Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 72
Offentligt
Erhvervsminister Brian Mikkelsen
Slotsholmsgade 10 - 12
1216 København K
Den 18. april 2018
Kommentarer til Forenklingsudvalgets anbefalinger
1. Indledning
Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme fremlagde den 6. april sine anbefalinger til et mere
enkelt og overskueligt erhvervsfremmesystem.
Rapporten fra Forenklingsudvalget indeholder mange gode anbefalinger, som bør indgå i en
reform af erhvervsfremmeindsatsen. Herunder en forenkling af strukturfondsindsatsen, øget
brug af digitale værktøjer og en reduktion af antallet af klynger.
Men udvalgets hovedforslag om at samle 1-1 vejledningen af virksomheder og iværksættere i
fem erhvervshuse er ikke gennemtænkt. Det vil føre til et mindre velfungerende og mindre
effektfuldt erhvervsfremmesystem. Og for en række virksomheder vil det betyde flere og ikke
færre indgange.
I stedet bør ambitionerne om øget kvalitet, kritisk masse og større ensartethed i erhvervsser-
viceindsatsen sikres ved en bedre balance mellem det centrale og decentrale niveau i form af
et todelt ejerskab mellem stat og kommuner. Og ved at udvikle en række kvalitetsstandarder,
som alle udbydere af erhvervsservice skal leve op til.
2. Forenklingsudvalgets blinde vinkel
Den store svaghed i Forenklingsudvalgets arbejde er, at det kun forholder sig til
dele
af er-
hvervsfremmeindsatsen. Virksomhederne efterspørger en række ydelser og aktiviteter, som
slet ikke er behandlet i udvalgets rapport.
Det største problem er, at 1-1 vejledning af iværksættere og virksomheder er behandlet som
en isoleret størrelse – uden en forståelse for, hvordan denne ydelse hænger sammen med
andre aktiviteter i specielt den lokale erhvervsfremmeindsats.
Samtidig forholder udvalgets rapport sig ikke til, hvad nærhed og lokalkendskab betyder for
kvalitet og tilgængelighed af erhvervsservice.
1.
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Fælleshenvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd og 26 borgmestre med kommentarer til Forenklingsudvalgets anbefalinger
1884046_0002.png
Det er således meget vigtigt at understrege, at iværksættere og virksomheder efterspørger
mange andre ydelser i den lokale erhvervsfremme end blot 1-1 vejledning. Det gælder fx;
•
•
•
•
•
•
•
•
Netværk med andre virksomheder og iværksættere.
Arrangementer på uddannelsesinstitutioner, hvor de kan komme tættere på stude-
rende.
Hjælp til at facilitere forretningssamarbejde i et lokalområde (et af mange eksempler
er matchning af virksomheder, der kan genanvende hinandens restprodukter).
Indsatser for at tiltrække bestemte typer af arbejdskraft og uddannelser.
Samarbejder om byudvikling, tilgængelighed og lokal infrastruktur.
Temamøder og arrangementer i lokalområdet.
Hjælp til at finde lokaler og grunde samt til at håndtere dialogen med kommunen om
tilladelser, miljøgodkendelser, mv.
… og meget mere.
Mange af de nævnte aktiviteter er mindst lige så vigtige for virksomhederne som 1-1 vejled-
ning. Fx viser en ny analyse for Morsø Kommune og Morsø Erhvervsråd, at flere af de ovenstå-
ende ydelser er efterspurgt af flere virksomheder end 1-1 vejledning
1
.
Hvis disse ydelser fortsat skal udbydes, vil konsekvenserne af at samle 1-1 vejledningen i fem
erhvervshuse bl.a. være følgende;
•
Mange virksomheder vil få flere og ikke færre indgange til erhvervsfremme. Systemet
vil således blive mere uoverskueligt for den iværksætter, der fx både efterspørger 1-1
vejledning og netværk.
Udbyderne af lokal erhvervsfremme vil få en svagere virksomhedskontakt – og vil
dermed også have vanskeligere ved at udbyde ovenstående aktiviteter på et højt ni-
veau (fordi det kræver et stort kendskab til virksomheder og deres behov).
De lokale erhvervsråd, som nyder stor virksomhedsopbakning i store dele af landet, vil
opleve en langsom død, fordi kerneydelsen bortfalder, og virksomhedskontakten bliver
mindre. Dermed vil også en del af finansieringen bortfalde, idet virksomhederne med-
finansierer erhvervsfremmeindsatsen via medlemskontingenter.
•
•
Hertil kommer, at forslaget om at samle 1-1 vejledningen i fem erhvervshuse rummer en ræk-
ke andre svagheder;
1
Se ”Faktabaseret videngrundlag for erhvervsfremmeindsatsen på Mors” (2017).
2.
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Fælleshenvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd og 26 borgmestre med kommentarer til Forenklingsudvalgets anbefalinger
1884046_0003.png
•
Nærhed og lokalkendskab betyder meget for specielt iværksættere og mindre virk-
somheder. Der er stor risiko for, at færre vil gøre brug af erhvervsfremme, hvis afstan-
den til operatøren øges væsentligt.
En væsentlig del af den lokale erhvervsfremmes DNA er, at den trækker på lokale res-
sourcer. Mange lokale operatører har let ved at engagere fx erfarne erhvervsledere
som mentorer, fordi de gerne bidrager til udviklingen af det lokalområde, hvor de selv
driver eller har drevet virksomhed. Samling af 1-1 vejledning i fem erhvervshuse bety-
der, at det bliver sværere at inddrage disse ressourcer, der bygger på et lokalt enga-
gement.
For specielt iværksættere handler efterspørgslen efter erhvervsservice i mange tilfæl-
de også om, hvor der er lokaler, om valg af lokale finansieringsmuligheder, om opbyg-
ning af netværk med andre virksomheder i området, osv. Denne sparring vil være van-
skelig at udbyde fra fem centralt placerede erhvervshuse.
•
•
3. Hvad er løsningen?
Det er uheldigt, at en stor reform af erhvervsfremmesystemet skal gennemføres på et ufuld-
stændigt grundlag, hvor man i udvalgsarbejdet og i den bagvedliggende analyse
2
kun har for-
holdt sig til dele af den erhvervsfremme, virksomhederne efterspørger.
Der er dog ingen tvivl om, at der er behov for både at løfte kvaliteten af erhvervsfremmeind-
satsen og at arbejde for mere ensartede tilbud på tværs af landet.
Fremtidens erhvervsfremme i Danmark skal fremstå i en ny og langtidsholdbar udgave, som
kommer til at virke, både politisk og operationelt.
Det er afgørende, at der findes en løsning med en mindre grad af centralisering og en større
grad af selvbestemmelse, hvor der reelt er to niveauer, som begge har det nødvendige ejer-
skab. Et statsligt og et kommunalt.
Løsningen er ikke fem store erhvervshuse. Reelt vil dette indebære en fortsættelse af de nu-
værende Væksthuse, der blot overtager den lokale erhvervsservice.
Efter vores opfattelse er den rigtige løsning i stedet, at stat og kommuner i fællesskab opstiller
en række ensartede kvalitetsstandarder for erhvervsservice, som alle operatører inden for
lokal erhvervsservice skal efterleve. Det vil så være op til den enkelte kommunalbestyrelse at
sikre opgaveløsningen – blot den lever op til de fælles standarder.
Kvalitetsstandarder er udbredt indenfor bl.a. sundhedsområdet med gode erfaringer.
For nogle kommuner vil dette givetvis indebære, at de viderefører den samarbejdsmodel med
et væksthus, som flere, især i Hovedstadsområdet, allerede har i dag. Andre kommuner vil
2
Se Mc Kinsey m.fl. (2016); ”Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen”
3.
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Fælleshenvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd og 26 borgmestre med kommentarer til Forenklingsudvalgets anbefalinger
formentlig vælge at slå sig sammen om en tværkommunal operatør som det fx kendes i Her-
ning og Ikast-Brande. Endelig vil en række kommuner prioritere at have egen operatør.
Dermed bliver resultatet færre end 98 erhvervshuse, men betydeligt flere end de foreslåede
fem huse.
De fælles kvalitetsstandarder skal defineres og kunne omfatte følgende områder:
•
Alle ansatte, som beskæftiger sig med 1-1 vejledning skal være certificerede og gen-
nemgå et certificeringsforløb. Medarbejderne skal alle have erhvervsbaggrund og re-
præsentere erfaringer inden for virksomhedsledelse, iværksætteri, mv.
Vejledningen skal foregå i moderne lokaler og fysiske lokaliteter, som lever op til er-
hvervslivets ønsker til diskretion, mødefaciliteter m.v.
Der skal udbydes nogle faste ydelser og aktiviteter, som skaber større ensartethed i
udbuddet på tværs af landet.
Der skal sikres samarbejde og koordination med beskæftigelsessystemet og uddannel-
sesinstitutionerne.
Alle operatører skal internt såvel som eksternt være en del af den digitale fremtid og
aktivt formidle de digitale ydelser, der udvikles som led i en reform af erhvervsfrem-
mesystemet. Herudover skal de indgå i et samlet, nationalt CRM-system, hvor viden og
data registreres og deles.
Alle operatører deltager i evalueringer og effektmålinger. Der kan opstilles fælles mål
for tilfredshed, effekter og kendskab.
•
•
•
•
•
4. Realiserbarhed
Afslutningsvist skal det understreges, at Forenklingsudvalgets forslag om at samle 1-1 er-
hvervsservice i fem Erhvervshuse kun kan realiseres, hvis kommunerne vælger at flytte penge
fra den lokale erhvervsfremmeindsats til Erhvervshusene.
Det er urealistisk, at dette vil ske i større omfang, idet mange kommuner vil foretrække at ud-
vikle indsatsen hos den lokale operatør, der skal varetage de øvrige lokale erhvervsfremmeop-
gaver.
De fleste kommuner vil ikke ønske at dele finansieringen op og yde medfinansiering til flere
operatører. Samtidig vil en samling af 1-1 vejledningen i Erhvervshusene betyde, at kommu-
nerne skal bruge flere ressourcer på at skabe kontakt til virksomhederne som led i udbuddet af
de mange andre vigtige lokale erhvervsfremmeopgaver.
Endelig kan det ikke afvises, at den høje centraliseringsgrad risikerer at resultere i dannelsen
parallelsystemer.
4.
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 72: Fælleshenvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd og 26 borgmestre med kommentarer til Forenklingsudvalgets anbefalinger
Vi står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes yderligere oplysninger eller dialog om denne
løsning.
Med venlig hilsen
Hans Ejner Bertelsen
Borgmester Morsø Kommune
Leon Sebbelin
Borgmester Rebild Kommune
Karsten Nielsen
Borgmester Læsø Kommune
Mogens Gade
Borgmester Jammerbugt Kommune
Niels Viggo Lynghøj
Borgmester Struer Kommune
Arne Boelt
Borgmester Hjørring Kommune
Per Bach Laursen
Borgmester Vesthimmerlands Kommune
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester Ålborg Kommune
Birgit S. Hansen
Borgmester Frederikshavn Kommune
Mogens Jespersen
Borgmester Mariagerfjord Kommune
Ulla Vestergaard
Borgmester Thisted Kommune
Peder Christian Kirkegaard
Borgmester Skive Kommune
Mikael Klitgaard
Borgmester Brønderslev Kommune
Mikael Smed
Borgmester Vordingborg Kommune
Steffen Damsgaard
Formand Landdistrikternes Fællesråd
5.
Jesper Overgaard
Formand Morsø Erhvervsråd
Marianne Westergaard
Formand for Erhvervsudviklingsrådet i Rebild
Erik Buhl
Borgmester Varde Kommune
Carsten Rasmussen
Borgmester Næstved Kommune
Uffe Jensen
Borgmester Odder Kommune
Søren Steen Andersen
Borgmester Assens Kommune
Thomas Adelskov
Borgmester Odsherred Kommune
Tonni Hansen
Borgmester Langeland Kommune
Holger Schou Rasmussen
Borgmester Lolland Kommune
Hans Østergaard
Borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune
Sofie Valbjørn
Borgmester Fanø Kommune
Erik Lauritzen
Borgmester Sønderborg Kommune
John Brædder
Borgmester Guldborgsund Kommune
Bo Hansen
Borgmester Svendborg Kommune