ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 49
Offentligt

2017

MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN

LOKAL- OG REGIONALMEDIERS INDHOLD,

ROLLE OG BETYDNING I LOKALOMRÅDER 2017

FOTO: COLOURBOX

ISSN 2445-852X

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Lokal-‐ og regionalmediers

indhold, rolle og betydning

i lokalområder

Udarbejdet af

Flemming Svith

Peter From Jacobsen

Steen K. Rasmussen

Jakob Linaa Jensen

Helle Tougaard Andersen

Danmark Medie-‐ og Journalisthøjskole

Januar 2017

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Executive summary

De lokale og regionale medier påkalder sig sædvanligvis ikke nær så stor

opmærksomhed som de nationale medier. Hovedparten af dem befinder sig langt fra det

nationale magtcenter, og de dækker geografiske områder, som af toneangivende

politiske og kulturelle grupper tildeles det lidet flatterende navn Udkantsdanmark. Det

er i disse områder, at hovedparten af de lokale og regionale nyhedsmedier finder deres

eksistensberettigelse, og mange lokaljournalister bor. De skal på samme tid håndtere

denne samfundsmæssige og kulturelle kontekst og de professionelle journalistiske

normer om tilstræbt objektivitet og neutralitet. Lokalmedier har i en årrække lidt under

nedgang i oplag, annoncer og opmærksomhed. Spørgsmålet er, om de stadig er den

væsentligste kilde til informationer om aktuelle forhold, til sammenhæng, lokal identitet

og tilhørsforhold.

Denne rapport belyser på tre måder tilstanden i de lokale og regionale nyhedsmedier.

Det er ud fra journalisters og redaktører synsvinkel, ud fra nyhedsindholdet i lokal-‐ og

regionalmedierne og ud fra borgernes synsvinkel. Rapporten undersøger, i hvilket

omfang lokal-‐ og regionalmedierne fungerer som informerende, drivende, talerør eller

opslagstavle i lokalsamfundet, eller om nye sociale medier er ved at tage over.

Rapporten undersøger, om lokal-‐ og regionalmedierne kritisk gransker lokalområdet, og

hvor de placerer ansvaret for problemer. Rapporten undersøger, om nyhederne i aviser,

radio og tv bærer præg af konkurrencen fra online nyheder eller sociale medier.

Undersøgelserne inddrager nyhedsdækningen af tre meget forskellige lokalområder

med henholdsvis en større provinsby, en mellemstor provinsby og en lille provinsby. De

tre områder er Esbjerg, Fredericia og Nordfyn, der dækkes af 28 lokal-‐ og

regionalmedier. Rapporten undersøger desuden danskernes holdning til lokal-‐ og

regionaljournalistikken. Hvad siger borgerne til lokal-‐ og regionalmediernes vigtighed,

mediernes dækning af lokalområdet, den journalistiske indsats, mediernes større eller

mindre lokalpatriotisme og mediernes demokratiske orientering? Dertil kommer

borgernes ønsker til lokal-‐ og regionalmedierne, og hvad borgerne i de tre lokalområder

selv gør på Facebook.

Undersøgelserne viser, at journalister og redaktører på lokal-‐ og regionalmedier har et

professionelt og interessebåret engagement for det lokalområde, som de fleste både bor

og arbejder i. Imidlertid handler kun halvdelen af lokal-‐ og regionalmediernes nyheder

specifikt om et af de tre lokalområder eller regionen. Den anden halvdel af nyhederne

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

har enten et nationalt fokus på Danmark eller intet geografisk fokus, hvilket næppe

fremmer et lokalt tilhørsforhold hos borgerne.

Ser vi på lokal-‐ og regionalnyhedernes episodiske eller kontekstuelle karakter, viser det

sig, at en fjerdedel af nyhederne rummer en forklarende kontekst, mens tre fjerdedele

ikke gør det. Hovedparten af de nyheder, som fokusere på et lokalområde, og som har en

forklarende kontekst, favoriserer lokalområdet, fordi nyhederne placerer et problems

årsager uden for området (”vi er ikke selv skyld i det”) eller problemets løsning i

området (”vi kan selv klare det”). Hovedparten af nyheder om Danmark med en

forklarende kontekst gør det modsatte, fordi nyhederne defavoriserer Danmark. Denne

favorisering og defavorisering får de forklarende nyheder til at fremstå lokalpatriotiske.

De tre fjerdedele af de lokale og regionale nyheder uden forklarende kontekst er alene

beskrivelser af begivenheder eller episoder, som derfor fremstår som neutrale, når det

gælder udpegning af, hvem eller hvad der forårsager eller kan løse problemer.

De tre lokalområder dækkes forskelligt af lokal-‐ og regionalmedierne. Dækningen af

Esbjerg er mest lokalt fokuseret, og lokalområdet favoriseres mest. Dækningen af

Fredericia er både mindre lokalt fokuseret og favoriserende. Dækningen af Nordfyn er

både mindst lokalt fokuseret og favoriserende. Forskellen på dækningen af de tre

lokalområder stemmer overens med opfattelsen af nyhedsdækningen blandt borgerne i

de tre lokalområder.

Mediernes nyheder på Facebook og borgernes Facebook-‐kommentarer har et relativt

mindre lokalt fokus og journalistisk bearbejdede nyheder. Der er også færre nyheder

med et vitalt emneindhold og med forklarende kontekst i forhold til nyhederne på de

traditionelle medieplatforme.

Dagsordensættende, kritisk undersøgende journalistik er stort set fraværende i

nyhederne. Mange borgere ønsker en kritisk og gravende lokaljournalistik, mens

journalisterne fremhæver, at de har en kritisk tilgang i de mere rutineprægede daglige

nyheder.

Ser vi på de forskellige roller, medier kan have i forhold til demokratiet, så mener flest

borgere, at medierne informerer om velfærdssamfundets servicetilbud, færre mener, at

medierne orienterer om de politiske diskussioner, endnu færre borgere mener, at

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

medierne engagerer dem i de lokale beslutningsprocesser, og færrest borgere mener, at

lokal-‐ og regionalmedierne bidrager til et bredere beslutningsgrundlag i lokalsamfundet

med oplysninger hentet uden for lokalområdet. Spørger vi borgerne, hvordan medierne

skal være, ser vi det samme mønster. Imidlertid er der flere borgere, der mener, at

medierne skal opfylde de fire demokratiske roller, end borgere, der mener, at medierne

allerede gør det.

Konkluderende fremstår lokal-‐ og regionalmedierne uden skarpe kanter. I forhold til

lokalområdet er de hverken meget kritisk undersøgende, meget forklarende eller meget

venligt favoriserende. De informerer først og fremmest om ting, der sker. De er stadig

gatekeeperen, der sorterer, hvilke begivenheder i lokalområdet som skal præsenteres

som nyheder. Lokal-‐ og regionalmedierne er stort set uden konkurrence fra nationale

medier eller internationale medieaktører som Facebook, hvorfor lokal-‐ og

regionalmedierne også fremstår uden alternativ på de lokale nyheder. Der er en positiv

sammenhæng mellem borgernes interesse for lokale nyheder, deres lokale

tilhørsforhold og lokale engagement.

De væsentlige resultater for de fem centrale fokusområder er:

1. Geografisk fokus

•

Journalister og redaktører på lokal-‐ og regionalmedier har både et professionelt og

interessebåret engagement for det lokalområde, som de (bor og) arbejder i, og som

i deres øjne berettiger eksistensen af lokal-‐ og regionalmedierne. Det er imidlertid

kun halvdelen af lokal-‐ og regionalmediernes nyheder, der er relevante for

borgernes tilhørsforhold i de tre lokalområder. 41 procent af nyhederne har fokus

på det kommunale område og 9 procent på det regionale område. Den anden

halvdel af nyhederne fokuserer på et mindre geografisk område eller har intet

geografisk fokus, mens 17 procent af lokal-‐ og regionalmediernes nyheder har et

større nationalt fokus på Danmark.

•

Dagblade, lokalradio og lokal-‐tv har klare intentioner om at være lokale, men

nyheder med kommunalt eller regionalt ”vi”-‐perspektiv fylder kun omkring en

tredjedel i dagblade (35 procent), lokal-‐tv (37 procent) og lokalradioer (30

procent). Mest i overensstemmelse med mediernes lokale intentioner er

ugeaviserne med et meget stort fokus på det kommunale område (80 procent).

2. Emnemæssigt fokus

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Lokal-‐ og regionalmedierne prioriterer på de traditionelle platforme (avis, tv, radio,

online) i høj grad de vitale emner (82 procent). Også i langt højere grad end i deres

opdateringer på Facebook (42 procent), der er mere symbolpolitisk, følelsesladet

og underholdningsmæssigt fokuseret, bl.a. med konkurrencer, quizzer og sladder

om lokale og nationale kendte, mens de ”hårdere” politiske emner som miljø,

transport og økonomi får mere begrænset dækning.

•

3. Journalistisk bearbejdningsgrad

•

I lokal-‐ og regionalmedierne slår journalisters og redaktørers opfattelser og

hensigter tydeligt igennem, når det gælder andelene af mere eller mindre

arbejdskrævende nyheder. Godt halvdelen (52 procent) af nyhederne i de regionale

og lokale nyhedsmedier fremstår som servicejournalistik, en tredjedel (32 procent)

som rutinejournalistik, en sjettedel (16 procent) som telegramstof og stort set intet

(0,1 procent) som fokusjournalistik. Professionen realiserer sit ideal om at være

kritisk og undersøgende i det, vi betegner som rutinejournalistik, og sjældne gange

som fokusjournalistik.

•

Lokal-‐ og regionalmediernes miks af mere eller mindre arbejdskrævende nyheder

passer nogenlunde sammen med danskernes ønsker. Imidlertid indfrier lokal-‐ og

regionalmediernes rutinejournalistik måske ikke mange danskeres ønske om

historier, der graver og bringer kritisable ting eller forhold frem i lyset.

4. Lokalpatriotisme

•

Lokal-‐ og regionalmedierne har en stor andel af nyheder uden kausale faktorer som

årsager eller løsninger (74 procent) på de traditionelle platforme (avis, tv, radio,

online) og en endnu større andel i deres opdateringer på Facebook (92 procent).

Nyhedsmedierne skildrer hovedsageligt virkeligheden i episodiske nyheder, som er

uden problem og kausale faktorer som årsag og løsning.

•

To ud af tre nyheder (67 procent) med kausale faktorer (årsag eller løsning) på

lokal-‐ og regionalmediernes traditionelle platforme favoriserer lokalområderne

Esbjerg, Fredericia og Nordfyn. På Facebook gælder favoriseringen i tre ud af fire

nyheder (78 procent).

•

Lokal-‐ og regionalmediernes lokalpatriotiske placering mellem favorisering og

defavorisering af lokalområdet fremstår nogenlunde ensartet i mediechefers og

journalisters opfattelse, i mediernes nyheder og i borgernes opfattelse af

nyhederne. Nyhedsjournalistikken er ikke massivt lokalpatriotisk, den er ikke

tænkt sådan fra journalisters og redaktørers side, og den opfattes heller ikke sådan

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

af borgerne. Den er imidlertid stærkt lokalpatriotisk, når der skal placeres et

ansvar, findes årsager til eller løsninger på problemer.

5. Demokratisk orientering

•

To ud af tre danskere ønsker informationer om viften af lokale servicetilbud som

skoler, veje og ældrepleje, hvilket ugeaviserne fokuserer på, mens mediechefer og

journalister i dagspressen fokuserer på svigt i velfærdsinstitutionernes ydelser.

•

Kun hver sjette dansker mener, at lokal-‐ og regionalmedierne formidler viden og

løsninger til lokalsamfundet, som de henter andre steder, hvilket kan harmonere

med, at nogle mediechefer og journalister ikke ser det som deres opgave, mens

andre prioriterer den.

•

Journalister og mediechefer opfatter primært politikernes uenigheder og stand-‐

punkter som ”mellemregninger” og mener, at kun politikernes beslutninger har

nyhedsinteresse, mens halvdelen af danskerne mener, at lokal-‐ og

regionalmedierne ”skal” dække politikernes meninger, beslutninger og handlinger.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Executive summary ........................................................................................................................................... 2

Kapitel 1. Rapportens baggrund .................................................................................................................. 9

1.1 Indledning

................................................................................................................................................. 9

1.2 Rapportens teori, kvalitetsparametre og data ....................................................................... 11

Kapitel 2. Analysen af de fem kvalitetskriterier ................................................................................ 15

2.1 Kvalitetsparameteret geografisk fokus

..................................................................................... 15

2.1.1 Medierepræsentanter om dækning af lokalområder ................................................ 15

2.1.2 Geografisk fokus i lokal-‐ og regionalmediernes nyheds-‐ og opinionsstof ........ 19

2.1.3 Danskernes tilknytning til geografiske områder og deres holdning til dækning

af dem ........................................................................................................................................................ 22

2.1.4 Geografisk fokus i medieopdateringer og borgerkommentarer på Facebook 27

2.1.5 Tværgående sammenfatning af geografisk fokus ....................................................... 29

2.2 Kvalitetsparameteret emnemæssigt fokus ............................................................................. 31

2.2.1 Medierepræsentanter om stofområder ........................................................................... 31

2.2.2 Emner i lokal-‐ og regionalmediernes nyheder ............................................................. 33

2.2.3 Fokusgruppers holdning til emner i lokal-‐ og regionalmedier ............................. 36

2.2.4 Emner i medieopdateringer og borgerkommentarer på Facebook .................... 37

2.2.5 Tværgående sammenfatning af emnemæssigt fokus ................................................ 39

2.3 Kvalitetsparameteret journalistisk bearbejdning ................................................................ 40

2.3.1 Medierepræsentanter om prioriteringer af deres arbejdsindsats

....................... 40

2.3.2 Journalistisk bearbejdningsgrad i lokal-‐ og regionalmediers nyheder ............. 43

2.3.3 Danskernes holdninger til typer af historier ................................................................. 46

2.3.4 Journalistisk bearbejdningsgrad i mediernes opdateringer på Facebook og

borgernes reaktioner .......................................................................................................................... 49

2.3.5 Tværgående sammenfatning af journalistisk bearbejdningsgrad ....................... 53

2.4. Kvalitetsparameteret lokalpatriotisk orientering .............................................................. 55

2.4.1 Medierepræsentanter om favorisering af lokalområdet

.......................................... 55

2.4.2 Nyheders forklarende kontekst og favorisering af geografiske områder

......... 58

2.4.3 Danskernes holdning til mediernes lokale roller ........................................................ 62

2.4.4 Medieopdateringers forklarende kontekst og favorisering og

borgerkommentarer på Facebook ................................................................................................ 67

2.4.5 Tværgående sammenfatning af lokalpatriotisk orientering .................................. 69

2.5 Kvalitetsparameteret demokratiorientering ......................................................................... 70

2.5.1 Medierepræsentanters orientering mod demokratiets dimensioner ................ 70

2.5.2 Danskernes ønsker til og opfattelse af lokal-‐ og regionalmediernes

demokratiske orientering ................................................................................................................. 75

2.5.3 Tværgående sammenfatning af demokratiorientering ............................................ 83

Kapitel 3. Rapportens undersøgelsesmetoder ................................................................................... 85

3.1 Projektets kvalitetsparametre ...................................................................................................... 85

3.1.1 Geografisk fokus ........................................................................................................................ 85

3.1.2 Emnemæssigt fokus ................................................................................................................. 86

3.1.3 Journalistisk bearbejdningsgrad ........................................................................................ 86

3.1.4. Lokalpatriotisk orientering .................................................................................................. 87

3.1.5. Demokratisk orientering

....................................................................................................... 89

3.2 Undersøgelsens design .................................................................................................................... 91

3.2.1 Valg af cases ................................................................................................................................. 91

3.2.2 Valg af lokale og regionale nyhedsmedier ...................................................................... 91

3.2.3 Valg af ugedage ........................................................................................................................... 92

3.2.4 Valg af enheder i nyhedsmedier ......................................................................................... 93

3.2.5 Valg af medierepræsentanter .............................................................................................. 94

3.2.6 Valg af borgere til fokusgruppeinterview ....................................................................... 94

3.2.7 Valg af danskere – opinionsmåling .................................................................................... 95

3.2.8 Valg af Facebook-‐sider ............................................................................................................ 96

3.3 Datakonstruktion ............................................................................................................................... 97

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

3.3.1 Interview og opinionsmåling ............................................................................................... 97

3.3.2 Redaktionelt indhold ............................................................................................................... 98

3.3.3 Facebook ....................................................................................................................................... 99

Litteraturliste ............................................................................................................................................ 103

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Kapitel 1. Rapportens baggrund

1.1 Indledning

De lokale og regionale medier påkalder sig sædvanligvis ikke nær så stor

opmærksomhed som de nationale medier, men et par aktuelle og markante forhold øger

interessen for disse medier. Det gælder overraskelser som blandt andet den betydelige

tilslutning til Dansk Folkeparti i Syddanmark ved det seneste folketingsvalg og nej’et

ved folkeafstemningen om EU-‐retsforbeholdet. I udlandet vidner tilsvarende

overraskelser som folkeafstemningen om Brexit i Storbritannien og valget af Trump som

præsident i USA om de markante forskelle mellem det nationale center og store dele af

det resterende land.

Hovedparten af de lokale og regionale mediehuse i Danmark befinder sig langt fra det

nationale magtcenter. De dækker områder, som af toneangivende politiske og kulturelle

grupper tildeles lidet flatterende navne som Udkantsdanmark eller den rådne banan.

Det er i disse yderområder, at hovedparten af de lokale og regionale nyhedsmedier

finder deres eksistensberettigelse. Det er i disse områder, at mange lokaljournalister

arbejder og bor. Det er her, de bedriver deres journalistik, og borgerne er deres

publikum. Hvad betyder det for deres journalistik? Hvordan håndterer disse journalister

både denne samfundsmæssige og kulturelle kontekst og de professionelle journalistiske

normer om tilstræbt objektivitet og upartiskhed? Fortæller disse journalister, hvad der

foregår i lokalsamfundene?

Denne rapport belyser, hvordan tilstanden er i de lokale og regionale nyhedsmedier.

Den belyser nyhedsdækningen i tre forskellige lokalområder, fordi lokaljournalistikken i

kommuner med henholdsvis en større provinsby, en mellemstor provinsby og en lille

provinsby ikke behøver at være identisk. De tre områder er kommunerne Esbjerg,

Fredericia og Nordfyn.

Kendetegnene for lokal-‐ og regionalmedier er, at de på samme måde som nationale

medier er knyttet til et territorium, som selvklart er relativt mindre, mere bestemt af

markedskræfter og befolkningsgruppers særtræk og kun i nogen grad af politiske og

administrative grænser. Det gælder også de 28 lokale og regionale lokale medier, der

dækker de tre ovennævnte kommuner.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Mange års international forskning har understreget lokale nyhedsmediers afgørende

betydning for lokalsamfund. Forskere anser lokale nyhedsmedier for at være den

væsentligste kilde til informationer om aktuelle forhold og en kraft, der skaber

sammenhæng, lokal identitet og tilhørsforhold (Nielsen,

2015a). Lokale medier skaber

netværk og lokalbefolkningens følelse af at høre til, og de vedligeholder forbindelser og

repræsentationer (Baines, 2012).

Er det, hvad lokaljournalisterne gør i de 28 lokal-‐ og regionalmedier? Producerer de

nyheder om lokalsamfundet som helhed, der for borgerne fremstår med et relevant ”vi”-‐

perspektiv? Producerer de nyheder, der favoriserer ”os” i lokalsamfundet i modsætning

til det omgivende samfund? Eller informerer journalisterne neutralt, distanceret og

måske om noget helt andet end lokalsamfundet? Stræber lokaljournalisterne efter at

fortælle lokalområdet om sig selv, at give lokalområdet et udblik til verden udenfor eller

at give verden udenfor et indblik i, hvad der foregår i lokalområdet?

De lokale medier har i en årrække lidt under nedgang i oplag, annoncer og

opmærksomhed. Vanskelige, ja måske ligefrem kriselignende vilkår for lokalmedierne

er skabt af sociale medier og internet sammen med en række sociale faktorer som

blandt andet øget mobilitet, som enten efterlader tomme landsbyer eller pendlere, der

arbejder og køber ind andre steder, end hvor de bor. Har vi også lokalsamfund, som af

amerikanske forskere betegnes som ”nyhedsørkener” (Friedland

et al., 2012),

fordi

ingen medier dækker dem? Eller bare noget, der ligner?

Denne rapport belyser tillige danskernes holdning til lokaljournalistikken. Finder de den

overhovedet vigtig? Har danskerne samme opfattelse af lokal-‐ og regionalmedierne som

forskerne? Føler borgerne sig knyttet til deres lokalområde? Føler de sig engagerede i

lokalområdet? Hvordan opfatter de medierne, der dækker det sted, de bor? Hvad synes

de, at journalisterne skal bruge deres tid på? Skaber nyhedsmedierne et lokalt

tilhørsforhold, engagerer de, favoriserer de?

Rapporten fremlægger seks undersøgelser relateret til dækningen af lokalområderne

Esbjerg, Fredericia og Nordfyn:

•

En undersøgelse af lokale og regionale medierepræsentanters holdninger

baseret på kvalitative interview

•

En undersøgelse af lokale og regionale mediers nyheder og opinionsartikler i

traditionelle medier (avis, tv, radio, web)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

En undersøgelse af lokale og regionale mediers nyheder på Facebook

En undersøgelse af borgernes holdning i fokusgrupper

En undersøgelse af borgernes holdning i en Gallup-‐opinionsmåling

En undersøgelse af lokale og regionale medier, offentlige myndigheder og

borgere på Facebook.

•

Rapporten bidrager dermed til den sparsomme forskning og research i danske

lokalmedier, blandt andet i ugeaviser (Explora, 2007 og 2011; De lokale ugeaviser,

2010; Lund, 2010; Obelitz, 2015), lokalradio (Jauert et al., 2013), byrådsmedlemmers

opfattelse af lokale medier (Baekgaard et al., 2014) og lokalmedier i et lokalsamfund

(Nielsen, 2015b). Rapporten er tillige et bidrag til litteraturen om kvalitet i medier (fx

Olsen, 2006; Lewis et al., 2008; Lund et al., 2009; Willig et al., 2015).

Rapporten er udarbejdet af Danmarks Medie-‐ og Journalisthøjskole (DMJX) for Slots-‐ og

Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”. Rapporten er

samfinansieret af Slots-‐ og Kulturstyrelsen og DMJX. Rapporten belyser de

problemstillinger, som skitseret i Slots-‐ Kulturstyrelsens frivillige udbud af forsknings-‐

og udviklingsopgaver af 8. december 2014: ”Projekt 3.2: Tema 1: Lokale og regionale

medier”, ”Delelement 3: De lokale og/eller regionale mediers rolle, indhold og betydning

i lokalområdet”.

1.2 Rapportens teori, kvalitetsparametre og data

Vi undersøger i denne rapport

lokal-‐ og regionalmediers indhold, rolle og betydning i

lokalområder anskuet ud fra fem kvalitetsperspektiver. Problemstillingen

inkluderer alle

tre led i en simpel kommunikationsmodel med afsender, budskab og modtager.

”Afsenderen” er lokale og regionale nyhedsmedier, “budskabet” er redaktionelle

enheder med nyheder eller opinion, og ”modtagerne” er geografisk afgrænsede

populationer af læsere/seere/lyttere.

Lokal-‐ og regionalmediers rolle i lokalsamfundet som bl.a. ”oplysende”, ”drivende”,

”talerør” eller ”opslagstavle” bliver begrebet som mediernes orientering mod forskellige

dimensioner af det parlamentariske demokrati. Der skelnes i litteraturen mellem de

demokratiske dimensioner service, konkurrence, deltagelse og deliberation (Strömbäck,

2005; Svith, 2013; Albæk et al., 2015). De demokratiske dimensioner harmonerer med

tilsvarende demokratiske orienteringer for nyhedsmedierne. Interessant er det i denne

forbindelse, hvilke demokratiske orienteringer lokal-‐ og regionalmedierne har?

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

I medieforskningen er det almindeligt at behandle indholdet fra nyhedsmedier som

mediernes dagsorden og frames (McCombs, 2004). Mediedagsordenen består af det, der

tales om, hvorved nogle emner gennem prioritering opnår synlighed på bekostning af

andre emner. Framing handler om måden, hvorpå disse emner omtales, når de tilskrives

mening og tillægges bestemte egenskaber (jf. Druckman, 2010:xiii; Entman, 1993). Det

leder interessen hen på, hvilke generelle træk (jf. de Vreese, 2005) det redaktionelle

indhold i lokal-‐ og regionalmediers indhold har?

Lokal-‐ og regionalmediernes betydning bliver begrebet gennem brugerteori. Fokus er på

borgernes anvendelse af de lokale og regionale lokale medier

”i deres nyhedspalet og

dagligliv”, herunder læsning og deling på de sociale medier. Her trækker vi teoretisk på

såvel “Uses and gratifications”-‐teorier (Katz, Blumler & Gurevitch, 1973) som teorier om

mediekonvergens (Jenkins, 2006). Vi fokuserer også på borgernes tilfredshed med

mediernes evne til at ”løfte

opgaven”

(jf. “worthwhileness”, Schrøder, 2010) og deres

krav og forventninger til lokale mediers roller. Interessant er det i denne sammenhæng,

hvilke opfattelser og ønsker danskerne har til lokal-‐ og regionalmedier.

Med udgangspunkt i disse teoretiske perspektiver opstiller vi fem kvalitetsparametre

for lokal-‐ og regionalmediers praksis. Det er geografisk fokus, emnemæssigt fokus,

bearbejdningsgrad, lokalpatriotisme og demokratisk orientering. De er inspirerede af

flere forskningsprojekter (bl.a. Albæk et al., 2015; Entman, 1993, 2007; Friedland et al.,

2012; Mathisen, 2013; Napoli et al., 2015, 2016; Willig et al., 2015; Pew Research Center,

2015; Strömbäck, 2005; Svith, 2013). En detaljeret redegørelse for kvalitetskriterierne

findes sidst i rapporten.

Rapporten undersøger de fem kvalitetsparametre ud fra forskellige perspektiver:

medieledelsens, journalistens og borgerens (jf. Svith, 2006). Kvalitetskriterierne belyses

gennem seks delundersøgelser, som det fremgår af nedenstående figur, der er inspireret

af de Vreese (2005):

Figur 1: Model for undersøgelsesdesign

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Skabelse,af,

nyhedsdagsorden,

og,frames,

FastsæUelse,af,

nyhedsdagsorden,

og,frames,,

Dagsorden*og*framing*

på*nyhedsredak3on*

Medierepræsentanters,,

-,Holdninger,

-,Professionsværdier,

-,Demokra8ske,orientering,

Nyhedsmediers*

dagsorden*og*

frames*

Emner,

- ,Bearbejdningsgrad,

- ,Geograﬁsk,fokus,

- ,Issueframes,

Dagsordens5*og*

frameeﬀekter,

- ,ModtageraAtuder,

Tilfredshed,,krav,

og,forventninger,

-,Modtageradfærd,

,Anvendelse,

,Deltagelse,,

1),Interview,

Redak8onelt,indhold,på, 4),Fokusgruppeinterview,

2),tradi8onelle,medier, 5),Opinionsmåling,

3),Facebook,

6),Facebook-kommentarer,

De tre bokse i modellen i figuren svarer til kommunikationsmodellens afsender,

budskab og modtager. Modellens venstre boks indeholder nyhedsredaktioner på lokale

og regionale medier, hvis repræsentanter interviewes. Modellens midterste boks

indeholder de redaktionelle enheder (nyheder og opinionsartikler) i traditionelle

medier og på Facebook, hvis indhold kodes og kategoriseres. Modellens højre boks

indeholder de lokalt afgrænsede populationer af brugerne, som interviewes i

fokusgrupper, udspørges i opinionsmåling, og hvis praksis på Facebook kodes og

kategoriseres.

Undersøgelsens data består af følgende:

•

39 medierepræsentanter er interviewet fra de 28 lokal-‐ og regionalmedier, som

dækker områderne Esbjerg, Fredericia og Nordfyn.

•

4.537 nyheder og opinion, som disse 28 medier har publiceret i løbet af fire dage

på lokale sider eller websites for henholdsvis Esbjerg, Fredericia og Nordfyn, på

regionale sider eller udsendelser eller på nationale og internationale sider.

•

49 borgere fra de tre lokalområder har deltaget i fokusgrupper.

2.172 danskere (med en lille overrepræsentation af borgere fra de tre

casekommuner) har deltaget i en opinionsmåling.

•

1.499 opdateringer fra 25 medier på Facebook.

1.500 relaterede borgerkommentarer på Facebook.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Sidst i rapporten er der redegjort for, hvordan medierepræsentanter, redaktionelt

indhold og borgere er valgt til undersøgelserne, og der er tillige redegjort for, hvordan

data er konstrueret, herunder kodningens pålidelighed.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Kapitel 2. Analysen af de fem kvalitetskriterier

Dette kapitel præsenterer de empiriske resultater for de fem kvalitetsparametre.

Rækkefølgen af undersøgelserne er medierepræsentanternes holdninger, det

redaktionelle indhold, opinionsmåling suppleret af fokusgruppeinterview, borgerne og

nyhedsmedier på Facebook, og endelig afsluttes hvert afsnit med en opsummering af de

seks delundersøgelser. Undtaget herfra er, at i afsnittet om emner er borgernes holdning

alene baseret på fokusgrupper, og at afsnittet om demokratisk orientering alene er

baseret

på

interview

med

medierepræsentanter,

fokusgruppeinterview

opinionsmålingen.

2.1 Kvalitetsparameteret geografisk fokus

2.1.1 Medierepræsentanter om dækning af lokalområder

Journalister og mediechefer blev stillet spørgsmål om 1) lokalområdets afgrænsning, 2)

journalistens eller nyhedsmediets formidlingsopgave og 3) medierepræsentantens egen

tilknytning til lokalområdet. Spørgsmålene kan ses i bilagene. Formålet var at

undersøge, hvilken betydning medierepræsentanterne tillægger deres personlige

tilknytning og fokusering på et lokalområde for deres praksis og de mere strategiske

valg af dækningsområder og -‐intensitet.

En gruppe af medierepræsentanter kan nemt definere, hvad lokal-‐/regionalområdet er

for dem, og det bygger på klart definerede grænser som en eller flere kommuner, dele af

eller hele regioner eller bestyrelsesvedtagne grænser. Fælles for denne gruppe er, at

beslutningen om udstrækning kommer oppe-‐ eller udefra. Den anden gruppe må

konstruere en forklaring på lokal-‐/regionalområdets udstrækning, der udspringer af et

mere brugerorienteret syn på området og levner større mulighed for at tilpasse

dækningen til udviklingen i brugerinteresser og kommercielle interesser.

Det andet spørgsmål om formidlingsopgaven blev motiveret med tre muligheder:

Hvorvidt det vigtigste var A) at fortælle lokalområdet om sig selv, B) at give

lokalområdet et udblik til verden udenfor eller C) at give verden udenfor et indblik i

lokalområdet.

De lokale mediers repræsentanter vægter opgave A) at fortælle lokalområdet om sig

selv klart højest. De regionale mediers repræsentanter vægter ligeledes dette aspekt

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

højt, men på omtrent samme niveau ligger opgaven med at formidle således, C) at

verden udenfor (regionen, hele landet) får et indblik i lokalområdet. Repræsentanterne

fra såvel DR’s som TV 2’s regionale redaktioner betoner det vigtige i at indgå i et

nyhedskredsløb, hvor deres opgave netop er tosidet: at formidle lokale og regionale

historier som en del af en regional identitetsskabelse og at fortælle omverdenen om,

hvad der sker af principielt interessante ting i deres region. Det er tydeligt, at lokale

historier som potentielt ”godt stof” i landsdækkende medier spiller en ganske betydelig

rolle.

Enkelte lokale medierepræsentanter, primært fra dagbladsverdenen, vægter også det B)

at give lokalområdet et udblik til verden udenfor, men altid som sekundært i forhold til

at fortælle området om sig selv og som regel begrundet med, at det foregår i andre dele

af den daglige avis.

Tabel 1: Medierepræsentanters opfattelse af deres formidlingsopgave

A -‐ At fortælle lokalområdet

om sig selv

Jeg mener, den er at give

overblik. Altså, hvor er vi

henne med kommunen.

(Redaktør, ugeavis)

B -‐ At give lokalområdet et

udblik til verden udenfor

Men den måde, vi bygger

vores avis op på, det er jo

også, at vi også godt vil

fortælle dem lidt om, hvad

der sker i det store udland.

(Direktør, dagblad)

C -‐ At give verden udenfor

et indblik i lokalområdet

... jo mere og jo bedre vi kan

tage en historie fra Fyn og

få spredt den ud i hele

landet, jo mere løser vi vores

opgave.

(Direktør, regional-‐

tv)

Så jeg synes, at vi som et

regionalt medie også har et

ansvar for at sætte

landsdelen på landkortet så

at sige.

(Redaktionschef,

regionalradio)

Og samtidig har vi også

muligheden for at LØFTE en

historie perspektivmæssigt

op, så den bliver interessant

nok til, at den også får

national interesse.

(Journalist, regionalradio)

Det lokale medies formål er

at fortælle lokalområdet om

sig selv.

(Redaktør,

Og så kan vi eventuelt tage

dagblad)

nogle afstikkere og sige, nu

skal du høre, hvordan det

”Og det er også … noget af

går hos dig, men LIGE ovre

det eneste, de ikke kan få

på den anden side, der har

andre steder. … Fordi

de faktisk gjort det på en

nyheder kan du få alle

anden måde.

steder, ikke også, men de der

(Radiovært, lokalradio)

helt lokale, dem kan du jo

kun få her.

(Redaktør,

... vi er jo ikke en selvstændig

ugeavis)

avis, vi er to sider i en

regional avis, som også har

Jeg tænker: Grunden til, at vi

landsdækning og udlands-‐

har en eksistensberettigelse,

dækning og kulturel

det er jo netop, at vi kan

dækning og erhvervsstof.

fortælle om lokalområdet.

(Redaktør, dagblad)

(Journalist, dagblad)

Undersøgelsens data understreger således, at alle tre formidlingsopgaver indgår i

medierepræsentanternes overvejelser, men de finder det vigtigst at fortælle det

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

geografiske område om sig selv, og det begrundes med den unikke tilstedeværelse, som

de lokale eller regionale nyhedsmedier har i de geografisk afgrænsede områder.

Det tredje spørgsmål handler om journalistens eller mediechefens egen tilknytning til

lokalområdet. En del af de adspurgte, som ikke bor i lokalområdet, fandt, at det er en

fordel, fordi det giver et ”blik udefra”. Modsat mener stort set alle, der bor i

lokalområdet, at det er en stor fordel for deres professionelle virke. Det blev tydeligt

formuleret på følgende måde:

”Jeg kan ikke se en eneste fordel ved, at man ikke bor i

lokalområdet, hvis man arbejder med lokal og regional journalistik. Jeg vil sige, det er en

afgørende forudsætning. Altså, du kan ikke engagere dig i dit lokalområde eller regionen,

hvis du ikke bor der. Hvis du ikke hele tiden, 24 timer i døgnet, 365 dage om året, føler dig

som en del af det her område, følger med i den politiske udvikling, ved, hvad der rører sig

…”

(direktør, regional-‐tv). En sådan holdning afspejler ikke nødvendigvis flertallet af

lokalt bosatte, men den afspejler en klar tendens til at koble sammenhængen mellem

rollen som professionel og rollen som borger på en positiv og aktiv måde, som øger det

lokale fokus i den redaktionelle indsats. Især kildenetværket og den lokale ”puls” i

forhold til forandringer og begivenheder blev fremhævet som en kvalitet for det lokale

fokus.

Medierepræsentanterne blev også spurgt, om de følte sig som en del af et kollektivt ”vi” i

lokal-‐ eller regionalområdet. Det fik de fleste journalister og mediechefer til at kredse

om det klassiske ”clash” mellem journalistisk integritet og tilhørsforholdet til kilder og

læsere/seere/lyttere/brugere, som det fremgår af nedenstående tabel.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 2: Medierepræsentanter om en "vi-‐følelse" til lokalområdet

Fordelen ved at føle et "vi"

Det betyder jo, at – altså, hvis jeg tog hjem,

når jeg var færdig med mit arbejde, så ville

jeg ikke have den kontakt med mennesker

om aftenen eller i weekenderne, som jeg

har.

(Redaktør, dagblad)

Altså, det har en betydning for din indsigt i

de historier, der er i gang, og hvad de

betyder for folk, der bor det ene eller andet

sted, og din fornemmelse for, hvad der er en

interessant historie. Det betyder meget, det

gør det, det er der ingen tvivl om.

(Studievært, regionalradio)

Der tror jeg simpelthen, det er afgørende, at

man gider være. At man kan se, at ting kan

lade sig gøre, og man kan medvirke med

det, vi laver. [...] tværtimod, så mener jeg, at

hvis man er på et lokal-‐medie, så bør man

også bo her, man bør være her.

(Redaktør,

ugeavis)

Altså, jeg kan ikke tælle på hverken 100

hænder eller mere, hvor mange gange jeg

har været til et aftenarrangement eller

weekendarrangement både jobmæssigt og

interessemæssigt, og det tror jeg simpelthen

er helt afgørende, hvis du vil spille en rolle

som lokal ugeavis i et samfund.

(Redaktør,

ugeavis)

Ulempen ved at føle et "vi"

Ulempen, risikoen er jo, at man kommer for

TÆT på. Man kommer for tæt på kilderne,

man kommer for tæt på de mennesker,

kommer til at kende dem for GODT, dem,

man skal skrive om. Og så kan det være

svært at være kritisk.

(Journalist, regional-‐

tv)

Hvis du begynder at tale om lokalområdet

som "vi", så kan du måske også, qua du

kender folk, qua du møder dem nede over

disken i brugsen, kan du måske få en lille

smule berøringsangst for …

(Redaktionsleder, regionalradio)

Der er jo helt klart – der kan [

være]

ulempe med habiliteten. Altså, simpelthen

fordi man jo nogle gange kommer tæt på de

mennesker, og så er det dem, man skal

skrive om næste gang, og det kan jo gå hen

og give nogle problemer.

(Journalist,

dagblad)

Man kan sige, at i og med at jeg bor her, så

er der mange netværk, som giver sig selv.

Det gør også, at … Folk oplever det måske

en kende mere troværdigt, men jeg kan også

blive hindret i situationer – skal jeg lade

kameraet køre her og udlevere personen,

eller skal jeg slukke kameraet …

(Redaktør,

lokal-‐tv)

Tabellen viser, hvordan de to modsatrettede holdninger koblet til en ”vi-‐følelse”

udfordrer den journalistiske faglighed. På den ene side fordelene, som kommer til

udtryk gennem ord som kontakt, indsigt, medvirke, være her og interessemæssigt. Og

over for dette ulemperne, der kommer til udtryk i ord som for tæt på, berøringsangst,

habiliteten og hindret.

Opsummerende kan medierepræsentanternes holdning sammenfattes således:

•

Medierepræsentanterne fokuserer i høj grad på at være ”til stede” i det lokale og

regionale område og anser geografisk tilstedeværelse og dækning som en vigtig

kvalitet ved lokal-‐ og regionalmedier.

•

Medierepræsentanterne identificerer sig i større eller mindre grad med et lokalt

kollektivt ”vi”, hvilket opfattes som et dilemma i forhold til en identitet som

professionel, kritisk og distanceret journalist.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Medierepræsentanterne finder opgaven med at fortælle lokalområdet om sig

selv vigtigere end at fortælle andre om lokalområdet eller give lokalområdet

indsigt i omverdenen.

•

2.1.2 Geografisk fokus i lokal-‐ og regionalmediernes nyheds-‐ og opinionsstof

I 2016 publicerede de 28 lokal-‐ og regionalmedier 4.537 nyheder og opinionsartikler i

løbet af fire dage i de udvalgte udsendelser, sites og trykte aviser. I gennemsnit var der

1.134 nyheder og opinion pr. dag. Der er tale om en bruttoopgørelse, der kan inkludere

den samme nyhed i forskellige medier. Lokal-‐ og regionalmedierne fokuserer mest på

kommunen, næstmest på Danmark og mindst på regionen. Tabellen nedenfor er baseret

på den enkelte enheds geografiske fokus.

Tabel 3: Geografisk fokus i nyheder og opinion

Geografisk fokus

Casekommuner

Ingen eller anden lokalitet i eller uden for Danmark

Danmark

Region Syddanmark

Total

Det fremgår tillige af tabellen, at en tredjedel af de redaktionelle enheder enten ikke har

en geografisk lokalitet eller har en anden geografisk lokalitet end en af de tre

casekommuner, Region Syddanmark eller Danmark.

Som det fremgår af den næste tabel, er der flest nyheder og opinion med fokus på det

kommunale område i Esbjerg (16 procent), næst flest på Fredericias kommunale

område (15 procent) og mindst på Nordfyns kommunale område (10 procent).

Tabel 4: Geografisk fokus i nyheder og opinion

Esbjerg kommunale område

Fredericia kommunale område

Nordfyns kommunale område

Total

Hvis antallet af kommunefokuserede nyheder og opinionsartikler kontrolleres for

kommunens indbyggertal, bliver rækkefølgen af de tre casekommuner omvendt. Opgjort

Nyhed og opinion

1849

1506

760

422

4537

Andel

41%

33%

17%

100%

Antal

732

660

457

1849

Andel

16%

15%

10%

41%

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

pr. 10.000 indbyggere er der dagligt 39 nyheder og opinion med fokus på området

Nordfyns, 33 med fokus på området Fredericia og 16 med fokus på området Esbjerg. Det

vil sige, at indbyggerne i Nordfyns Kommune har færre lokale nyheder til rådighed end

indbyggerne i Esbjerg og Fredericia, men at de i forhold til kommunens indbyggertal har

relativt flest lokale nyheder.

I figuren nedenfor er de redaktionelle enheders geografiske fokus kategoriseret efter,

hvilket område medierne dækker. Procenterne angiver den relative andel i hver af de

tre casekommuner.

Figur 2: Mediers dækningsområde og geografiske fokus (nyheder og opinion)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Esbjerg

Fredericia Nordfyn

49%

48%

30%

Nordfyns Kommune

15%

14%

19%

15%

22%

29%

48%

Ingen eller anden

lokalitet i eller uden for

Danmark

Region Syddanmark

1354

1307

1510 4171

Eksklusive 366 enheder fra medier, der dækker mere end en casekommune.

Af figuren fremgår det tydeligt, at der er en sammenhæng mellem den casekommune,

medierne dækker, og deres geografiske fokus. I Esbjerg har 8 ud af 10 nyheder og

opinionsartikler et geografisk ”vi” (kommunen plus regionen eller nationen som

helheder), mens det er 7 ud af 10 i Fredericia og 5 ud af 10 i Nordfyn. Som det fremgår af

nedenstående figur, er der forskel på medietypers geografiske fokus.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 3: Medietype og geografisk fokus 2016 (nyheder og opinion)

Kommune

Region Syddanmark

Danmark

Ingen eller anden lokalitet i eller uden for Danmark

100%

80%

60%

40%

20%

14%

40%

29%

47%

43%

31%

58%

13%

80%

10%

16%

41%

26%

22%

11%

24%

14%

31%

19%

12%

37%

33%

24%

Ugeaviser Webmedie Lokal-‐tv Lokalradio Dagblad

Regional Regional-‐tv

radio

1093

1552

479

985

265

118

4537

Webmedier leverer en tredjedel af det samlede antal nyheder og opinionsartikler

efterfulgt af ugeaviser og dagblade. Ugeaviserne har relativt størst ”vi”-‐fokus med

næsten 9 ud af 10 artikler, heraf primært med et geografisk fokus på kommuneniveau.

Regional-‐tv har kun ”vi”-‐fokus i 2 ud af 5 indslag, mens regionalradio har ”vi”-‐fokus i 2

ud af 3 indslag. Lokalradio har det relativt største fokus på Danmark, også større end

lokalradioens lokale fokus. Regionalradio og -‐tv har ikke overraskende relativt størst

fokus på Region Syddanmark, mens tillige mindst fokus på kommuneniveau.

Opsummerende er der forskel på mediernes dækning af de tre casekommuner:

•

I de 28 lokal-‐ og regionalmedier er der flest nyheder og opinionsartikler med

fokus på Esbjerg (16 procent), tæt fulgt af Fredericia (15 procent) og med noget

afstand til Nordfyn (9 procent). Sættes antallet af lokale nyheder i forhold til

indbyggertallet, har indbyggerne i Nordfyn til gengæld relativt flest nyheder pr.

indbygger.

•

Størst er dækningen med et vi”-‐perspektiv af det kommunale område i Esbjerg

med 49 procent, dernæst Fredericia med 48 procent og mindst Nordfyn med 30

procent.

•

Dækningen med et ”vi”-‐perspektiv i nyheder og opinion med fokus på enten det

kommunale, regionale eller nationale område er med 8 ud af 10 størst i

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

medierne, der dækker Esbjerg, næststørst i Fredericia med 7 ud af 10 og mindst

i Nordfyn med ”vi”-‐perspektiv i 5 ud af 10 nyheder og opinionsartikler.

2.1.3 Danskernes tilknytning til geografiske områder og deres holdning til dækning af dem

Et repræsentativt udsnit af danskere har svaret på seks spørgsmål om deres geografiske

tilknytning. Første spørgsmål lød: ”Hvilket geografisk område føler du dig mest knyttet

til?” Som det fremgår af grafikken, er der symmetri mellem det lokale tilhørsforhold og

kommunestørrelsen.

Figur 4: Danskernes geografiske tilknytning

100%

80%

60%

32%

40%

20%

Esbjerg

Fredericia

34%

38%

30%

Den kommune, jeg bor i

33%

27%

19%

Nordfyn

23%

Øvrige

kommuner

Den by/landsby/område, jeg

bor i

12%

16%

13%

22%

27%

Danmark

Den landsdel, jeg bor i

17%

Ved ikke

19%

20%

2172

132

1949

Kilde: TNS Gallup A/S, ”ved ikke”-‐svar ekskluderet.

I den største kommune Esbjerg er det 7 ud af 10 borgere, der primært har et lokalt

tilhørsforhold, mens det i Fredericia er 6 ud af 10 borgere og i Nordfyn 3 ud af 10

borgere. Forskellen er markant, og især Nordfyn skiller sig ud ved, at den største del af

borgerne føler sig tilknyttet landsdelen, altså som fynboer, mens den lokale tilknytning

til byer eller kommunen er langt under borgerne i de resterende kommuner. Kun i

Esbjerg er der flere borgere, som føler sig mere knyttede til et nærområde end borgere,

der føler tilknytning til et større område.

Med kun 32 borgere fra Nordfyns Kommune i opinionsmålingen giver det ikke mening

at splitte gruppen op i undergrupper. Men sammenligner vi folk med lange og

mellemlange uddannelser med folk med korte uddannelser (kortere eller ingen

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

uddannelse), så er der markant flere kortuddannede, der føler tilknytning til

kommunen, end dem med længere uddannelser. Og det gælder i alle tre kommuner.

De tre casekommuner er bl.a. valgt ud fra størst mulig variation på kommune-‐ og

bystørrelse, og der viser sig tilsvarende stor variation i borgernes geografiske

tilknytningsforhold. Jo mindre kommune, jo mindre tilhørsforhold. Borgerne i Esbjerg

føler sig signifikant mere lokale end danskerne i de øvrige kommuner, borgerne i

Fredericia ligner de øvrige kommuner, mens borgerne i Nordfyn føler et signifikant

mindre lokalt tilhørsforhold.

Det næste spørgsmål lød: ”I hvilken grad er du engageret i dit lokalområde?” Svaret

fremgår af nedenstående figur.

Figur 5: Danskernes engagement i lokalområdet

100%

80%

60%

40%

20%

Esbjerg

Fredericia

Nordfyn

Øvrige

kommuner

15%

25%

10%

27%

14%

13%

27%

28%

23%

39%

38%

10%

11%

Ved ikke

5. I høj grad

28%

1. Slet ikke

21%

32%

132

Kilde: TNS Gallup A/S

1949

2172

Betydeligt færre i Nordfyns Kommune er engagerede i deres lokalområde end i Esbjerg,

Fredericia og det resterende Danmark. Forskellen på stort engagement (skalaens

kategori 4+5) og lille engagement (skalaens kategori 1+2) er på minus 48 procentpoint i

Nordfyns Kommune mod minus 34 procentpoint i de to andre kommuner.

Fire spørgsmål handler om, hvor vigtige danskerne finder nyheder om de geografiske

områder af forskellig størrelse, de befinder sig i. Respondenterne blev bedt om at

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

angive, hvor vigtige nyheder er på en skala fra ”1. Slet ikke vigtige” til ”5. Meget vigtige”.

Figuren nedenfor angiver andelen af danskere, der har svaret ”vigtige” (skalaens

kategori 4+5).

Figur 6: Danskernes opfattelse af vigtigheden af nyheder om geografiske områder

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Esbjerg

Fredericia

Nordfyn

Øvrige

kommuner

31%

52%

58%

64%

51%

78%

69%

62%

53%

53% 53%

55%

57%

By/landsby/område

Kommune

36%

29%

Landsdel

Danmark

132

1949

2172

Kilde: TNS Gallup A/S. Inkluderet svar ”4” og ”5. Meget vigtige” på en skala fra 1-‐5.

Figuren viser, at danskerne finder nyheder om Danmark vigtigst, også når de bliver

spurgt om deres syn på regionale og lokale medier. Borgerne i de tre casekommuner

ligger over gennemsnittet i de øvrige kommuner, og vigtigheden af nyheder om

Danmark stiger, jo mindre casekommunen er.

Imidlertid dækker dette generelle billede over, at interessen for nyheder er størst for

det område, som danskerne føler sig knyttede til – uanset om de er mest knyttede til

landsbyen, kommunen, landsdelen eller landet, som det fremgår af nedenstående figur.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 7: Interesse for nyheder om det geografiske område, man føler sig mest knyttet til

Meget lille interesse (kategori 1+2)

80%

64%

60%

40%

20%

Den by/landsby/

område, jeg bor i

Den kommune, jeg Den landsdel, jeg bor

bor i

Danmark

14%

13%

16%

66%

51%

Meget stor interesse (kategori 4+5)

79%

356

2074

508

648

562

Interessen for nyheder om et område stiger entydigt med tilknytningen til området.

Blandt danskerne, der føler sig mest knyttede til et område, er der mindst 3 gange flere

med stor nyhedsinteresse end lille nyhedsinteresse i dette område. Blandt disse mest

tilknyttede danskere har flest nyhedsinteresse for ”deres område”, når området er

Danmark (79 procent), dernæst kommunen (66 procent), så landsbyen (64 procent) og

mindst for landsdelen (51 procent).

Der viser sig også en sammenhæng mellem lokalt engagement og interessen for lokale

nyheder. Blandt de meget lokalt engagerede danskere (kategori 4+5) finder 76 procent

lokale nyheder vigtige, mens det blandt de lokalt uengagerede danskere (kategori 1+2)

er 44 procent, der finder de lokale nyheder meget vigtige.

Fokusgrupperne består af borgere med et særligt engagement i deres lokalområde som

for eksempel fodboldtræner, skolebestyrelsesmedlem eller frivillig i Ældresagen. Stort

set alle 49 deltagere i de 9 fokusgrupper tilkendegav (i modsætning til det mere

repræsentative udsnit af danskerne i Gallups opinionsmåling), at deres primære

geografiske tilknytning var kommunen eller den by/landsby, de boede i. De følgende to

udsagn er typiske for fokusgrupperne: ”Så hele området omkring Skovløkkeskolen er jo

ligesom det område, jeg forstår som det lokale. Og selvfølgelig også Nordfyn … jamen, vi er

jo en del af Nordfyns Kommune. Men man skal også huske de der små enklaver. At det er

her, vi har det godt, og det er her, vi trives med vores ting, ikke?”

Og ”Mit område, det er

helt klart Vester Vedsted – og Ribe. Dem syd for hører ikke med. Og Bramming hører heller

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

ikke med. Og Esbjerg er heller ikke ”mit” område. Det tror jeg aldrig, det bliver …”

Disse

lokalt engagerede borgere har en helt klar fornemmelse af deres lokale tilhør – og hvor

langt det rækker.

Fokusgruppernes deltagere er tillige mere interesserede i lokalstoffet end den

gennemsnitlige dansker i opinionsmålingen fra Gallup, især i det helt nærlokale. Som én

sagde: ”Jeg

gider sgu egentlig ikke læse en notits om, at der er taget en trillebør i Bogense,

men hvis der står, at der er taget en trillebør i Otterup, så skal jeg lige se, om det er i

nærheden af mig.”

Fokusgrupperne afslørede en stor spændvidde i brugen af lokale medier: ”Personligt

holder jeg Dagbladet, for jeg vil gerne følge med i, hvad pokker der foregår. Det kan jeg

ikke i de andre. Lokalavisen skriver lidt, og det gør Elbobladet også. Men det er stadigvæk

sådan mere foreningsmæssigt, sportsresultater, og når arrangementerne har været

afholdt.”

Andre, især yngre fokusgruppedeltagere, som var mindst lige så lokalt

engagerede, anvendte de lokale Facebook-‐grupper og -‐sider: ”Jeg

kan da godt sådan

engang imellem lige se Ugeavisen eller Lokalavisen, men det er … kun, hvis der er en, der

skriver, ej se, jeg er i avisen. Så er man jo nysgerrig for at se, hvad der står om dem, man

kender, ikke? Ellers bruger jeg mit Facebook.”

Opsummerende ser der ud til at være en sammenhæng mellem danskerens lokale

tilknytning, nyhedsinteresse og engagement.

•

Flest danskere føler sig mest knyttede til kommunen (30 procent), dernæst til

landsdelen (26 procent), så nærområdet (23 procent), og færrest føler sig mest

knyttede til Danmark (16 procent).

•

Vigtigheden af nyheder om et område stiger entydigt med tilknytningen til

området. Blandt danskerne, der føler sig mest knyttede til et område, er der

mindst 3 gange flere med stor nyhedsinteresse end lille nyhedsinteresse.

•

Andelen af danskere, der finder nyheder om ”deres område” vigtige, er størst

blandt dem knyttet til Danmark (79 procent), dernæst dem knyttet til

kommunen (66 procent), så landsbyen (64 procent) og mindst landsdelen (51

procent).

•

Lokalt engagement og nyhedsinteresse følges ad. En femtedel af danskerne (21

procent) giver udtryk for, at de har stort lokalt engagement. Interessen for lokale

nyheder er langt større (76 procent) hos disse lokalt engagerede danskere end

hos de lokalt uengagerede danskere (27 procent).

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

For de tre casekommuner gælder: Jo mindre kommune, jo mindre tilhørsforhold.

Borgerne i Esbjerg føler sig mere lokale end danskerne i de øvrige kommuner,

borgerne i Fredericia ligner de øvrige danske kommuner, mens borgerne i

Nordfyn føler et mindre lokalt tilhørsforhold.

•

Borgerne i Nordfyn føler sig mindre engagerede i deres lokalområde end

borgerne i Esbjerg, Fredericia og de øvrige danske kommuner. Forskellen på

stort engagement og lille engagement er på 48 procentpoint i Nordfyns

Kommune mod 34 procentpoint i Esbjerg og Fredericia.

•

2.1.4 Geografisk fokus i medieopdateringer og borgerkommentarer på Facebook

Figuren nedenfor viser det geografiske fokus for mediers Facebook-‐sider fordelt på de

tre casekommuner. Den viser, at det lokale fokus er særligt dominerende i Fredericia.

Dette kan skyldes, at lokale historier om vejarbejde og brand på havnen fylder meget i

datamaterialet fra Fredericia-‐medierne. Men det kan også skyldes, at Fredericia-‐

medierne simpelthen har et større lokalt fokus. I Esbjerg fylder det lokale fokus godt en

tredjedel af historierne, mens det på Nordfyn er nede på en tyvendedel. Region

Syddanmark og det øvrige Danmark er kun i begrænset omfang i fokus, mens omkring

halvdelen af alle historier enten ikke har noget fokus eller fokuserer på verden i øvrigt.

Figur 8: Geografisk fokus i mediernes opdateringer fordelt på områder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Esbjerg

Fredericia

33%

51%

Nordfyn

Esbjerg

54%

82%

43%

Anden lokalitet eller intet

fokus

Danmark

Region Syddanmark

Nordfyn

Fredericia

420

444

424

1288

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Hvis man kigger på det geografiske fokus i de 1.500 analyserede borgerkommentarer,

ses det, at Danmark som område dominerer borgernes geografiske fokus, mens det

lokale fylder endnu mindre end i mediernes opdateringer.

Figur 9: Borgernes geografiske fokus

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

13%

40%

Region Syddanmark

Nordfyn

Fredericia

Esbjerg

24%

Anden lokalitet eller intet

fokus

Danmark

n = 1.497

Esbjerg og Fredericia er i begrænset fokus, mens Nordfyn slet ikke adresseres direkte i

nogen af de 1.500 kodede kommentarer. Region Syddanmark udgør også et vist fokus,

bl.a. på grund af megen debat om tidligere regionsrådsformand Carl Holst,

grænsekontrollens indvirkning på regionen og sagen om en dagplejer fra Kolding, der

blev uretmæssigt fyret.

Opsummerende kan vi sige følgende:

•

Lokal-‐ og regionalmedierne har et større lokalt fokus i deres opdateringer på

Facebook, end borgerne har i deres kommentarer.

•

Borgernes kommentarer på Facebook om lokale forhold følger samme mønster

som nyhedsmediernes opdateringer, blot på et meget lavere niveau. Mest lokale

er Fredericia-‐kommentarerne (4 procent), mindre lokale er Esbjerg-‐

kommentarerne (2 procent), og helt fraværende er lokale Nordfyns-‐

kommentarer.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

2.1.5 Tværgående sammenfatning af geografisk fokus

Vi har analyseret lokal-‐ og regionalmediernes geografiske fokus i nyheder og

opinionsstof på de traditionelle platforme og Facebook. Journalister og mediechefer har

vi spurgt om dækningsområders afgrænsning og deres egen tilknytning til lokalområdet.

Danskerne spurgte vi om deres geografiske tilknytning, engagement og nyhedsinteresse.

Undersøgelserne af geografisk fokus viser følgende:

•

Journalister og redaktører på lokal-‐ og regionalmedier giver udtryk for både et

professionelt og interessebåret engagement for det lokalområde, som de (bor

og) arbejder i, og som i deres øjne berettiger eksistensen af lokal-‐ og

regionalmedierne.

Det

imidlertid

kun

halvdelen

lokal-‐

regionalmediernes nyheder, der med et lokalt "vi"-‐perspektiv kan være

relevante for alle i et område. 41 procent af nyhederne har fokus på det

kommunale område og 9 procent på det regionale område. Den anden halvdel af

nyhederne har et mindre eller intet geografisk fokus og dermed mindre relevans

for borgernes lokale tilhørsforhold, mens 17 procent af lokal-‐ og

regionalmediernes nyheder har et nationalt fokus på Danmark, som borgerne i

lokalområder også er en del af.

•

Dagblade, lokalradio og lokal-‐tv har klare intentioner om at være lokale, men

nyheder med kommunalt eller regionalt ”vi”-‐perspektiv fylder kun omkring en

tredjedel i dagblade (35 procent), lokal-‐tv (37 procent) og lokalradioer (30

procent). Mest i overensstemmelse med mediernes lokale intentioner er

ugeaviserne med et meget stort fokus på det kommunale område (80 procent).

•

DR’s regionalradioer og TV 2’s regionale tv-‐stationer har intentioner om at være

regionale, og de har med 31 procent af nyhederne for P4-‐regionernes

vedkommende og 19 procent for TV 2-‐regionerne også flere nyheder med et

regionalt ”vi-‐”perspektiv end de øvrige typer af medier. Langt størstedelen af

regionalstationernes nyheder har imidlertid på enkelte, mindre dele af regionen,

på hele Danmark, eller også er der intet geografisk fokus.

•

I Esbjerg Kommune mener flere borgere (end det modsatte), at lokal-‐ og

regionalmedierne skaber et lokalt "vi". I Nordfyns Kommune mener færre

borgere (end det modsatte), at lokal-‐ og regionalmedierne skaber et lokalt "vi".

Borgernes opfattelse harmonerer med den måde, nyhedsmedierne dækker de to

kommunale områder på.

•

På Facebook er medierne i dækningen af Esbjerg med 33 procent betydeligt

mindre lokale i deres opdateringer, end de er på de traditionelle medieplatforme

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

(avis, radio, tv, online). Det samme gælder Facebook-‐dækningen af Nordfyn med

lokalt fokus i 5 procent og 30 procent på de traditionelle platforme. I dækningen

af Fredericia er der stort set ingen forskel på det lokale fokus med 48 procent på

Facebook og 51 procent på de traditionelle platforme.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

2.2 Kvalitetsparameteret emnemæssigt fokus

2.2.1 Medierepræsentanter om stofområder

Data fra de interviewede medierepræsentanter viser, at de adspurgte generelt forholder

sig professionsorienteret til valget af emner. Et udsagn som

”Vi beskæftiger os med de

stofområder, som man kender fra klassisk nyhedsjournalistik, det vil sige samfunds-‐

journalistik, erhvervsjournalistik, kulturjournalistik, politik, begivenheder i den fynske

region”

(redaktionschef, regionalradio) er dækkende for en lang række af

medierepræsentanternes oplevelse af den emnemæssige prioritering. Valg af emner har

dermed sit udspring organisatorisk eller kommercielt i mediet som virksomhed, som

det fremgår af nedenstående display.

Tabel 5: Virksomhedsbestemte valg af emner

Hierarki

Arbejdsdeling

Det er min opgave at

Vi har (…) det, vi kan kalde

lægge den redaktionelle nogle regionale fokusområder,

linje og ligesom udføre

der bl.a. handler om hele

den retning, som

Velfærdsdanmark, så de

bestyrelsen har ansat

prioriteringsdebatter, der er i

mig til.

forhold til altså de penge, vi

(Direktør, regional-‐tv)

har, hvordan skal vi bruge dem,

hvad skal vi bruge dem på?

… hvor jeg sidder som

(Redaktionschef,

redaktør, så er det mig,

regionalradio)

der mikser, hvad vi skal

have i radioen. Så jeg

Det (skal) jo gerne være

holder selvfølgelig øje

relativt ukomplicerede

med, at jeg holder mig

nyheder, altså radionyheder

indenfor skiven af

med tal er vanskelige at

strategien og forsøger at formidle, og så dybt

ramme så præcist som

komplicerede

muligt.

kommunalpolitiske

(Redaktionsleder,

fordelingsnøgler i forhold til

regionalradio)

regionen, og hvad ved jeg, det

er ting, som vi vælger fra, fordi

Når jeg røgter og

vi har simpelthen ikke tiden til

varetager mit område,

at fortælle dem.

så melder jeg egentlig

(Radiodirektør, lokalradio)

ind, hvad for nogle

historier jeg har, men

Det kan godt være, at vi har

det er klart, at så drøfter fået fat i den fodboldspiller, der

man med redaktøren,

brækkede benet ude i

lokalredaktøren og så

virkeligheden, som var

med vores jourhavende. nyheden, og så har vi snakket

(Journalist, dagblad)

med ham i stedet for. Og sådan

prøver vi at komme bag om

tingene ...

(Redaktør, ugeavis)

Økonomisk

Det er jo lokalstoffet, der er

det altafgørende for os. Det

er også derfor, vi bruger så

meget krudt på det. Laver ni

forskellige lokaludgaver

hver dag. Det er en meget

DYR måde at lave avis på

(…) men vi gør det, fordi vi

tror på, at det er den eneste

måde, vi kan klare os på.

(Chefredaktør, dagblad)

Vores verden handler jo

meget om salg og annoncer,

det er jo det, vi lever af – og

det journalistiske er jo en,

det er jo en flødeskum, kan

man sige, det er noget, der

faktisk kun kommer i for at

få folk til at åbne avisen,

ikke?

(Redaktør, ugeavis)

Vi går meget efter at få

nogle detailnyheder, også

fordi vi kan se, at de bonner

ud, når vi lægger dem ud (…

dvs.) en ny forretning, der

åbner, det er en forretning,

der lukker. Det kan være alt

lige fra frisører, der skifter

ejer. I den dur der, hvem står

bag disken.

(Redaktør, ugeavis)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Displayet viser, at prioriteringen af emner begrundes med beslutninger taget i toppen af

mediernes hierarki, en arbejdsdeling mellem de forskellige typer af medier og

mediekommercielle hensyn. Hierarkiet beskrives særdeles tydeligt i de udsagn, som

deltagerne kommer med fra alle medietyper og cases. Det er den traditionelle opbygning

med en bestyrelse, som lægger retningslinjerne, en chefredaktion, som gør

retningslinjerne operationelle, og journalister, der dækker emnerne med nyheder.

Den arbejdsdelingsbestemte prioritering af emner er en slags erkendelse af, hvilke

emner den enkelte medietype og det enkelte medie primært er sat i verden for at

beskæftige sig med. Medierepræsentanterne beskriver deres plads i det lokale

medieøkosystem. Her ses blandt andet tydeligt, hvordan repræsentanterne fra de

regionale stationer taler om at prioritere dækningen af især regionernes indsatser,

hvordan dagbladenes repræsentanter fokuserer på at være superlokalt fokuserede,

hvordan lokalradiopositioneringen er på formidling af relativt lette emner, mens

ugeaviserne gerne vil gå bagom de ”hårde” nyheder og beskæftige sig med de

menneskelige aspekter.

Her er det ord som fokusområder, relativt ukomplicerede og bagom, der bruges for at

beskrive positioneringen.

Den rent økonomiske betragtning bag emnevalgene udspringer bl.a. af hensynet til

annoncørernes interesser – hvilket er tydeligst i ugeavisernes prioriteringer. Ord og

begreber som ”klare os på”, ”leve af” og ”bonner ud” viser, at emner vælges bevidst ud

fra ønsket om økonomisk rentabilitet.

Nyhedsmediernes emner, som de kommer til udtryk i nyhederne, er imidlertid ikke

alene bestemt af virksomhedshensyn, hvilket indikeres i følgende citat:

”Det er sgu sådan

instinktiv journalistik, altså nøjagtig ligesom man ville gøre det, hvis man sad på en avis og

prioriterede nyhederne. Det tænker man jo heller ikke så forbandet meget over i

hverdagene, vel. Det mærker man et eller andet sted i maven, at det er sgu en god historie,

ikke?”

(radiodirektør, lokalradio). Danske journalister oplever generelt en ret høj grad af

autonomi i valg af historie, vinkel og kilder (Skovsgaard et al., 2012:165), og det samme

giver de adspurgte i denne undersøgelse udtryk for.

Opsummerende kan medierepræsentanternes opfattelse sammenfattes således:

•

Lokal-‐ og regionalmediers emnemæssige indhold er enten strategisk besluttet af

en central medieledelse placeret uden for lokalredaktionen, eller det er betinget

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

af mediets økonomiske rentabilitet, specielt hvad angår ugeavisernes

prioriteringer, og hertil kommer journalisters professionelle nyhedsvurderinger.

2.2.2 Emner i lokal-‐ og regionalmediernes nyheder

Det vitale informationsbehov består som beskrevet ovenfor af otte emner:

Kriminalitet, blå blink, nødsituationer og risici, sundhed, uddannelse, transport, miljø og

planlægning, økonomi, civilsamfund og politik. Foruden disse emner er nyhederne

blevet kodet for emnerne sport, demografi, forbrug og livsstil og andet. De ikke-‐vitale

emner som for eksempel sportsjournalistisk kan sagtens have en funktion med at skabe

en følelse af fællesskab gennem fælles erfaringer. Tabeller og figurer i dette underafsnit

inkluderer kun nyheder med et geografisk fokus på de tre casekommuner, Region

Syddanmark eller Danmark, hvoraf seks nyheder ikke kunne kodes for emne.

Tabel 6: Nyheder fordelt på informationsvitale emner og andre emner

Antal

Emner, som dækker et vitalt

informationsbehov

Andre emner

Total

Af tabellen ovenfor fremgår det, at fire ud af fem artikler retter sig mod det vitale

informationsbehov. Det er en betydeligt større andel end i amerikanske lokalmedier,

hvor det var cirka halvdelen (Napoli et al., 2016). Det kan skyldes, at kategorien

”kriminalitet, blå blink, nødsituationer og risici” er blevet mere inkluderende end i den

amerikanske undersøgelse ved at inddrage flere hændelser fra politiets døgnrapport,

men som det fremgår af nedenstående tabel, udgør den kategori kun 15 procent, hvorfor

der er belæg for at sige, at de danske lokal-‐ og regionalmedier har en større andel vitale

nyheder end lokalmedierne i den amerikanske undersøgelse.

2327

519

2846

Andel

82%

18%

100%

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 7: Nyheder fordelt på emner

Civilsamfund

Økonomi

Kriminalitet, blå blink, nødsituationer og risici

Politik

Sport

Andet

Sundhed

Uddannelse

Demografi

Miljø og planlægning

Forbrug og livsstil

Transport

Ikke kodet for emne

Total

Antal

847

513

356

286

236

160

141

2846

Andel

30%

18%

13%

10%

100%

Som det fremgår af tabellen, handler næsten en tredjedel af artikler og indslag om

civilsamfundet, som omfatter private institutioner, foreninger (ikke konkurrencesport),

biblioteker, kultur og kunst, religiøse institutioner og medier. Økonomiske og politiske

emner tæller også godt i mediernes dagsorden. I den følgende figur er de 15

emnekategorier fordelt efter det geografiske fokus i nyhederne.

Tabel 8: Nyheder fordelt på emne og geografisk fokus

Civilsamfund

Økonomi

Kriminalitet, blå blink,

nødsituationer og risici

Politik

Sundhed

Uddannelse

Miljø og planlægning

Transport

Sport

Andet

Demografi

Forbrug og livsstil

Total

Esbjerg Fredericia

36%

13%

16%

11%

100%

712

46%

17%

16%

100%

646

Nordfyn

44%

14%

10%

12%

100%

435

Region

Danmark

Syddanmark

14%

18%

27%

10%

18%

14%

10%

100%

403

10%

23%

100%

644

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabellen viser, at 4 ud af 10 nyheder med geografisk fokus på kommunen handler om

civilsamfund, mens det gælder 1 ud af 10 nyheder fokuseret på regionen eller nationen.

Halvdelen af alle nyheder om Danmark handler om politik og økonomi, og ikke

overraskende handler en tredjedel af nyhederne om regionen om økonomi og sundhed,

mens kun knap hver femte artikel med geografisk fokus på kommunen handler om

økonomi eller politik. Relativt flest nyheder om vitale emner har Fredericia-‐medierne

med 87 procent, hvilket er signifikant flere end Esbjerg-‐mediernes 83 procent, som igen

er signifikant flere end de 76 procent i medierne, der dækker Nordfyn.

Medierne prioriterer forskellige emner, alt efter hvilken type medie det er, viser

nedenstående figur.

Tabel 9: Medietype og emner

Civilsamfund

Økonomi

Kriminalitet, blå

blink,

nødsituationer og

risici

Politik

Sundhed

Uddannelse

Miljø og

planlægning

Transport

Sport

Andet

Demografi

Forbrug og livsstil

Total

Det er markant, at halvdelen af alle nyheder i ugeaviser er om civilsamfundet, mens kun

2 procent af nyhederne handler om politik. I TV 2-‐stationernes regionalindslag handler

næsten hvert tredje indslag om politik. På dagblade og websites fokuseres mindre på

specifikke emner, mens transport og forbrug og livsstil dækkes i mindre grad.

Dagblad

23%

18%

20%

12%

100%

450

Lokal-‐

46%

13%

17%

100%

Lokal-‐

radio

18%

27%

10%

16%

100%

336

Regional-‐

24%

12%

30%

10%

100%

Regional

-‐radio

22%

25%

10%

100%

183

Ugeavis

50%

17%

100%

889

Web-‐

medie

22%

15%

19%

11%

100%

908

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 10: Nyheder, der dækker det vitale informationsbehov

Lokal Regional Regional-‐

Web-‐

Dagblad Lokal-‐tv -‐radio

-‐tv

radio

Ugeaviser medie

82%

96%

87%

86%

80%

84%

78%

450

336

183

889

908

Total

82%

2840

Bortset fra lokal-‐tv, hvorfra der kun er 24 indslag, er der kun 10 procentpoints forskel

på omfanget af emner, der opfylder det vitale informationsbehov i forskellige typer af

medier. Lokalradio har relativt flere nyheder om vitale emner end de øvrige medier, og

webmedier har relativt færre.

Opsummerende viser indholdsanalysen af den emnemæssige dækning:

•

Langt hovedparten af nyheder i lokal-‐ og regionalmedier er om emner, som

forskere betegner som vitale for lokalsamfund og danskerne. De lokale og

regionale nyhedsmedier, der dækker Fredericia, har med 87 procent relativt

flest nyheder om vitale emner. Dækningen af Esbjerg har 83 procent nyheder om

vitale emner, dækningen af Nordfyn har 76 procent nyheder om vitale emner.

2.2.3 Fokusgruppers holdning til emner i lokal-‐ og regionalmedier

Vi har ingen resultater fra gallupundersøgelsen om danskernes interesse for forskellige

emner, fordi spørgsmål om 12 forskellige emner ikke blev prioriteret i

telefoninterviewene. De lokalt engagerede borgere i fokusgrupperne mente, at

lokaljournalistikken skulle fokusere mere på emner, der omfattede områdets generelle

udvikling og fremtidsmuligheder, og endelig, at medierne burde prioritere positive

historier om udviklingen i lokalområdet. Det illustreres af de følgende citater. Først fra

Esbjerg-‐området: ”Nu

med den nye omfartsvej for eksempel eller mølletransporter

gennem Tjæreborg – er det godt for fremtiden for vores områder – og hvad er fremtiden

så? Altså, der kunne man godt perspektivere lidt og sige, at … Nogle gange så tænker man,

at det (for journalisterne) handler lige så meget om at finde nogle historier, hvor man kan

skælde hinanden ud!”.

Det andet citat er fra Fredericia-‐området: ”Noget

mere om

Fredericia C, altså udvikling, hvordan kan byen blive noget andet end en fæstningsby?”.

Opsummerende om fokusgruppernes syn på emner:

•

De lokalt engagerede borgere i fokusgrupperne er mere interesserede i emner,

der peger på mulighederne i lokalområdet end på problemer i lokalområdet.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

2.2.4 Emner i medieopdateringer og borgerkommentarer på Facebook

Hvilke emner dominerer opdateringer og borgerkommentarer på Facebook? Og er der

forskelle i mediers og borgeres emnemæssige fokus? Vi starter med at kigge på emner i

mediernes historier. Der er alt i alt en tilbøjelighed til, at det, vi ovenfor kaldte vitale

emner, fylder mindre på Facebook end i de gængse medier.

Tabel 11: Mediernes Facebook-‐opdateringer fordelt på vitale emner og andre emner

Antal

Emner, som dækker et vitalt

informationsbehov

Andre emner

Total

Hvis vi skal gå mere i detaljer med, hvad der fylder på Facebook, har vi foruden

kategorierne ovenfor måttet tilføje nogle ekstra kategorier på baggrund af en grounded

tilgang i første fase af kodningen. Hermed menes, at vi udover de oprindelige kategorier,

baseret på vores teoretiske ramme, har medtaget kategorier baseret på andre

tendenser, der sprang i øjnene ved en gennemlæsning, og som er specielle for Facebook

i forhold til andre medier. Det drejer sig blandt andet om ”underholdning”, ”lokale og

regionale begivenheder” og ”historier om lokale mennesker”, der alle fylder meget på

Facebook.

Tabel 12. Emnefordelingen i mediernes opdateringer på Facebook.

Antal

Kriminalitet, blå blink, nødsituationer og risici

246

Underholdning

231

Lokale begivenheder og mennesker

229

Sport og kultur

168

Forbrug og livsstil

103

Civilsamfund

Politik

Social og sundhed

Andet

Demografi

Transport

Energi, miljø og planlægning

Uddannelse

Konkurrencer og quizzer

Økonomi

1496

625

851

1496

Andel

42%

57%

99%

Andel

16%

15%

11%

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Historier om kriminalitet mv. fylder meget på Facebook, hvilket også gælder historier

med lokalt fokus på mennesker eller begivenheder. Derimod er mere tekniske emner

som miljø, økonomi mv. underrepræsenteret i forhold til andre medietyper.

Vi vender os nu til borgernes kommentarer. Overordnet set har mediernes opdateringer

og borgernes kommentarer samme karakter. 2 ud af 5 opdateringer eller kommentarer

kan henføres til vitale emner, mens hovedparten handler om andre emner.

Tabel 13: Borgernes Facebook-‐kommentarer fordelt på vitale emner og andre emner

Emner, som dækker et vitalt

informationsbehov

Andre emner

Total

Hvad angår emner i borgernes kommentarer ser vi igen nogle markante forskelle i

forhold til opdateringerne ovenfor. Demografi er her det helt dominerende emne,

primært forårsaget af den megen debat om grænsekontrol og flygtninge/indvandrere,

der falder ind under denne emnekategori. Andre emner er mere ligeligt fordelt, mens fx

stof om lokale mennesker og begivenheder ikke fylder meget i kommentarerne, er det

de mere kontroversielle, nogle ville sige symbolpolitiske emner, der ofte dominerer i

borgernes kommentarer.

Tabel 14: Emnefordelingen i borgernes kommentarer på Facebook

Antal

Demografi

500

Forbrug og livsstil

242

Kriminalitet, blå blink, nødsituationer og risici

206

Social og sundhed

174

Politik

Underholdning

Økonomi

Andet

Civilsamfund

Sport og kultur

Energi, miljø og planlægning

Lokale begivenheder og mennesker

Uddannelse

Transport

1497

Antal

603

894

1496

Andel

41%

59%

100%

Andel

33%

16%

14%

12%

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Opsummerende kan vi tegne følgende billede af det emnemæssige fokus i mediernes

opdateringer og borgernes kommentarer på Facebook:

•

Nyhedsmedierne fokuserer i deres opdateringer på Facebook mere på det

kommunale eller regionale lokalområde end borgerne i deres kommentarer.

•

2.2.5 Tværgående sammenfatning af emnemæssigt fokus

Vi har analyseret lokal-‐ og regionalmediernes emnemæssige fokus i nyheder på de

traditionelle platforme og Facebook ud fra en forskningsbaseret skelnen mellem emner

af vital og ikke-‐vital betydning for lokalsamfundet og dets borgere. Vi har ikke

præsenteret hverken medierepræsentanter eller borgere for denne skelnen, men spurgt

til, hvilke emner de henholdsvis dækker og gerne vil informeres om.

Langt hovedparten af nyhederne er om emner af vital betydning for

lokalsamfundet.

Undersøgelserne af geografisk fokus viser følgende:

•

Lokal-‐ og regionalmedierne prioriterer på de traditionelle platforme (avis, tv,

radio, online) i langt højere grad de vitale emner (82 procent) end i deres

opdateringer på Facebook (42 procent). Facebook-‐dækningen er mere

symbolpolitisk, følelsesladet og underholdningsmæssigt fokuseret, bl.a. ved at

konkurrencer, quizzer og sladder om lokale og nationale kendte fylder mere end

i de traditionelle medier, mens de ”hårdere” politiske emner som miljø,

transport og økonomi får mere begrænset dækning.

•

Der er et stort sammenfald mellem medierepræsentanternes praksis og

forskernes opfattelse af lokalsamfundets vitale informationsbehov. Lokal-‐ og

regionalmedierne tilkendegiver, at de vælger emner ud fra publicistiske og

kommercielle interesser og journalistikkens nyhedskriterier, hvilket har som

resultat, at nyhedsmediernes dagsorden i høj grad består af vitale emner (82

procent).

•

De lokale og regionale nyhedsmedier, der dækker Fredericia, har med 87

procent relativt flest nyheder om vitale emner. Dækningen af Esbjerg har 83

procent nyheder om vitale emner, dækningen af Nordfyn har 76 procent

nyheder om vitale emner.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

2.3 Kvalitetsparameteret journalistisk bearbejdning

2.3.1 Medierepræsentanter om prioriteringer af deres arbejdsindsats

For at undersøge medierepræsentanternes opfattelse af den journalistiske

bearbejdningsgrad blev de både spurgt om, hvor mange historier de skal producere

dagligt, og hvor disse historier typisk kommer fra, og blev samtidig bedt om at

fremhæve egne satsninger. De blev ikke bedt om at forholde sig til kategorierne

telegramstof, service-‐, rutine-‐ og fokusjournalistik, fordi disse kategorier ikke er

veletablerede i den journalistiske profession og mediebranche. Som det fremgår af

nedenstående tabel, er nyheder ikke et produkt, der anvendes samme mængde tid og

ressourcer på.

Tabel 15: Journalister og mediechefer om forbrug af tid og ressourcer på nyheder

De hurtige nyheder

De kortere er jo typisk en

pressemeddelelse.

(Journalist, dagblad)

Hvis vi lige pludselig

mangler at skulle fylde en

side, så kan det godt være,

der ryger nogle af de her

grydeklare

pressemeddelelser.

(Redaktør, dagblad)

Men selvfølgelig er der

også pressemeddelelser.

Og det kan jo også nogle

gange være en udmærket

kilde til at lave en dækning

af et område.

(Redaktionschef,

regionalmedie)

De lidt mere tidskrævende

nyheder

Der er måske en mængde

historier, lad os sige 50

procent, det er det, jeg vil

kalde fælleshistorier. Der er

byrådsmøder, der er

motorvejslukninger, der er

hændelseshistorier, folk

falder ned fra kraner, eller

heste løber over vejene

eller borgermøder.

(Direktør, regionalmedie)

De mest tidskrævende

nyheder

Solohistorier, ting, vi selv

sætter på dagsordenen, det

har altid højeste prioritet.

(Direktør, regionalmedie)

De bærende historier. De er

sådan mere tidskrævende. Det

er dem, som vi planlægger

flere dage frem.

(Redaktør, dagblad)

Så de mere tidskrævende vil

som regel altid være noget,

hvor vi selv tager initiativ,

uden at der er kommet en eller

anden og har skubbet idéen til

os.

(Redaktionschef,

regionalmedie)

Vi bruger længere tid på de

sager, som det selvklart tager

længere tid at sætte sig ind i.

(Redaktør, dagblad)

Vi har i al den tid, jeg har

været her, haft en nytårskur,

hvor vi laver en brainstorm og

vælger noget, vi i løbet af

foråret vil beskæftige os med.

(Redaktionschef, dagblad)

Og så er der de ting, som vi

får op at stå på selve

dagen, som tager

udgangspunkt i en

hændelse eller en

begivenhed eller i et

politisk møde, der skal

være senere på dagen. Eller

Som vært afleverer jeg

bare en historie, som har

mellem 16 og 24 elementer ramt nyhedsstrømmen den

hver morgen (... når) jeg

dag.

ikke er vært, der laver jeg

(Journalist,

måske ... fra nul til tre

regionalmedie)

historier om dagen.

(Journalist,

regionalmedie)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Alle medierepræsentanter – fra store som små medier, fra alle medietyper og fra alle tre

geografiske områder – beretter, at de bestræber sig på at producere og prioritere deres

egne historier. Til egne historier regnes både de historier, som redaktionen selv tager

initiativ til, og de historier, der er fælleshistorier, og som det enkelte medie laver egne

vinkler på og finder kilder til.

De peger på, at nyhedsstrømmen er en vigtig leverandør af journalistiske

nyhedshistorier, og det gælder både dagbladene og de elektroniske medier. Kun

ugeaviserne skiller sig ud, idet repræsentanterne herfra peger på, at i og med man på

grund af en længere deadline ikke kan være med i det daglige nyhedsflow, er man i

nogen grad nødt til at prioritere egne historier. Samtidig vedkender repræsentanterne

fra ugeaviserne sig i højere grad end repræsentanterne fra dagblade og de elektroniske

medier, at de benytter pressemeddelelser og dermed stof af servicejournalistisk

karakter for at fylde deres sider.

Nyhedsstrømmen defineres som det, der kommer fra andre medier, fra nettet, fra de

sociale medier og fra pressemeddelelser, og den spiller sammen med de begivenheder,

der finder sted i området, og den dagsorden, som virkeligheden i øvrigt sætter. Også den

kommunale og regionale forvaltning er storleverandør af nyheder, idet flere nævner, at

mange nyheder – både lokalt og regionalt – udspringer af kommunale eller regionale

dagsordener forud for fx rådsmøder eller kommer direkte fra kommunernes

kommunikationsfolk.

Produktionen af egenhistorier sker på baggrund af en journalistisk vurdering af primært

væsentlighed og aktualitet. Beslutningen om, hvilke historier der skal satses på, tages på

redaktionsmøder, hvor redaktionen bliver enig om, hvilke historier der kræver høj

prioritet. Journalister og redaktører oplever generelt en høj grad af autonomi, idet langt

de fleste – uanset om de er ansat på et dagblad, en ugeavis eller en radio-‐ eller tv-‐station

– anfører, at de selv bestemmer, hvilke historier de vil arbejde med og satse på. Det er

således i vid udstrækning op til den enkelte journalist at vurdere, hvornår en historie af

servicejournalistisk karakter får en rutinejournalistisk bearbejdning.

Det varierer markant, hvor lang tid den enkelte journalist har til at producere en

historie. Særligt journalister på de skrevne medier – og det gælder både dagbladene og

ugeaviserne – har svært ved at sætte antal på, hvor mange historier de skal producere

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

om dagen eller ugen, udover at det er et krav, at avisen eller sektionen bliver fyldt.

Journalister på regionalradioer og tv-‐stationer er i højere grad underlagt krav om

produktion af et vist antal historier dagligt. En regional tv-‐journalist skal således

producere mindst et indslag om dagen, mens en vært på en regionalradio skal

producere adskillige historier, der kan karakteriseres som telegramstof eller

servicejournalistik, idet der ikke finder nogen eller kun ringe bearbejdning sted.

Såvel journalister som redaktører holder øje med, hvad konkurrenterne bringer frem i

en blanding af almindelig konkurrentovervågning og til inspiration. Men hvor fx tv-‐

stationerne gør en dyd ud af, at de ikke ”planker” historier fra dagbladene, lægger såvel

redaktører som journalister på regionalradioerne ikke skjul på, at de af og til bruger

dagblade som inspiration til at udvikle deres egne vinkler af rutinejournalistisk

karakter.

Generelt forsøger de fleste redaktioner at være fremadrettede i deres journalistik, og

flere peger på, at bærende historier så vidt muligt skal pege fremad. En

dagbladsredaktør nævner, at de laver mindre og mindre journalistik om ting, der er

sket, mens flere redaktører på regionalradioerne fortæller, at de ofte har historier i

deres morgenudsendelser om begivenheder, møder og arrangementer, der har fundet

sted aftenen før. En række journalister og redaktører fortæller, at de gerne bedriver

journalistik om emner, mens der stadig er plads til at påvirke beslutninger, og at det er

en vigtig journalistisk disciplin at tage fat i ting, før de bliver besluttet.

Medierepræsentanterne giver altså udtryk for et ønske om at bedrive rutinejournalistik

fremfor servicejournalistik.

Alle redaktioner modtager dagligt rigtig mange pressemeddelelser, der bliver brugt som

notestof til at ”lukke huller” med en ringe eller ingen bearbejdning til følge. Enten fordi

der ikke er tid til at bearbejde dem, eller fordi de redaktionelle kræfter bruges på andre

historier. Den journalistiske indsats bruges på servicejournalistik og på at forvandle

servicejournalistik til rutinejournalistik. Som fx når man bygger videre på en

henvendelse fra en kilde. Eller når man tager fat i en politisk beslutning og dækker

intern uenighed mellem politiske magthavere uden at tage selvstændig stilling til

problematikken. Eller når man forsøger at gøre andre mediers historie til sin egen ved at

vinkle anderledes og finde nye kilder. Fokusjournalistik bliver der kun plads til i særlige

tilfælde, som når flere peger på, at de fra tid til anden planlægger artikelserier eller

større satsninger over en periode, eller at der sker ting, som appellerer til

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

journalisternes kritiske sans. Her nævner medierepræsentanterne ambulancekørsel i

Region Syddanmark med selskabet Bios, forsvarsminister og tidligere regionsformand

Carl Holsts afgang som minister, radikalisering af unge i Vejle, dårligt psykisk

arbejdsmiljø på kommunale arbejdspladser på Nordfyn, manglende sikkerhed i

helikopterselskab i Esbjerg, stem og vind-‐kampagne i forbindelse med kommunalvalget

og massiv social dumping på det tidligere Lindøværft.

Opsummerende tegner der sig følgende billede af medierepræsentanternes holdning til

journalistisk bearbejdning:

•

Lokale og regionale medierepræsentanter skelner mellem historier med

forskellig arbejdsindsats, og de opfatter tidsforbruget på en nyhed som en

kvalitet i sig selv.

•

Journalisterne giver udtryk for, at de i høj grad selv bestemmer, hvor stor en

arbejdsindsats de skal lægge i en nyhed, men tid og ressourcer til en historie

afhænger af journalistens arbejdsfunktion og typen af medie.

•

Opfattelsen af ”lang tid” til at producere en nyhed opfattes forskelligt i

forskellige redaktionelle funktioner og medietyper.

•

Dagblade og regionalmedierne har en ambition om fokusjournalistik, der som

regel tager længst tid. Imidlertid taler journalisterne om undersøgende, kritiske

og afslørende projekter som undtagelser, mens selvstændige historier baseret

på mundtlige kilder fremstår som den professionelle norm. Det vil sige

rutinejournalistik fremfor fokusjournalistik. De undersøgte ugeaviser, lokalradio

og lokal-‐tv stræber ikke efter at lave fokusjournalistiske nyheder.

2.3.2 Journalistisk bearbejdningsgrad i lokal-‐ og regionalmediers nyheder

Tabeller og figurer i dette underafsnit inkluderer kun nyheder med et geografisk fokus

på de tre casekommuner, Region Syddanmark eller Danmark, og heraf kunne 44

nyheder ikke kodes for bearbejdningsgrad. Bearbejdningsgraden i 2.802 nyheder

fremgår af nedenstående tabel.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 16: Journalistisk bearbejdningsgrad (nyheder)

Antal

Andel

Fokusjournalistik

0,1%

Rutinejournalistik

909

32%

Servicejournalistik

1448

52%

Telegramstof

441

16%

Total

2802

100%

Af tabellen fremgår det, at halvdelen af alle nyheder er servicestof, mens en tredjedel af

nyhederne er den mere arbejdskrævende rutinejournalistik. Det mindre arbejds-‐

krævende telegramstof udgør en sjettedel, mens der kun er få eksempler på den mest

arbejdskrævende fokusjournalistik i de fire hverdage, der er indsamlet nyheder fra.

Figuren nedenfor viser bearbejdningsgraden i nyheder i medier, der dækker hver af de

tre casekommuner.

Figur 10: Mediers dækningsområde og bearbejdningsgrad (nyheder)

100%

12%

29%

40%

60%

56%

68%

64%

49%

40%

54%

20%

41%

24%

Fredericia

Esbjerg,

Fredericia, Fredericia

Nordfyn

23%

Nordfyn

22%

Esbjerg

Telegramstof

Servicejournalistik

Rutinejournalistik

Fokusjournalistik

80%

852

198

706

987

2802

Note til kategorierne: Skala FM dækker alle tre casekommuner. TV Syd og tvsyd.dk

dækker Esbjerg og Fredericia. Derfor er der i denne oversigtstabel fem geografiske

kategorier i stedet for tre.

Som det fremgår af ovenstående figur, prioriterer medierne, der dækker de tre

casekommuner, forskelligt. Hvis den stigende bearbejdningsgrad tildeles værdierne 1

for telegramstof, 2 for servicejournalistik, 3 for rutinejournalistik og 4 for

fokusjournalistik, kan der beregnes en gennemsnitlig arbejdsindsats pr. nyhed.

Fredericia-‐medierne får den højeste gennemsnitlige bearbejdningsgrad på 2,5, mens

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Esbjerg-‐medierne får den laveste gennemsnitlige bearbejdningsgrad på 1,9. Med andre

ord ser det ud som om, der gennemsnitligt lægges en større arbejdsindsats i den enkelte

artikel i Fredericia-‐medierne end i de øvrige dækningsområder. Figuren nedenfor viser

nyhedernes bearbejdningsgrad i forskellige medietyper.

Figur 11: Medietype og bearbejdningsgrad

Fokusjournalistik

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Regional Regional-‐tv Lokalradio Lokal-‐tv

radio

53%

50%

38%

34%

33%

42%

Rutinejournalistik

33%

48%

61%

63%

61%

51%

Servicejournalistik

11%

Telegramstof

21%

29%

28%

Dagblad Ugeaviser Webmedie

438

876

906

2802

Total

180

330

Foretages der samme tildeling af værdier til de fire bearbejdningsgrader som ovenfor,

opnår regionalradio og regional-‐tv den højeste gennemsnitlige score med 2,5, laveste

gennemsnit har dagbladene med 2,0, hvilket skyldes en stor andel af telegramstof.

Lokalradioernes lave andel af telegramstof dækker over, at de typisk henviser til

nyhedsmedier nævnt i telegrammet og ikke til nyhedsbureauet.

Opsummerende viser indholdsanalysen af den journalistiske bearbejdning følgende:

•

De hurtige nyheder (telegramstof og servicejournalistik) ser ud til at udgøre tre

fjerdedele af nyhederne, og de kommer fx direkte fra kommunernes kommuni-‐

kationsfolk, mens de langsommere nyheder (rutine-‐ og fokusjournalistik) udgør

den sidste fjerdedel, og de udspringer fx af kommunale eller regionale

dagsordener forud for rådsmøder eller tip fra borgere.

•

Nyheder i medierne, der dækker Fredericia, fremstår med en markant større

bearbejdningsgrad end nyhederne i medierne, der dækker Esbjerg og Nordfyn.

•

De regionale medier fremstår med den højeste bearbejdningsgrad og den største

andel af rutinejournalistik.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

2.3.3 Danskernes holdninger til typer af historier

Journalistisk bearbejdningsgrad og kategorierne telegramstof, servicejournalistik,

rutinejournalistik og fokusjournalistik er ikke begreber, som den almindelige dansker er

bekendt med og dermed kan spørges om. I stedet er danskerne først blevet stillet

spørgsmålet: ”Hvad vil du foretrække, at de lokale nyhedsmedier bruger tid på?” Svaret

fremgår af nedenstående figur.

Figur 12: Danskernes holdning til lokale nyhedsmediers tidsforbrug på antal og

størrelse af historier

100%

80%

60%

40%

20%

39%

37%

44%

27%

31%

25%

29%

Ved ikke

Mange mindre

historier

Færre større

historier

34%

32%

31%

37%

34%

Esbjerg

Fredericia

Nordfyn

Øvrige

kommuner

1949

2172

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

I de tre casekommuner svarer flere borgere, at de ønsker færre frem for flere historier,

men kun i Nordfyn er forskellen signifikant (90 procent). I det ”øvrige Danmark” er der

en lille signifikant forskel mod ”mange mindre historier”. Bemærkelsesværdigt mange

danskere (29 procent) har ikke nogen holdning til spørgsmålet, eller også er

forenklingen med kun to arbejdsindsatser for unuanceret.

I fokusgrupperne var der generelt stor forståelse for et lokalt medies udfordringer, at

det kan være svært at dække læsernes interesser, fordi de er så forskellige både

emnemæssigt og geografisk. Samtidig var forventningen, at professionelle mediefolk kan

levere journalistik af en kvalitet, der adskiller sig fra borgeres skriverier på sociale

medier: ”Altså, jeg har det stadigvæk sådan, at når det er professionelle journalister, der

laver en historie – og det ikke bare er Peter, der skriver på Facebook, at det hele det er

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

noget lort – så vil jeg godt have nuancerne. Og det er altså ofte, jeg alligevel ikke får det,

synes jeg.”

Dernæst er danskerne i opinionsmålingen blevet bedt om at tage stilling til, om de lokale

nyhedsmedier skal bruge tid på ”at grave i sager og bringe kritisable ting/forhold frem i

lyset?”.

Figur 13: Danskernes ønske til lokale nyhedsmediers tidsforbrug på undersøgende og

kritisk journalistik

100%

80%

60%

40%

28%

20%

12%

Esbjerg

17%

Fredericia

14%

17%

24%

32%

22%

13%

Nordfyn

14%

24%

19%

32%

10%

Øvrige

kommuner

31%

22%

Ved ikke

21%

5. Bruge meget tid på

1. Slet ikke bruge tid på

132

Kilde: TNS Gallup A/S .

1949

2172

Danskerne går generelt ind for, at de lokale nyhedsmedier skal lave undersøgende og

kritisk journalistik. 43 procent af befolkningen har holdningen ”bruge tid på” (skalaens

kategori 4+5), mens 18 procent har holdningen ”ikke bruge tid på” (skalaens kategori

1+2). Forskellen er på 25 procentpoint i den undersøgende og kritiske journalistiks

favør. Det gælder også holdningen i Esbjerg og Nordfyn, mens de i Fredericia er mere

delte.

Endelig er danskerne blevet bedt om at tage stilling til, om de lokale nyhedsmedier skal

bruge tid på ”at deltage i og berette om lokale begivenheder?”.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 14: Danskernes holdning til lokale nyhedsmediers tidsforbrug på lokale

begivenheder

100%

27%

Ved ikke

60%

30%

40%

34%

25%

31%

5. Bruge meget tid på

22%

Nordfyn

25%

Øvrige

kommuner

1. Slet ikke bruge tid på

80%

29%

31%

38%

20%

24%

Esbjerg

19%

Fredericia

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

2172

Flertallet af danskerne mener, at de lokale medier skal berette om de lokale forhold. Tre

ud af fem danskere mener, at de lokale nyhedsmedier skal ”bruge tid på lokale

begivenheder” (skalaens kategori 4+5), mens kun en ud af ti mener, at nyhedsmedierne

”ikke skal bruge tid på de lokale begivenheder” (skalaens kategori 1+2). Holdningen i de

tre casekommuner adskiller sig ikke fra den generelle holdning blandt danskerne.

Danskerne forventer altså, at de lokale medier er engagerede i det lokalsamfund, de

dækker.

Opsummerende

viser

den

landsdækkende

opinionsundersøgelse

vedrørende

journalistisk bearbejdningsgrad følgende:

•

59 procent af danskerne mener, at nyhedsmedierne skal prioritere dækning af

lokalområdet. Det harmonerer med, at 56 procent af danskerne finder nærlokale

nyheder vigtige, og 55 procent finder kommunale nyheder vigtige.

•

Flere danskere mener, at lokalmedierne skal bruge tid på undersøgende og

kritisk journalistik end det modsatte, men opbakningen er mindre end til, at

nyhederne skal være lokale.

•

Danskerne mener både, at journalisterne skal bruge tid på færre større historier

(34 procent) og på flere mindre historier (36 procent). Det gælder også

borgerne i Esbjerg, Fredericia og Nordfyn.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Den undersøgende og kritiske journalistik har flest tilhængere i Nordfyn (50

procent), færre i Esbjerg (42 procent) og færrest i Fredericia (32 procent).

•

I Nordfyn (41 procent) ser borgerne også gerne, at nyhedsmedierne bruger tid

på at fremføre deres holdninger i kommentarer og ledere, mens det er mindre

populært i Esbjerg (26 procent) og Fredericia (24 procent).

•

2.3.4 Journalistisk bearbejdningsgrad i mediernes opdateringer på Facebook og borgernes

reaktioner

Hvad sociale medier angår, er traditionelle medier fanget i et dilemma, når det gælder

journalistisk bearbejdning og kvalitet. På den ene side vil man gerne efterleve kriterier

om journalistisk kvalitet. På den anden side er man optaget af at få læsere, klik og

delinger for at skabe opmærksomhed og tilfredsstille annoncørerne. Dette gøres bl.a.

typisk ved at bruge Facebook-‐opdateringer som ”clickbait”, hvor formålet er at lede

brugere hen til historier i hovedmediet eller på mediets webside. Her er altså en mulig

konflikt.

I første omgang er det oplagt at spørge, hvad der postes på Facebook? Hvilken type

historier er der tale om? Den nedenstående tabel illustrerer typen af opdateringer

fordelt på områder. Der er skelnet mellem historier med links, typisk til artikler fra

mediets egen webside, historier med foto, historier med video og historier, der blot har

karakter af almindelige statusopdateringer uden noget af ovenstående indhold.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 15. Typer af indhold i Facebook-‐opdateringer, fordelt på områder

100%

18%

80%

60%

74%

66%

80%

30%

Link

Foto

40%

16%

20%

13%

11%

Esbjerg

14%

27%

13%

52%

Status

Video

Fredericia Nordfyn Esbjerg, Esbjerg,

Fredericia Fredericia,

Nordfyn

440

424

444

158

1499

Det er helt tydeligt, at de fleste opdateringer indeholder links, oftest til mediernes egne

historier. Facebook bruges derfor ikke bare som kommunikativt redskab i sig selv, men

også som reklame for øvrige medieplatforme, ikke mindst websiden. Mest udtalt er

tendensen i Fredericia og hos TV Syd, som dækker Fredericia og Esbjerg.

Fotoopdateringer er mest almindelige i Esbjerg og Fredericia, mens videodeling er

størst på Nordfyn. Det er slående, hvor få historier der er rene opdateringer, dvs. ikke

indeholder medier eller henvisninger. Dette er i modsætning til de fleste almindelige

borgeres opdateringer, men siger også noget om, at medierne agerer i en multi-‐ og

tværmedial virkelighed. Forskellene i typer af opdateringer på tværs af områderne er i

øvrigt signifikante på 95 procents niveau.

Dette bliver særligt tydeligt, når vi undersøger, hvorvidt der i historierne henvises til

egne eller andre medier, eller der er tale om selvstændige historier, skrevet til og for

Facebook. Det viser sig, at to ud af tre historier henviser til egne websider gennem et

link. Henvisninger til eksterne medier er nærmest ikke eksisterende. Til gengæld er lige

under en tredjedel af Facebook-‐opdateringerne historier, der er lavet kun til Facebook.

Det drejer sig i høj grad om opdateringer om konkurrencer, lokal information eller

historier om kendte mennesker, som man måske ikke finder egnede til hovedmediet,

eller som man bringer i forsøget på at generere klik og interaktion.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 17. Fordelingen af opdateringer baseret på links eller selvstændige Facebook-‐

historier

Esbjerg,

Esbjerg Fredericia Nordfyn

Fredericia, Total

Fredericia

Nordfyn

Link til eget

60%

72%

69%

82%

67%

medie

Link til andre

medier

Selvstændig

38%

25%

30%

18%

94%

31%

Facebookhistorie

Total

101%

100%

440

422

440

158

1493

Facebook bruges altså i overvejende grad til at skabe opmærksomhed om historier på

mediernes øvrige internettilstedeværelse. Gennemlæsningen af historierne indikerer, at

både henvisninger til egne medier og historier eksklusivt for Facebook indgår i den

sociale mediestrategi. Men det er alligevel overraskende, at henvisningerne fylder så

meget i forhold til Facebook-‐historierne.

Det næste relevante spørgsmål er at se på, i hvilket omfang opdateringer modtager

“synes godt om”-‐tilkendegivelser, “likes” eller måske ligefrem deles. Dette siger både

noget om viralt potentiale og om interaktionen mellem medier og borgere. Tabellen

nedenfor viser det gennemsnitlige antal likes og delinger for alle medier. De mest

likede

medier er nævnt først. Den gennemsnitlige historie scorer 50 likes mod kun 12 delinger.

Det er en generel tendens til, at folk liker langt mere, end de deler. Det ses, at

kommunale sider som Mit Esbjerg, Esbjerg Kommune og Fredericia Kommune topper,

typisk med historier, der dækker vitale informationsbehov som fx servicemeddelelser

om vejarbejder, infrastruktur eller andre oplysninger, som borgerne reagerer på.

Fredericia Kommunes opdateringer deles også flittigt. En nærmere udforskning

indikerer, at mange af de delte historier har handlet om store vejarbejder eller

meddelelser om en brand på Fredericia Havn. Her formår kommunen at udnytte

Facebook til at komme endnu bredere ud end med de gængse meddelelser. Regionale

medier som TV Syd og DR P4 Fyn ligger højt på listen, mens tilsvarende medier findes

langt nede.

Som sagt er Fredericia Kommune det mest delte medie. De eneste andre medier, der

deles over gennemsnittet, er TV Syd, DR P4 Fyn, Fyens.dk og JydskeVestkysten. Dette

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

tyder på, at det er en fordel at være et stort, kendt, traditionelt medie, hvis man vil opnå

delinger, noget, der understøttes af forskning i deling af nyheder fra landsdækkende

medier (Linaa Jensen, 2016).

Tabel 18: Gennemsnitligt antal likes og delinger fra de 27 medier. Sorteret efter antal

”likes”

Esbjerg

Mit

Fredericia Kommune

TV SYD

DR P4 Fyn

Esbjerg Kommune

Radio Globus

Fyens.dk

Lokalavisen Esbjerg

JydskeVestkysten

Radio Globus – Vækkelsesprædikanterne

DR P4 Syd og Esbjerg

TV 2/FYN

DR P4 Trekanten

Dynebanden

Fredericia Dagblad

Lokalavisen Fredericia

Morgenministeriet | Skala FM

VLR Workzone

Vores Nordfyn

skala.fm

Nordfyn

Radio VLR

Ugeavisen Esbjerg

DanmarkC TV

Radio Mælkebøtten

Antal likes

118,67

104,06

91,67

86,16

82,10

81,00

76,92

51,76

48,04

47,84

39,34

37,92

33,63

24,36

22,58

17,85

17,73

17,00

16,94

16,61

15,60

11,75

10,12

7,54

2,50

Antal delinger

8,33

43,76

22,42

25,35

8,10

9,50

15,02

10,87

14,70

1,84

9,03

9,52

5,65

0,93

5,19

3,42

1,87

11,42

5,44

1,78

4,20

2,00

4,29

2,61

0,00

Hvis vi sammenfatter disse tal fordelt på områder, ses det i tabellen nedenfor, at især

Nordfyn og Esbjerg/Fredericia hitter, sidstnævnte pga. de mange likes til TV 2 Syd, der

også her slår ud i forhold til delinger.

Tabel 19: Gennemsnitligt antal likes og delinger fordelt på områder

Esbjerg

Fredericia

Nordfyn

Esbjerg, Fredericia

Esbjerg, Fredericia, Nordfyn

Total

Antal likes

46,51

24,92

63,48

91,67

17,12

49,54

Antal delinger

10,79

5,93

15,85

22,42

1,82

11,94

440

424

444

158

1499

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Alt i alt viser tallene, at traditionelle og store medier står stærkt, også på Facebook, med

hensyn til at få historier liked og delt. De regionale tv-‐ og radiostationer samt de største

aviser dominerer det regionale mediebillede, har mange fans og følgere og evner at

skabe en tværmedialitet, hvor de bruger Facebook som blikfang for og ledetråd til deres

øvrige medieindhold.

Opsummerende viser analysen af medieopdateringer og borgerkommentarer på

Facebook følgende om journalistisk bearbejdningsgrad:

•

Nyheder fra andre af mediernes platforme bruges som spinoff eller lokkemad på

Facebook for at trække publikum til det oprindelige medie.

•

Mediernes opdateringer på Facebook med links kræver ikke den store

journalistiske arbejdsindsats eller bearbejdning. Nyheder postet kun til

Facebook kræver større indsats. Det er radiostationerne, der i særlig grad

producerer selvstændige Facebook-‐nyheder.

2.3.5 Tværgående sammenfatning af journalistisk bearbejdningsgrad

Vi har analyseret den journalistiske bearbejdningsgrad som telegramstof, service-‐,

rutine-‐ eller fokusjournalistik i lokal-‐ og regionalmediernes nyheder på de traditionelle

platforme og Facebook. Da disse kategorier hverken er almindeligt kendte eller

journalistfagligt sprog, har vi spurgt medierepræsentanter og danskerne om forskellige

typer af historier som udtryk for journalistisk arbejdsmængde.

Undersøgelserne af journalistisk bearbejdningsgrad viser følgende:

•

I lokal-‐ og regionalmedierne slår journalisters og redaktørers opfattelser og

hensigter tydeligt igennem i den arbejdsmængde, som nyhederne fremstår med i

medierne. Godt halvdelen (52 procent) af nyhederne i de regionale og lokale

nyhedsmedier fremstår som servicejournalistik, en tredjedel (32 procent) som

rutinejournalistik, en sjettedel (16 procent) som telegramstof og stort set intet

(0,1 procent) som fokusjournalistik. Professionen realiserer sit ideal om at være

kritisk og undersøgende i det, vi betegner som rutinejournalistik og sjældne

gange som fokusjournalistik.

•

Danskernes og journalisternes opfattelse af nyhedsmediernes indhold stemmer

nogenlunde overens. Lokal-‐ og regionalmediernes miks af hurtige og langsomme

historier, mindre og større historier og fordelingen af arbejdsindsatsen i

nyheder passer nogenlunde sammen med danskernes ønsker. En mislyd kan

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

være, om lokal-‐ og regionalmediernes rutinejournalistik harmonerer med mange

danskeres ønske om historier, der graver og bringer kritisable ting eller forhold

frem i lyset.

•

Dækningen af Fredericia fremstår med den højeste bearbejdningsgrad med 54

procent rutinejournalistik mod 23 procent i dækningen af Nordfyn og 22

procent i dækningen af Esbjerg. På Facebook fremstår nyhedsmedierne i den

omvendte rækkefølge. Medierne, der dækker Esbjerg, producerer relativt flere

nyheder til Facebook (38 procent) end medierne, der dækker Nordfyn (30

procent) og Fredericia (25 procent).

•

Overensstemmelsen

mellem

borgernes

holdninger

til

journalisternes

tidsforbrug og journalisternes anvendelse af deres tid er mindst i Fredericia, der

har en større andel af rutinejournalistik end Esbjerg og Nordfyn og færrest

borgere, der ønsker kritisk og undersøgende journalistik. Nordfyn har flest

tilhængere af den kritiske og undersøgende journalistik, men relativt færre

rutinejournalistiske nyheder end Fredericia.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

2.4. Kvalitetsparameteret lokalpatriotisk orientering

2.4.1 Medierepræsentanter om favorisering af lokalområdet

Medierepræsentanterne fik under interview at vide, at det drejede sig om deres rolle i

lokalsamfundet, og blev så præsenteret for en fiktiv, omend realistisk case.

Lokalområdet var på linje med en sjællandsk kommune i betragtning til udflytning af

250 statslige arbejdspladser. Spørgsmålet var, hvordan medierepræsentanten ville

dække sådan en historie, og deres svar rummer tre positioner.

Tabellen nedenfor viser, at de to modsatrettede hensyn, det objektivistiske og det

lokalpatriotiske, findes som intakte og uantastede positioner, og at der tillige er en

tredje mere tvetydig position. Den objektivistiske position kommer til udtryk gennem

ord som nuanceret, fair, neutral, pro/kontra og klassisk journalistik. Den tvetydige

position kommer til udtryk gennem ord som både-‐og, gråzone og upartisk dækning,

svært. Endelig kommer den lokaljournalistiske position til udtryk i ord som kæmpe, gå

all-‐in og aktivt påvirke.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 20: Journalisters og mediechefers behandling af sag om potentielle statslige

arbejdspladser

Kritisk og fair behandling

Positiv særbehandling

Partisk behandling

Vi er jo inde i en gråzone

Og det er klart, der hvor man

med, at vi føler det naturligt kunne påvirke politikerne til

at prioritere historier, som det, der ville jeg også prøve

også har betydning for Fyn. at gøre det … det vil jeg

Men det må jo aldrig stå i

kæmpe for … Og jeg har ikke

vejen for … vores

noget at skulle have sagt,

journalistiske kerneværdier men jeg vil arbejde med det

… en forlænget kampagne for journalistisk. (Journalist,

en eller anden fynsk sag, der lokalradio)

Journalistisk ville jeg bede

kommer vi ikke ud.

journalisterne om at dække

Jeg synes ikke, at der er

(Journalist, regional station)

det, altså fuldstændig inden

noget i den her case, der

for de helt almindelige

Vi er et talerør for

taler for, at man i

regler for journalistik med dækningsområdet …

[

vi vil virkeligheden skulle angribe

at høre flere af hinanden

den mere nuanceret. Der vil

kæmpe] … på en hæderlig

uafhængige kilder og så

måde … Det er et lidt både vi gå all-‐in … (Journalist,

videre. (Redaktør, dagblad) og-‐svar … Men det er sådan, regionalstation)

det er. (Redaktør, dagblad) Jeg ville kæmpe som en

Vi vil ikke kæmpe for, om

det bliver den ene eller

sindssyg …, at det her kunne

Vi vil typisk vælge

anden løsning … vi vil også udkantsvinklen, fordi det er lade sig gøre, så det kom til

dække … pro og kontra …

min kommune, hvis her til

meget udkant … i det her

Der vil vi spille en rolle for område. (Journalist,

min by ... (Journalist,

at holde sagen journalistisk regionalstation)

ugeavis)

på dagsordenen, men ikke

Så jeg ville også gå … aktivt

Man kan sige, at vi vil nok

for, om det kommer til at

ind i det som avis … og se,

beskæftige os mest med

ligge det ene sted frem for

om vi kunne påvirke på en

potentialet for Esbjerg.

det andet. (Journalist,

eller anden måde.

(Journalist, dagblad)

regionalstation)

(Journalist, ugeavis)

Så ville jeg jo objektivt …

Så er vi pludselig inde i en

bringe andre folks ideer

mudderkastekamp, hvor vi

sammen, men jeg vil

bliver brugt som en del af

stadigvæk sige, at når det er

kasteskytset. Det er ikke

lokalområde, så er det

vores formål. (Journalist,

vigtigt for mig at vise, at folk

lokalstation)

står sammen og kæmper for

Altså, vi vil dække det

det her. Men hvis det så

journalistisk, men vi går

viser sig, at det er allerbedst

ikke ind og laver en eller

ikke at lægge det her, og jeg

anden kampagne for at

kæmper for, at det skal ligge

sikre, at de kommer den her her, så har jeg taget parti.

vej. (Journalist,

Der er faren nok for stor til,

regionalstation)

at vi overhovedet ville grave

ind i det. (Journalist,

I princippet er det jo

lokalstation)

klassisk journalistik.

(Journalist, webmedie)

vi dækker den grundigt og

nuanceret … Altså, vi

kommer ikke ind og laver en

eller anden kampagne for at

få styrelsen hertil … vigtigt

for mig, at vi er nuancerede

og troværdige. (Direktør,

regionalstation)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Bredden i spektret af holdninger kom tillige til udtryk i et spørgsmål af mere generel

karakter. 35 journalister og redaktionelle mediechefer repræsenterer 24 ud af de 28

medier eller redaktioner, der er med i undersøgelsen. De blev i løbet af interviewet bedt

om at markere deres egen position på en skala mellem en lokalpatriotisk rolle og en

objektiv rolle. Den lokalpatriotiske rolle blev defineret som medier, der arbejder for

lokalområdets fremtid, mens den objektive rolle blev defineret som medier, der ikke

tager hensyn til lokalområdets interesser. Fordelingen af de 35 medierepræsentanter på

skalaen fremgår af figuren nedenfor.

Figur 16: Journalisters og redaktionelle mediechefers positionering mellem en

lokalpatriotisk og objektiv rolle

Bor andet steds

Bor lokalt

n= 35

Figuren viser, at størstedelen af journalister og mediechefer befinder sig et sted mellem

objektivisme og lokalpatriotisme, og at flere hælder mod objektiv end mod

lokalpatriotisk. Den rent objektive position, som to journalister og mediechefer indtager,

harmonerer med den journalistiske professions norm om en uafhængig og tilstræbt

objektiv journalistik. Den rent lokalpatriotiske position, som to journalister og

mediechefer indtager, kan harmonere med en rolle som politisk aktør kombineret med

et lokalt tilhørsforhold. Således fremgår det af figuren, at ingen af de 9

medierepræsentanter, der bor uden for dækningsområdet, positionerer sig som

overvejende lokalpatriotisk (skalaens punkt 1-‐4), mens dem, som bor i

dækningsområdet, fordeler sig over hele spektret.

Lokal-‐

patriotisk

Objektiv

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Medierepræsentanternes svar på de to spørgsmål viser tillige, at der kan være forskel på

den mere specifikke stillingtagen i sagen om statslige arbejdspladser og den mere ideale

placering på skalaen. En redaktør, der opfattede sig selv som helt objektiv (10 på

skalaen), fremhævede en dækning, der ansvarliggør de lokale politikere for ikke at have

gjort tilstrækkeligt for at tiltrække statslige arbejdspladser. Sådan en dækning bygger på

den moralske dom, at det burde lokalpolitikerne have gjort, hvilket hører til en

lokalpatriotisk framing.

Opsummerende viser medierepræsentanternes holdning til favorisering af lokalområdet

følgende:

•

Mediechefer og journalister vægter i forskellig grad hensynet til journalistiske

normer om objektivitet og neutralitet og hensynet til tilhørsforhold og

fællesskab i lokalområdet. For nogle journalister tæller kun de professionelle

normer og for andre kun det lokale tilhørsforhold; mest almindeligt er en

mellemting.

•

2.4.2 Nyheders forklarende kontekst og favorisering af geografiske områder

Lokal-‐ og regionalmediernes nyheder er med

issue frames

undersøgt for en geografisk

bias, hvilket vil sige en favorisering af et geografisk område på bekostning af andre

områder. Nyhederne er kodet i fire kategorier: Nyheder 1) uden issue frame (intet

problem eller ingen årsag eller løsning), med issue frame, der 2) favoriserer, 3)

defavoriserer eller er 4) neutrale. Tabeller og figurer i dette underafsnit inkluderer kun

nyheder med et geografisk fokus på de tre casekommuner, Region Syddanmark eller

Danmark. 634 artikler med færre end 100 ord er desuden ekskluderet fra den

kvalitative analyse af nyheders issue frames. Som beskrevet ovenfor anses et

favoriserende issue frame som udtryk for patriotisk orientering, mens det ikke gælder

et defavoriserende eller neutralt issue frame.

Mediechefers og journalisters bopæl i lokalområdet ser ud til at fremme en

lokalpatriotisk holdning.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 21: Nyheders patriotiske orientering

Favorisering

Defavorisering

Neutral

Intet issue frame

Total

Antal Andel

243 11%

210

131

1628 74%

2212 100%

Flertallet af de lokale og regionale mediers nyheder beskriver begivenheder eller

fænomener uden kontekst. Tre ud af fire nyheder indeholder ikke et issue frame, hvilket

betyder, at nyheden ikke eksplicit angiver årsager eller løsninger til et problem. Der er

lidt flere nyheder, der favoriserer end defavoriserer det geografiske område, som

nyheden har fokus på. Den forholdsvis lille forskel på favorisering og defavorisering er

et gennemsnit, der dækker over større forskelle mellem medier og de tre

casekommuner.

Figur 17: Dækningsområde og lokalpatriotisme i nyheder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Esbjerg,

Fredericia

Esbjerg

24%

14%

11%

14%

12%

Fredericia

Nordfyn

19%

Esbjerg,

Fredericia,

Nordfyn

56%

71%

76%

79%

63%

Intet issue frame

Neutral

Defavorisering

Favorisering

153

684

667

649

2212

TV Syd og tvsyd.dk dækker Esbjerg, Fredericia. Skala FM dækker Esbjerg, Fredericia,

Nordfyn.

Nyhedsmedierne, der dækker Nordfyn, har færrest nyheder med issue frames, derefter

følger Fredericia og Esbjerg. I Nordfyn er det kun hver femte nyhed, mens det er to ud af

fem nyheder i Esbjerg. Der er også forskel på andelen af nyheder med issue frames i de

forskelige typer af medier, som det fremgår af nedenstående figur.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 18: Medietype og lokalpatriotisme i nyheder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

12%

20%

10%

19%

18%

14%

26%

13%

12%

38%

14%

11%

55%

50%

72%

69%

63%

90%

50%

Favorisering

Defavorisering

Neutral

Intet issue frame

Lokal-‐tv

Regional-‐ Regional-‐tv Webmedie Dagblad Lokalradio Ugeaviser

radio

183

741

304

280

630

2212

Ugeaviserne skiller sig ud ved kun at indeholde issue frames i hver tiende nyhed, mens

det i de øvrige medier i gennemsnit er hver tredje nyhed. Ugeavisernes nyheder, der

udgør godt en fjerdedel af nyhederne med flere end 100 ord og et geografisk fokus,

trækker dermed den samlede andel af nyheder med issue frames ned. Flest nyheder

med issue frames har regionalstationerne fra DR og TV 2 sammen med lokal-‐tv, der har

et ret lille antal nyheder.

Nedenstående figur viser alene nyheder med favoriserende eller defavoriserende issue

frames fordelt på nyhedernes geografiske fokus.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 19: Nyheders geografiske fokus og lokalpatriotisk orientering

Favorisering

100%

80%

60%

40%

20%

Esbjerg

Fredericia

Nordfyn

Region

Danmark

Syddanmark

74%

26%

40%

41%

47%

Defavorisering

61%

60%

59%

53%

39%

102

110

162

453

Der er flere favoriserende end defavoriserende nyheder om de tre casekommuner og

Region Syddanmark, mens der er flere defavoriserende nyheder om Danmark.

Forskellen er statistisk signifikant for Esbjerg, Fredericia og Danmark (95 procent) og

Nordfyn (90 procent), men ikke for Region Syddanmark, hvor forskellen alene kan

skyldes usikkerhed i målingen. For hver gang der er tre favoriserende nyheder om

Esbjerg, er der kun en defavoriserende, mens der for hver to favoriserende nyheder om

Danmark er tre defavoriserende nyheder.

Opsummerende viser indholdsanalysen af nyhedernes geografiske favorisering:

•

Langt de fleste nyheder (74 procent) i lokal-‐ og regionalmedierne synliggør ikke

kausale faktorer som årsager eller løsninger, hvilket særligt gælder ugeaviserne.

Nyhedsmedierne skildrer dermed hovedsageligt en virkelighed, der fremstår

som enkeltstående begivenheder uden sammenhænge. Nyhederne beskriver –

men forklarer ikke og sætter ikke fænomener ind i en kausal kontekst.

Nyhederne fremstår dermed episodiske og overfladiske.

•

Lokal-‐ og regionalmedierne favoriserer (67 procent) langt oftere end de

defavoriserer (33 procent) lokalområderne Esbjerg, Fredericia og Nordfyn i de

nyheder, der har fokus på de tre casekommuner, og som inkluderer kausale

faktorer.

•

Lokal-‐ og regionalmedierne defavoriserer (61 procent) langt oftere end de

favoriserer (39 procent), når historierne fokuserer på Danmark som nationalt

område, og de inkluderer kausale faktorer.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

De lokale og regionale medier favoriserer og defavoriserer i samme omfang i

nyhederne om Region Syddanmark.

•

Favoriseringen af det geografiske område i nyhedernes fokus stiger i lokal-‐ og

regionalmedierne, jo mere nært det geografiske område er – fra nation til region

til kommune.

•

Lokal-‐ og regionalmediernes forskelsbehandling af nære lokalområder og det

nationale område tyder på en patriotisk nyhedsdækning af lokalområdet.

•

2.4.3 Danskernes holdning til mediernes lokale roller

Det er ikke muligt at spørge den almindelige dansker om nyhedsmediernes

lokalpatriotiske orientering i issue frames. I stedet er danskerne stillet fire spørgsmål –

både i opinionsmålingen og i fokusgrupperne. I det følgende gengives først svaret fra

opinionsmålingen og bagefter svar fra fokusgrupperne. Det første spørgsmål er: ”I

hvilken grad skaber de lokale nyhedsmedier samhørighed, identitet og et lokalt “vi?”

Svaret fremgår af nedenstående figur.

Figur 20: Danskernes opfattelse af, om de lokale nyhedsmedier skaber et lokalt ”vi”

100%

23%

80%

60%

40%

20%

15%

Esbjerg

18%

29%

19%

41%

19%

13%

17%

Ved ikke

20%

5. I høj grad

35%

17%

Fredericia

16%

Nordfyn

14%

Øvrige

kommuner

1. Slet ikke

34%

27%

2172

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

Det har danskerne svært ved at forholde sig til. Det indikerer de mange svar med ”ved

ikke” og den neutrale kategori ”3”. Sammenligner vi de positive svar (skalaens

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

kategorier 4+5) med de negative svar (skalaens kategorier 1+2), er der flest positive i

Esbjerg og flest negative i Nordfyn, mens der er lige mange i Fredericia, men da der er et

begrænset antal borgere fra de tre kommuner, er forskellen ikke statistisk signifikant.

På landsplan er der til gengæld signifikant flere, der finder, at de lokale og regionale

medier skaber samhørighed, identitet og et lokalt “vi” end det modsatte.

I alle fokusgrupper var der folk, der straks svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt

medierne styrker det lokale sammenhold, mens andre var mere tøvende. Især var

betragtningen, at især ugeavisernes grundige omtale af lokale begivenheder, både før og

efter, er med til at styrke det lokale ”vi”. Eksempelvis sagde en deltager i Nordfyns

Kommune:

”Det synes jeg, de (ugeaviserne) er, fordi de er med til at styrke følelsen af ”os

mod dem” indefra i Nordfyns Kommune. Det styrker fornemmelsen, følelsen for

lokalområdet, at hov, der var et billede af vores børnehave, eller hvad det nu måtte være,

ikke? Der bliver det lille fællesskab mod de andre.”

Også længere vestpå blev især

ugeaviserne fremhævet: ”Ugeavisen

i Ribe støtter virkelig op om alt, hvad der sker i byen!

De støtter op om fællesskaber!”

I Fredericia blev det af flere fremhævet, at Fredericia

Dagblad nu også selv var begyndt at arrangere events og på den måde også mere aktivt

støtter op om det lokale fællesskab i byen. Især i Esbjerg og Nordfyn var det også klart,

at i mindre lokalsamfund, hvor de traditionelle medier ikke dækker særlig tæt, opleves

det af flere sådan, at Facebook i stedet bliver platform for fællesskabs-‐ og

identitetsopbyggende aktiviteter via nærlokale grupper eller sider.

Dernæst blev danskerne i opinionsmålingen spurgt: ”I hvilken grad hjælper de lokale

nyhedsmedier til udvikling og økonomisk fremgang i lokalområdet?” Svarene fremgår af

nedenstående figur.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 21: Danskernes opfattelse af, om de lokale nyhedsmedier hjælper til lokal

fremgang

100%

22%

80%

60%

40%

20%

11%

Esbjerg

21%

14%

32%

25%

13%

25%

15%

Ved ikke

5. I høj grad

33%

31%

34%

30%

17%

Fredericia

13%

Nordfyn

16%

Øvrige

kommuner

1. Slet ikke

2172

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

Forskellen på de positive svar (skalaens kategorier 4+5) og de negative svar (skalaens

kategorier 1+2) er med 10 procentpoint statistisk signifikant i Esbjerg, hvor borgerne

mener, at de lokale nyhedsmedier hjælper med økonomisk fremgang og udvikling.

Tendensen er den samme i Nordfyn, men forskellen er for lille til at være statistisk

signifikant med det antal borgere, der blev spurgt i kommunen. I Fredericia og i Øvrige

kommuner er der omvendt en statistisk signifikant overvægt af borgere, som ikke

mener, at lokal-‐ og regionalmedier hjælper deres lokalområde til økonomisk fremgang.

Der var i fokusgrupperne meget delte meninger om de lokale mediers rolle i forhold til

lokalområdets økonomiske udvikling, men stemningen i de fleste grupper var, at de

lokale medier kunne spille en rolle i forhold til at understøtte økonomisk fremgang for

områderne. Mest positiv var stemningen i Fredericia, hvor én blandt andet sagde: ”

Vores

forretningsliv får generelt mere positiv omtale end tidligere. Det er også med til at give

fremgang i økonomien.”

Omvendt mente flere i Nordfyn, at medierne kunne være med til

at hæmme den lokale udvikling. For eksempel sagde én: ”Jeg

mener nærmest det

modsatte. At medierne fokuserer på negativ omtale … Så rent faktisk, den måde, medierne

opfører sig på herude, minus, kan man sige, de sociale medier, som styres af

enkeltpersoner, så synes jeg faktisk, de er med til at marginalisere området.”

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Sammenfattende var der dog i fokusgrupperne forholdsvis få stærke menings-‐

tilkendegivelser omkring dette spørgsmål.

Det tredje spørgsmål lyder: ”I hvilken grad forsvarer de lokale nyhedsmedier

lokalområdets interesser i forhold til det resterende samfund?” Svaret fremgår af

nedenstående figur.

Figur 22: Danskernes opfattelse af, om de lokale nyhedsmedier forsvarer lokalområdet

over for resten af Danmark

100%

22%

80%

11%

60%

40%

31%

20%

11%

Esbjerg

14%

Fredericia

34%

16%

Nordfyn

13%

Øvrige

kommuner

20%

22%

24%

16%

19%

21%

Ved ikke

5. I høj grad

33%

1. Slet ikke

34%

2172

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

Tendensen er klar blandt borgerne i Fredericia, Esbjerg og Øvrige kommuner, hvor 29-‐

31 procent mener, at de lokale medier forsvarer området udadtil (skalaens kategorier

4+5) mod 15-‐18 procent, der ikke mener det (skalaens kategorier 1+2). Forskellen er

statistisk signifikant for Esbjerg og Øvrige Danmark (95 procent) og for Fredericia (90

procent). Borgerne i Nordfyn skiller sig ud ved, at der er lige så mange borgere, der

mener, at medierne forsvarer, som at de ikke forsvarer området udadtil.

Fokusgrupperne var uenige om, hvorvidt medierne forsvarer lokalområdets interesser.

Forholdsvis få oplevede, at de lokale medier forsøger at spille en aktiv rolle. Flere

fokusgruppedeltagere fra Ribe var meget positive: ”Ribe er jo en turistby i dén grad. Og

det er de lokale medier, både ugeavisen og JydskeVestkysten, med til at støtte op omkring.”

En del andre deltagere fra de tre områder hæftede sig især ved betydningen af kritisk

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

dækning af lokale sager: ”Nej,

tværtimod bringer medierne ofte området i et dårligt lys

med kritisk dækning, for eksempel på skoleområdet”,

bemærkede en deltager fra Esbjerg.

Det fjerde og sidste spørgsmål lyder: ”I hvilken grad lokale nyhedsmedier kritisk

overvåger lokalområdet og bringer kritisable forhold frem?”. Befolkningens svar

fremgår af nedenstående figur.

Figur 23: Danskernes opfattelse af, om de lokale nyhedsmedier overvåger lokalområdet

og bringer kritisable forhold frem

100%

17%

80%

60%

40%

20%

18%

20%

15%

13%

28%

30%

41%

22%

18%

Esbjerg

17%

Fredericia

16%

Nordfyn

18%

Øvrige

kommuner

35%

17%

18%

Ved ikke

5. I høj grad

1. Slet ikke

2172

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

Borgernes svar viser ikke nogen statistisk signifikant tendens i nogen af

casekommunerne eller Øvrige kommuner. Omkring en fjerdedel af danskerne mener, at

de lokale nyhedsmedier overvåger og bringer kritisable forhold frem (skalaens

kategorier 4+5), samtidig med at omkring en fjerdedel mener, at det gør de lokale

nyhedsmedier ikke (skalaens kategorier 1+2). Den sidste halvdel af danskerne er

neutrale, eller også ved de det ikke. Kun i Nordfyn svarer flere borgere negativt end

positivt på, at de lokale nyhedsmedier bringer kritisable forhold frem.

Der var i fokusgrupperne bred enighed om, at de lokale medier spiller rollen som kritisk

vagthund. Men der var uenighed om, hvor godt de løser opgaven, og hvor vigtig

indsatsen er. Først og fremmest var der enighed om, at det er dagbladene, der står for

den kritiske overvågning, som borgerne trods alt mener, der er. En deltager fra

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Fredericia sagde for eksempel: ”Hvis

der er nogen, der er kritiske, så er det dagbladet. De

er mere kritiske end de andre tilsammen!” Der blev i alle tre kommuner nævnt en række

eksempler, hvor de lokale dagblade havde behandlet lokale forhold kritisk, og den

journalistiske dækning blev typisk rost. Der blev dog også advaret mod, at

journalistikken bliver for ”sensationslysten”, og dækningen af politikeren Carl Holsts

aktiviteter blev af en del nævnt som eksempel på, at det kan ske. For mange er der

tydeligvis en hårfin balance mellem at være kritisk og at være meningsdanner: ”Jeg

mener, man skal passe meget på som lokalt dagblad med at forsøge at være

meningsdannere. De lokale medier skal bidrage til samfundet, bidrage med viden om godt

og ondt, og så er der nok andre steder, man kan tage de der beslutninger

…”, sagde en

deltager fra Fredericia.

Opsummerende viser den landsdækkende opinionsundersøgelse om mediernes lokale

roller:

•

Mange danskere har ikke en holdning til, om lokale og regionale medier bidrager

til lokalsamfundets identitet, sammenhold, udvikling og fremgang.

•

På landsplan mener signifikant flere danskere, at de lokale og regionale medier

skaber samhørighed, identitet og et lokalt “vi”, end det modsatte.

•

En lille, men statistisk signifikant overvægt (3 procentpoint) af danskerne

mener, at lokal-‐ og regionalmedier ikke hjælper deres lokalområde til

økonomisk fremgang.

•

En stor overvægt af danskerne (12 procentpoint) mener, at lokal-‐ og

regionalmedierne forsvarer lokalområdet udadtil.

•

Der er lige mange danskere, der mener, at de lokale nyhedsmedier overvåger og

bringer kritisable forhold frem, som danskere, der mener det modsatte.

•

2.4.4 Medieopdateringers forklarende kontekst og favorisering og borgerkommentarer på

Facebook

Facebook-‐opdateringer og borgernes kommentarer er også kodede med hensyn til det

lokalpatriotiske issue frame. Det viste sig dog meget svært at påvise ret meget issue

framing i det hele taget. De fleste enheder er under 100 ord, som er den nedre grænse

for kodning af issue frame i undersøgelsen i trykte medier og webmedier. Derfor har

langt de fleste opdateringer og kommentarer ikke kunnet kodes, mens en mindre del er

Borgerne i Esbjerg opfatter deres lokale medier som mere lokalpatriotiske, end

borgerne i Fredericia og Nordfyn opfatter deres medier.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

neutrale. De to sidste kategorier er her slået sammen; samtidig er der alene kodet

enheder med et lokalt geografisk fokus.

I mediernes opdateringer på Facebook kan der identificeres 110 enheder med et issue

frame. Af disse indlæg er flere favoriserende end defavoriserende, som det fremgår af

tabellen nedenfor.

Tabel 22: Opdateringers lokalpatriotiske orientering

Favorisering

Defavorisering

Neutral eller intet issue frame

Total

Antal

1.363

1.473

Andel

93%

Favorisering forekommer altså fire gange så ofte som defavorisering. Favorisering er

mest udtalt i Esbjerg, mens den er mindst udtalt i Fredericia. Andelene for

defavorisering er næsten ens, men det er altså ikke et udbredt fænomen i Facebook-‐

opdateringerne.

Hvis vi nu ser på borgernes opdateringer, er det lokalpatriotiske issue frame endnu

mindre udbredt. Det kan kun spores i 52 ud af de 1.497 kommentarer.

Tabel 23: Kommentarernes lokalpatriotiske orientering

Favorisering

Defavorisering

Neutral eller intet issue frame

Total

I forhold til mediernes opdateringer er det dog interessant, at en negativ frame,

defavorisering, dominerer i forhold til en positiv frame, favorisering. Borgerne er altså

mere negative end medierne i forhold til at bakke op om lokalområdet. Mange af de

negative kommentarer omhandler Region Syddanmarks håndtering af ambulance-‐

udbuddet til hollandske Bios og er altså kritiske over for regionens håndtering af sagen.

Opsummerende viser analysen af medieopdateringer og borgerkommentarer på

Facebook om forklarende kontekst og favorisering følgende:

Antal

1.445

1.497

Andel

97%

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Nyhedsmediernes opdateringer på Facebook er mere lokalpatriotiske end

borgernes tilknyttede kommentarer.

•

Nyheder med både et lokalt geografisk fokus og kausale faktorer (årsag eller

løsning) forekommer sjældent på Facebook.

•

2.4.5 Tværgående sammenfatning af lokalpatriotisk orientering

Vi har analyseret lokal-‐ og regionalmediernes lokalpatriotiske orientering i nyheder og

på de traditionelle platforme og Facebook. Vi har ikke spurgt medierepræsentanter eller

danskerne om favorisering eller defavorisering i nyhedernes kausale sammenhænge,

men i stedet spurgt til vedligeholdelse, skabelse eller forbedring af et områdes

sammenhold, økonomi eller image som indikatorer på geografisk favorisering.

Undersøgelserne af lokalpatriotisk fokus viser følgende:

•

Lokal-‐ og regionalmedierne har en stor andel af nyheder uden kausale faktorer

som årsager eller løsninger (74 procent) på de traditionelle platforme (avis, tv,

radio, online) og en endnu større andel i deres opdateringer på Facebook (92

procent).

•

To ud af tre nyheder (67 procent) med kausale faktorer (årsag eller løsning) på

lokal-‐ og regionalmediernes traditionelle platforme favoriserer lokalområderne

Esbjerg, Fredericia og Nordfyn. På Facebook gælder favoriseringen i tre ud af fire

nyheder (78 procent).

•

Lokal-‐ og regionalmediernes nyheder med kausale faktorer (årsag eller løsning)

er mere lokalpatriotiske om Esbjerg (74 procent) end om Fredericia (60

procent) og Nordfyn (59 procent). Forholdet mellem favoriseringen af de tre

kommuner harmonerer med borgernes opfattelse af nyhederne. Et gennemsnit

af de borgere, der mener, at de lokale og regionale medier har et lokalt ”vi”-‐

perspektiv, forsvarer områdets interesser udadtil eller hjælper til økonomisk

udvikling og fremgang, er større i Esbjerg (28 procent) end i Fredericia (22

procent) og Nordfyn (22 procent).

•

Lokal-‐ og regionalmediers lokalpatriotiske orientering fremstår nogenlunde

ensartet i mediechefers og journalisters opfattelse, mediernes nyheder og

borgernes opfattelse af nyhederne. Nyhedsjournalistikken er ikke massivt

lokalpatriotisk, den er ikke tænkt sådan fra journalisters og redaktørers side, og

den opfattes heller ikke sådan af borgerne. Den er svagt lokalpatriotisk.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Den lokalpatriotiske dækning ser ud til både at være tilsigtet og utilsigtet, og

særbehandlingen af et lokalområdet ville formentligt være tydeligere, hvis flere

nyheder beskrev virkeligheden mere sammenhængende med flere kausale

faktorer.

•

2.5 Kvalitetsparameteret demokratiorientering

2.5.1 Medierepræsentanters orientering mod demokratiets dimensioner

Medierepræsentanterne blev præsenteret for en fiktiv case om skolelukninger i deres

lokalområde: ”I

forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016 har et flertal i byrådet

netop indstillet, at det er nødvendigt med en ny skolestruktur, som medfører lukning af en

eller to skoler i kommunen. I mulighedskataloget fra Børne-‐ og Ungeudvalget peges der på

to landsbyskoler og/eller en byskole. I forbindelse med at byrådet har fået præsenteret

forslaget på et budgetseminar, har et medlem af oppositionen skrevet om sagen på

Facebook, hvilket har medført, at nyheden er kommet ud før tiden. Vedkommende har fået

en røffel fra borgmesteren – men på Facebook hyldes han af borgere med tilknytning til de

lukningstruede skoler, der straks er gået i gang med at organisere modstanden. Ritzau har

netop udsendt en historie om en rapport fra Nordjylland, der viser, at

transportomkostninger ikke er tilstrækkeligt medregnet i de nordjyske kommuners

besparelser ved skolelukninger.”

Casen indeholder fire indgange til, hvordan nyhedsmedier kan orientere sig mod

demokratiets dimensioner: lukningen af skoler (servicedemokratisk), uenigheder i

byråd (konkurrencedemokratisk), borgernes modstand (deltagedemokratisk) og

informationer om skolelukninger i Nordjylland uden for lokalområdet (deliberativ-‐

demokratisk).

Vi spurgte medierepræsentanterne, hvordan de ville dække sådan en sag. Spørgsmålet

er åbent, og det gav medierepræsentanterne mulighed for at orientere sig mod en eller

flere dimensioner ved demokratiet. Casen blev af medierepræsentanterne opfattet som

realistisk, og flere henviste til, hvordan de havde dækket tilsvarende sager.

Som det fremgår af nedenstående tabel, blev alle fire demokratidimensioner i

skolelukningscasen prioriteret.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 24: Medierepræsentanters demokratiorienteringer i skolelukningscase

Service-‐

Der er jo selve nyhedshistorien. Altså nyheden om, at der skal … indføres en

demokratisk

ny skolestruktur, og der er to skoler, der skal lukkes. Den er sådan meget …

klassisk og meget enkel at gå til.

(Journalist, regional-‐tv)

Vi ville da servere nyheden, hvis den siver ud, at der skal lukkes skoler, så

ville vi da fortælle den historie, vi ville da indhente kommentarer fra ikke

mindst de påvirkede skoledistrikter.

(Lokalredaktør, dagblad)

Konkurrence-‐

demokratisk

Så vil vi simpelthen forsøge at belyse de synspunkter, der er omkring det,

og vi vil også forsøge at belyse …, at det faktisk kun stadig er et forslag, så

det ligesom er fifty-‐fifty, om det bliver til noget eller ej.

(Redaktør, ugeavis)

At være objektiv og beskrive, hvad er dilemmaet, hvad er det, de skal vælge

imellem …, fordi man kunne nemt forfalde til, at man ringer til de to

landsbyskoler og siger …, at I skal lukke, og så ville man få en lang og spids

fortælling om, hvor dårligt det ville være.

(Lokalredaktør, ugeavis)

Deltage-‐

demokratisk

[

tager

]

jo ud med mikrofonen og siger, vi har hørt, at jeres skole skal

lukkes, hvad synes du om det? … og så kan folk få lov til at sige, nu kan I

lige tage at stoppe deroppe.

(Journalist, lokalradio)

Jeg tror ikke, den …

[

politiske proces vil ændre sig

]

, uden at der var mindst

et stort medie som vores til hele tiden at facilitere debatten og kritikken og

nuancerne i diskussionen, … vi giver folk stemme, mulighed for at ytre sig,

deltage i debatten, … altså ikke bare stille pladsen til rådighed, men faktisk

motivere mange borgere til at deltage aktivt i debatten ved at skrive

synspunkter og indlæg og deltage i vores debatmøder.

(Redaktør, dagblad)

For altså, vi var så hurtigt ude, at det betød også, at borgerne var hurtigt

ude. Og … sådan set mene, at der var flere ting i det budget, der blev ændret

på grund af det.

(Lokalredaktør, ugeavis)

Det er i høj grad borgernært … det er en historie, der er nem at få en case

på. Der er ikke nogen så nemme at få fat i som … som vrede mennesker, og

er der vrede mennesker i det her samfund, så er det forældre til et barn hvis

skole skal lukkes. Og det er jo også en, i høj grad, en historie, der handler

om … om demokrati og nærdemokrati og borgerindflydelse, så den rummer

det hele.

(Journalist, regional-‐tv)

Deliberativ-‐

demokratisk

Det væsentlige er jo at få belyst problemstillingerne til bunds, så der er

beslutningsgrundlag.

(Bestyrelsesmedlem, Sydfynske Medier)

Der er altid hensyn, der taler imod hinanden. Er det vigtigt at skabe en

større enhed med bedre kvalificeret undervisning? Er det vigtigere end at

holde landsbyer kørende … og så få det diskuteret og afdækket?

(Redaktionschef, regionalradio)

Vi ville have … nogle debatter om, hvorvidt det var godt eller dårligt at

lukke de her skoler … ret hurtigt ville vi også gå i gang med at kigge på,

hvordan var det gået andre steder, hvor man havde fortsat det her. Altså

døde landsbysamfund, da skolen blev lukket?

(Journalist, regionalradio)

Vi skal dække det nuanceret, så vi skal også fortælle, der er ulemper ved at

fastholde de små skoler … man kan sagtens forestille sig, at vi for eksempel

tog ud og lavede en debat … på de skoler.

(Direktør, regional-‐tv)

Det har vi også lært af Fynboerne, vi prøver også at perspektivere og sige,

hvad har de gjort andre steder …

(Redaktør, dagblad)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Samlet set orienterede medierepræsentanterne sig mod de fire demokratidimensioner,

men ikke alle dimensioner kom i spil hos den enkelte journalist eller mediechef, når de

tog udgangspunkt i journalistiske normer om at ”belyse

en sag fra begge sider” eller lade

”dem,

det var synd for”,

komme til orde, eller ”

vi er i princippet på de svagestes side”.

Disse

medierepræsentanter vægtede typisk to ud af fire demokratidimensioner, hvilket tillige

harmonerer med den journalistiske grundfortælling om offer (forældre, børn) og skurk

(kommunalbestyrelse). Medierepræsentanter fra dagblade og regionalradio og -‐tv

orienterede sig mod alle fire demokratidimensioner, hvilket fremgår af nedenstående

tabel.

Tabel 25: Medierepræsentanters vægtning af alle fire demokratiorienteringer

De tre af dem

[

demokratiske orienteringer

]

er lige vigtige. Og politikernes

meningsudvekslinger er lidt mindre vigtige.

(Redaktør, dagblad)

Vi ville vinkle historien på organiseringen, altså på den … borgermodstand, der opstår … Vi

ville gå til politikerne, vi ville indhente erfaringer. Har vi andre områder i vores region, som

har oplevet det her? Så ville vi kigge på perspektivet og se, om der er andre områder, og

hvordan gik det … zoome ud og få perspektivet med i det hele.

(Journalist, regionalradio)

Altså tage forældrene og få deres synspunkter frem. Hvis vi så beskæftiger os mere med det,

så vil vi måske også kigge lidt på, hvordan børnetallet har udviklet sig, om det fornuftige i at

se virkeligheden og blive ved med at bevare de små skoler. Vi vil nok også lave vinklen, hvad

skete der med andre landsbyer, der mistede skolen for nogle år siden, døde de så, ligesom de

sagde, de ville, faldt huspriserne?

(Journalist, regional-‐tv)

Vi er nødt til at arbejde med vores rolle i lokalsamfundet, for den, vi blev opflasket med i

forrige århundrede, sidste århundrede, den holder ikke mere, den rækker som en skrædder i

helvede … vi er uinteressante, hvis ikke vi kan det hele, men i min optik så er det en udvidelse

af den klassiske rolle, og det er egentlig, hvad der er vigtigt for mig.

(Redaktør, dagblad)

Medierepræsentanterne opererer med en ”

klassisk”

journalistrolle, der ikke inkluderer

alle fire demokratidimensioner, der er en

”

udvidelse af den klassiske rolle”.

En journalist

på en ugeavis afviste helt, at skolelukningssagen ville blive dækket.

Medierepræsentanterne blev efterfølgende bedt om at fortælle, ”

hvor godt hver enkelt af

de fire demokratiorienteringer passer på deres praksis”.

Svarene faldt i tre grupper: ”

det

bruger vi faktisk rigtig meget,”

”vi vil gerne

gøre lidt mere ud af det”

og ”

nej. Det gør vi

ikke”.

Medierepræsentanternes beskrivelse af deres generelle praksis er i samklang med

deres prioriteringer i skolelukningscasen. Nedenstående tabel viser fravalg i forhold til

de fire demokratidimensioner.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 26: Medierepræsentanters fravalg af (dele af) demokratiorienteringer

Service

[

fokuserer

]

jo nok mest på, når der er svigt, og når der er ting, der ikke er, som

de skal være … vi føler ikke, vi har ikke nogen forpligtelse til at fortælle generelt

om, hvordan kommunen servicerer alle mulige, det går vi sådan set ud fra, at det

gør man.

(Lokalredaktør, dagblad)

Vi informerer

[

kun

]

om de gode tiltag.

(Journalist, lokal-‐tv)

[

Vi fokuserer

]

på tilbuddene, de tilbud, der bliver givet … Igen, vi er jo ikke den

kritiske hund.

(Journalist, ugeavis)

Konkur-‐

Det synes jeg ikke er kæmpestort. Det kan godt være, det er et problem faktisk,

rence

men det synes jeg egentlig ikke … Har de

[

politikerne

]

lovet noget, som de ikke

har holdt? Det kunne man sagtens ... Det har vi bare ikke.

(Direktør, regional-‐tv)

Det er jo næsten altid noget, der bliver … sat til side, fordi processer og

diskussioner … Det har ingen gang på jord i tv. Altså – desværre.

(Journalist,

regional-‐tv)

Nej. Det gør vi ikke

(Journalist, lokal-‐tv)

Jeg er ikke så glad for at bruge en masse spalteplads på den politiske proces, og

det er jo tit der, holdningerne kommer til udtryk.

(Journalist, ugeavis)

Det sidste gør man ubetinget ikke

[

kritisk om løftebrud, magtmisbrug

]

. Det første

det gør vi jo heller ikke

[

refererer politikeres holdninger

]

(Journalist, ugeavis)

Del-‐

tagelse

Nej, det ville vi ikke. Vi ville dække, hvis der er nogen, der gør, men vi går ikke ind

og bliver en aktiv hverken med-‐ eller modspiller for nogen, der kæmper for en

sag, det kan vi ikke.

(Journalist, regional-‐tv)

Altså, det sker, at vi laver den der med, har du oplevet noget, så vil vi gerne høre

fra dig, men vi gør det ikke ret meget.

(Journalist, dagblad)

Ikke noget, som vi som sådan skal sætte i gang.

(Lokalredaktør, ugeavis)

Det er det ikke. Nej.

(Journalist, lokal-‐tv)

Jeg tror måske, jeg kan komme i tanke om et eksempel, men nej, det er ikke en del

af den redaktionelle linje.

(Journalist, ugeavis)

Nej, det er det ikke.

(Lokalredaktør, ugeavis)

Nej, vi går ikke ind på den måde.

(Journalist, ugeavis)

Deli-‐

berativ

Øhh, ja … men jeg kan ikke komme med noget eksempel.

(Lokalredaktør,

ugeavis)

Men vi tænker ikke … vi skal også finde den konstruktive løsning på det.

(Journalist, regional-‐tv)

Det gør vi heller ikke.

(Journalist, lokal-‐tv)

Det sker ikke ret tit … vi er ikke nået dertil endnu.

(Journalist, ugeavis)

Det er ikke sådan noget, jeg lige har gjort.

(Lokalredaktør, ugeavis)

Vi skal ikke finde løsninger, nej … men vi vil dokumentere objektivt, hvordan man

kommer til løsningen. Vi vil aldrig være dem, der siger, at man skal ændre

holdninger til noget, fordi så er vi pludselig part i sagen, og det er jeg ikke

interesseret i.

(Redaktør, lokal-‐tv)

Nej.

(Journalist, ugeavis)

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

De enkelte demokratidimensioner inddrages på forskellig vis. Fx ser ugeaviser typisk ud

til at vægte demokratiets servicetilbud med positive historier om åbning af nye tilbud og

arrangementer og undlade kritiske historier om svigt i velfærdsydelserne. Det modsatte

gælder for dagbladene, der prioriterer den kritiske tilgang, mens den positive tilgang

måske finder plads som små notitser.

I den konkurrencedemokratiske dimension betragter medierepræsentanter politikernes

uenigheder og standpunkter som ”

mellemregninger”,

som kun er væsentlige at dække i

valgkampe. I stedet dækker nyhedsmedierne enten enkeltsager, før de behandles af

kommunalbestyrelsen, eller de fokuserer på konsekvenserne af de politiske

beslutninger.

I forhold til den deltagedemokratiske dimension ser nogle medierepræsentanter sig selv

som ”

det lokale, demokratiske talerør, hvor folk kan komme og blive hørt”

(direktør,

dagblad), og flere opfordrer og motiverer borgerne til at blande sig. Mens andre afstår

fra organisering af borgerne, fordi de opfatter det som at tage parti for en bestemt

beslutning.

Medierepræsentanter opfatter deres rolle i forhold til den deliberativ-‐demokratiske

dimension som læsningsorienteret eller konstruktiv journalistik, som fremhæves som

institutionaliseret på flere medier – især Fyns Stiftstidende og DR. Som en journalist fra

Fyns Stiftstidende sagde: ”

Vi har ovenikøbet et format i avisen, der hedder ’sådan gør

andre’.”

Opsummerende har medierepræsentanterne følgende demokratiorienteringer:

•

Medierepræsentanter mener, at en ”klassisk” journalistrolle ikke inkluderer alle

fire demokratidimensioner: service, konkurrence, deltagelse og deliberation,

men at rollen (kan) udvides til at orientere sig mod alle fire

demokratidimensioner.

•

Journalisters rolle i forhold til demokratiets forskellige dimensioner ser ud til at

være strategisk bestemt og institutionaliseret i den daglige praksis af et medies

ledelse. På enkelte medier vælger redaktion og journalister selv roller i forhold

til demokratiet.

•

Nogle lokale dagblade og regionale medier fokuserer på de fleste af

demokratiets dimensioner: på velfærdsinstitutionernes svigtende service, på at

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

være talerør og motivator for borgerne, på at bidrage med løsningsmuligheder

hentet uden for lokalområdet og i mindre grad på at give politiske fraktioner en

stemme, men de færreste journalister eller mediechefer fokuserer på alle fire

medieroller i forhold til demokratiets dimensioner.

•

Nogle redaktioner på ugeaviser fokuserer på de positive nyheder om

velfærdsinstitutionernes service.

2.5.2 Danskernes ønsker til og opfattelse af lokal-‐ og regionalmediernes demokratiske

orientering

Danskerne er i opinionsmålingen blevet stillet otte spørgsmål om lokal-‐ og

regionalmediernes demokratiske orientering. Der er fire spørgsmål om ”sådan

gør

medierne” og fire spørgsmål om ”sådan

skal

medierne gøre”. De to grupper af spørgsmål

belyser, dels hvordan danskerne synes, at nyhedsmedierne dækker de fire dimensioner

ved demokratiet, og dels hvordan danskerne synes, at nyhedsmedierne skal dække de

fire dimensioner. Fokusgrupperne med borgere fra de tre casekommuner blev stillet

tilsvarende spørgsmål.

De to første spørgsmål, der relaterer sig til mediernes servicedemokratiske rolle, lyder:

”I hvilken grad synes du, de lokale nyhedsmedier fortæller om skoler, veje eller

ældrepleje og anden lokal service?” (”gør”-‐spørgsmålet) og ”I hvilken grad skal de lokale

nyhedsmedier fortælle om skoler, veje eller ældrepleje og anden lokal service?” (”skal”-‐

spørgsmålet). Svarene på de to spørgsmål fremgår af nedenstående figur.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 24: Danskernes holdning til nyhedsmediernes servicedemokratiske rolle

100%

10%

Ved ikke

27%

36%

80%

32%

34%

29%

44%

38%

5. I høj grad

60%

31%

28%

31%

30%

32%

1. Slet ikke

40%

32%

33%

42%

20%

18%

Esbjerg "gør"

17%

Esbjerg "skal"

19%

20%

Fredericia "skal"

Fredericia "gør"

16%

Nordfyn "gør"

25%

Nordfyn "skal"

24%

19%

Øvr. kommuner "gør"

Øvr. kommuner "skal"

132 132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

I Esbjerg og Fredericia mener knap to tredjedele og i Nordfyn tre fjerdedele af borgerne,

at de lokale nyhedsmedier indtager en servicedemokratisk rolle. Det er relativt flere end

de øvrige kommuner med 57 procent, men kun borgerne i Nordfyn udgør en statistisk

signifikant større andel end ”øvrige kommuner”.

I alle tre casekommuner og på landsplan er det to tredjedele af danskerne, som mener,

at lokale og regionale nyhedsmedier

skal

indtage den servicedemokratiske rolle.

I de tre casekommuner er der overensstemmelse mellem borgernes holdning til, hvad

medierne ”gør”, og hvad de ”skal”. På landsplan siger 10 procentpoint flere danskerne, at

medierne

skal

tage en servicedemokratisk orientering, end danskere, der siger, at det

gør

medierne allerede.

I alle fokusgrupper var der fuldstændig enighed om, at de lokale medier bør have den

servicedemokratiske rolle. Det var tillige den generelle holdning, at især dagbladene

spiller denne rolle. En deltager fra Esbjerg mindede dog om, at de lokale medier skal

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

huske det brede perspektiv: ”Det

er vigtigt, at man ser overordnet på det og ikke kun

nærlokalt, hvorfor man politisk prioriterer, som man gør!”

En deltager fra Fredericia

fandt et andet aspekt vigtigt:

”Husk, at det skal være neutralt gengivet – ikke partisk –

ellers kan det let give splid mellem forskellige dele af lokalsamfundet.”

De to næste spørgsmål, der relaterer sig til mediernes konkurrencedemokratiske rolle,

lyder: ”I hvilken grad synes du, de lokale nyhedsmedier fortæller om de lokale

politikeres meninger, beslutninger og handlinger?” (”gør”-‐spørgsmålet) og ”I hvilken

grad skal de lokale nyhedsmedier fortælle om de lokale politikeres meninger,

beslutninger og handlinger?” (”skal”-‐spørgsmålet). Svarene på de to spørgsmål fremgår

af nedenstående figur.

Figur 25: Danskernes holdning til nyhedsmediernes konkurrencedemokratiske rolle

100%

22%

80%

12%

60%

27%

40%

31%

25%

Nordfyn "gør"

25%

Nordfyn "skal"

Øvr. kommuner "gør"

Øvr. kommuner "skal"

27%

29%

25%

23%

17%

14%

20%

17%

12%

16%

17%

11%

22%

34%

15%

20%

31%

28%

24%

30%

Ved ikke

5. I høj grad

1. Slet ikke

29%

20%

Esbjerg "gør"

23%

29%

34%

Fredericia "skal"

Fredericia "gør"

Esbjerg "skal"

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

To ud af fem borgere i Esbjerg og Fredericia mener, at de lokale medier varetager en

konkurrencedemokratisk rolle, hvilket svarer til landsgennemsnittet. I Nordfyn er det

hver anden borger, men forskellen til landsgennemsnittet er ikke signifikant.

Når det gælder borgernes ønsker, så er der 11-‐13 procentpoint flere borgerne i Esbjerg

og på landsplan, der mener, at lokale medier skal være mere konkurrencedemokratisk

orienterede, end borgere, der mener, at medierne allerede ”gør” det. I Fredericia er der

færre borgere for

skal

end

gør,

og i Nordfyn er det omvendt, men forskellene er ikke

statistisk signifikante.

I fokusgrupperne var der fuldstændig enighed om, at de lokale medier har en afgørende

rolle i forhold til demokratiets konkurrenceaspekt. I de fleste grupper blev det

understreget, at nyhedsmediernes konkurrencedemokratiske rolle var den vigtigste

overhovedet. En deltager fra Nordfyn svarede med et smil: ”Selvfølgelig. Det betyder jo

noget, næste gang du skal ud og stemme. Det kan godt være, at de siger, at vælgerne har en

kort hukommelse, men så kort er den altså heller ikke!”

Samme holdning kom frem igen

og igen: De lokale medier bør holde fast i at informere om politikernes meninger og

beslutninger. Om de også gør det godt nok, var der delte meninger om. Dels er det ikke

altid, at de centrale argumenter kommer frem i tide – inden beslutningerne er truffet. Et

andet forbehold blev bragt frem af en fra Nordfyn: ”Hvis det er reelt politisk stof, så ja.

Hvis det bare er mikrofonholderi, som det nogle gange har status af, så er jeg ligeglad med

det!”

De to næste spørgsmål, der relaterer sig til mediernes deltagedemokratiske rolle, lyder:

”I hvilken grad synes du, de lokale nyhedsmedier engagerer og organiserer borgerne i

løsningen af lokale problemstillinger?” og ”I hvilken grad skal de lokale nyhedsmedier

engagere og organisere borgerne i løsningen af lokale problemstillinger?” Svarene på de

to spørgsmål fremgår af nedenstående figur.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 26: Danskernes holdning til nyhedsmediernes deltagedemokratiske rolle

100%

14%

80%

29%

13%

12%

23%

17%

19%

60%

19%

22%

40%

31%

20%

15%

Esbjerg "gør"

17%

Esbjerg "skal"

22%

Fredericia "gør"

17%

Fredericia "skal"

30%

34%

24%

22%

13%

Nordfyn "gør"

38%

34%

35%

32%

19%

16%

22%

16%

15%

10%

20%

13%

Ved ikke

24%

5. I høj grad

1. Slet ikke

16%

Øvr. kommuner "gør"

14%

Øvr. kommuner "skal"

16%

Nordfyn "skal"

132 132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949

Danskerne er mindre entydige i deres holdning til de lokale nyhedsmediers

deltagedemokratiske rolle. Tre ud af ti danskere mener, at de lokale nyhedsmedier

indtager den deltagedemokratiske rolle (kategori 4+5), mens lidt færre med to ud af ti

danskere mener det modsatte (kategori 1+2). I Esbjerg er der flere end dobbelt så

mange borgere, der mener, at medierne er deltagedemokratisk orienterede, som det

modsatte. Hverken for Fredericia eller Nordfyn er forskellen på de to grupper af borgere

statistisk signifikant.

Noget mere ensartet fremstår danskernes holdning til, om de lokale nyhedsmedier skal

indtage en deltagedemokratisk rolle. Knap to ud af fem danskere svarer positivt

(kategori 4+5) på ”skal”-‐spørgsmålet eller dobbelt så mange, som svarer negativt

(kategori 1+2). Der er ikke nogen signifikant forskel i borgernes holdning til, hvad

medierne deltagedemokratisk gør og skal gøre i de tre casekommuner. På landsplan er

der signifikant flere danskere, der mener, at de lokale nyhedsmedier

skal

have en

deltagedemokratisk rolle, end danskere, der mener, at medierne allerede har den rolle.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

I fokusgrupperne var der meget stor tilslutning til, at de lokale medier bør lade borgerne

komme til orde, og at medierne også i meget vid udstrækning tilbyder, at alle

involveredes holdninger kan komme frem. Til gengæld var der langt større uenighed,

når det kommer til spørgsmålet om, hvor aktive medierne bør være i den sammenhæng.

Et mindretal ønskede, at medierne var mere aktivistiske og for eksempel kunne

arrangere borgermøder og engagere borgerne på anden måde, mens de fleste afviste, at

medierne bør tage sådanne skridt. ”Det

er ikke en forventning, jeg ville have til noget som

helst medie. Man skal jo ikke skabe nyhederne, man skal formidle dem”, understregede en

deltager fra Nordfyn.

De to sidste spørgsmål, der relaterer sig til mediernes deliberativ-‐demokratiske rolle,

lyder: ” I hvilken grad synes du, de lokale nyhedsmedier formidler viden og løsninger,

som de har hentet fra andre steder som grundlag for beslutninger i lokalsamfundet?”

(”gør”-‐spørgsmålet) og ”I hvilken grad skal de lokale nyhedsmedier formidle viden og

løsninger, som de henter fra andre steder som grundlag for beslutninger i

lokalsamfundet?” (”skal”-‐spørgsmålet). Svarene fremgår af nedenstående figur.

Figur 27: Danskernes holdning til nyhedsmediernes deliberativ-‐demokratiske rolle

100%

26%

80%

11%

60%

39%

30%

20%

23%

29%

14%

38%

40%

36%

34%

28%

20%

17%

Esbjerg "gør"

18%

22%

Esbjerg "skal"

Fredericia "gør"

17%

Fredericia "skal"

25%

Nordfyn "skal"

35%

34%

13%

17%

15%

Ved ikke

5. I høj grad

1. Slet ikke

20%

Øvr. kommuner "gør"

21%

Øvr. kommuner "skal"

23%

12%

13%

Nordfyn "gør"

132 132

Kilde: TNS Gallup A/S.

1949 1949

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Danskerne har endnu mindre dannet sig en holdning til mediernes deliberativ-‐

demokratiske rolle. Halvdelen af danskerne svarer enten ”ved ikke” eller

neutralkategorien ”3”. For de danskere, der udtrykker en holdning, er der signifikant

flere danskere, der mener, at medierne ikke har den deliberativ-‐demokratiske rolle, end

danskere, der mener, at medierne indtager den rolle. Tendensen er den samme i de tre

casekommuner; kun i Fredericia er forskellen ikke signifikant.

Der er også signifikant flere danskere, der mener, at de lokale medier ikke skal indtage

den deliberativ-‐demokratiske rolle, som danskere, der mener, at medierne skal indtage

den. Forskellen på skal-‐spørgsmålet er ikke signifikant i de tre casekommuner.

Stemningen var i fokusgrupperne overvejende positiv i forhold til, om de lokale medier

bør spille en sådan rolle. Og i Nordfyn var man opmærksomme på, at Fyens Stiftstidende

også faktisk prøver at spille en sådan rolle med fokus på ”Sådan

kan det løses”

tilsvarende formater. Igen var der også advarsler fra nogle fokusgruppedeltagere om, at

medierne ikke selv skal forsøge at løse problemerne, men kun bringe forslag frem.

Deltagere i Fredericia advarede mod, at en risiko ved mange forskellige forslag kunne

være, at der bliver for meget ”støj”. Men generelt var deltagerne positive – som denne

deltager fra Nordfyn: ”Jeg

synes egentlig, det er godt nok. Vi ser det jo engang imellem, at

der bliver bragt en eller anden artikel om et problem eller en opgave (… og at mediet så

siger) ’i Fredericia har man gjort sådan og sådan, eller i Nørre Djurs har man gjort det og

det’. Og så kan man jo så som beslutningstager eller almindelig borger sige, nå, jamen det

var måske værd at undersøge.”

Opsummerende er andelen af positive svar (kategori 4+5) på de otte spørgsmål om

mediernes fire demokratiske roller samlet i figuren nedenfor.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Figur 28: Danskernes holdning til lokal-‐ og regionalmediernes demokratiske roller

Servicedemokratisk "gør"

Konkurrencedemokratisk "gør"

Deltagedemokratisk "gør"

Deliberativ-‐demokratisk "gør"

80%

67%

70% 64%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Esbjerg

Fredericia

Nordfyn

Øvrige kommuner

36%

39%

38% 24%

13%

52%

42%

41%

42%

27% 17%

14%

25%

19%

50% 38%

39%

21%

30%

16%

71%

64%

Servicedemokratisk "skal"

Konkurrencedemokratisk "skal"

Deltagedemokratisk "skal"

Deliberativ-‐demokratisk "skal"

75%

66%

63%

68%

57%

50%

37%

132

Kilde: TNS Gallup A/S.

n= 2.172. Alene svar ”4” og svar ”5. I høj grad” på en skala fra 1-‐5.

1949

I de tre casekommuner og i det øvrige Danmark er der flere danskere, der mener, at de

lokale og regionale nyhedsmedier

skal

indtage disse fire demokratiske roller, end

danskere, der mener, at medierne allerede

gør

det. Undtagelsen er Nordfyn om

mediernes deltagedemokratiske rolle, men forskellen er ikke signifikant.

De fire demokratiske roller er ikke lige kendte og ikke i samme grad noget, danskerne

har taget stilling til, hvilket fremgår af en stigende andel ”ved ikke”-‐svar ved ”skal”-‐

spørgsmålet. 8 procent har svaret ”ved ikke” ved den servicedemokratiske medierolle,

12 procent ved konkurrencedemokratisk, 13 procent ved deltagedemokratisk og 17

procent ved mediernes deliberativ-‐demokratiske rolle.

Tilslutningen blandt danskerne, der har afgivet en holdning, følger tendensen i ”ved-‐

ikke”-‐svarene. Flest foretrækker den servicedemokratiske rolle, dernæst den

konkurrencedemokratiske, den deltagedemokratiske og færrest danskere den

deliberativ-‐demokratiske rolle til lokale og regionale medier. De engagerede borgere i

fokusgrupperne har i store træk samme holdning som respondenterne i

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

opinionsmålingen, men de var mere positive overfor, at medierne bidrager med

supplerende viden i den deliberative rolle, end at medierne aktivt arrangerer borgernes

deltagelse i lokalsamfundets demokratiske processer.

Opsummerende viser den landsdækkende opinionsundersøgelse, når det gælder ønsker

til og opfattelse af lokal-‐ og regionalmediernes demokratiske orientering:

•

58 procent af danskerne mener, at medierne dækker demokratiets

servicedimension, og 68 procent mener, at medierne

skal

dække

servicedimensionen (fortælle om skoler, veje eller ældrepleje og anden lokal

service).

•

39 procent af danskerne mener, at medierne dækker demokratiets

konkurrencedimension, og 50 procent mener, at medierne

skal

dække

konkurrencedimensionen (fortælle om lokale politikeres meninger, beslutninger

og handlinger).

•

30 procent af danskerne mener, at medierne dækker demokratiets

deltagedimension, og 37 procent mener, at medierne

skal

dække

deltagedimensionen (engagere og organisere borgerne i løsningen af lokale

problemstillinger).

•

16 procent af danskerne mener, at medierne dækker demokratiets deliberative

dimension, og 21 procent mener, at medierne

skal

dække den deliberative

dimension (formidle viden og løsninger fra andre steder som grundlag for

beslutninger i lokalsamfundet).

•

Danskerne har i forskellig grad en holdning til mediernes fire demokratiske

roller. På spørgsmål om, hvad borgerne ønsker af medierne, steg andelen af ”ved

ikke”-‐svar fra 8 procent ved den servicedemokratiske medierolle til 12 procent

ved den konkurrencedemokratiske, 13 procent ved den deltagedemokratiske og

17 procent ved mediernes deliberativ-‐demokratiske rolle.

2.5.3 Tværgående sammenfatning af demokratiorientering

Vi har spurgt medierepræsenter om deres roller i forhold til fire dimensioner ved

demokratiet og danskerne om deres opfattelse af og ønsker til lokal-‐ og

regionalmediernes demokratiske roller.

•

To ud af tre danskere ønsker informationer om viften af lokale servicetilbud som

skoler, veje og ældrepleje, mens mediechefer og journalister i dagspressen

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

fokuserer på svigt i velfærdsinstitutionernes ydelser, fokuserer ugeaviserne på

at orientere om mulighederne.

•

Kun hver sjette dansker mener, at lokal-‐ og regionalmedierne formidler viden og

løsninger til lokalsamfundet, som de finder andre steder, hvilket kan harmonere

med, at nogle mediechefer og journalister ikke ser det som deres opgave, mens

andre prioriterer den.

•

Journalister og mediechefer opfatter primært politikernes uenigheder og

standpunkter som ”mellemregninger”, og at kun deres beslutninger har

nyhedsinteresse, mens halvdelen af danskerne mener, at lokal-‐ og

regionalmedierne ”skal” dække politikernes meninger, beslutninger og

handlinger.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Kapitel 3. Rapportens undersøgelsesmetoder

3.1 Projektets kvalitetsparametre

Nedenfor redegør vi detaljeret for de fem kvalitetsparametre, geografisk fokus,

emnemæssigt fokus, bearbejdningsgrad, lokalpatriotisme og demokratisk orientering.

3.1.1 Geografisk fokus

Et centralt kvalitetsparameter ved lokale og regionale medier er de redaktionelle

enheders geografiske fokus. Disse medier er geografisk placeret i lokalsamfund, som i

mere eller mindre grad kan være til stede i de redaktionelle enheder som et geografisk

fokus på lokalområdet, andre lokalområder, regioner i hele landet eller udlandet. Dette

geografiske fokus kan begrebsliggøres som generiske frames, der enten er geografisk

afgrænsede til dækningsområdet eller geografisk åbne for begivenheder og emner uden

for det geografiske dækningsområde.

Forskningen i lokaljournalistik inddrager hyppigt geografisk fokus som et vigtigt

modtagerperspektiv. Således viser et aktuelt amerikansk studie fra Pew Research

Center, at lokalmedier tager det geografiske fokus meget alvorligt. Undersøgelsen ”Local

News in a Digital Age” er gået i dybden med den lokale nyhedsstrøm i byerne Denver,

Sioux City og Macon. Her viser et entydigt billede, at især lokalaviserne fokuserer deres

indsats på det helt nære som et enkelt specifikt nabolag frem for historier om hele byen

eller regionen (Pew Research Center, 2015:119). Den norske journalistforsker Birgit

Røe Mathisen har i flere omgange undersøgt lokalmediernes rolle og betydning for det

geografiske tilhørsforhold. Hun understreger betydningen af lokalmediernes rolle som

geografisk bindemiddel og deres bidrag til at opretholde den lokale og regionale kultur

(Mathisen, 2013:32).

Geografisk fokus er et kvalitetsparameter, som bygger på et tragtprincip for geografisk

nærhed. Tragten rummer de tre områder lokalt, regionalt og nationalt, der hver især kan

være en enhed, som inkluderer et ”vi”. Der er fem geografiske kategorier, hvoraf de tre

repræsenterer dette ”vi” på lokalt, regionalt og nationalt niveau. De to andre kategorier

repræsenterer et andet geografisk udgangspunkt end casekommunerne. Hvis artikler og

indslag fx både fokuserer på lokalsamfund, region og nation, kategoriseres enheden

under mindste geografiske enhed, hvilket vil sige casekommunerne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 27: Geografiske kategorier

Lokalt ”vi”

Regionalt ”vi”

Nationalt ”vi”

Byen eller kommunen

Region Syddanmark som helhed

Danmark som helhed

Anden lokalitet i eller uden for Danmark

Intet specifikt geografisk fokus

Lokalt fokus

Regionalt fokus

Nationalt fokus

Andet fokus

Det betyder, at nyheder, der fx fokuserer på Odense, København eller Rold Skov,

geografisk har et ”andet” fokus, mens nyheder om regeringen eller landsholdet har et

”nationalt

fokus”

på

Danmark

som

helhed,

som

borgeren

hører

til.

Kvalitetsparameterets geografiske fokus undersøger med ”vi”-‐perspektivet et områdes

synlighed på mediedagsordenen.

3.1.2 Emnemæssigt fokus

Et andet kvalitetsparameter ved nyhedsmediernes indhold er de emner,

nyhedsmedierne fokuserer på og prioriterer. I denne rapport anlægger vi et

samfundsperspektiv på emner, som er inspireret af amerikanske forskere, der på

baggrund af forskningslitteraturen har identificeret et ”vitalt informationsbehov”

(Critical

Information Needs)

hos det amerikanske samfund og dets indbyggere

(Friedland et al., 2012). For lokalsamfund er det den information, som er nødvendig, for

at lokalsamfundets medlemmer kan leve et sikkert og sundt liv, som oplyser om

muligheder for uddannelse, beskæftigelse og virksomheder, og som giver mulighed for

fuld deltagelse i lokalsamfundets civile og demokratiske liv. En empirisk undersøgelse af

amerikanske lokalmedier i tre lokalsamfund viser, at cirka halvdelen af alle nyheder

opfylder kriterierne for dette vitale informationsbehov (Napoli et al., 2016).

Registret består af otte emner, som afspejler generelle informationsbehov i vestlige

demokratier, mens som også afspejler den amerikanske kultur, som de er skabt i og

rettet mod. Tilpasset danske forhold er de otte emner: 1) Kriminalitet, blå blink,

nødsituationer og risici, 2) Sundhed, 3) Uddannelse, 4) Transport, 5) Miljø og

planlægning, 6) Økonomi, 7) Civilsamfund og 8) Politik. De otte kategorier anvendes til

at vurdere, hvor meget disse vitale emner fylder i nyhedsmediernes dagsorden.

3.1.3 Journalistisk bearbejdningsgrad

Journalistisk bearbejdningsgrad er et tredje kvalitetsparameter, hvis udgangspunkt er

de professionelle journalistiske normer. Perspektivet er derfor afsenderens, og

bearbejdningsgraden giver således et billede af, hvilke emner og områder journalister

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

og medier prioriterer at bruge arbejdsindsats på. Parameteret måler mængden af den

journalistiske arbejdsindsats i en nyhed.

Internationalt

journalistisk

bearbejdningsgrad

blevet

anvendt

som

kvalitetsparameter i fx projektet ”The Quality and Independence of British Journalism”

(Lewis et al., 2008), hvor forskere fra Cardiff University bl.a. har analyseret

selvstændigheden i bearbejdningen af artikler og indslag i britiske medier.

Bearbejdningsgrad indgår også som kvalitetsparameter i projektet ”Redaktionel

Kvalitet” fra Norge (Olsen, 2006). I denne undersøgelse følger vi specialrapporten

”Journalistiske kvaliteter” ved at anvende fire kategorier for øget bearbejdningsgrad.

Det er telegramstof, servicejournalistik, rutinejournalistik og fokusjournalistik (Willig et

al., 2015).

Telegramstof er typisk noter eller artikler fra nyhedsbureauer, mens servicejournalistik

består af leveringer udefra, idet det kan betegnes som en blanding af historier, der kun

har været udsat for en begrænset redaktionel bearbejdning som fx omskrevne

pressemeddelelser, genbrug på tværs af medier og platforme og historier, hvor

medierne agerer talerør for fx en politiker. Rutinejournalistikken fremstår som

selvstændige historier, der er produceret af mediet selv, det er typisk fællesstof som

begivenheder og politisk uenighed, og det er ofte andre mediers historier, som medierne

bygger videre på. Fokusjournalistikken derimod er den klart prioriterede indsats fra

redaktionen. Den er overvejende formuleret på journalistens præmisser og har en

kritisk vinkel. Typisk er det historier, som medierne og journalisterne selv har snuset

op, og som er med til at sætte dagsordenen. Mens de to første kategorier har en

betydelig grad af lån og ran, så rummer de sidste to kategorier en betydelig grad af

selvproduceret, originalt stof.

3.1.4. Lokalpatriotisk orientering

Lokalpatriotisk orientering som kvalitetsparameter tager udgangspunkt i begreberne

magt og identitet ("os"/"dem"). Dette ”os” er en parallel til det lokale, regionale eller

nationale ”vi”, der blev beskrevet ovenfor under geografisk fokus. Geografisk

patriotisme består i favorisering af et lokalt, regionalt eller nationalt område.

Mathisen skelner i sin undersøgelse af lokalpatriotisme mellem ”os” i et geografisk

afgrænset lokalområde i periferien og ”de andre” i centrum (jf. Mathisen, 2013:98).

Mens ”vi’et” er en følelse af geografisk tilknytning og fællesskab, kommer

lokalpatriotisme til udtryk som handlinger til fordel for det geografiske område og

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

fællesskab. Lokalmediernes praksis har været betegnet som provinsiel lokalpatriotisme

(Lund, 2002), mens en række lokale og regionale lokale medier ikke selv anser sig for

lokalpatriotiske (Buch & Svith, 2013). Mathisen (2013) har i en undersøgelse af

lokalmediernes dækning af det lokale erhvervsliv i Norge fundet frem til, at lokale

virksomheder hovedsageligt dækkes positivt med historier om succesfuld etablering,

igangsætning af noget nyt eller nye kontrakter.

Lokalpatriotisme i lokal-‐ og regionalmedier kommer bl.a. til udtryk i måden at frame

virkeligheden på. I denne rapport anvendes issue frame-‐begrebet til at undersøge bias i

framingen, dvs. i hvilket omfang lokal-‐ og regionalmedier anvender geografisk

favoriserende frames. Medieforskningen har med begrebet issue frame relateret

nyhedsmediers indhold til magt frem for sandhed (Entman, 2007). Begrebet “slant”

dækker over favorisering af en part over en anden part i en enkel artikel, mens “content

bias” dækker over systematisk mediefavorisering af en part på bekostning af andre

parter. Et issue frame minder om det, der i det journalistiske fagsprog betegnes som

’vinkel’ (Lund, 2004:398). Imidlertid er frame-‐begrebet teoretisk mere velfunderet i

forhold til at analysere nyheder. Ifølge Entman har et issue frame fire funktioner:

definere problemer, diagnosticere årsager, foretage moralske domme og foreslå

løsninger på problemet (Entman, 1993:52; Entman, 2007:164). En tekst har et issue

frame, såfremt der både er angivet et problem og problemets årsager eller dets

løsninger i teksten.

Enhver ikke-‐triviel del af virkeligheden kan udlægges i mindst to frames, hvilket

harmonerer med den samfundsvidenskabelige opfattelse af, at der til ethvert fænomen

ikke er en givet årsag, men altid en mængde årsager, hvoraf nogle er nære og andre

fjerne (Gerring, 2005). Det er med andre ord journalisten, der vælger årsager til et

problem og dermed hvilket issue frame, artiklen har.

Vi har specifikt undersøgt synligheden af årsager og løsninger til problemer i nyheder,

eller med et andet ord nyhedernes issue frames. I denne rapport består lokalpatriotisme

i en favorisering i issue frames af ”os i et geografisk område” og en defavorisering af

”dem andre steder”.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 28: Issue frames’ favorisering og defavorisering

Problem

Årsag(er)

i nyhed

Favorisering

Ja, lokaliseret uden for

af "os"

område i geografisk fokus:

"Vi er ikke selv skyld i det"

Defavorisering Ja

Ja, lokaliseret i område i

af "os"

geografisk fokus:

"Vi er selv skyld i det"

Neutral

Ja, både i og uden for

område

Løsning(er)

i nyhed

Ja, lokaliseret i området i

geografisk fokus:

"Vi kan selv klare det"

Ja, lokaliseret uden for

området i geografisk fokus:

"Vi kan ikke selv klare det"

Ja, både i og uden for område

Som det fremgår af ovenstående tabel, er favorisering i et geografisk område

synliggørelsen af eksterne årsager til et områdes problemer eller synliggørelsen af

interne løsninger på et områdes problemer, fordi området ikke selv er skyld i

problemerne eller selv har magt til at løse dem. Det modsatte er tilfældet med

defavorisering, hvor nyhederne fremstiller det sådan, at området selv er skyld i

problemerne eller ikke er i stand til at løse dem. Såfremt en redaktionel enhed både

rummer årsager og løsninger til et problem, kategoriseres artiklen efter, hvad nyheden

er vinklet på.

Lokalpatriotisk orientering ligger i spændingsfeltet mellem hensynet til journalistiske

normer om objektivitet og hensynet til tilhørsforhold og fællesskab i et lokalområde.

3.1.5. Demokratisk orientering

Lokal-‐ og regionalmediernes demokratiske orientering er det femte kvalitetsparameter.

Nyhedsmedier tildeles traditionelt en rolle i demokratiet med at oplyse borgerne og

være kritiske over for politiske, økonomiske og kulturelt magtfulde aktører. I denne

rapport anvender vi en mere nuanceret opfattelse af det parlamentariske demokrati

med demokratidimensionerne service, konkurrence, deltagelse og deliberation.

1) Medierne orienterer sig mod servicedimensionen, når de synliggør velfærdsstatens

outputside og individerne som konsumenter af det offentliges (statslig, regional,

kommunal) serviceproduktion. Det gælder både tilbud i fx ældrepleje, dagpleje,

handicaptilbud, folkeskoler eller ringe kvalitet og svigt i de offentlige institutioners

velfærdsydelser.

2) Medierne orienterer sig mod konkurrencedimensionen, når de synliggør individets

valgmuligheder ved at fokusere på politiske diskussioner og uenigheder mellem

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

repræsentanter for partier, foreninger, institutioner eller organisationer. Det er

journalistik om kampen mellem det politiske demokratis folkevalgte repræsentanter,

om deres holdninger og standpunkter eller at sætte kritisk lys på de folkevalgtes

varetagelse af deres opgaver med fokus på løftebrud eller magtmisbrug.

3) Medierne orienterer sig mod deltagedimensionen, når de mobiliserer borgere og

faciliterer deltagelse i beslutningsprocesser eller direkte organiserer civilsamfundet

gennem fx borgermøder eller medieplatforme i løsningen af problemer eller konflikter.

4) Medierne orienterer sig mod deliberationsdimensionen, når de tilvejebringer det

bedste grundlag for beslutninger i samfundet, dvs. tilbyder alternativ viden og løsninger

som supplement til de gængse forestillinger i (lokal)samfundet eller faciliterer en dialog,

der også inddrager mere oversete synspunkter.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

3.2 Undersøgelsens design

Denne rapport anvender kodningsdata fra 2016 fra Jysk Fynske Medier, som tillige

bliver benyttet til specialrapporten

Mediefusioners effekter på lokalmediers strategi og

indhold.

Mens denne rapport belyser lokal-‐ og regionalmediernes tilstand på et specifikt

tidspunkt i foråret 2016, så undersøger fusionsrapporten udviklingen i lokalmedier fra

2014 til 2016. Den giver dermed en tidsmæssig kontekst til denne rapport. Mønsteret i

lokal-‐ og regionalmediernes dækning af de tre casekommuner eksisterede også i 2014,

for så vidt angår medierne, der senere blev til Jysk Fynske Medier. Udviklingen fra 2014

til 2016 har forstærket mønsteret.

3.2.1 Valg af cases

Region Syddanmark danner den geografiske ramme for valg af cases, fordi området

opfylder formål at indeholde et bredt spektrum af lokal-‐ og regionalmedier, der egner

sig til undersøgelse af indhold, rolle og betydning. Rapportens tre cases i region

Syddanmark er kommunerne Esbjerg, Fredericia og Nordfyn. De tre kommuner er

forskellige i størrelse og karakter, hvilket gør dem velegnede til at belyse eventuelle

forskelle i mediernes rolle, indhold og betydning (jf. Pew Research Center, 2015).

Kommunestørrelse (2016)

•

Esbjerg Kommune er landets femte største med 115.748 indbyggere

Fredericia er nr. 36 med 50.689 indbyggere

Nordfyn er nr. 75 med 29.298 indbyggere

Esbjerg Kommune: Esbjerg er femte største by med 72.050 indbyggere

Fredericia Kommune: Fredericia er nr. 16 med 40.046 indbyggere

Nordfyns Kommune: Otterup er nr. 119 med 4.978 indbyggere, mens Bogense

med 3.751 indbyggere huser den kommunale administration.

De tre kommuner egner sig til at undersøge problemstillingen, fordi de dækkes af

forskellige lokale og regionale typer af medier: dagblad, regionalradio, regional-‐tv,

ugeavis, nyhedssite, lokalradio og lokal-‐tv.

3.2.2 Valg af lokale og regionale nyhedsmedier

Nyhedsmedierne, der indgår i denne rapport, er strategisk valgt ud fra to kriterier: En af

de tre casekommuner skal befinde sig i mediets dækningsområde, og mediets

dækningsområde må ikke være landsdækkende. Alle nyhedsmedier, der opfylder

Bybefolkning (2015)

•

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

kriterierne, er inkluderet i undersøgelsen, og det har resulteret i 28 nyhedsmedier,

hvoraf hovedparten kun dækker en af de tre kommuner; undtagelserne er TV Syd og

tvsyd.dk, der dækker Esbjerg og Fredericia, og Skala FM, der dækker alle tre

casekommuner. Tabellen nedenfor viser, at de tre casekommuner hver især dækkes af

syv forskellige medietyper.

Tabel 29: Nyhedsmedier i de tre casekommuner

Esbjerg

Dagblade Jyske Vestkysten

(K)

Ugeaviser Lokalavisen/Esbjerg

(K)

Ugeavisen Esbjerg

(K)

Net-‐

tvsyd.dk (

PS)

nyheder jv.dk & jv.dk/esbjerg

(K)

Lokalradio Radio Globus

(K)

Skala FM

(K)

Fredericia

Fredericia Dagblad

(K)

Lokalavisen/Fredericia

(K)

Elbo Bladet

(K)

tvsyd.dk (

PS)

Fredericia Avisen

(K)

frdb.dk

(K)

Radio Mælkebøtten

(IK)

Radio VLR/Fredericia

(K)

Skala FM

(K)

DanmarkC TV

(IK)

P4 Trekanten

(PS)

Nordfyn

Fyens Stiftstidende

(K)

Lokal Journalen

(K)

Ugeavisen Nordfyn

(K)

tv2fyn.dk (

PS)

fyens.dk &

fyens.dk/nordfyn

(K)

Radio Nordfyn

(IK)

Skala FM

(K)

Fynbo tv

(K)

P4 Fyn

(PS)

TV 2 Fyn

(PS)

Lokal-‐tv TV Esbjerg

(K)

Regional-‐ P4 Esbjerg

(PS)

radio

Regional-‐tv TV Syd

(PS)

TV Syd

(PS)

Note:

PS=Public Service, K=Kommerciel, IK=Ikke-‐kommerciel

Udvalget af lokal-‐ og regionalmedier giver en undersøgelse af et dækkende udbud af

nyheder og opinionsartikler i de tre lokalområder.

3.2.3 Valg af ugedage

Data fra lokal-‐ og regionalmedierne er indsamlet på ugedage, der er valgt ud fra

hensynet til repræsentativitet og tilstrækkelighed. Det er sikret gennem konstruktion af

en uge, der består af forskellige ugedage i løbende uger for at minimere risikoen for, at

enkelte sager fylder uhensigtsmæssigt meget, eller at der skal være en systematisk

skævhed i udvalget (jf. Andersen & Larsen, 2016). For enkelte medier har de udvalgte

dage ikke været tilgængelige, og de er erstattet af andre dage. Tilstrækkeligheden er

sikret gennem valg af redaktionelle enheder fra fire dage, som det fremgår af

nedenstående tabel.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 30: Ugedage i 2016

Uge 7

Uge 8

Uge 9

Uge 10

Dagblade, lokal-‐tv, lokalradio, regional-‐ Fredag Mandag Tirsdag Onsdag

tv, regionalradio, webmedie

19.2.16 22.2.16

1.3.16 9.3.16

Ugeaviser

For ugeavisen Nordfyn erstattes uge 8 med uge 12. For Radio VLR erstattes 19.2. og

22.2. med 12.4.16 og 13.4.16. Radio Nordfyn har kun udsendelse søndag.

Indsamlingsprincipperne og tilgængeligheden i 2016 har givet et datamateriale, der er

repræsentativt tilstrækkeligt til at belyse problemstillingen.

3.2.4 Valg af enheder i nyhedsmedier

I trykte dagblade er der foretaget en udvælgelse af nyheder og opinion ud fra det

geografiske tragtprincip. Nederst i tragten er der avissider eksplicit rubriceret som

lokalsider om ”Esbjerg”, ”Fredericia” eller ”Nordfyn”. Midt i tragten er der avissider

rubriceret som ”Regionalt”. Øverst i tragten er der sider af national eller international

karakter rubriceret som fx ”Indland”, ”Udland”, ”Kultur”, ”Erhverv” eller ”Sport”. For de

trykte dagblade ekskluderes derved sider rubriceret som andre lokalsamfund eller

kommuner som fx Middelfart, Ribe, Odense eller Faaborg-‐Midtfyn. I dagbladene er

desuden inkluderet opinionsartikler, der består af ledere, klummer, kommentarer, blogs

lavet af mediets egne skribenter og fx læserbreve, debatindlæg og kronikker af

medieeksterne skribenter. I dagbladene er tv-‐omtaler, fødselsdagsomtaler og andet

småstof, som ikke har karakter af en journalistisk note, ikke medtaget i datasættet.

For websites anvendes tillige tragtprincippet, hvilket vil sige, at nederst i tragten

indsamles nyheder fra undersites med de tre casekommuner, og øverst i tragten er

mediets hovedsite. Den mere specifikke udvælgelse fremgår af tabellen.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Tabel 31: Enheder i nyhedsmedierne

Medietype

Lokalradio og lokal-‐tv

Regional-‐tv

Regionalradio

Ugeaviser

Trykt dagblad

Website

Redaktionelle enheder

Alle redaktionelle enheder i nyhedsudsendelser

Alle redaktionelle enheder i 19.30/22.25-‐nyhedsudsendelser

(fredag ingen 22.25-‐udsendelse)

Alle redaktionelle enheder i nyhedsudsendelser 6.30-‐17.30

Alle redaktionelle enheder

Papiravisens generelle (første) del og specifikke del om

enten Esbjerg, Fredericia eller Nordfyn

Alle redaktionelle enheder ca. kl. 20 på hovedsite og

undersite:

-‐ jv.dk og jv.dk/esbjerg

-‐ fyens.dk og fyens.dk/nordfyn

-‐ tvsyd.dk og tvsyd.dk/esbjerg og tvsyd.dk/fredericia

-‐ tv2fyn.dk og tv2fyn/nordfyn

Det redaktionelle indhold består af nyheder og opinion. Nyheder er fx

beskrivelser/rapporteringer fra aktuelle begivenheder, baggrunde, nyhedsanalyser,

interview, reportager, portrætter og noter. Opinion består af ledere, klummer,

kommentarer, blogs laver af mediets egne skribenter og fx læserbreve, debatindlæg og

kronikker af medieeksterne skribenter. Ekskluderet er tv-‐omtaler, fødselsdagsomtaler

og andet småstof, som ikke har karakter af en journalistisk note.

3.2.5 Valg af medierepræsentanter

Informanterne er valgt strategisk som repræsentanter for nyhedsmedier, der dækker de

tre casekommuner. Herefter er udvalgt journalister eller lokalredaktører, som havde

ansvar for en eller flere af de tre casekommuner. Der er foretaget 30 interview med

journalister, fire med redaktører og fem med bestyrelsesmedlemmer om

nyhedsmediernes rolle. Af de 28 nyhedsmedier nævnt ovenfor er der ikke foretaget

specifikke interview med repræsentanter fra frdb.dk, fyens.dk, fyens.dk/Nordfyn og

Fredericia Avisen.

3.2.6 Valg af borgere til fokusgruppeinterview

Undersøgelsen af brugere/borgeres attituder og adfærd i relation til lokal-‐ og

regionalmedier foretages ved hjælp fokusgruppeinterview med strategisk udvalgte

brugere med en geografisk, demografisk og social spredning. Informanter til

fokusgrupperne blev rekrutteret via Facebook eller hjemmesider for lokale foreninger

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

og institutioner som fx idrætsforeninger, Ældre Sagen, skolebestyrelser og

Venligboerne, og de skulle være bosiddende i én af de tre casekommuner.

Fokusgrupperne består dermed af borgere med et særligt engagement i deres

lokalområde som fodboldtræner, skolebestyrelsesmedlem eller frivillig i Ældre Sagen.

Undersøgelser viser, at brug af lokale nyhedsmedier øger dette lokale engagement

(Nielsen, 2015a:15; Wang, 2016).

Der blev etableret tre fokusgrupper i henholdsvis Esbjerg, Fredericia og Nordfyn.

•

En gruppe af borgere med klar demografisk spredning

Yngre familie med hjemmeboende børn (kun en fra hver familie)

Ældre familie uden hjemmeboende børn (kun en fra hver familie)

De ni fokusgruppeinterview blev foretaget fra 30. november 2015 til 19. januar 2016.

Fokusgrupperne skulle hver have bestået af seks til otte informanter, men i praksis var

der i gennemsnit 5,4 deltagere pr. fokusgruppe.

Fokusgruppeinterview med borgere giver på den ene side mulighed for at komme i

dybden med borgernes vurdering af og tilfredshed med, hvordan lokal-‐ og

regionalmediernes indhold

er,

og på den anden side borgernes krav, forventninger og

ønsker til lokal-‐ og regionalmedier, altså hvordan de ifølge borgernes vurdering

bør

være. Fokusgruppeinterview anvendes i undersøgelsen til at informere udformningen af

den efterfølgende opinionsmåling og til at sætte ord på tendenser fundet i

opinionsmålingen.

3.2.7 Valg af danskere – opinionsmåling

Undersøgelsen af brugere/borgeres holdninger og adfærd i relation til lokal-‐ og

regionalmedier er foretaget som en national befolkningsundersøgelse med en

oversampling af respondenter fra de tre casekommuner. Opinionsmålingen er foretaget

af TNS Gallup baseret på telefoninterview med henblik på en repræsentativ

undersøgelse af befolkningen over 15 år (CATI-‐interview

via Index Danmark/Gallup).

Opinionsmålingen har 2.172 respondenter, heraf 223 fra de tre casekommuner.

Målingen blev foretaget i maj 2016. Opinionsmålingen giver et indblik i danskernes

generelle holdning til lokal-‐ og regionalmedier og specifikt et indblik i holdningen hos

borgerne i kommunerne Esbjerg, Fredericia og Nordfyn. Dermed giver

opinionsmålingen tillige et indblik i, om borgerne i de tre casekommuner afviger fra

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

danskerne i de øvrige danske kommuner. Refereres resultater, hvor samtlige

respondenter fra opinionsmålingen indgår, anvendes betegnelsen ”danskerne”, mens

betegnelsen ”borgere” anvendes om respondenter i de tre casekommuner.

3.2.8 Valg af Facebook-‐sider

Udgangspunktet for undersøgelsen af Facebooks rolle er de samme områder som i den

øvrige undersøgelse. Der blev i undersøgelsens indledende fase lokaliseret relevante

Facebook-‐sider for lokale og regionale medier fra den øvrige undersøgelse. Ikke alle

medieaktører havde Facebook-‐sider. På den anden side havde flere medier både deres

egne generelle Facebook-‐sider samt specialsider for særligt populære og relevante

programmer, fx Morgenministeriet fra Skala FM, Dynebanden fra Radio VLR og

Vækkelsesprædikanterne fra Radio Globus. Desuden er kommunale Facebook-‐sider for

Fredericia, Esbjerg og Nordfyn inkluderet, ligesom to uafhængige Facebook-‐grupper, Mit

Esbjerg og Vores Nordfyn, er med i undersøgelsen.

Tabel 32: Facebook-‐sider

Nyheds-‐

medier

Esbjerg

Jyske Vestkysten

Lokalavisen/Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Radio Globus

Vækkelsesprædikanterne

Morgenministeriet

Skala FM

P4 Esbjerg

P4 Syd

TV Syd

Fredericia

Fredericia Dagblad

Lokalavisen/Fredericia

Radio Mælkebøtten

Radio VLR/Fredericia

Dynebanden

Morgenministeriet

Skala FM

VLR Workzone

DanmarkC TV

P4 Trekanten

TV Syd

Fredericia Kommune

Nordfyn

Vores Nordfyn

Fyens.dk

Morgenministeriet

Skala FM

P4 Fyn

TV 2 Fyn

Offentlige Esbjerg Kommune

Mit Esbjerg

Andre

Mit Esbjerg

Nordfyns Kommune

Vores Nordfyn

Facebook-‐siderne er valgt ud fra deres fokus på de tre casekommuner, på vitale

informationsemner og med størst aktivitet, hvilket indebærer, at Facebook-‐sider

relateret til sportsklubber er fravalgt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

3.3 Datakonstruktion

Undersøgelsen bygger på data, der er blevet til gennem kondensering af kvalitative

interview, opinionsmåling med kvantitative interview, kodning af det redaktionelle

indhold i regionale og lokale nyhedsmedier og kodning af indlæg på Facebook.

3.3.1 Interview og opinionsmåling

Alle kvalitative interview er foretaget som semistrukturerede interview baseret på

forskellige interviewguides. Guiden består af spørgsmål relateret til mediernes rolle,

indhold og betydning. Den er udformet i fire forskellige versioner tilpasset journalister,

chefredaktører, administrerende direktører og bestyrelsesmedlemmer og endelig

borgerne i fokusgrupperne. Efter de første seks interview blev interviewguiden

tilpasset, hvorefter de første seks informanter blev kontaktet igen. Hensigten er at

afdække, hvordan chefer og journalister dels begrunder lokal-‐ og regionalmediernes

organisering og produktion af medieindhold, dels opfatter mediets faktiske og tilstræbte

indhold, rolle og betydning. Dels afdækkes medierepræsentanternes positionering i

forhold til de fem skitserede kvalitetskriterier

De semistrukturerede interviewdata er transskriberet med undtagelse af to

fokusgruppeinterview, hvor der er anvendt noter.

Interviewdata består af 1.046 normalsiders udskrift, der er importeret i det kvalitative

analyseprogram Nvivo. Interviewene er først kodet efter spørgsmålsnumre i

interviewguiden. Dernæst er svarene på to eller flere spørgsmål kondenseret (jf. Kvale,

1997:192-‐197) med henblik på at belyse de fem kvalitetsparametre. Konstruktionen af

medierepræsentanternes positioneringer baserer sig på anvendelse af displays (Dahler-‐

Larsen, 2010).

Opinionsmålingen består af 35 spørgsmål om danskernes geografiske tilknytning og

deres mediebrug samt spørgsmål om danskernes viden om og holdning til den

journalistiske bearbejdningsgrad, den lokalpatriotiske orientering og den demokratiske

orientering. Respondenterne er blevet opfordret til at tænke på de lokale og regionale

aviser, radio-‐ og tv-‐stationer og disses internetsider, som de har benyttet i den seneste

uge, når de bliver spurgt om deres holdning til de lokale medier. Vi anvender

opinionsmålingen til at undersøge borgerne i de tre casekommuner, og hvordan de

harmonerer med det resterende Danmark, som derfor betegnes som ”Øvrige

kommuner”. Svar fra alle danskere i opinionsmålingen betegnes ”Danmark”.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

3.3.2 Redaktionelt indhold

Kodning er en konstruktion af data foretaget af kodere. I vores undersøgelse af fire

studentermedhjælpere. Interreliabiliteten tester, hvor gode koderne er til at kode

nyheder og opinionsstof på en ensartet måde, og dermed, hvor pålidelige kodningsdata

er. Metodebøger anbefaler, at der ikke bør laves indholdsanalyser, der bygger på

kodning, uden test af kodningens reliabilitet. Kodning af de redaktionelle enheder fra

2016 er foretaget af de samme fire kodere. De blev trænet i kodning af nyheder og

opinion, og kodeguiden blev præciseret, indtil testkodningen opnåede en tilstrækkelig

høj kvalitet. Pålideligheden af testkodningen blev testet ved hjælp af Krippendorffs

Alpha, der er et konservativt mål for overensstemmelse mellem kodninger.

Tabel 33: Interkoderreliabilitet af variable

Variabel

Antal ord

Side i avis

Geografisk fokus

Prioritering på side

Bearbejdning

Genre

Emne

Issue frame

Ifølge Krippendorff skal kvotienten være større end 0,67 for at give anvendelige data, og

større end 0,8 giver det gode data (2004:241). Pålidelighedstesten er relativt streng

sammenlignet med fx Cronbach’s Alpha, der for lavest scorende variabel, issue frame-‐

favorisering, viser 0,87. Kodningen af det redaktionelle indhold er med andre ord

tilstrækkelig pålidelig til at belyse de to problemstillinger. Alle enheder er efterfølgende

kodet ud fra den endelige kodeguide (se bilag).

Den kvantitative analyse af de godt 4.537 enheder er foretaget som frekvenstabeller og

krydstabeller med beregning af statistisk signifikans på primært et 0,05-‐niveau (95%)

og sekundært på et 0,1-‐niveau (90%). Når begge niveauer anvendes, er det fordi, det

forekommer som en relevant oplysning, at man ved 90% har ret i 9 ud af 10 tilfælde, når

man generaliserer en forskel i stikprøven til populationen, frem for at forskellen alene

fremstår som usikkerhed ved stikprøveundersøgelsen.

Krippendorffs Alpha

0,95

0,99

0,87

0,82

0,83

0,77

0,71

0,69

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

Undersøgelsen af kvalitetsparametrene anvender forskellige udsnit af de kodede

enheder. Det skyldes, at artikler og indslag uden relevant geografisk fokus (1.506

enheder) af ressourcehensyn ikke indgår i undersøgelsen af emnemæssigt fokus,

journalistisk bearbejdningsgrad og lokalpatriotisme. Opinionsartikler indgår logisk nok

ikke i undersøgelsen af journalistisk bearbejdningsgrad og lokalpatriotisme. Endelig

indgår små artikler med færre end 100 ord ikke i undersøgelsen af lokalpatriotisme,

fordi issue frames er mindre til stede i små enheder, og kodningen bliver mindre

pålidelig.

Tabel 34: Kodede nyheder og opinionsartikler

a) Anvendt i geografisk fokus

b) Anvendt i emnemæssigt fokus

c) Anvendt i journalistisk bearbejdning

d) Anvendt i lokalpatriotisme

3.3.3 Facebook

Relationen mellem lokal-‐ og regionalmedier og borgernes/brugernes adfærd på

Facebook undersøges gennem analyser af lokale og regionale mediers aktiviteter på

Facebook og på borgernes kommentarer med henblik på at afdække

feedbackmekanismer i forhold til de lokale og regionale mediers hovedprodukt samt

tilhørende websider.

Som vist i tabellen blev der identificeret 25 Facebook-‐sider, hvis indhold blev høstet i en

periode på 2 måneder, fra 1. februar til 31. marts 2016. Dette foregik ved hjælp af

teknologien

Datamaterialet omfatter såvel opdateringer eller historier fra mediet selv (N=4658 i

perioden) og kommentarer fra brugerne/borgerne (N=92000 i perioden).

Digital

Footprints,

udviklet

på

Aarhus

Universitet

(www.digitalfootprints.dk), som tillader høst af data fra offentlige Facebook-‐sider.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

100

Desuden var der opslag fra brugerne direkte på Facebook-‐siderne. Imidlertid tillader

ikke alle siderne denne mulighed, og af tekniske grunde kan opslagene ikke knyttes

unikt til et bestemt medie. Dertil kommer, at en eksplorativ læsning afslørede, at mange

sådanne opslag havde karakter af spam og under alle omstændigheder oftest adskilte sig

væsentligt substantielt fra de øvrige opslag. De er derfor ikke medtaget i den egentlige

analyse, men berøres i den afsluttende kvalitative diskussion af datamaterialet.

Analysen af data muliggør en udvidet analyse af dagsordensfastsættelsen på sociale

medier og af, hvorledes den måtte adskille sig fra det øvrige medielandskab.. Der er

stadig flere eksempler på, at borgere via sociale medier har held til at skabe alternative

dagsordener eller bringer sager op, der ikke har fundet vej til de mere etablerede

medier. Ofte tages tråden dog op her, således at de sociale mediers dagsordensmæssige

gennemslagskraft i høj grad finder sted i samspil med andre medier. I denne forbindelse

undersøges tværmedialiteten, dvs. i hvilket omfang sociale medier bruges til at linke til

eller omtale historier fra øvrige medier.

Analysen foregår i to dele. Mediernes opdateringer er umiddelbart sammenlignelige

med øvrige nyhedshistorier. Derfor vil disse blive analyseret med henblik på emner,

lokal tilknytning osv. Borgernes kommentarer kan derimod bruges til at sige noget om

alternativ dagsordensfastsættelse, demokratisk dialog og følelsen af lokal og

mediemæssig tilknytning. Tilsammen kan de to aspekter belyse sociale mediers rolle i

forhold til de teoretiske diskussioner og aktuelle demokratiske problemstillinger, der

blev skitseret ovenfor.

På grund af datamaterialets størrelse var det nødvendigt at udvælge en stikprøve til den

detaljerede kodning og indholdsanalyse. Der er fra datasættet tilfældigt udvalgt 1.499

opdateringer fra medierne og 1.500 kommentarer fra borgerne. De sidstnævnte er

udvalgt ud fra kontekst, dvs. at de er klynget i forhold til en given opdatering, således at

man får alle kommentarer med til en bestemt opdatering. Dette er nødvendigt for at

kunne forstå indlægget og kode det i en kontekst, men det betyder også, at enkelte

opslag, som genererede mange kommentarer, fylder forholdsvis meget i datasættet. Som

sagt blev der anvendt forskellige kodeskemaer til henholdsvis opdateringer og

kommentarer. Kodeskemaerne kan ses i bilagene.

Tabellen viser fordelingen af opdateringer på Facebook fra de medier, der er inkluderet

i undersøgelsen. DR’s regionale kanaler, TV Syd og de to store aviser Jydske Vestkysten

og Fyens Stiftstidende tegner sig hver for mellem 7 og 11 procent af opdateringerne.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

101

Næst efter kommer de to Fredericia-‐medier, Lokalavisen Fredericia og Fredericia

Dagblad. Lokalradiostationerne og de kommunale Facebook-‐sider fylder i

opdateringerne meget lidt.

Tabel 35: Mediernes historier på Facebook

DanmarkC TV

DR P4 Fyn

DR P4 Syd og Esbjerg

DR P4 Trekanten

Dynebanden

Esbjerg Kommune

Fredericia Dagblad

Fredericia Kommune

Fyens.dk

JydskeVestkysten

Lokalavisen Esbjerg

Lokalavisen Fredericia

Mit Esbjerg

Morgenministeriet | Skala FM

Nordfyn

Radio Globus

Radio Globus – Vækkelsesprædikanterne

Radio Mælkebøtten

Radio VLR

skala.fm

TV 2/FYN

TV SYD

Ugeavisen Esbjerg

VLR Workzone

Vores Nordfyn

Total

Antal

137

116

101

108

133

161

153

158

1499

Andel

4,5%

9,1%

7,7%

6,7%

1,9%

0,7%

7,2%

1,1%

8,9%

10,7%

6,6%

5,7%

0,2%

0,3%

0,1%

2,1%

0,1%

0,3%

1,2%

10,2%

10,5%

1,1%

0,8%

1,1%

100%

440 af enhederne er fra medier, der dækker Esbjerg, 424 fra medier, der dækker

Fredericia, og 444 fra medier, der dækker Nordfyn. TV Syd, der dækker Esbjerg og

Fredericia, er meget aktive med 158 opdateringer. De sidste 33 kommer alle fra

Skala.fm, der dækker alle tre casekommuner, men ikke hører til de mest aktive på

Facebook.

Der blev i forbindelse med kodningen foretaget test af interkoderreliabiliteten mellem

den ansvarlige forsker og studentermedhjælperen, der stod for kodningen. En initial test

viste en reliabilitet, målt ved Cronbach’s Alpha, på 0,65. Efterfølgende møder og

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

102

afstemning af kodningskriterier bragte værdien op på 0,98, hvilket må betegnes som

meget højt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

103

Litteraturliste

Andersen, Kim & Erik Gahner Larsen (2016). Hvilken periode skal analyseres? Uge 46

som dataindsamlingsstrategi i journalistikforskningen,

Journalistica

1, 2016.

Albæk, Erik, Arjen van Dalen, Signe Pihl-‐Thingvad, Morten Skovsgaard & Claes de Vreese

(2015).

Den danske journalist. Værdier, produktion indhold,

Odense: Syddansk

Universitetsforlag

Baekgaard, Martin, Carsten Jensen, Peter B. Mortensen, og Søren Serritzlew (2014).

"Local News Media and Voter Turnout",

Local Government Studies,

40(4): 1-‐15.

doi:10.1080/03003930.2013.834253

Baines, David (2012). "Hyper-‐local news: A glue to hold rural communities together?",

Local Economy,

27(2) 152–166,

http://lec.sagepub.com/content/27/2/152.full.pdf+html

Buch, Roger & Flemming Svith (2013). "Hvordan trives ytringsfriheden i det regionale

demokrati?", s. 115-‐142 i Ejvind Hansen (red.).

Ytringsfrihed til forhandling,

Hans

Reitzels Forlag

Dahler-‐Larsen, Peter (2010). "Display", s. 192-‐214 i Andersen, Lotte Bøgh, Kasper Møller

Hansen og Robert Klemmensen (red.).

Metoder i statskundskab,

København: Hans

Reitzels Forlag

De lokale Ugeaviser (2010).

Det lokale værdi-‐ og aktørfællesskab,

De lokale Ugeaviser

de Vreese, C. H. (2005). "News framing: Theory and typology",

Information Design

Journal + Document Design,

13 (1), 48-‐59

Entman, Robert M. (1993). "Framing. Toward Clarification of a Fractured Paradigm", in

Journal of Communication,

Vol. 43, No. 4, 51-‐58

Entman, Robert M. (2007). "Framing bias: Media in the distribution of power", in

Journal

of Communication,

57(1), 163-‐173

Explora (2007).

Hvordan og hvorfor læses ugeaviserne,

http://www.delokaleugeaviser.dk/cgi-‐files/mdmgfx/file-‐615-‐193749-‐11049.pdf

Explora (2011).

Den lokale tilknytning: Lokalisme,

http://www.delokaleugeaviser.dk/cgi-‐files/mdmgfx/file-‐615-‐369184-‐23065.pdf

Friedland, L., Napoli, P., Ognyanova, K., Weil, C., & Wilson III, E.J. (16. juli 2012).

Review

of the literature regarding critical information needs of the American public,

[FCC

submission]. Retrieved from Federal Communication Commission website:

http://transition.fcc.gov/bureaus/ocbo/Final_Literature_Review.pdf

Gerring, John (2005). "Causation: A Unified Framework for the Social Sciences”,

Journal

of Theoretical Politics,

vol. 17, nr. 2, 163-‐198

Jauert, Per, Hans-‐Peter Degn, Anders Taylor Hansen & Katrine Broe Sørensen (2013).

Forslag til ny ikke-‐kommerciel lokalradio og -‐tv-‐ordning. Baggrundsrapport til

Kulturstyrelsen,

Kulturstyrelsen:

http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/radio

/Tilskud/Korrigeret_baggrundsrapport_Per_Jau

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

104

Jensen, Jakob Linaa. (2016). "The Social Sharing of News: Gatekeeping and Opinion

Leadership on Twitter", s. 142-‐161 i Jakob Linaa Jensen, Mette Mortensen, Jacob Ørmen

(edt.).

News Across Media: Production, Distribution and Consumption,

London: Routledge

Katz, Elihu, Jay G. Blumler & Michael Gurevitch (1973). "Uses and Gratifications

Research",

The Public Opinion Quarterly,

Vol. 37, No. 4 (Winter, 1973-‐1974), 509-‐523

Krippendorff, K. (2004).

Content Analysis: An introduction to its methodology,

second

Edition. Thousand Oaks, CA: Sage

Kvale, Steiner (1997).

Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview,

København: Hans Reitzel

Lewis, Justin, Andrew Williams & Bob Franklin (2008): ”A compromised Fourth Estate?”,

Journalism Studies,

9 (1), 1-‐20

Lund, Anker Brink (2002).

Den redigerende magt – nyhedsinstitutionens politiske

indflydelse,

Århus: Århus Universitetsforlag

Lund, Anker Brink (2004). "Mediernes magt – magten over medierne", i

Politica,

nr. 36,

393-‐406

Lund, Anker Brink (2010). ”De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien”,

Kommunernes Jubilæumsfond:

http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact

=8&ved=0CB0QFjAAahUKEwjdxuCxoLDHAhVJ1SwKHV8RDnY&url=http%3A%2F%2Fw

ww.kl.dk%2FImageVaultFiles%2Fid_41050%2Fcf_202%2FDe_lokale_nyhedsmedier_og

_kommunikationsstrategien.PDF&ei=ouXRVd3tM8mqswHforiwBw&usg=AFQjCNEV9F1

9KwbBcCLVgMUuuLfRDct0UQ&sig2=136mkkiu7IdifbL1FB-‐

ZuA&bvm=bv.99804247,d.bGg.

Lund, Anker Brink, Ida Willig & Mark Blach-‐Ørsten (red.)(2009).

Hvor kommer

nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu,

Århus: Ajour

Mathisen, Birgit Røe (2013).

Gladsaker og suksesshistorier. En sosiologisk analyse av lokal

næringslivsjournalistikk i spenning mellom lokalpatriotisme og granskningsoppdrag,

Universitetet i Nordland:

http://brage.bibsys.no/xmlui/bitstream/id/92814/Mathisen_BR.pdf

McCombs, Maxwell (2004).

Setting the Agenda. The Mass Media and Public Opinion,

Cambridge: Polity Press

Napoli, Philip M., Sarah Stonbely, Kathleen McCollough & Bryce Renninger (2015).

Assessing the Health of Local Journalism Ecosystems: A Comparative Analysis of Three New

Jersey Communities,

Rutgers: http://wp.comminfo.rutgers.edu/mpii-‐new/wp-‐

content/uploads/sites/129/2015/06/Assessing-‐Local-‐Journalism_Final-‐Draft-‐

6.23.15.pdf

Napoli, Philip M., Sarah Stonbely, Kathleen McCollough, & Bryce Renninger (2016).

Local

Journalism and the Information needs of Local Communities,

Journalism Practice

http://dx.doi.org/10.1080/17512786.2016.1146625

Nielsen, Rasmus Kleis (2015). "Introduction: The Uncertain Future of Local Journalism",

1-‐25 in Rasmus Kleis Nielsen (edt.).

Local Journalism: The Decline of Newspapers and the

Rise of Digital Media,

London: I.B.Tauris & Co. Ltd.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 49: Specialrapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om Lokale- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder

105

Obelitz, Mette, Mette Bryde Rydal & Ida Klausen (2015).

Medier som relationsskaber,

lokale Ugeaviser, http://www.delokaleugeaviser.dk/cgi-‐files/mdmgfx/file-‐615-‐482163-‐

16800.pdf

Olsen, Ragnhild (2006).

Måling av redaksjonell kvalitet,

Fredrikstad: Institut for

journalistikk

Pew Research Center (2015).

Local News in a Digital Age,

http://www.journalism.org/2015/03/05/local-‐news-‐in-‐a-‐digital-‐age/

Schrøder, Kim (2010). "Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort. En pejling af

danskernes navigation i nyhedsuniverset",

Journalistica,

1, 2010. s. 8-‐37

Skovsgaard, Morten, Erik Albæk, Peter Bro & Claes de Vreese (2012). "Media

Professionals or Organizational Marionettes? Professional Values and Constraints of

Danish Journalists", s. 155-‐170 in David Weaver & Lars Willnat (eds.).

The Global

Journalist in the 21st century,

New York: Routledge

Strömbäck, Jesper (2005). "In search of a standard: four models of democracy and their

normative implications for Journalism", in

Journalism Studies,

Volume 6, no. 3, 2005, s.

331-‐345

Svith, Flemming (2006). "Kvalitet i journalistik",

Journalistica,

nr. 3, s. 45-‐64

Svith, Flemming (2013).

Journalism – neo-‐modern and deliberative. An alternative

journalistic approach,

Paper presenteret på 3rd World Journalism Education Congress

WJEC-‐3, 4. juli 2013

Wang, Shan (2016).

Avid consumers of local news are often also more engaged members

of their local communities,

http://www.niemanlab.org/2016/11/avid-‐consumers-‐of-‐

local-‐news-‐are-‐often-‐also-‐more-‐engaged-‐members-‐of-‐their-‐local-‐communities/

Willig, Ida, Mark Blach-‐Ørsten, Jannie Møller & Hartley Sofie Flensburg (2015).

Journalistiske kvaliteter 1999-‐2014.

Specialrapport, Kulturstyrelsen,