NOTAT
–
STATUS FOR UDVIDELSE SØBY HAVN
september 2017
Ærøs erhvervshavn Søby Havn har i de seneste 6 år arbejdet målrettet på en havneudvidelse for at kunne
sikre en god infrastruktur for havnens virksomheder.
Ærø kommune har bevilliget 41 mio. kr. svarende til 10 % af kommunens samlede budget til udvidelse. Men
uden en statslig engangshjælp på 100 mio. kr. kan dette store infrastrukturprojekt ikke gennemføres.
Status quo er afvikling
Søby havn må desværre konstatere, at situationen er alvorlig for øens virksomheder, der har hårdt brug for
en havneudvidelse. Skibene bliver større og større, og udviklingen går hurtigere end frygtet.
At lade stå til er desværre det samme som afvikling. Det sydfynske område taber vigtige arbejdspladser,
men værre er, at der mistes en række muligheder for eksportindtægter for Danmark og Ærø.
Vi har lavet en analyse af de maritime virksomheders kunder og deres efterspørgsel. Virksomhederne tæller
værft, elektronikvirksomhed, apteringsvirksomhed og malervirksomhed. Analysen viser med al tydelighed,
at Ærø og Danmark i øjeblikket går glip af ordrer og omsætning på grund havnens begrænsninger.
Udvalgte cases
Analysen viser, at Ærø ikke udnytter potentialet for at tiltrække større skibe til reparation og servicering. En
lang række tal og cases understøtter dette. Eksempelvis viser en gennemgang af 13 nuværende kunder, at
virksomhederne i dag kan servicere:
Optælling på 4 danske kunder:
-
-
Med nuværende kapacitet kan de servicere ………………………………………………………… 26 skibe
Kommer den
planlagte udvidelse kan de servicere……………………………………………….
58 skibe
Optælling på 9 kunder i EU:
-
-
Med nuværende kapacitet kan de servicere…………………………………………………………. 65 skibe
Kommer
den planlagte udvidelse kan de servicere…………………………………………….. 141 skibe
De udvalgte 13 nuværende kunder har altså en skibsflåde på i alt 199 skibe, der potentielt kan serviceres
ved en udvidelse af havnen - mod i dag 84 skibe. En vækst på 137 % i antal skibe, der kan afgives tilbud på
–
hos de nuværende 13 udvalgte kunder.
Efterspørgsel hos kunderne
Det har stor betydning for rederierne, om virksomhederne kan servicere hele/store dele af rederiets flåde
eller kun en mindre del. Det har naturligvis betydning for prissætningen, lettere samarbejde mv.
Dette oplevede de ærøske virksomheder igen i juli måned i år. To udenlandske tankskibsrederier, som er
faste kunder hos virksomhederne på havnen, presser på for en større kapacitet. De to rederier har alene i
juli måned forespurgt på havneudvidelsen og muligheden for at kunne servicere konkrete større tankskibe.
Deres flåde blive større og virksomhederne på Ærø kan i dag kun modtage omkring 25 % af deres
tankskibsflåde. Rederierne ønsker at benytte de ærøske virksomheder, men kan blive nødsaget til at trække
alle skibe væk til andre konkurrerende virksomheder i eksempelvis Polen og Baltikum.
Større skibe giver konkurrencefordele
Ærøske virksomheder konkurrerer i høj grad med polske og baltiske værfter. Hvis konkurrencen alene
foregår på pris mister de ærøske virksomheder markedsandele. Når skibene bliver større (og ofte nyere)