Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 5
Offentligt
1799306_0001.png
Til
Udvalget for Landdistrikter og Øer
5. oktober 2017
Forud for udvalgets møde den 10.10. vil vi gerne orientere om et par punkter, vi tidligere
har drøftet med udvalget, samt to punkter, der har sammenhæng med det nyligt udsendte
lovkatalog.
Hjemmehjælp på småøerne
Ankestyrelsens udtalelse i hjemmehjælpssag fra Lolland er nu kommet, og vi kan med
glæde konstatere, at resultatet er til glæde for øboerne: Ankestyrelsen slår fast at øboere
skal ligestilles med kommunernes øvrige borgere. Udtalelsen findes her:
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=5730&TilsynafID=1367
Ankestyrelsen har anmodet byrådet i Lolland Kommune om inden to måneder at oplyse,
hvad Ankestyrelsens udtalelse giver byrådet anledning til.
Øerne i Faaborg-Midtfyn kommune og Odder kommune har lignende sager i
Ankestyrelsen og Langeland har meddelt Strynø beboerforening, at man her afventer
Ankestyrelsens afgørelse.
Vi vil følge betydningen af Ankestyrelsens udtalelse for både Lolland kommune og øvrige
tre kommuner, hvor vi har kendskab til samme/lignende problematikker med forbehold for
småøer indskrevet i kvalitetsstandarderne.
Ejendomsvurdering af landbrug
Vi er fortsat bekymrede for lovens betydning for muligheden for eksempelvis at kunne
videresælge et nuværende hobby- eller deltidslandbrug til fortsat anvendelse som hobby-
eller deltidslandbrug. Vi finder det uklart om den bedømmelse, der skal foretages vil ske
med henblik på den nye eller den gamle ejers hensigt med anvendelsen.
Desuden er det uklart, hvad man ser på i afvejningen af, om beboelsesmomentet eller
landbrugsmomentet vejer tungest: er det f.eks. om indkomsterne stammer fra
landbrugsdelen eller beboelsesdelen, for så kan vi frygte at hobby og deltidslandbrug er
truede.
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
1
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 5/10-17 fra Sammenslutningen af Danske Småøer om hjemmehjælp på småøerne
1799306_0002.png
Vi forventer at lave indspil til følgende to lovændringer, der optræder i lovkataloget fra
3.10.2017:
Ændring af postloven
(Fremtidssikring af befordringspligt m.v.) (Nov II)
Vi har i det seneste halve år set en indskrænkning af serviceniveauet på småøerne, idet
bl.a. postomdelernes arbejdstid skæres ind til benet. Samtidig ser vi nu, at muligheden for
at opstille postkasseanlæg på øernes havne
eller endog på fastlandssiden
er i spil.
Ændringen af postloven og den påtænkte ’fremtidssikring’
af befordringspligten vil
formodentlig betyder yderligere forringelser for småøerne. Forslaget i pressen om at
postnord kun skal udbringe breve op til 50 gr., og at udbringning af øvrige breve og større
pakker skal foregå på markedsvilkår, vil betyde yderligere forringelser for småøerne, og vi
kan frygte at småøerne bliver de store tabere. Vi oplever allerede i dag at de fleste
fragtfirmaer ikke betjener ikke-brofaste øer.
Det er samlet set en utrolig hindring for alle øboer i deres hverdag og ikke mindst for
øernes erhvervsliv.
Vi vil følge udviklingen her nøje og inddrage udvalget i vores arbejde.
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler
(Lempelse
af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole og
undervisningsvirksomhed m.v.) (Okt I)
Vi vil arbejde for, at der i loven indskrives en mulighed for at udvide afstanden for en
efterskoles afdelinger fra hovedskolen, således at efterskolen kan benytte lokaler på en
småø indenfor samme kommune. Dette vil være til gavn for småøerne og være en
udviklingsmulighed for den enkelte ø (ungdomsliv, arbejdspladser mm.) samtidig med at
efterskolerne får en unik mulighed for at undervise i et miljø tæt på natur, vand og
eksempelvis med et turismefagligt indhold.
Vi håber at se jer til vores repræsentantskabsmøde den 5. nov.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Hov Agre 8
4245 Omø
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
2