DA
Pressemeddelelse
Luxembourg, den 26. april 2018
De nye og bedre omkostningsmuligheder i forbindelse
med landdistriktsudvikling bør anvendes bredere af
medlemsstaterne, siger EU-revisorerne
Der er udviklet en ny metode til godtgørelse af omkostninger til landdistriktsprojekter, som er
lettere at bruge for støttemodtagerne og for dem, der kontrollerer deres
betalingsanmodninger, men ifølge en beretning fra Den Europæiske Revisionsret bør den
anvendes bredere. Forenklede omkostningsmuligheder er beregnet til at supplere det gamle
system med godtgørelse af afholdte omkostninger, da dette system var besværligt, og der let
opstod fejl. Medlemsstaterne kan nu vælge mellem tre yderligere metoder: standardsatser for
enhedsomkostninger, finansiering med faste beløb og finansiering efter en fast takst.
Revisorerne undersøgte, om de nye muligheder forenkler administrationen, sikrer besparelser,
anvendes bredt og sætter øget fokus på de politiske mål.
De konstaterede, at mulighederne havde forenklet administrationen, idet de gjorde det lettere
for støttemodtagerne at indsende betalingsanmodninger og sikrede tidsbesparelser under den
administrative kontrol. Mulighederne kan holde omkostningerne under kontrol, men kun hvis de
er fastsat på det rette niveau og baseret på en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar metode. De
sætter imidlertid ikke større fokus på resultater. Endvidere er certificeringsorganernes rolle med
hensyn til revision af disse muligheder ikke præciseret, og det skaber en risiko.
Ifølge revisorerne kan den administrative byrde kan mindskes, da der ikke er behov for at spore
hver eneste euro tilbage til den underliggende dokumentation. Støttemodtagerne indsender
færre dokumenter, og medlemsstaternes myndigheder har færre at kontrollere. Men
anvendelsen af de nye muligheder er begrænset, hvilket hovedsagelig skyldes, at
landdistriktsprojekter er meget forskellige, og at det kræver investeringer at tage mulighederne i
brug.
"Kun
en lille del af de samlede udgifter til udvikling af landdistrikterne afholdes med anvendelse af
disse nye muligheder,"
sigerJoão Figueiredo, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der
er ansvarligt for beretningen.
"Deres
succes vil afhænge af Kommissionens vejledning og
medlemsstaternes villighed til at anvende denne nye form for finansiering."
Formålet med denne pressemeddelelse er at gengive hovedbudskaberne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning. Beretningen i sin
helhed kan findes på
www.eca.europa.eu
.
ECA Press
Mark Rogerson – Talsmand
T: (+352) 4398 47063
Damijan Fišer – Pressesekretær T: (+352) 4398 45410
12, rue Alcide De Gasperi - L-1615 Luxembourg
eca.europa.eu
M: (+352) 691 55 30 63
M: (+352) 621 55 22 24