6. april 2018
HMH
NOTAT
Etablering af en skovkontoordning inden for skovbruget
Behov for en skovkontoordning
En skovkontoordning vil være til gavn for skovejerne, for skovene, for træindustrien m.fl. samt for
samfundet.
Skovejerne:
Opnår en jævnere fordeling af indtægter og udgifter over årene.
Skovene:
Skovningerne kan foretages når træerne biologisk og økonomisk har opnået den
optimale alder for hugst.
Træindustrien m.fl.:
Sikres en mere jævn og stabil råtræforsyning
Samfundet:
Opnår, at træerne fældes på tidspunkter, der er skovdyrkningsmæssigt fornuf-
tig og ikke er styret af ejeres aktuelle skatte- og afgiftsmæssige forhold
Skovbrugets indtægter og udgifter svinger betydeligt fra år til år, og oftest er store indtægter og
store udgifter tidsmæssigt forskudt over en årrække, hvilket er særligt tydeligt for ejendomme
med en skæv aldersfordeling af træerne i skoven. Dette har nogle betydelige negative konsekven-
ser for ejendommen
–
herunder også af skattemæssig karakter.
Vi vil derfor i dette notat præsentere vores ideer til principperne for en sådan skovkontoordning,
samt uddybe baggrunden for vores ønske.
Forslag til en model
Følgende elementer bør indgå i en skovkontoordning:
Der etableres en konto for den enkelte skovejer, hvor indtægter
fra skoven
kan indsættes
uden beskatning
I forbindelse med hævning fra kontoen indtægtsføres beløbet
Hævning kan anvendes enten til dækning af fradragsberettigede driftsudgifter i skoven el-
ler til privatforbrug mod almindelig indkomstbeskatning
Ordningen skal kunne anvendes såvel i den almindelige skovdrift som i stormfaldssituatio-
ner
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation