ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Færgesekretariatets Nyhedsbrev september 2018

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 124
Offentligt

FÆRGESEKRETARIATETS

SEPTEMBER 2018

NYHEDSBREV

FORMAND FOR FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE, MICHEL VAN DER LINDEN:

forbedrede

rammevilkår

Det har været en god sommersæson for de

danske ø-færger med fremgang i passagertal-

lene – faktisk alle steder.

Der er ingen tvivl om, at den store fokus på

øerne som en rolig pause i et aktivt liv og et

godt autentisk turistmål har medvirket til frem-

gangen. Men også de billigere billetter under

Landevejsprincippet før og efter højsæsonen

samt det ekstraordinært gode vejr har gjort sit.

Nu må vi så ikke forledes til at tro, at vi blot

kan læne os tilbage og nyde successen. Vi har

fortsat kapacitet til mere, og vi kan nok ikke

håbe på lige så godt ferievejr hvert eneste år.

Derfor skal vi fortsætte arbejdet med at for-

bedre Landevejsprincippet og få alle vore kom-

muner og øer med på den positive udvikling.

Økonomi-og Indenrigsministeriet har netop

lagt sidste hånd på den første evaluering af

ordningen. Den viser klart, at Landevejsprincip-

pet (og Godstakstrefusionen) virker rigtig godt.

Samtidig fremgår det også, at enkelte af de

mindre øer og færger fortsat er i vadestedet

og ikke rigtig er kommet med på successen. I

evalueringen lægges op til mindre justeringer

med en omfordeling af midlerne. Fra Færge-

sekretariatet foreslår vi en anden løsning: at

der lægges et par ekstra millioner eller tre i

Landevejsprincippet, det vil løse problemerne

for den håndfuld kommuner, der ikke er kom-

met med i successen.

Et andet vigtigt rammevilkår er forslaget om

en såkaldt aﬂøserfærge, der kan sikre forsy-

ningerne til øerne under reparationsophold og

driftsforstyrrelser.

Dette projekt har i ﬂere år været Regerin-

gens erklærede mål for at assistere øsamfun-

dene, men også på sigt for at skabe stordrifts-

fordele og forbedret økonomi og miljødrift i

den mindre, indenlandske færgesektor.

Regeringen har bekræftet, at opstartsga-

rantien bliver en del af ﬁnansloven, så nu går

vi mere konkret i gang med projektet.

Det sidste punkt, jeg vil nævne, er regel-

sanering, som nu får ny dynamik. Det indgår

ligeledes i Regeringens overordnede ambitio-

ner, og vi har på vort niveau netop indledt et

intensiveret samarbejde med Søfartsstyrelsen

med henblik på at modernisere og effektivisere

mange af de regler, som tager sit udspring i

international lovgivning, men som ofte kan

tilpasses og forenkles, når vi taler den mindre,

indenlandske, kommunale færgefart til de små

øer.

Med venlig hilsen

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatets

Styregruppe

Afløserfærge

REGERINGEN HAR NU BEKRÆFTET, AT OPSTARTSGARANTIEN TIL AFLØSERFÆRGEN

BLIVER EN DEL AF FINANSLOVEN, SÅ NU GÅR VI MERE KONKRET I GANG MED

PROJEKTET.

Regeringen har forankret opgaven om at ud-

vikle en aﬂøser/standardfærge til den kommu-

nale indenrigs færgefart til og fra de mindre

danske øer hos Færgesekretariatet. Erhvervs-

ministeriet samt Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet har – i fortsættelse af den Blå Vækstplan

– kunnet bekræfte Regeringens prioritering af

opgaven, også i forbindelse med ﬁnansloven.

Dermed vil Færgesekretariatet nu kunne gå

mere endeligt og formelt til opgaven.

Ideen

om en aﬂøser/standardfærge har i øvrigt

helt fra starten også fået god tilslutning

bredt i Folketinget.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Færgesekretariatets Nyhedsbrev september 2018

Afløserfærge

STATUS:

• i har udviklet et forslag til et modulært, mil-

jørigtigt færgeprojekt med egne skibsingeni-

ører og Odense Maritime Technology, OMT.

To danske værfter er i færd med at byde på

opgaven, og vi regner med, at Svendborg

Færgefart vil stå for den daglige operation.

• n investorkreds bl.a. med maritime under-

leverandører vil eje skibet, og Færgesekreta-

riatet vil via en erhvervsdrivende fond og en

opstartsgaranti fra den kommende ﬁnanslov

i ryggen kunne udleje færgen til kommuner

og andre, som har behov for tonnage ek-

sempelvis ved dokophold eller driftsforstyr-

relser, men også hvis der er behov for ekstra

kapacitet.

• ndvidere forventes det, at der kan indgås

en række kontrakter med forskningsinstitu-

tioner og maritime underleverandører, som

ønsker at teste og afprøve nyt udstyr, auto-

nom drift osv.

• et forventes, at færgen vil kunne være ope-

rationel i løbet af 2020.

I den kommende tid vil Færgesekretariatet,

efterhånden som budgetforslag mv. falder på

plads, komme rundt til de interesserede med-

lemskommuner og andre potentielle brugere

af aﬂøserfærgen.

evaluering

landevejs-

princippet

LANDEVEJSPRINCIPPET FORDELER P.T. CA. 75 MILLIONER DKK

ÅRLIGT TIL Ø-KOMMUNERNE (EKSKL. BORNHOLM) SAMT TIL DE

KOMMUNER, SOM HAR SMÅØER I BAGHAVEN.

Ordningen har allerede været en stor succes med god fremgang i pas-

sagertallene på færgerne og dermed i antallet af besøgende på øerne.

Desværre har vi så en håndfuld kommuner, som i varierende grad og af

forskellige årsager ikke rigtig er kommet med her i den indledende fase.

Det er glædeligvis den politiske ambition i løbet af de kommende år

at føre et fuldt og helt Landevejsprincip igennem. Det kan opgøres på

mange måder, men vi vurderer, at man har nået ca. 2/3 af målet, idet

vi på et tidspunkt håber også at få højsæsonen med under ordningen.

EVALUERING

Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop færdiggjort en første eva-

luering af ordningen. Med en række opdaterede tal og beregninger

kommer man frem til, at godt 5 millioner DKK af tilskuddet kan omdeles

til fordel for bl.a. de kommuner, som ikke rigtig er kommet med endnu.

Af de i alt 21 omfattede kommuner skal omkring halvdelen ifølge

denne evaluering have mere; medens den anden halvdel så får tilsva-

rende mindre.

Det fremgår indirekte af rapporten, at man næppe bør foreslå en

fuld omfordeling, da der selvsagt også er stordriftsfordele ved betydelige

stigninger i passagertallene. Det overvejes på den baggrund tilsynela-

dende at lave nogle mindre justeringer.

Umiddelbart kan man sige, at den første løsning (fuld omfordeling)

sikkert ikke vil blive lige vel modtaget alle steder. Mens den anden løs-

ning (mindre justeringer) næppe vil kunne mærkes af mange.

3,5 MIO.

Den skævvridning, som er opstået for visse øer og overfarter, kan skyl-

des mange ting; manglende datagrundlag, den hidtidige prispolitik og

overfartens karakter. Men en omfordeling af eksisterende midler, som

”Med evalueringen har vi fået et

godt grundlag for at drøfte, om

der er behov for at foretage nogle

justeringer. Mit udgangspunkt er,

at vi skal være varsomme med at

lave meget store ændringer.”

- Økonomi- og indenrigsminister

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

måske vil gøre nogen glade og andre mindre tilfredse, løser ikke rigtig

problemet.

Hvis man nu i stedet afsatte blot lidt ﬂere ﬁnanslovsmidler til de kom-

muner, som hidtil ikke rigtig er kommet med, og sammenholder med

de nye beregninger, så har kommuner med småøer her alene et ekstra

“behov” på ca. 3,5 millioner for, at de kan komme med og kan blive en

del af successen allerede nu.

Hvis de kommuner, som i henhold til de nye beregninger har en

manko, kunne få denne dækket med nævnte beskedne beløb og uden

at modregne hos de andre, ville successen omkring Landevejsprincippet

hurtigt komme alle til gode.

Disse ekstramidler kan eventuelt også blot ses som en “opstarts-

hjælp” nu og her, hvor der er fokus på ø-turismen. Når det fulde Lan-

devejsprincip til sin tid er gennemført, er alle jo kommet helt og lige

med.

FORSLAG:

Færgesekretariatet

foreslår, at man i første om-

gang og i forbindelse med

de igangværende ﬁnanslovs-

forhandlinger ser på, om ikke

blot et par enkelte millioner

eller tre ekstra kunne assistere

den håndfuld kommuner, som

ikke rigtig har kunnet tilbyde

deres små øer at være en del

af successen.

Læs

Evalueringsrapporten

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse

af færgetakster for godstransport

og personbefordring

August 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Færgesekretariatets Nyhedsbrev september 2018

NYT STYREGRUPPEMEDLEM:

Det,

der bliver søsat

- kommer i mål

Det er spændende, jeg glæder mig til at

komme i gang, siger overfartsleder Max Møller

Christensen, Lolland Færgefart, der blev valgt

til medlem af Færgesekretariatets Styregruppe

i maj.

- Jeg er interesseret i alle de sager, som

Færgesekretariatet har gang i, og det er ekstra

interessant, fordi det, der bliver søsat, også

kommer i mål. Det er til gode for alle småfær-

ger i Danmark, alt fra fælles indkøb, service,

uddannelser, batterier – til projektet med aﬂø-

serfærgen og fair fordeling af Landevejsprincip

og meget mere.

Max Møller Christensen peger på, at der er

god synergi i, at han arbejder med mange af

projekterne ”hjemme på Lolland” – og så kan

være med på overordnet plan i Styregruppen:

- Lollands Færgefart er med i det nye forsk-

ningsprojekt om energioptimering. Der er alle-

rede målerudstyr på Femøfærgen, og vi er ved

at se på, om ballastvand og bunkerbeholdning

kan reduceres – og hvad det vil betyde for

bunkerforbruget.

- Den største CO2-besparelse ligger i at for-

øge overfartstiden med fem minutter. Det vil

give 25-30 % besparelse i brændstofforbruget

på vores tre færger og tilsvarende mindre CO2-

belastning.

Længere overfartstid er ikke populært hos

øboerne, men en grønnere færgefart kan vi

ikke komme uden om, lyder det fra Max Møl-

ler Christensen:

- Herudover er vi i gang med at udvikle

vores service blandt andet med et drive-in bil-

lethus og udﬂytning af administrationen fra

Nakskov til Kragenæs, så vi kommer tættere

på kunder og medarbejdere.

FÆRGEPORTRÆTTER:

nyt

forsikrings-tjek

NU ER DET TID TIL SERVICEEFTERSYN AF FORSIKRINGERNE.

MICHAEL WEBER FRA EDGE STARTER NU ANDEN RUNDE TIL

FÆRGESELSKABERNE FOR AT TJEKKE, OM FORSIKRINGERNE

KAN BLIVE (ENDNU) BEDRE.

I det sidste år har alle færgeselskaber i Færgesekretariatet haft mulighed

for et servicetjek af færgernes kasko- og P&I forsikringer. Erfaringen er,

at der for de ﬂeste er en relativ stor tocifret procentbesparelse, hertil

kommer lavere selvrisiko og bedre forsikringsbetingelser. Dog er der

kommuner, der på grund af kontraktlige bindinger etc. ikke har kunnet

benytte ordningen, som er et medlemstilbud for Færgesekretariatets

medlemmer.

- Forsikringerne er normalt tegnet for et år. Nu tager jeg en ny runde

ud til færgeselskaberne for at høre, hvordan det er gået, og om der er

noget, der bør justeres, siger Michael Weber, der som mæglerchef hos

marinemægleren EDGE er ansvarlig for samarbejdet med færgeselska-

berne:

- Jeg arbejder videre med at gøre forsikringerne endnu mere at-

traktive med hensyn til dækning, præmier og selvrisici. På baggrund af,

hvordan året er gået i det enkelte færgeselskab, går jeg tilbage til for-

sikringsmarkedet og forhandler på ny. Der er nu endnu ﬂere forsikrings-

selskaber, der byder sig til på færgeområdet, og det er mit job at ﬁnde

den bedste løsning til de enkelte færgeselskaber – samtidig med, at jeg

er garant for både dækning, service og skadehjælp, hvis uheldet er ude.

- Det er den proces, der kører nu. Jeg er på vej rundt – og jeg håber,

at de færgeselskaber, der ikke har haft mulighed for at komme med før,

også vil vise interesse for tilbuddet, siger Michael Weber.

Et forsikringstjek indebærer, at policens dækninger, betin-

gelser, præmier, forsikringssummer og selvrisiko bliver kigget

grundigt efter, og erfaringen er, at der ofte er en del, der kan

optimeres, så kommunens reelle risikoforhold er korrekt og

bedst muligt afdækket. Der er lidt særlige forhold, der gør

sig gældende i forhold til søfart, derfor kan tjek være ekstra

godt/vigtigt.

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Færgesekretariatets Nyhedsbrev september 2018

regel-sanering

I forbindelse med Regeringens overordnede regelsaneringsarbejde har formanden

og sekretariatet netop haft en drøftelse om mulighederne på det maritime område

med Søfartsstyrelsens ledelse.

Der er allerede identiﬁceret ﬂere områder, hvor

en mere national tilgang og regulering til de

små indenrigsfærger vil kunne lede til regel-

sanering.

Forslagene fra den Blå Vækstplan vedrø-

rende en aﬂøserfærge, ny færgeuddannelse

og teknologiske udviklingsprojekter i de kom-

munale færger kommer selvsagt i fokus i denne

sammenhæng.

Blandt andre emner, som der muligvis

kunne ses på i nærmere detaljer er:

• ulighederne for mere fleksible synsinterval-

ler,

• bredere fartstilladelser,

• empelse af sommer/vintertal-restriktio-

nerne,

• ravene til fysisk opbevaring af brodoku-

menter/bøger,

• områder til autonomisejladsforsøg,

• kravene til røgdykkerøvelser,

• odkendelsesprocedurer til batteri-installa-

tion etc.

Der kan sikkert ﬁndes mange andre områder,

hvor der kan foretages regelsanering, uden det

går ud over driften eller sikkerheden.

Mere proceduremæssigt vil vi nu sikre en

fast møderække med de ansvarlige sektorle-

dere i Søfartsstyrelsen, foruden et årligt møde

med Styrelsens ledelse.

SAMLER FORSLAG

Vi vil i den sammenhæng mere formelt samle

forslag til gode forenklingsforslag ind hos med-

lemmerne samt udpege et mindre team, som

kan sikre den faglige ekspertise under møde-

runderne med myndighederne.

I forbindelse med dette arbejde er det også

vigtigt, at vi selv er villige til at begrænse os til

de forhold, som der er sandsynlighed for, at vi

kan få forbedret.

Vi vil – sammen i Færgesekretariatet – søge

at stå på mål for, at vi så heller ikke presser

unødigt på for forslag med videre, som ikke

med rimelighed kan forventes regelforenklet

eller løst.

Færgefolk

møder forskere

Et forskerhold er i gang med at skaffe

hardcore data, der skal være grundlaget

for at udvikle tiltag, som kan reducere

CO2-udslip fra ø-færgerne.

Startskuddet har lydt for et forskningsprojekt,

der efter planen skal munde ud i en række

anbefalinger til tiltag, ændringer og metoder,

som giver mest mulig effekt på energiforbru-

get på ø-færgerne. Herudover skal der udvikles

et værktøj, der kan give navigatørerne direkte

beslutningsstøtte i forhold til at sejle på den

mest optimale måde.

- Alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde med

folkene på færgerne. De kommer til at være

med igennem hele processen – og skal fx hele

tiden godkende, at de data, vi indsamler, er

korrekte, og at de planer, vi har, er realistiske –

ligesom vi forsøger at ”forstyrre” besætninger-

nes arbejde mindst muligt, lyder det fra lektor

Niels Rytter, der arbejder på Aalborg Universitet

og er leder af projektets danske del.

HARDCORE FACTS

Første step

har været at indsamle data om tre

udvalgte ø-færger: Sejerøfærgen, Femøfærgen

og Orøfærgen. Der er muligvis plads til et par

ekstra færger i projektet.

Færgesekretariatet ved Lars Wolfgang Hansen fra Orøoverfarten og Hans Søby fra Skarø- Drejøover-

farten samt sekretariatsleder Jan Fritz Hansen ﬁk fremlagt planerne for den del af ECOPRODIGI, der

vedrører ø-færgerne ved et møde i Svanninge Bakker.

Når det er afklaret, hvilke data der umid-

delbart er tilgængelige, starter indsamlingen

af resten af de nødvendige data. Denne del af

processen skal efter planen være færdig til jul.

BESLUTNINGS-VÆRKTØJ

Forskernes endelige mål er at udvikle et værk-

tøj, som direkte og intuitivt kan bruges til be-

slutningsstøtte for vagthavende navigatør i

styrehuset.

Marie Lützen, docent på SDU/SIMAC: - Vo-

res mål er at udvikle en digital ”boks”, der kan

indsamle og behandle alle de forskellige data

og sætte dem sammen til et billede af, hvordan

færgen sejler lige nu. Er det energieffektivt – el-

ler kunne der være en anden fart/rute/omdrej-

ninger osv., der under de givne sejladsforhold

ville være mere energieffektiv?

Samtidig skal navigatøren

kunne ”spørge”, hvad en plan-

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 124: Færgesekretariatets Nyhedsbrev september 2018

lagt ændring af sejladsen vil betyde mht. ankomsttids-

punkt og energiforbrug.

BATTERIER ELLER AKSELGENERATOR

Som en del af projektet forventer forskerne også at kunne

give nogle anbefalinger til, hvilke større tiltag der – ud

fra videnskabelige facts – kan betale sig at gennemføre

på færgerne: akselgenerator, udskiftning af hjælpemotor

med batteripakke og fuld batteridrift – ny færge eller om-

bygge den gamle.

Seniorforskere og studerende fra Aalborg Universitet og SIMAC/

SDU står for den danske del af forskningsprojektet, der er støttet

af EU igennem programmet ECOPRODIGI.

Færgesekretariatet har fået tildelt knap en halv million kr. til at

støtte mindre udviklingsprojekter, og midlerne udmønter sig i

dette projekt, som Danske Maritime også er med i.

simulatorkurser

i marstal

i kalenderen:

Årsmøde 2019:

9.-10. maj 2019

fra kl. 12 til kl. 12

på Lolland.

Først sejlads og

besøg på Fejø,

herefter delege-

retmøde i Maribo.

Nærmere program

følger.

- Vi er klar til at tilbyde et simulatorkursus i

eco-sejlads til ø-færgernes navigatører som

alternativ og supplement til det kursus, der

bliver udbudt på Vaxholm i Stockholm, siger

Jeppe Carstensen, rektor på Marstal Naviga-

tionsskole. Han fastslår, at Marstals tilbud

er prismæssigt konkurrencedygtigt med det

svenske kursus:

- Desuden er der en geograﬁsk fordel for

en del af overfarterne.

En række af Færgesekretariatets naviga-

tører har deltaget i et prøvekursus på skolen,

og deres vurdering er positiv: Simulatoren på

Marstal Navigationsskole rummer mulighe-

derne for at afvikle kurserne.

Det er aftalt, at Marstal Navigationsskole

udbytter en eksisterende skibsmodel med en

dobbeltender – der er mere aktuel for fær-

genavigatørerne – og evt. udbytter til endnu

egnet færgemodel. Desuden ser skolen på

mulighederne for at installere azimut-hånd-

tagene mere anvendeligt end sådan, som de

p.t. er monteret.

- Men forbedringerne hænger naturlig-

vis sammen med, at der er tilmeldinger til

kurserne, understreger Jeppe Carstensen.

KOMMUNIKATION FRA FÆRGESEKRETARIATET

• edlemsbladet Ø-FÆRGERNE

udkommer i maj og november.

• å faergesekr.dk

ﬁndes hørings-

svar, bekendtgørelser, serviceaftaler,

nyheder og aktuelt materiale.

• ind også Færgesekretariatet på

LinkedIn.

• ormandens (elektroniske) Nyheds-

brev: Udsendes 3-4 gange årligt og

efter behov.

Færgesekretariatets Styregruppe:

• irektør Michel van der Linden,

Kalundborg Kommune (formand),

• irektør Torben Præstegaard Jør-

gensen, Svendborg Kommune,

• ej- og ejendomschef Kim T. Jensen,

Norddjurs Kommune,

• verfartsleder Max Møller

Christensen, Lolland Kommune,

• verfartsleder Søren Adsersen,

Struer Kommune,

• enterchef Flemming Kortsen,

Slagelse Kommune.

Hvis I har spørgsmål eller forslag til op-

gaver, som Færgesekretariatet kan tage

sig af, er I velkomne til at kontakte os:

Styregruppens formand,

Michel van der Linden:

[email protected]

40 16 32 29

Sekretariatsleder, Jan Fritz Hansen:

[email protected]

29 16 22 07

Sekretær Lotte Clausen Rhodes:

[email protected]

63 52 40 03

Færgesekretariatets formål er at

fremme et løbende kommunalt samar-

bejde om drift, optimering og værdi-

skabelse på færgeområdet for at sikre

fortsat udvikling i det danske ørige.