ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 77
Offentligt

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

FOKUSERET

FREMTIDS-

SIKRET

6. APRIL 2018

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme blev nedsat af

regeringen i juni 2017 for at udvikle en model for et nyt og

bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne

og dermed også til gavn for vækst og beskæftigelse.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

INHOLDS-

FORTEGNELSE

KAPITEL 1

Forord

KAPITEL 2

Sammenfatning

KAPITEL 3

Formålet med en offentlig erhvervsfremmeindsats

KAPITEL 4

Udfordringer i indsatsen

KAPITEL 5

Principper for erhvervsfremmeindsatsen

KAPITEL 6

Et sammenhængende erhvervsfremmesystem

KAPITEL 7

En digital erhvervsfremmeplatform

KAPITEL 8

Evaluering af erhvervsfremmeindsatsen

KAPITEL 9

Om Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme

S.3

S.5

S.14

S.18

S.24

S.28

S.53

S.57

S.59

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 1

FORORD

Forenklingsudvalget for Erhvervs-

fremme blev nedsat af regeringen i

juni 2017 for at udvikle en model for

et nyt og bedre erhvervsfremmesy-

stem til gavn for virksomhederne og

dermed også til gavn for vækst og

beskæftigelse.

Erhvervsfremmeindsatsen

skal

styrke udviklingen i erhvervslivet,

og udvalget har i sit arbejde set på

indsatsen fra virksomhedernes per-

spektiv. For virksomhederne er det

afgørende, at systemet er nemt at

overskue, at det er drevet af deres

behov, og at indsatserne er af høj

kvalitet.

Udvalget anbefaler med denne rap-

port en model, der både forbedrer er-

hvervsfremmeindsatsen på kort sigt

og rummer en vision for fremtiden.

På den ene side vil en ny organise-

ring med klar arbejdsdeling og sam-

menhæng på tværs af landet føre til

en markant forenkling og reduktion

af de mange aktører og indsatser, der

findes i dag. Det vil betyde, at ind-

satsen bliver mere effektiv, og at res-

sourcerne i højere grad kan bruges på

indsatser, der er relevante og af høj

kvalitet, frem for på administration.

På den anden side anbefaler udval-

get en omfattende digitalisering

med helt nye perspektiver for er-

hvervsfremmeindsatsen. En gen-

nemgribende digitalisering kan give

virksomhederne information og vej-

ledning af høj kvalitet, hvor og når

det passer dem. Herudover kan ind-

satserne skræddersys til den enkelte

virksomhed og dens behov.

Udvalget anbefaler med

denne rapport en model,

der både forbedrer

erhvervsfremmeindsatsen på

kort sigt og rummer en vision

for fremtiden.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Digitaliseringen vil kunne imøde-

komme mange af virksomhedernes

behov, men der skal stadig være

mulighed for personlig vejledning

uanset, hvilken virksomhed man

driver. Udvalget foreslår, at fem nye

Erhvervshuse fordelt i landet skal

sørge for sammenhæng i indsatsen

og være virksomhedernes fysiske

og lokale indgang til indsatser af høj

kvalitet.

Erhvervsstrukturen er ikke ens i

Danmark – udfordringer og styrker

varierer på tværs af landet, og det

skal erhvervsfremmeindsatsen af-

spejle. Der vil derfor også fremover

være behov for en decentral politisk

tilpasning til virksomhedernes skif-

tende behov. Udvalgets anbefalinger

understøtter dette.

Udvalgets model skal fremtidssikre

erhvervsfremmeindsatsen, og det

kræver at virksomhederne får større

indflydelse på indsatsens indretning

og udvikling. Derfor anbefaler ud-

valget, at erhvervslivet får en langt

større rolle i erhvervsfremmesy-

stemets styrende organer. Verden

udvikler sig, og virksomhedernes

behov udvikler sig med den – det

skal systemet hurtigt kunne rea-

gere på, så den offentlige erhvervs-

fremmeindsats forbliver relevant for

erhvervslivet.

Samlet set foreslår Forenklingsud-

valget for Erhvervsfremme en model,

der skaber et bedre, mere effektivt og

dynamisk erhvervsfremmesystem,

så virksomhederne får erhvervs-

fremmeindsatser af høj kvalitet, der

understøtter deres udvikling. Det vil

bidrage til vækst i virksomhederne

og i Danmark.

Tak til alle de mange interessenter,

der på baggrund af deres store viden

og erfaringer er kommet med kon-

struktive bidrag til udvalgets arbejde

undervejs.

Samlet set foreslår

Forenklingsudvalget for

Erhvervsfremme en model,

der skaber et bedre, mere

effektivt og dynamisk

erhvervsfremmesystem,

så virksomhederne får

erhvervsfremmeindsatser

af høj kvalitet, der

understøtter deres

udvikling. Det vil bidrage til

vækst i virksomhederne og i

Danmark.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 2

SAMMEN-

FATNING

Erhvervsfremmeindsatsen er til for

virksomhederne og for at under-

støtte, at de kan udvikle og omstille

sig, i takt med at verden gør det

samme. Det er en forudsætning for

et stærkt og konkurrencedygtigt er-

hvervsliv, der fortsat kan bidrage til

Danmarks velstand.

I dag er erhvervsfremmesystemet

præget af for mange aktører og over-

lappende indsatser. Det betyder, at

virksomhederne ofte ikke ved, hvor

de skal henvende sig, når de har be-

hov for hjælp, og at kvaliteten af ind-

satsen ikke er så høj, som den kunne

være. Og det betyder, at for mange

midler går til administration – mid-

ler, der ellers kunne gå til virksom-

hedsrettede ydelser eller andre tiltag

til gavn for det danske erhvervsliv og

samfundet.

Der er behov for en grundlæggende

forenkling og forbedring af det dan-

ske erhvervsfremmesystem. Forenk-

lingsudvalget for Erhvervsfremmes

model indeholder en række anbefa-

linger, der tilsammen vil gøre syste-

met lettere at overskue, øge kvaliteten

og sikre, at indsatserne tilrettelæg-

ges efter virksomhedernes behov

samt mindske omkostningerne.

I dag er erhvervsfremme-

systemet præget af for mange

aktører og overlappende

indsatser. Det betyder, at

virksomhederne ofte ikke ved,

hvor de skal henvende sig, når

de har behov for hjælp, og at

kvaliteten af indsatsen ikke er

så høj, som den kunne være.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Den grundlæggende årsag til pro-

blemerne i det nuværende erhvervs-

fremmesystem er en organisering

med for mange ansvarlige aktører,

uklar arbejdsdeling og mangel på

sammenhæng på tværs af landet.

For at skabe en bedre og sammen-

hængende erhvervsfremmeindsats

foreslår udvalget, at ansvaret flyttes

fra i dag at ligge på tre offentlige ni-

veauer (kommuner, regioner og sta-

ten) til kun at ligge på to: et styrket

lokalt niveau, der bliver indgang for

virksomhederne til hele erhvervs-

fremmeindsatsen, og det statslige

niveau med ansvar for særligt specia-

liserede erhvervsfremmeindsatser.

Arbejdsdelingen mellem de to ni-

veauer skal være klar, så virksom-

hederne let og uden problemer kan

finde frem til de relevante ydelser.

En fælles strategi og bestyrelse

for hele den decentrale indsats

For at sikre dét, og at de mange gode

kræfter på tværs af landet samles,

foreslår udvalget, at en ny besty-

relse, Danmarks Erhvervsfremme

bestyrelse, får ansvaret for at

udforme og udmønte en fælles er-

hvervsfremmestrategi for hele Dan-

mark. Bestyrelsen skal primært

bestå af virksomhedsrepræsentan-

ter og kommunale repræsentanter,

så indsatsen tager udgangspunkt i

virksomhedernes behov og afspejler

prioriteter i hele landet.

Bestyrelsen erstatter de regionale

Vækstfora og Danmarks Vækstråd og

skal bl.a. stå for at udmønte de til-

skud og midler til projekter, der i dag

udmøntes af Vækstfora.

Det er fx projekter finansieret af EU’s

strukturfonde, andre midlertidige

erhvervsfremmetiltag og forskellige

tilskud til erhvervsfremmeaktører.

Projekterne, som bestyrelsen igang-

sætter, skal være større end i dag for

at sikre kritisk masse, der kan øge

kvaliteten og sikre, at en større andel

af midlerne går til virksomhedsret-

tede aktiviteter frem for administra-

tion. Et stærkere samarbejde om

erhvervsfremme på tværs af landet

vil gøre indsatsen nemmere at finde

rundt i, navnlig for mindre virksom-

heder, og fjerne uhensigtsmæssige

overlap.

En digital platform og nye

Erhvervshuse giver bred adgang til

vejledning af høj kvalitet

Det er afgørende, at virksomheder

hurtigt og nemt kan få adgang til

basal information, og at de kan få

kvalificeret vejledning til mere spe-

cifikke problemer. Udvalget foreslår

derfor, at der etableres en digital

platform for at gøre basal informa-

tion og vejledning af høj kvalitet let

tilgængelig for alle virksomheder i

landet.

Den mere virksomhedsspecifikke

og personlige vejledning samles i

fem nye Erhvervshuse, der fungerer

som indgange og knudepunkter i den

samlede erhvervsfremme. Her vil

alle virksomheder kunne henvende

sig for at få information om at drive

virksomhed, hjælp til at afklare deres

behov og blive henvist til de private

rådgivere eller statslige erhvervs-

fremmeaktører, der har de rette ind-

satser og nødvendige kompetencer.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Udvalget anbefaler, at Erhvervshu-

sene får bestyrelser med virksom-

hedsrepræsentanter,

kommunale

repræsentanter, en regional repræ-

sentant og et medlem fra en viden-

institution. Bestyrelserne får med

deres kendskab til lokale og regionale

udfordringer og potentialer desuden

en strategisk nøglerolle i at bidrage

til udformningen af erhvervsfrem-

mestrategien for hele Danmark,

herunder særligt i fastlæggelsen af

regionale indsatsområder. Virksom-

hedsrepræsentanterne er med bru-

gerperspektivet de nærmeste til at

vurdere relevansen af tiltag og får

derfor en vigtig rolle i at sikre et ef-

terspørgselsdrevet Erhvervshus.

Kræfterne skal samles i færre,

landsdækkende klynger og netværk

På klynge og netværksområdet

er der i dag alt for mange og

ofte overlappende aktører. Hvis

kvaliteten skal sikres og udbyttet

for virksomhedernes øges, er det

nødvendigt at samle kræfterne.

Udvalget anbefaler derfor, at der

fremover kun gives offentligt

tilskud til én klyngeorganisation

per styrkeposition eller

teknologiområde.

Det statslige niveau skal forenkles

I staten skal der ske en afklaring af

arbejdsdelingen mellem de invol-

verede ministerier. Formidlingen

af kapital skal fremover deles klart

op, så tilskud til innovationsfremme

formidles af Innovationsfonden,

mens lån og egenkapitalinvesterin-

ger formidles af Vækstfonden. Ud-

valget anbefaler bl.a., at de statslige

Innovationsmiljøer og Markeds-

modningsfonden afvikles, mens

ansøgningsprocedurer, regler mv.

for de tre statslige udviklings- og

demonstrationsprogrammer og In-

novationsfonden skal harmoniseres.

Det skal gøre det væsentligt nem-

mere for virksomhederne at over-

skue mulighederne og kan medvirke

til, at flere midler går til virksom-

hedsrettede indsatser frem for

administration.

Samtidig er det vigtigt, at den stats-

lige kapital og finansiering til inno-

vation og vækst i virksomheder kun

rettes mod aktiviteter, hvor det pri-

vate marked ikke yder tilstrækkelig

finansiering. Det er særligt iværk-

sættere og små virksomheder i de

tidlige faser, der kan have svært ved

at skaffe kapital, og Vækstfonden bør

derfor i endnu højere grad fokusere

på disse virksomheder.

Hvis kvaliteten skal sikres og

udbyttet for virksomhedernes

øges, er det nødvendigt at

samle kræfterne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Syv Godkendte Teknologiske Ser-

viceinstitutter (GTS’er) modtager

i dag et betragteligt statstilskud

til forsknings-, udviklings- og vi-

denspredningsaktiviteter. Udvalget

anbefaler, at det undersøges, hvordan

staten på den mest effektive måde

kan understøtte tilvejebringelsen

af disse videnbaserede teknologi-

ske services, herunder om GTS’er-

nes ejerskabsstruktur kan ændres,

så private investorer kan bidrage til

udviklingen af institutterne. Herud-

over anbefaler udvalget, at Innovati-

onsagenterne hos GTS’erne afvikles

for at reducere antallet af opsøgende

aktører.

Færre ressourcer skal gå til at evaluere

I det nuværende erhvervsfremme-

system anvendes der mange ressour-

cer på evalueringer, der desværre

ikke altid er af en sådan kvalitet, at

de kan bidrage til at forbedre ind-

satserne. Udvalget foreslår derfor, at

evalueringer udføres i langt mindre

omfang end i dag.

Udvalgets principper for

erhvervsfremme og samlede

anbefalinger

Det er vurderingen, at udvalgets

anbefalinger samlet set kan for-

enkle

erhvervsfremmeindsatsen

markant, så den bliver billigere for

den offentlige sektor og bedre for

virksomhederne. Det vil komme

virksomhederne og samfundet til

gavn. Forenklingsudvalget anbefaler,

at skabe en bedre og mere sammen-

hængende erhvervsfremmeindsats

ved at flytte ansvaret for indsatsen

fra i dag at være fordelt på tre myn-

dighedsniveauer (kommuner, regio-

ner og staten) til kun at være fordelt

på to: et styrket decentralt niveau,

der bliver indgang for virksomhe-

derne til hele erhvervsfremmeind-

satsen, og det statslige niveau med

ansvar for særligt specialiserede

erhvervsfremmeindsatser.

Forenklingsudvalget anbefaler at skabe

en bedre og mere sammenhængende

erhvervsfremmeindsats ved at flytte

ansvaret for indsatsen fra i dag at være

fordelt på tre myndighedsniveauer

(kommuner, regioner og staten) til kun at

være fordelt på to.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Nedenfor er oversigter over udvalgets foreslåede

principper for erhvervsfremme og anbefalinger.

TABEL 1

Bærende principper for erhvervsfremme

Erhvervsfremmesystemet skal

indrettes, så indsatserne er af den

højest mulige kvalitet og tilret-

telægges efter virksomhedernes

behov.

Erhvervsfremmeindsatsen skal i

videst muligt omfang digitaliseres

for at understøtte høj og ensartet

kvalitet samt øget tilgængelighed

for alle virksomheder i landet.

Findes der et velfungerende privat

marked, skal der ikke være en of-

fentlig erhvervsfremmeindsats.

Gennemførslen af offentligt finan-

sierede erhvervsfremmeindsatser

skal i videst muligt omfang overla-

des til private aktører. Udbud skal

i højere grad bruges for at få den

størst mulige kvalitet i indsatsen.

For at sikre at indsatserne tilret-

telægges efter virksomhedernes

behov, skal der være en vis bruger-

betaling for indsatserne de steder,

hvor det giver mening.

Antallet af aktører og indsatser skal

reduceres. Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse får til opgave at

sikre, at det sker, og at antallet ikke

stiger igen.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

TABEL 2

Oversigt over Forenklingsudvalget for

Erhvervsfremmes anbefalinger

En fælles strategi og bestyrelse for hele den

decentrale indsats

Der udarbejdes én samlet erhvervsfremmestrategi for den decentrale erhvervs-

fremmeindsats, der tager udgangspunkt i regionale og lokale styrker og udfor-

dringer og udformes med tæt inddragelse af interessenter fra hele Danmark.

Der nedsættes en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med maksimalt 14

medlemmer med en stærk decentral forankring og bred repræsentation fra

virksomheder. fem medlemmer udpeges af kommunerne, seks medlemmer

(herunder formanden) fra et bredt udsnit af virksomheder udpeges af regeringen

efter indstilling, ét medlem repræsenterer arbejdstagerorganisationerne og ét

medlem kommer fra en videninstitution. Dertil kan evt. udpeges ét medlem til

at repræsentere staten for at sikre sammenhæng til de statslige indsatser.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen overtager ansvaret for at udmønte mid-

ler til decentrale erhvervsfremmeindsatser fra de regionale vækstfora.

Strukturfondsmidlerne samles og udmøntes fremover af Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse og anvendes fortsat til projekter til gavn for virksomheder i

hele landet.

Strukturfondsadministrationen forenkles, så det bliver nemmere og mere at-

traktivt for virksomheder at indgå i strukturfondsprojekter herunder ved i hø-

jere grad at anvende udbud og kontant medfinansiering.

Fortsættes...

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

En digital platform og nye Erhvervshuse

giver bred adgang til vejledning af høj kvalitet

Der etableres en ambitiøs,datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der lø-

bende udvikles med avancerede digitale løsninger, så virksomhederne kan tilgå

information og vejledning skræddersyet til deres behov.

Digitaliseringen forankres med et stærkt mandat for at sikre, at platformen reelt

bliver indgangen til erhvervsfremmesystemet, så der ikke opstår parallelle løs-

ninger og relevante myndigheder forpligtes til at levere og målrette indhold til

platformen.

Den digitale platform etableres i regi af det eksisterende ITmiljø i virk.dk, så

eksisterende kompetencer, stordriftsfordele og synergier udnyttes. Der skal des-

uden ske en tæt inddragelse af erhvervsorganisationerne og testvirksomheder i

udvikling og drift af platformen for at sikre fokus på virksomhedernes behov.

Virksomhedsspecifik 11 vejledning samles i de decentrale Erhvervshuse for at

sikre kvalitet for alle virksomheder.

10. Erhvervshusene skal fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesyste-

met og dermed sikre decentral indgang til højtspecialiserede ydelser i staten og

henvisning til privat rådgivning. Dermed bliver der adgang i hele landet til disse

ydelser, og der sikres sammenhæng mellem indsatsen i Erhvervshusene og de

specialiserede indsatser.

11. Der oprettes en bestyrelse i hvert Erhvervshus med fire medlemmer fra virk-

somheder, tre medlemmer udpeget af kommunerne i regionen, ét medlem ud-

peget af regionen og ét medlem fra en videninstitution. Bestyrelsen har bl.a. til

opgave at sikre lokale styrker indgår i den samlede erhvervsfremmestrategi.

Fortsættes...

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Kræfterne skal samles i færre,

landsdækkende klynger og netværk

12. De nuværende offentligt finansierede regionale klyngeorganisationer og nati-

onale innovationsnetværk skal reduceres til 1012 offentligt finansierede klyn-

georganisationer inden for større styrkepositioner og et mindre antal ”start up

klynger” inden for nye spirende erhvervsområder. Klyngeorganisationerne skal

være fordelt over hele landet og være tilgængelige for alle virksomheder i landet.

13. Overgangen til færre offentligt finansierede klyngeorganisationer bør ske grad-

vist og være afsluttet ved udgangen af 2020 under hensyn til eksisterende klyn-

georganisationer og innovationsnetværks egne ønsker om fusioner.

14. De nye klynger skal organiseres og udpeges således, at de afspejler Danmarks

erhvervsmæssige styrker samt nye spirende teknologiområder, der på sigt kan

udvikle sig til erhvervsmæssige styrker i Danmark.

En klar statslig arbejdsdeling

15. Højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser samles på det statslige niveau,

og der skal etableres et tæt samarbejde mellem Erhvervshusene og de statslige

aktører.

16. Udvalget anbefaler, at den statslige erhvervsfremmeindsats forenkles og koordi-

neres, så den bliver lettere at overskue for virksomhederne. Koordinationen bør

tage udgangspunkt i, at Udenrigsministeriet har ansvar for internationalisering

(eksport og investeringsfremme), Uddannelses- og Forskningsministeriet for

innovationsfremme, herunder formidling af blød kapital, og Erhvervsministeriet

står for formidling af hård kapital, iværksætteri, regional udvikling og strategi i

erhvervsfremmeindsatsen.

17. Offentlig finansiering til innovation og vækst i virksomheder skal alene gå til

aktiviteter, hvor det private marked ikke i tilstrækkelig grad yder finansiering.

Fortsættes...

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

18. Innovationsfonden skal være indgang for ”blød” kapital (tilskudsfinansiering),

mens Vækstfonden skal være indgang for ”hård” kapital (lån, egenkapitalinve-

steringer mv.).

19. Markedsmodningsfonden afvikles for at reducere antallet af tilskudsgivende

organer. Midlerne, der i dag anvendes i markedsmodningsfonden, kan helt eller

delvist prioriteres til markedsmodning i Innovationsfonden.

20. Udviklings- og demonstrationsprogrammerne og Innovationsfonden udvikler

sammen en indgang for virksomhederne med ens ansøgerprocedurer, regler mv.

21. Vækstfonden skal i højere grad fokusere på opstartsvirksomheder i de tidlige

faser, der kan have svært ved at skaffe kapital på det private marked.

22. Innovationsmiljøerne udfases. Tilvejebringelse af finansiering til iværksættere,

herunder videnbaseret iværksætteri, bør fremover varetages af statslige fonde.

23. Det undersøges, hvordan staten på den mest effektive måde kan understøtte

tilvejebringelsen af videnbaserede teknologiske services til gavn for de danske

virksomheder. Det bør bl.a. undersøges, om det er muligt at udbyde de statslige

midler til opbygningen af teknologiske services i konkurrence blandt flere virk-

somheder end de nuværende GTS-institutter, og om de nuværende forudsæt-

ninger for GTS-ejerskabsstruktur kan ændres, således at private investorer kan

bidrage til udviklingen af institutterne.

24. Innovationsagentordningen afvikles for at reducere antallet af opsøgende

aktører.

Færre ressourcer skal gå til at evaluere

25. Der skal bruges markant færre ressourcer på evalueringer af indsatserne, og der

skal i højere grad benyttes tværgående evalueringer.

26. Der skal arbejdes med effektmål frem for aktivitetsmål, der kan have uheldige

incitamenter for erhvervsfremmeaktørerne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 3

FORMÅLET MED EN

OFFENTLIG ERHVERVS-

FREMMEINDSATS

Som grundlag for at kunne komme

med forslag til et nyt, enkelt og ef-

fektivt erhvervsfremmesystem har

udvalget drøftet, hvad formålet med

den offentlige erhvervsfremmeind-

sats bør være. I dette kapitel beskri-

ves udvalgets overvejelser, der er lagt

til grund for den anbefalede model.

ERHVERVSFREMMEINDSATSEN

SKAL UNDER STØTTE UDVIKLING

I VIRKSOMHEDERNE

Danmark er et velstående land.

Det skyldes overvejende, at danske

virksomheder har været gode til at

udvikle sig, effektivisere deres pro-

duktion og sælge deres produkter til

resten af verden. Hvis vi fortsat skal

have vækst i Danmark, er det afgø-

rende, at virksomhederne er omstil-

lingsparate, åbne over for nye globale

trends og løbende bliver bedre.

Verden flytter sig hele tiden. Blandt

meget andet opstår der nye tekno-

logier og forretningsmodeller, som

mange virksomheder må tage til sig,

hvis de fortsat skal være konkur-

rencedygtige. Det og andre forhold

med betydning for virksomhedernes

udvikling skal erhvervsfremmeind-

satsen understøtte. Åbningen mod

nye markeder kan fx blive til eks-

porteventyr for danske virksomhe-

der, men det kræver ofte viden om

vilkårene i andre lande, kontakt til

udenlandske myndigheder mv.

Gode rammevilkår er en vigtig for-

udsætning for at drive og udvikle en

virksomhed, og den offentlige sektor

bør sikre enkel regulering, kvali-

ficeret arbejdskraft, velfungerende

infrastruktur mv. Erhvervsfrem-

mesystemet omfatter indsatser, der

rækker udover disse rammevilkår og

aktivt forsøger at understøtte virk-

somhedernes evne til at udvikle og

omstille sig.

For at understøtte økonomisk vækst

skal systemet overordnet fremme tre

ting: opstart af nye virksomheder,

udvikling af eksisterende virksom-

heder og tiltrækning af udenlandske

virksomheder. For hver af disse har

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

virksomhederne en række behov, og

erhvervsfremmeindsatsen skal rette

sig mod, at virksomhederne får dem

opfyldt.

Langt størstedelen af virksomheder-

nes behov kan opfyldes på det private

marked, hvor andre virksomheder

bl.a. tilbyder rådgivning, nye tekno-

logiske løsninger og kapital, men der

er også behov, som ikke i tilstrække-

lig grad opfyldes af det private mar-

ked. Måske fordi et sådant marked

slet ikke eksisterer (der er fx ikke et

privat marked for kontakt mellem

danske og udenlandske myndighe-

der), eller fordi markedet på grund af

markedsfejl ikke fungerer optimalt.

Dertil kommer, at særligt iværk-

sættere og små virksomheder kan

have behov for uvildig vejledning og

sparring om fx offentlige regler og

virksomhedsdrift.

Der er også områder, hvor der er andre

gode samfundsøkonomiske grunde

til, at det offentlige understøtter

virksomhederne. Virksomhedernes

forsknings og innovationsaktiviteter

er et eksempel. Her kan virksomhe-

dernes aktiviteter have afledte posi-

tive effekter gennem bl.a. opbygning

og deling af viden, der kommer det

øvrige erhvervsliv og samfundet til

gavn.

Udvalget har på baggrund af egne er-

faringer og dialog med virksomheder

og erhvervsorganisationer særligt

identificeret fem vigtige behov for

virksomhederne, hvor den offentlige

erhvervsfremmeindsats kan spille en

særlig rolle. Det drejer sig om beho-

vene for:

Finansiering

Virksomhederne har et grundlæg-

gende behov for kapital til at starte

op og foretage investeringer, der kan

bidrage til at udvikle dem og gøre

dem mere produktive. Erhvervs-

fremmeindsatsen kan understøtte

det, bl.a. gennem tilskud og lån til

sunde virksomheder, hvor private

aktører ikke i tilstrækkelig grad yder

finansiering.

Innovation

Adgang til forskningsbaseret viden

og ny teknologi kan være med til

at skabe innovation og udvikling i

virksomhederne. Her er det bl.a. vig-

tigt, at offentlige videninstitutioner

samarbejder tæt med erhvervslivet.

Vækst i virksomheden

For at skabe udvikling og vækst i

virksomhederne kan der være behov

for uvildig behovsafklaring og vej-

ledning om, hvordan iværksættere

og virksomheder kan etablere sig og

udvikle deres forretning. Vejlednin-

gen skal have ambitioner på virk-

somhedernes vegne og være med til

at anspore dem til at udvikle sig.

Omstilling til nye tendenser

For at være konkurrencedygtige har

mange virksomheder behov for hur-

tigt og effektivt at tage nye tenden-

ser til sig. Det gælder i disse år bl.a.

digitalisering, der rummer store po-

tentialer, men også stiller store krav

til virksomhederne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Internationalisering

For mange virksomheder er der store

perspektiver i øget internationalise-

ring – nye markeder betyder fx nye

vækstmuligheder.

Erhvervsfrem-

meindsatsen kan understøtte inter-

nationaliseringen bl.a. ved at hjælpe

virksomhederne med at blive klar til

eksport og stille netværk i udlandet

til rådighed.

Erhvervsfremmeindsatsen bør sær-

ligt sætte ind på disse fem områder

for at understøtte, at danske virk-

somheder i hele landet kan udvikle

sig bedst muligt.

tere og små virksomheder med be-

hov for uvildig behovsafklaring og

henvisning til private rådgivere til

store internationale virksomhe-

der, der behøver konkret bistand på

eksportmarkederne.

Erhvervsfremmeindsatsen

skal

kunne rumme alle typer af virksom-

heder både SMV’er og store virk-

somheder. De kan alle have gavn af

at udvikle sig, og for samfundet kan

der både være gevinster ved, at den

lille virksomhed og den nye fremad-

stormende vækstvirksomhed bliver

mere produktiv og vinder markeds-

andele fx ved at få adgang til uden-

landske markeder.

Virksomheder,

der

efterspørger

erhvervsfremmeydelser,

alle

afhængige af, at erhvervsfremme-

indsatsen er af høj kvalitet og retter

sig mod deres behov. Derfor har ud-

valget lagt vægt på at foreslå en mo-

del, der inddrager virksomhederne i

udformningen af indsatserne og sik-

rer, at de involverede aktører har de

relevante kompetencer.

ERHVERVSFREMMESYSTE-

MET SKAL FAVNE EN BRED

MÅLGRUPPE

Indsatserne i erhvervsfremmesyste-

met er meget forskellige og spænder

fra basal vejledning af nye virksom-

heder til højt specialiserede indsatser

som kapitalformidling, eksportråd-

givning og investeringsfremme.

Det betyder, at systemet skal favne

en bred målgruppe: fra iværksæt-

Udvalget har lagt vægt på at foreslå en model,

der inddrager virksomhederne i udformningen af

indsatserne og sikrer, at de involverede aktører har

de relevante kompetencer.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ERHVERVSFREMMEINDSATSEN

SKAL VÆRE DYNAMISK

Da formålet med Erhvervsfremme

indsatsen er at understøtte virk-

somhedernes udvikling, må indsat-

sen være dynamisk og i stand til at

følge med den udvikling, der sker i

verden. Tilpasses indsatsen ikke lø-

bende til nye tendenser og forhold,

mister den hurtigt sin relevans for

virksomhederne.

Derfor er det vigtigt for udvalget,

at det nye erhvervsfremmesystem

bliver dynamisk, så nye tendenser

optages hurtigt. Hertil kommer, at

systemet skal være sammenhæn-

gende, så disse nye tendenser og

måder at gøre tingene på spredes

i systemet, så virksomheder i hele

landet kan få gavn af dem.

Det kræver bl.a., at man i det of-

fentlige erhvervsfremmesystem tør

udnytte, at den offentlige sektor er

i en særlig position til at satse på

områder, hvor private aktører tøver.

Det kan fx være offentlig støtte til

at fremme videnspredning inden for

spæde brancher eller til innovative

virksomheder med ambitiøse planer,

der mangler risikovillig kapital.

Der er et stort – og nogle

steder uerkendt – potentiale

i de danske virksomheder,

som den offentlige

erhvervsfremmeindsats

kan hjælpe med at

udvikle – til gavn for

både virksomhederne og

samfundet.

Der er et stort – og nogle steder

uerkendt – potentiale i de danske

virksomheder, som den offentlige

erhvervsfremmeindsats kan hjælpe

med at udvikle – til gavn for både

virksomhederne og samfundet.

Udvalgets ambition er at skabe et er-

hvervsfremmesystem med virksom-

hedernes behov i fokus og indsatser

af høj kvalitet, der bedst muligt un-

derstøtter udviklingen af dette po-

tentiale i virksomhederne og dermed

fremmer den økonomiske vækst i

Danmark.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 4

UDFORDRINGER

I INDSATSEN

Udvalgets arbejde tager afsæt i det

Eftersyn af erhvervsfremmeindsat-

sen, der blev offentliggjort i novem-

ber 2016. Eftersynet viser, at en række

udfordringer i erhvervsfremme-

systemet medfører, at virksomhe-

derne og samfundet ikke får det

optimale udbytte af indsatsen.

Erhvervsfremmeindsatsen er præ-

get af for mange aktører og indsat-

ser, der gør den svær at overskue

for virksomhederne. Det er et helt

grundlæggende problem, at virk-

somhederne ikke altid ved, hvor de

skal henvende sig.

De mange aktører betyder desuden,

at indsatserne for ofte ikke har den

kvalitet, som virksomhederne ef-

terspørger, og at de administrative

omkostninger i systemet er for høje.

Herudover er store dele af indsatsen

ikke tilrettelagt efter behovene hos

de virksomheder, som erhvervs-

fremmeindsatsen er til for.

Udvalgets model er rettet mod at

komme disse udfordringer til livs og

vil efter udvalgets vurdering skabe

et erhvervsfremmesystem, der er

overskueligt for virksomhederne, le-

verer ydelser af en højere kvalitet til

færre penge og sikrer, at indsatserne

er tilrettelagt efter virksomhedernes

behov.

HOVEDUDFORDRINGER I

INDSATSEN

Udvalget har bidt særligt mærke i

tre hovedudfordringer, der beskrives

nedenfor.

Systemet er uoverskueligt for

virksomhederne

Virksomhederne opfatter erhvervs-

fremmeindsatsen som uoverskuelig

og svær at finde rundt i. Det er en

barriere for, at virksomhederne får

det optimale udbytte af indsatsen,

og det øger deres omkostninger ved

at bruge erhvervsfremmetilbuddene.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Der er mange aktører og tilbud i er-

hvervsfremmesystemet, og i flere

tilfælde overlapper de i deres fokus,

så det er svært for virksomhederne

at skelne dem fra hinanden. Efter-

synet af erhvervsfremmeindsatsen

indeholdte flere eksempler på så-

danne uhensigtsmæssige overlap

i erhvervsfremmeindsatsen, bl.a.

mellem statslige aktører og mellem

den lokale indsats i kommunerne og

indsatsen i Væksthusene.

Potentiale for højere kvalitet og lavere

omkostninger

De mange aktører og overlappende

indsatser i det nuværende erhvervs-

fremmesystem kan føre til lavere

kvalitet og højere omkostninger end

nødvendigt. Når kompetencer og er-

faring bliver spredt, er der en risiko

for, at det går udover kvaliteten. Det

gælder bl.a. for højtspecialiserede

ydelser som internationalisering og

formidling af kapital, der kræver helt

særlige kompetencer.

Mange aktører og indsatser giver også

høje omkostninger – i en form for

dobbeltarbejde – fordi nogle indsatser

udbydes flere steder end nødvendigt,

og fordi man ikke i tilstrækkelig grad

får gavn af stordriftsfordeleDe høje

administrationsomkostninger

(se

boks nedenfor) i erhvervsfremmesy-

stemet kan være et tegn på dette.

De mange aktører og

overlappende indsatser

i det nuværende

erhvervsfremmesystem

kan føre til lavere kvalitet

og højere omkostninger end

nødvendigt.

I dag har de fleste kommuner egne

erhvervsserviceenheder, der typisk er

forholdsvis små. Enhederne kan have

svært ved at opbygge en tilstrækkelig

grad af specialisering, og faste om-

kostninger til bl.a. administration ri-

sikerer at lægge beslag på en relativt

stor del af deres ressourcer.

Dertil kommer, at det nuværende

erhvervsfremmesystem ikke i særlig

høj grad er digitaliseret. En systema-

tisk anvendelse af digitale løsninger

vil kunne effektivisere indsatsen

og give virksomhederne adgang til

ydelser og information af høj kvalitet

online.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

BOKS 1

Administrationsomkostninger i

erhvervsfremmeindsatsen

Der er store omkostninger forbundet

med de mange aktører og overlappende

indsatser i erhvervsfremmesystemet.

For det første bliver omkostningerne

højere end nødvendigt, fordi nogle

indsatser udbydes flere gange end

nødvendigt, og for det andet udnyttes

potentielle stordriftsfordele ikke til-

strækkeligt, når indsatsen varetages af

mange (mindre) aktører.

Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen

viste, at administrationsomkostningner

nogle steder i systemet kan udgøre helt

op til en fjerdedel af udgifterne. Det er

efter udvalgets opfattelse alt for meget

og kan blandt andet være et udtryk for,

at de mange små aktører ikke i tilstræk-

kelig grad udnytter stordriftsfordele.

Udvalgets model med færre aktører,

større projekter og en mere klar ar-

bejdsdeling i systemet forventes at ned-

bringe administrationsomkostningerne

i erhvervsfremmesystemet markant.

Indsatsen er ikke tilrettelagt efter

virksomhedernes behov

Erhvervsorganisationer gav i Eftersyn

af erhvervsfremmeindsatsen udtryk

for, at deres medlemsvirksomheder

ofte oplever, at erhvervsfremmei-

ndsatsen er mere udbuds- end ef-

terspørgselsdrevet. Det vil sige, at

indsatsen for ofte afspejler erhvervs-

fremmeaktørernes prioriteter frem

for virksomhedernes behov.

Ifølge de adspurgte virksomheder er

resultatet, at nogle indsatser er ud-

tænkt uden forståelse for erhvervs-

livet og standardiserede i en sådan

grad, at de reelt ikke understøtter

virksomhederne. Det er spild af mid-

ler, og kan være til decideret gene for

virksomhederne, hvis de investerer

tid og ressourcer i projekter, der ikke

hjælper dem i deres udvikling.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ERHVERVSFREMMESYSTEMETS

ORGANISERING

De tre hovedudfordringer – og en del

af de øvrige udfordringer identifice-

ret i eftersynet – skyldes efter ud-

valgets opfattelse primært den måde,

erhvervsfremmesystemet er orga-

niseret på. Ansvaret for erhvervs-

fremmeindsatsen er i dag fordelt på

mange aktører på flere offentlige

niveauer, og der er hverken en klar

arbejdsdeling eller tilstrækkelig ko-

ordination mellem disse aktører og

niveauer.

De mange ansvarlige aktører og

manglen på klar arbejdsdeling har

ført til en knopskydning, hvor aktø-

rerne – med gode intentioner – har

igangsat nye indsatser, der ligner al-

lerede eksisterende. Resultatet er et

virvar af indsatser, som det fremgår

af figur 1.

De mange ansvarlige aktører og

manglen på klar arbejdsdeling har ført

til en knopskydning, hvor aktørerne –

med gode intentioner – har igangsat

nye indsatser, der ligner allerede

eksisterende.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Figur 1

Mange aktører er involveret i erhvervsfremmeindsatsen

Myndigheder

Koordinerende organer

Operatører

Udenrigsministeriet

Erhvervs og

Vækstministeriet

Uddannelses og

Forskningsministeriet

Nationalt

Eksportrådet inkl.

Invest in Denmark

Erhvervsstyrelsen

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Innovations-

miljøer

(4)

Innovations-

fonden

Energi

Forsynings

og Klima

ministeriet

Miljø og

Fødevare

ministeriet

Vækstfonden

MUDP

GTS (7)

EUDP

GUDP

Markedsmodningsfonden

Innovationscentre (6)

EKF

Innovationsnetværk (22)

EUDK Support

Cluster Excellence Denmark

Regionalt

Regionsråd (5)

Regionale

operatører

(98)

Uddannelses-

institutioner

(23)

Regional

kapitalformidling

(5)

Andre organisa-

tioner foreninger

og fonde (32)

Kommunal

erhvervsservice

(4)

Innovations-

netværk (2)

Regionale

EUkontorer

(5)

Vækstfora (6)

Kommuner

(11)

Væksthuse

(5)

GTS’er

(2)

Virksomheder

(2)

Klynger

(7)

Business Regions (9)

Kommunale

Kontaktudvalg (5)

Regionale

EUkontorer (5)

Væksthuse (5)

Lokalt

Kommunalbestyrelser (98)

Kommunale kontaktråd (5)

Kommunal

erhvervsservice (79)

På

tværs

Forum for klynge

og netværksindsatsen

Reg Lab

Danmarks

Vækstråd

ansvarshavende

myndigheder i alt

110

koordinerende

organer i alt

216

operatører

i alt

Kilde: Eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

UDVALGETS MODEL

Det er i forlængelse af ovenstående,

at udvalgets model for et nyt er-

hvervsfremmesystem fokuserer på

at skabe sammenhæng i indsatsen

på tværs af Danmark og den offent-

lige sektor ved at reducere antallet af

ansvarlige aktører og fastlægge en

klar arbejdsdeling.

Ambitionen er at ændre systemets

organisering og dermed adressere

den grundlæggende årsag til de nu-

værende udfordringer i erhvervs-

fremmesystemet. Det ville være en

hurtig, men også kortsigtet og util-

strækkelig løsning blot at skære lidt

indsatser fra hist og her.

En langsigtet løsning kræver, at er-

hvervsfremmesystemet grundlæg-

gende ændres, så der gennem en klar

struktur og sammenhæng skabes et

system, der er enkelt at benytte og

skaber værdi for virksomhederne.

Kun på den måde kan det sikres,

at den offentlige erhvervsfremme

indsats i fremtiden bliver så god og

effektiv som muligt – til gavn for

virksomhederne og samfundet.

Ambitionen er at ændre

systemets organisering

og dermed adressere den

grundlæggende årsag til de

nuværende udfordringer i

erhvervsfremmesystemet.

Det ville være en hurtig,

men også kortsigtet og

utilstrækkelig løsning blot

at skære lidt indsatser fra

hist og her.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 5

PRINCIPPER FOR

ERHVERVSFREMME-

INDSATSEN

For at skabe sammenhæng i det

offentlige

erhvervsfremmesystem

foreslår udvalget, at beslutningsta-

gere og aktører fremover skal følge

seks fælles principper for indsatsen.

Principperne løber som en rød tråd

gennem udvalgets model for et nyt

erhvervsfremmesystem, og det er

tanken, at de aktører, der til dag-

lig arbejder med erhvervsfremme,

fremover kan bruge principperne

som udgangspunkt. Før en ny indsats

igangsættes, bør beslutningstagerne

fx undersøge, om den foreslåede

indsats rent faktisk retter sig mod

virksomhedernes behov, og om disse

behov i forvejen bliver dækket af til-

bud på det private marked.

PRINCIP 1

Erhvervsfremmesystemet skal

indrettes, så indsatserne er af den

højest mulige kvalitet og tilrettelægges

efter virksomhedernes behov.

SEKS PRINCIPPER FOR

ERHVERVSFREMMEINDSATSEN

Når det offentlige driver erhvervs-

fremme for at understøtte virksom-

hederne, skal indsatserne være af

høj kvalitet og tilrettelagt efter virk-

somhedernes behov.

Det er udvalgets første princip for at

gøre det klart, at indsatsens kvalitet

i sidste ende er det vigtigste for virk-

somhederne. En stor del af udvalgets

anbefalinger handler om, hvordan

den offentlige sektor organiserer er-

hvervsfremmeindsatsen, men det

bør være klart, at en velfungerende

organisering først og fremmest er

et middel til at skabe høj kvalitet for

virksomhederne.

Det er ikke en selvfølge, at indsat-

serne er af høj kvalitet og tilrette-

lagt efter virksomhedernes behov,

eftersom de offentlige indsatser ikke

udsættes for samme ”markedstest”

som private indsatser. Der bør derfor

etableres andre mekanismer, der kan

sikre indsatsernes kvalitet, og at de er

rettet mod virksomhedernes behov.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

At indsatserne er rettet mod virk-

somhedernes behov sikres i udval-

gets model på tre måder. For det

første skal virksomhedsrepræsen-

tanter have en langt stærkere plads i

de organer, der sætter retningen for

indsatsen, for det andet skal større

dele af den offentligt finansierede

indsats overlades til private aktører

(princip 4), og for det tredje skal der i

højere grad anvendes brugerbetaling

(se princip 5).

Herudover kan digitalisering være

med til at øge kvaliteten af er-

hvervsfremmeindsatsen, og udval-

get anbefaler derfor en omfattende

digitalisering af erhvervsfremmesy-

stemet. I den sammenhæng foreslår

udvalget at gøre det til et grundlæg-

gende princip, at erhvervsfremme-

indsatsen skal digitaliseres i videst

muligt omfang.

som omdrejningspunkt kan samlet

set betyde, at erhvervsfremmeind-

satsen når ud til og kan hjælpe langt

flere virksomheder end i dag, og at

den kan understøtte erhvervslivet og

udvikling i hele Danmark.

For at sikre, at indsatsen harmone-

rer med virksomhedernes behov og

de teknologiske muligheder, bør det

løbende vurderes, om flere indsatser

kan digitaliseres.

Udvalgets tredje princip tager ud-

gangspunkt i, at de fleste af virk-

somhedernes behov kan opfyldes af

private aktører på markedsvilkår.

Den offentlige erhvervsfremme skal

fokusere på områder, hvor det pri-

vate marked ikke fungerer, eller det

offentlige er i en særlig position til

at understøtte erhvervslivet på en

måde, der kommer hele samfundet

til gode.

PRINCIP 2

Erhvervsfremmeindsatsen skal i videst

muligt omfang digitaliseres for at

understøtte høj og ensartet kvalitet

samt øget tilgængelighed for alle

virksomheder i landet.

PRINCIP 3

Findes der et velfungerende privat

marked, skal der ikke være en offentlig

erhvervsfremmeindsats.

Udover at bidrage til at sikre kvali-

teten af indsatserne er der den store

fordel ved digitalisering, at virk-

somheder får adgang til indsatsen,

når og hvorfra det passer dem. Di-

gitalisering og en stærk decentral

indsats med fem nye Erhvervshuse

At de offentlige aktører finansierer en

indsats, er ikke ensbetydende med,

at det offentlige skal levere indsat-

sen. Udbud anvendes allerede mange

steder i erhvervsfremmesystemet og

bør fremover bruges i endnu højere

grad, så større dele af indsatsen le-

veres af private aktører.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

PRINCIP 4

Gennemførslen af offentligt

finansierede erhvervsfremmeindsatser

skal i videst muligt omfang overlades

til private aktører. Udbud skal i højere

grad bruges for at få den størst mulige

kvalitet i indsatsen.

PRINCIP 5

For at sikre at indsatserne

tilrettelægges efter virksomhedernes

behov, skal der være en vis

brugerbetaling for indsatserne de

steder, hvor det giver mening.

Udbud til private aktører kan skabe

konkurrence og højere kvalitet.

Hertil kommer, at en stor del af er-

hvervsfremmeindsatsen handler om

at bringe danske virksomheder på

forkant med udviklingen. Private ak-

tører, der også beskæftiger sig med

udvikling af virksomheder på anden

vis, kan have viden og erfaringer, der

med fordel kan inddrages i den of-

fentlige erhvervsfremmeindsats. Det

er dog vigtigt at sikre sammenhæng

med de indsatser, der varetages af

offentlige aktører.

Brugerbetaling er et andet redskab,

der kan være med til at sikre, at

indsatsen tilrettelægges efter virk-

somhedernes efterspørgsel og behov,

fordi virksomhederne typisk kun vil

betale for efterspurgte ydelser af til-

strækkelig høj kvalitet.

Det er dog vigtigt, at bruger

betalingen ikke flytter fokus fra at

hjælpe virksomhederne, til at offent-

lige aktører skal tjene penge. Derfor

skal der kun være brugerbetaling de

steder, hvor det øger kvaliteten, og

betalingsordninger bør indrettes, så

de understøtter dette. Offentlige ak-

tører bør fx være påpasselige med at

opstille indtjeningsmål på en måde,

der skaber uheldige incitamenter.

En del af erhvervsfremmeindsatserne

retter sig mod små og mellemstore

virksomheder, der ikke nødvendigvis

kan betale samme pris for indsat-

serne som de store virksomheder. I

de tilfælde kan klippekortsordninger

eller begrænset brugerbetaling være

en måde at tage hensyn til dette.

Brugerbetaling er et andet redskab, der kan være

med til at sikre, at indsatsen tilrettelægges efter

virksomhedernes efterspørgsel og behov, fordi

virksomhederne typisk kun vil betale for efterspurgte

ydelser af tilstrækkelig høj kvalitet.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Udvalgets sidste princip slår fast,

at antallet af aktører og indsatser i

erhvervsfremmesystemet skal re-

duceres, og at Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse (se kapital 6) får

til opgave at sikre, at det sker, og at

antallet ikke stiger igen.

PRINCIP 6

Antallet af aktører og indsatser skal

reduceres. Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse får til opgave at

sikre, at det sker, og at antallet ikke

stiger igen.

Færre aktører er afgørende for at

sikre, at det nye erhvervsfremmesy-

stem bliver let at overskue for virk-

somhederne, og at kræfterne samles

og fokuseres på at levere ydelser af

højest mulige kvalitet til virksomhe-

derne med lavere omkostninger for

den offentlige sektor.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 6

For at skabe en forenklet og sammen-

hængende indsats foreslår udvalget, at

ansvaret for indsatsen samles fra tre

til to offentlige niveauer: det statslige

niveau og et styrket lokalt niveau, der

bliver indgang for virksomhederne til

hele erhvervsfremmeindsatsen.

ET SAMMENHÆNGENDE

ERHVERVSFREMMESYSTEM

Det skal bl.a. bidrage til at reducere

antallet af erhvervsfremmeaktører,

styrke sammenhængen i systemet og

skabe en indsats, der tilrettelægges

efter virksomhedernes behov og op-

fylder dem så effektivt som muligt.

Figur 2

Udvalgets model

Danmarks Erhvervsfremme-

bestyrelse

Samlet strategi for erhvervsfremme

Digital

platform

Indgang i

Erhvervshusene til

højt specialiserede

statslige indsatser:

Udvikling

og iværksættelse

af erhvervs-

fremmetiltag

EU’s struktur-

fondsprojekter

Klyngeindsatser

Personlig

Eksportrådet

5 erhvervshuse med lokalt forankrede bestyrelser

24 timers

tilgængelig-

hed

1-1 erhvervsservice

Behovsafklaring og

uvildig vejledning

Henvisning til private

rådgivere

EKF

Vækstfonden

Én indgang

Kommunal virksomhedsrettet myndighedsbetjening

Innovations-

fonden / UDP’ere

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ØGET SAMARBEJDE

PÅ TVÆRS AF DANMARK OG

PLADS TIL LOKALE FORSKELLE

Danmark har en størrelse, der gør

det nødvendigt at samarbejde og

samle kræfterne på tværs af landet i

højere grad end i dag. Samtidig er der

klare lokale og regionale forskelle,

som erhvervsfremmeindsatsen bør

tage højde for. Forskellige dele af

Danmark har forskellige udfordrin-

ger og potentialer, og det er vigtigt

for udvalget, at indsatserne rundt om

i landet afspejler disse.

Udvalget foreslår, at der frem-

over udformes én samlet erhvervs-

fremmestrategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsats med ud-

gangspunkt i virksomhedernes be-

hov og regionale forskelle. Strategien

skal koordineres med de relevante

strategier på det statslige niveau og

dermed sikre sammenhæng mel-

lem den centrale og den decentrale

erhvervsfremmeindsats.

En ny Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse får til opgave at udforme den

samlede

erhvervsfremmestrategi.

Bestyrelsen erstatter de regionale

Vækstfora og Danmarks Vækstråd og

skal udover strategien fremover stå

for at udmønte strukturfondsmidler,

indstille nationale styrkepositioner/

klynger og give tilskud til en række

øvrige

erhvervsfremmeprojekter

bl.a. efter ansøgning fra de nye Er-

hvervshuse (se nedenfor).

Bestyrelsen skal primært sammen-

sættes af virksomhedsrepræsentan-

ter og kommunale repræsentanter

for at sikre, at indsatsen tilrettelæg-

ges efter virksomhedernes behov, og

at lokale forhold i hele Danmark af-

spejles i strategien.

FEM NYE ERHVERVSHUSE

BLIVER LOKALE KNUDEPUNKTER

I INDSATSEN

For at understøtte sammenhæn-

gen yderligere og samle den i dag

fragmenterede indsats foreslår ud-

valget, at fem nye, landsdækkende

Erhvervshuse erstatter de nuvæ-

rende Væksthuse. Erhvervshusene

skal samle den offentlige 11 vejled-

ning, der i dag udbydes af både en-

keltkommuner og Væksthusene.

Med udgangspunkt i deres

særlige kendskab til lokale

virksomheders behov

skal Erhvervshusene og

deres bestyrelser spille en

vigtig rolle i at skabe en

strategisk sammenhæng i

erhvervsfremmeindsatsen.

Med udgangspunkt i deres særlige

kendskab til lokale virksomheders

behov skal Erhvervshusene og deres

bestyrelser spille en vigtig rolle i at

skabe en strategisk sammenhæng i

erhvervsfremmeindsatsen. De skal

fungere som Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelses regionale og lo-

kale bidragyder og sparringspartner,

når der skal udvikles en samlet er-

hvervsfremmestrategi for hele Dan-

mark, der udnytter styrkepositioner

og håndterer barrierer for vækst i

netop deres landsdel.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Erhvervshusene skal desuden fun-

gere som regionalt forankret indgang

til de højtspecialiserede indsatser, fx

eksportfremme, tilskuds og kapital-

formidling og innovationsfremme,

så der er nem adgang til disse for

alle virksomheder. Og her får huse-

nes bestyrelser en vigtig rolle i at in-

tegrere disse ydelser, så de matcher

den lokale erhvervsstruktur og virk-

somhedernes behov.

Erhvervshusene bliver således ind-

gangen for personlig vejledning for

alle virksomheder – både hånd-

værksmesteren, der skal gennemgå

et generationsskifte og vækstiværk-

sætteren, der er på vej ud på nye

markeder.

Helt basal vejledning og information

om fx offentlige krav og regler samles

i en ny digital erhvervsfremmeplat-

form, jf. kapital 7 om digitalisering.

Figur 3

Enkel og virksomhedsnær struktur for erhvervsservice

Basal

vejledning og

information

1-1 virksom-

hedsspecifik

vejledning

Specialiserede

ydelser og privat

rådgivning

•

Samles i en

digital platform

Giver virksom-

hederne adgang

til information og

vejledning 24/7

•

Samles i de

5 decentrale

Erhvervshuse

Sikrer kvalitet og

sammenhæng til

specialiseret

indsats

•

Løses af private

rådgivere samt

statslige aktører

som Eksportrå-

det, Innovations-

fonden, Vækst-

fonden, GTS mv.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KOMMUNERNE ER

ERHVERVSPOLITISKE

NØGLEAKTØRER

Kommunerne varetager en række

opgaver med stor betydning for er-

hvervslivet. Det gælder bl.a. be-

skæftigelsesindsatsen, den fysiske

planlægning og arbejdet med miljø

og byggesager. Gode og erhvervs-

venlige rammevilkår på disse områ-

der er afgørende for virksomhederne.

I forlængelse af kommunernes øv-

rige erhvervsrettede opgaver er det

naturligt, at kommunerne har et

ansvar for erhvervsfremmeindsat-

sen, men den kommunale erhvervs-

fremme bør i højere grad samles, som

der i dag allerede er gode eksempler

på, og ligge inden for den samlede

erhvervsfremmestrategi. En sam-

ling af kommunernes erhvervsser-

vice i de fem Erhvervshuse forventes

at øge kvaliteten af vejledningen til

virksomhederne og reducere om-

kostningerne markant.

Erhvervshusene bliver også med en

bred 1-1 kontakt til virksomhederne

den naturlige aktør til i samarbejde

med beskæftigelsessystemet og ud-

dannelsesinstitutioner at sikre en

sammenhængende, opsøgende virk-

somhedsindsats, så virksomhederne

ikke oplever at blive rendt på dørene

af forskellige aktører.

Et mere effektivt og overskueligt

erhvervsfremmesystem kræver, at

kommunerne ikke enkeltvist udby-

der de former for erhvervsfremme,

som Danmarks Erhvervsfremme-

bestyrelse, de statslige aktører,

Erhvervshusene og den digitale er-

hvervsfremmeplatform fremover får

ansvaret for. Der skal derfor skabes

en klar ramme for kommunernes

erhvervsfremmeopgaver i lovgiv-

ningen, herunder bør det fastlægges,

at erhvervsservice skal udbydes i

Erhvervshusene.

Kommunerne vil fortsat være er-

hvervspolitiske nøgleaktører lige

som kommunale erhvervsråd fortsat

vil kunne danne rammen for virk-

somhedernes lokale samarbejde.

Borgmestre,

kommunalpolitikere

kommunernes

medarbejdere

skal – som i dag – have en omfat-

tende kontakt til virksomhederne

om alt fra byggesager til tilsynsop-

gaver. Den tætte kontakt giver en

særlig indsigt i de lokale virksom-

heders behov, som kommunerne

kan bringe med ind i arbejdet i de

nye Erhvervshuse og i Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

REGIONERNE BØR FOKUSERE

DERES UDVIKLINGSOPGAVER

Etableringen af en ny Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse,

der

fremover skal udmønte struktur-

fondsmidler, betyder, at de regi-

onale Vækstfora nedlægges, og at

regionerne ikke længere skal have

deres egen, selvstændige erhvervs-

fremmeindsats, herunder udforme

erhvervsfremmestrategier.

Regionerne vil dog stadig spille en

vigtig rolle for den regionale ud-

vikling gennem opgaver med in-

frastruktur og trafik, uddannelse

og arbejdskraft samt miljøområdet.

Det er udvalgets forventning, at re-

gionerne vil fokusere på disse opga-

ver, der alle er af stor betydning for

virksomhederne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Det bemærkes, at de regionale

Vækstfora også beskæftiger sig med

områder udover erhvervsfremme,

bl.a. turismeområdet, og at en ned-

læggelse af Vækstfora kan have

afledte konsekvenser for disse om-

råder. Dette ligger dog uden for ud-

valgets kommissorium, og udvalget

har derfor ikke taget stilling hertil.

HØJT SPECIALISEREDE

KOMPETENCER SAMLES HOS

STATEN

De højt specialiserede erhvervsfrem-

meindsatser bør alene varetages på

statsligt niveau, da de kræver særlige

kompetencer, og det kan i et land på

Danmarks størrelse kun sikres ved at

samle indsatserne. Det er dog fort-

sat vigtigt, at de statslige erhvervs-

fremmeordninger kommer ud i hele

landet, og de skal derfor arbejde tæt

sammen med Erhvervshusene rundt

om i Danmark.

Den nuværende statslige erhvervs-

fremmeindsats er præget af mange

aktører og indsatser, der ikke altid er

koordineret mellem de involverede

ministerier. Hvis erhvervsfremme-

systemet skal forenkles, er det

nødvendigt at skabe en klar arbejds-

deling, der kan gøre indsatserne mere

overskuelige for virksomhederne.

Den nye organisering med klar ar-

bejdsdeling og sammenhæng på

tværs af landet vil gøre det nemmere

for virksomhederne at overskue sy-

stemet og finde de rette indsatser.

En stærkere repræsentation af er-

hvervslivet i systemets styrende

organer samt øget fokus på bruger-

betaling og private leverandører vil

sikre, at erhvervsfremmeindsatsen

tilrettelægges efter virksomheder-

nes behov. Og en reduktion af antal-

let af aktører (og dermed en samling

af kompetencer) vil sammen med en

omfattende digitalisering løfte ind-

satsernes kvalitet.

Udvalgets model vil samtidig

gøre erhvervsfremmesystemet

billigere, fordi admini-

strationen af indsatserne

effektiviseres, og fordi man

ved at fjerne overlap undgår

at betale for de samme

indsatser flere gange.

Udvalgets model vil samtidig gøre

erhvervsfremmesystemet billigere,

fordi administrationen af indsat-

serne effektiviseres, og fordi man

ved at fjerne overlap undgår at betale

for de samme indsatser flere gange.

En samling af kommunernes er-

hvervsservice i Erhvervshusene og en

ny digital erhvervsfremmeplatform

kan både højne kvaliteten og ned-

bringe kommunernes udgifter til er-

ET BEDRE OG BILLIGERE

ERHVERVSFREMMESYSTEM

Udvalgets model, der i korte træk

er beskrevet ovenfor og mere detal-

jeret beskrives nedenfor, vil sam-

let set give et bedre og billigere

erhvervsfremmesystem.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

hvervsfremme markant. Det samme

gælder en nedlæggelse af de regionale

vækstfora og samling af opgaverne i

en ny erhvervsfremmebestyrelse. Det

vil bl.a. nedbringe udgifterne til ad-

ministration af EU’s strukturfonds-

midler og danne grundlag for større

projekter, hvor udgifterne er lavere og

kvaliteten højere.

Reduceres antallet af offentligt støt-

tede klynger og netværk væsentligt,

som udvalget foreslår nedenfor, vil

det også frigøre betragtelige midler

i erhvervsfremmesystemet. I stedet

for at et stort antal klynger på de

samme fagområder hver især bru-

ger ressourcer på administration og

aktiviteter, bør kræfterne samles i

større klynger med deltagelse af alle

relevante virksomheder på tværs af

landet – det vil både være væsentligt

billigere for den offentlige sektor og

bedre for virksomhederne.

Hvis højt specialiserede indsatser

fremover kun varetages på statsligt

niveau, hvor der er særlige kompe-

tencer, vil det på samme tid sikre

kvaliteten og frigøre midler i sy-

stemet. Udvalget anbefaler desuden

en række tiltag på statsligt niveau,

herunder en afvikling af Mar-

kedsmodningsfonden og Innova-

tionsmiljøerne, der kan nedbringe

omkostningerne på statsligt niveau.

Udover at udvalgets model vil gøre

erhvervsfremmeindsatsen

billigere

for den offentlige sektor, vil den også

lette en del af virksomhedernes om-

kostninger bl.a. ved at gøre systemet

nemmere at overskue og etablere en

digital erhvervsfremmeplatform, som

virksomhederne kan bruge, når det

passer dem. Det vil navnlig komme

de mindste virksomheder til gode.

6.1

ÉN SAMLET ERHVERVSFREM-

MESTRATEGI FOR HELE DEN DE-

CENTRALE INDSATS

En samlet strategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsats med ud-

gangspunkt i virksomhedernes be-

hov og regionale forskelle vil bidrage

til en mere fokuseret indsats med

kritisk masse, færre overlap og bedre

kvalitet for virksomhederne.

Strategien skal integrere udmønt-

ningen af EU’s strukturfondsmidler

og erhvervsfremmeprojekter samt

udpege styrkepositioner (erhvervs-

og teknologiområder), inden for

hvilke der skal udbydes offentlig fi-

nansiering til klyngeorganisationer

for at bidrage til en mere koordine-

ret og effektiv indsats til gavn for

virksomhederne.

Erhvervsfremmestrategien

skal tage udgangspunkt

i lokale og regionale

styrker og udfordringer og

indeholde sektorspecifikke

og regionale kapitler om

lokalt forankrede og eventuelt

lokalt finansierede indsatser.

Disse regionale kapitler skal

bestyrelsen formulere med

input fra bestyrelserne for de

fem nye Erhvervshuse.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Erhvervsfremmestrategien skal tage

udgangspunkt i lokale og regionale

styrker og udfordringer og indeholde

sektorspecifikke og regionale kapit-

ler om lokalt forankrede og eventuelt

lokalt finansierede indsatser. Disse

regionale kapitler skal bestyrelsen

formulere med input fra bestyrel-

serne for de fem nye Erhvervshuse.

For at sikre den mest effektive an-

vendelse af offentlige ressourcer på

tværs af erhvervsfremmesystemet

skal erhvervsfremmestrategien være

koordineret med øvrige relevante

strategier, fx på forsknings og inno-

vationspolitiske og det internationale

område. For at sikre sammenhængen

mellem den decentrale indsats og de

nationale erhvervspolitiske indsat-

ser skal den endelige strategi aftales

mellem Danmarks Erhvervsfrem-

mebestyrelse (se næste afsnit) og

regeringen.

6.2

DANMARKS ERHVERVSFREM-

MEBESTYRELSE SKAL SIKRE SAM-

MENHÆNG OG RELEVANS

Erhvervsfremmestrategien bør for-

ankres i et organ, der både kan sikre

sammenhæng på tværs af landet,

koordinering med nationale mål-

sætninger og en stærk relevans for

virksomhederne.

Udvalget foreslår derfor, at der

etableres en Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse, der kan varetage

denne funktion og erstatte de seks

regionale vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at der udarbejdes

én samlet erhvervsfremmestrategi for

den decentrale erhvervsfremmeindsats,

der tager udgangspunkt i regionale

og lokale styrker og udfordringer og

udformes med tæt inddragelse af

interessenter fra hele Danmark.

For at sikre den mest effektive

anvendelse af offentlige

ressourcer på tværs af

erhvervsfremmesystemet skal

erhvervsfremmestrategien

være koordineret med

øvrige relevante strategier,

fx på forsknings og

innovationspolitiske og det

internationale område

Herudover skal andre relevante ak-

tører, såsom erhvervsorganisationer,

have mulighed for at give input til

strategien, så den forankres bredt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Det er et væsentligt hensyn, at be-

styrelsen bliver en operationel en-

hed med en størrelse, der sikrer reel

indflydelse til det enkelte medlem og

en betydelig grad af kollektivt an-

svar. Sammensætningen skal des-

uden sikre fokus på forskellige typer

af virksomheders behov og en stærk

decentral forankring med repræsen-

tation fra hele landet.

For at understøtte dette bør er-

hvervsfremmebestyrelsen bestå af

maksimalt 14 medlemmer, hvoraf

5 medlemmer udpeges af kommu-

nerne, 6 medlemmer (herunder

formanden) fra et bredt udsnit af

virksomheder udpeges af regeringen

efter indstilling, 1 medlem repræ-

senterer

arbejdstagerorganisatio-

nerne, og 1 medlem kommer fra en

videninstitution. Dertil kan evt. ud-

peges 1 medlem til at repræsentere

staten for at sikre sammenhæng til

de statslige indsatser.

Udvalget lægger stor vægt på, at virk-

somhedsrepræsentanterne er aktive

erhvervsfolk, og at bestyrelsen bli-

ver professionaliseret med vederlag

og eget sekretariat. Virksomheds-

repræsentanterne kan vælges af er-

hvervsministeren og andre relevante

ministre på baggrund af kandidater

indstillet af erhvervsorganisationer.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at der nedsættes en

Danmarks erhvervsfremmebestyrelse

med maksimalt 14 medlemmer

med en stærk decentral forankring

og bred repræsentation fra

virksomheder. fem medlemmer

udpeges af kommunerne, seks

medlemmer (herunder formanden)

fra et bredt udsnit af virksomheder

udpeges af regeringen efter

indstilling, ét medlem repræsenterer

arbejdstagerorganisationerne

og ét medlem kommer fra en

videninstitution. Dertil kan evt.

udpeges ét medlem til at repræsentere

staten for at sikre sammenhæng til de

statslige indsatser

DANMARKS ERHVERVSFREMME-

BESTYRELSES OPGAVER

Bestyrelsen skal sikre, at erhvervs-

fremmeindsatsen hænger sammen

på tværs af den offentlige sektor,

herunder at der er sammenhæng

mellem den decentrale og den stats-

lige indsats.

For at sikre sammenhæng skal be-

styrelsen stå for at formulere den

samlede erhvervsfremmestrategi for

den decentrale erhvervsfremmeind-

sats i tæt samarbejde med besty-

relserne for fem nye Erhvervshuse.

Øvrige relevante interessenter skal

inddrages, og strategien skal blive til

i koordination med øvrige relevante

strategier på navnlig det erhvervspo-

litiske, forsknings- og innovations-

politiske og internationale område.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Bestyrelsen får til opgave at igang-

sætte og finansiere decentrale er-

hvervsfremmeindsatser og overtager

dermed den rolle, som i dag varetages

af de regionale vækstfora. Det gæl-

der projektfinansiering og tilskud til

forskellige erhvervsfremmeaktører,

der er finansieret af EU’s struktur-

fonde og af de nuværende regionale

erhvervsudviklingsmidler.

Det vil således fremover være besty-

relsen, der beslutter, hvilke decen-

trale erhvervsfremmeindsatser der

skal gennemføres inden for ram-

merne af erhvervsfremmestrategien.

Det indebærer, at bestyrelsen får

ansvaret for at prioritere indsats-

områder og tilrettelægge udbud, så

virksomhederne kommer til at op-

leve en mere efterspørgselsdrevet og

enkel erhvervsfremmeindsats med

væsentlig færre aktører og indsatser

af højere kvalitet.

Til det formål bør bestyrelsen råde

over midler, der kan finansiere lø-

bende erhvervsfremmeprojekter og

medfinansiere

strukturfondspro-

jekter, så det sikres, at de hjem-

tagne midler fra EU’s strukturfonde

kommer ud til danske virksomheder

inden for de strategiske rammer for

fondene.

Bestyrelsen får tillige ansvar for at

sikre en sammenhægende klynge og

netværksindsats på tværs af landet

ved at indstille til Uddannelses- og

Forskningsministeriet hvilke sek-

torer og teknologiområder, der bør

udbydes statslige midler til.

Endelig bør bestyrelsen have et an-

svar for at følge op på og sikre im-

plementeringen af digitaliseringen

af erhvervsfremmeindsatsen (se ka-

pitel 7).

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse overtager

ansvaret for at udmønte midler til

decentrale erhvervsfremmeindsatser

fra de regionale vækstfora.

En samling af sekretariatsbetjenin-

gen, der i dag ligger i regionerne,

forventes at kunne reducere de ad-

ministrative udgifter betydeligt og

øge sammenhængen mellem er-

hvervsfremmeindsatser på tværs af

landet.

Bestyrelsen bør råde over eget se-

kretariat, der tæt skal inddrage og

trække på ressourcer fra de mini-

sterier, der har ansvar for de højt

specialiserede erhvervsfremmeind-

satser og relevante politikområder,

så der sikres en stærk sammen-

hæng mellem statslige og decen-

trale indsatser, herunder navnlig til

forvaltningsmyndigheden for struk-

turfondsadministrationen, der lig-

ger i Silkeborg. På denne baggrund

anbefaler udvalget, at sekretariatet

placeres i Silkeborg.

Sekretariatet skal desuden sikre en

løbende inddragelse af andre re-

levante

erhvervsfremmeaktører,

herunder Erhvervshusene og andre

relevante erhvervsfremmeaktører, så

den udvikling, der foregår lokalt el-

ler regionalt synliggøres og inddra-

ges i arbejdet.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

6.3

EN MERE FOKUSERET BRUG

AF STRUKTURFONDSMIDLER

FRA EU

Udmøntningen af strukturfondsmid-

lerne fra EU (se boks 2) bør forenkles

og fokuseres for at styrke effekten af

midlerne og gøre det mere attrak-

tivt for virksomhederne at deltage i

strukturfondsprojekter.

I dag indstiller de seks regionale

vækstfora til Erhvervsstyrelsen i

Silkeborg om anvendelsen af struk-

turfondsmidler. Det indebærer, at

strukturfondsmidlerne fordeles på

mange projekter, der ofte ikke ko-

ordineres på tværs af landet. Disse

mange og sommetider ensartede

projekter bidrager til at gøre er-

hvervsfremmeindsatsen svær at

overskue for virksomhederne.

På den baggrund anbefaler udvalget,

at strukturfondsmidlerne fremover

– bl.a. efter ansøgning – udmøntes

af den nye Danmarks erhvervsfrem-

mebestyrelse inden for rammerne af

erhvervsfremmestrategien og gæl-

dende EUregler. Det vil bl.a. gøre det

muligt at iværksætte færre og større

landsdækkende strukturfondspro-

jekter med kritisk masse, der kan øge

kvaliteten af projekterne og reducere

de administrative omkostninger, så

en større del af midlerne kan gå til

virksomhedsrettede indsatser.

Udvalget lægger betydelig vægt på,

at strukturfondsmidlerne fortsat

kommer en bred kreds af virksom-

heder til gavn og anvendes til at

medfinansiere udviklingsprojekter i

alle dele af Danmark. Det er derfor

vigtigt, at de indsatser, som igang-

sættes, afspejler regionale og lokale

prioriteter og behov.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at

strukturfondsmidlerne samles og

fremover udmøntes af Danmarks

erhvervsfremmebestyrelse og fortsat

anvendes til projekter til gavn for

virksomheder i hele landet.

BOKS 2

Strukturfondene i Danmark

I perioden 20142020 vil Danmark mod-

tage ca. 3 mia. kr. fordelt ligeligt mellem

Regionalfonden og Socialfonden. Mid-

lerne kommer fra EU-budgettet og er

underlagt de regler, der er fastsat her-

for. Midlerne medfinansieres som ud-

gangspunkt med mindst 50 pct. danske

midler (fra stat, kommuner, virksom-

heder mv.) og bidrager til at indfri EU

2020-målene og er bl.a. målrettet inno-

vation, iværksætteri, grøn omstilling,

uddannelse og beskæftigelsesfremme.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Forenkling af strukturfonds-

administrationen og øget brug

af udbud

Strukturfondsprojekterne er i dag

præget af en alt for tung admini-

stration for operatørerne og de del-

tagende virksomheder. Udvalget har

derfor haft særlig fokus på at iden-

tificere forenklingstiltag inden for

rammerne af EU-reguleringen og

foreslår på den baggrund følgende:

•

Strukturfondsadministrationen

samles i Erhvervsstyrelsen, så

virksomhederne skal henvende

sig samme sted, uanset om de

ønsker at søge strukturfonds-

midler, eller de allerede har

opnået støtte og har spørgsmål i

den forbindelse.

Der skal være fokus på at lette

administrationen af struktur-

fondsprojekter fx gennem øget

anvendelse af forenklede om-

kostningsbegreber (fx fast takst,

standardomkostninger mv.).

Der skal i højere grad bruges

udbud og gerne i en størrelse,

der gør det attraktivt for private

aktører at stå for strukturfond-

sprojekter. Det vil også gøre det

muligt for private virksomhe-

der at byde ind med innovative

løsninger.

Der bør i højere grad gøres brug

af kontant medfinansiering frem

for medfinansiering baseret på

arbejdstid i de deltagende virk-

somheder. Det vil medvirke til

at lette administrationsbyrden

betragteligt.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at

strukturfondsadministrationen

forenkles, så det bliver nemmere og

mere attraktivt for virksomheder

at indgå i strukturfondsprojekter,

herunder ved i højere grad at anvende

udbud og kontant medfinansiering.

6.4

ERHVERVSHUSENE

Virksomhederne skal have adgang til

information og vejledning om start,

drift og udvikling af virksomhed, så

de hurtigt kan sætte sig ind i centrale

krav og regler, og så de kan få kva-

lificeret hjælp og sparring til mere

specifikke problemer – fx ejerskifte,

digital omstilling osv.

I dag foregår den basale vejledning

om offentlige regler og mulighe-

der hos den lokale erhvervsservice

i kommunerne, og Væksthusene

foretager den mere specialiserede

1-1 vejledning af virksomhederne. Et

flertal af kommunerne udbyder dog

også disse specialiserede 1-1 vejled-

ninger, bl.a. fordi Væksthusene i dag

kun må betjene såkaldte vækstvirk-

somheder og iværksættere med sær-

ligt vækstpotentiale. En stor gruppe

af små og mellemstore virksomheder

har derfor i realiteten været afskåret

fra at bruge Væksthusenes ydelser.

Det medfører, at der er mange aktø-

rer, stor variation i indhold og kva-

litet, overlap mellem kommunale

tilbud og Væksthusenes samt få di-

gitale løsninger.

•

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Udvalget foreslår på den baggrund, at

basal information og vejledning, der

ikke kræver specifik viden om den

enkelte virksomhed, samles under

en digital platform (jf. kapital 7 om

digitalisering), og at den virksom-

hedsspecifikke 11 vejledning samles

i fem landsdækkende Erhvervshuse,

der baseres på de nuværende Vækst-

huse, men som får deres opgaver

omdefineret.

Det betyder, at de erhvervsservice-

opgaver, der i dag leveres og finan-

sieres i kommunerne, fremover skal

varetages i Erhvervshusene. Det bør

fastlægges ved lov for at undgå over-

lappende indsatser og sikre oversku-

elighed for virksomhederne.

Erhvervshusene skal samtidig være

det fysiske knudepunkt for er-

hvervsfremmeindsatsen og hjælpe

virksomhederne videre i systemet

til de statslige indsatser og til pri-

vate rådgivere. Det vil skabe en mere

sammenhængende indsats.

1-1 vejledning

Virksomheder, der ikke vurderes at

have et ”særligt vækstpotentiale”,

er i dag afskåret fra at bruge Vækst-

husene. Det er et problem, der har

fået mange kommuner til at udbyde

ydelser, der ligner Væksthusenes.

Det er efter udvalgets opfattelse

uhensigtsmæssigt, fordi det skaber

overlap i indsatserne, der gør det

svært for virksomhederne at orien-

tere sig og spreder kompetencerne.

Samler man i stedet erhvervsservi-

cen, vil en større del af udgifterne

kunne gå til virksomhedsrettede

ydelser frem for administration, og

kvaliteten af ydelserne kan blive hø-

jere. Samtidig vil døren stå åben for

alle virksomheder i Erhvervshusene

– både vækstvirksomheder og den

store gruppe af øvrige små og mel-

lemstore virksomheder, der efter-

spørger vejledning af høj kvalitet.

ERHVERVSHUSENES OPGAVER

Erhvervshusenes to hovedopgaver

bliver behovsafklaring for og uvildig

vejledning af virksomhederne og at

være knudepunkt i erhvervsfremme-

indsatsen. Herudover kan Erhvervs-

husene stå for at drive projekter og

programmer, hvor operatørrollen

ligger i forlængelse af deres to ho-

vedopgaver, så midlertidige projek-

ter og programmer forbindes tæt

til de faste erhvervsfremmetilbud.

Erhvervshusene bør i størst muligt

omfang udbyde opgaver til private.

Erhvervshusene skal samtidig

være det fysiske knudepunkt

for erhvervsfremmeindsatsen

og hjælpe virksomhederne

videre i systemet til de

statslige indsatser og

til private rådgivere.

Det vil skabe en mere

sammenhængende indsats.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

BOKS 3

Samlet erhvervservice i Region Hovedstaden

og Midtjylland

En række kommuner i Region Hoved-

staden og Midtjylland har valgt at få

løst deres erhvervsservice hos Vækst-

husene. Det har givet forudsætning for

lavere

administrationsomkostninger

og højere kvalitet i opgaveløsningen,

fordi kompetencerne samles. Det har

desuden medført en større sammen-

hæng mellem indsatsen i den lokale er-

hvervsservice og Væksthusenes øvrige

arbejde, og dermed gjort systemet mere

overskueligt for virksomhederne.

Udvalget foreslår derfor, at 1-1 vej-

ledning samles i Erhvervshusene, så

der skabes kritisk masse til, at virk-

somhederne mødes af høj kvalitet og

et bredt målgruppekendskab. Der-

med vil alle virksomheder kunne få

faglig sparring af høj kvalitet, uanset

om det er digitalisering, ejerskifte,

ny teknologi, kompetenceløft, le-

delse eller lignende, de har behov for

hjælp til. De fleste virksomheder er

klar til at rejse langt for at modtage

11 vejledning af høj kvalitet. Det er

afgørende, at Erhvervshusene har

indsigt i og er synlige over for virk-

somheder i hele deres geografiske

dækningsområde, og Erhvervshu-

sene bør have et tæt samarbejde med

kommunerne. Derfor bør Erhvervs-

huse, der dækker store geografiske

områder, kunne etablere sig med sa-

tellitkontorer eller rejsehold. Det bør

være op til kommunerne at gå sam-

men om at definere, hvor der skal

være satellitkontorer, så det bliver

den tværkommunale sammenhæng,

der bliver styrende for placeringen.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at

virksomhedsspecifik 1-1 vejledning

samles i de decentrale Erhvervshuse for

at sikre kvalitet for alle virksomheder.

Udvalgets første princip for den of-

fentlige erhvervsfremme er, at der

ikke skal være offentlig erhvervs-

fremme, hvis der findes et privat

marked. Der er efter udvalgets op-

fattelse for mange eksempler på, at

offentlige

erhvervsfremmeaktører

udbyder indsatser, der i forvejen fin-

des på det private marked. Erhvervs-

husenes opgaver er at lave uvildige

behovsafklaringer og henvise til

rette aktører. Et centralt formål i den

forbindelse er, at Erhvervshusene

understøtter, at flere af virksomhe-

ders behov opfyldes gennem privat

rådgivning.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Fysisk knudepunkt

Erhvervshusene bliver det fysiske

knudepunkt for erhvervsfremmeind-

satsen, der samler tilbud og ressour-

cer på tværs af medlemskommuner.

Husene skal være i tæt dialog med

virksomheder og indarbejde den lo-

kale erhvervspolitik, så deres indsats

afspejler lokale prioriteter, virksom-

hedsbehov og styrkeområder.

Erhvervshusene skal samtidig fun-

gere som regionalt forankret ind-

gang til højtspecialiserede ydelser,

såsom Eksportrådet og Innovations-

fonden bl.a. gennem udstationering

af medarbejdere. Det vil give adgang

i hele landet til disse ydelser og sikre

sammenhæng mellem den decen-

trale indsats og de specialiserede

indsatser, understøttet af den digi-

tale erhvervsfremmeplatform.

Særligt for mindre virksomheder

forventes det at gøre de højt specia-

liserede statslige indsatser mere til-

gængelige rundt om i landet.

Med Erhvervshusene som knu-

depunkter rundt omkring i lan-

det minimeres risikoen for overlap

i erhvervsfremmeindsatserne, og

erhvervsfremmesystemet

bliver

mere sømløst og overskueligt for

virksomhederne.

Stærke erhvervshusbestyrelser skal

sikre lokal forankring i den samlede

erhvervsfremmeindsats

Erhvervshusene vil som følge af

deres daglige, direkte kontakt til en

bred kreds af virksomheder opbygge

et stort og indgående kendskab til

de udfordringer og prioriteter, som

præger erhvervslivet i deres region.

Udvalget finder, at denne viden gør

Erhvervshusene til en naturlig partner

erhvervsfremmebestyrelsens

arbejde

med

udforme

erhvervsfremmestrategien

fastlægge konkrete indsatser, som

kan være med til at sikre, at den

samlede

erhvervsfremmeindsats

adresserer virksomhedernes behov i

hele landet.

Erhvervshusene og deres bestyrelser

skal derfor involveres aktivt i ud-

formningen af erhvervsfremmestra-

tegien for hele Danmark, herunder

særligt i fastlæggelsen af regionale

indsatsområder og i udformningen

af konkrete tiltag, som Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse kan tage

stilling til og medfinansiere.

Udover finansiering til Erhvervs-

husenes faste ydelser, har er-

hvervshusene mulighed for at opnå

finansiering fra Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse til at udvikle ind-

satser tilpasset de lokale behov.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at Erhvervshusene

skal fungere som fysiske knudepunkter

i erhvervsfremmesystemet og

dermed sikre en decentral indgang

til højtspecialiserede ydelser i staten

og henvisning til privat rådgivning.

Dermed bliver der adgang i hele

landet til disse ydelser, og der sikres

sammenhæng mellem indsatsen i

Erhvervshusene og de specialiserede

indsatser.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Muligheden for at modtage finan-

siering til lokale tiltag fra Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse vil give

Erhvervshusene og deres bestyrelser

incitament til at udvikle indsatser,

der fra starten er tænkt ind i den

samlede erhvervsfremmestrategi.

Operatører på projekter, der ligger i

forlængelse af deres kerneopgaver

Midlerne hos Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse vil fremover skulle

udmøntes i større og færre projekter

end i dag og med en ambition om, at

flere private aktører skal være ope-

ratører. Erhvervshusene kan fortsat

spille en rolle som operatør. Det skal

dog alene være på programmer og pro-

jekter, der ligger i snæver forlængelse

af deres eksisterende arbejde – dvs.

det skal baseres på behovsafklaring

for virksomhederne og henvisning til

ikke mindst private rådgivningstilbud.

STYRING OG KVALITET

Erhvervshusene får hver en be-

styrelse med fire virksomhedsre-

præsentanter fra et bredt udsnit

af virksomheder (indstillet af er-

hvervsorganisationer),

herunder

formanden, tre medlemmer udpeget

af kommunerne, ét medlem udpe-

get af regionen og ét medlem fra en

videninstitution. For at sikre koor-

dination med de statslige indsatser

kan erhvervsministeren evt. udpege

en observatør, ligesom det er tilfæl-

det med Væksthusene i dag.

Bestyrelserne for Erhvervshusene

får en vigtig strategisk rolle for er-

hvervsfremmeindsatsen. De skal –

udover at sikre, at Erhvervshusenes

faste ydelser er rettet mod virksom-

hedernes behov og er af høj kvalitet

– arbejde tæt sammen med Dan-

marks

Erhvervsfremmebestyrelse

om regionale kapitler i den samlede

erhvervsfremmestrategi og konkrete

indsatser tilpasset lokale udfordrin-

ger og potentialer.

Skal bestyrelserne effektivt kunne

varetage denne strategiske rolle,

kræver det en professionalisering, og

at arbejdet i bestyrelserne prioriteres

højt.

Herudover bør der etableres meka-

nismer, der sikrer, at virksomheds-

konsulenterne i Erhvervshusene har

nyligt kendskab til virksomhedsdrift,

nye brancher og forretningsmodeller

og tendenser, der påvirker alle bran-

cher. Relevansen for virksomhederne

kan sikres ved, at der sker en løbende

udskiftning af konsulenterne fx ved

tidsbegrænsede ansættelser.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at der oprettes en

bestyrelse i hvert Erhvervshus med

fire medlemmer fra virksomheder, tre

medlemmer udpeget af kommunerne

i regionen, ét medlem udpeget

af regionen og ét medlem fra en

videninstitution. Bestyrelsen har bl.a.

til opgave at sikre lokale styrker indgår

i den samlede erhvervsfremmestrategi.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

6.5

KLYNGER OG NETVÆRK

BASERET PÅ 10-12 NATIONALE

STYRKEPOSITIONER

Mange virksomheder har løbende

behov for at tilegne sig ny forsk-

ningsbaseret viden og teknologi for

at kunne udvikle og omstille sig. En

væsentlig kilde til ny viden og tek-

nologi er samarbejde med videnin-

stitutioner og andre virksomheder,

der arbejder inden for et lignede tek-

nologi eller fagområde.

Klyngeorganisationer har en vig-

tig rolle i at understøtte denne type

vidensamarbejde inden for en stra-

tegisk og professionel ramme bl.a.

ved at arrangere vidensprednings-

aktiviteter,

matchmaking,

net-

værksmøder, konferencer, seminarer

og samarbejdsprojekter. På den måde

kan klyngerne også understøtte, at

samfundet får større udbytte af de

offentlige investeringer i forskning.

De offentlige finansierede klyngeor-

ganisationer i Danmark er finansieret

af de regionale erhvervsfremme-

midler, EU’s strukturfonde og private

midler. Samtidig finansierer staten

22 nationale innovationsnetværk,

der er landsdækkende netværk af

virksomheder og videninstitutioner

inden for et fagområde.

Antallet af klyngeorganisationer

og innovationsnetværk er imidler-

tid blevet så stort, at det er svært at

overskue mulighederne, og der er

flere eksempler på konkurrerende

tilbud med offentlig støtte. På nogle

fagområder er der op til ti klynger

– det er alt for mange i et land på

Danmarks størrelse. Hvis kvalite-

ten og udbyttet for virksomhederne

skal sikres, må kræfterne samles, så

virksomhederne kan lære af hinan-

den og videnintitutioner på tværs af

landet.

Derfor anbefaler udvalget, at der

fremover kun gives offentlig med

finansiering til én klyngeorganisa-

tion per sektor eller teknologiområde,

og at disse klynger bliver tilgænge-

lige for virksomheder i hele landet og

evt. har flere geografiske placeringer.

Hvis kvaliteten og udbyttet

for virksomhederne skal

sikres, må kræfterne

samles, så virksomhederne

kan lære af hinanden og

videninstitutioner på tværs

af landet.

Det er vigtigt, at de klyngerorganisa-

tioner, der modtager offentlig med-

finansiering, har en bestyrelse med

en høj repræsentation af virksom-

heder, så virksomhedernes behov

styrer den strategiske udvikling. De

offentligt finansierede klyngeorga-

nisationer bør endvidere organiseres

og udpeges, så de afspejler Danmarks

erhvervsmæssige og vidensmæssige

styrker. Samtidig skal der være plads

til, at nye klyngeorganisationer in-

den for spirende erhvervsområder,

der på sigt kan udvikle sig til er-

hvervsmæssige styrker i Danmark,

kan opnå offentlig finansiering til

opbygningen af nye klyngeaktivi-

teter. Klyngeorganisationerne bør

endvidere have aktiv deltagelse af

videninstitutioner.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Det er også vigtigt, at klyngeorgani-

sationerne har en tæt samarbejdsre-

lation til Erhvervshusene for at sikre

sammenhæng til virksomhedernes

behov på de erhvervsområder, der

står særligt stærkt i forskellige dele

af Danmark. Og klyngeorganisa-

tionerne skal have en tæt relation,

evt. via fælles medarbejdere, til

Udenrigsministeriets eksport og in-

vesteringsfremmeaktiviteter for at

etablere en sammenhængende dansk

internationaliseringsindsats.

Den

offentlige

finansiering

klyngeorganisationer

bør

være

tidsafgrænset og understøtte, at

klyngeorganisationer på sigt kan

blive økonomisk bæredygtige uden

fast offentligt tilskud til under-

støttelse af aktiviteterne. Klyn-

georganisationernes

sekretariater

skal finansieres af private midler

fx medlemskontingenter. Det kan

bidrage til at sikre, at klyngerne er

drevet af virksomhedernes efter-

spørgsel, og at deres aktiviteter har

den høje kvalitet, der er afgørende

for virksomhederne.

For at opnå sammenhæng til øvrige

aktiviteter bør Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse, som del af den

samlede

erhvervsfremmestrategi,

udpege erhvervs og teknologiområ-

der inden for hvilke der skal udbydes

offentlig finansiering til klyngeor-

ganisationer.

Erhvervsfremmebe-

styrelsen skal systematisk rådføre

sig med eksperter, videninstitutio-

ner og erhvervsinteresser i udpeg-

ningen. For at opnå størst mulig

effekt i indsatsen bør det offentlige

finansieringsbidrag til klynge og

netværksaktiviteter inden for de ud-

valgte erhvervs og teknologiområder

udbydes i et åbent udbud.

Både de udpegede klyngeorgani-

sationer og rent privatfinansierede

klynger kan endvidere søge medfi-

nansiering til aktiviteter inden for

fx strukturfondsmidlerne. En stær-

kere sammenhæng med struktur-

fondsprogrammerne vil samtidig

muliggøre færre og større struktur-

fondsprojekter i klyngeindsatsen.

Udmøntningen af projekter, der in-

deholder elementer af eksport eller

investeringsfremme, skal ske i koor-

dination med Udenrigsministeriets

aktiviteter.

ANBEFALING FRA

FORENKLINGSUDVALGET

De nuværende offentligt finansierede

regionale klyngeorganisationer

og nationale innovationsnetværk

skal reduceres til 10-12 offentligt

finansierede klyngeorganisationer

inden for større styrkepositioner og et

mindre antal ”start up klynger” inden

for nye spirende erhvervsområder.

Klyngeorganisationerne skal være fordelt

over hele landet og være tilgængelige for

alle virksomheder i landet.

Overgangen til færre offentligt

finansierede klyngeorganisationer

bør ske gradvist og være afsluttet ved

udgangen af 2020 under hensyn til

eksisterende klyngeorganisationer og

innovationsnetværks egne ønsker om

fusioner.

De nye klynger skal organiseres

og udpeges således, at de afspejler

Danmarks erhvervsmæssige styrker

samt nye spirende teknologiområder,

der på sigt kan udvikle sig til

erhvervsmæssige styrker i Danmark.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

6.6

DET STATSLIGE NIVEAU

Virksomhederne efterspørger en

række specialiserede erhvervsfrem-

meindsatser, der bør varetages på

statsligt niveau, fordi de kræver

særlige kompetencer, der i et land på

Danmarks størrelse kun kan sikres

ved at samle indsatserne.

Udvalgets model indebærer derfor,

at internationale indsatser skal ske

i samarbejde med Udenrigsmini-

steriet/Eksportrådet, der har den

faglige ekspertise på området. Her-

udover indebærer udvalgets model,

at kommuner og regioner fremover

ikke skal formidle kapital til virk-

somheder på egen hånd, men over-

lade dette til statslige aktører. Det

vil bidrage til, at indsatserne er ko-

ordinerede og sammenhængende for

hele Danmark.

Det er dog vigtigt, at de statslige

erhvervsfremmeordninger når ud i

hele landet, så alle virksomheder kan

få gavn af dem. Derfor anbefaler ud-

valget, at de nuværende samarbejder

bl.a. om fælles medarbejdere mellem

statslige ordninger og Væksthu-

sene fortsætter og udvides i de nye

Erhvervshuse. Dermed kan de højt

specialiserede erhvervsfremmeind-

satser opretholde en høj kvalitet og

samtidig være tilgængelige og tæt på

virksomhederne rundt i landet. Det

vil særligt være til gavn for mindre

virksomheder.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at højt

specialiserede erhvervs-

fremmeindsatser samles på det

statslige niveau, og at der skal

etableres et tæt samarbejde mellem

Erhvervshusene og de statslige aktører.

DER SKAL VÆRE EN KLAR

STATSLIG ARBEJDSDELING

Skal erhvervsfremmesystemet for-

enkles, er der også behov for at sætte

ind på det statslige niveau, der med

sin nuværende organisering er præ-

get af unødigt mange aktører og ind-

satser, der ikke altid er koordineret

mellem de involverede ministerier

og aktører.

På den baggrund anbefaler udvalget,

at den statslige erhvervsfremmeind-

sats fra et virksomhedsperspektiv bli-

ver mere enkel og bedre koordineret.

Virksomhederne efterspørger

en række specialiserede

erhvervsfremmeindsatser,

der bør varetages på statsligt

niveau, fordi de kræver særlige

kompetencer, der i et land på

Danmarks størrelse kun kan

sikres ved at samle indsatserne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at den statslige

erhvervsfremmeindsats forenkles

og koordineres, så den bliver lettere

at overskue for virksomhederne.

Koordinationen bør tage udgangspunkt

i, at Udenrigsministeriet har ansvar

for internationalisering (eksport og

investeringsfremme), Uddannelses-

og Forskningsministeriet for

innovationsfremme herunder

formidling af blød kapital, og

Erhvervsministeriet står for formidling

af hård kapital, iværksætteri,

regional udvikling og strategi i

erhvervsfremmeindsatsen.

Med organiseringen sikres en klar

arbejdsdeling på tværs af de stats-

lige aktører, der kan bidrage til en

mere gennemsigtig og overskuelig

indgang til den statslige erhvervs-

fremmeindsats for virksomhederne.

En klar arbejdsdeling og de initia-

tiver, der følger af den, vil desuden

kunne frigøre administrative midler,

så flere midler kan gå til virksom-

hedsrettede aktiviteter. Innovati-

onscentrene er et godt eksempel på

et samarbejde mellem statslige ak-

tører (se boks 4).

BOKS 4

Innovationscentrene – et eksempel

på samarbejde mellem statslige aktører

Organiseringen af de eksisterende

Innovationscentre er et eksempel på

en velfungerende arbejdsdeling mel-

lem ministerier om innovations-

fremme i udlandet. Centrene er delvist

finansieret

Uddannelses

Forskningsministeriet, men ligger i

udlandet og drives derfor i samarbejde

med Udenrigsministeriet i tilknytning

til de repræsentationer, Danmark al-

lerede har i udlandet. Det begrænser

antallet af aktører, sikrer sammenhæng

i indsatsen og holder administrations-

omkostningerne nede.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ORGANISERING AF DEN STATSLIGE KAPITALFORMIDLING

Et vigtigt element for virksomhederne er adgangen til kapital

i forskellige faser, jf. boks 5.

BOKS 5

Kapital i forskellige faser af

virksomhedernes udvikling

Virksomhedernes adgang til kapital af-

hænger blandt andet af, hvilken fase en

virksomheden er i. I de tidligere faser er

der typisk en betydelig risiko forbundet

med virksomhederne, der kan afholde

nogle markedsaktører fra at investere.

Det illustreres af figuren, der viser, at

store private aktører, som pengeinsti-

tutter og kapitalfonde, hovedsageligt

dækker senere faser af virksomheder-

nes udvikling. De offentlige kapital-

formidlere bør derfor fokusere på de

tidlige faser, hvor der bl.a. er færre pri-

vate aktører.

Kapitalbehov

Kapitalfonde

Pengeinstitutter

Vækstfonden

Venturefonde

Regionale fonde

Businnes Angels

Marke dsmodningsfonden

Udviklings- og demonstrationsprogrammer

Innovationsfonde

Offentlige aktører

Private aktører

Innovationsmiljøer

Private midler og crowdfunding

Udviklingsfase

Pre-seed

Seed

Start-up

Ekspansion

Etableret

Kilde: Baseret på Eftersynet af Erhverfremmeindsatsen og tilpasninger. Det bemærkes, at de enkelte aktørers placering ikke

er entydig, og at figuren derfor blot giver en indikation af, hvor de enkelte aktører ligger.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Som det fremgår af udvalgets tredje

princip for erhvervsfremmeindsat-

sen, er det vigtigt, at offentlige er-

hvervsfremmeindsatser ikke breder

sig til områder, hvor der er et pri-

vat marked. Det er i høj grad rele-

vant for kapitalformidling, hvor der

er et stort og velfungerende privat

kapitalmarked.

Udvalget anbefaler derfor, at der er

særligt fokus på, at offentlig kapital

til fx innovation og vækst i virksom-

heder retter sig mod aktiviteter, hvor

det private marked ikke i tilstrække-

lig grad yder finansiering.

Denne opdeling vil gøre det nem-

mere for virksomhederne, fordi de

blot skal orientere sig efter, hvilken

type kapital de søger, frem for efter

en i mange tilfælde kunstig opdeling

mellem udviklingsfaser.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at

Innovationsfonden skal være indgang

for ”blød” kapital (tilskudsfinansie-

ring), mens Vækstfonden skal være

indgang for ”hård” kapital (lån,

egenkapitalinvesteringer mv.).

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at offentlig

finansiering til innovation og vækst i

virksomheder alene går til aktiviteter,

hvor det private marked ikke i

tilstrækkelig grad yder finansiering.

SAMLING AF ”BLØD” KAPITAL

Eftersyn

erhvervsfremmei-

ndsatsen fandt indikationer på

uklare snitflader mellem de stats-

lige aktører, der i dag udmønter

tilskud til innovation (Innovati-

onsfonden,

Markedsmodnings-

fonden og de tre Udviklings- og

Demonstrationsprogrammer).

Det kan gøre det svært for virk-

somhederne at overskue deres mu-

ligheder og finde ud af, hvor de kan

søge tilskud. Herudover kan det

øge

administrationsomkostnin-

gerne for den offentlige sektor og

sprede kompetencerne unødigt. Ved

at samle indgangen til tilskud til

innovationsfremme i Innovations-

fonden vil virksomheder få et bedre

overblik over deres mulighed, sam-

menhængen mellem tilskud i for-

skellige udviklingsfaser kan øges,

og der vil kunne skabes en mere

ensartet ansøgningsprocedure for

virksomhederne.

SAMLING AF HENHOLDSVIS

”BLØD” OG ”HÅRD” KAPITAL

På de områder, hvor det offentlige

har en rolle i at understøtte virk-

somhederne med kapital, bør kræf-

terne samles hos få, kompetente

aktører, og indsatsen organiseres på

en måde, der gør det nemt for virk-

somhederne at overskue og anvende

mulighederne.

Udvalget foreslår, at blød kapital (til-

skud) til innovationsfremme samles

i Innovationsfonden, mens hård ka-

pital (lån, egenkapitalinvesteringer

mv.) samles i Vækstfonden.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Markedsmodningsfonden

Markedsmodningsfonden har til

formål at styrke særlig små og mel-

lemstore

virksomheders

poten-

tiale for vækst og eksport herunder

ved at hjælpe virksomheder med at

kommercialisere deres produkter.

Grænsen mellem innovation og mar-

kedsmodning er flydende, og for mange

virksomheder kan det være svært at

skelne og finde ud af, hvor de eller de-

res udviklingsprojekter placerer sig.

På den baggrund anbefaler udvalget,

at Markedsmodningsfonden afvik-

les. Det bør sikres, at virksomhe-

derne fremover kan modtage tilskud

fra Innovationsfonden til test og til-

pasning af produkter med et stærkt

kommercielt sigte.

De tre UDP’er har snitflader til In-

novationsfondens og Markedsmod-

ningsfondens programmer i og med,

at der er et vist teknologisk overlap, og

de retter sig mod nogle af de samme

faser i virksomhedernes udvikling.

På den baggrund anbefaler udvalget,

at UDP’erne og Innovationsfonden

sammen udvikler én indgang for

virksomhederne med ens ansøg-

ningsprocedurer, regler mv., der gør

det nemmere for virksomhederne at

overskue og søge tilskud.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at udviklings- og

demonstrationsprogrammerne og

Innovationsfonden sammen udvikler

én indgang for virksomhederne med

ens ansøgningsprocedurer, regler mv.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at

Markedsmodningsfonden afvikles for

at reducere antallet af tilskudsgivende

organer. Midlerne, der i dag anvendes

i markedsmodningsfonden, kan

helt eller delvist prioriteres til

markedsmodning i Innovationsfonden.

SAMLING AF ”HÅRD” KAPITAL

Vækstfondens aktiviteter retter sig

mod investeringer i iværksættere,

virksomheder og private fonde,

der herefter investerer kapitalen i

virksomheder.

Med Vækstfonden som den eneste

statslige formidler af hård kapital,

bør fonden styrke sit fokus på op-

startsvirksomheder i de helt tidlige

faser. Små virksomheder kan have

svært ved at skaffe kapital på det

private marked herunder virksom-

heder, der arbejder med helt nye

forretningsmodeller, teknologier og

produkter.

Udviklings- og

demonstrationsprogrammer

De tre udviklings og demonstra-

tionsprogrammer (UDP’er) giver

tilskud til projekter om grøn omstil-

ling (Grønt udviklings- og demon-

strationsprogram),

miljøteknologi

(Miljøteknologisk udviklings- og

demonstrationsprogram) og energi-

teknologi (Energiteknologisk udvik-

lings- og demonstrationsprogram).

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

På den baggrund anbefaler udvalget,

at Vækstfonden bør styrke sit fokus

på opstartsvirksomheder i de tidlige

faser, der ikke i samme omfang kan

hente kapital fra de velfungerende

private kapitalmarkeder i samme

omfang som større virksomheder.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at Vækstfonden

i højere grad fokuserer på opstarts-

virksomheder i de tidlige faser, der kan

have svært ved at skaffe kapital på det

private marked.

det svært at tiltrække nye investo-

rer senere i virksomhedens udvik-

ling, dels at det er omkostningstungt

for staten at vedligeholde statslige

egenkapitalinvesteringer.Der kan i

stedet tildeles kapital til virksomhe-

der gennem direkte tilskud fra In-

novationsfonden eller matchlån fra

Vækstfonden. Det vil bidrage til at

give iværksætterne bedre vilkår.

En udfasning af Innovationsmiljø-

erne vil samtidig reducere antallet

af indgange for virksomhederne og

gøre erhvervsfremmeindsatsen mere

overskuelig. Udfasningen af innova-

tionsmiljøerne bør ske under hensyn

til de nuværende virksomheder, som

miljøerne har investeringer i.

Innovationsmiljøerne

De fire innovationsmiljøer Capnova,

PreSeed Ventures, Borean Innovation

og Syddansk Innovation tilbyder på

statens vegne risikovillig finansie-

ring til nye vidensbaserede virksom-

heder i de helt tidlige faser. Staten

har via innovationsmiljøerne aktive

investeringer i over 300 virksomhe-

der gennem indskud af egenkapital

og lån.

Udvalget mener, at det offentlige

fortsat bør understøtte, at virksom-

heder har adgang til kapital i de helt

tidlige faser, hvor det private kapi-

talmarked ikke nødvendigvis slår til,

idet innovation, der sker i disse tid-

lige faser, kan have positive afledte

effekter, der kommer hele samfundet

til gavn.

Formidlingen af kapital i de helt

tidlige faser gennem egenkapita-

linvesteringer kan imidlertid være

uhensigtsmæssig. Det skyldes, dels

at egenkapitalinvesteringer kan gøre

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at

Innovationsmiljøerne udfases.

Tilvejebringelse af finansiering til

iværksættere, herunder videnbaseret

iværksætteri, bør fremover varetages af

statslige fonde.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Øvrige statslige aktører med

kapitalformidling

Investeringsfonden for Udviklings-

lande (IFU) er en statslig fond, hvis

formål er at fremme investeringer,

der understøtter bæredygtig udvik-

ling i udviklingslandene og bidrager

til realisering af FN-verdensmå-

lene. IFU stiller risikovillig kapital

og knowhow til rådighed gennem

investeringer (lån, aktiekapital eller

garantier) på kommercielt grundlag

i virksomheder i udviklingslandene.

IFU finansieres over udviklingsbi-

standen og har ikke et specifikt krav

til forrentning. EKF Danmarks

Eksportkredit tilbyder i dag eks-

portkreditter til danske eksportører,

hvis udenlandske købere kan have

vanskeligt ved at opnå tilstrække-

ligt langsigtet finansiering til køb

af danske varer i det almindelige lå-

nemarked. EKF’s aktiviteter er i høj

grad reguleret af et fælles regelsæt

på tværs af OECDlandene, der skal

sikre ensartede konkurrencevilkår

på området.

Udvalget bemærker, at staten også

yder kapital til virksomheder gen-

nem disse fonde, men vurderer ikke,

at der er væsentlige overlap med det

øvrige erhvervsfremmesystem.

I dag opbygger og vedligeholder syv

danske Godkendte Teknologiske Ser-

viceinstitutter (GTS’er) en teknologisk

infrastruktur og testfaciliteter, der

stilles bredt til rådighed for erhvervs-

livet via salg af teknologiske service-

ydelser på markedsbaserede vilkår.

Staten yder årligt et statsligt tilskud

til en række konkrete forsknings-,

udviklings- og videnspredningsak-

tiviteter på GTS’erne med henblik på

at etablere og sprede ny teknologisk

viden og kompetencer. Det er dog

vigtigt, at de statslige tilskud ikke er

med til at konkurrenceforvride det

private marked.

Udvalget mener, at det bør undersø-

ges nærmere, hvordan staten på den

mest effektive måde kan understøtte

tilvejebringelsen af videnbaserede

teknologisk services til gavn for de

danske virksomheder.

Det bør bl.a. undersøges, om det er

muligt at udbyde de statslige mid-

ler til opbygningen af teknologiske

services i konkurrence blandt flere

virksomheder end de nuværende

GTS-institutter, og om de nuvæ-

rende forudsætninger for GTS-ejer-

skabsstruktur kan ændres, således

at private investorer kan bidrage til

udviklingen af institutterne.

GODKENDTE TEKNOLOGISKE

SERVICEINSTITUTTER (GTS’ER)

For at kunne udvikle nye konkur-

rencedygtige produkter har mange

virksomheder behov for videnba-

serede teknologiske services og

rådgivningsydelser herunder tekno-

logisk infrastruktur og specialise-

rede testfaciliteter til prøvnings- og

kalibreringsydelser.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at det undersøges,

hvordan staten på den mest effektive

måde kan understøtte tilvejebringelsen

af videnbaserede teknologiske services

til gavn for de danske virksomheder

Det bør bl.a. undersøges, om det er

muligt at udbyde de statslige midler til

opbygningen af teknologiske services i

konkurrence blandt flere virksomheder

end de nuværende GTS-institutter, og

om de nuværende forudsætninger for

GTS-ejerskabsstruktur kan ændres,

således at private investorer kan

bidrage til udviklingen af institutterne.

Eftersyn af erhvervsfremmeindsat-

sen viste, at ordningen har overlap

til den behovsafklaring, der i dag

foregår i Væksthusene og fremover

ifølge udvalgets model vil foregå i

Erhvervshusene. På den baggrund

anbefaler udvalget, at ordningen

afskaffes for at reducere antallet af

opsøgende aktører, og at funktionen

fremover varetages i Erhvervshusene.

Det vil reducere antallet af opsøgende

aktører og gøre indsatsen mere over-

skuelig for virksomhederne.

Udvalget anbefaler, at

innovationsagentordningen

afvikles for at reducere antallet af

opsøgende aktører

Staten finansierer også GTS’ernes

innovationsagentordning. Det er

specialister fra GTS’erne, der tilbyder

virksomheder en indledende afkla-

ring af potentiale for teknologisk in-

novation i virksomhedens processer

og produkter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 7

EN DIGITAL ERHVERVS-

FREMMEPLATFORM

Det nuværende erhvervsfremmesy-

stem er ikke indrettet og organiseret

med øje for de muligheder, der lig-

ger i digitale løsninger. Systematisk

brug af digitale løsninger kan efter

udvalgets opfattelse bidrage mar-

kant til at forenkle og effektivisere

erhvervsfremmeindsatsen og øge

kvaliteten og tilgængeligheden for

virksomhederne.

Virksomhederne bruger i dag meget

tid på personlig henvendelse for at få

information og afklaring af spørgs-

mål, der kan håndteres bedre og

hurtigere digitalt. Derfor foreslår ud-

valget, at basal information og vejled-

ning, der ikke kræver specifik viden

om den enkelte virksomhed, samles

på en landsdækkende digital platform.

På den måde får virksomhederne en

samlet indgang til erhvervsfremme-

systemet med basale informationer og

vejledning af høj og ensartet kvalitet i

alle døgnets 24 timer.

En digital platform kan desuden samle

tilbud, programmer og informa-

tion om aktører i erhvervsfremme-

systemet, så virksomhederne hurtigt

kan orientere sig og finde de tilbud,

der er relevante for dem. Det vil gøre

det nemmere for virksomhederne at

overskue

erhvervsfremmesystemet

mindske

virksomhedernes

søgeomkostninger.

I dag kan det særlig være relativt om-

kostningstungt for mindre virksom-

heder, der ikke har særlige juridiske

eller administrative stabsfunktioner,

at finde rundt i offentlige regler, til-

bud og ansøgningskrav. Den foreslå-

ede digitalisering vil derfor specielt

komme mindre virksomheder til

gavn.

Samtidig vil digitaliseringen både

styrke kvaliteten og kunne føre til

betragtelige effektiviseringer i bl.a.

kommunerne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at der etableres

en ambitiøs og datadrevet digital

erhvervsfremmeplatform, der løbende

udvikles med avancerede digitale

løsninger, så virksomhederne kan

tilgå information og vejledning

skræddersyet til deres behov.

Desuden bør digitaliseringen forankres

med et stærkt mandat for at sikre, at

platformen reelt bliver indgangen til

erhvervsfremmesystemet, så der ikke

opstår parallelle løsninger og relevante

myndigheder forpligtes til at levere og

målrette indhold til platformen.

nem en brugervenlig platform, der

giver relevant vejledning om regler,

krav, forretningsudvikling mv. Her-

udover kan platformen suppleres af

et call center og en chatbot, der kan

hjælpe virksomheder med behov

for mere personlig og dialogbaseret

kontakt.

Det vil gøre erhvervsservicen mere

tilgængelig og øge kvaliteten i vej-

ledningen til virksomhederne.

Supplerende ydelser med udgangs-

punkt i virksomhedsspecifikke forhold

Udover basal information har nogle

virksomheder behov for vejledning

og sparring med udgangspunkt i

mere virksomhedsspecifikke for-

hold. Det kan fx være et sparrings-

forløb om digital omstilling eller

målrettede seminarer og kurser om,

hvordan virksomheder kan øge de-

res produktivitet. En digital platform

kan ikke erstatte fysiske forløb, men

den kan supplere og understøtte

disse forløb ved helt eller delvist at

digitalisere kurser, workshops og

forberedelse til fysiske møder i bl.a.

de nye Erhvervshuse.

HOVEDELEMENTER I EN DIGITAL

ERHVERVSFREMMEPLATFORM

En ny digital platform skal tage

udgangspunkt i virksomhedernes

behov. På den baggrund foreslår ud-

valget, at en digital erhvervsfrem-

meplatform bør tage udgangspunkt i

følgende fire elementer:

Adgang til basal information

og erhvervsservice

Det er afgørende, at virksomheder

hurtigt og nemt kan få adgang til

information om generelle forhold fx

offentlige regler ved opstart af virk-

somhed, basal forretningsvejledning

mv. Det er uanset, om virksomheden

er nystartet og har brug for grund-

læggende information om reglerne

på området, eller om virksomheden

har brug for specifik viden om lov-

krav eller lignende.

En betydelig del af denne basale er-

hvervsservice kan digitaliseres gen-

En digital platform kan

bidrage til at gøre de fysiske

forløb mere fokuserede og af

en højere kvalitet end i dag

samt øge udbredelsen og

tilgængeligheden af kollektive

forløb som informationsmøder

og seminarer.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Det kan bidrage til at gøre de fysi-

ske forløb mere fokuserede og af en

højere kvalitet end i dag samt øge

udbredelsen og tilgængeligheden af

kollektive forløb som informations-

møder og seminarer.

Platformen skal understøttes af data

For at muliggøre en mere persona-

liseret og efterspørgselsorienteret

erhvervsservice, der kan målrette

relevante tilbud og information til

virksomhederne, skal platformen

være dataunderstøttet. Det indebæ-

rer, at platformen indsamler og deler

relevant data, så indsatsen løbende

målrettets den enkelte virksomheds

behov og ønsker. Dermed kan plat-

formen også være med til at inspi-

rere og anspore virksomhederne til

at løfte deres vækst og ambitioner.

En datadreven platform vil desuden

skabe grundlag for en mere koordi-

neret indsats, så virksomheder kun

kontaktes, når det er relevant. Og

endelig kan en øget brug af data un-

derstøtte en mere effektiv og ensar-

tet evaluering af indsatser, som vil

kunne øge sammenligneligheden og

skabe større viden om, hvilke ord-

ninger virksomhederne benytter og

er tilfredse med.

Én fælles ansøgningsportal

Som en del af platformen kan der

skabes en fælles indgang for ansøg-

ningsmoduler, hvor virksomhederne

kan tilgå offentlige støttetilbud

på en let og enkel måde herunder

genbruge

projektoplysninger

stamdata mv. Det vil gøre det mere

overskueligt for den enkelte virk-

somhed og fjerne unødige byrder i

ansøgningsprocedurerne.

VEJEN DERTIL

Forenklingsudvalget anbefaler på

baggrund af erfaringer fra etablering

af lignende platforme, at platformen

udvikles i flere skridt.

Som første skridt samles generel in-

formation og vejledning under plat-

formen og gøres bredt tilgængelig

for alle virksomheder på platformen

suppleret med et callcenter og en

chatbot. Næste skridt er at arbejde

med brugen af data til at skræddersy

tilbud og information til virksom-

hederne. I takt med at der kommer

flere og flere data om virksomhe-

derne, kan platformen personalise-

res til den enkelte virksomhed, og

der kan udvikles mere avancerede

digitale løsninger.

Som en del af platformen kan

der skabes en fælles indgang

for ansøgningsmoduler, hvor

virksomhederne kan tilgå

offentlige støttetilbud på en

let og enkel måde herunder

genbruge projektoplysninger

og stamdata mv. Det vil

gøre det mere overskueligt

for den enkelte virksomhed

og fjerne unødige byrder i

ansøgningsprocedurerne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Det er afgørende, at erhvervsorga-

nisationer og testvirksomheder er

tæt involveret i udvikling og drift

af platformen for at sikre, at løs-

ningerne afspejler virksomhedernes

behov og ønsker. Relevante myn-

digheder skal ligeledes knyttes tæt

til udviklingen og forpligtes til at

levere indhold til platformen og ikke

opbygge parallelle systemer. Det bør

sikres via lovgivning.

Udvalget har fokus på, at den digi-

tale platform prioriteres og bliver

ambitiøs, og at etableringen sker på

en omkostningseffektiv måde, hvor

der i videst mulig omfang anvendes

allerede afprøvede digitale løsnin-

ger. Platformen bør derfor knyttes

til virk.dk, så eksisterende kompe-

tencer, stordriftsfordele og synergier

udnyttes. En yderligere fordel er, at

virksomhederne i vidt omfang al-

lerede har kendskab til og benytter

virk.dk.

Den digitale platform vil kunne løse

en række af de virksomhedsbehov,

der i dag håndteres gennem vejled-

ning hos forskellige erhvervsfrem-

meaktører herunder særligt den

kommunale erhvervsservice. Det er

derfor udvalgets vurdering, at de be-

sparelser, som digitaliseringen med-

fører, både kan finansiere udgifterne

til udvikling af platformen og frigøre

yderligere midler.

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at platformen

etableres i regi af det eksisterende

IT-miljø i virk.dk, så eksisterende

kompetencer, stordriftsfordele og

synergier udnyttes.

Udvalget anbefaler endvidere,

at der sker en tæt inddragelse af

erhvervsorganisationerne og test-

virksomheder i udvikling og drift

af platformen for at sikre fokus på

virksomhedernes behov.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 8

EVALUERING AF

ERHVERVSFREMME-

INDSATSEN

Der bliver brugt mange ressourcer

på effektevalueringer i erhvervs-

fremmesystemet og efter udvalgets

opfattelse for mange ressourcer. I

udgangspunktet er det en god idé at

måle effekter og undersøge, om ind-

satserne rent faktisk virker. Men det

er grundlæggende vanskeligt at måle

effekter af erhvervsfremmeindsatsen

på en måde, der giver mening og kan

bruges til at forbedre indsatsen.

Mange steder måler evalueringerne

udviklingen i omsætning og beskæf-

tigelse i de involverede virksomheder.

Det kan for det første være svært at

afgøre, om denne udvikling skyldes

erhvervsfremmeindsatsen, og for det

andet risikerer man at måle på par-

tielle effekter og dermed ikke tage

højde for, at omsætning og beskæf-

tigelse måske blot er flyttet mellem

virksomheder uden gavn for samfun-

det som helhed.

Fokus bør i stedet rettes mod virk-

somhedernes produktivitet, der i

mange sammenhænge er et mere re-

levant parameter. Det kan være svært

at måle effekten på virksomhedernes

produktivitet, men erhvervsfrem-

meaktørerne bør overveje om, og

hvordan deres indsatser kan bidrage

til øget produktivitet i virksomhe-

derne og forsøge at tilrettelægge dem

herefter.

Der foretages generelt mange evalu-

eringer i erhvervsfremmesystemet,

og i mange tilfælde er der tale om

en form for selvevaluering uden den

kvalitet, der skal til for at sikre en

fornuftig tilpasning af indsatserne.

Det er ressourcekrævende og fjerner

midler fra den virksomhedsrettede

indsats.

På den baggrund foreslår udvalget, at

der bruges markant færre ressourcer

på evalueringer af indsatserne, og at

man kun bruger evalueringer i det

omfang, det giver mening. En mulig

fremgangsmåde i betragtning af de

metodiske udfordringer kunne være

tværgående evalueringer på tværs

af systemet for at gøre det muligt at

sammenligne aktører. På den måde

kan der sættes ind over for de, der gør

det mindre godt og hentes inspiration

fra de, der gør det særlig godt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at der skal

bruges markant færre ressourcer på

evalueringer af indsatserne, og at der

i højere grad benyttes tværgående

evalueringer.

satsen som udbuds- frem for efter-

spørgselsdrevet. Hvor det er muligt,

bør der i stedet fokuseres på effekt-

mål, og på hvordan indsatsen påvir-

ker virksomhederne.

Det er dog – som for effektevalu

eringer – vigtigt, at der kun an-

vendes måltal og lignende, hvor det

giver mening. Nogle steder kan det

være svært at opstille måltal, der i

sidste ende giver værdi for virksom-

hederne. I de tilfælde bør man und-

lade at opstille måltal.

EFFEKTMÅL FREM FOR

AKTIVITETSMÅL

Eftersynet viste desuden, at der

mange steder i erhvervsfremme-

systemet arbejdes med aktivitetsmål

frem for effektmål i resultatkon-

trakter mv. Det vil sige, at man fx

opstiller mål om, at aktørerne skal

have kontakt med et bestemt an-

tal virksomheder. Det kan skabe

uheldige incitamenter, bl.a. til at

aktørerne har en omfattende opsø-

gende aktivitet til gene for en del af

virksomhederne.

De mange aktivitetsmål kan på den

måde være en medvirkende årsag

til, at virksomhederne opfatter ind-

ANBEFALING FRA UDVALGET

Udvalget anbefaler, at der skal arbejdes

med effektmål frem for aktivitetsmål,

der kan have uheldige incitamenter for

erhvervsfremmeaktørerne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KAPITEL 9

OM FORENKLINGS-

UDVALGET

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme blev nedsat i juni 2017

med repræsentanter fra erhvervslivet og eksperter.

MEDLEMMER AF UDVALGET ER:

Formand: Claus Juhl

Anna Porse Nielsen

Adm. dir. i Seismonaut A/S

Dir. i konsulentfirmaet Forskel

Louise Gade

Dir. i VIA University College

Mette Kynne Frandsen

Niels Duedahl

Adm. dir. i SE

(tidl. Syd Energi)

Adm. dir. i Henning Larsen Architects

Bo Stærmose

Jakob Riis

Bestyrelsesformand i Juliana Drivhuse A/S

Adm. dir. i Falck A/S

Per Michael Johansen

Professor, rektor for

Aalborg Universitet

Jesper Møller

Bestyrelsesformand

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Forenklingsudvalget fik til op-

gave at udarbejde en konkret mo-

del for et forenklet og forbedret

erhvervsfremmesystem.

Udvalget er blevet betjent af et tvær-

ministerielt sekretariatet bestående af

medarbejdere fra Erhvervsministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og

Indenrigsministeriet samt Finansmi-

nisteriet. Dertil er relevante ministe-

rier inddraget efter behov.

En lang række interessenter har væ-

ret inddraget i udvalgets arbejde. For-

enklingsudvalget har bl.a. modtaget

bidrag fra Dansk Industri, Dansk Er-

hverv, Dansk Iværksætter Forening,

SMVDanmark, Landbrug & Fødeva-

rer, Danske Regioner og Kommuner-

nes Landsforening, LO, Ase, Cluster

Excellence Denmark, Danish Network

Association, Offshoreenergy.dk., Li-

festyle & Design Cluster, Biopeople,

Danish Sound Innovation Network,

Eksportforeningen, Innovationsfon-

den og Vækstfonden.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

KOMMISSORIUM FOR FOR-

ENKLINGSUDVALGET FOR

ERHVERVSFREMME

Baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget,

”regeringen vil forenkle erhvervs-

fremmesystemet, så det bliver nemmere

og mere overskueligt at anvende for

iværksættere og virksomheder, sam-

tidig med at der er fokus på kvalitet og

effektivitet”.

Eftersyn af erhvervsfremmeind-

satsen har kortlagt og evalueret

erhvervs-, innovations-, investe-

rings- og eksportfremme på tværs af

den offentlige sektor. Heraf fremgår

det, at erhvervslivet møder en kom-

pleks indsats med mange aktører og

enslydende tilbud. Samtidig er ind-

satsen unødig dyr at administrere.

Årsagen kan bl.a. tilskrives en uklar

arbejdsdeling på tværs af den offent-

lige sektor. Særligt på det kommu-

nale og regionale niveau bidrager det

til et stigende overlap i indsatserne,

der udbydes, såvel som i tilrettelæg-

gelsen af indsatsen.

Regeringen nedsætter derfor et eks-

ternt forenklingsudvalg med delta-

gelse af erhvervslivet og eksperter,

som skal udarbejde en konkret og rea-

liserbar model for en enklere og mere

effektiv erhvervsfremmeindsats.

Formål med og indhold

af udvalgets arbejde

Forenklingsudvalget har til formål

at udarbejde en konkret model for

erhvervsfremmeindsatsen, hvor det

bliver nemmere og mere overskue-

ligt at anvende systemet for iværk-

sættere og virksomheder samtidig

med, at der er fokus på kvalitet og

effektivitet. Det indebærer, at udval-

get skal udarbejde en grundmodel,

samt relevante varianter, heraf for

en enkel og effektiv organisering af

indsatsen, hvor indsatsen samlet set

gøres billigere og bedre til gavn for

erhvervslivet.

En forenkling af erhvervsfremme-

indsatsen omfatter kommunale, re-

gionale og statslige indsatser inden

for erhvervs-, innovations-, investe-

rings- og eksportfremme, der er helt

eller delvist offentligt finansieret.

Arbejdet skal følge op på de identifi-

cerede udfordringer i Eftersyn af er-

hvervsfremmeindsatsen (nov. 2016).

En model for en enklere og mere ef-

fektiv organisering af indsatsen skal

tage udgangspunkt i, at ansvaret for

indsatsen i højere grad konsolideres.

Udvalget skal derfor udarbejde for-

domsfrie og realiserbare forslag til,

hvordan ansvaret for de nuværende

kommunale, regionale og statslige

aktører forenkles og effektiviseres.

Forenklingsudvalget skal i sit ar-

bejde foretage en præcisering af ar-

bejdsdelingen mellem aktørerne, der

samtidig understøtter sammenhæng

i udbuddet på tværs af de offentlige

aktører. Det skal understøtte en en-

kel og effektiv indsats fremadrettet.

Organiseringen har dertil som for-

mål, at der sker en effektivisering af

indsatserne på tværs af den offent-

lige sektor, så færrest mulige mid-

ler anvendes til administration og

generel overhead under hensyntagen

til indsatsernes forskelligartethed.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme; rapport og faktaark fra præsentation

Forenklingsudvalget

for

Erhvervsfremme

Der opstilles fem principper for

udvalgets forslag til en enklere

organisering:

Erhvervsfremmeindsatsen skal

tilrettelægges efter virksomhe-

dernes udfordringer og behov.

Virksomhederne skal møde et

enkelt erhvervsfremmesystem

med få aktører og uden overlap-

pende indsatser på tværs af hele

den offentlige sektor.

Der skal være en stærk sam-

menhæng og få koordinerede

organer på tværs af de offentlige

indsatser.

Varetagelsen af højt speciali-

serede indsatser, som kapital-

formidling og eksportfremme,

skal konsolideres fra decentrale

niveauer til det statslige niveau.

Administrationen af indsatsen

skal effektiviseres herunder ved

inddragelse af digitale løsninger.

Dertil skal udvalget udarbejde for-

slag til de overordnede rammer for

indholdet af erhvervsfremmeind-

satser, som medfører høj kvalitet og

effektivitet af tilbuddene. Det inde-

bærer forslag til indsatser, der sik-

rer, at virksomhedernes behov for

indsatser mest effektivt imødekom-

mes. Udbuddet af indsatser skal til-

rettelægges efter virksomhedernes

efterspørgsel samtidig med, at ind-

satserne kan understøtte produkti-

viteten i erhvervslivet.

Forslag til indholdet af indsatserne

skal dertil være i tråd med rege-

ringens ambition om fair og lige

konkurrence mellem offentlige og

private aktører. Udvalget skal såle-

des begrunde, hvorfor de anbefaler

en given offentligt forankret eller

finansieret indsats. Herunder skal

udvalget begrunde, om dele af den

nuværende indsats kan løses effek-

tivt af private aktører på markeds-

vilkår, således at ydelserne ikke er i

konkurrence med private aktører.

Organisering

Forenklingsudvalget nedsættes med

ni medlemmer herunder en formand.

Udvalget sammensættes med re-

præsentanter fra erhvervslivet samt

eksperter i forhold til organisering af

den offentlige sektor.

Udvalget betjenes af et tværmini-

sterielt sekretariat bestående af Er-

hvervsministeriet, Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet, Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet samt Finansministeriet.

Dertil kan relevante ministerier ind-

drages efter behov.

Erhvervsorganisationer, Danske Re-

gioner, KL og andre relevante inte-

ressenter informeres og inddrages

efter behov. Udvalget kan afholde

dialogmøder med fx iværksættere,

erhvervsfolk og aktører i den nuvæ-

rende indsats. Det forventes, at For-

enklingsudvalget særligt inddrager

repræsentanter fra erhvervslivet tæt.

Proces

Udvalget afrapporterer til regeringen

primo 2018.