Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 12
Offentligt
1803854_0001.png
Magleby Fri- & Efterskole
mafe.dk
Til:
Undervisningsminister Merete Riisager
Undervisningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og øer
Langeland den 14. oktober 2017
Vedr.: Forslag til “Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
folkehøjskoler”.
På Magleby Fri- og Efterskole på Sydlangeland har vi forfattet en idé om en afdeling på Øhavets
Smakke- og Naturcenter (i det følgende benævnt Smakkecentret), beliggende på Strynø i Det
Sydfynske Øhav. Smakkecentret har de seneste år haft svære økonomiske vilkår, idet de årlige
driftsmidler som Smakkecentret i opstartsperioden modtog fra Friluftsrådet ophørte. Smakkecentret
er en oplevelsesøkonomisk virksomhed, med fokus på maritime friluftsaktiviteter. Smakkecentret
rummer desuden en interaktiv udstilling om øhavet, en teltplads, en café og et mindre bådeværft til
bygning og vedligeholdelse af Smakkejoller. Dette behov for at nytænke aktiviteterne på
Smakkecentret har ført til, at vi på Magleby Fri- & Efterskole har lavet en projektbeskrivelse for en
ø-afdeling af efterskolen, jfr. vedlagte projektbeskrivelse. Afdelingen vil bevare kostskoleformens
særkende som ramme om undervisning og samvær for elever og lærere døgnet rundt. Afdelingen
vil rumme samtlige skolens kernefaciliteter, dvs. elev- og lærerboliger, kostforplejning- og
opholdsarealer, samtlige egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.
Efterskolen er godkendt som særligt samlet tilbud til ordblinde elever, som vil have stor gavn af at
få øje på erhvervsrettede muligheder og opnå ditto kompetencer. Herudover vil en mindre
skoleafdeling på Smakkecentret give mulighed for fortsat og bedre udnyttelse af Smakkecentrets
faciliteter, skaffe arbejdspladser til øen og dermed potentiel tilflytning til Langeland Kommune,
skabe ungdomsliv og omsætning på øen, samt interesse for Strynø og øvrige danske småøer.
Ikke mindst inspireret af den undtagelse der gælder for småøerne på friskoleområdet, jfr. “Lov om
friskoler og private grundskoler” vil vi gerne opfordre til, at en lignende mulighed for drive
mindre
afdelinger af eksisterende skoler på småøerne indskrives i “Lov om efterskoler og frie fagskoler”.
Undtagelsen kunne eventuelt begrænses af:
at afdelingen højst må tilbyde 23 tilskudsberettigede årselevpladser
at antallet af årselever ikke indgår i den samlede opgørelse af skolens elevtal i forhold til
kravet om 24. årselever for at opnå tilskud.
at en skole højst kan drive én afdeling på en småø
Vi er naturligvis klar til at besvare evt. spørgsmål. Mail:
[email protected]
tlf. 21389922. Vi er klar
over, at der netop er fremsat lovforslag om ændring af efterskoleloven. Vi har desværre ikke været
opmærksomme på at forslaget var i høring.
Med håb om at I vil se positivt på denne henvendelse.
Anders Kay Gormsen
Forstander
Magleby Fri- & Efterskole
Kirkeby 20, Magleby - 5935 Bagenkop
Tlf. 62 56 11 20 - www.mafe.dk - [email protected]
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 14/10-17 fra Magleby Fri- og Efterskole om ændring af efterskoleloven
Magleby Fri- & Efterskole
mafe.dk
10. klassestilbud ved Magleby Fri- & Efterskole (MAFE) placeret ved Øhavets
Smakke- & Naturcenter (Smakkecenteret), Strynø.
Baggrunden for projektet:
Magleby Fri- og Efterskole (MAFE) ligger i den sydligste ende af Langeland Kommune.
Efterskolen optager udelukkende ordblinde elever der kommer fra hele landet, dog med en
overvægt af elever fra hovedstadsområdet og Fyn. Fælles for eleverne er, udover
ordblindhed, at deres skolegang har været præget af nederlag, og for de flestes
vedkommende er det en stor lettelse at komme i selskab med ligesindede. Skolens mål er
at eleverne tager herfra med højere selvværd, succesoplevelser, faglig kunnen, evt.
folkeskolens prøve og vigtigst af alt, en genvundet tro på egne evner og dermed mod på
uddannelse og arbejdsliv.
På Strynø ligger Øhavets Smakke- og Naturcenter (Smakkecentret), et oplevelsescenter
der drejer om maritimt friluftsliv, øhavets natur og kystkultur. Smakkecentret råder over en
interaktiv udstilling, et bådværft til vedligeholdelse og nybygning af smakkejoller, en café,
en teltplads og grej til en lang række havsportsaktiviteter samt udstyr til udforskning af den
nære kystlinje og de lavvandede områder. Smakkecentret råder over faciliteter der på alle
måder muliggør en ø-afdeling af efterskolen.
Det konkrete projektforslag:
Der etableres en mindre afdeling med 10-16 elever, som alle går i 10. klasse. Eleverne bor
fast på Smakkecentret i værelser der etableres i eksisterende sovesal, og der etableres en
lærerbolig på 1. sal.
Et skoleår på MAFEs afdeling Smakkecenter deles op i 3 perioder som følger.
Medio august til primo november:
Eleverne undervises intensivt i kajak, SUP stand up paddle og sejlads. Formålet er, at
eleverne tilegner sig tilstrækkelige færdigheder til, at de i forårssæsonen kan indgå som
hjælpeinstruktør/instruktør i Smakkecentrets lejrskoletilbud.
Sideløbende undervises eleverne i dansk, matematik, engelsk, tysk, naturfag &
naturformidling, øhavets historie & natur. Undervisningen tager udgangspunkt i forenklede
fælles mål for 10. klasse.
Primo november til primo april:
Der undervises i ovennævnte skolefag, samt:
Førstehjælp, navigation, organisation, eventplanlægning, markedsføring,
virksomhedsøkonomi vedligehold af kajakker m. tilhørende udstyr, vedligehold og bygning
af træ- og glasfiberjoller i Smakkecentrets bådværft.
Primo april til ultimo juni:
Perioden indledes med prøver i forbindelse med diverse tilegnede færdigheder, f.eks
duelighedsbevis, IPP2 instruktør, ROC, udvidet førstehjælp mv. Eleverne indgår i
Smakkecentrets drift, planlægger og afholder - i samarbejde med lærere og
Smakkecenterets personale - lejrskoler og andre aktiviteter på Smakkecenteret. Samtidig
arbejder eleverne med afgangsprøverne i dansk, engelsk, tysk og matematik.
Magleby Fri- & Efterskole
Kirkeby 20, Magleby - 5935 Bagenkop
Tlf. 62 56 11 20 - www.mafe.dk - [email protected]
ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Henvendelse af 14/10-17 fra Magleby Fri- og Efterskole om ændring af efterskoleloven
Magleby Fri- & Efterskole
mafe.dk
Eleverne hele året i alle de opgaver der hører et efterskoleophold til, f.eks. madlavning,
opvask, rengøring osv. Eleverne skal indgå i Strynøs traditioner og fællesskab, f.eks.
fællesspisning, fastelavn, majtræsfejring, Valborgs Aften, drive og sejle dyr til og fra
holmene, vinterbadning og lign.
Der vil være en række fællesaktiviteter med MAFE Magleby gennem hele året, så
afdelingerne integreres. Her tænkes på: introperiode, weekendaktiviteter, rejser, musik &
kulturdage, foredrag, gæsteundervisning, brobygning, terminsprøver, gallafest, julefest,
juleafslutning mv.
Forhindringer for at skoletilbuddet kan etableres:
Efterskolelovens krav om at bygningerne skal være placeret i geografisk nærhed eller
enhed
Løsning:
At der indføjes en undtagelse til bestemmelse lig den der er tilføjet i friskoleloven, som
muliggør etableringen af afdelinger af allerede etablerede friskoler på de danske småøer.
Magleby Fri- & Efterskole
Kirkeby 20, Magleby - 5935 Bagenkop
Tlf. 62 56 11 20 - www.mafe.dk - [email protected]