Resume af REGI-møde den 22. nov. 2017 i Europa-Parlamentet vedr. fremtidens samhørighedspolitik
Formål:
Mødet blev afholdt, som optakt til den forestående revision af samhørighedsprogrammet fra 2020 og frem.
Mødet var en mulighed for en indledende udveksling af holdninger til fremtidens samhørighedspolitik.
Oplæg og deltagere:
Der var bl.a. oplæg af fru Corina Cretu, som er EU-kommissær med ansvar for samhørighedspolitikken,
formændene for det bulgarske og det rumænske europaudvalg, samt en højtplaceret embedsmand i
Kommissionens generaldirektorat for regionerne, som sidder med opgaven med at formulere udkastet til
den fremtidige samhørighedspolitik. Derudover var der deltagelse af ca. 20 medlemmer fra Europa-
Parlamentets Regionsudvalg, og deltagelse af ca. 30 nationale parlamentarikere fra ca. 15 EU-lande.
Indhold:
De indledende oplæg vedrørte forskellige overvejelser omkring udformningen af den fremtidige
samhørighedspolitik, og tog udgangspunkt i den fornyeligt offentliggjorte rapport fra Kommissionen, hvori
der bliver peget på en række forslag til reform af samhørighedspolitikken.
Repræsentanterne for Kommissionen fortalte, at man i maj 2018 fremlægger udkastet til den nye Flerårige
Finansielle Ramme (FRR) som er rammen for EU's budget, og at man forventer, at forslaget til den
fremtidige samhørighedspolitik vil blive offentliggjort måneden efter
–
altså juni 2018. Det forventes, at der
enten bliver tale om en ny 7 årige budgetramme eller alternativt en 5+5 årig ramme, hvor der indlægges en
midtvejsevaluering efter 5 år, så man har mulighed for at nå at revidere fordelingen af midlerne.
Kommissionen nævnte endvidere at nogle af nøgleordene for den forestående reform bliver 1) skabelse af
merværdi, 2) regelforenkling, 3) effektivitet og 4) sikring af gennemslagskraft for de foretagende
investeringer. Endvidere lagde Kommissionen vægt på at strukturfondsmidlerne skal være med til at skabe
arbejdspladser, og at et større fokus på små- og mellemstore virksomheder var forventeligt.
I den efterfølgende debat med de deltagende europaparlamentarikere og nationale parlamentarikere kom
diskussionen vidt omkring. Stort set alle deltagerne ønskede at fastholde den fremtidige
samhørighedspolitik på det samme budgetmæssige niveau, som den nuværende, men lagde vægt på
forskellige aspekter som de mente burde prioriteres. Det spændte lige fra indskrivning af klimamål til større
fokus på landbrugsproduktion.
Den danske repræsentant på mødet MF Mette Hjermind Dencker holdt også et indlæg, hvori hun kom ind
på tre emner. For det første nævnte hun, at der også i de mere velstående EU-lande er yderområder, som
sakker bagud, og som har brug for økonomisk støtte. For det andet nævnte hun, at man bør overveje om
den statslige forsynspligt skal udvides til også at omfatte bredbåndsudrulning, da adgang til internet er en
vigtig forudsætning for at undgå affolkning af yderområder, og at strukturfondsmidler til dette formål var
vigtigt. Som det tredje og sidste punkt, nævnte hun, at man i Danmark har gennemført en udflytning af
statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, og at et kommende lignende udspil forhåbentlig
også ville indebære udflytning af statslige arbejdspladser til de egentlige yderområder, og herunder f.eks.
mindre øer. Et initiativ, som hun håbede andre lande ville lade sig inspirere af.
(Udarbejdet af Folketingets medarbejder i Bruxelles)