ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 69
Offentligt

Landsbyerne

– nu og i

fremtiden

17 anbefalinger til at understøtte

og styrke levedygtige landsbyer

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Indhold

Formandens forord

Indledning

Udvalgets medlemmer

Landsbyernes udvikling og udfordringer

Hvordan kan befolkningstallet i landsbyerne udvikle sig?

To scenarier for landsbyerne i 2030

En national tendens med behov for forskellige løsninger

Kriterier og anbefalinger til at understøtte og styrke

levedygtige landsbyer

Fire kriterier for levedygtige landsbyer

Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset

bygningsmasse samt adgang til landskab og natur

Nærhed til offentlig og privat service

Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder

for etablering af virksomhed

Social og kulturel sammenhængskraft

Horslunde har bevaret den gode energi

Ebberup hænger godt sammen

Naturen og molboprojekter tiltrækker stærke tilflyttere til Mols

Vallekilde vil fællesskabet

Yderste revle er blevet populær

Grøn kerne og mere natur skal forandre nordjyske landevejsbyer

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Formandens

forord

Levedygtige landsbyer over hele

landet, der kan danne rammen om et

aktivt og indholdsrigt liv for alle alders-

grupper.

Sådan lyder udvalgets vision

for landsbyerne i 2030.

I arbejdet frem mod anbefalingerne til hvordan vi-

sionen kan realiseres, har udvalget besøgt landsby-

er rundt om i landet. Her har vi mødt mennesker,

der har deres hverdag i landsbyen – med glæder og

udfordringer. Mennesker, for hvem landsbyen med

dens fællesskab og sammenhold er rammen om et

indholdsrigt liv med nærhed til landskab og natur.

Vi har mødt energi og entusiasme, ildsjæle og

idérigdom, der bekræfter, at landsbyerne både i

dag og i fremtiden har noget at byde ind med.

Men landsbyerne er også udfordrede! Udviklingen

har medført, at der i dag tegner sig en markant

anden virkelighed end for bare få årtier siden. De

store byer, med deres job og uddannelsesmulighe-

der, tiltrækker særligt yngre mennesker. Samtidig

er der gennem de senere år sket en centralisering

af offentlige servicefunktioner, og flere private

virksomheder er flyttet væk fra landsbyerne.

Nærhed til landskab og natur er

blandt landsbyernes potentialer.

faldende gennem flere år, skoler, virksomheder og

butikker er lukket, og området er præget af tomme

huse og begyndende forfald. Det er en ond spiral,

som det er en samfundsmæssig opgave at løse. Det

kræver en indsats!

Nogle landsbyer vil kunne se ind i en fremtid med

færre, men mere spredte og velbeliggende boliger,

hvor beboerne deler faciliteter med nabolandsby-

erne. Måske er der lidt længere til nabohuset, men

til gengæld er der lys i vinduerne om aftenen.

Andre landsbyer har forudsætninger for vækst i

beboertallet med flere lokale arbejdspladser og en

styrkelse af mulighederne for at benytte den om-

kringliggende natur og de landskabelige værdier.

Fælles for de to udviklingsretninger er, at de kan

danne rammen om det gode liv, med et stærkt

lokalt fællesskab, uanset om der er flere eller færre

beboere i landsbyen i fremtiden. Mange landsbyer

er allerede i gang med at tage stilling til den fremti-

dige udvikling, og flere er på vej.

Udvalget har i alt 17 anbefalinger til arbejdet med

at fremme og styrke levedygtige landsbyer. Det

er udvalgets holdning, at landdistriktsudvikling

og fremme af landsbyernes levedygtighed er en

opgave, hvor stat, kommune, beboere og det lokale

erhvervsliv skal arbejde sammen.

Det er mit håb, at udvalgets anbefalinger gennem-

føres, så vi i mange år frem har et Danmark i vækst

med levedygtige landsbyer over hele landet. Tak til

alle, der har bidraget til udvalgets arbejde.

For mange landsbyer og landdistrikter er udvik-

lingen alvorlig. Befolkningstallet har været støt

April 2018

Jens Kr. A. Møller

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Indledning

Mere end 1 mio. danskere bor i dag i

landsbysamfund med op til 1.000 ind-

byggere. Der er levende og levedygtige

landsbyer i alle dele af Danmark. De

rummer udfordringer og potentialer,

som bedst forstås ved at se det med

egne øjne og møde de mennesker, der

bor i landsbyerne og er med til at gøre

byerne attraktive.

Danmark er i vækst. Men væksten fordeler sig for-

skelligt på tværs af danmarkskortet. Flere landsby-

er og landdistrikter er i dag i en positiv udvikling,

men udviklingen er kommet senere og sker ikke så

hurtigt som i de større byer. Samtidig er der et stort

antal landsbyer, der er udfordrede på væsentlige

områder.

Som en del af aftalen mellem regeringen, Social-

demokratiet og Dansk Folkeparti om modernise-

ring af planloven blev det besluttet at nedsætte et

udvalg, der kunne sætte fornyet fokus på landsby-

ernes fremtid.

Der var blandt forligskredsen bag aftalen enighed

om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid,

og hvordan de kan være levedygtige. Erhvervsmini-

steren nedsatte derfor efter drøftelse med aftalepar-

terne et udvalg, som kan komme med bud herpå.

Udvalget blev nedsat af erhvervsminister Brian

Mikkelsen i juli 2017, og resultatet af arbejdet er 17

konkrete anbefalinger til at understøtte og styrke

levedygtige landsbyer.

De byer som udvalget har besøgt er portrætteret

af journalist Lars Winther og fotograf Lars Aarø.

Artiklerne om de seks landsbyer er fortællinger, der

beskriver livet i byerne. De er billeder og ord, der

beskriver nogle af de mennesker, der bor i Dan-

marks levedygtige landsbyer.

God læselyst.

De seks byer, som udvalget har besøgt, er alle

forskellige. Men fælles for dem er, at landsbyernes

indbyggere har gjort en kæmpe indsats for at gøre

netop deres landsby mere attraktiv, og ikke mindst

at fortælle omverdenen om det. Eksempelvis gør

Vallekilde i Odsherred Kommune i høj grad brug

af digitale medier, mens Knebel i Syddjurs Kom-

mune via midler fra Realdania, DGI og Lokale og

Anlægsfonden har sat fart på udviklingen via et

landsbyklyngeprojekt.

Udvalgets møder rundt i landet har blandt andet

bidraget til udvalgets opgave med at identificere

udfordringer og muligheder og belyse, hvad der

karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedyg-

tige, herunder landsbyernes indbyggere, tilflyttere,

foreningsliv, virksomheder osv.

Udvalgets arbejde

Udvalget for levedygtige landsbyer har anset det

for centralt at opleve den store mangfoldighed,

der er i landsbyerne rundt omkring i Danmark, på

egen hånd. Samtidig har det været en høj prioritet

at få skabt en debat om landsbyernes fremtid og

give interesseorganisationer, privatpersoner mv.

mulighed for at give input til udvalget. Udvalget har

derfor afholdt udvalgsmøder rundt i landet, afholdt

møder med borgmestre og interesseorganisationer,

deltaget i offentlige arrangementer i Jylland og på

Sjælland samt inddraget borgere via blandt andet

Facebook.

Sdr. Rubjerg

Knebel

Vallekilde

Nordby

Ebberup

Horslunde

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Udvalgets

medlemmer

Formålet med udvalgsarbejdet er – med konkrete anbefalinger til

omstilling og fornyelse i retning af levedygtige landsbyer – at bidrage

til regeringens ambition om vækst og udvikling i hele Danmark.

Landsbyernes udvikling

og udfordringer

Udviklingen fra landbrugssamfund til

industri-, service- og videnssamfund

har været med til at påvirke de aktuelle

megatrends som globalisering og

urbanisering.

Landsbyerne er i sin tid opstået som små sam-

fund knyttet til landbruget. Landsbyerne og deres

levevilkår har ændret sig igennem tiderne i takt

med samfundsudviklingen. Landbruget og den

øvrige erhvervsstruktur har ændret sig, og det har

landsbyerne også. De har ændret sig fra at kunne

klare sig selv med landbruget og mindre erhvervs-

Mens befolkningstallet siden år 2000 er steget på

landsplan, bor der i dag færre i landsbyerne og

landdistrikterne. Det er særligt det åbne land, der

er blevet tyndere befolket.

Årsagerne er mange. Landbruget har udviklet sig

sådan, at de enkelte landbrug er blevet større og

mere effektive med markant færre ansatte. Senere

har udviklingen spredt sig ind i andre erhverv. Det

har medført, at håndværks-, industri-, service- og

handelsvirksomheder i stigende grad er flyttet ind

til de større kommunale hovedbyer på bekostning

af de små landsbyer.

Dertil kommer, at perioden siden år 2000 har

været præget af flere nationale og internationale

begivenheder, som har haft betydning for den-

ne udvikling. Et økonomisk opsving i starten

af 00’erne blev efterfulgt af en finanskrise, hvor

arbejds- og boligmarkedet blev særligt hårdt ramt i

landdistrikterne.

Samtidig er der gennemført flere store politiske re-

former, som Strukturreformen, Politireformen og

Sygehusreformen, der for at opnå øget produktivi-

tet har betydet, at færre og større enheder er blevet

Thorkild Ærø

Direktør, Prodekan, Statens Bygge

forskningsinstitut, Aalborg Universitet

oprettet og placeret i de større byer. I den efterføl-

gende periode har mange kommuner foretaget

lignende beslutninger om at samle og centralisere

kommunale institutioner, som for eksempel sko-

ler, plejehjem og børnehaver, hvilket har svækket

landsbyerne yderligere.

Formand

Jens Kr. A. Møller

Adm. direktør, DLR Kredit A/S

Øvrige medlemmer

Steffen Damsgaard

Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Susanne Hovmand-Simonsen

Tidl. godsejer, Knuthenlund Gods

Ellen Højgaard Jensen

Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Bent Jensen

CEO & Ejer, LINAK

Laila Kildesgaard

Direktør, KL

Søren Møller

Landsformand, DGI

John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Dorthe Winther

Formand, Sammenslutningen

af Danske Småøer

virksomheder som økonomisk motor til der, hvor

vi er i dag, hvor landsbyerne har mistet mange

funktioner og opgaver, som for eksempel skole og

købmand.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Hvordan kan

befolkningstallet

i landsbyerne

udvikle sig?

Det er ikke muligt at forudsige,

om tendensen med et støt faldende

befolkningstal i landsbyerne vender.

Men det er forventningen, at forskellen

i indbyggertallet mellem landsby-

samfundene og landet som helhed

vil øges frem mod 2030.

Udvalget har set på to forskellige fremskrivninger

eller mulige billeder på fremtiden for at tegne

et billede af befolkningsudviklingen i landsby-

erne de kommende år. I den ene fremskrivning

forudsættes det, at udviklingen i befolkningstallet i

landsbysamfund vil følge den forventede udvikling

på landsplan frem mod 2030. I den anden frem-

skrivning er det forudsat, at den udvikling, der har

været i befolkningstallet siden år 2000, vil fortsætte

uændret frem mod 2030.

Fremskrivningerne skal ikke betragtes som et bud

på eller en prognose for den egentlige udvikling,

men er udarbejdet for at illustrere mulige udviklin-

ger frem mod 2030.

Det skal understreges, at der kan være betydeli-

ge forskelle i udviklingen inden for den enkelte

kommune. Der er talrige eksempler på levedygtige

landsbyer, der oplever en stigning i befolkningstal-

let i kraft af for eksempel nærhed til en af de større

byer, et stærkt lokalt engagement, investeringer i

infrastruktur, aktivering af stedbundne potentialer,

nye erhvervs- og beskæftigelsesforhold eller for-

bedring af offentlige eller private servicetilbud mv.

Når det er sagt, så skaber den måde, som sam-

fundet udvikler sig på i øjeblikket, sammen med

udviklingen i sammensætningen af befolkningen

i landsbyerne, en forventning om, at udviklingen

frem mod 2030 vil øge gabet i indbyggertallet mel-

lem landsbyer og landet som helhed.

2000

2030

Hvis udviklingen i befolknings

tallet i landsbyer og landdistrikter

2017

følger samme udvikling som det

forventes på landsplan.

Hvis udviklingen i befolkningstallet

siden 2000 fortsætter uændret.

Udviklingen i antallet af indbyggere bosat i byer og bebyggelser med

op til 1.000 indbyggere i perioden 2000-2017 samt fremskrivning

for perioden 2017-2030.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Byernes geografiske afgrænsning er dynamisk og ændrer sig over tid. 21 byer havde mellem 900 og 1.000 indbyggere i år 2000 og mere

end 1.000 indbyggere i 2017. Samtidig havde 6 byer mellem 1.000 og 1.100 indbyggere i 2000 og mindre end 1.000 indbyggere i 2017.

Således indgår der flere byer i tallet for 2000 end for 2017. Fra 2006 og frem indførtes en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

To scenarier for

landsbyerne i 2030

Der er i dag mange landsbyer, hvor det

er attraktivt at bo og leve. Det er ting

som det gode naboskab, nærheden

til naturen og et stærkt lokalt enga-

gement, som tegner billedet af lands-

byerne.

Det mangfoldige billede af landsbyerne, som vi ser

i dag, vil også gøre sig gældende fremover. Her ser

udvalget dog to mulige scenarier for den enkelte

landsby. Scenarierne er stiliserede, men giver et

indtryk af de forskellige retninger landsbyerne kan

udvikle sig i.

Men udvalgets erfaringer og befolkningsfrem-

skrivninger viser også, at engagement, lokalt kend-

skab og udviklingskapacitet ikke gør det alene.

Fremskrivningerne og de to scenarier taler for en

national og kommunal indsats for at sikre en bedre

demografisk udvikling og balance i landsbyerne i

fremtiden. Det vil sige, at bosætningen i landsby-

erne skal stimuleres, samtidig med at det vigende

befolkningstal i mange af landsbyerne og de deraf

følgende omstillingsbehov skal håndteres.

I takt med at summen af sociale udfordringer,

besværligheder i hverdagen og fysisk forfald stiger,

vil flere indbyggere formentlig ramme “mætnings-

punktet”, og på et tidspunkt bliver det et tænkeligt

scenarie, at udfordringerne i landsbyen vil fortsætte

med stigende kraft frem mod 2030.

Landsbyen vil være attraktiv at besøge som gæst og

turist, og eventuelle tomme og utidssvarende boli-

ger skæmmer ikke helhedsindtrykket, de landska-

belige værdier og naturen. Bosætning er et aktivt

tilvalg for eksisterende indbyggere og tilflyttere og

indebærer en tilfredsstillende grad af vished om

fremtiden og mulig indflydelse på lokalområdets

udvikling. Infrastruktur, arbejdsmarked samt

offentlig og privat service adskiller sig nok fra byen,

men ikke i et omfang, der i sig selv er årsag til at

vælge et liv på landet fra.

Udvalget finder, at det med det mangfoldige

landsbybillede i dag vil være muligt at finde

mange landsbyer i 2030, der passer på den positive

beskrivelse af landsbyen. Arbejdet med at frem-

tidssikre og tilpasse landsbyerne afhænger i vid

udstrækning af de enkelte landsbysamfund, der

med engagement, lokalkendskab og udviklings-

kapacitet er en nødvendig deltager i en udvikling

af et levedygtigt lokalsamfund.

Det negative scenarie

Hvis følgerne af det fortsatte fald i befolkningstallet

i landsbyen ikke håndteres, vil udfordringerne med

en bygningsmasse præget af tomme, utidssvarende

eller misligholdte boliger, skolelukning, lukkede

dagligvarebutikker, lang afstand til arbejdsmarke-

det mv. begrænse lysten og muligheden for at bo og

leve i landsbyen. Det fortsatte fald i befolkningstal-

let vil således med al sandsynlighed betyde “mere af

det samme” – en bygningsmasse i forfald, reduceret

lokalt udbud af kultur- og fritidstilbud samt større

afstand til offentlig og privat service.

Det positive scenarie

Landsbyen er præget af et attraktivt nærmiljø med

tidssvarende boliger, et omsætteligt boligmar-

ked, en tilpasset bygningsmasse med attraktive

beliggenheder, nærhed til offentlig og privat service,

øget mobilitet, beskæftigelse samt mulighed for

etablering af virksomhed og med social og kulturel

sammenhængskraft. Landsbyen og det omkringlig-

gende område er et attraktivt sted at bo, arbejde og

leve i, og området tiltrækker nye indbyggere, der af-

spejler det omkringliggende samfund og bidrager i

mange tilfælde til områdets vækst i indbyggertallet.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

En national tendens med

behov for forskellige løsninger

Der er mere end 1.000 landsbysam-

fund i Danmark, og en stor del af

dem er i dag attraktive. Selvom nogle

kendetegn går igen, er der behov for

udvikling af den enkelte landsby med

udgangspunkt i netop den landsbys

potentialer og udfordringer.

Kommunerne bliver en vigtig aktør i den lokalt

forankrede tilgang til landsbyernes udvikling. I

samarbejde med borgerne og det lokale erhvervsliv

skal kommunen have de realistiske briller på i for-

hold til landsbyernes fremtid. Dette skal gøres med

udgangspunkt i landsbyernes nuværende forhold

og stedbundne potentiale.

Her bør der også være fokus på at betragte lands-

byerne som en del af et større netværk. En klynge,

der deler faciliteter, såsom idrætshaller, skoler og

lignende, og samler kræfterne om at samarbejde i

en fælles retning for området.

Staten er ligeledes en vigtig aktør til at sikre flere af

forudsætningerne for levedygtige landsbyer. Staten

bør arbejde for velfungerende regionale arbejds-

markeder og uddannelsesmuligheder. Staten bør

ligeledes arbejde for erhvervsudvikling, infrastruk-

tur og lignende tiltag, der tager hensyn til de særligt

udfordrede landsbyer og landdistrikter.

Udvalget mener, at der skal være fokus på at sikre

og udvikle kvaliteten i landsbyerne. Kvaliteten ved

landsbyerne skal højnes ved at have fokus på de

lokale potentialer. Natur, landskab, ro, tillid, lokale

fællesskaber, samlingspunkter som den lokale dag-

ligvarebutik eller idrætshal samt andre af de særli-

ge kvaliteter, der typisk forbindes med landsbyliv,

skal udvikles. Dette er centralt, da det er noget, der

efterspørges af dem, som allerede bor i landsbyer-

ne, og ikke mindst af potentielle tilflyttere.

Mere kvalitet i landsbyerne

Meget tyder på, at de forskydninger, der er sket i

forholdet mellem land og by, i høj grad vil fortsæt-

te. Når det er sagt, understreger udvalget det som

vigtigt, at det også fremover er attraktivt at bo og

bosætte sig i en landsby.

Et faldende indbyggertal, som det ses mange steder

i dag, behøver ikke at være et problem i sig selv.

Men en massiv affolkning eller en hastigt forandret

befolkningsudvikling kræver særlig opmærksom-

hed, og dette vil øge behovet for tilpasning og

omstilling til en ny økonomisk, fysisk, social og

demografisk virkelighed.

Udvalget vurderer, at der er enkelte områder, som

er så udfordrede - eller er på vej til at blive det, at

der er brug for værktøjer til at “tænke området for-

fra” eller rekonstruere området i forhold til bosæt-

ning og erhvervsudvikling. Sådanne rekonstrukti-

oner vil kræve et særligt samspil mellem staten og

den pågældende kommune. Hvis man lader stå til,

så vil der være et tab af menneskelige, kulturelle og

materielle værdier.

Kriterier og anbefalinger

til at understøtte og styrke

levedygtige landsbyer

Landdistriktsudvikling og fremme

af landsbyernes levedygtighed er en

opgave, hvor stat, kommune, civil-

samfund og det lokale erhvervsliv skal

arbejde sammen.

Det behøver ikke at være et mål i sig selv at fasthol-

de befolkningstallet i alle dele af Danmark. Men

udfordringerne med omstilling skal håndteres,

ellers mister Danmark både menneskelige, kultu-

relle og materielle værdier. Samtidig går vi glip af

muligheder for at skabe både vækst og livskvalitet i

alle dele af landet.

Udvalget har formuleret 17 anbefalinger til arbej-

det med at understøtte og styrke de levedygtige

landsbyer. I kommissoriet for udvalgets arbejde

fremgår det, at “opfølgningen på anbefalingerne

gennemføres inden for eksisterende økonomiske

rammer”. Udvalget har i sit arbejde identificeret en

række indsatser, som udvalget finder nødvendige

for at skabe en bedre strukturel balance mellem

land og by og fremme arbejdet med levedygtige

landsbyer. Derfor indeholder tre af anbefalinger-

ne betydelige økonomiske omkostninger, som af

den grund går ud over udvalgets kommissorium.

Det drejer sig om en styrket indsats til nedrivning

og istandsættelse af boligmassen, bedre digital

infrastruktur samt bedre tilgængelighed til arbejds-

markedet.

Udvalgets overvejelser om levedygtighedskriterier

har ledt frem til, at der ikke kan opstilles hverken

en positiv eller en negativ liste for, hvad der gør en

landsby levedygtig eller ikke levedygtig. Det beror

på summen af en række omstændigheder, der hver

især har betydning for den enkelte landsby som et

attraktivt bosted. Såfremt en landsby samlet set på

tilstrækkelig mange af kriterierne alene eller i sam-

spil med andre byer er et attraktivt bosted, betragtes

landsbyen som levedygtig.

En landsby, hvor der over en kortere periode sker et

fald i indbyggertallet, betragtes ikke som levedygtig.

I sådanne landsbyer kan der være grundlag for at

overveje behovet for en særlig indsats eller omstilling.

Det er i den forbindelse ikke udviklingen i befolk-

ningstallet – hverken negativt eller positivt – set

over en længere periode, der er afgørende, når blot

landsbyen vurderes som et attraktivt bosted, der

løbende kan tiltrække og fastholde nye indbyggere.

Tiltrækning af nye indbyggere behøver således ikke

at have et omfang, der bevirker, at befolkningstallet

opretholdes uændret eller er stigende.

Udvalget betragter en landsby som levedygtig, hvis

den alene eller som følge af sit samspil med andre

landsbyer eller større byer kan tilbyde indbyggerne

tidssvarende boliger i varierende former, tilgænge-

lighed til beskæftigelse, mulighed for etablering af

virksomhed, social sammenhængskraft, nærhed til

offentlig og privat service, idræts- og fritidsaktivite-

ter samt trafikal og digital infrastruktur i et omfang,

så dette ikke er en barriere for, at landsbyen er et

attraktivt bosted, der kan tiltrække og fastholde nye

indbyggere.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Fire kriterier for

levedygtige landsbyer

Udvalget har identificeret fire kriterier, der karakte-

riserer den levedygtige landsby.

Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende

boliger, en tilpasset bygningsmasse samt

adgang til landskab og natur

Nærhed til offentlig og privat service

Tilgængelighed til beskæftigelse og gode

muligheder for etablering af virksomhed

Social og kulturel sammenhængskraft

1. Strategisk planlægning af kommunens

landområder og landsbyer

Udvalget anbefaler, at der i planloven indarbej

des en forpligtelse for kommunerne til i kom

muneplanlægningen at foretage en strategisk

planlægning for kommunens landsbyer og

landområder.

2. Vurdering af de enkelte landsbyer og

landområder med henblik på at sikre en

differentieret og målrettet udvikling

Udvalget anbefaler, at kommunerne forpligtes til

i dialog med lokalsamfundet at foretage en vur

dering af de enkelte landområder eller landsbyers

tilstand, udfordringer og muligheder med henblik

på at sikre en differentieret og målrettet udvikling

af de enkelte landsbyer og landområder.

3. Særlig indsats i udpegede

rekonstruktionsområder

Udvalget anbefaler, at der i områder med

betydelige udfordringer (kommunalt udpegede

rekonstruktionsområder) skal være adgang til et

katalog af særlige indsatser, der skal understøt

te den løbende omstilling til et område med

andre kvaliteter end bosætning og erhvervs

virksomheder, når der foreligger en rekonstruk

tionsplan med målsætninger for områdets

udvikling.

Vurdering af levedygtigheden

af landsbyer og landområder

Udvalget har udformet en model til vurdering af

landsbyers levedygtighed. Modellen bygger på

de kriterier, udvalget mener, karakteriserer den

levedygtige landsby.

Modellen anbefales anvendt i forbindelse med vur-

deringen af landsbyernes tilstand, jf. anbefaling 2.

Teksterne under de enkelte trin beskriver de for-

skellige trin i en negativ udvikling fra en levedygtig

og selvbærende landsby til et område med behov

for en gennemgribende rekonstruktion. I praksis

vil overgangen være glidende, og der vil være bety-

delig variation i de lokale behov.

Udvalget mener, at det vil være nødvendigt og

hensigtsmæssigt for kommunerne at klassificere

landsbyer og landområder af hensyn til det stra-

tegiske arbejde med udviklingen af landsbyer og

landområder.

Ikke alle fire kriterier behøver være opfyldt i lige

høj grad, for at en landsby er levedygtig. Den leve-

dygtige landsby kan være så stærk på et eller enkel-

te af kriterierne, så det opvejer, at landsbyen ikke

står så stærkt på et eller flere af de andre kriterier.

Vurderingen skal ikke udelukkende forholde sig til

den enkelte landsby, men også byens samspil med

nærliggende lokalsamfund og regionale arbejds-

markeder og centerbyer.

Udvalget er samtidig af den opfattelse, at det er

afgørende med en strategisk tilgang til et områdes

udvikling, hvis det skal lykkes. Dette har været

tydeligt i de landsbyer, udvalget har besøgt. Små,

enkeltstående tiltag uden et samlet strategisk sigte

vil sjældent have den fornødne effekt til et bære-

dygtigt løft af et område.

På baggrund af de udfordringer, som mange kom-

muner oplever i landsbyerne og i det åbne land,

er det udvalgets opfattelse, at det er afgørende, at

kommunerne foretager en strategisk afvejning og

planlægning for landsbyerne og deres udvikling.

Ud over de fire kriterier har udvalget formuleret

17 anbefalinger til arbejdet med at understøtte og

styrke de levedygtige landsbyer. Ud over følgende

tre strategiske anbefalinger fordeler de resterende

sig på de fire kriterier.

Rekonstruktions-

område

Stærkt udfordret

område

Udfordret

område

Selvbærende

område

Der sker en løbende til og

fraflytning til området, og

boliger omsættes løbende.

Der er god adgang til lokale

og regionale jobmarkeder,

og adgangen til offentlig

og privat service er ikke en

barriere for bosætning i

området, ligesom der er et

aktivt fritids og kulturliv.

Den fysiske og digitale

infrastruktur er på et

tilfredsstillende niveau,

og mobiliteten opleves

ikke som hæmmende for

indbyggerne.

Befolkningstallet er

gradvist vigende, ligesom

gennemsnitsalderen stiger

moderat. Der etableres kun

få arbejdspladser, og der er

udfordringer med at fast

holde de eksisterende. Der

er forlængede liggetider på

boligmarkedet og spredte

tomme huse, men der er

endnu ikke det store fysiske

forfald.

Der er usikkerhed om

det fremtidige udbud af

offentlig og privat service i

området, hvilket hæm

mer bosætning, men et

nogenlunde velfungerende

fritids og kulturliv.

Indbyggerne har en rimelig

grad af mobilitet, og den fy

siske og digitale infrastruk

tur kan forbedres.

Befolkningens gennemsnits

alder er stigende og der

sker en løbende fraflytning.

Jobmulighederne lokalt er

beskedne og svært tilgæn

gelige ud over landbruget.

Der er lange liggetider på

boligmarkedet, og en del

ejendomme betragtes reelt

som usælgelige.

Området er præget af tom

me huse og en del fysisk

forfald. Der er ikke et reelt

fritids og kulturliv, og der

er ingen lokal dagligvare

butik.

Den fysiske infrastruktur

hæmmer indbyggernes

mobilitet og hæmmer

deres adgang til bl.a. det

regionale jobmarked.

Udfordringsbilledet med

affolkning og nedslidning

viser, at der ikke umiddel

bart vil være økonomiske,

fysiske eller samfunds

mæssige potentialer, der

muliggør en fastholdelse

af området i den form, det

har i dag.

Der er behov for at gen

tænke strukturen, og der

skal foretages en betydelig

tilpasning af bygnings

massen. Rekonstruktionen

af området fokuseres på

de potentialer, der er i

området, som kan danne

grobund for en anden

udvikling af området.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Et attraktivt nærmiljø med

tidssvarende boliger, en tilpasset

bygningsmasse samt adgang til

landskab og natur

4. Styrket indsats til nedrivning og istandsættelse

af boligmassen

Udvalget anbefaler, at Pulje til landsbyfornyelse

forlænges og forøges fra 2019 til minimum

330 mio. kr. årligt i en tiårig periode, og at der

i første halvdel af denne periode foretages en

ny behovsvurdering med henblik på eventuel

yderligere finansiering og tilpasset anvendelse

af puljen.

5. BoligJobordningen udvides til at omfatte

nedrivning i landzone

Udvalget anbefaler, at regeringen udvider

BoligJobordningen til også at omfatte lønom

kostninger til nedrivning af boliger beliggende i

landzone.

8. Et tilpasset og mere varieret boligudbud

Udvalget anbefaler, at kommunerne i dialog

med lokalsamfundet vurderer boligbehovet i

kommunens landsbyer og understøtter en til

pasning af udbuddet til den aktuelle efterspørg

sel, herunder ved at understøtte etablering af et

varieret udbud af leje og andelsboliger for bl.a.

familier og ældre i landsbyerne.

9. Øget tilgængelighed til landskab og natur

Udvalget anbefaler, at kommunerne i deres fysi

ske planlægning er opmærksomme på i dialog

med lodsejerne at fastholde og om muligt øge

tilgængeligheden til landskab og natur som en

særlig attraktion og bosætningsmotiv i landsby

erne.

Tilgængelighed til beskæftigelse

og gode muligheder for

etablering af virksomhed

13. Bedre digital infrastruktur

Udvalget anbefaler, at staten fortsat arbejder for

at sikre mobildækning og udrulle bredbånd for

at fremtidssikre erhverv og bosætning i land

distrikterne.

14. Erhvervsudvikling med fokus på

stedbundne potentialer

Udvalget anbefaler, at kommunernes erhvervs

fremme og erhvervsudvikling i særlig grad har

fokus på landsbyernes eksisterende faciliteter

og stedbundne potentialer.

Social og kulturel

sammenhængskraft

16. Tættere dialog og samarbejde mellem

kommune og lokalsamfund

Udvalget anbefaler, at udvikling af landsbyerne

sker i samråd mellem kommunen og lokalbefolk

ningen med henblik på at sikre en bredt forankret

udvikling med en fælles retning, både når det

handler om fysisk planlægning og velfærdsløs

ninger.

17. Mere fokus på faciliteter og aktiviteter, der

samler landbysamfundene

Udvalget anbefaler, at staten via midler fra Land

distriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet og

kommunerne understøtter fastholdelse og etab

lering af fælles faciliteter til forenings og fritidsliv,

fælles mødesteder, begivenheder samt mulighed

for deleøkonomiske løsninger i landsbyerne.

Nærhed til offentlig

og privat service

10. En mere langsigtet planlægning af

15. Bedre tilgængelighed til arbejdsmarkedet

Udvalget anbefaler, at det forhøjede befor

dringsfradrag i yderkommunerne videreføres fra

2019, men at der nedsættes en arbejdsgruppe,

der skal fremlægge forslag til en mere målrettet

ordning.

6. Nye finansieringsformer til at tilpasse

bygningsmassen

Udvalget anbefaler, at der nedsættes et eks

pertudvalg med kendskab til finansiering og

landsbyernes særlige behov for modernisering

af boligmassen med henblik på at udvikle en

model for privat finansiering i kombination med

offentlig og/eller filantropisk tilskud til renove

rings, sanerings og ombygningsopgaver samt

eventuel nedrivning i landsbyer og landdistrik

ter.

7. Mulighed for at omplacere boliger

i det åbne land

Udvalget anbefaler, at der nedsættes en tvær

ministeriel arbejdsgruppe med henblik på at

udarbejde en model for omplacering af boliger i

det åbne land, fx med mulighed for oprettelse af

nedrivningsfonde på kommuneniveau. Hen

sigten med ordningen skal være, at der på sigt

bliver færre men bedre boliger i det åbne land.

de nære offentlige servicetilbud

Udvalget anbefaler, at kommunerne i højere

grad planlægger for en langsigtet udvikling i

de nære offentlige servicetilbud, så der skabes

forudsigelighed og sikkerhed om det fremtidige

serviceniveau hos beboere og tilflyttere.

11. Nye kollektive trafikløsninger

Udvalget anbefaler, at stat og kommuner arbej

der for en kollektiv trafikplanlægning, der sikrer

tilfredsstillende forbindelser i landsbyerne og for

fremtiden arbejder med at inddrage private og

offentlige aktører i transportløsningerne.

12. Samlokalisering af faciliteter og aktiviteter

Udvalget anbefaler, at de enkelte lokalsamfund

i højere grad udnytter fordele ved at sammen

tænke og dele fælles faciliteter, forenings og

fritidsaktiviteter, offentlig og privat service,

forsyning mv.

Landbyerne er i sin tid opstået som

små samfund knyttet til landbruget.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Horslunde har

bevaret den gode

energi

I et udfordret hjørne på Vestlolland har

landsbyen Horslunde formået at skabe

en positiv spiral, hvor byens pæne huse

udgør en ramme, som tiltrækker hånd-

værkere og iværksættere til byen.

I Horslunde er man vant til en vis opmærksom-

hed. To gange er byen kåret som Årets Landsby,

henholdsvis i TV2-Øst regionen (2009) og i hele

Danmark i 2010. Endvidere blev byen udvalgt som

Energilandsby, hvor Realdania og Lolland Kom-

mune i fællesskab gav tilskud til en lang række

energibesparende tiltag.

Denne positive opmærksomhed faldt også på et

tørt sted, efter at byen i forbindelse med kommu-

nalreformen i 2007 mistede sin status som hoved-

by i daværende Ravnsborg Kommune. En udvik-

ling, der betød et tab af knap 200 arbejdspladser

i og omkring det hidtidige rådhus og flytning af

forskellige servicefunktioner. En af dem, som i den

anledning måtte se sit job forflyttet, er Ole Bruun.

Født og opvokset lidt uden for Horslunde og ansat

i kommunen.

Priser gav gejst og sammenhold

Horslunde ændrede status fra hovedstad til landsby

i Lolland Kommune, da rådhuset blev lukket. Byens

borgerforening var på nippet til at blive nedlagt,

men på opfordring blev der indkaldt til borgermøde

for at sikre foreningens fortsatte eksistens,

fortæl-

ler Ole Bruun, som er formand for Horslunde og

Omegns beboerforening. Nye kræfter kom til, og

nærmest ved en tilfældighed kom byen med i kon-

kurrencen om at blive regionens bedste landsby i

TV2 ØST.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Da vi så vandt, gav det en fantastisk stolthed, gejst

og sammenhold, der blev styrket året efter med

kåringen som Årets Landsby i Danmark. Helt klart

titler vi har haft glæde af siden,

siger Ole Bruun.

Landsbyen har gennem dialog med kommunen

fundet ny anvendelse af tidligere kommunale

bygninger og har senest etableret en landsbypark

på det tidligere stadion.

Mægleren mangler huse

Gejsten har medvirket til at sætte gang i en positiv

spiral, som tiltrækker ressourcestærke unge. Det

bekræftes af ejendomsmægler Ole Jørgensen, som

godt kunne sælge flere huse i Horslunde.

Selvom kvadratmeterprisen her i byen nærmest er

det dobbelte af nabolandsbyerne, så er der pæn

interesse for at købe huse her. Hvor man visse steder

oplever en negativ spiral, er her tale om en positiv

spiral, som tiltrækker huskøbere, der passer på de-

res ejendomme og skaber et godt miljø i byen,

siger

Ole Jørgensen med henvisning til en kvadratmeter-

pris på godt 5.000 kr.

To skoler med små klasser

Endelig har Horslunde et trumfkort i form af hele

to skoler. Den private Realskole og den kommuna-

le folkeskole, begge med overbygning.

Skoleleder Susanne Højmark Rasmussen står i

spidsen for kommuneskolen, og hun ser flere

fordele i en lille skole i en lille by.

Der er altid stor opbakning, når vi laver arrange-

menter som eksempelvis høstfest og sankthansfest.

Det gælder både borgere med og uden børn på

skolen,

siger skolelederen. Skolen tiltrækker også

familier, som prioriterer mindre klassestørrelser,

og så har man en specialisering for børn med særli-

ge udfordringer.

I Horslunde har de lokale hånd

værkere etableret en håndværker

klub for at hjælpe hinanden.

Horslunde

–

Ca. 675 indbyggere

Beliggende 10 km. nordøst

for Nakskov på Vestlolland

(Lolland Kommune)

–

Erhverv/institutioner:

To dagligvarebutikker, flere

håndværksmestre, to skoler,

idrætshal og anlæg

–

Foreningsliv: Et alsidigt for

enings og kulturliv. Forskelli

ge sports og fritidsaktiviteter

Håndværkere står sammen

En af byens entreprenører er Michael Hansen, som

driver Horslunde El-service med fem mand ansat.

Han har netop overtaget en nedlagt fabrikshal i

byen, som nu er ved at blive sat i stand til at rumme

elektrikerfirmaets værksted og kontor. Naturligvis

med den lokale murer, Jan Romby, som ansvarlig

for murerarbejdet.

En af kvaliteterne ved at drive virksomhed i et

lokalområde som Horslunde er, at alle kender hin-

anden, så vi kan hjælpe hinanden, når man hører

om nye opgaver. Derfor har vi også etableret en lille

håndværkerklub i byen, hvor vi mødes 3-4 gange

om året,

siger Michael Hansen. Horslunde rummer

således også en større VVS-forretning og snedker/

tømrervirksomhed, som indgår i elektrikerens

netværk. Endvidere kan byen blandt andet byde på

to dagligvareforretninger, pizzaria, en populær ba-

gerforretning, ligesom der er åbnet en frisørsalon.

Færgen mellem Spodsbjerg og Tårs

forbinder Lolland med Langeland.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Ebberup hænger

godt sammen

Skole, foreningsliv og en engageret

købmand er sammen med lokale

ildsjæle en god platform for familielivet

i landsbyen Ebberup på Vestfyn.

Ebberup står på tre ben. En god skole, en aktiv

idrætsforening og en dagligvarebutik, der er

omdrejningspunkt for byens handel. Saver man

det ene af de tre ben af, så vælter taburetten. Sådan

vurderer Karin Christiansen byens format. Og hun

kender både den nyere og ældre historie, da hun er

født og opvokset i byen.

Odense trak i ungdomsårene, hvor hun uddannede

sig til lærer. Da hun selv skulle have børn, blev hun

dog for alvor opmærksom på fødebyens kvalite-

ter. Med job i Assens landede hun derfor atter i

Ebberup. Her førte lokalengagementet hende ind

i fællesbestyrelsen for skole og daginstitutioner,

hvor hun har været formand de seneste otte år.

Man får især øjnene op for et mindre samfunds

kvaliteter, når man selv får børn. Ebberup har en

størrelse, hvor man kender de fleste – både børn og

forældre. Det betyder, at vi bekymrer os om hinan-

den og tager affære, hvis nogen er på et skråplan,

siger Karin Christiansen. Skolen fylder meget i hen-

des liv – både som bestyrelsesformand, forælder

og lærer.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Skolen fungerer rigtig godt med engagerede forældre

og dygtige lærere. Endvidere ligger idrætsforenin-

gerne lige ved skolen og drives ligeledes af en flok

ildsjæle, så derfor har vi et fantastisk miljø for

børn, voksne og pensionister. Det bidrager til stor

sammenhængskraft her i byen,

fortæller Karin

Christiansen, som også ser pensionisterne som en

stor ressource i byen.

De har typisk den helt rigtige indstilling til fælles-

skabet, og mange har været med til at bygge hallerne

op med frivillig arbejdskraft og donationer og

føler derfor meget for byens aktiviteter,

siger Karin

Christiansen, som håber, at det lykkes at få bygget

ældreboliger i Ebberup, så pensionisterne kan

blive boende.

Købmanden sigter bredt

En anden lokal ildsjæl er Marlene Larsen, som

spiller håndbold og er håndboldtræner for pigerne.

Og så driver hun byens dagligvarebutik – SPAR,

hvorfor hun i Ebberup er kendt som “SPAR-Mar-

lene”. Sammen med hendes mand, Jan Jørgensen,

har hun opbygget et omdrejningspunkt, som kan

meget mere end at sælge mælk og medisterpølse.

Ud over de 9.000 faste varenumre rummer forret-

ningen en stor brugskunstafdeling, apoteksudsalg

og posthus. Besøger man butikken, springer det

lokale tilhørsforhold også hurtigt i øjnene. Byens

dagplejemødre har i anledningen af julen sat

nissebilleder op af alle dagplejebørn, ligesom der

hænger julesokker fra byens børn midt i butikken.

For os er det helt naturligt, at butikken har et tæt for-

hold til både skolen, institutioner og idrætsforenin-

gen, som vi eksempelvis prøver at hjælpe med plads

her i butikken, hvis de skal dele noget ud – og da også

med lidt sponsorpenge,

siger hun. Til gengæld er

byen så også klar til at yde den anden vej. Da SPAR i

sommers inviterede hele byen til 25 års jubilæums-

fest i hallen med mad, bar, musik og dans, stillede

idrætsforeningen op med 20 mand.

Det var altså bare dejligt – Jan og jeg skulle nærmest

Ebberup

–

1.300 indbyggere

Beliggende 5 km. sydøst for

Assens på Vestfyn

–

Erhverv/institutioner:

Én dagligvarebutik, flere

håndværksmestre, én større

produktionsvirksomhed

(Fipros), kommunal skole

(300 elever), idrætshal og

anlæg

–

Foreningsliv: Forskellige

sports og fritidsaktiviteter

bygget op omkring Ebberup

Hallerne

ikke løfte en finger,

fortæller Marlene med smil på

læben.

Selvom købmandskvinden er af beskeden natur, så

er hun helt med på, at hendes butik gør en forskel

for attraktionsværdien i landsbyen og oplandet,

der strækker sig i en radius på 15 km. helt ud på

Helnæs, hvor de sidste dagligvarebutikker for

længst er forsvundet. Alligevel oplever hun, at

konkurrencen aldrig har været hårdere.

Der er altså ikke mere end 5 km. ind til Assens, hvor

der ligger flere konkurrenter. Og nu om dage kører

mange jo alligevel til arbejde, så vi skal bestemt

arbejde for at holde på kunderne – især når det

gælder de yngre,

lyder det.

Købmanden i Ebberup fungerer

som et af byens samlingssteder.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Naturen og molbo-

projekter tiltrækker

stærke tilflyttere

til Mols

Mols i Udvikling er et netværk, hvor

lokale interessegrupper fra de 24

landsbyer på Mols viser og deler deres

interesse med andre. Hele 24 projekt-

grupper er aktive, hvilket er med til at

skabe fællesskab og tiltrække ressour-

cestærke borgere.

Med 45 minutters kørsel til Aarhus midtby har na-

turskønne Mols i en årrække formået at tiltrække

pænt med tilflyttere, hvoraf en stor del er ressour-

cestærke børnefamilier. På trods af dette viste

nøgletallene for områdets 24 landsbyer et faldende

indbyggertal til knap 3.800 og dermed også færre

børn.

På den baggrund var kommunen i 2014 på vej

med en drastisk spareplan, som betød samling

af tre børnehaver omkring skolen og forslag om

nedlæggelse af de ældste klasser. Denne trussel var

åbenbart den gnist, der skulle til for at tænde op

under en stor gruppe kreative sjæle i området.

Vi holdt et borgermøde for at drøfte, hvad vi kunne

gøre, for at vores område blev mere attraktivt for

os selv og potentielle tilflyttere. Inden aftenen var

omme, var de første seks projektgrupper dannet,

hvor borgere med interesse for et givent projekt fandt

sammen,

fortæller Jørgen Ørgaard, som er formand

for Borgerforeningen og Distriktsrådet for Mols.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Mols i udvikling

Ligger på Djursland og rum

mer bl.a. Nationalpark Mols

og Helgenæs

En del af Syddjurs Kommune

–

Projektet involverer ca. 3.800

indbyggere fordelt på 24 små

landsbyer

Hovedlandsbyen Knebel har

600 indbyggere, skole, hal,

dagligvarebutikker, apotek,

bank m.m.

Mols i Udvikling binder sammen

Sammen med skolens fællesbestyrelse, Molshallen

og idrætsforeningerne dannede man paraplyor-

ganisationen Projekt Mols i Udvikling, som er den

overordnede paraplyorganisation for de projekt-

grupper, som efterfølgende er piblet frem. Projek-

tet blev finansieret af DGI, Realdania og Syddjurs

Kommune, og en proceskonsulent har været med

til at sætte yderligere fart på udviklingen i området.

Den nationale filantropiske forening Realdania

har det som målsætning at være med til at styrke

livet på landet. Derfor satte Realdania i 2015 gang

i fem pilotprojekter sammen med DGI. Et af disse

pilotprojekter er Mols i Udvikling.

Men de enkelte projektgrupper har kun én tovhol-

der, som refererer til paraplyorganisationen. Så der

er ikke vedtægter, bestyrelse og alt det formelle, som

godt kan dræbe små initiativer. Det gør det meget let

at oprette et projekt, hvor paraplyorganisationen så

blandt andet kan være behjælpelig med at kom-

munikere på hjemmeside og sociale medier,

siger

Jørgen Ørgaard. Med dette afsæt er der aktuelt 24

aktive projektgrupper fordelt ud over hele Mols,

hvilket dækker over strikkeklubber, fælleshaver

og vandrelav blandt de mere hobbybetonede

grupper.

gruppen, som via sociale medier og hjemmeside

synliggør mange af aktiviteterne.

Jeg synes, det frivillige arbejde giver god mening,

samtidig med at det har hjulpet mig til at blive del af

de stærke fællesskaber, som kendetegner området,

siger hun.

Det blå torvs formand

En anden lokal ildsjæl er Louise Juul. Hendes

familie er som mange af områdets børnefamilier

tilflyttere fra Aarhus – dog for ti år siden. I den tid

har organisationspsykologen haft fingrene i ganske

meget frivilligt foreningsarbejde. Blandt andet som

formand for skolebestyrelsen i fire år.

Så blev jeg egentlig lidt træt af alt det politiske

arbejde, der følger med i skolebestyrelsesarbejdet,

og trængte til et mere konkret projekt. Da en lille flok

havde forskellige ideer til at udvikle vores havn i

Knebelbro, endte jeg som formand for projektgrup-

pen,

forklarer Louise Juul. Fra at være en drøm om

et lille havnebad er projektet knopskudt med en

stribe ideer til at udvikle havnen, herunder skabe

muligheder for surfere, et strandområde, svøm-

meundervisning og andre faciliteter beregnet til

læringsrum for Molsskolen.

Hvilket alt sammen skal koordineres med det

Aktiv kommunikationsgruppe

En del af projektgrupperne arbejder med mere

overordnede mål for at gøre området attraktivt for

tilflytning. Det gælder blandt andet kommunika-

tionsgruppen, hvor Sofie Saxtoft er én af de aktive.

Sammen med sin mand og tre børn flyttede hun

i sommeren 2017 fra Frederiksberg til Mols, hvor

hun er i gang med at etablere kursus- og kultur-

virksomhed. Det frivillige arbejde fylder dog meget

i hendes hverdag.

Når man flytter til Mols, fornemmer man hurtigt,

at det er almindeligt og nærmest forventet, at man

yder noget til fællesskabet. Og når så mange byder

ind med ressourcer, bliver det faktisk stort,

fortæller

Naturen i Syddjurs Kommune er

præget af Mols Bjerge.

eksisterende bådelav og lystbådehavn, vinterbade-

klubben, søspejderne, kajakklubben, Syddjurs

Kommune og alle de potentielle nye brugere af

havnen, som tilsammen udgør “Det blå torv”.

Vi har heldigvis fået penge fra kommunen og den lo-

kale bank til at hyre et arkitektfirma, som skal samle

alle ideer og forslag i et forprojekt. Det går vi lige nu

og venter spændt på,

lyder det. Mens de venter, kan

de glæde sig over, at kommunen har garanteret, at

overbygningen bevares på Molsskolen.

Sofie Saxtoft. Hun er kommunikationsuddannet

og kan derfor naturligt bidrage i kommunikations-

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Vallekilde

vil fællesskabet

Årets Landsby 2017 bruger de digi-

tale medier til at skabe møderum og

aftaler mellem byens beboere, så det

bliver lettere at mødes til fredagsbar,

reparationscafe, julemarked m.m. i den

virkelige verden.

Odsherred Kommune i Nordvestsjælland har gen-

nem årene oplevet en del udfordringer. Fraflytning

og dårlig økonomi betød blandt andet, at kommu-

nen i 2008 kom under økonomisk administration

af staten.

Efter en trimning af de kommunale ydelser slap

kommunen dog atter ud af spændetrøjen i 2011 og

har siden formået at skabe fremgang på en række

centrale parametre. Derfor var det en fortrøstnings-

fuld borgmester i form af Thomas Adelskov, som i

januar 2018 kunne fortælle “Udvalget for levedyg-

tige landsbyer” om kommunens erfaringer med at

skabe attraktive landsbysamfund.

Små midler med stor effekt

Et af midlerne har været flere runder med midler til

byfornyelse, hvor kommunen har givet tilskud til

forskellige borgerprojekter, såsom medborgerhuse,

legepladser og evt. nedrivning af forladte ejen-

domme. Kommunens udgangspunkt har været et

krav om lokalt engagement blandt byens borge-

re – både i anlæg og drift af de nye tiltag, mens

tilskuddene i flere sammenhænge har været ganske

små – for eksempel 25.000 kr.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Man kan konstatere, at de små landsbyer kan

mobilisere rigtig stærke kræfter, når først de går ind i

et projekt. Hvor større bysamfund, som eksempelvis

Nykøbing Sjælland, nok er mere forvænte med, at

ydelser og tilbud kommer af sig selv,

sagde Thomas

Adelskov.

Det var helt vildt så mange frivillige, vi kunne

mobilisere på arbejdsdagene. Der blev budt ind med

rigtig mange ydelser – lige fra kage til de arbejdende

til traktorer og bob-cats, der kunne rydde bevoksnin-

ger,

fortæller Jacob Antvorskov begejstret.

Dette var dog ikke overraskende for tilflytteren,

Vallekilde anlægger selv

Et af de landsbysamfund, som er god til at få meget

ud af lidt, er Vallekilde. Byen er kendt for sin høj-

skole, som lever i bedste velgående, men har ellers

oplevet den klassiske landsbyudvikling, hvor skole,

butikker og andre tilbud for længst er lukket ned.

På trods af dette kunne landsbyen i 2017 lade sig

kåre til årets landsby i Danmark. Det skyldes i høj

grad evne og lyst til at skabe fællesskaber, som

både fungerer med sociale mødesteder i hverdagen

– samt anlæg af nye pladser og forskønnelse af små

hjørner i byen. Det gælder blandt andet det nye

Tingsted, hvor en lille, ufremkommelig skov er for-

andret til et mødested med støbte borde, et skur,

grillplads, legeområde m.m. En af de involverede

borgere er Jacob Antvorskov.

som kom til Vallekilde sammen med sin familie fra

Frederiksberg tilbage i 2007. Siden har han haft en

aktiv andel i at bygge oven på de fællesskaber, byen

allerede havde omkring byens kirker og højskole –

godt hjulpet af de digitale medier, som netop var en

af grundene til, at man fik prisen som Årets Lands-

by i 2017, hvor årets tema netop var digitalisering.

Fællesskab med afsæt i fredagsbar

Det er nu ikke, fordi vi har opfundet hverken smarte

apps eller nye programmer. Men vi bruger simple

digitale midler, som sms og Facebook, til at formidle

aktiviteter og til at kommunikere med hinanden,

forklarer Jacob Antvorskov. Afsættet var således

en Facebook-gruppe, hvor byens beboere på skift

lagde hus til en fredagsbar, hvor man kunne mødes

over en øl og lidt chips mellem kl. 16 og 18.

Ud af dette er der vokset en grejbank, hvor man kan

efterlyse ting, man mangler og låne af hinanden.

Endvidere kan vores indkøbte projektor til film-

fremvisning i det fri bookes – for enhver ordentlig

by har naturligvis en biograf,

siger han med et smil.

Han fortsætter en lang opremsning af aktiviteter,

som er baseret på formidling i Facebook-gruppen.

Repaircafe, hvor alt kan repareres, opslag fra byens

informationsstander, som fotograferes og lægges

digitalt på Facebook, ligesom sms-kæder formidler

tilbud fra Johnny Fisk, når han leverer frisk fisk om

søndagen. Hertil kommer orientering om eksem-

pelvis julemarkeder, som foregår privat i en række

borgeres egne huse.

Men det er kun simple redskaber, som giver mulig-

hed for at mødes i virkeligheden – for det er jo det,

Ca. 130 husstande

Ca. 2 km. til nabobyen Hørve

med 2.500 indbyggere,

dagligvarebutikker, skoler,

institutioner m.m.

Det gode naboskab, nærheden

til naturen og et stærkt lokalt

engagement er kendetegnende for

mange levedygtige landsbyer.

Vallekilde

Beliggende i Odsherred

Kommune i Nordvestsjælland

Jacob Antvorskov er flyttet til

Vallekilde i 2007 og deltager

aktivt i byens foreningsliv.

som et landsbyfællesskab går ud på,

slutter Jacob

Antvorskov.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Yderste revle

er blevet populær

Fanø tiltrækker tilflyttere til øen med

attraktive institutionstilbud samt

kultur, historie og et aktivt foreningsliv

med ressourcestærke borgere.

Fanø vil være mere end strand og sommerhu-

se. Landets næstmindste kommune med 3.400

indbyggere mener nemlig, at øen som bosted har

kvaliteter, som bør være attraktive for rigtig mange.

Sådan vurderer borgmester Sofie Valbjørn, øens

status primo 2018. Og noget tyder på, at ganske

mange er enige med den nyslåede borgmester, da

kommunen i 2017 oplevede landets næsthøjeste

tilflytning i forhold til størrelsen.

Vi har satset målrettet på at tiltrække børnefamilier,

blandt andet ved at sænke taksterne på børnehaver

og vuggestuer, hvor vi i dag kan tilbyde pasning af de

mindste til takster, der er det halve af mange andre

kommuner,

siger Sofie Valbjørn, som er ganske

fornøjet med udviklingen. Ro, natur og et oversku-

eligt landsbysammenhold er tilsyneladende en god

cocktail for mange familier, især når den kan kom-

bineres med 12 minutters færgefart over til Esbjerg.

Det giver nemlig mulighed for at dyrke karrieren i

storbyen – og for at deltage i smalle fritidsaktivite-

ter for både børn og voksne.

Denne cocktail tiltrækker mange ressourcestærke

borgere til øen, som kommer med stort “drive” og lyst

til at sætte nye projekter i søen,

siger borgmesteren,

som er stolt af, at øen mønstrer 120 foreninger og

25 festivaler, der både rummer musik, drageflyv-

ning og strikning.

Musik med Fanø-DNA

En af øens aktive borgere er Jesper Møller, 38 år, og

med bopælsadresse på Fanø de seneste ti år. Den

tidligere skolelærer og musiker boede i Køben-

havn, men en sød pige på Fanø fik ham tilbage til

Vestjylland, idet han oprindeligt er født og opvok-

set i nærheden af Ribe.

Jeg fik dog pludselig øjnene op for den storslåede

natur, vi har i Vestjylland. At kunne gå ti minutter

fra sit hus og så stå alene i klitterne eller på heden

er fantastisk,

siger Jesper Møller. Han åbnede først

spillestedet Realen i Nordby, og med dette afsæt

forsøgte han med en større festival i 2012.

Strikkefestival med 15.000 gæster

Et andet kendt Fanø-ansigt er Christel Seyfarth,

som driver sin egen strikkevirksomhed med butik

i Nordby, bogudgivelser, og strikkeopskrifter. Og

så strikkefestivalen, der er internationalt kendt, og

som sidste år lokkede 15.000 strikkeinteresserede

(inkl. påhæng) til Fanø, hvilket genererer en om-

sætning på 30-40 mio. kr. i øens butikker, restau-

ranter, sommerhuse og hoteller.

Fanøs borgmester Sofie Valbjørn

i Nordby, hvor rådhuset ligger.

Foto: Fanø Kommune

Jesper Møller midt i den natur, der lokkede ham til Fanø.

Foto: Fanø Kommune

Fanø

3.400 faste indbyggere

Hovedbyerne er Nordby

(2.700 indbyggere) og

Sønderho (300 indbyggere)

Kommunens skole i Nordby

har 450 børn

Øens erhvervsliv rummer en

del håndværksmestre, som

blandt andet betjener de

mange sommerhuse, og en

række serviceerhverv bl.a.

med tilknytning til turisme

Færgefart på 12 minutter til

Esbjerg med afgang hver 20.

minut det meste af dagen

Det er sidenhen vokset støt og roligt, så man i dag

har en todages festival med over 3.000 gæster, hvor

270 frivillige bidrager.

Vi har forsøgt at skabe en festival, hvor vi sætter

Fanø-kultur, laks og kød fra de lokale samt historie

på dagsordenen alle de steder, det er muligt. Det

gør festivalen anderledes, hvilket både gæster og os

lokale godt kan lide,

siger Jesper Møller.

Vi driver festivalen som en forretning, men har også

stor glæde af 30-40 lokale frivillige, som melder

sig, når vi efterlyser i Ugeavisen,

fortæller Christel

Seyfarth.

De mange gæster er en del af det store turist-rykind,

vi oplever om sommeren, som vi er rigtig glade for,

og som mange lever af. Til gengæld er vi også glade,

når vi har øen for os selv resten af året,

fortæller

Christel Seyfarth.

Som indfødt fannik er Christel Seyfarth opvokset

med den oprindelige Fanø-kultur med folkedans,

dragter og sømandsliv. Og selvom de indfødte

efterhånden kommer i mindretal i takt med til-

flytningen, er hun ikke bange for, at øens identitet

udvandes.

Vi oplever, at tilflytterne har en stærk vilje til at

indgå i vores traditioner og kultur i en grad, så det

næsten kan kamme over. Men det smiler vi så lidt af,

lyder det fra fannikken.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Grøn kerne og

mere natur skal

forandre nordjyske

landevejsbyer

En plan for grønnere landsbyer skal

stoppe den negative spiral i en række

små landsbyer på hovedvejen mellem

Løkken og Hjørring.

På hovedvejen mellem Løkken og Hjørring ligger

en stribe små landsbyer, som er vokset op omkring

Løkkensvej i en aflang form langs med vejen. Vej,

cykelsti og fortov har med årene bredt sig, så stort

set alt grønt foran husene er presset ud af byens

hovedstrøg.

Da trafikken samtidigt er tiltaget, er husene langs

vejen langsomt faldet i attraktionsværdi, og en del

huse står tomme og i forfald. Dette triste første-

håndsindtryk smitter af på boligkvarterer, som

ellers ligger væk fra vejen.

Løkkensvej skal leve godt

Denne udvikling forsøger Hjørring Kommune nu

at stoppe med forsøgsprojektet “Løkkensvej – lev

godt, lad det gro”. Projektet rummer nye perspek-

tiver på den fysiske planlægning af landsbyer. En

del af projektets 7,5 mio. kr. skal bruges til at skabe

et miljø, som fjerner forfaldne huse, skaber en grøn

kerne omkring hovedvejen og giver regulær og

tilgængelig natur med stier på de sider i byen, der

vender væk fra hovedvejen.

Vi tror, det er muligt at skabe et miljø, som folk

har lyst til at bo i, selvom byen skrumper og bliver

mindre,

fortæller borgmester Arne Boelt. Her blev

det også understreget, at netop byer uden skole og

Foto: Hjørring Kommune

dagligvarebutikker kræver ekstra opmærksomhed

fra kommunens side.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Grøn bykerne på 400 meter

Ønsket med byens fysiske udvikling er at indsnæv-

re og gøre hovedvejen gennem byen mere grøn,

så man får en ny kerne på 400 meter. Hovedve-

jen bliver til gengæld smallere med snoet vej og

cykelsti, som også skal rumme forskellige grønne

beplantninger.

Det skal være pænt, og det skal være en positiv

oplevelse at køre gennem Sdr. Rubjerg, men først og

fremmest skal borgerne få en oplevelse af et rart sted

at bo,

forklarer Bente Mouritzen fra Hjørring Kom-

mune. Byen støder som mange andre landsbyer

op til markarealer. Det første stykke af marken er

forholdsvis blød engbund og derfor svær for land-

manden at dyrke rentabelt.

Denne bræmme skal indgå i et stisystem, som på

længere sigt udbygges med mulighed for at binde

landsbyerne sammen med et alternativt og na-

turskønt stisystem,

siger Helle Lyngbak, ansat i

Hjørring Kommune. Denne del er udfordret af

samspillet mellem planlov, landbrugslov og natur-

beskyttelseslov, men i Hjørring tror man, dette kan

løses.

Sdr. Rubjerg er en typisk

“vejkantslandsby”

Kommunalt engagement smitter

Bente Mouritzen og hendes kollega Helle Lyngbak

lægger ikke skjul på engagement og begejstring for

projektet på Løkkensvej. Det gælder både dem selv

og de kontakter, de har etableret i Sdr. Rubjerg.

Det er jo afgørende, at beboerne også vil investere

ressourcer i projektet, så de medvirker til at skabe

den positive spiral. Og det oplever vi heldigvis en

stor interesse og vilje til,

siger Bente Mouritzen med

henvisning til den etablerede borgergruppe, hvor

syv lokale borgere har den løbende kontakt til

kommunen.

Sdr. Rubjerg

200 indbyggere

Beliggende mellem Løkken

(7 km.) og Hjørring (13 km.)

Byen har en kro, et par hånd

Indsatsområder Løkkensvej

– lev godt, lad det gro

Borger og interessent

involvering i planlægningen

Opkøb af strategisk

udvalgte grunde samt

huse til nedrivning

Opstart af naturpletter

i landsbyerne og kobling

til “nabonatur”

Landskabs og naturforbed

ringer – samt sammenhæn

gende naturstier til nabobyer

Fysisk forskønnelse af

Løkkensvejs profil

Øget sikkerhed og mobilitet

på Løkkensvej

Kommunen har afsat 7,5

mio. kr. til projektet, hvoraf

staten dækker 60 pct.

værksmestre, kraftvarme

værk og borgerforening

I Sdr. Rubjerg ønsker man at fjerne de forfaldne

huse og skabe en grøn kerne omkring hovedvejen.

Foto: Hjørring Kommune.

Landsbyerne – nu og i fremtiden

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

Landsbyerne

– nu og i fremtiden

April 2018

Udarbejdet af

Udvalget for levedygtige landsbyer

Design & layout: eTypes

Oplag: 500

ISBN web: 9788778623584

ISBN tryk: 9788778623591

Tryk: Rosendahls A/S

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Rapport fra Udvalget for levedygtige landsbyer

To scenarier, fire kriterier

og 17 anbefalinger til at

understøtte og styrke

levedygtige landsbyer

Udarbejdet af Udvalget for levedygtige landsbyer