ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Henvendelse af 18/9-18 fra KL om planloven og strandbeskyttelseslinjen

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 119
Offentligt

NOTAT

Notat til Udvalget for Landdistrikter og Øer om planlo-

ven og strandbeskyttelseslinjen

Den 4. september 2018 afholdt Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ) et

temamøde om moderniseringen af planloven og de nye muligheder indenfor

strandbeskyttelseslinjen. Som opfølgning sender KL i dette notat en række

eksempler på afgørelser i Planklagenævnet, der handler om etablering af

virksomheder i landzonen.

Dette er alle eksempler, hvor kommunerne henviser til muligheden for at

genbruge eksisterende eller overflødiggjorte bygninger til etablering af nye

virksomheder i landzonen. Planklagenævnet vælger dog

—

uafhængigt af

moderniseringen af planloven

–

at underkende kommunernes tilladelse til

projekterne.

Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter planloven

§ 35, stk. 1 (landzone) og en kommunes øvrige afgørelser efter planlovens §

58, stk. 1. Kommunerne fører tilsyn med, at forbud, tilladelser, dispensatio-

ner m.v. overholdes efter lovens § 51, stk. 2.

Moderniseringen af planloven

Selvom moderniseringen af planloven resulterede i flere positive ændringer

af rammerne for kommunernes fysiske planlægning, mener KL fortsat, at der

findes uhensigtsmæssige barrierer for udviklingen i kystområderne.

Udover udfordringen med genbrug af eksisterende eller overflødiggjorte byg-

ninger, bør reglerne for dispensationer i klitfredningslinjen lempes på linje

med de lempelser, der er givet indenfor strandbeskyttelseslinjen. Dette vil

give mulighed for, at udvikle de bynære strande og havne langs vestkysten,

samt understøtte udvikling af fysiske faciliteter til gavn for fx turismen. Det er

afgørende, at de åbne kyststrækninger forsat bevarer deres særpræg og ud-

tryk, men det udelukker ikke, at den statslige praksis i højere grad understøt-

ter udvikling i kommunerne.

Beskrivelse af de konkrete sager

Mange kommuner oplever, at Planklagenævnets tolkning af reglerne er for

rigid og har for lidt fokus de lokale investerings- og udviklingsmuligheder.

Nedenfor gives en række eksempler på denne praksis.

Kalundborg Kommune

–

Sæby

I Kalundborg Kommune blev der søgt om landzonetilladelse til etablering af

erhverv med dæk- og maskinservice, salg og reparation af have- og land-

brugsmaskiner mv. i eksisterende bygninger på ejendommen.

Dato: 18. september 2018

Sags ID: SAG-2018-05248

Dok. ID: 2627202

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3600

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Henvendelse af 18/9-18 fra KL om planloven og strandbeskyttelseslinjen

NOTAT

Kommunen har begrundet tilladelsen med, at virksomheden skulle etableres

i eksisterende bebyggelse, og at ejendommen er omgivet af jordvolde, som

ville afskærme mod det åbne land og naboerne. Planklagenævnet lagde dog

i sin afgørelse vægt på, at der var tale om etablering af en virksomhed med

et samlet areal, der var over det tilladte.

Mariagerfjord Kommune

–

Præstemarken, Nr. Onsild

Planklagenævnet underkendte i denne sag kommunens afgørelse om at

give landzonetilladelse til at opføre en lagerhal på en ejendom i Mariager-

fjord Kommune. Kommunens vurdering var, at byggeriet var tiltænkt at ligge

indenfor landsbyafgrænsningen og i tilknytning til de eksisterende lagerbyg-

ninger. Desuden vurderede kommunen, at påvirkningen af landskabet ville

være begrænset.

Det var dog ikke tilstrækkeligt for Nævnet, der begrundede afslaget med at

lagerhallen sammen med de eksisterende lagerbygninger ville overstige

grænsen for, hvad der kunne tillades i det landsbymiljø, som i kommune-

planrammen var udlagt til boliger, jordbrug og virksomheder.

Næstved Kommune

–

Tyvelsevej, Glumsø

På en ejendom i Næstved Kommune gav kommunen en virksomhed tilla-

delse til neddeling og sortering af haveaffald. Kommunen fandt, at haveaffal-

det kun i beskedent omfang ville kunne ses fra omgivende veje og nabobe-

boelser, og at der sorteringen

–

såfremt der blev etableret en støjskærm

–

samme grund vil få en beskeden indvirkning på landskabet og omgivelserne.

Kommunen begrundede desuden tilladelsen med, at der i en årrække havde

været lignende aktivitet på ejendommen.

Også her ændrede Planklagenævnet afgørelsen til et afslag. Det blev be-

grundet med, at sortering af haveaffald ifølge Nævnet burde foregå i er-

hvervsområder, så man kunne undgå spredt bebyggelse i et område med

særlige landskabelige værdier.

Solrød Kommune

–

Skovvænget, Havdrup

I dette eksempel valgte Solrød Kommune at give landzonetilladelse til ter-

rænregulering og en motocrossbane på en ejendom i kommunen

–

under

forudsætning af at støjen fra motocrosskørslen til enhver tid overholdt Miljø-

styrelsens vejledende støjkrav. Arealet, der ønskes brugt til motocrossba-

nen, har tidligere været anvendt som gartneri.

Planklagenævnet ændrede dog afgørelsen til et afslag pga. de potentielle

støjgener

–

i relativ kort afstand fra et større boligområde.

Vejle Kommune

–

Vandværksvej, Brejning

Planklagenævnet afviste Vejle Kommunes oprindelige landzonetilladelse til

at opføre et maskinhus på en ejendom i kommunen. Maskinhuset skulle pla-

ceres uden for det areal, som er beskyttet eng. Kommunens vurdering var,

at der kunne gives landzonetilladelse, da maskinhuset ikke ville ændre om-

rådets karakter væsentligt.

Dette endte Nævnet med at underkende, da man vurderede, at der var tale

om et maskinhus af en anseelig størrelse i et område med særlige beskyttel-

sesinteresser

–

også selvom bygningen fulgte vejenes forløb, lå i et område

Dato: 18. september 2018

Sags ID: SAG-2018-05248

Dok. ID: 2627202

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3600

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Henvendelse af 18/9-18 fra KL om planloven og strandbeskyttelseslinjen

NOTAT

med eksisterende bygninger i forvejen og var opført i et materiale, der var

indpasset i landskabet.

Viborg Kommune

–

Nørremøllevej Nord, Viborg

Viborg Kommune gav landzonetilladelse til etablering af en ridebane, skrå-

ning og terrænregulering samt en støjvold i umiddelbart forlængelse af de

eksisterende bygninger på en ejendom i kommunen. Kommunen vurderede,

at med vægt på ridebanens placering i terrænet og støjvoldens højde, at det

ikke ville medføre en forringelse af landskabet.

Planklagenævnet lagde i afgørelse vægt på, at støjvolden ville virke domine-

rende i landskabet, samt at støjvolden var opført i et område, der ifølge kom-

muneplanen var udpeget til at være et værdifuldt landskab.

Haderslev Kommune

–

Knorborgvej, Haderslev

Haderslev Kommune søgte om tilladelse til opførelse af en såkaldt kold hal

til opbevaring af en campingvogn, trailere mv. og en eksisterende ridebane

på en ejendom i kommunen. Kommunen anførte, at dette ønske ikke stred

mod nogle landskabsinteresser, da laden ville blive opført i samme retning

som stalden og i en fornuftig højde.

Nævnet endte dog med at vurdere, at ejendommen lå i et værdifuldt land-

skab, der skulle friholdes for nye bebyggelser. Dette skete ud fra et ønske

om at bevare de visuelle og kulturhistoriske værdier i området.

En mindre rigid tolkning af lovgivningen

Den moderniserede planlov giver kommunen mulighed for at vægte hensy-

net til vækst og udvikling, når den behandler af landzonesager. En væsentlig

del af de positive tilladelser fra kommunerne, som KL har kigget på, ender

dog med at blive underkendt af Planklagenævnet. Det bør derfor overvejes

om administrationen af de nye lempelser matcher de politiske intentioner

med modernisering af planloven.

Dato: 18. september 2018

Sags ID: SAG-2018-05248

Dok. ID: 2627202

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3600

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3