Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 123
Offentligt
1941957_0001.png
reslennaddu edneågerediv
ed åp resdalpseslennaddu
latnA :8102 gatpO
ANALYSE:
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0002.png
Danmark på Vippen, august 2018
For vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark
Degnemosen 1
8740 Brædstrup
www.danmarkpaavippen.dk
Titel:
Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser
Kontakt:
Martin Ø. Carstensen
Kommunikationschef
Tlf.: +45 23 71 00 43
E-mail:
[email protected]
Udgiver:
Landsforeningen Danmark på Vippen, 2018
Forfatter:
Martin Ø. Carstensen
Forside:
Alsion. Erhvervsakademi SydVest Sønderborg
Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige
vilkår i hele Danmark. Vi ønsker en debat om Danmarks fremtid baseret på fakta. Derfor er vores
fornemste opgave at analysere, dokumentere og formidle viden om, hvordan vi skaber balance i Danmark
–
til gavn for hele landet.
2
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0003.png
1. Sammenfatning
•
81 pct. af uddannelsespladserne med optag i 2018 på de videregående uddannelser er
placeret i hovedstadsområdet
1
, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på et
procentpoint siden 2017. Den geografisk skæve fordeling af uddannelsespladser er altså
blevet endnu mere markant fra 2017 til 2018.
•
Fordelingen af uddannelsespladser på de enkelte uddannelsesinstitutioner lyder således i
de fire store byområders favør: Universiteter - 95 pct., erhvervsakademier - 70 pct.,
professionshøjskoler - 65 pct. og øvrige uddannelser - 60 pct.
•
De syv kommuner med flest uddannelsespladser, København, Aarhus, Odense, Aalborg,
Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, er også de kommuner, der har flest
uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere
–
med Lyngby-Taarbæk Kommune som klart
nummer et med hele 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
•
•
86 af Danmarks i alt 98 kommuner har ingen eller højest 10 uddannelsespladser pr. 1000
indbyggere.
Positivt er det dog, at Holbæk Kommune i 2018 har fået en sygeplejerskeuddannelse, mens
kommuner som Lemvig, Skive, Bornholm og Randers har oplevet en fremgang i antallet af
uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
1.2.
Anbefaling
Regionale uddannelser sikrer forsyningen til det lokale/regionale arbejdsmarked, fordi langt
størstedelen af de færdiguddannede bliver boende i det område, de studerer i, efter endt
uddannelse
2
. På den baggrund er det helt nødvendigt med en større spredning af de
videregående uddannelser, end den vi ser i dag, hvor 81 pct. af uddannelserne ligger i og
omkring de fire store byer. Centraliseringen af uddannelserne i Danmark betyder, at vi først og
fremmest uddanner til arbejdsmarkedet i og omkring de fire store byer. Det er i dag og ikke
mindst på sigt til stor skade for dansk økonomi, da størstedelen af Danmarks
eksportvirksomheder, som skriger på arbejdskraft, er placeret andre steder i landet end i de fire
store byområder. Samtidig skader det mulighederne for lokal bosætning og udvikling, hvis ikke
man kan tiltrække de nødvendige lærere, sygeplejerske, læger, pædagoger osv. En vigtig
’Hovedstadso rådet’ er etegnelsen
for de 34 hovedstadskommuner, som selv betegner sig som sådanne i sammenslutningen
’Stop Forskels eha dli ge ’
- herunder hele Region Hovedstaden (minus Bornholm), Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns
kommuner.
1
2
http://www.regioner.dk/media/8084/dimittenders-bosaetning-efter-endt-uddannelse_analyse.pdf
3
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0004.png
forudsætning for at sikre vækst og udvikling i hele Danmark, for at sikre et Danmark i geografisk
balance er flere uddannelser uden for de fire store byområder.
Derfor anbefaler Danmark på Vippen på baggrund af analysens konklusioner, at Folketingets
partier målrettet arbejder på at placere mindst 50 pct. af uddannelserne på
erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt mindst 10 pct. af
universitetsuddannelserne uden for de fire store byområder. Samtidig foreslår Danmark på
Vippen, at man i højere grad tager udgangspunkt i det regionale perspektiv, når man ser på
udbuddet af uddannelser. Derfor er det nødvendigt løbende at kortlægge det aktuelle og
fremtidige behov for, hvilke typer af uddannelser/arbejdsmarkedsprofiler der er behov for i de
enkelte områder af Danmark.
Danmark på Vippen anerkender fuldt ud den politiske vilje, som stort set alle partier på
Christiansborg har i forhold til at sikre flere uddannelsespladser uden for de fire store byområder.
Desværre viser denne analyses konklusioner også, at vilje er en ting, noget andet er den
automatiske og underliggende centralisering, som finder sted på området. Derfor er der et stort
behov for en klar politisk strategi, der over en årrække skal sikre en langt bedre geografisk
fordeling af uddannelserne i Danmark
–
til gavn for hele landet.
4
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0005.png
2. Geografisk fordeling af uddannelsespladser
På baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmeldings
’Hovedtal’ har Danmark på Vippen
lavet en
opgørelse over den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de videregående
uddannelser i 2018. De videregående uddannelser består primært af universitets-, professions- og
erhvervsakademiuddannelser, men også enkelte øvrige uddannelser, herunder kunstneriske og
maritime uddannelsesinstitutioner.
Danmark på Vippen opgjorde også den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de
videregående uddannelser i 2016 og 2017. Du kan finde de to analyser via linket herunder. I
analysen fra 2016 kan du også blive klogere på, hvorfor der er et stort behov for flere uddannelser
uden for de fire store universitetsbyer.
http://danmarkpaavippen.dk/udgivelser/.
Foto: Ingeniørstuderende på VIA University College i Horsens.
5
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0006.png
2.1. Fordelt på kommuner
Der blev i 2018 optaget i alt 64.943 studerende på en videregående uddannelse i Danmark fordelt
på 40 af landets 98 kommuner
3
. Med 15.567 uddannelsespladser har Københavns Kommune klart
flest efterfulgt af Aarhus, Odense og Aalborg kommuner.
Figur 1: Antal studerende optaget på en videregående uddannelse 2018 fordelt på
kommuner
Kommune
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Frederiksberg
Roskilde
Lyngby-Taarbæk
Esbjerg
Slagelse
Kolding
Horsens
Herning
Næstved
Hillerød
Vejle
Holstebro
Randers
Viborg
Aabenraa
Svendborg
Optaget i 2018
Kommune
15.567
Silkeborg
12.054
Sønderborg
7.030
Hjørring
6.713
Guldborgsund
3.691
Haderslev
3.346
Køge
2.881
Vordingborg
1.562
Mariagerfjord
1.036
Bornholm
1.006
Sorø
931
Skive
829
Ikast-Brande
797
Thisted
762
Frederikshavn
742
Norddjurs
655
Lemvig
607
Holbæk
533
Fredericia
442
Fredensborg
369
Kalundborg
I alt
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Optaget i 2018
367
357
336
335
327
227
214
148
140
128
123
118
113
98
85
76
64
64
35
35
64.943
Regeri ge har valgt at oprette ti ye udda elsesstatio er so e del af pla e ’Bedre Bala e II’ ed opstart i
8. De ti ye
udda elsesstatio er er i KOTs ’Hovedtal’ registreret efter,
hvor uddannelsen er baseret. Det vil eksempelvis sige, at den nye
arkedsføri gsøko o udda else i Skjer i KOTs ’Hovedtal’ er registreret hos EA MidtVest i Her i g. Derfor fre går Ri gkø i g-
Skjern Kommune altså heller ikke på oversigten over, hvilke kommuner der har en videregående uddannelse jf. figur 1. Blev
udda elsesstatio er e registreret i KOTs ’Hovedtal’ vil følge de ko
u er have e videregåe de udda else: Ri gkø i g-Skjern,
Hedensted og Helsingør. I bilag 2 kan du se en komplet oversigt over de ti nye uddannelsesstationer, og hvor de er placeret
geografisk.
3
6
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0007.png
2.2.
Storbyer vs. resten af Danmark
Ser vi på fordelingen af uddannelsespladser i 2018 på de videregående uddannelser mellem
henholdsvis de fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, og resten af
Danmark, er billedet da også klart: Langt hovedparten af uddannelsespladserne ligger i de fire
store byområder.
FIGUR 2: OPTAG PÅ VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER 2018 I PCT.
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
19%
81%
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Som det fremgår af figur 2, ligger 81 pct. af alle uddannelsespladser på videregående uddannelser
med optag i 2018 i de fire store byområder. I afsnit 3 ser vi på, hvordan den fordeling har udviklet
sig fra 2017 til 2018.
I figur 3, 4, 5 og 6 zoomer vi ind på de enkelte institutioner, universiteterne, erhvervsakademierne,
professionshøjskolerne og øvrige institutioner
4
, og ser på den geografiske fordeling af
uddannelsespladser mellem de fire store byområder og resten af Danmark på hver enkelt
institution. I bilag 1 kan du se en komplet oversigt over, hvor mange eller få uddannelsespladser
hver enkelt kommune har på de enkelte uddannelsesinstitutioner.
4
Kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner samt Den Frie Lærerskole
7
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0008.png
FIGUR 3: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
UNIVERSITETERNE
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
5%
FIGUR 4: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
ERHVERVSAKADEMIERNE
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
30%
70%
95%
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
FIGUR 5: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
PROFESSIONSHØJSKOLERNE
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
FIGUR 6: OPTAG 2018 I PCT. PÅ
ØVRIGE UDDANNELSER
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
Resten af Danmark
35%
40%
60%
65%
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den
Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
8
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0009.png
Det samlede antal optag på universiteterne i 2018 er på i alt 31.666 uddannelsespladser. 95 pct. af
dem, hvilket svarer til 30.204 uddannelsespladser, ligger i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og
Aalborg jf. figur 3.
På erhvervsakademierne ligger 70 pct. af de i alt 10.181 uddannelsespladser i de fire store
byområder, mens 65 pct. af professionshøjskolernes 21.855 uddannelsespladser ligger i de fire store
byområder.
7. SAMLET OPTAG 2018 FORDELT PÅ
UDDANNELSESINSTITUTION
Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg
30.204
Resten af Danmark
14.191
7.664
7.169
1.462
3.012
742
UNIVERSITETER
PROFESSIONSHØJSKOLER
ERHVERVSAKADEMIER
ØVRIGE UDDANNELSER
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
2.3.
Uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere
Ovenstående figurer dokumenterer altså, at de videregående uddannelser centreres i de fire store
byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Det understreges endnu en gang,
hvis vi kigger på fordelingen af uddannelsespladser på de videregående uddannelser pr. 1000
indbyggere:
499
9
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0010.png
Figur 8: Antal uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere fordelt på kommuner
Udd.pladser pr.
1000 indbyggere
Udd.pladser pr.
1000 indbyggere
5
5
5
5
5
4
4
4
4
4
4
3
3
3
2
2
1
1
1
1
Kommune
Lyngby-Taarbæk
Roskilde
Aarhus
Frederiksberg
Odense
Aalborg
København
Hillerød
Esbjerg
Slagelse
Holstebro
Kolding
Horsens
Næstved
Herning
Aabenraa
Vejle
Svendborg
Randers
Haderslev
Kommune
52
Viborg
38
Guldborgsund
35
Hjørring
35
Sønderborg
35
Vordingborg
31
Sorø
25
Silkeborg
15
Lemvig
13
Køge
13
Bornholm
11
Mariagerfjord
11
Ikast-Brande
10
Skive
10
Thisted
9
Norddjurs
7
Frederikshavn
6
Fredericia
6
Holbæk
6
Fredensborg
6
Kalundborg
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Her er det værd at bemærke, at de syv kommuner, der jf. figur 1 har flest uddannelsespladser,
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, altså jf. figur 8
også er de kommuner, der har flest uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere
–
med Lyngby-
Taarbæk Kommune som klart nummer et med hele 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
Den geografisk skæve fordeling af uddannelsespladser kan altså ikke forklares med, at antallet af
indbyggere er meget større i de kommuner, hvor størstedelen af uddannelserne ligger.
Samtidig fremgår det også af figur 8, at hele 28 kommuner, der altså kan tilbyde en eller flere
videregående uddannelser, kun har 10 uddannelsespladser eller derunder pr. 1000 indbyggere.
Lægger vi de 58 kommuner, som ikke har en videregående uddannelse, oven i det tal, har 86 af
Danmarks 98 kommuner altså ingen eller højest 10 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
10
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0011.png
2.4.
Fordelt på landsdele
I dette afsnit ser vi på den geografiske fordeling af uddannelsespladser på de videregående
uddannelser med optag i 2018 fordelt på landsdele. Fordelingen ser således ud:
FIGUR 9: OPTAG PÅ DE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER 2018 FORDELT PÅ LANDSDELE
19.258
14.044
7.399
2.881
3.573
2.609
4.500
797
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Som det fremgår af figur 9, er det klart landsdelen Byen København, der har flest
uddannelsespladser efterfulgt af Østjylland. 19.258 starter i 2018 på en uddannelse i Byen
København. 30 pct. af alle uddannelsespladser er altså placeret i landsdelen Byen København,
hvor 13 pct. af befolkningen bor. Det svarer til, at landsdelen Byen København har 25
uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere jf. figur 10. Til sammenligning har landsdelen Sydjylland,
hvor der bor lige så mange mennesker som i landsdelen byen København, kun 6
uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
140
2.334
7.408
11
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0012.png
FIGUR 10: UDDANNELSESPLADSER PR. 1000
INDBYGGERE FORDELT PÅ LANDSDELE
25
16
15
14
13
6
5
5
4
4
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Overordnet dokumenterer figur 10, at det primært er landsdelene Sydjylland, Vestjylland, Vest- og
Sydsjælland, Bornholm, Københavns Omegn og Nordsjælland, der halter bagefter de andre
landsdele, hvad angår uddannelsespladser. For de to sidstnævntes vedkommende er man
naturligvis begunstiget af de mange uddannelsespladser, som landsdelen Byen København har.
For landsdelene Østjylland, Fyn og Nordjylland er det primært byerne Aarhus, Odense og Aalborg,
der trækker tallet op.
2
12
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0013.png
3. Udvikling fra 2017 til 2018
I dette afsnit ser vi på udviklingen i antallet af uddannelsespladser på de videregående
uddannelser med optag i henholdsvis 2017 og 2018.
I 2017 blev 65.165 studerende tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse, mens tallet i
2018 var 64.943. Altså et lille fald på 222 uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
Herunder følger en oversigt over, hvilke kommuner der enten har fået flere eller mistet
uddannelsespladser fra 2017 til 2018.
Figur 11: Udvikling i antal uddannelsespladser fra 2017 til 2018 fordelt på kommuner
Udvikling i antal udd.pladser
fra 2017 til 2018
Udvikling i antal udd.pladser
fra 2017 til 2018
2
0
-1
-4
-6
-7
-7
-7
-11
-11
-14
-35
-36
-39
-48
-52
-55
-68
-129
-550
Kommune
Aarhus
Frederiksberg
Roskilde
Lyngby-Taarbæk
Odense
Holbæk
Aalborg
Lemvig
Køge
Randers
Skive
Vejle
Bornholm
Horsens
Herning
Frederikshavn
Næstved
Svendborg
Guldborgsund
Fredericia
Kommune
156
Ikast-Brande
114
Fredensborg
111
Sønderborg
110
Aabenraa
79
Thisted
64
Kolding
45
Mariagerfjord
29
Norddjurs
21
Kalundborg
18
Vordingborg
18
Hjørring
17
Holstebro
16
Silkeborg
14
Hillerød
12
Esbjerg
9
Sorø
8
Haderslev
7
Viborg
6
Slagelse
2
København
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
13
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0014.png
Som det fremgår af figur 11, er det primært kommunerne Aarhus, Frederiksberg, Roskilde og
Lyngby-Taarbæk, der har fået flere uddannelsespladser fra 2017 til 2018. I alt har 21 kommuner fået
flere uddannelsespladser. Det er værd at bemærke, at Holbæk Kommune i 2017 ingen
uddannelsespladser havde, men at kommunen i 2018 har fået en ny sygeplejerskeuddannelse.
Fredensborg Kommune er som den eneste uændret fra 2017 til 2018, mens de resterende 18
kommuner har mistet uddannelsespladser. Det største fald ser vi i Københavns Kommune, som har
mistet 550 uddannelsespladser. Det tal udjævnes til dels, hvis vi kigger på hele hovedstadsområdet
samlet. Her har man fra 2017 til 2018 oplevet et fald på 233 uddannelsespladser. Også Slagelse har i
2018 mistet en del uddannelsespladser.
Samler vi igen de fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, over for
resten af Danmark, kan vi faktisk se, at de fire store byområder samlet har fået flere
uddannelsespladser fra 2017 til 2018, mens resten af Danmark har mistet uddannelsespladser.
De fire store byområder kan samlet notere en stigning på 47 uddannelsespladser, mens resten af
Danmark har mistet 269 uddannelsespladser.
FIGUR 12: OPTAG PÅ VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER I 2017 OG 2018
2017
52.259
52.306
2018
12.906
HOVEDSTADSOMRÅDET, AARHUS, ODENSE OG
AALBORG
RESTEN AF DANMARK
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
12.637
14
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0015.png
Det betyder også, at den overordnede geografiske fordeling af uddannelsespladser mellem de fire
store byområder og resten af Danmark har rykket sig et procentpoint fra 2017 til 2018. I 2017 lå 80
pct. af alle uddannelsespladser i de fire store byområder
5
, mens tallet i 2018 jf. figur 2 er på 81 pct. i
de fire store byområders favør.
Så på trods af et bredt politisk ønske på Christiansborg om at få en mere fair geografisk fordeling af
de videregående uddannelser viser tendensen fra 2017 til 2018 altså, at det går i den modsatte
retning. Den skæve geografiske fordeling er blevet endnu mere markant.
I bilag 3 kan du se en oversigt over, hvordan udviklingen fra 2017 til 2018 har været på de enkelte
uddannelsesinstitutioner fordelt på kommuner.
Den udvikling, som figur 12 skitserer, skal samtidig ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af
uddannelsespladser de seneste ti år. Som Danmark på Vippen dokumenterer
i rapporten ’Den
geografiske placering af videregående uddannelser i Danmark’ fra 2016 har de fire store
byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, oplevet en markant stigning i
antallet af uddannelsespladser i perioden. Det samlede antal uddannelsespladser steg med knap
20.000 fra 2009 til 2016. Knap 16.000 af de uddannelsespladser blev oprettet i enten
hovedstadsområdet, Aarhus, Odense eller Aalborg.
5
Rapport: Den geografiske placering af videregående uddannelser i Danmark. Danmark på Vippen, 2016.
15
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0016.png
Bilag 1: Oversigt over uddannelsespladser, optag 2018, på de videregående uddannelser
Region
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Nordjylland
Nordjylland
Nordjylland
Nordjylland
Nordjylland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Kommune
København
Frederiksberg
Fredensborg
Bornholm
Hillerød
Lyngby-Taarbæk
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Lemvig
Norddjurs
Randers
Silkeborg
Skive
Viborg
Aarhus
Frederikshavn
Hjørring
Mariagerfjord
Thisted
Aalborg
Guldborgsund
Kalundborg
Køge
Næstved
Roskilde
Slagelse
Sorø
Vordingborg
Holbæk
Esbjerg
Fredericia
Haderslev
Kolding
Odense
Svendborg
Sønderborg
Vejle
Aabenraa
I alt
31.666
10.181
215
142
227
515
442
21.855
1.241
368
4.280
399
1.186
327
154
1.564
168
201
85
236
368
1.819
357
227
387
405
176
410
1.122
503
128
214
64
925
33
64
4.110
33
148
113
2.603
302
35
336
6.919
53
349
170
66
127
1.687
2.327
286
21
64
414
196
92
58
347
563
873
118
76
32
258
197
57
406
3.088
360
98
Universiteter
7.814
2.935
Erhvervsakademier
3.186
Professionshøjskoler
4.325
756
35
101
698
140
18
Øvrige*
242
Samlet optag
15.567
3.691
35
140
762
2.881
829
655
931
118
76
85
607
367
123
533
12.054
98
336
148
113
6.713
335
35
227
797
3.346
1.036
128
214
64
1.562
64
327
1.006
7.030
369
357
742
442
64.943
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0017.png
Bilag 2: Oversigt over ti nye uddannelsesstationer
•
Hedensted.
Automationsteknolog
(erhvervsakademiuddannelse baseret på
Erhvervsakademi Dania, Randers)
•
•
Hobro.
Eksport og teknologi
(professionsbacheloruddannelse, baseret på UCN i Aalborg).
Fredericia.
Automationsteknolog
(erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Lillebælt,
Odense)
•
Kalundborg.
Bioanalytiker
(professionsbacheloruddannelser, baseret på PH Absalon,
Næstved)
•
Skjern.
Markedsføringsøkonom
(erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Midtvest i
Herning)
•
Holstebro.
Diplomingeniør i produktionsteknik
(professionsbacheloruddannelse, baseret på
VIA Aarhus/Horsens)
•
Nykøbing F.
Produktionsteknolog
(erhvervsakademiuddannelse, baseret på EA Sjælland,
Slagelse)
•
Rønne.
Datamatiker samt Innovation og entrepreneurship
(hhv.
erhvervsakademiuddannelse og overbygningsuddannelse, baseret på CphBusiness, Kgs.
Lyngby)
•
•
Helsingør.
Lærer
(professionsbacheloruddannelse, baseret på UCC Carlsberg)
Svendborg:
Serviceøkonom
(erhvervsakademiuddannelse baseret på EA Lillebælt i
Odense)
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0018.png
Bilag 3: Udviklingen fra 2017 til 2018 i antallet af uddannelsespladser på de videregående uddannelser på de enkelte
uddannelsesinstitutioner fordelt på kommuner
Samlet udvikling
Kommune
Bornholm
Esbjerg
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Guldborgsund
Haderslev
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Ikast-Brande
Kalundborg
Kolding
København
Køge
Lemvig
Lyngby-Taarbæk
Mariagerfjord
Norddjurs
2017
124
1.610
35
62
3.577
89
329
382
817
801
350
0
690
917
116
46
1.013
2018
140
1.562
35
64
3.691
98
335
327
829
762
336
64
655
931
118
35
1.006
Difference
16
-48
0
2
114
9
6
-55
12
-39
-14
64
-35
14
2
-11
-7
-550
21
29
110
-7
-7
2.186
391
8.187
277
2.741
254
2017
Universiteter
2018
Difference
0
236
-18
0
0
2.935
194
0
0
0
286
9
0
0
0
0
0
0
0
368
7.814
-23
-373
0
0
2.327
141
0
0
Erhvervsakademier
2017
19
410
2018
21
368
Difference
2
-42
0
0
0
0
30
33
3
0
237
56
196
64
-41
8
0
0
119
63
92
58
-27
-5
0
0
398
3.262
206
399
3.186
227
1
-76
21
0
443
155
64
414
148
53
-29
-7
-11
Professionshøjskoler
2017
82
912
35
2018
101
925
35
Difference
19
13
0
0
836
756
-80
0
299
382
303
745
350
0
571
854
116
46
154
4.400
302
327
347
698
336
64
563
873
118
35
154
4.325
3
-55
44
-47
-14
64
-8
19
2
-11
0
-75
0
47
76
29
0
0
28
32
4
142
70
268
89
62
2017
23
34
Øvrige
2018
18
33
Difference
-5
-1
0
64
2
0
98
9
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
85
242
15
-26
0
0
140
-2
0
0
16.117 15.567
206
47
2.771
155
92
227
76
2.881
148
85
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Analyse fra Danmark på Vippen: "Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser"
1941957_0019.png
Næstved
Odense
Randers
Roskilde
Silkeborg
Skive
Slagelse
Sorø
Svendborg
Sønderborg
Thisted
Vejle
Viborg
Vordingborg
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
789
6.951
589
3.235
403
105
1.165
180
362
358
119
725
601
225
446
6.668
797
7.030
607
3.346
367
123
1.036
128
369
357
113
742
533
214
442
6.713
8
79
18
111
-36
18
-129
-52
7
-1
-6
17
-68
-11
-4
45
156
4.165
6.913
4.110
6.919
191
215
423
357
1.693
1.819
4.232
4.280
0
48
0
126
0
0
-66
0
0
24
0
0
0
0
0
-55
6
353
1.155
341
380
188
57
203
387
1.186
349
405
170
66
176
34
31
8
25
-18
9
-27
0
0
436
1.564
248
1.162
215
48
539
180
150
410
1.564
258
1.122
197
57
503
128
168
-26
0
10
-40
-18
9
-36
-52
18
0
212
201
0
0
0
0
0
0
0
0
-11
0
0
0
0
0
0
0
334
360
26
167
142
-25
0
119
480
424
225
446
2.503
3.065
113
515
406
214
442
2.603
3.088
-6
35
-18
-11
-4
100
23
245
177
227
127
-18
-50
0
0
0
11.898 12.054
1.586
1.687
101
I alt
65.165 64.943
-222 31.653 31.666
13 10.314 10.181
-133 21.964 21.855
-109 1.234 1.241
7
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af tal fra Den Koordinerede Tilmelding, Hovedtal 2018, Uddannelses- og Forskningsministeriet.