

fortsætter i 2018

– Svendborg, Faaborg og Lange-

land Kommune er med – og man

kan ”hoppe” mellem

seks øer

fra

30. juni til 26. august.

De to sidste års succes

med ø-hop mel-

lem de sydfynske øer fortsætter i 2018 –

endda bliver sejladsen udvidet med en

ekstra kommune, en ekstra ø og en ekstra

færge. I år er den populære mulighed for

at besøge de små øer sikret i et samar-

bejde mellem Svendborg og Faaborg Midt-

fyn Kommune – og som noget nyt nu også

Langeland Kommune.

-PåsigtkanÆrø/Birkholmmåskeogså

deltage, men vi er glade for, at Langeland

er med. Det betyder, at der er tre kom-

muner om at deles om det nødvendige

økonomiske tilskud – og det udvider til-

buddet med en ekstra ø, fortæller Signe

Møller, Svendborg Havn.

200 KRONERS BILLET

I år er det dermed Skarø, Drejø og Hjortø

i Svendborg Kommune, Lyø og Avernakø i

Faaborg Midtfyn Kommune og som noget

nyt, Strynø, i Langelands kommune, der

sejles imellem.

Tilbuddet lyder på, at man betaler 200

kr. for en ø-hopbillet, der giver adgang til

at sejle på de ordinære færger ud til øerne

– og med den indchartrede hurtigtgående

færge, Seahawk, imellem øerne i en pe-

riode på syv dage.

- Så kan man hoppe alt det, man vil,

siger Signe Møller:

- Seahawk kan nå hele rækken af øer

ﬂere gange på en dag – så der er god mu-

lighed for, at turisterne lægger en rute,

hvor de ser ﬂere øer og evt. overnatter på

én eller ﬂere øer. Eller de kan sejle ud på

en aftentur.

- Dog kan Seahawk ikke sejle ind til

Hjortø. Det har vi løst ved, at Hjortøfærgen

sejler ekstra ture over til Skarø og dermed

forbinder Hjortø med resten af ø-hoppet.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Ø-PORTAL FORTSÆTTER

- Sidste år lavede vi en portal: Ø-hop.dk.

Her kan man læse om øerne, spisesteder,

overnatning – og man kan booke sejlad-

serne, fortæller Signe Møller, der tilføjer,

at der ligger tolv turforslag med forskellige

temaer, det gør det nemmere at overskue

bookingen. Der åbnes for billetsalg den

1. juni.

Spisesteder og overnatning skal gæ-

sterne selv booke – der er kontaktoplys-

ninger på portalen.

I maj bliver alle erhvervsdrivende på ø-

hop øerne inviteret til et møde, hvor de

kan høre om projektet – og har mulighed

for at tilbyde ekstra ydelser, der kan læg-

ges ind på portalen.

FLERE SAMARBEJDSPARTNERE

Svendborg Havn står for økonomistyring,

planer og chartring af Seahawk – og vedli-

geholder ø-hop portalen. Svendborg Event

og Faaborg Turistbureau markedsfører tu-

rene, og Naturturisme I/S laver ø-hopbro-

chure og informerer om erhvervsfremme.

- Ø-hop løber ikke rundt – det gør

færgedrift generelt ikke, siger Signe Møl-

ler og tilføjer, at ø-hopprojektet – ud over

turisme – også støtter erhvervsliv og bo-

sætning på øerne. Samtidig kan sejladsen

med Seahawk ses som et forsøg med mere

ﬂeksibel færgedrift både mellem øerne og

på tværs af kommunegrænser.

- Man kan måske forestille sig, at kom-

munerne på sigt slår sig sammen om en

mindre og mere ﬂeksibel færge. Derfor gi-

ver det god mening, at de tre ø-kommuner

støtter ø-hopprojektet med tilsammen ca.

700.000 kr. Færgesekretariatet støtter for-

søget med ø-hop økonomisk.

Ø-hop

ikke kun for turi-

ster – det er også for

øboer. Seahawk sejlede

sidste år med øboer fra

Avernakø, der besøgte

Drejø – for første gang

i 30 år…

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

noter

Ø-PAS FORTSÆTTER

I NYT REGI

I løbet af de sidste to år er der blevet trykt

og uddelt 250.000 ø-pas, og ordningen med

at stemple passene fungerer fortsat på ø-fær-

gerne. Ø-passet er nu overtaget af Landdistrik-

ternes Fællesråd.

Sammenslutningen af Danske Småøer har her i foråret over-

draget konceptet for ø-pas til Landdistrikternes Fællesråd, der

som landsdækkende organisation fører modellen videre og

sikrer dets overlevelse og fremgang.

• -passetblevlanceretførstegangijuni2016sometfor-

søg. Her blev trykt 50.000 ø-pas.

• e50.000ø-pasblevrevetvækafturisterne,hvilketbetød,

at projektet i 2017 blev udvidet til 200.000 ø-pas med

støtte fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje.

• Antalletaføerblevsamtidigudvidettil37.

• Færgesekretariatetbakkerfortsatopomø-passet.

landevejs-

princippet

Landevejsprincippet er i god proces, og der er mange posi-

tive meldinger både fra færgerederierne og øboerne om, at

de nedsatte billetpriser giver ﬂere passagerer, ﬂere turister og

vækst på øerne.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er fortsat i gang med

at vurdere indsamlede data til den evaluering af Landevejs-

princippet, som ministeren, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, har

stillet i udsigt.

Færgesekretariatet har sammen med Sammenslutningen

af Danske Småøer og Småøernes Færgeselskaber peget på en

række forhold – særligt om mere ligebehandling af overfar-

terne/øerne – som med fordel kunne indarbejdes i ordningen.

Færgesekretariatet søger samtidig at indsamle supplerende

data og oplysninger fra øer og færger til brug for arbejdet

omkring den fulde gennemførelse af Landevejsprincippet.

LINKEDIN:

Færgesekretariatet styrker nu sin tilste-

deværelse på sociale medier – følg os på LinkedIn.

nter p

øer ve

Det danske ørige

dig

Ø-PAS

set

ø-pas

på fæ

rgern

ller

Ø-panel-barometer

Som noget helt nyt er Fær-

gesekretariatet i samar-

bejde med Sammen-

slutningen af Danske

Småøer i gang med at

udvikle et Ø-PANEL-

BAROMETER. Det er et

standardiseret

spørge-

skema

med spørgsmål

om erhverv, beboertal, turi-

ster og bosætning.

Det er planen, at spørge-

skemaet skal besvares hvert halve eller hele år som et kon-

tinuerligt udtryk for, hvad der sker på øerne og give et

ﬁngerpeg om virkningen af de tiltag, der bliver gennemført.

Første spørgeskema forventes at kunne sendes ud i løbet

af foråret 2018.

ecoprodigi

forskningsprojekt

Færgesekretariatet er gået med i et større EU-forsknings-

projekt –

www.ecoprodigi.eu

– om via digitalisering at

optimere driften i den maritime sektor. Programmet løber

de næste tre år, og Færgesekretariatet har fået tildelt en

halv million DKK til brug for mindre udviklingsprojekter.

Medlemmer, som måtte have forslag til projekter, hvor vi

ved målinger etc. kan forbedre driften, er velkomne til at

kontakte Sekretariatet.

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

Regeringens

Blå

I februar måned udgav regeringen

”Det Blå Danmark, et globalt maritimt

kraftcenter”, der frem mod 2025 skal

gøre Danmark til en global frontløber

inden for tests af maritime, autonome

teknologier, sikre konkurrencedygtige

rammevilkår, skabe ﬂere praktikplad-

ser til søs og øge optaget på skibs-

fører- og skibsofﬁcersuddannelserne

samt skabe en samlet maritim mar-

kedsføringsstrategi i samarbejde med

erhvervet. Vækstplanen bygger på an-

befalingerne fra Det Blå Vækstteam.

Færgesekretariatets aktiviteter er

direkte nævnt tre steder i vækstpla-

nen:

”Der skal arbejdes for at fremme

udvikling af et standardkoncept for

Vækstplan

færger til ø-sejlads. Projektet forven-

tes at gavne udviklingen af danske

styrkepositioner inden for maritim

energieffektivitet og klima- og mil-

jøløsninger, herunder også eksport-

potentialet. Arbejdet er forankret i

Færgesekretariatet.”

Der skal initieres en forsøgsord-

ning for uddannelse af søfarende til

den nationale færgedrift.

I samarbejde med KL og relevante

erhvervsorganisationer at sætte fokus

på mulighederne for at anvende of-

fentligt ejede skibe som demonstra-

tionsplatforme og udstillingsvinduer

i forbindelse med for eksempel eks-

portfremme og markedsføring

Bro-

Bizz

Færgesekretariatet arbejder med at teste forskellige betalings- og

bookingløsninger i ﬂere kommuner. Senest har Skive set på mulighe-

derne for at introducere en egentligt BroBizz – eller vel rettere Færge-

Bizz – et fuldautomatisk system til Fur-overfarten. På Årsmødet sættes

yderligere fokus på emnet.

TV-ØHOP

”I en forjaget verden er tid blevet en efterspurgt

vare. Den får man på de små danske øer. Her kan

man drømme sig tilbage til den gang, der var tid

til at nyde livet. Tag med på Ø-HOP og få pulsen

ned.” Sådan lyder introduktionen til en ny, stor TV-

serie om det danske ørige; foreløbig er der sendt

10 afsnit og ﬂere forventes til næste år. Både Fær-

gesekretariatet og Sammenslutningen af Danske

Småøer deltager i udsendelserne.

TV MIDTVEST lancerer den nye store TV-rejseserie, Ø-

hop. Udsendelserne er inspireret af Achton Friis’ rejse

til de danske øer i båden “Rylen” for snart 100 år siden.

Se udsendelserne søndag aften 19:55 – eller ﬁnd dem

på TV MIDTVEST’s hjemmeside:

https://www.tvmidtvest.dk/o-hop/o-hop-optakt

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018 /

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne Maj 2018

F OL K

EM Ø D

2018

14. til 16. juni.

Færgesekretariatet deltager på Folke-

mødet 2018 i tæt samarbejde med Sam-

menslutningen af Danske Småøer.

Her er fokus på særlige ø-produkter, på at

skabe værdi med færgen, på tilbud til turi-

ster og på events.

• orsdagden14.juniomeftermiddagen:

Debat med borgmestre fra ø-færge kom-

muner.

• redagden15.juniomeftermiddagen:

Politikerne fra Udvalget for Landdistrikter

og Øer er inviteret til debat.

Se tidspunkter i Folkemødets program.

Alle dage: Færgesekretariatet står for

morgen-sømands-sang. Kom og syng med!

FOLKEMØDE

2018

Det

er Færgesekre-

tariatets redaktør, Lise

Mortensen, der spiller

for til den maritime

morgensang.

Ø - fæ rg e s a n g e n

En færge til en ø er rolig rejsetid

Se dit land fra havet, det gir perspektiv

Bølger blinker, kyster svinder – grønt og blåt

Der i horisonten dukker øen op

Hop ombord på færgen og besøg en ø

Ro og færgeglæde kommer pø om pø

Op på færgedækket – kaffe – spise is

Sol og havudsigt er med i vores pris

Ø-FÆRGERNE

/ MAJ 2018