ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Færgesekretariatets Februar 2018 Nyhedsbrev

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 50
Offentligt

FÆRGESEKRETARIATETS

NYHEDSBREV

FEBRUAR 2018

FORMAND FOR FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE, MICHEL VAN DER LINDEN:

MANGE

INDSATSER OG

MULIGHEDER I

2018

2017 var det første fulde år med Landevejs-

princippet, og resultatet udeblev da heller ikke;

passagerfremgange på ofte 20-30 procent

med både flere turister, sommerhusejere og

besøgende kunne opleves på flere overfarter.

Her i starten af 2018 foretager landspoliti-

kerne den første evaluering af Landevejsprin-

cippet. I øjeblikket indsamles både kvalitative

og kvantitative fakta. Færgesekretariatet sup-

plerer ved at indhente oplysninger om udvik-

lingen i de lokale ø-samfund i forlængelse af

Landevejsprincippet.

Udover at kunne konkludere, at ordningen

har været en succes, er det håbet, at støttebe-

løbene teknisk kan justeres, så alle de danske

småøer kommer mere ligeligt med i den posi-

tive vækst.

Vi vil i løbet af 2018 søsætte et projekt

“Skab værdi med færgen”, hvor vi undersøger

alle muligheder for at udnytte færgernes po-

tentiale – forbedre økonomien og skabe nye

muligheder både for færgeselskaber og øboer.

Det er glædeligt, at vores afløserfærgepro-

jekt og Færgesekretariatet som sådan er nævnt

så tydeligt i Regeringens Blå Vækstplan, der

udkom for nylig. Vi håber på en mindre statslig

garanti til projektet – som en naturlig konklu-

sion på, hvordan ønsket om en god og snarlig

introduktion af afløserfærgen kan opfyldes.

Men der kan måske også blive tale om koor-

dinerende assistance til forsknings- og udvik-

lingsprojekter, som kan være med til at holde

prisen for leje/drift af færgen på et fornuftigt

niveau.

Rent praktisk er afløserfærgen næsten fær-

digdesignet, finansieringen og organiseringen

er principielt klar; nu udestår selve udlejningen

og kontrakterne om beskæftigelse på time-

chartervilkår.

Vi håber, at endnu flere færgeselskaber og

kommuner vil være interesserede i at benytte

afløserfærgen.

Endelig ser Regeringen fortsat de kommu-

nale færger som en god platform for udvikling

af ny teknologi og eksport af maritime løsnin-

ger. I den forbindelse vil vi fra Færgesekretaria-

tet søge også at opnå relevant regelsanering

og administrative lettelser i samarbejde med

KL, der i den afsluttende anbefaling udpeges

som en af tovholderne på dette punkt.

En milepæl er det også, at der nu vil blive

startet en særlig færgefører-uddannelse, hvor

sejltiden kan opnås i vores færger, og hvor der

bliver fokus på ny teknologi, autonomi og tu-

rist/servicevenlighed.

Der er ingen tvivl om, at de kommunale fær-

ger og dermed Færgesekretariatet har medvind

og har regeringens og Udvalget for Landdi-

strikter og Øers bevågenhed.

Jeg vil gerne opfordre alle kommuner og

færgeselskaber til at deltage i Færgesekretaria-

tets projekter og tilbud. Meld jer til kurserne,

deltag i energioptimeringen, brug indkøbsord-

ningerne, skab værdi med færgen – og meld

jer med praktikpladser til den nye uddannelse.

Jo flere, der deltager, jo mere kan vi løfte –

og jo tydeligere vil det være for alle, at det er

et område i fortsat udvikling og et område, der

er værd at satse på.

Med venlig hilsen

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatets

Styregruppe

REGERINGENS BLÅ VÆKSTPLAN

”Der skal arbejdes for at fremme udvik-

ling af et standardkoncept for færger til

ø-sejlads. Projektet forventes at gavne ud-

viklingen af danske styrkepositioner inden

for maritim energieffektivitet og klima- og

miljøløsninger, herunder også eksportpo-

tentialet. Arbejdet er forankret i Færgese-

kretariatet.”

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Færgesekretariatets Februar 2018 Nyhedsbrev

UDDANNELSE:

FÆRGEUDDANNELSE

FÆRGESEKRETARIATETS ARBEJDE FOR EN NY, FÆRGE-

RETTET NAVIGATØRUDDANNELSE ER KOMMET ET LANGT

SKRIDT VIDERE.

”Der skal initieres en forsøgsordning for uddannelse af søfarende

til den nationale færgedrift,”

står der i Regeringens Blå Vækstplan.

Det er baggrunden for, at Marstal Navigationsskole har sendt en

ansøgning til Styrelsen for Forskning og Uddannelse om at åbne den

nye uddannelse.

- Planen er at uddanne færgenavigatører, som skal sejle færger i

beskyttet farvand. Det vil sige primært i de mindre kommunale færger,

siger rektor Jeppe Carstensen fra Marstal Navigationsskole.

NAVIGATØR - PLUS

Den nye uddannelse skal efter planen kunne tage de første elever ind

om et år, og uddannelsen kommer til at ligge tæt på uddannelsen til

kystskipper.

Ud over den normale undervisning til navigatør vil eleverne blive

uddannet i de nyeste grønne teknologier, så de kan være godt rustet

til el-færger. Her ud over skal de uddannes til service af passagerer,

viden om destination/turistservice, sprogkundskaber, den kommunale

forvaltning (trafik og drift), at kunne skabe værdi med færgen som

’eventmager’, varetage vedligeholdelsesopgaver på færgerne og even-

tuelt driftsopgaver i og ved havnene.

Det er planen som en start at uddanne 15 studerende.

Jeppe Carstensen oplyser, at adgangskravene er fastsat i forhandling

mellem erhvervets parter og ikke mindst Søfartsstyrelsen.

- Men set fra et uddannelsesperspektiv, skal elementer af grund-

uddannelsen gennemføres: f.eks. søsikkerhed, arbejdssikkerhed og

lignende. Man skal have sejltid, også igennem praktikpladser på ø-

færgerne men uden krav om sejlads i søgående skibe. Sejltiden skal

aftales, men set fra min stol, bør det ikke være mere end seks måneder.

Svarer uddannelsen til kyst- eller sætteskipper?

- Hvis vi vil dette, så bliver det første, vi skal se ud over, den praksis

vi har i dag. Så at snakke om kystskipper og sætteskipper giver ikke

mening. Der er tale om en ny uddannelse, så er spørgsmålet i bund og

grund, hvor langt Søfartsstyrelsen vil gå.

ELDREVNE

FÆRGER

FREMTIDEN

Batteripriserne falder, samtidig med at batterierne bliver kraftigere. Fremtidens

løsning er eldrevne færger – vel at mærke uden en dieselgenerator som reserve.

- Jeg er ikke i tvivl om, at ren batteridrift er

fremtiden. Det er der, vi er på vej hen. Over de

sidste seks år er batterierne pris faldet med 16

% om året i gennemsnit, fastslår Henrik Hag-

bart Mikkelsen, konsulent på Ærøs el-færge.

Han mener, at tiden nu er inde til, at de danske

færgerederier bør kaste sig ud i projekteringen

af nye el-færger:

- Som jeg ser det, er der endnu ikke helt

erfaringer nok til at stille en præcis tilbagebe-

talingskalkule op. Derfor er det klogt at ind-

drage de erfaringer, der lige nu bliver indhentet

eksempelvis på el-færgen på Ærø, der har en

demoperiode på halvandet år, hvor alle kan få

glæde af erfaringerne.

RETROFIT

- Retrofit af batteridrift har vist sig at være både

relativt dyrere og mere kompliceret end nybyg-

ning. Fra værfternes side sikrer man sig imod

uforudsete problemer, og det gør projekttil-

buddene dyrere, end de måske burde være,

siger Henrik Mikkelsen.

Der er flere parametre der er afgørende for, om

det kan lade sig gøre, og om det er rentabelt.

For det første er det helt grundlæggende, at

det motorstyresystem, man har, er kompati-

belt. For det andet skal det sikres, at færgen

kan få landstrøm i de mængder, der er nød-

vendigt.

Færgens alder har også betydning, Henrik

Mikkelsens skøn er, at hvis færgen er mere end

15-20 år gammel, vil det på et tidspunkt bedre

kunne betale sig at bygge en ny færge end at

retrofitte med eldrevet maskineri.

Men det bedste råd lige nu er ifølge Hen-

rik Mikkelsen, at vi får indsamlet nogle flere

erfaringer:

- Når vi har dem, kan vi sige, hvornår det

kan betale sig at bygge nyt – hvornår der er

break even. I den sammenhæng er Færgese-

kretariatets batterigruppe en central spiller.

HYBRID

Mange retrofit-løsninger vil være hy-

bride. Det vil sige en kombination af

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Færgesekretariatets Februar 2018 Nyhedsbrev

Henrik Hagbart Mikkelsen

ombord på el-færgen.

batteridrift og dieseldrift med skibets eksisterende

maskineri.

Hybriddrift på nybygninger vil være et mel-

lemtrin, hvor tilstrækkelig strøm ikke kan skaffes

fra land til at dække sejldistancen ind. Derfor kan

hybriddrift være en god løsning for nogle, da den

indebærer en energieffektivisering i forbindelse

med færgens fremdrivning.

Hybriddrift er dog langt fra så energieffektivt

som ren batteridrift og bør kun være en over-

gangsordning. Hybride nybygninger bør være

forberedt til senere at kunne udvides til fuld el-

drift, hvis ikke der er meget langt mellem havnene.

BATTERI-

GRUPPEN

OPTIMERING:

Færgesekretariatets Batterigruppe har

holdt sit første møde hos Ø-Færgen i Fa-

aborg – næste møde bliver til april.

Gruppen arbejder helt uformelt, og

man kan deltage både ad-hoc, når der er

emner af særlig interesse, og/eller deltage

mere på korrespondancebasis.

Emnerne er bredere end blot batteri-

drift, der bliver også set på andre fremdriv-

ningsformer og energibesparende tiltag.

Tilmelding:

Færgesekretariatet.

SIMULATORTRÆNING

ECO-SHIPPING

OTTE NAVIGATØRER OG TO OVER-

FARTSLEDERE FRA 3 KOMMUNER DEL-

TAGER I SIMULATORKURSUS I ECO-

SHIPPING I SVERIGE.

”Ecoshipping, sikker manøvrering og

svære situationer til søs”,

står på program-

met, når fire navigatører fra Orøfærgen, tre fra

Sejerøfærgen og én fra Højestene/Svendborg

står ved håndtagene i en færgesimulator på

den svenske ø, Vaxholm, tæt på Stockholm.

Simulatorkurset er drevet af det svenske

Färjerederiet Trafikverket, der er rederi for 67

færgeruter; rederiets 760 navigatører træner

i simulatoren. I skolens fartøjsbibliotek er der

et meget stort antal forskellige færgetyper –

fra små skærgårdsfærger til større passager-

fartøjer.

Unikt for træningsanlægget er, at der er ud-

viklet eco-shipping moduler, hvor navigatøren

direkte ser, hvordan adfærd påvirker brænd-

stofforbruget, og hvor meget man kan spare

ved at ændre på sejladsmønsteret.

- Vi har været otte elever, hvilket er max, da

de har fire mock-ups af vores type færge. De

er to sammen, én sejler og én assisterer. Vi

har vekslet imellem klasseundervisning, sejlads

og feedback, fortæller Lars Wolfgang Hansen,

overfartsleder, færgefarten Orø, der er med

som observatør sammen med overfartsleder

Rune Nilsson fra Sejerøfærgen.

BILLIGT

Kurset varer tre dage og koster 15.200 kr. pr

person inkl. Bed & Breakfast, hertil kommer fly

og forplejning.

- Det er under alle omstændigheder væ-

sentligt billigere end tilsvarende kurser i Dan-

mark, fastslår Lars Wolfgang.

I simulatoren har navigatører fra blandt an-

det finske færger været oppe på at spare op til

40 % på brændstoffet.

- Jeg overvejer at benytte kurset til nye

navigatører; alt, hvad der er dyrt og farligt, bør

øves i simulator, siger Lars Wolfgang Hansen.

Færgesekretariatet støtter økonomisk op

om det første testforsøg.

Kurset er bygget pædagogisk op. Vi har

sejlet den samme seks minutters rute flere

gange i dag, først så hurtigt som muligt,

bagefter i lav hastighed. Og det viste

sig, at færgen brugte dobbelt så meget

brændstof for at spare to minutter, lyder

meldingen fra Lars Wolfgang Hansen ef-

ter første dags kursus: - Jeg vil ikke sætte

en procent på, hvor meget vi kan spare,

når vi kommer hjem. Men der er allerede

mange ting, vi kan tage med hjem og

bruge. Fx skal vi helt sikkert arbejde på

at sejle langsomt ud fra kajen og glide

lige så stille ind i lejet uden de store bak-

kemanøvrer – når vejret tillader det.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Færgesekretariatets Februar 2018 Nyhedsbrev

FÆLLES INDKØB:

FORSIKRINGS-TJEK

BEDRE DÆKNING, MINDRE PRÆMIE OG MERE HJÆLP, HVIS UHELDET ER UDE.

DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL ET FORSIKRINGSTJEK – SOM ER ET AF FÆRGE-

SEKRETARIATETS MEDLEMSTILBUD.

fortæller Michael Weber, der understreger, at

det ikke altid er det billigste tilbud, der er det

bedste:

- Skadesservice skal også være i orden. Vi

sikrer, at forsikringsselskabet har døgnbered-

skab. Inden for få timer efter et havari skal der

stå en kvalificeret repræsentant fra forsikrin-

gen, der kan bistå overfartchefen med skades-

begrænsning og igangsættelse af reparation.

Det er først, når havariet sker, at vi ser, om

forsikringen fungerer, og om vi som mæglere

har leveret den bedste løsning. Vi har derfor

altid vores egne interne havarifolk med på si-

delinjen til at assistere vores kunder og sikre,

at de får den fornødne service.

16 KOMMUNER HAR FÅET TJEK

Erfaringen er, at der for de fleste er

en relativ stor tocifret procentbespa-

relse. Hertil kommer lavere selvrisiko

og bedre forsikringsbetingelser.

• ar benyttet tilbuddet: Kalund-

borg, Svendborg, Assens, Hol-

bæk, Aabenraa, Struer, Slagelse,

Faaborg/Midtfyn, Skive, Hader-

slev.

• r i gang: Odder, Ærø, Norddjurs,

Aalborg, Hedensted og Lange-

land.

• ogle kommuner har kontrakt-

lige bindinger, der forhindrer

forsikringsskifte nu, og nogle få

har endnu ikke fået taget stilling.

Find EDGE her.

4-5 TILBUD

- Herefter indhenter vi typisk tilbud fra fire til

fem forsikringsselskaber og præsenterer til-

buddene for færgeselskabet og kommunen,

Hovedparten af de færgeselskaber, der er til-

knyttet Færgesekretariatet, har i løbet af de

sidste par måneder fået et ’servicetjek’ af ka-

sko- og P&I forsikringerne. Gennemgangen af

forsikringerne er et medlemstilbud, og det er

ikke bare gratis – i de allerfleste tilfælde ender

det ud med, at færgernes forsikringer bliver

væsentligt billigere, at dækningen bliver bedre,

og at hjælpen kommer hurtigere, hvis uheldet

er ude.

SKRÆDDERSYEDE FORSIKRINGER

Forsikringstjekket bliver udført at den danske

marinemægler, EDGE, som er specialiseret i

rådgivning og placering af forsikringsløsninger

til den maritime sektor. Michael Weber er ho-

vedansvarlig for det danske kontors aktiviteter

og samarbejdet med færgeselskaberne.

GENNEMGÅENDE TJEK

Et forsikringstjek indebærer, at policens dæk-

ninger, betingelser, præmier, forsikringssum-

mer og selvrisiko bliver kigget grundigt efter,

og erfaringen er, at der ofte er en del, der kan

optimeres.

- For det første ser vi på forsikringssum-

merne; de skal bygges op af forsikringspro-

dukter, så de afspejler de reelle værdier men

også med tanke på, at mange af færgerne er

specialiseret i forhold til deres sejlads og anven-

delse. Selv om færgen måske i værdi er sat lavt,

kan der ligge betydelige omkostninger, når en

tilsvarende ny eller brugt færge skal købes ind

og genplacere en ødelagt færge, forklarer Mi-

chael Weber:

- Her ud over ser vi på dækningernes be-

tingelser og ikke mindst de klausuler, som

begrænser eller stiller krav til en eventuel

dækning. Valget af selvrisiko er også vigtigt

at få diskuteret, da den skal ses i forhold til

kommunens generelle valg af selvrisici og ind-

virkningen på præmien.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Færgesekretariatets Februar 2018 Nyhedsbrev

Færgesekretariatets

Årsmøde 2018

den 8. og 9. maj

FOLKEMØDE 2018

14. TIL 16. JUNI.

Færgesekretariatet deltager på Folkemø-

det 2018 i tæt samarbejde med Sammen-

slutningen af Danske Småøer.

Her er fokus på særlige ø-produkter, at

skabe værdi med færgen og tilbud til turi-

ster og events.

• orsdag den 14. juni: Debat med flere

borgmestre fra ø-kommuner.

• redag den 15. juni: Politikerne fra Ud-

valget for Landdistrikter og Øer er invi-

teret til debat

• lle dage: Færgesekretariatet står for

morgen-sømands-sang.

Start kl. 12 den 8. maj, hvor

vi sejler med færgen til Tunø

og tilbage så betids, at vi kan

nå middagen på Odder Park

Hotel.

Årsmøde den 9. om for-

middagen, arrangementet af-

sluttes med frokost kl. 12 på

hotellet.

Invitation og program føl-

ger fra Færgesekretariatet.

Odder Kommune er

medarrangør af

Årsmødet

TV MIDTVEST

er i

gang med en rejse-

serie, ø-hop, med re-

portager fra de mange

mindre danske øer og

øfærger:

Se traileren her

- Jeg er glad for, at Færgesekretariatets Års-

møde holdes i Odder Kommune, siger Odders

borgmester, Uffe Jensen:

- Aktuelt har vi særlig fokus på Tunø, vi

vil igangsætte målrettet udvikling af turisme,

erhverv og bosætning – øen skal op på vores

visionsseminar til marts. Jeg mener, at Lande-

vejsprincippet er en af grundene til den gode

udvikling.

VENLIGHEDSKURSER

Færgesekretariatets første ”Venlighedskursus” afholdes i Skive først på foråret.

Der undervises i: God service, venlig og professionel optræden, konfliktnedtrapning mv.

Der vil i løbet af året blive afholdt kurser i flere landsdele.

KOMMUNIKATION FRA FÆRGESEKRETARIATET

• edlemsbladet Ø-FÆRGERNE

udkommer i maj og november.

• å faergesekr.dk findes hørings-

svar, bekendtgørelser, serviceaftaler,

nyheder og aktuelt materiale.

• ind også Færgesekretariatet på

LinkedIn.

• ormandens (elektroniske) Nyheds-

brev: Udsendes 3-4 gange årligt og

efter behov.

Færgesekretariatets Styregruppe:

• irektør Michel van der Linden,

Kalundborg Kommune (formand),

• irektør Torben Præstegaard Jør-

gensen, Svendborg Kommune

• ej-og ejendomschef Kim T. Jensen,

Norddjurs Kommune,

• avne-og overfartsleder Jens Kloster

Hedegaard, Haderslev Kommune,

• verfartsleder Søren Adsersen, Struer

Kommune,

• enterchef Flemming Kortsen,

Slagelse Kommune.

Hvis I har spørgsmål eller forslag til op-

gaver, som Færgesekretariatet kan tage

sig af, er I velkomne til at kontakte os:

Styregruppens formand,

Michel van der Linden:

[email protected]

40 16 32 29

Sekretariatsleder, Jan Fritz Hansen:

[email protected]

29 16 22 07

Sekretær Lotte Clausen Rhodes:

[email protected]

63 52 40 03

Færgesekretariatets formål er at

fremme et løbende kommunalt samar-

bejde om drift, optimering og værdi-

skabelse på færgeområdet for at sikre

fortsat udvikling i det danske ørige.