Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 109
Offentligt
Af
Hanne Tanvig, seniorrådgiver, IGN, Københavns Universitet
Eva Østergaard Jensen, journalist
Lise Herslund, lektor, IGN, Københavns Universitet
Derfor er uddannelser vitale for det decentrale Danmark
Adgang til uddannelse er en af de største muligheder og udfordringer for at skabe
vitale lokalområder og fastholde unge, der ønsker at blive i landdistrikterne frem for
at rejse. Samtidig tilfører studerende områderne økonomiske, kulturelle og sociale
ressourcer.
Da regeringen tilbage i januar præsenterede planen ’Bedre Balance II’ var der ikke alene tale om at
flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. I denne runde var også
uddannelsespladser tænkt ind i planen for at styrke det decentrale Danmark. Derfor skal 500-1.000
uddannelsespladser de kommende år etableres over hele landet fra Svendborg til Skjern.
Og der er god grund til at sætte adgangen til og placeringen af uddannelser i det decentrale
Danmark på den politiske dagsorden, når der diskuteres regional udvikling.
Det fik vi bekræftet i midten af maj, hvor vi sammen med knap 140 landdistriktsforskere deltog i
den nordiske konference Nordic Rural Research Conference på Vingsted Hotel og
Konferencecenter i Vejle Ådal. Forskerne kom ikke alene fra Sverige, Norge, Island og Finland, de
havde også fundet vej til Danmark fra Rusland, Canada, Australien, Polen, Østrig og Kina.
På konferencen, der blev arrangeret af IGN, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning ved
Københavns Universitet, diskuterede vi de udfordringer, landdistrikter over hele verden deler.
En af dem er netop uddannelsesmuligheder.
Uddannelser skaber liv
Udvekslingerne på konferencen bekræftede en del af det, vi allerede ved omkring betydningen af
uddannelsesinstitutioner i regioner langt fra de største byer. Grundlæggende understregede flere
oplægsholdere en helt central pointe: Alene ved sin tilstedeværelse tilfører en uddannelsesinstitution
vitale ressourcer til ikke bare et lokalområde, men en hel region.
Med en uddannelsesinstitution sikres og udvides det regionale arbejdsmarked med nye typer
arbejdskraft. Desuden sikres befolkningsgrundlaget gennem unge tilflyttende studerende, ligesom
områdets egne unge ikke behøver at flytte langt væk for at uddanne sig. Samtidig er
tilstedeværelsen af uddannelsesinstitutioner utvivlsomt med til at fastholde og tiltrække flere
virksomheder og arbejdspladser, også inden for den offentlige sektor, hvilket forskningen tidligere
har vist, og de aktuelle debatter om regional udvikling tydeligt demonstrerer.
1
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Derfor er uddannelser vitale for det decentrale Danmark
Men der er ikke alene økonomiske effekter. Fra et canadisk studie så vi, at tilstedeværelsen af et
universitet også har en enorm social og kulturel betydning. De studerende introducerer nye
madvaner og perspektiver, de arrangerer debatter og koncerter, og tiltrækker uddannelserne også
internationale studerende, giver det området et nyt udsyn.
Kort sagt skaber uddannelser liv i et område.
Selvom Danmark langt fra kan sammenligne sig med canadiske megaafstande, er Aalborg
Universitet et godt eksempel på de samme gavnlige effekter. Her har det store antal studiepladser og
-retninger været med til at udvikle hele den nordjyske region. F.eks. er elektronikindustrien i den
grad blevet forsynet med kvalificeret arbejdskraft, ligesom nye virksomhedstyper popper op i takt
med, at der sikres et kvalificeret rekrutteringsgrundlag.
Centraliseringens effekter
Og så er der udfordringerne. Konferencen viste med al tydelighed, at de nordiske lande på trods af
nationale forskelligheder er fælles om, at centraliseringer i den offentlige sektor flere steder har
rømmet områder for uddannelsesinstitutioner på alle niveauer.
Fra alle hjørner af konferencens nationale repræsentationer meldes der om samme problem med
rammerne omkring uddannelse i landdistrikter og andre decentrale områder. Der mangler
praktikpladser, og afstanden til uddannelse tvinger unge til at flytte. I Danmark har årtiers
centralisering betydet, at der bliver flere og flere uddannelsespladser i de største byer, hvor ikke
mindst universiteterne er vokset, mens studiepladser på især det korte og mellemlange niveau er
forsvundet fra det decentrale Danmark.
Et af resultaterne er, at mange danske kommuner står med akutte rekrutteringsproblemer på
arbejdsmarkedet. Ifølge en fremskrivning fra Dansk Erhverv udgivet i 2017 vil 62 ud af 98
kommuner have et presset arbejdsmarked i 2020. Særligt virksomheder i Vestjylland, på Vestfyn og
i Sønderjylland får svært ved at finde nye medarbejdere, fremgår det af analysen.
Der er altså regionale arbejdsmarkeder, som står klar til at suge den kvalificerede arbejdskraft, der
produceres til overflod i nogle større byer. Spørgsmålet er i virkeligheden snarere, hvordan vi får de
unge derud. Det er velkendt, at des længere tid unge bliver i byen for at uddanne sig, des mindre
sandsynligt er det, de bevæger sig væk derfra efter endt uddannelse. Med studiejob, netværk og
familiestiftelse mindskes mobiliteten. Nogle tror måske, at unge fra landdistrikterne er
tilbageholdende med at uddanne sig under de givne vilkår. Sådan forholder det sig dog ikke, snarere
tværtimod.
Men når uddannelsesinstitutioner ligger centralt tvinges de unge udenfor de største byer til at træffe
et afgørende valg: Skal de flytte, eller skal de blive? Som situationen er nu, har mange unge i det
decentrale Danmark ikke et reelt valg, hvis de vil have en uddannelse. Og den store udfordring lige
nu er at trække de kompetente mennesker tilbage til det decentrale Danmark efter endt uddannelse
Heri ligger en del af kerneproblematikken omkring adgangen til og placeringen af uddannelser.
2
 ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Derfor er uddannelser vitale for det decentrale Danmark
Normer og livsformer
På konferencen fremkom ingen nemme løsninger på problematikken. Men der blomstrede en del
nye perspektiver og synspunkter frem i både oplæg og debatter, som kan supplere vores viden om
unges uddannelsesvalg og bruges i den uddannelsespolitiske debat.
Først og fremmest bør man ikke tale om unge mennesker som én samlet masse. Snarere er de vidt
forskellige, hvad angår præferencer og indstillinger i forhold til at forlade eller tage en uddannelse
nær deres hjemstavn. Fokus var f.eks. på de unge, der ikke følger det typiske mønster med at drage
mod storbyerne for at læse, men i stedet følger et andet spor.
For ikke alle unge ønsker storbypuls. Nogle vælger aktivt livsformen i mindre byer til, herunder at
være tæt på naturen og de lokale fællesskaber.
Det blev fremhævet, at der er et stort potentiale gemt i de mange unge, som gerne vil blive i det
decentrale Danmark. Både kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere bør begynde at
arbejde strategisk med indsigten. Som lokale aktører skal de blive bedre til at synliggøre de
muligheder, der er lokalt for at få et arbejde efter studiet.
Under konferencen blev det i flere sammenhænge nævnt, at de unge præges af normer, som tilsiger,
at det er ’bedst’ at drage til storbyens universitet for at uddanne sig. Det synes finere at komme ind
på uddannelser med de højeste karakterkrav, men man skal huske på, at de høje snit skyldes normer,
ikke automatisk uddannelsens kvalitet. Samlet oplever de unge derfor en form for prestigetab ved at
gå imod strømmen og vælge en anden model.
Ligesom de unges livsperspektiver er vidt forskellige, bør udbuddet og sammensætningen af
uddannelsesaktiviteter også være det. Kerneproblemet er lige nu, at det skorter på uddannelsestilbud
efter ungdomsuddannelsesniveauet i landdistrikterne. Lige nu er mange unge uden for de største
byer tvunget til at flytte efter en uddannelse, og det gør de i vidt omfang. Problemet er, at mange
ikke vender tilbage. Men det handler også om normsætning. Derfor må de lokale arbejdsmarkeder,
herunder kommunerne, i højere grad gøre sig synlige for og støtte op om de studerende i det
decentrale Danmark.
Vi har indrettet et uddannelsessystem, som fraflytter kvalifikationer fra det decentrale Danmark.
Men der er altså flere håndtag at tage fat i på alle niveauer for at modvirke tendensen. Det er bare
med at komme i gang.
3