Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 58
Offentligt
1866097_0001.png
Dorthe Winther
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12
5943 Strynø
Sendt til: [email protected]
Den 8. marts 2018
Kære Dorthe Winther
Tak for din henvendelse af 7. februar 2018 om Kystdirektoratets
sagsbehandlingstider i sager vedrørende strandbeskyttelse på de små øer.
Det er afgørende for mig, at borgere og virksomheder oplever at få en ordentlig
behandling, når de er i kontakt med mit ministerium, herunder at de oplever en
rimelig sagsbehandlingstid. Derfor bliver jeg bekymret over at læse, at I vurderer,
at det går den gale vej.
Kystdirektoratet har et mål om, at den indledende sagsbehandling er på højst to
uger i gennemsnit i løbet af året, og at den afsluttende sagsbehandling efter at en
sag er fuldt oplyst, eller efter en evt. høringsperiode, er på højst seks uger i
gennemsnit i løbet af året. Jeg har fået oplyst af Kystdirektoratet, at der i denne
henseende ikke skelnes mellem henvendelser fra små øer og andre sager, og at
disse gennemsnitlige sagsbehandlingstider er overholdt i 2017.
Kystdirektoratet er i færd med at udvikle på deres styringssystemer, så vi får et
bedre datagrundlag for at vurdere, om sagsbehandlingstiderne er tilfredsstillende.
Jeg vil følge dette arbejde, og sikre mig, at udviklingen i sagsbehandlingstiderne
går den rette vej.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk