ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Evaluering af tilskudsordningerne vedr. nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring og godstransport til småøer og ø-kommuner, fra økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18
ULØ Alm.del Bilag 106
Offentligt

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse

af færgetakster for godstransport

og personbefordring

August 2018

ULØ, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Evaluering af tilskudsordningerne vedr. nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring og godstransport til småøer og ø-kommuner, fra økonomi- og indenrigsministeren

Evaluering af tilskudsordninger til

nedsættelse af færgetakster for

godstransport og personbefordring

August 2018

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

T 72 28 24 00

Publikationen kan hentes på

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.oim.dk

Indhold

Indledning ............................................................................................................................... 8

Sammenfatning ....................................................................................................................... 9

Evalueringen – tilrettelæggelse og fokusområder.................................................................. 13

De nuværende rammer for tilskudsordningerne .................................................................... 15

4.1 Godsområdet ............................................................................................................ 15

4.2 Passagerområdet ...................................................................................................... 16

4.3 Generelt om øerne .................................................................................................... 17

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler ............................................................................... 19

5.1 Beregningsmodel for fordelingsnøgle på

godsområdet .................................................................................................................. 20

5.2 Beregningsmodel for fordelingsnøgle på

passagerområdet ........................................................................................................... 22

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet .................................................. 24

6.1 Overordnet beskrivelse af udviklingen i

bosætning og færgetrafikken på

passagerområdet ........................................................................................................... 24

6.2 Fordeling af tilskudsmidler ved et

landevejsprincip - opdaterede trafik- og

omsætningstal................................................................................................................ 31

6.3 Fordeling af tilskudsmidler ved indførsel af

et landevejsprincip – uden grundtakst ............................................................................ 36

6.4 Opgørelse over takstnedsættelser fra

Sammenslutningen af Danske Småøer .......................................................................... 40

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet ............................................................ 42

7.1 Overordnet beskrivelse af udviklingen i

færgetransport af gods ................................................................................................... 42

7.2 Fordeling af tilskudsmidler på godsområdet

– opdaterede omsætningstal .......................................................................................... 43

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne vurderinger af effekter ........................... 48

8.1 Erfaringer i forhold til turisterhvervet .......................................................................... 49

8.2 Erfaringer i forhold til erhvervslivet ............................................................................ 50

8.3 Erfaringer i forhold til bosætningsmønstre ................................................................. 51

8.4 Erfaring i forhold til færgedriften, herunder

udnyttelsen af færgekapaciteten .................................................................................... 52

8.5 Erfaringer med administrationen af

tilskudsordningerne ........................................................................................................ 53

8.6 Andre erfaringer ........................................................................................................ 54

Indhold

Udvalgte problemstillinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen .............................. 55

9.1 Den administrative belastning ved de to

tilskudsordninger ............................................................................................................ 55

9.2 Den periodemæssige afgrænsning på

passagerområdet ........................................................................................................... 57

9.3 Afgrænsningen af varebiler på

godsområdet .................................................................................................................. 57

9.4 Tilskud til slutbrugeren på godsområdet .................................................................... 59

9.5 Holbæk-problematikken............................................................................................. 60

Særlige problematikker ......................................................................................................... 62

10.1 Nye færgeruter ........................................................................................................ 62

10.2 Hjemmel til at tilbagekræve tilskud, der

ikke kan anvendes lokalt ................................................................................................ 63

10.3 Inddragelse af Mandø i godsordningen ................................................................... 64

10.4 For meget udbetalt tilskud til Østre Færge

A/S ............................................................................................................................... 65

10.5 Momskompensation ved eventuel ændret

fordelingsnøgle .............................................................................................................. 66

Bilag 1 Nuværende fordeling af tilskud på godsområdet og

passagerområdet ........................................................................................................... 69

Bilag 2 Oversigt over indsamling af opdaterede trafik- og omsætningstal ............................. 71

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter............................... 73

Bilag 4 Spørgeskema ............................................................................................................ 87

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser ................................................................ 90

Bilag 6 Opgørelse af takstnedsættelse for passagerer udarbejdet af

Sammenslutningen af Danske Småøer ........................................................................ 106

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

Økonomi- og indenrigsministeren har i efteråret 2017 igangsat en tidlig evaluering af de

to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for ikke-statslige færgeruter på hen-

holdsvis gods- og passagerområdet.

Ordningerne omfatter færgeruterne til ø-kommuner og en række småøer. De pågæl-

dende ø-kommuner er Læsø, Samsø, Fanø og Ærø, mens gruppen af småøer udgøres af

Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø,

Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt,

Tunø, Fur og Egholm.

De to tilskudsordninger på gods- og passagerområdet trådte i kraft henholdsvis den 1.

juni 2015 og den 1. august 2016.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovgivningen bag de to tilskudsordninger, at det

oprindelig var hensigten at evaluere tilskudsordningerne på gods- og passagerområdet i

2020, hvor ordningerne har været i kraft i henholdsvis 5 og 4 år.

Imidlertid har der fra flere sider med forskellige begrundelser været et stort ønske om at

fremskynde evalueringen. Ønsket knytter sig særligt til en kritik af den nuværende for-

delingsnøgle på passagerområdet.

Generelt er det vurderingen, bl.a. på baggrund af kommunernes opfølgningsredegørel-

ser, at de to tilskudsordninger grundlæggende fungerer godt. Der lægges derfor ikke

med evalueringen op til gennemgribende ændringer af ordningerne.

Med evalueringen er der således tale om et tidligt serviceeftersyn af ordningerne, der ta-

ger sigte på at skaffe mere faktuel viden om de foreløbige effekter af de nye tilskud bl.a.

gennem opdaterede trafik- og omsætningstal. Evalueringen har samtidig karakter af en

temperaturmåling, hvor de omfattede kommuner får lejlighed til selv at vurdere ordnin-

gernes effekt lokalt.

Endvidere har evalueringen til formål at danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt

der kan være behov for at foretage justeringer af primært fordelingsnøglerne for de to

ordninger.

Evalueringen har således til formål at:

•

Afdække problemstillinger i forhold til fordelingsnøglerne for tilskuddene

Belyse effekter af ordningerne

Opstille forslag til eventuelle justeringer af ordningerne

Kapitel 2

Sammenfatning

Kapitel 2

Sammenfatning

Økonomi- og Indenrigsministeriet har gennemført en evaluering af de to tilskudsord-

ninger til nedsættelse af færgetakster for henholdsvis godstransport og passagerbefor-

dring til og fra en række danske øer.

De overordnede hovedkonklusioner i evalueringen er:

For det

første

er vurderingen, at de to tilskudsordninger på henholdsvis gods- og passa-

gerområdet overordnet fungerer godt og efter hensigten.

For det

andet

er der grund til at udvise tilbageholdenhed med at lave omfattende æn-

dringer i de to tilskudsordninger. Dels set i lyset af at de grundlæggende lever op til de-

res formål, dels at der er tale om en meget tidlig evaluering, hvorfor de forskydninger i

trafiktal, der er registreret, også kan skyldes andre forhold i den korte periode ordnin-

gerne har været i kraft end selve tilskudsordningerne.

For det

tredje

peger evalueringen dog på en række mulige justeringer, som der kan være

anledning til at overveje.

Forslagene til justeringer tager udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer for

de to ordninger.

De to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster på gods- og passagerområdet

blev etableret med virkning fra henholdsvis den 1. juni 2015 og den 1. august 2016.

Tilskuddet til de enkelte færgeruter er beregnet med udgangspunkt i trafik- og omsæt-

ningstal for de enkelte færgeruter. Data til beregning af tilskuddene blev oprindeligt

indhentet i forbindelse med et analysearbejde i 2015.

Forskydninger i trafiktal kan betyde ændrede tilskudsbehov på såvel gods- som passa-

gerområdet. En væsentlig del af evalueringen har derfor været at indhente opdaterede

trafik- og omsætningstal for de enkelte kommuner. På basis af de opdaterede trafik- og

omsætningstal er der foretaget en række tekniske beregninger, som sigter mod at give et

billede af, hvad forskydninger i færgetrafikken har betydet for tilskudsbehovet. Det er

ikke muligt at beregne de præcise konsekvenser uden meget detaljerede driftsøkonomi-

ske analyser for de enkelte færgeruter. Sådanne detaljerede økonomiske analyser ligger

uden for rammerne af evalueringen, men det er dog muligt gennem relativt enkle regne-

stykker at få et groft billede af de konsekvenser, som forskydninger i trafiktal har for til-

skudsbehov.

Desuden har Økonomi- og Indenrigsministeriet som et supplement til de kvantitative

analyser udsendt et spørgeskema til de omfattede kommuner med henblik på at få

Kapitel 2

Sammenfatning

kommunernes egne vurderinger af effekter, bl.a. i forhold til erhvervslivet, turisterhver-

vet og bosætningsmønstre.

Passagerområdet

På basis af opdaterede trafik- og omsætningstal fra 2016/2017 har Økonomi- og Inden-

rigsministeriet foretaget en teknisk beregning af en ny fordelingsnøgle inden for den

økonomiske ramme på 57,4 mio. kr. (2018-pl) på passagerområdet, der blev afsat ved

ordningens etablering. Tilskudsmidlerne var ved ordningens etablering målrettet den

turistmæssige lavsæson om foråret og efteråret.

Med Finanslovsaftalen for 2017 blev der afsat yderligere midler, således at der er et fuldt

landevejsprincip fra 2019, med undtagelse af skolernes sommerferie. Den fordelings-

nøgle, der blev anvendt ved ordningens etablering, er også anvendt ved fordelingen af de

nye tilskudsmidler. I 2019 er den samlede økonomiske ramme 81,2 mio. kr. på passa-

gerområdet.

Det bemærkes, at de tekniske genberegninger af fordelingsnøglen med opdaterede tra-

fik- og omsætningstal er baseret på forårs- og efterårsperioderne, lige som det var tilfæl-

det ved beregningen af fordelingsnøglen ved ordningens etablering. Det giver mulighed

for at få et billede af forskydningerne ruterne imellem siden ordningens etablering.

En teknisk genberegning af fordelingsnøglen vil flytte midler til de færgeruter, som har

haft en forholdsvis større omsætning i forhold til øvrige ruter. På ruteniveau kan det in-

debære store procentvise ændringer både i opadgående og nedadgående retning.

Imidlertid medfører en stigende trafik som følge af billigere færgebilletter i et eller andet

omfang en højere kapacitetsudnyttelse på færgerne og dermed en bedre driftsøkonomi,

hvilket reelt reducerer tilskudsbehovet. Dette taler for ikke at lade forskydninger i tra-

fikmængderne slå fuldt igennem i en eventuel omfordeling af tilskudsmidlerne.

Dertil kommer, at der vil være en betydelig usikkerhed forbundet ved at lave større æn-

dringer i fordelingsnøglen på baggrund af data fra et enkelt år, da der kan være lokale

udsving fra det ene år til det andet, som ikke nødvendigvis kan forklares med tilskuds-

ordningen på passagerområdet.

Alt i alt er det vurderingen, at der ikke er grundlag for at lade de opdaterede trafik- og

omsætningstal slå igennem i fuld udstrækning i en ny fordelingsnøgle.

Der opstilles derfor tre forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler på baggrund

af de opdaterede trafik- og omsætningstal, hvor omfordelingen imellem ruterne slår

igennem i varierende omfang med en forskellig procentsats.

I de tekniske beregninger af tilskudsbehovet på passagerområdet indgår en grundtakst

på 20,85 kr. (2018-pl).

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på basis af de opdaterede trafik- og omsætnings-

tal foretaget en teknisk genberegning af tilskudsbehovet for de enkelte færgeruter med

og uden denne grundtakst. Der kan være tale om betydelige ændringer for de enkelte

færgeruter.

Kapitel 2

Sammenfatning

Der er ligeledes for beregningerne uden grundtakst opstillet tre forskellige varianter af

fordelingen af tilskudsmidler, hvor tilskuddet gradueres med en forskellig procentsats.

Samlet vurderes det fortsat rimeligt at antage, at der er visse administrative omkostnin-

ger forbundet med at håndtere en passagerbillet. Det er derfor vurderingen, at grund-

taksten på godt 20 kr. fortsat er et rimeligt grundbeløb for en retur passagerbillet.

Godsområdet

På basis af opdaterede omsætningstal fra 2016 er der ligeledes foretaget en teknisk be-

regning af en ny fordelingsnøgle inden for den samlede økonomiske ramme på 36,6 mio.

kr. (2018-pl)

En genberegning af fordelingsnøglen vil flytte tilskudsmidler til de færgeruter, hvor

godsomsætningen er vokset, mens ruter med faldende omsætning får færre midler. På

ruteniveau kan det indebære store procentvise ændringer både i opadgående og nedad-

gående retning.

Imidlertid må der alt andet lige forventes faldende marginalomkostninger ved en vis

stigning i godsmængden. Tilsvarende må det også forventes, at det ikke er muligt fuldt

ud at tilpasse omkostningerne ved et fald i godsmængderne. Desuden har også godsord-

ningen kun været i kraft i forholdsvis kort tid, hvilket taler for at udvise forsigtighed i

forhold til at lave store ændringer af ordningen.

Alt i alt er det vurderingen, at der heller ikke på godsområdet er grundlag for at lade de

opdaterede omsætningstal slå igennem i fuld udstrækning i en ny fordelingsnøgle.

Der opstilles derfor tre forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler på baggrund

af opdaterede omsætningstal, hvor omfordelingen imellem ruterne slår igennem i varie-

rende omfang med en forskellig procentsats.

Spørgeskemaundersøgelse

Kommunernes besvarelser af det udsendte spørgeskema underbygger samlet set, at de

to tilskudsordninger grundlæggende fungerer godt og i samklang med intentionerne.

Hvilket også er i tråd med det overordnede billede, som bl.a. er fremkommet gennem

kommunernes årlige opfølgningsredegørelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet og

den høring, som Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer afholdt den 22. februar

2017 om de to tilskudsordninger.

Besvarelserne bærer naturligt præg af, at der gælder vidt forskellige vilkår for de enkelte

færgeruter, og at der er stor lokal variation, når det handler om udfordringer og potenti-

aler for erhvervslivet, turisterhvervet og bosætningen på den enkelte ø.

Overvejelser om eventuelle øvrige justeringer af tilskudsordningerne

Siden etableringen af de to tilskudsordninger har der fra flere sider været rejst forskelli-

ge problematikker i tilknytning til ordningernes indhold og administration. Evaluerin-

gen omhandler derfor også en række problemstillinger udover spørgsmålet om forde-

Kapitel 2

Sammenfatning

lingsnøgler. Samtidig giver kommunernes tilbagemeldinger på spørgeskemaundersøgel-

sen anledning til at overveje justeringer af tilskudsordningerne på flere områder.

Det foreslås i evalueringen, at det overvejes at afskaffe kravet til en revisorpåtegning i

forbindelse med opfølgningsredegørelsen, hvis tilskuddet er af en mindre størrelsesor-

den, fx 1 mio. kr. Endvidere lægges der op til at ændre fristen for de årlige revisorpåteg-

nede opfølgningsredegørelser til udgangen af august måned, således at kadencen følger

det almindelige tidsforløb for kommunernes færdiggørelse af godkendte regnskaber.

Det foreslås desuden at overveje en ændring af godsordningen i forhold til varebiler på

godsområdet. Det foreslås mere konkret at ændre ordningen, så alle gulpladebiler er

omfattet af godsordningen kombineret med, at papegøjepladebiler og udenlandske biler,

der anvendes til erhvervsmæssig kørsel, fortsat indgår i ordningen.

I forhold til spørgsmål om tilskud til slutbrugeren på godsområdet, når evalueringen

frem til den konklusion, at der ikke ses at være mulighed for at ændre tilskudsordningen

på godsområdet i forhold til, hvem rabatten skal ydes til.

I forhold til en særlig Holbæk-problematik er det vurderingen, at der med et landevejs-

princip som udgangspunkt alt andet lige ikke ses at være mulighed for at ændre forde-

lingen af tilskuddet mellem de to færgeruter til Orø, ligesom der ikke ses at være mulig-

hed for at ændre de nuværende rammer for ordningens administration.

Endvidere når evalueringen frem til, at der ikke umiddelbart ses at være mulighed for at

fastlægge detaljerede regler for fordelingen af en kommunes tilskud, når der oprettes en

ny færgerute, som vil være omfattet af de respektive ordninger.

Det foreslås i evalueringen at overveje at tilvejebringe en hjemmel ved førstkommende

lovændring, der bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om

tilbagebetaling af tilskudsmidler, hvis det står klart, at det ikke er muligt at bruge mid-

lerne lokalt efter formålet.

I forhold til spørgsmålet om at inddrage Mandø i godsordningen er det vurderingen, at

der kan overvejes en løsning, hvor Esbjerg Kommune tildeles et tilskud på 89.000 kr.

(2018-pl) årligt til at etablere en særlig godsordning for Mandø.

Kapitel 3

Evalueringen – tilrettelæggelse og fokusområder

Kapitel 3

Evalueringen – tilrettelæggelse og fokusområder

Økonomi- og indenrigsministeren besluttede i efteråret 2017 at gennemføre en tidlig

evaluering af de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og

passagerbefordring til og fra visse øer.

Der har fra forskellige interessenter på færgeområdet været et stort ønske om at frem-

skynde evalueringen, der oprindelig var berammet til 2020 i henhold til lovbemærknin-

gerne bag lovgivningen om ordningerne.

Tilskudsordningerne er karakteriseret ved, at tilskuddene som en nyskabelse på områ-

det er øremærket til nedsættelse af færgetakster til forskel fra de generelle ø-tilskud, de

såkaldte § 20- og § 21-tilskud.

Der var som følge heraf ikke erfaringer på området at læne sig op ad i forbindelse med

etableringen af de nye tilskudsordninger. Der har derfor ud fra de første praktiske erfa-

ringer med ordningerne været behov for at gennemføre enkelte mindre justeringer.

Endvidere er ordningen på passagerområdet udbygget med nye midler til nedsættelse af

færgetakster.

De væsentligste ændringer af lovgivningen siden ordningernes etablering relaterer sig til

følgende punkter:

•

Tilførsel af nye midler til ordningen på passagerområdet

•

Udvidelse af den periode, hvor tilskuddet på passagerområdet kan anvendes

•

Etablering af ordning for kompensation af øget afgiftsbelastning som følge af,

at tilskud på færgeområdet er omfattet af momslovens anvendelsesområde

•

Fastlæggelse af ny afgrænsning for varebiler omfattet af godsordningen

•

Præcisering af, at trailere er omfattet af godsordningen

•

Forenkling af reglerne for den årlige opfølgningsredegørelse på godsområdet

•

Indføjelse af ny, privat færgerute (Samsø-Aarhus) i ordningen på passagerord-

ningen (udgået igen)

Evalueringen har til formål at give mere viden om tilskudsordningerne. I den forbindel-

se sigter evalueringen mod at vurdere, om der er grundlag for eventuelle nye justeringer

af ordningerne, særligt i forhold til fordelingsnøglerne.

Det har fra forskellig side været fremført, at de oprindelige trafik- og omsætningstal bag

fordelingsnøglerne ikke generelt var tilstrækkeligt valide, og efterhånden er forældede.

Det vil sige en kritik af, at kvaliteten af nogle af de oprindelige data ikke var tilstrækkelig

god, og at der nu er sket en udvikling i den forholdsmæssige trafik mellem ruterne.

Kapitel 3

Evalueringen – tilrettelæggelse og fokusområder

Der har endvidere været kritik af, at landevejsprincippet på passagerområdet indebærer,

at nogle færgeruter synes at modtage forholdsvis beskedne tilskud sammenlignet med

andre.

I forhold til passagerområdet har der desuden været kritik af, at grundtaksten på 20,85

kr. (2018-pl) pr. passager for en returrejse, der indgår i tilskudsberegningen, særligt på-

virker tilskuddet til ruter med kort sejlads og lave takster.

Der er på den baggrund indsamlet opdaterede trafik- og omsætningstal for de enkelte

færgeruter, der er omfattet af de to tilskudsordninger.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 18. oktober 2017 anmodet kommunerne om

at tilvejebringe nye trafik- og omsætningstal for de omfattede færgeruter. I det omfang

trafiktallene for de pågældende færgeruter allerede er tilgængelige hos Danmarks Stati-

stik, har Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentet tallene i Danmarks Statistiks da-

tabaser.

Endvidere udsendte Økonomi- og Indenrigsministeriet den 26. januar 2018 et spørge-

skema med en række spørgsmål om kommunernes egne vurderinger af tilskudsordnin-

gernes effekter, bl.a. i forhold til erhvervslivet, turisterhvervet og bosætningsmønstre,

med det formål at inddrage disse vurderinger som et supplement til de kvantitative ana-

lyser.

Med udgangspunkt i de opdaterede trafik- og omsætningstal er der gennemført en ræk-

ke beregninger, som har til formål at give et så præcist billede som muligt af, om der er

grundlag for at justere fordelingsnøglerne for de to tilskudsordninger.

Evalueringen lægger de nuværende økonomiske rammer for henholdsvis gods- og pas-

sagerordningen til grund.

De statslige færgeruter er ikke omfattet af evalueringen. Tilskuddene til de statslige fær-

geruter udmøntes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gennem længerevarende

kontrakter med en operatør og er således væsensforskellige fra de ordninger, som er

etableret for de ikke-statslige færgeruter.

Det bemærkes, at alle tal er anført i 2018-pl.

Evalueringen er gennemført af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kapitel 4

De nuværende rammer for tilskudsordningerne

Kapitel 4

De nuværende rammer for tilskudsordningerne

Færgebetjeningen af de små øer og ø-kommunerne spiller en afgørende rolle, når det

handler om at bevare velfungerende og levende helårssamfund på de enkelte øer.

Med henblik på at understøtte færgebetjeningen har Folketinget vedtaget at etablere to

tilskudsordninger for ikke-statslige færgeruter, hvor staten yder øremærkede tilskud til

kommuner med små øer og ø-kommuner til nedsættelse af færgetakster på gods- og pas-

sagerområdet.

Færgebetjeningen af de kommunale færgeruter tilrettelægges meget forskelligt. Færge-

ruterne er således karakteriseret ved at have en meget forskellig prisstruktur, herunder

forskellige rabatordninger.

Lovgivningen bag de to tilskudsordninger har karakter af rammelovgivning. Den lokale

tilrettelæggelse af de to tilskudsordninger tager udgangspunkt i lokale forhold.

4.1 Godsområdet

Ordningen for tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer

har til formål at understøtte erhvervsudviklingen og dermed grundlaget for bosætning

på øerne.

Ordningen trådte i kraft den 1. juni 2015.

Ordningen udspringer af en politisk aftale om en vækstpakke fra juni 2014. Bag initiati-

vet stod den daværende regering (S, RV, SF), V, K, EL og DF.

Folketinget vedtog enstemmigt lovforslaget, som etablerede ordningen om nedsættelse

af færgetakster for godstransport til og fra øer.

For de ikke-statslige færgeruter findes lovgrundlaget for ordningen i § 21 a i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af

24. marts 2017, som ændret ved lov nr. 711 af 8. juni 2017.

Det er fastsat i loven, at tilskuddet udgør 35 mio. kr. årligt fra 2016 (2015-pl).

De nærmere regler om udformningen af ordningen er fastsat i Økonomi- og Indenrigs-

ministeriets bekendtgørelse nr. 1131 af 15. oktober 2017 om nedsættelse af færgetakster

for godstransport til og fra visse øer.

Fordelingsnøglen på godsområdet tager afsæt i, at fragtraterne ved ordningens etable-

ring skulle kunne nedsættes med op til 80 pct. Beregningerne af tilskudsbehovet er fore-

taget på baggrund af kommunernes indberetninger af godsomsætningen i 2013 for de

enkelte billetkategorier, ekskl. vareafgift opkrævet af havnene. Beregningerne af forde-

Kapitel 4

De nuværende rammer for tilskudsordningerne

lingen mellem kommunerne/færgeruterne er sket ud fra den forholdsmæssige fordeling

af godsomsætningen baseret på et gennemsnit over tre år fra 2011-2013.

Bilag 1 viser fordelingen af tilskud på godsområdet i 2018.

4.2 Passagerområdet

Ordningen for tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra

visse øer har til formål at understøtte væksten i turismen og bosætningen på øerne.

Ordningen trådte i kraft den 1. august 2016.

Ordningen udspringer af den politiske aftale om vækst og udvikling i hele Danmark fra

februar 2016, hvori der indgår et initiativ om lavere færgetakster for passagerbefordring

til og fra øer. Bag initiativet stod den daværende regering (V), DF, LA og K.

Folketinget vedtog enstemmigt lovforslaget, som etablerede ordningen om nedsættelse

af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.

Ordningen blev i første omgang indført for de såkaldte skuldersæsoner, som blev af-

grænset til april, maj, juni, de sidste to tredjedele af august, september, oktober og den

første halvdel af november.

Med aftalen om finansloven for 2017 bliver ordningen gradvist udvidet, således at der er

et fuldt landevejsprincip fra 2019, med undtagelse af skolernes sommerferie.

Folketinget vedtog enstemmigt lovforslaget, der udvidede landevejsprincippet.

For de ikke-statslige færgeruter findes lovgrundlaget for ordningen i § 21 b i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af

24. marts 2017, som ændret ved lov nr. 711 af 8. juni 2017.

Det er fastsat i loven, at tilskuddet udgør 68,4 mio. kr. i 2017, 74,3 mio. kr. i 2018 og

80,1 mio. kr. årligt fra 2019 (2017-pl).

De omfattede kommuner har fra 1. august 2017 kunnet anvende tilskuddet hele året med

undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag

i umiddelbar forlængelse heraf. De nærmere regler om udformningen af ordningen er

fastsat i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1132 af 15. oktober 2017

om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.

Tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse

øer er baseret på det såkaldte landevejsprincip. Herved forstås, at prisen for at sejle sva-

rer til omkostningen ved at køre en tilsvarende strækning på landevej.

Fordelingen af tilskud på passagerområdet er sket ud fra et teknisk beregnet tilskuds-

behov, der tager udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik om passagertal og indbe-

Kapitel 4

De nuværende rammer for tilskudsordningerne

retninger fra kommunerne om omsætningen i 2013 for de enkelte billetkategorier i

skuldersæsonerne.

Tilskuddet kompenserer for det indtægtstab, der er beregnet for de enkelte færgeruter,

hvis alle betalte efter landevejsprincippet.

Landevejsprincippet blev i forbindelse med ordningens etablering i 2016 nærmere defi-

neret til følgende (2018-pl):

•

Der betales for bil og hver enkelt passager for sig

•

Der betales 1,32 kr. for hver passager og 3,77 kr. for hver bil pr. sejlet kilometer

(særskilte beregninger for øvrige billetkategorier)

•

Der er indregnet en grundpris på 20,85 kr. pr. passager for en returbillet

Der var enkelte ruter, som på baggrund af de tekniske beregninger ikke havde et til-

skudsbehov eller et meget lille behov, fordi billetpriserne samlet set allerede var lave. På

den baggrund blev landevejsmodellen justeret, så der fra den samlede økonomiske

ramme blev prioriteret midler til at yde de pågældende færgeruter et tilskud på 20 pct.

af omsætningen for passagerbefordring.

Der var bred politisk opbakning til den samlede model for udmøntningen af et lande-

vejsprincip i forbindelse med ordningens etablering pr. 1. august 2016.

Den fordelingsnøgle for fordelingen af tilskuddet til de ikke-statslige færgeruter mellem

de omfattede kommuner, som blev anvendt i forbindelse med ordningens etablering, er

også anvendt ved fordelingen af de nye midler til udvidelse af landevejsprincippet.

Bilag 1 viser fordelingen af tilskud på passagerområdet i 2017-19.

4.3 Generelt om øerne

De to tilskudsordninger på gods- og passagerområdet omfatter i alt 30 øer, som er væ-

sensforskellige i en lang række henseender. Det gælder bl.a. i forhold til den geografiske

størrelse, befolkningsstørrelse, afstand til fastlandet, turistpotentiale, mulighed for er-

hvervsudvikling og indkomstniveau på den enkelte ø.

Overordnet set må de fire ø-kommuner qua deres størrelse antages at have flere mulig-

heder end småøer for at udvikle turisterhvervet og det lokale erhvervsliv. Endvidere kan

det i et eller andet omfang antages at være nemmere for ø-kommunerne at tiltrække nye

øboere, fx småbørnsfamilier som følge af flere dagpasnings- og skolefaciliteter på øen.

Gruppen af småøer er meget forskellige og vilkårene i forhold til udvikling af turister-

hvervet og det lokale erhvervsliv antages at variere meget. Fx kan mangel på overnat-

ningssteder være en hæmsko i forhold til at tiltrække flere turister uanset prisen på fær-

gebilletten.

Overordnet set virker tilskudsordningerne på henholdsvis gods- og passagerområdet så-

ledes inden for en meget kompleks ramme, der består af vidt forskellige øer med hver

deres særegne grundvilkår.

Kapitel 4

De nuværende rammer for tilskudsordningerne

En lang række forhold kan påvirke tallene for færgetrafikken, jf. boksen nedenfor.

Boks 4.1.

Eksempler på forhold, som kan påvirke tallene for færgetrafikken

Indkomstniveau på øen

Økonomiske konjunkturer generelt

Turistpotentiale

Potentiale for erhvervsudvikling, fx i landbruget eller fiskeriet

Større anlægsarbejder

Vejret

Den enkelte kommunes egne initiativer

Ændring i registreringspraksis på den enkelte færgerute

I forbindelse med evalueringen af de to tilskudsordninger på gods- og passagerområdet

må det således holdes for øje, at der er en række forhold, som i forskelligt omfang kan

påvirke tallene for færgetrafikken til den enkelte ø.

Kapitel 5

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler

Kapitel 5

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler

Nogle kommuner har tilkendegivet, at de trafik- og omsætningstal, som fordelingsnøg-

lerne er baseret på, er forældede og mangler validitet, uden at det dog er konkretiseret

nærmere.

Oprindelig blev de anvendte data indhentet til brug for et analysearbejde i 2014/15 i regi

af det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium om konkurrencemæssig ligestil-

ling af små øer og ø-kommuner

. Dette arbejde blev af forskellige årsager meget tids-

presset, hvorfor der kun var mulighed for en vis validering af de oplyste tal fra kommu-

nerne. Endvidere var den lokale registreringspraksis for den enkelte færgerute i nogle

tilfælde ikke fuldt overensstemmende med de data, der anvendes i fordelingsnøglerne. I

disse tilfælde var der behov for at foretage nogle skøn ud fra de foreliggende data. Det

gælder særligt for de små færgeruter.

En væsentlig del af evalueringen har derfor været at indhente opdaterede trafik- og om-

sætningstal for de enkelte færgeruter. På nogle af de små færgeruter er nogle af tallene i

et vist omfang fortsat baseret på et ”bedste mands bedste skøn” på grundlag af de eksi-

sterende data.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 18. oktober 2017 anmodet kommunerne om

at tilvejebringe nye trafik- og omsætningstal for de færgeruter, der er omfattet af de to

tilskudsordninger. I det omfang trafiktallene for de pågældende færgeruter allerede er

tilgængelige hos Danmarks Statistik, indhenter Økonomi- og Indenrigsministeriet selv

tallene i Danmarks Statistiks databaser.

Bilag 2 indeholder en oversigt over de trafik- og omsætningstal m.v., som er indhentet i

forbindelse med evalueringen.

Forskydninger i trafiktal kan betyde ændrede tilskudsbehov på såvel gods- som passa-

gerområdet. Helt overordnet må det antages, at stigende trafik - som følge af de lavere

priser – medfører en højere kapacitetsudnyttelse på færgerne og dermed en bedre

driftsøkonomi. Alt andet lige betyder det, at tilskudsbehovet falder.

Der er som led i evalueringen gennemført en række beregninger, som har til formål at

give et så præcist billede som muligt af, hvad forskydninger i færgetrafikken har betydet

for tilskudsbehovet. Det vil imidlertid ikke uden meget detaljerede driftsøkonomiske

analyser for de enkelte ruter være muligt at beregne disse konsekvenser præcist. Sådan-

ne detaljerede økonomianalyser ligger uden for rammerne af evalueringen. Det er dog

Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner, Økonomi- og Indenrigsministeriet, marts

2015

Kapitel 5

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler

muligt at få et groft billede af konsekvenserne for tilskudsbehovet af stigende trafiktal

gennem relativt simple regnestykker.

Allerede i Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse om konkurrencemæssig ligestil-

ling af små øer og ø-kommuner blev problemstillingen kort berørt. Der blev som et be-

regningsteknisk eksempel foretaget en beregning af tilskudsbehovet beregnet ved indfø-

relse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og en stigning i omsætningen på

henholdsvis 10 pct. og 20 pct. Eksemplet viste, at en stigning på 10 pct. i antallet af pas-

sagerer og biler samt øvrige kategorier alt andet lige ville betyde et fald i tilskudsbehovet

på op mod 7 pct., mens en stigning på 20 pct. ville betyde et fald i tilskudsbehovet med

op mod 14 pct. Det var beregningsteknisk forudsat, at stigningen i antal passagerer og

biler kunne håndteres inden for den eksisterende kapacitet på færgerne. Marginalom-

kostningerne blev således forudsat at være ubetydelige.

Tilsvarende antagelse kan gøres på godsområdet, hvor en eventuel stigning i gods-

mængderne alt andet lige medfører et fald i tilskudsbehovet.

Som det vil fremgå af de følgende kapitler, har tilskudsordningerne medført såvel sti-

gende gods- som passagertrafik. Det betyder alt andet lige, at der kan argumenteres for

et lavere tilskudsbehov i begge tilskudsordninger.

Det er imidlertid lagt til grund i evalueringen, at de nuværende økonomiske rammer for

ordningerne videreføres uændret. Beregningerne handler derfor alene om, hvorvidt der

er sket relative forskydninger i trafikken mellem færgeruterne, som kan begrunde en vis

omfordeling af de eksisterende tilskudsmidler.

Der opstilles nedenfor beregningsmodeller på henholdsvis gods- og passagerområdet.

5.1 Beregningsmodel for fordelingsnøgle på godsområdet

Model A

På grundlag af opdaterede omsætningstal på godsområdet foretages en genberegning af

tilskudsbehovet med udgangspunkt i de principper, som blev anvendt i forbindelse med

ordningens etablering. Tilskuddene indarbejdes i omsætningstallene for den del af peri-

oden, hvor tilskudsordningen har været i kraft. Endvidere tages der i de nye beregninger

med opdaterede omsætningstal højde for uforbrugte tilskudsmidler. Det sker ved, at

uforbrugte midler ikke medregnes i grundlaget for beregningen af det tekniske tilskuds-

behov. Kommunerne har i opfølgningsredegørelserne for anvendelse af tilskud til ned-

sættelse af færgetakster for godstransport angivet, i hvilket omfang de har anvendt alle

tilskudsmidlerne Se også boks 7.1. vedr. opfølgningsredegørelserne.

Nedenstående boks viser, hvordan hver enkelt rutes tilskudsbehov er beregnet.

Kapitel 5

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler

Boks 5.1

Beregning af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport

Godsomsætning

i 2016

Anvendt

godstilskud i

2016

80 pct.

Teknisk

beregnet

tilskudsbehov

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

De ruter, der har en større godsomsætning i 2016 end i 2013, vil alt andet lige have et

større teknisk beregnet tilskudsbehov end det tilskudsbehov, der blev beregnet ved ord-

ningens etablering. Her bliver der imidlertid ikke taget højde for faldende marginalom-

kostninger. Det faktiske tilskudsbehov vil således reelt set være mindre.

Ved ordningens etablering blev tilskudsbehovet beregnet som 80 pct. af omsætningen

(billetindtægten). Ved genberegningen beregnes tilskudsbehovet som 80 pct. af omsæt-

ningen (billetindtægten plus det tilskud, som er anvendt til at sænke priserne).

I det følgende vises et regneeksempel for genberegning godstilskuddet for færgeruten

Baagø – Assens.

Tabel 5.1.

Eksempel på beregning af godstilskud for færgeruten Baagø - Assens (Assens Kommune)

1.000 kr. (2018-pl)

Godsomsætning i 2016: a) + b)

a) Godsomsætning ekskl. vareafgift til havnene og moms

b) Omsætning for varevogne, som er berettiget til tilskud efter godsordnin-

gen

324

225

100

Anvendt godstilskud i 2016: c) – d)

c) Tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport 2016

d) Uforbrugte godstilskudsmidler 2016

379

569

190

Teknisk beregnet tilskudsbehov

(Godsomsætning i 2016 + Anvendt godstilskud i 2016) * 80 pct.

Anm: Afvigelser i summering skyldes afrundinger.

Kilde: Assens Kommune og egne beregninger.

563

I og med at den samlede økonomiske ramme ligger fast, kan denne tekniske beregning

af tilskudsbehov på grundlag af de nye omsætningstal alene anvendes til at justere for-

delingsnøglen på godsområdet som følge af forskydninger imellem ruterne. Med andre

Kapitel 5

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler

ord kan der være færgeruter, som har et større teknisk beregnet tilskudsbehov, end der

med den samlede økonomiske ramme er mulighed for at honorere.

5.2 Beregningsmodel for fordelingsnøgle på passagerområ-

det

Model B

På grundlag af opdaterede trafik- og omsætningstal på passagerområdet foretages en

genberegning af fordelingsnøglen med udgangspunkt i de principper, som blev anvendt i

forbindelse med ordningens etablering. Tilskuddene indarbejdes i omsætningstallene

for den del af perioden, hvor tilskudsordningen har været i kraft. Endvidere tages der i

de nye beregninger med opdaterede omsætningstal højde for uforbrugte tilskudsmidler.

Det sker ved, at uforbrugte midler ikke medregnes i grundlaget for beregningen af det

tekniske tilskudsbehov. Kommunerne har i opfølgningsredegørelserne for anvendelse af

tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring angivet, hvorvidt de har

anvendt alle tilskudsmidlerne Se også boks 6.1. vedr. opfølgningsredegørelserne.

Boks 5.2. nedenfor viser, hvordan hver enkelt rutes tilskudsbehov på passagerområdet

er beregnet.

Boks 5.2.

Beregning af tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring

Omsætning i

efterår 2016

+ forår 2017

Anvendt

passager-

tilskud i

efterår 2016

+ forår 2017

Indtægt ved

landevejs-

princip

Indtægt ved

grundtakst på

20,85 kr. pr

passagerbillet

(retur)

Alle ruter får

tilskud på

min. 20 pct.

omsætningen

i efterår 2016

+ forår 2017

Teknisk

beregnet

tilskudsbehov

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

De ruter, der har en større omsætning i 2016/2017 end i 2013, vil alt andet lige have et

større teknisk beregnet tilskudsbehov end det tilskudsbehov, der blev beregnet ved ord-

ningens etablering. Her bliver der imidlertid ikke taget højde for faldende marginalom-

kostninger. Det faktiske tilskudsbehov vil således reelt set være mindre.

I det følgende vises i et regneeksempel for beregning af passagertilskuddet for færgeru-

ten Anholt - Grenå med udgangspunkt i trafik- og omsætningstal fra efteråret 2016 og

foråret 2017.

Kapitel 5

Beregningsmodeller for fordelingsnøgler

Tabel 5.2.

Eksempel på beregning af passagerstilskud for færgeruten Anholt – Grenå (Norddjurs Kommune)

1.000 kr. (2018-pl)

1) Passageromsætning i efteråret 2016 og foråret 2017

Samlet omsætning for passagerer, biler, cykler, motorcykler/ knallerter, campingvogne

og busser

2.112

2) Anvendt passagertilskud i efteråret 2016 og foråret 2017: a) – b)

a) Tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring

b) Uforbrugte tilskudsmidler

1.155

3) Indtægt ved et landevejsprincip

Antal passagerer, biler, cykler, motorcykler/knallerter, campingvogne og busser * lan-

devejstaksten for de enkelte billetkategorier * sejlafstand

1.178

4) Indtægt ved en grundtakst på 20,85 kr. pr passagerreturbillet

Antal passagerer * 20,85 kr. / 2

128

Teknisk beregnet tilskudsbehov

1) + 2) – 3) – 4)

Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrundinger.

Kilde: Norddjurs Kommune og egne beregninger.

1.961

Model C

Der foretages beregninger af fordelingsnøglen på basis af de opdaterede trafik- og om-

sætningstal uden grundtaksten.

Boks 5.3. nedenfor viser de enkelte trin i beregningen af tilskudsbehovet for de enkelte

ruter, hvor indtægten ved en grundtakst på 20,85 kr. for en passagerreturbillet ikke ind-

går.

Boks 5.3.

Beregning af tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring uden grundtakst

Omsætning i

efterår 2016 +

forår 2017

Anvendt

passagertilskud i

efterår 2016 +

forår 2017

Indtægt ved

landevejsprincip

Alle ruter får

tilskud på min.

20 pct. af

omsætningen i

efterår 2016 +

forår 2017

Teknisk beregnet

tilskudsbehov

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passa-

gerområdet

Tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring trådte i kraft 1.

august 2016. Formålet med ordningen er som nævnt tidligere at understøtte væksten i

turismen og styrke bosætningen på øerne.

6.1 Overordnet beskrivelse af udviklingen i bosætning og

færgetrafikken på passagerområdet

Indledningsvis præsenteres en række overordnede tal for udviklingen i bosætningen og

færgetrafikken på passagerområdet opdelt på ø-kommuner og småøer.

En sammenligning af passager- og biltrafikken i skuldersæsonerne før og efter indførsel

af tilskudsordningen følger i figur 6.6 og 6.7.

Nedenstående figur viser udviklingen i bosætningen på øerne fra 2010 til 2017.

Figur 6.1.

Udvikling i antal øboere

25.000

20.737

20.000

15.867

15.000

19.468

15.030

10.000

4.862

5.000

4.432

2010

2011

2012

2013

2014

Småøer

2015

I alt

2016

2017

Økommuner

Anm: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø,

Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø, Fur, Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Eg-

holm).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, tabel BEF4.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Samlet set er antallet af øboere faldet med 6 pct. fra 2010 til 2017. Enkelte øer har haft

en positiv befolkningsudvikling. Det gælder Avernakø, Drejø, Fanø, Hjarnø, Orø og

Venø. Men langt størstedelen af øerne har haft et fald i antal beboere.

Tabellen nedenfor giver et overordnet billede af færgetrafikken til de danske ø-

kommuner og småøer i 2017 på passagerområdet.

Tabel 6.1.

Trafiktal for færgetrafikken til de danske ø-kommuner og småøer i 2017

Ø-kommuner

Passagerer

Personkm

Småøer

1.536.000

10.425.000

639.040

61.796

3.722

3.190

6.432

I alt

4.693.000

47.936.000

1.457.421

88.977

9.112

13.936

7.958

3.157.000

37.511.000

818.381

27.181

5.390

10.746

1.526

Personbiler

Cykler

Motorcykler/knallerter

Campingvogne

Busser

Anm.:

Personkm beregnes som antal passagerer gange km. Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø,

Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø, Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø, Fur,

Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm).

Kilde: Danmarks Statistik, tabel SKIB33.

I det følgende beskrives trafikudviklingen siden 2012 for henholdsvis småøerne og ø-

kommunerne fordelt på antallet af passagerer og biler. Der er for begge kategorier lavet

en opgørelse med og uden tallene for ruten Fur-Branden, da tallene for denne rute svin-

ger meget og derfor påvirker det samlede billede.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Figur 6.2.

Antal passagerer

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

4.631.000

4.669.000

Ordningens etablering

3.157.000

2.684.000

1.947.000

1.512.000

2012

2013

Småøer

2014

2015

2016

I alt

2017

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø,

Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø,

Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privat ejet) indgår ikke, da disse ruter primært

grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, tabel SKIB31.

Som det fremgår af figur 6.2., er antallet af passagerer steget med ca. 500.000 for ø-

kommunerne fra 2012 til 2017. Det svarer til en stigning på ca. 18 pct. For småøerne er

passagerantallet faldet fra 2012 til 2015, hvorefter niveauet har ligget stabilt.

Et nærmere kig på tallene viser imidlertid, at stort set alle færgeruterne til de små øer

har oplevet en mindre vækst i passagerantallet.

Den faldende tendens for småøerne samlet set skyldes derfor alene et markant fald på

ruten Fur-Branden. Her er antallet af passagerer faldet fra 718.000 i 2012 til 184.000 i

2017. Skive Kommune har oplyst, at faldet for både passagerer og biler bl.a. skyldes en

markant øget tilstrømning til Fur i 2011-2012, dårligt vejr i sommeren 2016-2017 samt

ændring af billetkategori for varebiler i 2015.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Figur 6.3.

Antal passagerer (Ruten Fur-Branden undtaget)

5.000.000

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2012

2013

Småøer

2014

2015

2016

I alt

1.229.000

2.684.000

Ordningens etablering

3.913.000

4.485.000

3.157.000

1.328.000

2017

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø,

Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø,

Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privat ejet) indgår ikke, da disse ruter primært

grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, tabel SKIB31.

Figur 6.3. viser derfor udviklingen i antallet af passagerer uden Fur-Branden. Det frem-

går herefter, at småøerne samlet set har haft en stigning på 100.000 passagerer fra 2012

til 2017 svarende til ca. 8 pct.

Figurerne 6.4. og 6.5. viser tilsvarende udviklingen i antallet af biler fra 2012 til 2017. Et

forholdsmæssigt stort fald i antallet af personbiler på ruten Fur-Branden medfører sam-

let set en faldende udvikling for småøerne. Men når trafiktal for Fur-Branden undtages,

viser figur 6.5, at antallet af personbiler til småøerne er steget med ca. 50.000 fra 2012

til 2017. Antallet af personbiler er for ø-kommunerne steget med godt 200.000. Det sva-

rer til en stigning på 12 pct. for småøerne, og en stigning på 35 pct. for ø-kommunerne.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Figur 6.4.

Antal personbiler

1.600.000

1.365.841

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2012

2013

Småøer

2014

632.800

733.041

1.519.411

Ordningens etablering

856.697

662.714

2015

2016

I alt

2017

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø,

Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø,

Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privat ejet) indgår ikke, da disse ruter primært

grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, tabel SKIB31.

Figur 6.5.

Antal personbiler (Ruten Fur-Branden undtaget)

1.600.000

Ordningens etablering

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2012

2013

Småøer

2014

2015

2016

I alt

632.800

447.479

1.080.279

1.359.583

856.697

502.886

2017

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø,

Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø,

Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privat ejet) indgår ikke, da disse ruter primært

grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger, tabel SKIB31.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Figurerne 6.2. – 6.5. giver et billede af den overordnede trafikudvikling til ø-

kommunerne og småøerne siden 2012. Med henblik på at undersøge effekten af til-

skudsordningen til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring sammenligner de

nedenstående figurer ændringen i antallet af passagerer og personbiler i skuldersæson-

enerne før ordningen blev indført med skuldersæsonerne efter ordningens indførsel. An-

tallet af passagerer og biler før ordningen blev indført er fra 2013, da det også er de tal,

som indgår i den oprindelige beregning af fordelingen af tilskudsmidler.

Figur 6.6.

Antal passagerer – skuldersæsoner 2013 sammenlignet med skuldersæsoner 2016/2017

2.000.000

1.800.000

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Småøer - Fur undtaget

2013

2016/2017

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø,

Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø, Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm).

Fur indgår ikke.

Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes indberetninger og egne beregninger.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Figur 6.7.

Antal personbiler – skuldersæsoner 2013 sammenlignet med skuldersæsoner 2016/2017

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Småøer - Fur undtaget

2013

2016/2017

Ø-kommuner

Anm.: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø, Skarø,

Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø, Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm). Fur ind-

går ikke.

Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes indberetninger og egne beregninger.

Det fremgår, at småøerne og ø-kommunerne har haft en stigning både i antallet af pas-

sagerer og i antallet af biler siden indførslen af ordningen til nedsættelse af færgetakster

for passagerbefordring.

Effekten kan næppe alene tilskrives tilskudsordningen, da der også er en række andre

forhold, der givetvis spiller ind på udviklingen. Eksempelvis har flere kommuner anført,

at særligt det gode sensommervejr i efteråret 2016 gjorde det lettere at tiltrække turister

til øerne. Men sammenholdt med kommunernes vurderinger af tilskudsordningens ef-

fekt, der er gengivet i kapitel 8, er den samlede vurdering, at takstnedsættelserne klart

har medvirket til en markant stigning i passagertrafikken.

Udviklingen i antal passagerer og antal biler for den enkelte rute fremgår af bilag 3.

Med til billedet hører også tilbagemeldingerne fra kommunernes årlige opfølgningsre-

degørelse på passagerområdet, der viser, at ordningen overordnet set fungerer godt og

efter hensigten.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Boks 6.1.

Opfølgningsredegørelser for anvendelse af tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefor-

dring

Jf. § 6 i bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer skal kommunalbe-

styrelsen inden udgangen af marts måned indsende en opfølgningsredegørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

for, hvorledes tilskuddet er anvendt i det forudgående regnskabsår.

Opfølgningsredegørelserne for 2017 viser, at kommunerne generelt har benyttet den frihed, der er blevet givet til at til-

rettelægge ordningen lokalt. Det gælder både i forhold til perioden for takstnedsættelser samt hvilke billettyper, der er

nedsat.

11 ud af de omfattede 21 kommuner har overskydende tilskudsmidler for 2017. I gennemsnit er det ca. 21 pct. af de 11

kommuners tilskud på passagerområdet, der ikke er anvendt i 2017.

Midlerne overføres til yderligere takstnedsættelser i 2018 eller andre serviceforbedringer på færgeområdet.

Til brug for evalueringen af tilskudsordningen på passagerområdet har Økonomi- og In-

denrigsministeriet indhentet omsætningstal for de pågældende ruter fordelt på de for-

skellige billettyper. Kommunerne er blevet bedt om at levere omsætningstal for 2014,

2015, januar 2016 – juli 2016, august 2016 – november 2016, december 2016 – marts

2017 og april 2017 – juni 2017. Det giver mulighed for at foretage beregninger af til-

skudsbehovet i de perioder, hvor kommunerne har kunnet anvende passagertilskuddet.

Derudover er der indhentet data fra Danmarks Statistik vedr. sejlafstand i km, antallet

af passagerer samt biler, motorcykler, cykler, campingvogne og busser for hver enkelt

færgerute.

Færgeruterne Orø-Hammer Bakke (privat rute), Havnsø-Nekselø, Bjørnø-Faaborg,

Hjortø-Svendborg, Birkholm-Marstal, Barsø-Barsø-Landing, Hjarnø-Snaptun og Eg-

holm-Aalborg leverer, primært grundet deres størrelse, ikke data til Danmarks Statistik.

Derfor er de ovenstående trafiktal indhentet fra kommunerne sammen med omsæt-

ningstallene.

Færgeoperatøren Østre Færge A/S, der står for overfarten Orø-Hammer Bakke, har

valgt ikke at levere opdaterede trafiktal til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi-

og Indenrigsministeriet har derfor været nødt til at udarbejde et skøn for antallet af pas-

sagerer og biler på baggrund af færgeoperatørens indberettede omsætningstal for

2016/2017 samt de indberettede trafiktal for 2013 til brug for evalueringen.

Enkelte ruter har ikke haft mulighed for at fremsende data for alle de efterspurgte op-

lysninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udarbejdet et skøn for de pågældende

data på baggrund af den gennemsnitlige udvikling blandt de øvrige ruter.

6.2 Fordeling af tilskudsmidler ved et landevejsprincip - op-

daterede trafik- og omsætningstal

Fordelingsnøglen, der ligger til grund for den nuværende fordeling af passagertilskud-

det, er beregnet som omsætningen i skuldersæsonerne i 2013 fratrukket indtægten ved

et landevejsprincip i samme periode jf. afsnit 4.2.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Tabel 6.2. viser en genberegning af fordelingen af tilskudsmidlerne ved det definerede

landevejsprincip baseret på opdaterede trafik- og omsætningstal, jf. beskrivelsen af mo-

del B i afsnit 5.1.

Beregningerne giver mulighed for at vise, om der er sket forholdsmæssige forskydninger

imellem ruterne siden ordningens etablering.

Der kan på det grundlag fastlægges en ny fordelingsnøgle inden for den økonomiske

ramme på passagerområdet som lå til grund for ordningens etablering med udgangs-

punkt i model B som beskrevet i afsnit 5.2.

Det er vigtigt at slå fast, at den nye teknisk beregnede fordeling ikke afspejler et til-

skudsbehov i og med, at der ikke er foretaget en indregning af faldende marginalom-

kostninger som følge af øgede trafik- og omsætningstal.

Beregningerne af en ny fordelingsnøgle tager udgangspunkt i skuldersæsonerne i efter-

året 2016 (de sidste to tredjedele af august, september, oktober samt den første halvdel

af november) og i foråret 2017 (april, maj, juni), hvor ordningen har været i kraft. Der-

ved er den tidsmæssige afgrænsning, der ligger til grund for genberegningen, den sam-

me som ligger til grund for beregningerne af den oprindelige fordelingsnøgle.

Som beskrevet tidligere, er der siden ordningens etablering kommet yderligere til-

skudsmidler, således at kommunerne også har mulighed for at nedsætte færgetaksterne

på passagerområdet i vinterperioden. De nye midler er fordelt efter den samme forde-

lingsnøgle, som blev anvendt ved ordningens etablering.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Tabel 6.2

Fordeling af tilskudsmidler på baggrund af opdaterede trafik- og omsætningstal (1.000 kr.)

Oprindelig for- Ny forde-

delingsnøgle lingsnøgle

242

432

347

177

298

219

170

135

10.282

5.289

1.156

680

16.098

272

690

2.018

10.582

1.075

1.033

159

378

4.069

215

202

1.418

2.277

1.520

633

1.023

265

655

461

356

17.770

9.130

1.961

1.096

127

24.698

381

929

2.708

14.009

1.398

1.216

186

433

3.775

196

177

Fordeling af

Ændring

tilskud med

Procentvis

fra gl. til ny

ny forde-

ændring

fordeling

lingsnøgle

908

1.459

974

405

655

170

420

296

228

11.385

5.850

1.257

702

15.824

244

595

1.735

8.975

896

779

119

278

2.419

125

114

666

1.027

627

228

357

201

125

1.103

561

101

-274

-28

-94

-3

-283

-1.607

-179

-254

-40

-101

-1.650

-89

-88

275

238

181

128

120

-2

-10

-14

-15

-17

-25

-27

-41

-42

-44

Kommune

Færgerute

Struer

Skive

Lolland

Slagelse

Lolland

Slagelse

Assens

Holbæk

Samsø

Læsø

Norddjurs

Haderslev

Aalborg

Fanø

Horsens

Odder

Ærø

Faaborg-Midtfyn

Venø-Kleppen

Fur-Branden

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Agersø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Omø-Stigsnæs

Baagø-Assens

Orø-Holbæk

Hou-Samsø

Læsø-

Frederikshavn

Anholt-Grenaa

Aarø-Aarøsund

Egholm-Aalborg

Fanø-Esbjerg

Endelave-Snaptun

Tunø-Hou

Birkholm-Marstal

Søby-Fynshav

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Faaborg

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Faaborg-MidtfynBjørnø-Faaborg

Hedensted

Holbæk

Langeland

Svendborg

Hjarnø-Snaptun

Orø-Hammer bak-

ker

Strynø-Rudkøbing

Skarø-Drejø-

Svendborg

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Kalundborg

Aabenraa

Kalundborg

Svendborg

Havnsø-Sejerø

Barsø-Barsø-

Landing

Havnsø-Nekselø

Hjortø-Svendborg

586

144

215

505

107

323

-263

-75

-159

-9

-45

-52

-74

-76

Anm.: Baseret på Model B. Modellen omfordeler 5,1 mio. kr. i forhold til oprindelig fordelingsnøgle. Afvigelser i sum-

mering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kolonnen ”Fordeling af tilskud med ny fordelingsnøgle” viser den forholdsmæssige for-

deling af ordningens 57,4 mio. kr. på baggrund af opdaterede trafik- og omsætningstal.

En ny fordelingsnøgle flytter alt andet lige midler til de ruter, der har haft relativt større

omsætning i forhold til de øvrige ruter siden ordningens etablering. En genberegning af

fordelingsnøglen baseret på opdaterede trafik- og omsætningstal vil omfordele 5,1 mio.

kr. mellem ruterne med udgangspunkt i den økonomiske ramme ved ordningens etable-

ring.

Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at lade forskydninger-

ne slå fuldt ud igennem.

Overordnet set kan der argumenteres for, at stigende trafik som følge af lavere priser,

betyder en højere kapacitetsudnyttelse på færgerne og dermed en bedre driftsøkonomi.

Der er tale om en meget tidlig evaluering af en ordning, som kun har virket i kort tid.

Det er derfor forbundet med stor usikkerhed at lave store ændringer i fordelingsnøglen

på baggrund af data fra et enkelt år, da der kan være lokale udsving fra det ene år til det

andet, som ikke nødvendigvis kan forklares med tilskudsordningen på passagerområdet.

En mulighed er derfor at graduere en ny fordelingsnøgle i forhold til effekten af de opda-

terede trafik- og omsætningstal på passagerområdet.

Tabel 6.3. viser tre forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler på baggrund af

opdaterede trafik- og omsætningstal, hvor omfordelingen imellem ruterne slår igennem

i varierende omfang.

Tabel 6.3.

Fordeling af tilskudsmidler ved forskellige skaleringer på baggrund af opdaterede trafik- og omsæt-

ningstal (1.000 kr.)

Oprindelig

fordelingsnøgle

135

4.069

586

Omfordeling

100 pct.

(5,1 mio. kr.)

228

2.419

323

Omfordeling

50 pct.

(2,6 mio. kr.)

181

3.244

455

Omfordeling

25 pct.

(1,3 mio. kr.)

158

3.657

520

Omfordeling

10 pct.

(0,5 mio. kr.)

144

3.904

560

Kommune

Færgerute

Holbæk

Kalundborg

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

bakker

Havnsø-Sejerø

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-

Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-

Frederikshavn

Egholm-Aalborg

215

298

219

347

177

170

1.033

159

202

215

1.075

10.582

2.018

680

16.098

144

272

242

1.156

690

10.282

378

432

5.289

655

420

170

974

405

296

779

119

114

125

896

8.975

1.735

702

15.824

244

908

1.257

595

11.385

278

1.459

5.850

136

477

319

128

660

291

233

906

139

158

170

985

9.779

1.877

691

15.961

106

258

575

1.206

642

10.834

328

945

5.569

175

387

269

107

503

234

202

970

149

180

193

1.030

10.180

1.947

686

16.030

125

265

409

1.181

666

10.558

353

689

5.429

199

334

239

409

200

183

1.008

155

193

206

1.057

10.421

1.990

683

16.071

136

269

309

1.166

680

10.392

368

535

5.345

Anm.: Baseret på Model B. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Tabel 6.4. nedenfor viser, hvordan forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler

på baggrund af opdaterede trafik- og omsætningstal påvirker tilskuddet til henholdsvis

ø-kommuner og småøer.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Tabel 6.4.

Fordeling af tilskudsmidler ved forskellige skaleringer for henholdsvis ø-kommuner og småøer på bag-

grund af opdaterede trafik- og omsætningstal (1.000 kr.)

Oprindelig fordelingsnøgle

Ø-kommuner

Småøer

44.718

11.851

Omfordeling

100 pct.

44.049

12.520

Omfordeling

50 pct.

44.383

12.186

Omfordeling

25 pct.

44.551

12.018

Omfordeling

10 pct.

44.651

11.918

Anm.: Baseret på Model B. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som det fremgår, indebærer en teknisk genberegning af tilskudsbehov på baggrund af

opdaterede trafik- og omsætningstal alt andet lige midler fra ø-kommunerne til småøer-

ne. En omfordeling på 100 pct. vil således flytte 0,6 mio. kr. fra ø-kommunerne til små-

øerne med udgangspunkt i den økonomiske ramme på 57,4 mio. kr.

Alt i alt er det vurderingen, at der ikke er grundlag for at lade de opdaterede trafik- og

omsætningstal slå igennem i fuld udstrækning i en ny fordelingsnøgle.

Da der er tale om en tidlig evaluering og følgelig et forholdsvis spinkelt erfaringsgrund-

lag, bør det overvejes at udvise tilbageholdenhed med mere omfattende ændringer af

ordningen.

I den forbindelse bør det indgå i overvejelserne, at kommunerne i langt overvejende

grad selv oplever, at ordningen på passagerområdet fungerer godt og efter hensigten, jf.

kapitel 8 om kommunernes egne vurderinger af effekten af tilskudsordningen på passa-

gerområdet. Kommunerne peger dog på nogle særlige problemstillinger, som behandles

nærmere i kapitel 9.

6.3 Fordeling af tilskudsmidler ved indførsel af et landevejs-

princip – uden grundtakst

Som beskrevet i afsnit 4.2 indgår der i de tekniske beregninger af tilskudsbehovet på

passagerområdet en grundtakst på 20,85 kr. (2018-pl) pr. passager for en returrejse.

Der er visse grundomkostninger forbundet med at håndtere en passagerbillet. Grund-

taksten skal ses som en form for bagatelgrænse for færgetakster på passagerområdet i

forhold til beregningen af det samlede tilskudsbehov. Der har imidlertid været kritik af,

at grundtaksten særligt påvirker størrelsen af tilskuddet til ruter med en kort sejlads, der

i forvejen har en lav takst.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Tabellen nedenfor viser fordelingen af tilskudsmidler på baggrund af opdaterede trafik-

og omsætningstal, men hvor indtægten ved en grundtakst ikke indgår, jf. beskrivelsen af

model C i afsnit 5.1.

Tabel 6.5.

Fordeling af tilskudsmidler på baggrund af opdaterede trafik- og omsætningstal uden grundtakst (1.000 kr.)

Kommune

Aalborg

Skive

Struer

Lolland

Slagelse

Holbæk

Slagelse

Assens

Horsens

Haderslev

Fanø

Læsø

Samsø

Hedensted

Norddjurs

Odder

Faaborg-

Midtfyn

Ærø

Holbæk

Ærø

Faaborg-

Midtfyn

Langeland

Svendborg

Aabenraa

Færgerute

Egholm-Aalborg

Fur-Branden

Venø-Kleppen

Fejø-Kragenæs

Askø-Bandholm

Femø-Kragenæs

Agersø-Stigsnæs

Orø-Holbæk

Omø-Stigsnæs

Baagø-Assens

Endelave-Snaptun

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Læsø-

Frederikshavn

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Bjørnø-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Orø-Hammer bak-

ker

Søby-Fynshav

Søby-Faaborg

Birkholm-Marstal

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Strynø-Rudkøbing

Skarø-Drejø-

Svendborg

Barsø-Barsø-

Landing

Oprindelig

fordelingsnøgle

432

242

347

177

298

135

219

170

272

680

16.098

5.289

10.282

378

1.156

690

159

10.582

4.069

2.018

1.075

1.033

215

202

144

Fordeling af 57,4

mio. kr. uden

grundtakst

289

1.431

792

1.091

239

430

681

279

428

301

320

800

17.153

5.345

10.143

368

1.030

588

130

8.416

3.197

1.577

804

755

157

143

Forskel

210

999

549

744

153

252

382

144

209

131

120

1.055

-139

-10

-126

-101

-30

-2.166

-872

-441

-271

-5

-278

-58

-59

-50

Forskel i pct.

266

231

227

215

177

142

128

107

-1

-3

-11

-15

-19

-20

-21

-22

-25

-27

-29

-34

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Kalundborg

Svendborg

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Hjortø-Svendborg

I alt

586

215

57.361

282

57.361

-304

-134

-10

-52

-62

-83

Anm.: Baseret på Model C. Modellen omfordeler ca. 5 mio. kr. i forhold til den oprindelige fordelingsnøgle. Afvigelser i summe-

ring skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

En teknisk genberegning af tilskudsbehovet på passagerområdet, hvor indtægten ved en

grundtakst på 20,85 kr. ikke indgår, vil medføre en omfordeling på 5 mio. kr. ruterne

imellem i forhold til den oprindelige fordelingsnøgle.

Mere konkret vil en fordelingsnøgle beregnet uden grundtaksten medføre betydelige for-

skydninger ruterne imellem i forhold til fordelingsnøglen med grundtaksten. Særligt de

store færgeruter til Ærø og Samsø vil få et mindre tilskud uden grundtaksten, mens flere

af ruterne til småøerne og særligt ruterne Venø – Kleppen, Orø – Hammer Bakke samt

Fanø – Esbjerg vil få et større tilskud.

Tabel 6.6. viser 3 forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler på baggrund af

opdaterede trafik- og omsætningstal uden grundtaksten, hvor en omfordeling imellem

ruterne slår igennem i forskelligt omfang.

Tabel 6.6.

Fordeling af tilskudsmidler ved forskellige skaleringer på baggrund af opdaterede trafik- og omsætnings-

tal uden grundtakst (1.000 kr.)

Kommune

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Færgerute

Orø-Holbæk

Orø- Hammer

bakker

Havnsø-

Sejerø

Havnsø-

Nekselø

Agersø-

Stigsnæs

Omø-

Stigsnæs

Askø-

Bandholm

Fejø-

Kragenæs

Femø-

Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Bjørnø-

Faaborg

Oprindelig

fordelingsnøgle

135

4.069

586

215

298

219

347

177

170

1.033

159

Omfordeling

100 pct.

(5 mio. kr.)

279

3.197

282

681

428

239

1.091

430

301

755

130

Omfordeling

50 pct.

(2,5 mio. kr.)

207

3.633

434

148

489

323

163

719

304

236

894

144

Omfordeling

25 pct.

(1,2 mio. kr.)

171

3.851

510

181

394

271

124

533

241

203

964

152

Omfordeling

10 pct.

(0,5 mio. kr.)

149

3.982

556

202

336

240

101

421

203

183

1.005

156

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-

Svendborg

Strynø-

Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-

Marstal

Aarø-

Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-

Snaptun

Fur-Branden

Læsø-

Frederikshavn

Egholm-

Aalborg

202

215

1.075

10.582

2.018

680

16.098

144

272

242

1.156

690

10.282

378

432

5.289

143

157

804

8.416

1.577

800

17.153

320

792

1.030

588

10.143

368

1.431

5.345

289

172

186

940

9.499

1.797

740

16.626

119

296

517

1.093

639

10.213

373

931

5.317

184

187

200

1.007

10.041

1.908

710

16.362

132

284

380

1.125

664

10.247

376

682

5.303

132

196

209

1.048

10.366

1.974

692

16.204

139

277

297

1.143

679

10.268

377

532

5.295

100

Anm.: Baseret på Model C. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Tabel 6.7. nedenfor viser, hvordan forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler

på baggrund af opdaterede trafik- og omsætningstal uden grundtaksten påvirker til-

skuddet til henholdsvis ø-kommuner og småøer omfattet af ordningerne.

Tabel 6.7.

Fordeling af tilskudsmidler ved forskellige skaleringer for henholdsvis ø-kommuner og småøer på baggrund

af opdaterede trafik- og omsætningstal uden grundtakst (1.000 kr.)

Oprindelig

fordelingsnøgle

Ø-kommuner

Småøer

45.344

12.017

Omfordeling

100 pct.

43.439

13.922

Omfordeling

50 pct.

44.391

12.969

Omfordeling

25 pct.

44.868

12.493

Omfordeling

10 pct.

45.154

12.207

Anm.: Baseret på Model C. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på

passagerområdet

Som det fremgår, fordeler en teknisk beregning af tilskudsbehov på baggrund af opdate-

rede trafik- og omsætningstal uden grundtakst alt andet lige midler fra ø-kommunerne

til småøerne. En omfordeling på 100 pct. vil i givet fald flytte 1,9 mio. kr. fra ø-

kommunerne til småøerne med udgangspunkt i den økonomiske ramme på 57,4 mio. kr.

Imidlertid vurderes det fortsat rimeligt at antage, at der er visse administrative omkost-

ninger forbundet med at håndtere en passagerbillet. Grundtaksten på i dag godt og vel

20 kr. vurderes derfor fortsat at udgøre et rimeligt grundbeløb for en retur passagerbil-

let.

6.4 Opgørelse over takstnedsættelser fra Sammenslutningen

af Danske Småøer

Sammenslutningen af Danske Småøer (i det følgende Sammenslutningen) har i forbin-

delse med evalueringen fremsendt en opgørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

over takstnedsættelser for returbilletter i 2018 til de små og store øer, der er omfattet af

tilskudsordningen for de ikke-statslige færgeruter. Sammenslutningens opgørelse inde-

holder tal for, dels i hvor lang tid færgeruten til den enkelte ø har nedsatte takster, dels

hvor stor nedsættelsen er beløbsmæssigt og i procent. Perioden er opgivet i antal uger

ud af en fuld lavsæson på samlet 46 uger, dvs. hele året bortset fra skolernes sommerfe-

rie. Sammenslutningens opgørelse fremgår af bilag 6.

Efter Sammenslutningens opfattelse viser opgørelsen, at der er tale om en skævvridning

i tildeling af midler til nedsættelse af færgetakster til ”den blå landevej”.

Sammenslutningen tilkendegiver, at nogle småøer stort set er i mål. For disse øer ned-

sættes taksterne stort set til prisen beregnet efter landevejsprincippet og i hele perioden.

For de store øer nedsættes taksterne også i stort set hele perioden, således at man her

nærmer sig landevejsprincippet, især hvad angår taksten for bilbilletten, som for flere af

de store øer inkluderer passagerer.

Endvidere fremfører Sammenslutningen, at der derudover er øer, som nedsætter til lan-

devejsprisen i stort set hele perioden, men kun i forhold til passagertakster. Andre øer

når ikke i mål med en landevejspris hverken på passager- eller bilbilletter. Sammenslut-

ningen tilkendegiver desuden, at de resterende øer nedsætter taksterne mellem 11 og 17

uger, men kommer alligevel ikke i mål med den beregnede landevejspris. Endelig henvi-

ser Sammenslutningen til to øer, som modtager så få midler, at det ikke giver mening

med en generel nedsættelse, og som derfor har valgt en gratis periode.

Ifølge Sammenslutningen viser opgørelsen, at man er nødt til at tilføre ekstra midler til

de færgeruter, som er langt fra at nå i mål med det beregnede landevejsprincip.

Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering sker med udgangspunkt i det fastlagte

landevejsprincip, hvor beregningerne af tilskudsbehovet bygger på den samlede om-

sætning inden for de enkelte billetkategorier.

Sammenslutningens opgørelse tager udgangspunkt i prisen for en standardbillet for de

enkelte billettyper på de respektive færgeruter.

Kapitel 6

Udvikling i trafiktal- og omsætningstal på passagerområdet

Anvendelsen af tilskuddet er imidlertid ikke afgrænset til en standardbillet for de enkel-

te billetkategorier.

Kommunerne kan skævdele tilskuddet forskelligt mellem forskellige billettyper. Kom-

munen/færgeruten har således fleksibilitet og frihed til at prioritere særlige indsatser

med udgangspunkt i lokale forhold, fx ønske om færre biler gennem fremme af cykeltu-

risme, særlige rabatordninger og gratis færgefart i forbindelse med ø-events eller ferie-

perioder i foråret og efteråret.

Sammenslutningens beregningsmetode giver derfor ikke et dækkende billede af de sam-

lede takstnedsættelser på de enkelte færgeruter i forhold til landevejsprincippet.

Sammenslutningens opgørelse inkluderer ikke uforbrugte tilskudsmidler. Imidlertid

forudsætter en samlet evaluering af tilskudsordningen, at der tages højde for uforbrugte

tilskudsmidler. De seneste opfølgningsredegørelser viser, at nogle kommuner har en del

uforbrugte midler i 2017 på passagerområdet, da de har været lidt forsigtige i forbindel-

se med fastlæggelse af takster.

Sammenslutningens opgørelse dækker den periode, hvor tilskuddet kan anvendes, dvs.

hele året, med undtagelse af skolernes sommerferie.

Tilskuddet for 2018 er udregnet på grundlag af skuldersæsoner. Det betyder, at Sam-

menslutningens opgørelse af takstnedsættelse for 2018 i forhold til landevejsprincippet

er undervurderet i de tilfælde, hvor tilskuddet anvendes over hele året, med undtagelse

af skolernes sommerferie.

Sammenslutningen efterlyser flere midler til takstnedsættelser på passagerområdet.

Der er flere tilskudsmidler på vej. Fra 2019 tilføres yderligere 10 mio. kr. på årsbasis til

en udvidelse af landevejsprincippet, heraf 5,9 mio. kr. til de ikke-statslige færgeruter, jf.

afsnit 4.2. Herefter er landevejsprincippet fuldt gennemført for hele året, med undtagel-

se af skolernes sommerferie.

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsom-

rådet

Tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster for godstransport trådte i kraft 1. juni

2015. Formålet med ordningen er som beskrevet tidligere at understøtte erhvervsudvik-

lingen og dermed også bosætningen i øsamfundene.

7.1 Overordnet beskrivelse af udviklingen i færgetransport af

gods

Indledningsvis præsenteres en overordnet beskrivelse af udviklingen i færgetransport på

godsområdet opdelt på ø-kommuner og småøer.

Nedenstående figur viser udviklingen i godsmængder fra 2011 til 2017 fordelt på ø-

kommuner og på småøerne.

Figur 7.1.

Færgegods i alt (1.000 tons)

800

685

Ordningens etablering

700

600

500

400

300

310

375

665

441

200

100

2011

2012

2013

Ø-kommuner

2014

2015

2016

I alt

224

2017

Småøer

Anm: Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), Småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Aver-

nakø, Skarø, Drejø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nek-

selø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privat ejet) indgår ikke,

da disse ruter primært grundet deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel SKIB31.

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet

Færgegods er den samlede mængde af lastbilgods, banegods og andet gods, der bliver

overført til øerne. Det er ikke muligt at udspecificere tallet.

Som det fremgår, havde småøerne et fald i mængden af overført færgegods fra 2011 frem

til 2015, men fra 2015 har mængden af færgegods ligget stabilt. Mængden af færgegods

fragtet til og fra ø-kommunerne faldt fra 2011 til 2014, men er steget igen fra 2014 til

2017. Samlet for både ø-kommuner og småøerne er mængden af overført færgegods øget

med 70.000 tons siden ordningens indførsel, svarende til 12 pct.

Der kan være flere forhold, der spiller ind på udviklingen i mængden af færgegods. Øer-

ne er også påvirket af de generelle økonomiske konjunkturer. Gennemførsel af større

private eller offentlige anlægsinvesteringer kan give større udsving for de enkelte øer

imellem årene. Samlet set tegner der sig et billede af, at godsordningen har haft en posi-

tiv effekt på udviklingen – både for ø-kommunerne og for småøerne.

Med til billedet hører også tilbagemeldingerne fra kommunernes årlige opfølgningsre-

degørelse på godsområdet.

Boks 7.1.

Opfølgningsredegørelser for anvendelse af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport

Jf. § 6 i bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer skal kommunalbe-

styrelsen inden udgangen af marts måned indsende en opfølgningsredegørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

for, hvorledes tilskuddet er anvendt i det forudgående regnskabsår.

Opfølgningsredegørelserne for 2017 viser, at færgetaksterne for godstransport er nedsat med mellem 70 og 80 pct. i de

fleste kommuner. Det er i god overensstemmelse med ordningens formål om at give kommunerne mulighed for at ned-

sætte godstaksterne med 80 pct.

13 ud af de 21 omfattede kommuner har overskydende tilskudsmidler for 2017. I gennemsnit er det ca. 13 pct. af de 13

kommuners tilskud på godsområdet, der ikke er anvendt. Midlerne overføres til yderligere takstnedsættelser på gods-

eller passagerområdet eller anvendes til andre serviceforbedringer på færgeområdet.

7.2 Fordeling af tilskudsmidler på godsområdet – opdaterede

omsætningstal

Som beskrevet tidligere tager fordelingsnøglen på godsområdet afsæt i, at fragtraterne

kan nedsættes med op til 80 pct. baseret på de omsætningstal, der blev indhentet i for-

bindelse med ordningens etablering. Tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for gods-

transport skal således kompensere for det indtægtstab, færgeruterne fik med de lavere

færgetakster ved ordningens etablering.

Med henblik på at undersøge om der er sket forskydninger imellem ruterne, har Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet indhentet opdaterede omsætningstal for godstransport og

varevogne, ekskl. vareafgift opkrævet af havnene og moms, fra de omfattede kommuner

for perioden 2014 – 2016.

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet

Tabel 7.1 viser beregningen af en ny fordelingsnøgle med udgangspunkt i, at fragtraterne

skal kunne nedsættes med op til 80 pct. baseret på omsætningstal fra 2016, jf. beskrivel-

sen af Model A i afsnit 5.1.

Beregningen giver mulighed for at vise, om der er sket forholdsmæssige ændringer mel-

lem ruterne – altså om nogle ruter i 2016 tegnede sig for en større eller mindre andel af

den samlede godsomsætning til øerne sammenlignet med fordelingen ved ordningens

etablering i 2015.

Der kan på det grundlag foretages en ny fordeling af den ramme på 36,6 mio. kr., der er

til rådighed i godsordningen.

Det nye teknisk beregnede tilskud afspejler ikke et tilskudsbehov i og med, at der ikke

foretaget en indregning af faldende marginalomkostninger som følge af den øgede

godsmængde.

Beregningen af de enkelte ruters omsætning for 2016 er baseret på kommunernes ind-

berettede omsætningstal tillagt den enkelte rutes anvendte godstilskud for 2016. Even-

tuelle uforbrugte tilskudsmidler indgår således ikke i ruternes omsætningstal. Oplysnin-

ger om anvendelsen af de enkelte ruters godstilskud er baseret på kommunernes opfølg-

ningsredegørelser for anvendelsen af tilskud til nedsættelse af færge-takster for gods-

transport 2016 indsendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet i foråret 2017. Se også

boks 7.1. og regneeksemplet i tabel 7.1.

Tabel 7.1.

Beregning af fordelingsnøgle, hvor tilskud udgør 80 pct. af ruternes omsætning på godsområdet

i 2016 (1.000 kr.)

Kommune

Færgerute

Askø-

Bandholm

Orø- Hammer

bakker

Læsø-

Frederikshavn

Fur-Branden

Orø-Holbæk

Søby-Faaborg

Fanø-Esbjerg

Søby-Fynshav

Hjortø-

Svendborg

Tunø-Hou

Strynø-

Rudkøbing

Bjørnø-Faaborg

Oprindelig

fordelingsnøgle

280

803

2.867

880

130

2.522

4.979

422

592

517

Fordeling af til-

skud med ny

fordelingsnøgle

472

1.214

4.273

1.213

179

3.219

5.926

489

633

535

Ændring fra gl.

til ny fordeling

192

411

1.406

333

697

948

Procentvis

ændring

Lolland

Holbæk

Læsø

Skive

Holbæk

Ærø

Fanø

Ærø

Svendborg

Odder

Langeland

Faaborg-

Midtfyn

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet

Faaborg-

Midtfyn

Hedensted

Aabenraa

Assens

Samsø

Slagelse

Ærø

Lolland

Kalundborg

Ærø

Horsens

Svendborg

Lolland

Kalundborg

Slagelse

Norddjurs

Struer

Aalborg

Haderslev

I alt

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Hjarnø-Snaptun

Barsø-Barsø-

Landing

Baagø-Assens

Hou-Samsø

Omø-Stigsnæs

Birkholm-

Marstal

Femø-

Kragenæs

Havnsø-Sejerø

Ærøskøbing-

Svendborg

Endelave-

Snaptun

Skarø-Drejø-

Svendborg

Fejø-Kragenæs

Havnsø-

Nekselø

Agersø-

Stigsnæs

Anholt-Grenaa

Venø-Kleppen

Egholm-

Aalborg

Aarø-Aarøsund

765

129

175

578

7.184

545

492

1.673

5.482

550

200

1.401

589

1.957

250

144

295

36.599

752

122

158

510

6.295

477

402

1.353

4.288

428

155

1.081

425

1.398

169

36.599

-14

-7

-17

-67

-889

-68

-11

-89

-320

-1.194

-122

-45

-320

-8

-164

-559

-81

-60

-126

-2

-5

-10

-12

-13

-18

-19

-22

-23

-27

-28

-29

-32

-42

-43

Anm.: Baseret på Model A. Modellen omfordeler 4,1 mio. kr. i forhold til den oprindelige fordelingsnøgle. Afvigelser i

summeringer skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kolonnen ”Fordeling af tilskud med ny fordelingsnøgle” i tabel 7.1. viser den nye for-

holdsmæssige fordeling af ordningens ca. 36,6 mio. kr. mellem færgeruterne på bag-

grund af omsætningstal på godsområdet i 2016.

Med denne nye fordeling flyttes midler til de ruter, hvor godsomsætningen er vokset,

mens ruter med faldende godsomsætning får færre midler. Der omfordeles 4,1 mio. kr.

imellem ruterne i forhold til den oprindelige fordelingsnøgle.

Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved det rimelige i at lade forskydninger i

godsomsætningen slå igennem fuldt ud i fordelingsnøglen. Der må som beskrevet alt

andet forventes faldende marginalomkostninger ved en vis stigning i godsmængden. Til-

svarende må det også forventes, at det ikke er muligt fuldt ud at tilpasse omkostningerne

ved et fald i godsmængderne.

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet

Det vil derfor ikke være rimeligt, at en omfordeling imellem ruterne fuldt ud skal base-

res på de opdaterede omsætningstal. Det er også på godsområdet muligt at graduere en

fordelingsnøgle i forhold til effekten af de opdaterede omsætningstal.

Tabel 7.2. viser 3 forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidlerne på godsområ-

det på baggrund af opdaterede omsætningstal, hvor omfordelingen slår igennem mellem

ruterne i forskelligt omfang.

Tabel 7.2.

Fordeling af tilskudsmidler til nedsættelse af godstakster ved forskellige varianter af tilskudsfordelin-

ger (1.000 kr.)

Kommune

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Færgerute

Orø-Holbæk

Orø- Hammer

bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-

Nekselø

Agersø-

Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-

Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-

Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Oprindelig for-

delingsnøgle

130

803

1.673

589

545

280

1.401

492

578

765

200

517

2.522

5.482

422

295

4.979

175

550

Omfordeling

100 pct.

(4,1 mio. kr.)

179

1.214

1.353

425

477

472

1.081

402

510

752

155

535

3.219

4.288

489

169

5.926

158

428

Omfordeling

50 pct.

(2,1 mio. kr.)

155

1.008

1.513

507

511

376

1.241

447

544

759

177

526

2.871

4.885

456

232

5.453

167

489

Omfordeling

25 pct.

(1 mio. kr.)

142

906

1.593

548

528

328

1.321

469

561

762

189

521

2.697

5.183

439

263

5.216

171

520

Omfordeling

10 pct.

(0,4 mio. kr.)

135

844

1.641

572

538

300

1.369

483

571

764

195

519

2.592

5.363

429

282

5.074

174

538

Faaborg-Midtfyn Bjørnø-Faaborg

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-

Svendborg

Strynø-

Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-

Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Kapitel 7

Udvikling i trafik- og omsætningstal på godsområdet

Snaptun

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-

Frederikshavn

Egholm-

Aalborg

250

1.957

592

7.184

129

880

2.867

144

169

1.398

633

6.295

122

1.213

4.273

209

1.678

613

6.739

125

1.046

3.570

114

229

1.817

603

6.962

127

963

3.219

129

242

1.901

596

7.095

128

913

3.008

138

Anm.: Baseret på Model A. Afvigelser i summeringer skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Tabel 7.3. nedenfor viser, hvordan forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler

på baggrund af opdaterede trafik- og omsætningstal påvirker tilskuddet til henholdsvis

ø-kommuner og småøer omfattet af ordningerne.

Tabel 7.3.

Fordeling af tilskudsmidler ved forskellige skaleringer for henholdsvis ø-kommuner og små-

øer på godsområdet (1.000 kr.)

Oprindelig

Omfordeling 100 pct.

fordelingsnøgle

Ø-Kommuner

Småøer

23.456

13.143

24.491

12.109

Omfordeling

50 pct.

23.973

12.626

Omfordeling

25 pct.

23.715

12.884

Omfordeling

10 pct.

23.560

13.039

Anm.: Baseret på Model A. Afvigelser i summering skyldes afrunding.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som det fremgår, vil en omfordeling på 100 pct. flytte 1 mio. kr. fra småøerne til ø-

kommunerne, mens en omfordeling på 10 pct. vil flytte 0,1 mio. kr.

Som anført foran kan der være særlige forhold, som betyder udsving i godsmængden det

enkelte år. På grund af den begrænsede tidsperiode, hvor ordningen har været i kraft, ta-

ler dette for ikke at lade de opdaterede omsætningstal slå igennem i fuld udstrækning i

en ny fordelingsnøgle.

I den forbindelse er det værd at tage i betragtning, at kommunerne i langt overvejende

grad oplever, at godsordningen fungerer godt og efter hensigten, jf. afsnit 8.1. om kom-

munernes egne vurderinger af effekten af tilskudsordningen på godsområdet.

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne

vurderinger af effekter

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes eg-

ne vurderinger af effekter

Som led i evalueringen har Økonomi og Indenrigsministeriet den 26. januar 2018 frem-

sendt en række spørgsmål til de kommuner, der er omfattet af tilskudsordningerne til

nedsættelse af færgetakster for godstransport og passagerbefordring. Spørgeskemaet

fremgår af bilag 4.

Spørgsmålene sigter mere konkret mod at afdække kommunernes vurdering af effekter

og betydning af de to tilskudsordninger, bl.a. i forhold til erhvervslivet, turisterhvervet

og bosætningsmønstre.

Der er tale om åbne spørgsmål, hvor der ikke var krav til form eller indhold af besvarel-

sen. Til hvert enkelt spørgsmål var der angivet nogle underspørgsmål, som kommunen

kunne vælge at anvende som inspiration.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en videnskabelig baseret analyse af

de samfundsøkonomiske effekter. Besvarelserne giver imidlertid et billede af, hvordan

den enkelte kommune med egne øjne oplever effekter og betydning af de to tilskudsord-

ninger.

21 kommuner har udfyldt spørgeskemaet svarende til en besvarelsesprocent på 100.

En række svar er udarbejdet i samarbejde med den pågældende kommunes ø-udvalg og

færgeselskab.

Besvarelserne bærer naturligt præg af, at der gælder vidt forskellige vilkår for de enkelte

færgeruter. Færgebetjeningen af de øer, der er omfattet af tilskudsordningerne, tilrette-

lægges derfor meget forskelligt. Færgeruterne er således karakteriseret ved at have en

meget forskellig prisstruktur og prisniveau, herunder forskellige rabatordninger. Derfor

har tilskudsordningerne form af en generel ramme, hvor den konkrete udmøntning af

takstnedsættelserne sker lokalt med udgangspunkt i lokale forhold.

Besvarelserne afspejler endvidere, at der er stor lokal variation, når det handler om ud-

fordringer og potentialer for erhvervslivet, turisterhvervet og bosætningen på den enkel-

te ø.

Der er på den baggrund grænser for, i hvilken udstrækning det er muligt at foretage ge-

neraliseringer på grundlag af besvarelserne.

Svarene er gengivet i hovedtræk i bilag 5.

Samlet set fremgår det af tilbagemeldingerne, at de to tilskudsordninger grundlæggende

fungerer godt og i samklang med intentionerne. Besvarelserne bekræfter således det

overordnede billede, som bl.a. er fremkommet gennem kommunernes årlige opfølg-

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne vurderinger af effekter

ningsredegørelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet, ULØ høringen i februar 2017 og

statsrevisorernes ø-besøg i september 2017.

Boks 8.1.

ULØ høring den 22. februar 2017

Udvalget for Landdistrikter og Øer afholdt den 22. februar 2017 en høring om tilskud til færgetakster til og fra øer og ef-

fekter heraf på passagerområdet. Udvalget ønskede bl.a. at få følgende spørgsmål belyst:

•

Kommunernes anvendelse af tilskuddet til færgetakster i 2. halvdel af 2016

Hidtidige virkninger og effekter af tilskuddet

Overvejelser og synspunkter om ordningen, herunder om tilskudsperioden, typer af befordring omfattet af

ordningen, fordelingsnøgle, administration af ordningen m.m.

Forslag til ændringer af ordningen, bl.a. i lyset af, at Finanslovsaftalen for 2017 lagde op til en udvidelse af

landevejsprincippet

I tilknytning hertil ønskede udvalget tillige belyst, hvordan tilskudsordningen på godsområdet havde virket i

praksis

Programmet omfattede oplæg fra bl.a. Færgesekretariatet, borgmestrene for Læsø og Samsø Kommuner, Sammen-

slutningen af Danske Småøer samt økonomi- og indenrigsministeren.

ULØ høringen bekræftede, at de to tilskudsordninger overordnet set fungerede godt og efter hensigten.

Kilde: Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17, ULØ alm. del bilag 75 og bilag 78 samt Økonomi- og Indenrigsministeriets

egne observationer i forbindelse med høringen.

På grundlag af kommunernes besvarelser udledes i kapitel 9 en række punkter, hvor der

er anledning til at overveje, om der er behov for at justere de to tilskudsordninger.

8.1 Erfaringer i forhold til turisterhvervet

Tilskudsordningen vedr. tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer

m.m. har til formål at understøtte turisterhvervet og styrke bosætningen på øerne.

Spørgeskemaet lægger op til at få kommunernes vurdering af, på hvilke måder tilskuds-

ordningen har haft betydning for turisterhvervet. I den forbindelse kan det indgå i

kommunernes vurdering, om tilskudsordningen fx har haft betydning for antal overnat-

ninger, omsætning i detailforretninger eller etablering af nye turistfaciliteter. Også på

dette området er kommunerne opfordret til at komme med konkrete eksempler.

Overordnet set udtrykker de fleste kommuner tilfredshed med tilskudsordningen på

passagerområdet, som mange steder har skabt øget fremgang i turisterhvervet på de re-

spektive øer. Antal endagsturister, overnatninger og sommerhusgæster er steget på

mange øer, hvilket har betydet øget omsætning i detailleddet og dermed gavnet de fast-

boende på øen. Vurderingen går på tværs af små og store øer.

Nogle kommuner har i spørgeskemaundersøgelsen sat tal på stigningen i passagertal.

Eksempelvis oplyser Læsø, at trafiktallet for passagerer er steget med 30 pct. i efterårs-

perioden med landevejsprincippet sammenlignet med samme periode i 2015, mens tra-

fiktallet for biler og campingvogne er steget med henholdsvis 37 pct. og 339 pct. Aaben-

raa Kommune oplyser, at passagertallet er steget med 10 – 20 pct. på grund af de ned-

satte takster.

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne

vurderinger af effekter

En optimistisk stemning har flere steder medført etablering af nye turistfaciliteter, jf. ta-

bellen nedenfor.

Boks 8.2.

Eksempler på nye turistfaciliteter

På Hjortø og Skarø er der opført shelters

Der arbejdes i 2018 med at opføre luksus tippier med wellness og sommerboliger på Skarø både til konferen-

cer og turister

Der er kommet flere cafeer på Aarø

Antallet af forretninger og restauranter er øget på Samsø

Ærø Kommune har fremført, at den fulde effekt måske først er indfriet om 3-5 år, bl.a.

fordi specielt forretninger, restauranter og overnatningssteder skal vænne sig til at holde

åbent uden for højsæsonen.

Der er dog også kommuner, som ikke har oplevet den store fremgang. Det gælder fx

Struer, Lolland, Langeland og Holbæk Kommuner, som alle tilkendegiver, at tilskuddet

til kommunen ikke er stort nok til at foretage en prisnedsættelse, der har kunnet tiltræk-

ke nye gæster.

Endvidere fremføres det, bl.a. af Assens Kommune, at tilskudsordningen på passager-

området modvirkede effekterne af den vejrmæssigt dårlige sommer i 2017.

8.2 Erfaringer i forhold til erhvervslivet

Tilskudsordningen vedr. tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport sigter

mod at understøtte erhvervsudviklingen i øsamfundene og dermed forbedrede mulighe-

der for bosætning på øerne.

Spørgeskemaet lægger op til at få kommunernes vurdering af, på hvilke måder tilskuds-

ordningen har haft betydning for erhvervslivet. I den forbindelse kan det indgå i kom-

munernes vurdering, om tilskudsordningen fx har haft betydning for konsolidering af

eksisterende virksomheder, etablering af nye virksomheder eller vækst i eksisterende

virksomheder. Kommunerne er opfordret til at beskrive effekter med eksempler.

En stor del af kommunerne vurderer, at godsordningen har haft positiv betydning for

erhvervslivet på de respektive øer. Det gør sig gældende i forhold til øget omsætning og

vækst i virksomheder samt konsolidering af eksisterende virksomheder gennem forbed-

ret konkurrenceevne.

Der tegner sig et billede af, at det især er ø-kommunerne Ærø, Fanø, Samsø og Læsø,

som har oplevet en markant forbedring for øens virksomheder. Eksempelvis vurderer

Samsø Kommune, at godsordningen har været en kraftig medvirkende faktor til, at der

samlet set er bevaret 100 helårs arbejdspladser på Samsø. Læsø Kommune har frem-

sendt et konkret eksempel, som påviser stor effekt i transport udgifter for fiskeindustri-

en, herunder i forbindelse med fragt af hummere mv. til og fra Læsø.

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne vurderinger af effekter

Boks 8.3.

Eksempel fra Læsø

Sparede transportudgifter for Læsø Fiskeindustri fra 1/6-2015 til 31/12-

2016

Stigning i produktion målt i tons af jomfruhummere på Læsø fra 2015 til

2016

Stigning i antal arbejdstimer på Læsø i forbindelse med produktion af

jomfruhummere fra 2015 til 2016

512.576 kr.

224 tons (30,5 pct.)

8.116 timer (27,1 pct.)

Men også mindre kommuner fremfører, at godsordningen har haft en gavnlig effekt for

det lokale erhvervsliv, bl.a. lokale håndværkere, fiskere, dagligvarebutikker og spiseste-

der. Det gælder fx Odder, Lolland og Slagelse Kommuner.

Samtidig er der kommuner, som oplyser, at effekten af godsordningen ikke har ændret

noget mærkbart for erhvervslivet på øen. Det er tilfældet for fx Haderslev og Kalundborg

Kommuner.

Endvidere fremhæver nogle kommuner, at øens beboere også har haft glæde af gods-

ordningen, da det er blevet billigere at få håndværkere og anden service til øen, ligesom

transport i forbindelse med nethandel er blevet billigere. Dette synspunkt fremføres bl.a.

af Lolland Kommune.

Samtidig finder Lolland Kommune, at reglerne om varebiler og trailere er vanskelige at

administrere. Ærø Kommune finder det umuligt at overholde bestemmelsen for varebi-

ler, fordi der ingen kontrolmulighed er.

8.3 Erfaringer i forhold til bosætningsmønstre

De to tilskudsordninger har overordnet set til formål at bidrage til at skabe velfungeren-

de helårssamfund.

Det er derfor relevant at få kommunernes vurdering af, om der er sket ændringer i bo-

sætningsmønstret, som kan tilskrives de to nye tilskudsordninger. I den forbindelse er

det interessant at få oplyst, om et ændret bosætningsmønter i givet fald er koncentreret

om bestemte befolkningsgrupper, fx småbørnsfamilier eller pensionister.

Gennemgående fremfører kommunerne, at det er for tidligt at udlede en effekt af til-

skudsordningerne i forhold til bosætningsmønstre. For de fleste øer er befolkningstallet

stort set uændret, om end der har været en faldende tendens, jf. også indledningen i ka-

pitel 6. I de enkelte tilfælde, hvor der er sket en væsentlig ændring i bosætningen, kan

der ikke påvises en direkte sammenhæng med tilskudsordningen.

Flere kommuner har tilkendegivet, at det bl.a. skyldes, at de to ordninger kun har funge-

ret i kort tid sammenholdt med, at en lang række andre faktorer spiller ind i beslutnin-

gen om at flytte til en ø. Eksempelvis er det ifølge Lolland Kommune den udbredte op-

fattelse på Fejø, at bevarelsen af en skole og en børnehave på øen er meget mere væsent-

ligt for bosætningen.

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne

vurderinger af effekter

Der er dog enkelte kommuner, som har oplevet en øget bosætning i kølvandet på den

nye tilskudsordning. Fanø Kommune oplyser således, at nedsættelsen af færgepriserne

kombineret med den nye planlov om ret til at bo i eget sommerhus har betydet, at flere

pensionister er flyttet til øen.

8.4 Erfaring i forhold til færgedriften, herunder udnyttelsen af

færgekapaciteten

Som del af spørgeskemaundersøgelsen indgår kommunernes vurderinger af tilskuds-

ordningernes betydning for færgedriften og i den forbindelse særligt udnyttelsen af fær-

gekapaciteten.

Det er i den forbindelse vigtigt at få afdækket, om tilskudsordningerne har betydet en

ændret kapacitetsudnyttelse på færgerne, og i givet fald på hvilken måde, fx i forhold til

fordeling af trafiktal på forskellige afgange eller flere færgeafgange.

Kommunernes erfaringer med tilskudsordningerne i forhold til færgedriften, herunder

udnyttelsen af færgekapaciteten, er varieret, og der kan følgelig ikke udledes et entydigt

billede.

Nogle kommuner oplever en større udnyttelse af færgekapaciteten i form af flere afgange

og flere passagerer på de enkelte overfarter.

For så vidt angår ø-kommunerne, er der som nævnt i kapitel 6 og 7 sket en stigning i tra-

fiktal både på gods- og passagerområdet. Fanø Kommune har sammen med rederiet, der

besejler ruten til Fanø, aftalt at øge antallet af afgange, mens Samsø Kommune lige in-

den prisnedsættelserne havde forøget færgekapaciteten, hvilket har gjort det muligt at

løfte opgaven med den øgede passagerstrøm. Ærø Kommune har ikke oplevet flaskehal-

se som følge af stigningen i antal passagerer, da kapaciteten ikke var fuldt udnyttet, men

i forhold til overførsel af biler har der været flaskehalse midt på dagen især op til week-

ender.

Også kommuner med mindre øer har oplevet større kapacitetsudnyttelse som følge af

stigende trafiktal. Enkelte steder er kapaciteten i perioder under pres. Det gælder fx Ha-

derslev Kommune, som har afviklet flere ekstrature til Aarø for at dække behovet. I

Svendborg Kommune er færgekapaciteten til kommunens øer udfordret i skolernes

sommerferie, men ikke i skuldersæsonerne.

En del kommuner oplyser, at der ikke har været kapacitetsmæssige problemer af betyd-

ning som følge af takstnedsættelser og stigende trafiktal. Det gælder fx Faaborg-Midtfyn

og Lolland Kommuner.

En enkelt kommune, Holbæk Kommune, oplyser, at tilskudsordningerne, særligt ord-

ningen på passagerområdet, har påvirket færgedriften på den kommunale rute til Orø i

negativ retning. Problematikken knytter sig til fordelingen af tilskud mellem den kom-

munale og den private færgerute. Den særlige Holbæk-problematik behandles nedenfor

i kapitel 9.

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne vurderinger af effekter

8.5 Erfaringer med administrationen af tilskudsordningerne

Det indgår som en del af evalueringen at indhente kommunernes erfaringer med admi-

nistrationen af de to tilskudsordninger.

Erfaringer med administrationen af tilskudsordningerne omhandler to aspekter. For det

første er det spørgsmålet om de administrative omkostninger ved ordningerne, fx i for-

bindelse med de årlige opfølgningsredegørelser. For det andet handler det om, hvordan

kommunerne har tilrettelagt ordningerne lokalt, fx fordelingen af tilskudsmidler mellem

de enkelte billettyper.

Kommunernes tilbagemeldinger om erfaringer med administrationen af tilskudsordnin-

gerne er varierende.

Nogle kommuner mener således, at der ikke er problemer med administrationen af ord-

ningerne, mens andre kommuner finder administrationen meget tidskrævende.

Flere kommuner påpeger, at udarbejdelsen af de årlige opfølgningsredegørelser med

krav om revisorpåtegning indebærer et forholdsvis tungt og tidskrævende merarbejde.

Det drejer sig om Kalundborg, Slagelse, Lolland, Svendborg, Langeland, Aabenraa, Hor-

sens, Norddjurs, Hedensted og Aalborg Kommuner. Slagelse Kommune nævner dog

samtidig, at det ikke er vanskeligt at administrere ordningerne.

Holbæk Kommune finder det administrativt byrdefuldt at stå for administrationen af til-

skudsordningerne i forhold til den private færgerute mellem Orø og Hammer Bakke.

Som nævnt behandles den særlige Holbæk-problematik nedenfor i kapitel 9.

Odder og Læsø Kommuner finder, at opfølgningsredegørelserne ikke giver anledning til

væsentlige administrative vanskeligheder. Ifølge Struer Kommune er de to ordninger

tilpas fleksible. Assens Kommune oplyser, at der er mindre udfordringer i forhold til bil-

letsystemer.

Faaborg-Midtfyn og Aalborg Kommuner efterspørger mulighed for at anvende tilskud

hele året, bl.a. fordi det er administrativt tungt at ændre taksterne flere gange om året.

For så vidt angår den lokale udmøntning af ordningerne, fremgår det af spørgeskema-

undersøgelsen, at fordelingen af tilskuddet på de enkelte billettyper varierer på passa-

gerområdet.

Der er således kommuner, som har fordelt tilskuddet jævnt på de forskellige billettyper,

mens andre kommuner fx ønsker at prioritere cykelturisme eller tilrettelægge ordningen

ud fra et ønske om at undgå for mange biler på øen. Langeland Kommune har eksem-

pelvis udelukkende anvendt tilskuddet på passagerområdet til at sænke passagerpriser-

ne, da der har været et ønske om ikke at belaste vejnettet på Strynø med flere biler.

Flere kommuner fremhæver, at ordningen administreres i samarbejde med lokale ø-

repræsentanter. Det gælder Slagelse, Lolland, Struer og Skive Kommuner.

Kapitel 8

Spørgeskemaundersøgelse – kommunernes egne

vurderinger af effekter

8.6 Andre erfaringer

Spørgeskemaet indeholder et opsamlingspunkt, hvor kommunerne kan supplere besva-

relsen med andre erfaringer og kommentarer på områder, der ikke er dækket af de øvri-

ge punkter i spørgeskemaet.

En række kommuner har benyttet sig af muligheden for at komme med kommentarer på

forskellige felter.

Det gælder bl.a. Ærø Kommune, som tilkendegiver, at der er skabt en optimisme på øen,

som gør, at iværksættere tør prøve kræfter med nye tiltag.

Samsø Kommune finder ikke, at der er noget klart billede af, om rabatten på godstrans-

port når slutbrugeren.

Ifølge Aabenraa Kommune er det en udfordring at minimere unødig kørende trafik på

Barsø, bl.a. fordi trafikanter ofte har svært ved at forstå, at der er begrænsninger på

mængden af overførte biler.

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af spør-

geskemaundersøgelsen

Som det fremgår af gennemgangen i kapitel 8 af de enkelte kommuners besvarelse af

spørgeskemaet, er der en række problematikker i forhold til udformningen og admini-

strationen af de to tilskudsordninger, som kan indgå i overvejelser om en eventuel juste-

ring af de to tilskudsordninger.

Sammenfattende kan der peges på følgende punkter:

•

Den administrative belastning ved de to tilskudsordninger

Afgrænsningen af varebiler på godsområdet

Tilskud til slutbrugeren på godsområdet

Holbæk problematikken

Kommentarer og forslag i relation til fordelingsnøglen på passagerområdet indgår i den

kvantitative analyse og opstilling af modeller for en eventuel justeret fordelingsnøgle.

9.1 Den administrative belastning ved de to tilskudsordninger

En del kommuner finder som nævnt i kapitel 8, at tilskudsordningerne generelt er ad-

ministrativt besværlige, mens andre kommuner ikke har denne oplevelse.

Kommunernes tilbagemeldinger synes i et vist omfang at hænge sammen med størrelsen

af færgeruten og omfanget af det administrative personale, som er knyttet hertil.

Der er ved ordningernes etablering blevet lagt stor vægt på at udforme så enkle og så let

administrerbare ordninger som muligt.

Der vil imidlertid være en vis administration forbundet med at modtage tilskud, der er

øremærket til nedsættelse af færgetakster.

Ifølge de nuværende regler skal de omfattede kommuner indsende revisorpåtegnede op-

følgningsredegørelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet inden udgangen af marts

måned hvert år. Udbetaling af tilskud forudsætter, at kommunalbestyrelsen udarbejder

en tilfredsstillende redegørelse for anvendelsen af tilskuddet i det regnskabsår, der lig-

ger forud for det år, hvor tilskuddet udmeldes.

Baggrunden for kravet om en revisorpåtegning er at sikre, at tilskuddene anvendes efter

formålet. Tidsfristen er fastlagt på baggrund af, at tilskud til kommunerne udmeldes in-

den udgangen af juni måned.

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af

spørgeskemaundersøgelsen

Kravet om en revisorpåtegning af opfølgningsredegørelserne opleves af nogle kommu-

ner som administrativt tungt.

Det kan overvejes at afskaffe kravet til en revisorpåtegning i forbindelse med opfølg-

ningsredegørelsen, hvis tilskuddet er af en mindre størrelsesorden, fx 1 mio. kr. I disse

tilfælde kan kravet om en revisorerklæring erstattes af en påtegning fra kommunalbesty-

relsen om opfølgningsredegørelsens rigtighed. En sådan model med en ledelseserklæ-

ring benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporter for statslige virksomhe-

der, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapport for statslige institutioner fra

december 2017. Hvis der sættes en grænse på 1 mio. kr., vil forslaget med den nuværen-

de fordeling af tilskudsmidler indebære, at der alene vil blive stillet krav om revisorpå-

tegning til 8 kommuner på godsområdet og 8 kommuner på passagerområdet.

Det vil dog næppe være hensigtsmæssigt helt at afskaffe kravet om en revisorpåtegning,

når det handler om tilskud af en vis størrelsesorden, da en revisorpåtegning anses for et

vigtigt instrument i arbejdet med at sikre, at øremærkede tilskud til nedsættelse af fær-

getakster faktisk er anvendt i overensstemmelse med formålet.

Derudover efterlyser flere kommuner, at de årlige opfølgningsredegørelser følger den

almindelige rytme i kommunernes færdiggørelse af godkendte regnskaber, hvor skæ-

ringsdatoen er den 31. august.

Det kan overvejes at flytte fristen for opfølgningsredegørelserne til udgangen af august

måned, så arbejdet med opfølgningsredegørelserne kan indgå i den almindelige kadence

for revisionens påtegning og kommunalbestyrelsens godkendelse af regnskabet.

Hvis datoen for indsendelse af opfølgningsredegørelserne ændres til udgangen af august

måned, vil det betyde en tidsmæssig forskydning i muligheden for at gribe ind, hvis

kommunens tilskud til nedsættelse af færgetakster ikke anvendes efter formålet.

Begge forslag skal ses i lyset af de hidtidige erfaringer med opfølgningsredegørelserne.

Kommunernes opfølgningsredegørelser er generelt tilfredsstillende, og tvivlsspørgsmål

er afklaret gennem dialog med den pågældende kommune om at rette op på forholdene.

Bestemmelsen om, at det kan have konsekvenser for tildeling af tilskud for næste regn-

skabsår, hvis opfølgningsredegørelsen for det forudgående regnskabsår ikke er tilfreds-

stillende, har således ikke været anvendt.

En lempelse af kravet om revisorpåtegning af de årlige opfølgningsredegørelser og en

ændring af tidsfristen for opfølgningsredegørelserne vil betyde en administrativ forenk-

ling i kommunerne.

Forslagene ændrer ikke ved muligheden for eventuelle sanktioner over for en kommune,

hvis en opfølgningsredegørelse ikke er tilfredsstillende.

Endvidere finder nogle kommuner, at arbejdet med opgørelsen af afgiftsmæssige konse-

kvenser, som følge af at tilskud til nedsættelse af færgetakster er omfattet af momslo-

vens anvendelsesområde, har været byrdefuld. Økonomi- og Indenrigsministeriet aner-

kender, at det for nogle kommuner kan have været administrativt besværligt at lave de

pågældende opgørelser i forbindelse med ordningens etablering. Ordningen er imidler-

tid tilrettelagt, så den administrative belastning af kommunerne fremadrettet er be-

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

grænset. Der var tale om en opgørelse en gang for alle, og kompensationen ligger således

fast for den enkelte færgerute for efterfølgende år. Der henvises dog til afsnit 10.5. ne-

denfor om konsekvenser af en eventuel ændret fordelingsnøgle for momskompensati-

onsordningen.

Nogle kommuner har i øvrigt givet udtryk for, at administrationen efter den første etab-

leringsperiode går nemmere. Det underbygger antagelsen om, at den administrative be-

lastning alt andet lige bliver mindre, når den enkelte kommune/færgeruter har gjort sig

de første erfaringer og fået indarbejdet procedurer for det lokale arbejde i forbindelse

med opfølgningsredegørelsen.

9.2 Den periodemæssige afgrænsning på passagerområdet

En række kommuner ønsker, at der løsnes op for at kunne anvende tilskuddet på passa-

gerområdet hele året. Der henvises bl.a. til, at det er administrativt besværligt at skulle

ændre taksterne flere gange om året.

Begrundelsen for at undtage højsæsonen har været at sikre, at de afsatte midler til pas-

sagerbefordring kan få størst mulig effekt. I skolernes sommerferie er der typisk i forve-

jen godt gang i turismen, mens der ofte er ledig færgekapacitet og ledige overnatnings-

steder uden for højsæsonen. Det har således været en del af argumentationen, at man

ved at undtage skolernes sommerferie undgår den situation, at tilskudsordningen kan

medvirke til at skabe kapacitetsproblemer på de enkelte færgeruter. Desuden kan takst-

nedsættelserne på den måde blive mere mærkbare, end hvis de fordeles over hele året.

Argumentationen for at undtage højsæsonen er fortsat gældende.

Der ses således ikke at være grundlag for at ændre den nuværende periodemæssige af-

grænsning på passagerområdet.

9.3 Afgrænsningen af varebiler på godsområdet

Det fremføres med jævne mellemrum fra kommunal side, at det er vanskeligt lokalt at

administrere godsordningen i forhold til varebiler, hvilket også er tilkendegivet i en

række besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen.

Det er den enkelte kommune, som selv står for den konkrete tilrettelæggelse af billetsalg

og kontrol af, at betingelserne for at købe bestemte billettyper er opfyldt. Det gælder og-

så for varebiler.

Ordningen i forhold til varebiler udmøntes således forskelligt af de enkelte kommuner.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er eksempelvis bekendt med, at der er et færgesel-

skab, som for nylig har indført en procedure, hvor erhvervsdrivende forud for rejsen skal

tilmelde sig online og opgive CVR-nummer.

Det er ved bekendtgørelse fastlagt, hvilke former for godstransport og godshåndtering,

der er omfattet af tilskudsordningen vedr. nedsættelse af færgetakster for godstransport

til og fra visse øer.

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af

spørgeskemaundersøgelsen

Varebiler er omfattet af godsordningen. I forbindelse med etableringen af godsordnin-

gen blev denne kategori afgrænset til gulpladebiler, bl.a. efter ønske fra nogle færgeru-

ter, som fandt, at det ville være mest enkelt at administrere.

Imidlertid viste det sig, at særligt gulpladebiler gav anledning til udfordringer. Årsagen

var, at der findes ældre varebiler, som er registreret på gule plader, men som lovligt kan

anvendes til privat kørsel. Ældre biler på gule plader var således med den fastlagte af-

grænsning også omfattet af godsordningen, selvom de anvendes til privat kørsel, mens

den gruppe af papegøjepladebiler, der er registreret til blandet privat - og erhvervsmæs-

sig kørsel, ikke var omfattet, når bilerne anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Desuden

kunne denne afgrænsning betyde, at varebiler fra udlandet, fx Sverige, blev udelukket

fra at få del i de nedsatte færgetakster.

Særligt i forhold til de små øer var det et problem, at papegøjepladebilerne ikke var om-

fattet, da disse biler spiller en væsentlig rolle for de meget små erhvervsdrivende, som

findes på disse øer.

Der blev derfor ved en bekendtgørelsesændring i december 2016 fastlagt en ny afgræns-

ning i forhold til varebiler, som lyder: "Varebiler på ikke over 4 ton, der er registreret til

erhvervsmæssig kørsel, og som benyttes til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med den

konkrete overfart til og fra øen."

Den ændrede afgrænsning betyder:

•

Papegøjepladebiler inkluderes, når de anvendes til erhvervsmæssig kørsel

Gamle gulpladebiler udelukkes i det omfang, de anvendes til privat kørsel

Varebiler på gule plader udelukkes, når de med et dagsbevis anvendes til privat

kørsel

Varebiler fra udlandet inkluderes i det omfang, de er registreret til erhvervs-

mæssig kørsel, og anvendes hertil

Med denne afgrænsning er det principielt sikret, at tilskuddet til nedsættelse af færge-

takster gives efter hensigten til de varebiler, der anvendes til erhvervsmæssig kørsel i

forbindelse med den konkrete overfart.

Færgeoperatørernes kritik er, at ændringen kræver mere kontrol ved billetsalget.

Bilregistreringssystemet er imidlertid ikke tilrettelagt efter behovet for at sondre mellem

erhvervskørsel og privatkørsel i færgeregi. Det er derfor ikke muligt at lave en ordning

alene baseret på, hvilken nummerplade køretøjet har.

Men det kan overvejes, at ændre ordningen, så alle gulpladebiler er omfattet – som i den

oprindelige ordning - kombineret med, at papegøjepladebiler og udenlandske varebiler,

der anvendes til erhvervsmæssig kørsel, fortsat indgår i ordningen.

Forslaget imødekommer i et vist omfang ønsket om at forenkle afgrænsningen af de va-

rebiler, der er omfattet af ordningen.

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

Forslaget skal ses i lyset af, at det vurderes, at antallet af gulpladebiler, der kan anvendes

til privat kørsel, efterhånden er begrænset. En varebil, der er indregistreret med henblik

på blandet privat og erhvervsmæssig kørsel eller udelukkende privat anvendelse efter

den 31. december 2008, vil være forsynet med papegøjeplader. Er bilen indregistreret i

perioden fra den 3. juni 1998 til den 1. januar 2009, kan den dog alternativt have gule

plader, men være forsynet med et særligt mærkat klæbet på indersiden af bagruden. Va-

rebiler på gule plader indregistreret før den 3. juni 1998 kan fortsat forekomme, og være

indregistreret til privat eller blandet anvendelse, uden at der er krav til særlig mærkning.

Ifølge SKAT er der meget få varebiler, som er forsynet med en sådan særlig mærkat [un-

der 100].

Der kan for varebiler på gule plader købes op til 20 dagsbeviser om året, som giver tilla-

delse til privat anvendelse af bilen

. Ifølge SKAT udgør antallet af solgte dagsbeviser til

privat kørsel i gulpladebiler i 2017 ca. 53.000. Da antallet af solgte dagsbeviser maksi-

malt kan udgøre 20 om året, og da det er forholdsvis dyrt at købe et dagsbevis, vurderes

det, at ordningen med dagsbeviser ikke bør være til hinder for at inkludere alle gulpla-

debiler i godsordningen i lyset af den administrative forenkling, der i givet fald er tale

om.

Der ses dog ikke at være grundlag for at ændre afgrænsningen i forhold til papegøjepla-

debiler og varebiler på udenlandske nummerplader.

Det bemærkes, at antallet af varebiler på udenlandske nummerplader, som har et er-

hvervsmæssigt ærinde på en ø, vurderes at være begrænset.

9.4 Tilskud til slutbrugeren på godsområdet

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at der ikke ses at være noget klart billede af,

i hvilket omfang takstnedsættelserne på godsområdet har nået slutbrugeren.

Tilskud til nedsættelse af færgetakster på godsområdet kan i sagens natur alene anven-

des til de aktører, som køber en billet til fragt af gods på en af de omfattede færgeruter.

Det betyder, at de lavere takster for godstransport i nogle tilfælde ikke nødvendigvis slår

fuldt ud igennem i første omgang i den pris, som slutbrugeren skal betale for godstrans-

port til og fra en ø.

Hvis godset fragtes af et transportfirma, kommer nedsatte færgetakster i første ombæ-

ring transportoperatørerne til gode.

Konkurrencen mellem de enkelte transportfirmaer om fragt af gods må imidlertid anta-

ges at sikre, at tilskuddet til lavere færgetakster for gods kommer til udtryk i de fragtpri-

ser, som det lokale erhvervsliv på øerne og ø-boerne må betale.

Prisen for et dagsbevis ligger på mellem 185 kr. og 225 kr. afhængigt af, om virksomheden har trukket hele

momsbeløbet fra ved køb/leje (kilde: SKAT’s hjemmeside).

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af

spørgeskemaundersøgelsen

Det er ikke muligt at ”forfølge” tilskuddet for at se, om slutbrugerne i fuld udstrækning

får nedsatte fragtpriser, ligesom det ikke er muligt at regulere transportfirmaernes pris-

fastsættelse.

Imidlertid antages der at være en række større virksomheder på nogle af øerne, som selv

står for transport af råvarer og færdigproduktion, eller som qua sin størrelse har god

mulighed at forhandle en storkundeaftale hjem. I sådanne tilfælde kan den erhvervsdri-

vende selv få gavn af lavere fragttakster i mere eller mindre fuld udstrækning. Det kan fx

være producenter af landbrugsvarer eller fiskeprodukter.

Også små erhvervsdrivende, som selv forestår transport til og fra øen i en varebil eller

lignende, antages at få glæde af takstnedsættelserne i fuld udstrækning.

Endvidere antages færgerne at fragte en del gods, som ikke transporteres af en trans-

portoperatør fx på en lastbil, men uledsaget af ø-boerne selv. Til illustration fremgår det

af takstbladet for færgen til Agersø, at der er særskilte takster for transport af løst gods,

paller, bure, færgens vogn eller fisk pr. 100 kg. Det betyder, at øens beboere, den lokale

købmand eller kroejer selv kan tage ned til havnen og hente varer, som er fragtet på fær-

gen fra fastlandet. Tilsvarende kan øens fiskere få fragtet fangsten til fastlandet direkte i

beholdere eller lignende til afhentning her. I sådanne tilfælde kommer takstnedsættel-

serne mere direkte øens beboere til gavn.

Der ses ikke at være mulighed for at ændre tilskudsordningen på godsområdet i forhold

til spørgsmålet om, hvem rabatten skal ydes til.

I den sammenhæng er det overordnet set værd at holde fast i, at tilskud til nedsættelse af

færgetakster for godstransport bevirker, at fragt af gods til og fra øerne bliver billigere.

Tilskud til lavere færgetakster for godstransport til og fra visse øer vil således over en

bred kam understøtte erhvervslivet og bidrage til at opretholde levende helårssamfund

på øerne.

9.5 Holbæk-problematikken

Holbæk Kommune giver i sin besvarelse af spørgeskemaet udtryk for utilfredshed med

fordelingen af tilskud på passagerområdet og med den administration, der følger af de to

tilskudsordninger i forhold til Østre Færge A/S.

Den såkaldte Holbæk-problematik skal ses i sammenhæng med en mere bred kritik af,

at overfarter med meget korte distancer og et højt prisniveau er blevet kompenseret me-

re end overfarter, der i forvejen har haft forholdsvis lave priser.

Udgangspunktet for tilskudsordningen på passagerområdet har som nævnt i afsnit 4.2.

været at søge at sænke priserne til et lavere niveau baseret på landevejsprincippet.

Der er således ikke med landevejsprincippet tilstræbt en ligelig fordeling mellem kom-

muner/færgeruter, men derimod at støtte målrettet i forhold til de steder, hvor kunder-

ne betalte de højeste priser i forhold til sejllængden.

Ordningen tager med andre ord ikke sigte på, at alle kommuner kan nedsætte taksterne

med samme procentdel som på godsområdet. Det har betydet, at de ruter, hvor priserne

Kapitel 9

Udvalgte problemstillinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

allerede var relativt lave, har haft et lavere tilskudsbehov end de ruter, hvor priserne var

høje. En forklaring på relativt lave priser kan bl.a. hænge sammen, at der oprindelig var

en større kommunal finansiering, men kan også hænge sammen med forskelle i effekti-

viteten.

Den tekniske beregning af tilskudsbehovet for de to færgeruter til Orø betød, at den pri-

vate færgeoperatør ved ordningens etablering tegnede sig for 97 pct. af kommunens

samlede tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til Orø.

Der er dog siden i januar 2018 indgået en lokal aftale mellem kommunen og den private

færgeoperatør om en ændret fordeling baseret på reviderede trafik- og omsætningstal.

Ordningen indebærer, at kommunen forlods får et beløb på 20.000 kr. til administrati-

on af ordningen. Herefter modtager den kommunale færgerute 12,5 pct. af tilskuddet,

mens den private færgerute modtager 87,5 pct. Det indebærer, at den kommunale færge

til Orø får et tilskud på 689.000 kr., mens den private færge modtager 4.823.000 kr.

Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at billetpriserne på den kommunale færgerute

til Orø ved tilskudsordningens etablering lå under den såkaldte landevejspris, og til-

skuddet til kommunen hidrører derfor fra den modificerende bestemmelse, der sikrer, at

kommunen får et tilskud på 20 pct. af omsætningen i 2013 for passagerbefordring.

Med et landevejsprincip som udgangspunkt ses der alt andet lige ikke at være mulighed

for at ændre fordelingen af tilskuddet mellem de to færgeruter til Orø.

For så vidt angår administrationen, er Holbæk Kommune af den opfattelse, at tilskuddet

skal tildeles den enkelte ø fremfor de enkelte færger, og at kommunalbestyrelsen skal stå

for fordelingen af tilskud.

Tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster indgår som del af det kommunale

udlignings- og tilskudssystem og skal således formidles gennem en kommune, uanset

om der er tale om en kommunal eller en privat færge. Endvidere skal ordningerne tilret-

telægges på en måde, der er forenelig med EU’s statsstøtteregler. Det indebærer, at der i

forbindelse med tilrettelæggelsen af tilskudsordningen skal ske en ligelig behandling af

kommunale og private færgeruter.

Der ses på den baggrund ikke at være mulighed for at ændre de nuværende rammer for

ordningens administration.

Evalueringen har afdækket, at Østre Færge ved en fejl har fået udbetalt 1 mio. kr. for

meget på årsbasis i tilskud på passagerområdet. Denne særskilte problematik behandles

nærmere i afsnit 10.4.

Kapitel 10

Særlige problematikker

Kapitel 10

Særlige problematikker

10.1 Nye færgeruter

Der har fra flere sider været efterspurgt mere detaljerede regler vedrørende fordelingen

af tilskud til nedsættelse af færgetakster på henholdsvis gods- og passagerområdet mel-

lem en kommune og en ny færgerute. Mere konkret har private rederier således hen-

vendt sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med deres overvejelser om

etablering af en ny rute, fx mellem Samsø og Aarhus samt mellem Marstal og Rudkø-

bing. Endvidere har spørgsmålet været rejst i Folketinget.

På nuværende tidspunkt gælder, at hvis der bliver oprettet en ny, privat færgerute til en

af de omfattede øer, kan denne rute også blive omfattet af de to tilskudsordninger på

gods- og passagerområdet.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, som afgør, om betingelserne for at være med i

en eller begge ordninger er opfyldt. Det er en betingelse, at der faktisk er tale om rutefart

til den pågældende ø. Rene sommerruter kan ikke omfattes.

Hvis en ny færgerute kan omfattes af en eller begge tilskudsordninger, er processen i gi-

vet fald, at den nye færgerute bliver indføjet i Økonomi- og Indenrigsministeriets be-

kendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport og/eller passagerbefor-

dring til og fra visse øer. Der tilvejebringes herved hjemmel til, at den pågældende

kommune kan anvende en del af kommunens tilskud til den nye rute.

Kommunen får ikke tilført flere tilskudsmidler som følge af en ny færgerute. Den over-

ordnede tilskudsramme ligger fast. I udgangspunktet må en ny færgerute antages at flyt-

te passagerer fra den eksisterende færgerute til den nye, private færgerute. Eventuelle

senere forskydninger i de samlede trafik- og omsætningstal for den pågældende ø kan

indgå i senere evalueringer af ordningerne.

De to bekendtgørelser på henholdsvis gods- og passagerområdet fastlægger fordelingen

af tilskuddene mellem kommunerne på de pågældende områder, men detailregulerer ik-

ke fordelingen mellem ruter i de kommuner, som har flere ruter.

Størrelsen af tilskuddet til en ny, privat færgerute fastlægges derfor ved dialog mellem

kommunen og færgeruten. Kommunen skal tilstræbe en ligelig behandling af færgeru-

terne i forbindelse med fordelingen af kommunens tilskud.

Der kan bl.a. henvises til spørgsmål 33-38 (alm. del) stillet af ULØ den 14. december 2016.

Kapitel 10

Særlige problematikker

Såfremt en ny, privat færgerute opfylder betingelserne for at blive omfattet af ordningen,

kan en kommune ikke nægte at udbetale tilskud til den nye private færgerute.

I den periode, hvor de to tilskudsordninger har været i kraft, har der kun været et tilfæl-

de, hvor en ny, privat færgerute er blevet en realitet, nemlig en katamaranfærge mellem

Samsø og Aarhus. I det pågældende tilfælde blev der fundet en lokal løsning efter dialog

mellem Samsø Kommune og det private selskab. Færgeruten er efterfølgende blevet

nedlagt igen.

Aktuelt er der bestræbelser på i privat regi at få genåbnet den tidligere rute mellem Mar-

stal på Ærø og Rudkøbing på Langeland.

Det ses ikke umiddelbart muligt at fastlægge detaljerede regler for fordelingen af en

kommunes tilskud i forbindelse med oprettelsen af en ny færgerute. Der vil i sagens na-

tur være betydelig usikkerhed om den fremtidige trafikfordeling, som ikke vil kunne

sættes på en fast formel. En lokal dialog vil være den mest hensigtsmæssige løsning, og i

overensstemmelse med at ansvaret for færgeområdet ligger i kommunerne. Der er såle-

des også positive erfaringer med at finde en lokal løsning i det ene tilfælde, hvor der hid-

til er blevet oprettet en ny rute.

10.2 Hjemmel til at tilbagekræve tilskud, der ikke kan anven-

des lokalt

I nogle tilfælde har opfølgningsredegørelsen vist, at en kommune/færgerute har haft

forholdsmæssigt mange uforbrugte midler ved udløbet af et tilskudsår.

Det gælder bl.a. Slagelse og Haderslev Kommuner, hvor der både i 2016 og 2017 er for-

holdsvis mange uforbrugte tilskudsmidler på godsområdet. Et andet eksempel er Ka-

lundborg Kommune der både i 2016 og 2017 har mange uforbrugte midler på passager-

området.

Opfølgningsredegørelserne peger på flere mulige årsager.

En forklaring er, at de omsætnings- og trafiktal, som tilskudsbehovet oprindelig blev ud-

regnet på baggrund af, ikke i alle tilfælde har været af tilstrækkelig høj kvalitet. En an-

den forklaring er, at nogle kommuner/færgeruter har anlagt et forsigtighedsprincip i

fastlæggelse af de nye takster for at undgå, at hele tilskuddet var opbrugt for hurtigt. Et

sådant forsigtighedsprincip kan være relevant i etableringsperiode. Desuden kan der ha-

ve været markante, uforudsete forskydninger i trafiktal i nedadgående retning i et givent

år.

Der er i dag hjemmel til, at kommunerne kan overføre eventuelle uforbrugte midler til

det efterfølgende regnskabsår. På godsområdet forudsættes det, at kommunerne anven-

der eventuelle overskydende midler i det efterfølgende regnskabsår til nedsættelse af

færgetakster eller andre serviceforbedringer på færgeområdet. På passagerområdet for-

udsættes det, at overskydende midler anvendes til nedsættelse af færgetakster i det ef-

terfølgende år. Forskellen mellem reglerne på godsområdet og passagerområdet bunder

i, at der er en øvre grænse for takstnedsættelser på 80 pct. i forhold til de oprindelige

takster ved ordningens indførelse.

Kapitel 10

Særlige problematikker

Der bør fortsat være mulighed for at overføre uforbrugte tilskudsmidler fra et regn-

skabsår til det næste, da det giver kommunerne en vis fleksibilitet i takstfastsættelsen.

Imidlertid er det uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne skubber forholdsmæssigt mange

tilskudsmidler foran sig uden at kunne bruge dem efter formålet.

Det bør overvejes at tilvejebringe en hjemmel ved førstkommende lovændring, der be-

myndiger økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om tilbagebetaling af

tilskudsmidler, hvis det står klart, at det ikke er muligt at bruge midlerne lokalt efter

formålet.

En eventuel justering af fordelingsnøglerne på baggrund af nye trafik- og omsætningstal

indebærer, at behovet for at anvende en sådan hjemmel reduceres jf. de kvantitative

analyser i kapitel 6 og 7.

10.3 Inddragelse af Mandø i godsordningen

Esbjerg Kommune, Mandø Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer har ud-

trykt ønske om, at Mandø bliver en del af ordningen vedrørende tilskud til nedsættelse

af færgetakster for godstransport. Sagen har endvidere været bragt op i Folketinget.

Det er fremført, at Mandø er en småø uden fast forbindelse til fastlandet og med de

samme udfordringer for erhvervslivet som de øer, der er omfattet af godsordningen,

hvilket giver ekstraomkostninger for erhvervslivet på Mandø. I den forbindelse henvises

der til, at fragtmænd kategoriserer øen som en ikke brofast ø med deraf følgende højere

fragtpriser, selvom øen i dele af døgnet er landfast med en såkaldt låningsvej.

Da tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster på godsområdet blev etableret, var

der politisk enighed om at afgrænse den til alene at omfatte færgetransport med den be-

grundelse, at der er tale om en enkel og objektiv afgrænsning.

Eftersom der ikke er en færge, som forbinder Mandø med fastlandet, er det ikke muligt

at anvende den nuværende tilskudsmodel i forhold til Mandø.

Esbjerg Kommune, Mandø Fællesråd samt Sammenslutningen af Danske Småøer har i

et brev til økonomi- og indenrigsministeren i januar 2017 foreslået en særlig Mandø løs-

ning baseret på en fælles transportordning med afhentning af gods på fastlandet. Ifølge

forslagsstillerne vil det beløbe sig til ca. 110.000 kr. årligt.

En sådan løsning vil i givet fald kunne etableres ved, at Esbjerg Kommune tildeles 80

pct. af dette beløb, dvs. ca. 89.000 kr. (2018-pl) årligt, svarende til den tilskudsprocent,

der blev lagt til grund i forbindelse med beregning af tilskudsbehovet for de færgeruter,

der er omfattet af den nuværende ordning på godsområdet. Esbjerg Kommune vil såle-

des få ansvaret for at administrere den særlige løsning for Mandø.

En løsning, som tager udgangspunkt i fælles transport af gods fra et opsamlingssted på

fastlandet til Mandø, kan praktisk set forekomme at være fornuftig i forhold til en givet-

vis begrænset samlet godsmængde.

Kapitel 10

Særlige problematikker

Midlerne til en sådan særlig Mandø-løsning vil kunne findes i den samlede ramme for

tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport som led i en justering af ordnin-

gen på godsområdet. Løsningen vil i givet fald kræve en ændring af lovgivningen på

godsområdet.

Supplerende kan det bemærkes, at Esbjerg Kommune i 2018 modtager 420.000 kr. i §

20-tilskud til kommuner med små øer.

10.4 For meget udbetalt tilskud til Østre Færge A/S

Det har vist sig, at Holbæk Kommune administrerer ø-kortordningen, der sikrer bebo-

erne på de små øer fri personbefordring, på den måde, at beboerne har fri befordring på

den kommunale rute til Orø. Ordningen omfatter imidlertid ikke den private færgerute

Orø-Hammer Bakke.

I forbindelse med tilskudsberegningerne ved indførelsen af passagerordningen blev det

imidlertid lagt til grund, at passagerer til og fra Orø på den private færgerute var omfat-

tet af den såkaldte ø-kortordning i lighed med passagerne på den kommunale færgerute.

Konsekvensen er, at ruten mellem Hammer Bakke og Orø får ca. 1 mio. kr. for meget på

årsbasis i tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring.

Ø-kortordningen, der henhører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, har til

formål at sikre gratis person-, cykel- og invalidebil-transport for øboerne til og fra 26

småøer.

I beregningen af billetindtægten ved et landevejsprincip gælder for alle ruter, der er om-

fattet af ø-kortordningen, at antallet af passagerer bosiddende på øen er fratrukket det

samlede antal passagerer, fordi øboerne har gratis personbefordring. I regnestykket for

Østre Færge A/S er antallet af passagerer bosiddende på Orø ligeledes fratrukket det

samlede antal passagerer, men det er en fejl, da beboerne på Orø ikke har gratis overfart

på ruten Orø – Hammer Bakke. Det betyder, at tilskudsbehovet reelt set er mindre end

oprindeligt beregnet.

Der er korrigeret for denne fejl i forbindelse med beregningerne på grundlag af de nye

trafik- og omsætningstal. Der lægges således op til fremadrettet at justere tilskuddet til

Østre Færge A/S på passagerområdet.

Det bemærkes, at Cubus Advokaterne på vegne af Østre Færge A/S i brev af 8. juni 2017

har henvendt sig til økonomi- og indenrigsministeren vedr. fordelingen af tilskud til

nedsættelse af færgetakster på passagerområdet mellem den kommunale og den private

færgerute til Orø. I den forbindelse har Cubus Advokaterne rejst kritik af, at Østre Færge

A/S ikke er omfattet af ø-kortordningen, hvilket Cubus Advokaterne finder diskrimine-

rende og konkurrenceforvridende. For så vidt angår ø-kortordningen har Økonomi- og

Indenrigsministeriet i sit svar af 29. juni 2017 til Cubus Advokaterne henvist til, at den-

ne ordning hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Svaret blev oversendt

i kopi til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i en udtalelse vurderet, at styrelsen ikke har formel

hjemmel til at træffe beslutning om, at Østre Færge A/S kan indgå i ø-kortordningen.

Kapitel 10

Særlige problematikker

Det er Holbæk Kommune, der som trafikansvarlig myndighed afgør dette. Der er efter

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering således ikke noget til hinder for, at Østre

Færge A/S og færgeruten Orø – Hammer Bakke fremadrettet kan være omfattet af ø-

kortordningen, såfremt der indgås en skriftlig aftale herom med Holbæk Kommune. En

aftale vil i givet fald ikke indebære yderligere kompensation til Holbæk Kommune for ø-

kortordningen til gratis befordring for person-, cykel- og invalidebil-transport til og fra

Orø, hvorfor den årlige kompensation til ø-kortordningen i så fald skal fordeles mellem

de to færgeruter. I 2018 får Holbæk Kommune udbetalt kompensation på 1.411.363 kr.

for indtægtstabet i forbindelse med gratis færgetransport til Orø.

I de tilskudsberegninger, der gennemføres som led i evalueringen, lægges til grund, at

færgeruten mellem Orø og Hammer Bakke ikke er omfattet af ø-kortordningen.

10.5 Momskompensation ved eventuel ændret fordelings-

nøgle

Der blev i 2017 etableret en ordning, som giver mulighed for at yde kompensation til

kommuner for afgiftsmæssige konsekvenser som følge af, at tilskud til nedsættelse af

færgetakster for godstransport og passagerbefordring er omfattet af momslovens anven-

delsesområde.

Lovforslaget bag ordningen blev enstemmigt vedtaget af Folketinget.

Kommunerne kompenseres på baggrund af et særskilt regnskab, der klarlægger, hvor

stor den øgede afgiftsbelastning er. Der er forenklet tale om, at der for den enkel-

te færgerute blev udarbejdet to regnestykker for henholdsvis godsområdet og passager-

området baseret på regnskabstal for 2016. En opgørelse af moms og afgifter, hvor til-

skud indgår i momsgrundlaget (det faktiske regnestykke) samt en opgørelse af moms og

afgifter, hvor tilskud ikke indgår i momsgrundlaget (det fiktive regnestykke). Forskellen

mellem de to tal er udtryk for den øgede afgiftsmæssige belastning på det pågældende

område.

For at begrænse den administrative belastning for kommunerne opgøres de afgiftsmæs-

sige konsekvenser kun en gang, hvorefter kompensationen ligger fast for hver enkelt

færgerute for efterfølgende år.

Kommunerne/de enkelte færgeruter har indsendt særskilte regnskaber for henholdsvis

gods- og passagerområdet i efteråret 2017. Økonomi- og Indenrigsministeriet har på det

grundlag truffet beslutning om størrelsen af både den bagudrettede og den fremadrette-

de kompensation for den enkelte kommune/færgerute.

Hvis der som følge af evalueringen sker ændringer i fordelingsnøglen for tilskuddet på

henholdsvis gods- og passagerområdet, vil det have betydning for størrelsen af den

momskompensation, der skal ydes den enkelte færgerute.

Lovforslag nr. 197 fremsat den 26. april 2017 af økonomi- og indenrigsministeren – Forslag til lov om ændring af

lov om kommunal udligning og generelle til skud til kommuner (Kompensation for øget afgiftsbelastning og udvi-

delse af landevejsprincippet for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer).

Kapitel 10

Særlige problematikker

Der skal i givet fald udarbejdes en model for en håndtering heraf. Ambitionen vil være at

lave en teknisk justering uden krav om nye indberetninger fra kommunerne.

Særlige problematikker

Bilag

Bilag 1 - Nuværende fordeling af tilskud på godsområdet og på passagerområdet

Bilag 2 - Oversigt over indsamling af opdaterede trafik- og omsætningstal

Bilag 3 - Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Bilag 4 - Spørgeskema

Bilag 5 - Sammendrag af spørgeskemabesvarelserne

Bilag 6 - Opgørelse af takstnedsættelse for passagerer udarbejdet af Sammenslutningen

af Danske Småøer

Bilag 1 Nuværende fordeling af tilskud på godsområdet og passagerområdet

Bilag 1 Nuværende fordeling af tilskud på gods-

området og passagerområdet

Tabel 1

Tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport 2018 (1.000 kr.)

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Ærø

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Fanø

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Skive

Læsø

Aalborg

I alt

Anm.: Tilskuddene er angivet i 2018-pl

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

2018

1.703

933

1.133

2.172

579

831

8.513

516

218

294

175

4.979

550

128

249

1.958

593

7.182

880

2.867

144

36.599

Bilag 1 Nuværende fordeling af tilskud på godsområdet

og passagerområdet

Tabel 2

Tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. til og fra visse øer (1.000 kr.)

Kommune

Kalundborg

Holbæk

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Ærø

Langeland

Svendborg

Haderslev

Aabenraa

Fanø

Horsens

Hedensted

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Skive

Læsø

Aalborg

I alt

Anm.: Tilskuddene er angivet i 2018-pl

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

2017

967

5.082

627

739

206

1.442

16.559

261

259

822

174

19.466

330

457

293

1.397

834

12.432

522

6.395

69.359

2018

1.052

5.521

680

802

223

1.567

17.987

283

281

893

190

21.145

358

497

318

1.518

906

13.504

567

6.947

103

75.342

2019

1.134

5.952

733

865

240

1.689

19.391

304

303

963

204

22.795

385

535

343

1.637

976

14.558

611

7.489

112

81.220

Bilag 2 Oversigt over indsamling af opdaterede trafik- og omsætningstal

Bilag 2 Oversigt over indsamling af opdaterede

trafik- og omsætningstal

Boks 1

Omsætningstal på godsområdet

De omfattede kommuner har indberettet:

•

Samlet omsætningstal for 2014

Samlet omsætningstal for perioden januar – maj 2015

Samlet omsætningstal for perioden juni - december 2015

Samlet omsætningstal for 2016

Oplysningerne er tilvejebragt på ruteniveau.

Særskilt opgørelse af omsætningstal i de ovennævnte perioder for varevogne, der er omfattet af tilskudsord-

ningen på godsområdet, dvs. varevogne der anvendes til erhvervsmæssig kørsel på den konkrete overfart.

Omsætningen opgøres ekskl. vareafgift til havnene og moms.

Boks 2

Omsætningstal på passagerområdet

De omfattede kommuner har indberettet:

•

Samlet omsætningstal for hver af kategorierne gående passagerer, biler inkl. passagerer, cykler, bus-

ser, motorcykler/knallerter og campingvogne o.l. for følgende perioder

2014, 2015, januar– juli 2016, august– november 2016, december 2016 – marts 2017,

samt april – juni 2017

Antal passagerer bosiddende på øen i følgende perioder

2014, 2015, 2016, januar – juni 2017

•

Oplysningerne er tilvejebragt på ruteniveau.

Oplysningerne er opgjort ekskl. moms.

Bilag 2 Oversigt over indsamling af opdaterede trafik- og

omsætningstal

Boks 3

Trafiktal

Fra Statistikbanken er indhentet følgende oplysninger for hver af de omfattede færgeruter, der indberetter til

Danmarks Statistik:

•

Antal passagerer i alt (inkl. gående) i 2014, 2015 og 2016 samt i perioden januar – juni 2017

Antal personbiler i alt i 2014, 2015 og 2016 samt i perioden januar – juni 2017

Antal busser i alt i 2014, 2015 og 2016 samt i perioden januar – juni 2017

Antal campingvogne i alt i 2014, 2015 og 2016 samt i perioden januar – juni 2017

Antal motorcykler/knallerter i alt i 2014, 2015 og 2016 samt i perioden januar – juni 2017

Antal cykler i alt i 2014, 2015 og 2016 samt i perioden januar – juni 2017

Følgende omfattede ruter indberetter ikke data til Danmarks Statistik:

•

Havnsø – Nekselø

Orø – Hammer Bakke

Bjørnø – Faaborg

Hjortø – Svendborg

Barsø – Barsø Landing

Hjarnø – Snaptun

Aalborg – Egholm

Birkholm – Marstal

De færgeruter, der ikke indberetter data til Danmarks Statistik, har særskilt indberettet følgende oplysninger

for hver af de ovennævnte billetkategorier:

•

De samlede tal på årsbasis i henholdsvis 2014 og 2015

De samlede tal for perioden januar – juli 2016

Tal på månedsbasis for perioden august – november 2016

De samlede tal for perioden december 2016 – marts 2017

Tal på månedsbasis for perioden april – juni 2017

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for

de enkelte færgeruter

Tabel 1

Indberetninger af antal passagerer og omsætning af billetter til passagerer (1.000 kr.)

Kommune

Rute

Antal passagerer

Efterår 2016

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Orø-Holbæk

Orø-Hammer bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

10.133

131.581

19.883

4.185

15.676

9.635

10.205

34.991

11.961

7.259

15.935

3.829

5.224

350

19.333

11.333

146.167

24.833

155

25.686

491.167

3.706

13.330

8.995

6.198

10.961

129.333

14.513

33.550

Forår 2017

10.000

128.063

20.017

3.164

18.564

10.706

10.805

31.492

10.976

7.111

14.309

3.535

6.269

294

19.000

11.000

147.000

22.000

111

24.824

476.000

4.359

12.368

8.953

6.054

14.297

139.000

15.574

26.409

Omsætning inkl. tilskud

Efterår 2016

182

1.049

149

400

382

445

901

164

354

347

953

12.186

1.958

613

104

654

579

826

1.635

176

152

Forår 2017

143

460

473

428

288

778

132

234

215

666

9.892

1.428

485

494

1.615

779

1.407

149

140

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Læsø

Aalborg

Læsø-Frederikshavn

Egholm-Aalborg

82.833

24.753

81.000

29.860

5.180

227

3.394

252

Anm.: Omsætning er angivet i 2018-pl. Afvigelser i summering skyldes afrunding. Omsætning for de private ruter

Orø- Hammer Bakke og Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Tabel 2

Indberetninger af antal personbiler og omsætning af billetter til personbiler (1.000 kr.)

Kommune

Rute

Antal personbiler

Efterår 2016

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Orø-Holbæk

Orø-Hammer bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-Frederikshavn

Egholm-Aalborg

6.016

87.695

9.873

314

9.437

4.880

5.457

23.986

5.161

978

7.855

3.503

118

5.206

4.207

39.011

9.177

16.703

108.583

579

4.278

30.692

496

203

46.449

7.697

32.424

24.376

3.425

Forår 2017

5.272

73.985

9.356

202

9.744

5.270

5.313

21.031

5.426

926

8.814

3.503

4.752

3.942

39.623

8.373

14.410

109.783

883

4.614

33.016

498

182

47.495

8.438

38.364

24.237

2.804

Omsætning inkl. tilskud

Efterår 2016

358

727

404

349

359

1.416

801

505

172

174

617

5.707

1.323

437

339

859

292

14.672

263

1,592

7.011

Forår 2017

247

267

388

389

1.279

614

457

109

243

445

4.644

922

322

267

668

571

11.660

241

1,144

5.466

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Anm.: Omsætning er angivet i 2018-pl. Afvigelser i summering skyldes afrunding. Omsætning for de private ruter

Orø- Hammer Bakke og Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Tabel 3

Indberetninger af antal motorcykler, knallerter mv. og omsætning af billetter til motorcykler,

knallerter mv. (1.000 kr.)

Kommune

Rute

Antal motorcykler, knallerter

mv.

Efterår 2016

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Orø-Holbæk

Orø-Hammer bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

352

174

132

121

694

126

271

542

363

Forår 2017

290

114

140

722

240

619

358

Omsætning inkl. tilskud

Efterår 2016

255

Forår 2017

169

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Læsø

Aalborg

Læsø-Frederikshavn

Egholm-Aalborg

177

198

339

Anm.: Omsætning er angivet i 2018-pl. Afvigelser i summering skyldes afrunding. Omsætning for de private ruter Orø-

Hammer Bakke og Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen. For visse ruter gælder, at antal motorcykler, knallerter

mv. og omsætning af billetter til motorcykler, knallerter mv. ikke opgøres separat.

Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes indberetninger og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Tabel 4

Indberetninger af antal cykler og omsætning af billetter til cykler (1.000 kr.)

Kommune

Rute

Antal cykler

Efterår 2016

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Orø-Holbæk

Orø-Hammer bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-Frederikshavn

Egholm-Aalborg

4.981

658

376

234

279

932

332

520

1.153

1.422

2.906

606

3.747

901

204

592

2.147

1.026

195

1.374

695

751

1.869

Forår 2017

3.495

366

499

245

175

790

278

250

1.436

1.126

2.474

318

2.976

796

328

1.936

978

192

1.426

674

1.546

Omsætning inkl. tilskud

Efterår 2016

105

118

Forår 2017

121

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Anm.: Omsætning er angivet i 2018-pl. Afvigelser i summering skyldes afrunding. Omsætning for de private ruter Orø-

Hammer Bakke og Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen. For visse ruter gælder, at antal cykler og omsætning af

billetter til cykler ikke opgøres separat. For visse ruter gælder, at cykler er gratis.

Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes indberetninger og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Tabel 5

Indberetninger af antal campingvogne o.l. og omsætning af billetter til campingvogne o.l. (1.000

kr.)

Kommune

Rute

Antal campingvogne o.l.

Efterår 2016

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Orø-Holbæk

Orø-Hammer bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-Frederikshavn

260

107

185

1.777

653

222

280

Forår 2017

425

147

154

2.208

111

765

136

740

230

Omsætning inkl. tilskud

Efterår 2016

520

438

Forår 2017

407

365

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Aalborg

Egholm-Aalborg

Anm.: Omsætning er angivet i 2018-pl. Afvigelser i summering skyldes afrunding. Omsætning for de private ruter Orø-

Hammer Bakke og Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen. For visse ruter gælder, at antal campingvogne o.l. og

omsætning af billetter til campingvogne o.l. ikke opgøres separat.

Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes indberetninger og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Tabel 6

Indberetninger af antal busser og omsætning af billetter til busser (1.000 kr.)

Kommune

Rute

Antal busser

Efterår 2016

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-

Midtfyn

Faaborg-

Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Orø-Holbæk

Orø-Hammer bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-Landing

Endelave-Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-Frederikshavn

Egholm-Aalborg

119

139

1.268

146

757

Forår 2017

133

155

964

268

676

Omsætning inkl. tilskud

Efterår 2016

Forår 2017

274

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Anm.: Omsætning er angivet i 2018-pl. Afvigelser i summering skyldes afrunding. Omsætning for de private ruter Orø-

Hammer Bakke og Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen. For visse ruter gælder, at antal busser og omsætning af

billetter til busser ikke opgøres separat.

Kilde: Danmarks Statistik, kommunernes indberetninger og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter

Tabel 7

Godsomsætning og anvendt tilskud i 1.000 kr. (2018-pl)

Kommune

Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Assens

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Langeland

Ærø

Haderslev

Fanø

Aabenraa

Horsens

Struer

Norddjurs

Odder

Samsø

Hedensted

Skive

Læsø

Aalborg

Rute

Orø-Holbæk

Orø-Hammer

bakker

Havnsø-Sejerø

Havnsø-Nekselø

Agersø-Stigsnæs

Omø-Stigsnæs

Askø-Bandholm

Fejø-Kragenæs

Femø-Kragenæs

Baagø-Assens

Lyø-Avernakø-

Faaborg

Bjørnø-Faaborg

Skarø-Drejø-

Svendborg

Hjortø-Svendborg

Strynø-Rudkøbing

Søby-Faaborg

Ærøskøbing-

Svendborg

Søby-Fynshav

Birkholm-Marstal

Aarø-Aarøsund

Fanø-Esbjerg

Barsø-Barsø-

Landing

Endelave-

Snaptun

Venø-Kleppen

Anholt-Grenaa

Tunø-Hou

Hou-Samsø

Hjarnø-Snaptun

Fur-Branden

Læsø-

Frederikshavn

Egholm-Aalborg

Godsomsætning

2016

119

219

126

232

377

119

325

284

230

2.023

656

270

255

375

2.848

807

3.075

Anvendt til-

skud 2016

128

1.650

461

426

275

1.374

482

380

755

155

510

2.423

5.267

405

156

154

337

141

1.930

499

5.847

125

867

2.827

Omsætning inkl. an-

vendt tilskud

247

1.869

586

658

652

1.493

556

705

1.038

214

740

4.447

5.923

676

104

233

218

591

233

1.931

874

8.695

168

1.675

5.903

116

Bilag 3 Tabeller med trafik- og omsætningstal for de

enkelte færgeruter

Anm.: Omsætning og tilskud er angivet i 2018-pl. Omsætning for de private færgeruter Orø-Hammer Bakke og

Fanø-Esbjerg indgår ikke i tabellen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bilag 4 Spørgeskema

Åbne spørgsmål med hjælpetekst til inspiration

Der er tale om åbne spørgsmål, som de omfattede kommuner/færgeruter frit kan besva-

re. Der er ingen krav til form eller indhold af besvarelsen. Det ses dog meget gerne, at

besvarelsen er kortfattet.

Under hvert spørgsmål er angivet nogle underspørgsmål, som kommunen kan vælge at

anvende som inspiration til besvarelsen.

1. Hvilken betydning har godsordningen haft for erhvervslivet på øen?

Hjælpetekst til inspiration

På hvilke måder vurderes tilskudsordningen at have betydning for erhvervslivet.

Har tilskudsordningen fx haft betydning for konsolidering af eksisterende virksomhe-

der, etablering af nye virksomheder eller vækst i eksisterende virksomheder. Er effekten

afgrænset til bestemte erhverv.

Beskriv gerne med eksempler. Kan der sættes tal på eventuelt afledede økonomiske ge-

vinster for erhvervslivet.

Har der fx været virksomheder, som muligvis ville være fraflyttet øen, men som med de

nedsatte godstakster forbliver på øen.

2. Hvilken betydning har passagerordningen haft for turisterhvervet på

øen?

Hjælpetekst til inspiration

På hvilke måder vurderes tilskudsordningen at have betydning for turisterhvervet.

Har tilskudsordningen fx haft betydning for antal hotelovernatninger, omsætning i de-

tailforretninger eller etablering af nye turistfaciliteter.

Beskriv gerne med eksempler. Kan der sættes tal på eventuelt afledede økonomiske ge-

vinster for turisterhvervet.

3. Kan der konstateres ændrede bosætningsmønstre på øen som følge af de

to tilskudsordninger?

Hjælpetekst til inspiration

Vurderes tilskudsordningerne at have en effekt på bosætningen på øen.

Er bosætningsmønstret ændret. Har der fx været en tilflytning til øen og kan denne i gi-

vet fald i et eller andet omfang tilskrives tilskudsordningerne.

Er et ændret bosætningsmønster i givet fald koncentreret om bestemte befolknings-

grupper, fx småbørnsfamilier eller pensionister.

Bilag 4 Spørgeskema

Beskriv gerne et eventuelt ændret bosætningsmønster. Kan der sættes tal på.

4. Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft for færgedriften til

øen, herunder udnyttelsen af færgekapaciteten?

Hjælpetekst til inspiration

Har tilskudsordningerne betydet en ændret kapacitetsudnyttelse på færgerne – og i givet

fald på hvilken måde. Er ændringer i trafiktal koncentreret på bestemte afgange.

Er der væsentlige afledede økonomiske effekter af stigende trafik, fx øget brændstoffor-

brug og slidtage på færgerne. Kan der i givet fald sættes tal på.

Har tilskudsordningerne betydet ændringer i sejlplanen.

5. Hvilke erfaringer er der gjort med administrationen af de to tilskudsord-

ninger?

Hjælpetekst til inspiration

Er der vanskeligheder med at administrere de to tilskudsordninger – og i givet fald hvil-

ke.

Hvordan fastlægges perioderne med takstnedsættelse på passagerområdet. Er der fx tale

om en jævn fordeling af tilskudsmidlerne, eller anvendes tilskudsmidlerne meget kon-

centreret til markant nedsættelse af taksterne i bestemte perioder, eksempelvis i efter-

årsferien.

Fordeles tilskudsmidlerne ligeligt på passagerområdet mellem de enkelte transportmid-

ler, eller ydes der forholdsmæssigt mere i tilskud til nedsættelse af færgetakster for be-

stemte transportmidler, fx cykler.

6. Har de to tilskudsordninger haft betydning for anvendelsen af de generel-

le § 20 og § 21 tilskud?

Hjælpetekst til inspiration

Har tilskudsordningerne haft betydning for, hvor stor en andel af det generelle § 20 eller

21 tilskud, der anvendes på færgeområdet.

Beskriv gerne med tal.

7. Hvilke erfaringer er der i øvrigt gjort med de to tilskudsordninger?

Hjælpetekst til inspiration

Vurderer kommunen, at der i øvrigt er særlige lokale forhold, som har betydning i til-

knytning til de to tilskudsordninger.

Har tilskudsordningen på passagerområdet fx afstedkommet en uhensigtsmæssig høj

biltrafik på øer, hvor der kan være et lokalt ønske om at begrænse biltrafikken af hensyn

til beskyttelse af øens natur.

Bilag 4 Spørgeskema

Hvilken betydning har tilskudsordningen på godsområdet i relation til godstransportø-

rers takster og udbringningsfrekvens, fx i PostNord.

Beskriv gerne med eksempler.

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Indledning

Til brug for evalueringen er de omfattede kommuner anmodet om at fremkomme med

deres vurdering af effekter og erfaringer i forhold til de to tilskudsordninger til nedsæt-

telse af færgetakster.

I den anledning er der udsendt et spørgeskema til kommunerne med følgende overord-

nede spørgsmål:

•

Hvilken betydning har godsordningen haft for erhvervslivet på øen?

Hvilken betydning har passagerordningen haft for turisterhvervet på øen?

Kan der konstateres ændrede bosætningsmønstre på øen som følge af de to til-

skudsordninger?

Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft for færgedriften til øen,

herunder udnyttelsen af færgekapaciteten?

Hvilke erfaringer er der gjort med administrationen af de to tilskudsordninger?

Har de to tilskudsordninger haft betydning for anvendelsen af de generelle §

20- og § 21-tilskud?

Hvilke erfaringer er der i øvrigt gjort med de to tilskudsordninger?

•

Spørgeskemaet er gengivet i bilag 5.

Som det ses af spørgeskemaet, er der tale om åbne spørgsmål, som den enkelte kommu-

ne frit kan besvare. Der er ingen krav til form eller indhold af besvarelsen. For hvert

spørgsmål er der en række underspørgsmål, som den enkelte kommune kan anvende

som inspiration.

På den baggrund fremstår kommunernes vurderinger naturligt meget forskelligartet i

deres form.

I det følgende præsenteres derfor et sammendrag af de enkelte kommuners besvarelser

under de enkelte punkter i spørgeskemaet.

1. Erfaringer i forhold til erhvervslivet

Holbæk Kommune (Orø) fremfører, at det ikke har været muligt at spore signifikante

ændringer udover, at mængden af gods på paller er steget markant. I den forbindelse

nævnes, at der i 2017/18 pågår flere anlægsarbejder på øen. Omkostningsniveauet for

forbrugeren er blevet lavere. Der er ikke en entydig indikation af, at godsordningen ale-

ne har medført flere nye arbejdspladser.

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) oplyser, at der hverken har været en stigning

eller et fald i antallet af erhvervsdrivende.

Slagelse Kommune (Agersø og Omø) tilkendegiver, at fiskere, landmænd, håndværkere

mv. har haft glæde af fragtnedsættelserne, som har betydet lavere driftsudgifter og der-

med højere indtjening. Endvidere har dagligvarebutikkerne på kommunens øer mærket

en øget omsætning.

Lolland Kommune (Fejø, Femø og Askø) tilkendegiver, at godsordningen har haft stor

betydning for konsolideringen af de eksisterende virksomheder på kommunens tre øer.

Bl.a. melder en større frugtvirksomhed på Fejø om besparelser i fragtomkostninger på

flere hundrede tusinde kroner. For beboere og sommerhusejere på øerne betyder ord-

ningen, at det er billigere at få håndværkere og anden service til øerne. Kommunen fin-

der, at de nuværende regler i forhold til varevogne og trailere er vanskelige at admini-

strere og betyder mistede billetindtægter.

Assens Kommune (Baagø) oplyser, at ordningen er med til at opretholde landbrugser-

hvervet på Baagø, der i 2017 har fastholdt investeringer og omfang som tidligere år.

Faaborg-Midtfyn Kommune (Bjørnø, Lyø og Avernakø) finder takstnedsættelserne på

godsområdet afgørende for, at der fortsat kan drives erhverv på kommunens øer.

Svendborg Kommune (Hjortø, Skarø og Drejø) oplyser, at isfabrikken på Skarø, køb-

manden, håndværkere og vognmænd har haft glæde af takstnedsættelserne, men at der

ikke er opstået nye virksomheder på kommunens øer siden godsordningens ikrafttræ-

den. Kommunen savner klare retningslinjer for, hvem der kan tilbydes nedsættelse af

færgetakster på godsområdet. Til illustration nævner kommunen forskellige spørgsmål,

som er kommet op, bl.a.: ”Er der rabat, når jeg skal til frisør, men har skruer med hjem

til min tømrervirksomhed?” og ”Er der rabat, når præsten er på vej til møde i en anden

menighed – eller har altervin med i bagagerummet?”.

Langeland Kommune (Strynø) oplyser, at en restaurantvirksomhed på Strynø har givet

udtryk for, at godsordningen har gjort det billigere at få udført arbejde af håndværkere

og at få leveret råvarer fra fastlandet.

Ærø Kommune (Ærø og Birkholm) anfører, at en væsentlig barriere for erhvervsudvik-

lingen på Ærø er fjernet med de lavere færgepriser. Efter kommunens opfattelse frem-

mer de lavere færgetakster på passagerområdet ligeledes tilflytningen til Ærø, hvilket

igen har en gavnlig effekt for erhvervene, der herved har lettere ved at rekruttere ar-

bejdskraft. Vurderingen kan ifølge kommunen dog ikke underbygges via en måling.

Haderslev Kommune (Aarø) tilkendegiver, at godsordningen ikke har ændret noget

mærkbart for erhvervslivet på Aarø, om end de erhvervsdrivende og de, der har byggeri i

gang, har været glade for de lavere priser. Tilskudsordningen har ingen betydning haft

for konsolidering af eksisterende virksomheder, etablering af nye virksomheder eller

vækst i eksisterende virksomheder.

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Fanø Kommune slår på, at virksomheder og forretninger med de nedsatte færgetakster

kan få mindre partier af varer over, da billetprisen får mindre betydning for varens sam-

lede pris. Lokale erhvervsdrivende tillægger det stor betydning, at mindre partier kan le-

veres hurtigere. Endvidere har takstnedsættelserne betydning for prisen, når Fanø

Kommune eller private sender opgaver i udbud.

Aabenraa Kommune (Barsø) skønner, at de lavere priser for erhvervslivet har hjulpet

øens mælkeproducent til at konsolidere sig.

Horsens Kommune (Endelave) finder, at godsordningen helt sikkert har haft en positiv

virkning for de erhvervsdrivende, men har ikke konstateret en stigning i godsmængden,

ligesom der ikke er kommet flere erhvervsdrivende på øen.

Struer Kommune (Venø) fremfører, at de erhvervsdrivende, som benytter godstransport

til og fra øen, har haft stor gavn af godsordningen, som har gjort erhvervene mere kon-

kurrencedygtige i forhold til det øvrige Danmark. Godsordningen er en medvirkende

faktor til at fastholde erhvervene på Venø.

Norddjurs Kommune (Anholt) oplyser, at godsmængden kun har været svagt stigende

over perioden.

Odder Kommune (Tunø) fremfører, at godsordningen har haft stor betydning for er-

hvervslivet. Der har været mere optimisme og interesse for at se på nye muligheder. Som

eksempler nævner kommunen flere små grønsagsordrer til gårdbutikker, købmanden

har kunnet holde prisniveauet og konsolidere sig, spisestederne har kunnet holde et for-

nuftigt prisniveau, og nethandlen er steget betydeligt.

Samsø Kommune vurderer, at godsordningen har været en kraftig medvirkende faktor

til, at der er bevaret samlet set 100 helårs arbejdspladser på Samsø i landbruget og in-

den for produktion, forarbejdning og pakning af frugt og grøntsager.

Hedensted Kommune (Hjarnø) anfører, at erhvervslivet på Hjarnø qua øens størrelse er

begrænset svarende til to landbrug. De nedsatte takster har i betydelig grad hjulpet det

betrængte landbrug. Foderstoffer, gødning m.m. leveres billigere, og afsendelse af pro-

dukterne, kvæg og korn m.m. er billigere.

Skive Kommune (Fur) finder, at de lavere billetpriser er en klar fordel for erhvervslivet.

Som eksempel nævnes en moler fabrik, som tidligere har tilkendegivet, at der var risiko

for, at administrationen flyttede fra Fur, hvis prisen for godstransport blev for dyr.

Læsø Kommune har opstillet et konkret eksempel fra en produktion på Læsø:

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Tabel 8

Besparelse for Læsø Fiskeindustri pga. nedsættelse af fragtudgiften

Besparelse fragtudgift 1/6 – 31/12 2015

Besparelse fragtudgift 1/1 – 31/12 2016

Besparelse i alt 1/6 2016 – 31/12 2016

175.100 kr.

337.476 kr.

512.576 kr.

En ting er den ovenstående besparelse som følge af nedsættelse af fragtudgiften, men li-

geså vigtigt er den frihed, det giver i det daglige, at der ikke i planlægningen af produkti-

onen på nogen måde skal tages hensyn til, om produktionen skal foregå på fabrikken i

Skagen eller på fabrikken på Læsø.

Vedrørende produktionen af jomfruhummere på Læsø kan følgende bemærkes:

Tabel 9

Fragt af hummere m.m. til og fra Læsø

Produceret på Læsø i 2015

Produceret på Læsø i 2016

Forskel, antal tons

Forskel, pct.

734 tons

958 tons

+ 224 tons

30,5 pct.

Antal arbejdstimer på Læsø i 2015

Antal arbejdstimer på Læsø i 2016

Forskel, timer

Forskel, pct

29.992 timer

38.108 timer

+ 8.116 timer

27,1 pct.

Aalborg Kommune (Egholm) er ligeledes af den opfattelse, at de lavere priser har gjort

det lettere at være erhvervsdrivende på øen.

2. Erfaringer i forhold til turisterhvervet

Holbæk Kommune (Orø) fremfører, at tilskuddet er særdeles lavt til færgefarten Orø-

Holbæk, så det ikke har været muligt at indføre en prisnedsættelse, der har kunnet til-

trække nye gæster. Kommunen tilføjer, at der dog er indgået en lokalaftale mellem Østre

Færge A/S og kommunen, som giver en mere reel fordeling af det samlede tilskud. Ifølge

kommunen afhænger lokalaftalen af Østre Færges fortsatte velvilje og er derfor ikke til-

strækkelig til at sikre mod, at tilskudsordningen i sin nuværende form bevirker en kon-

kurrenceforvridning mellem de to færgeruter. Med godt 1.000 sommerhuse på Orø og

flere sæsonbetonede spise- og overnatningssteder er turistområdet efter kommunens

opfattelse så absolut et område med potentiale til at skabe flere arbejdspladser og der-

med vækst for øen.

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) er af den overordnede vurdering, at tilskud-

det på passagerområdet gavner øerne, men det er dog ifølge kommunen svært at måle

den direkte effekt, da vejret er en stor kilde til udsving fra år til år.

Slagelse Kommune (Agersø og Omø) finder, at det uden tvivl har været en fordel for tu-

risterhvervet, da lavere takster har betydet flere besøgende, særligt på Agersø. I uge 42 i

2017 har der været gratis passagerbefordring, hvilket betød, at der i denne uge var en

stor tilstrømning af gæster. Ifølge kommunen må det samtidig erkendes, at en mere syn-

lig og målrettet markedsføringsindsats ville have betydet en større effekt.

Lolland Kommune (Fejø, Femø og Askø) anfører, at Lolland Færgefart ikke har kunnet

registrere større trafik til øerne med passagerordningen. Ifølge kommunen hænger det

sammen med den begrænsede takstnedsættelse, der har været mulighed for.

Assens Kommune (Baagø) oplyser, at der har været en næsten uændret passagertrafik til

Baagø i 2017, men at sommeren 2017 under uændrede betingelser ville have medført en

reduktion af passagerantallet. Ordningen har medvirket til at sprede sæsonen.

Faaborg-Midtfyn Kommune (Bjørnø, Lyø og Avernakø) har oplevet en stigning i antallet

af besøgende til øerne. Der er fremgang i antallet af overnatninger og en stigning i antal-

let af endagsturister, der dog også beror på vejret, ligesom sommerhusejerne også kom-

mer mere. Ifølge kommunen kan det overvejes, om der med fordel kan laves en fælles

kampagne for småøerne om, at det er blevet billigere at sejle til øerne.

Svendborg Kommune (Hjortø, Skarø og Drejø) kan konstatere en stigning i antal passa-

gerer. Fremgangen er afspejlet i, at en cafe på Skarø som noget nyt i 2017 har haft tre

fastansatte hen over sommeren, at der er opført shelters på Hjortø og Skarø, og at der i

2018 arbejdes på at opføre luksus tippier med wellness og sommerboliger på Skarø både

til konferencer og turister.

Langeland Kommune (Strynø) oplyser, at en restaurantvirksomhed har givet udtryk for,

at passagerordningen har haft en positiv virkning på antallet af gæster fra fastlandet,

men at kommunen herudover ikke er bekendt med nogen dokumenteret effekt af ord-

ningen.

Ærø Kommune (Ærø og Birkholm) vurderer, at en væsentlig barriere for øget turisme på

Ærø er fjernet med de lavere færgepriser uden for højsæsonen. Den absolutte højsæson

for turister er juli og primo august, hvor der er udsolgt de fleste steder. Med de lavere

færgepriser er turistsæsonen blevet udvidet forstået på den måde, at der kommer flere

turister i den billige periode samt lige op til og efter højsæsonen. Kommunen mener, at

den fulde effekt måske først er indfriet om 3-5 år, bl.a. fordi specielt forretninger, re-

stauranter og overnatningssteder skal vænne sig til at holde åbent uden for højsæsonen.

Haderslev Kommune (Aarø) oplyser, at de nedsatte priser har betydet flere turister på

Aarø, men at den megen mediedækning og fokus på danske småøer har haft en væsent-

lig større betydning. Tilskudsordningen har haft betydning for antal hotelovernatninger,

omsætning i detailforretninger og etablering af nye turistfaciliteter.

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Ifølge Fanø Kommune udtrykker alle erhverv på Fanø samstemmende, at nedsættelsen

af færgepriser har haft stor betydning for deres omsætning. For campingpladserne har

gratis overfart af campingvogne uden for sæsonen betydet en markant stigning i turister

på kortere ophold, ligesom gratis overfart af cykler og investeringer i bedre cykelstier

har betydet en stigning i cykelturismen. Endvidere har restauranterne haft en markant

stigning i antallet af endagsturister, og sommerhusudlejningsbureauerne melder om

stor stigning i udlejningen i skuldersæsonen.

Aabenraa Kommune (Barsø) anslår, at passagertallet er steget med 10 – 20 pct. på

grund af de nedsatte takster. I 2017 startede en café, som indtil videre har åbent i højsæ-

sonen. Der har desuden været en klar stigning i antallet af grupper, der besøger øen, fx

skoler, børnehaver og foreninger mv.

Struer Kommune (Venø) anfører, at tilskuddet ikke er stort nok til at foretage en nævne-

værdig prisreduktion, hvorfor midlerne er anvendt på to gratis perioder. Der var i disse

perioder hovedsageligt besøgende fra Struer og omegn, og betydningen for turisterhver-

vet, herunder i forhold til overnatning, har derfor ifølge kommunen været begrænset.

Norddjurs Kommune (Anholt) oplyser at der har været en mindre stigning i passagertal-

let fra 2016 til 2017. Det er uklart, om ordningen har haft nogen betydning for turister-

hvervet.

Odder Kommune (Tunø) tilkendegiver, at passagerordningen har haft stor positiv be-

tydning for antallet af gæster på øen, især endagsturister. Det har givet en øget omsæt-

ning hos købmanden, på spisestederne og formodentligt også på overnatningssteder,

især med Deal-tilbud. Endvidere er sommerhusgæsterne kommet hyppigere. Ifølge

kommunen er prisen en afgørende faktor for, om folk kommer til småøerne.

Samsø Kommune fremfører, at de billige færgebilletter har medført en markant vækst i

turismen på op mod 30 pct. Væksten i trafikken er højst i de måneder, der er tættest på

sommerferieperioden. Det har medført en klar udvidelse og markant styrkelse af turist-

sæsonen. Ifølge kommunen har man kunnet mærke en stor fremgang i antallet af gæ-

ster, som kommer til Samsø flere gange i løbet af året, hvilket udelukkende kan tilskrives

de billige færgebilletter. De mange ekstra turister er med til at øge antallet af forretnin-

ger og restauranter, hvilket også kommer de fastboende til gode.

Hedensted Kommune (Hjarnø) oplyser, at øens turisterhverv primært består af en cam-

pingplads, et cafeteria og herudover lidt turistkørsel og lidt salg af lokalt kunsthånd-

værk. Der forventes ud fra forudbestillinger flere éndags turister i 2018 end tidligere,

hvilket efter kommunens opfattelse vil smitte af over hele linjen.

Skive Kommune (Fur) anfører, at der har været en god vækst i antallet af gæster. Folk

kommer tilbage uden for de to lokalt fastlagte gratisperioder. Det anslås, at passager-

ordningen har betydet en stigning på 5 pct. i omsætningen inden for turisterhvervet.

Læsø Kommune oplyser, at trafiktallet i efterårsperioden med landevejsprincippet er

steget i 2016 sammenlignet med samme periode i 2015 med 30 pct. for passagerer, 37

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

pct. for biler, 339 pct. for campingvogne og 182 pct. for antal autocampere, mens antal

busser er faldet med 3 pct.

Aalborg Kommune (Egholm) oplyser, at der på grund af den våde sommer i 2017 har

været et lille fald i antal besøgende på øen i forhold til 2016. Øens restaurant har haft

flere besøgende som følge af takstnedsættelse på passagerområdet, ligesom der er kom-

met flere busser med gæster til restauranten.

3. Erfaringer i forhold til bosætningsmønstre

Holbæk Kommune (Orø) konstaterer, at der ikke kan konkluderes noget om, at tilskuds-

ordningerne har ført til øget bosætning på øen.

Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) har ikke oplevet et ændret bosætningsmøn-

ster.

Slagelse Kommune (Agersø og Omø) deler denne holdning.

Lolland Kommune (Fejø, Femø og Askø) har ikke konstateret væsentligt ændrede bo-

sætningsmønstre på øerne. Den udbredte opfattelse på Fejø er, at bevarelsen af en skole

og en børnehave på øen er meget mere væsentligt for bosætningen.

Assens Kommune (Baagø) fremfører, at der ikke på dette korte sigt kan ses nogen æn-

dring i bosætningsmønstret.

Faaborg-Midtfyn Kommune (Bjørnø, Lyø og Avernakø) tilkendegiver, at der endnu ikke

er sket en decideret ændring i bosætningsmønstret, men udtrykker håb om, at de lavere

takster kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig på øerne.

Svendborg Kommune (Hjortø, Skarø og Drejø) mener, at spørgsmålet om tiltrækning af

småbørnsfamilier afhænger af hurtigere færgefart.

Langeland Kommune (Strynø) oplyser, at indbyggertallet på Strynø fortsat er for nedad-

gående. En tilflytterfamilie har tilkendegivet, at serviceniveauet i form af tidlig morgen-

færge fra øen og sen eftermiddagsfærge til øen er afgørende, så det er muligt at passe et

arbejde.

Ærø Kommune (Ærø og Birkholm) fremfører, at en vurdering af bosætningsmønstre

kræver en kvalitativ og kvantitativ analyse for at kunne give et retvisende svar. Imidler-

tid kan det af kommunens bosætningsstatistik ses, at der siden ultimo 2016 er flyttet

væsentlig flere personer til Ærø, end der er fraflyttet.

Haderslev Kommune (Aarø) vurderer, at tilskudsordningerne ikke har haft en effekt på

bosætningen på Aarø.

Fanø Kommune oplyser, at kommunen i 2016 havde den procentvise højeste tilflytning i

hele Danmark, og at kommunen i 2017 var nr. 2. Forældrebetalingen til daginstitutioner

er nedsat samtidig med nedsættelsen af færgepriserne, hvilket ifølge kommunen til-

sammen har gjort det attraktivt at bosætte sig på øen. Endvidere finder kommunen, at

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

nedsættelsen af færgepriserne i kombination med den nye planlov om ret til at bo i eget

sommerhus også har betydet, at flere pensionister er flyttet til Fanø.

Aabenraa Kommune (Barsø) melder, at der indtil videre ikke har været nogen tilflytning

til øen.

Horsens Kommune (Endelave) oplyser, at antallet af øboer er svagt faldende.

Struer Kommune (Venø) tilkendegiver, at der ikke kan konstateres ændrede bosæt-

ningsmønstre.

Norddjurs Kommune (Anholt) oplyser, at befolkningstallet på Anholt har været stort set

uændret i perioden både før og efter tilskudsordningerne.

Odder Kommune (Tunø) fremfører, at der efter takstnedsættelserne er større interesse

for køb af sommer- og helårshuse på Tunø. Der er en øget tilgang af yngre borgere på

Tunø, dog ikke familier med børn.

Samsø Kommune giver udtryk for, at de ekstra turister har betydet en længere sæson og

dermed et længere ansættelsesforhold for personalet i turismesektoren. Der er nu også

mere personale, som bor på øen, og det gør forretningen mere stabil og ikke så sårbar

over for evt. dårligt vejr i højsæsonen.

Hedensted Kommune (Hjarnø) anfører, at Hjarnø, der har ca. 115 beboere, har oplevet

en tilgang på 10-15 primært yngre beboere inden for de seneste ca. 5 år. Tilgangen har

dog fundet sted før ordningernes etablering, men de er blevet boende.

Skive Kommune (Fur) oplyser, at bosætningen på Fur er steget med 54 både yngre og

ældre personer i 2017. Ifølge kommunen må det stå hen i det uvisse, om stigningen

skyldes det øgede tilskud eller en bosætningskampagne.

Aalborg Kommune (Egholm) oplyser, at der er flyttet en enkelt børnefamilie til øen, men

at det ikke kan tilskrives tilskudsordningerne.

4. Erfaringer i forhold til færgedriften, herunder udnyttelsen af færgekapa-

citeten

Holbæk Kommune (Orø) fremfører, at tilskudsordningerne, særligt ordningen på passa-

gerområdet, har påvirket færgedriften væsentligt i negativ retning. Den store forskel i

fordelingen af tilskud mellem den kommunale og den private færgerute til Orø har ifølge

kommunen bevirket en meget skæv prisreduktion mellem de to færgeruter, hvilket har

flyttet passagerer fra den kommunale færgerute til den private færgefart. I den forbin-

delse nævner kommunen, at kommunen har indgået en lokal aftale med den private

færgerute til Orø, som har accepteret at afgive en mindre del af deres tilskud til kommu-

nens færge.

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) tilkendegiver, at udnyttelsen af færgekapaci-

teten til øerne stort set er uændret. Der opleves dog lidt større godsfragt end tidligere,

hvilket til dels skyldes en række større anlægsbyggerier.

Slagelse Kommune (Agersø og Omø) kan ikke umiddelbart konstatere, at tilskudsord-

ningerne har haft betydning for færgedriften, idet der i samme periode har været æn-

dringer i sejlplanen, som kan have haft en negativ effekt.

Lolland Kommune (Fejø, Femø og Askø) oplyser, at tilskudsordningerne ikke har haft

synlig indvirkning på færgedriften, ej heller med hensyn til kapacitetsproblemer.

Assens Kommune (Baagø) fremfører, at der er en mindre effekt i spredning af belastnin-

gen til før- og eftersæson.

Faaborg-Midtfyn Kommune (Bjørnø, Lyø og Avernakø) har ikke haft ændringer i sejl-

planen som følge af tilskudsordningerne. Bjørnø færgen, som kan medtage 20 passage-

rer, oplever at måtte sige nej til passagerer de dage, hvor vejret er godt. Faaborg II til

Lyø og Avernakø, som kan medtage 147 passagerer, har ligeledes haft afgange, hvor pas-

sagerer må afvises på grund af manglende kapacitet, men det er meget vejrafhængigt og

har primært været i højsæsonen.

Svendborg Kommune (Hjortø, Skarø og Drejø) oplyser, at færgekapaciteten er udfordret

i skolernes sommerferie, mens det ikke er tilfældet i skuldersæsonen. Der er oplevet en

stigning i transport af biler i skuldersæsonen. Der sejles med samme fartplan og samme

besætning. Slitagen er større i takt med stigende passagerantal, men det er ikke opgjort

økonomisk.

Langeland Kommune (Strynø) oplyser, at godsordningen ikke har haft betydning for

færgedriften. Passagerordningen blev i 2016 udnyttet til at indføre gratis sejlads i efter-

årsferien, hvilket medførte udsolgte afgange og afviste passagerer. I 2017 blev ordningen

i stedet udnyttet til en halvering af voksenbilletprisen og gratis børnebilletter i skulder-

sæsonen, hvilket ikke afstedkom kapacitetsproblemer.

Ærø Kommune (Ærø og Birkholm) oplyser, at takstreduktionen har medført en stigning

i antal passagerer og biler. Stigningen i antal passagerer har ikke medført flaskehalse, da

passagerkapaciteten ikke har været fuldt udnyttet. Stigningen i antal overførte biler har

medført flaskehalse midt på dagen især op til weekender. Ifølge kommunen har der væ-

ret en stigning i bemandingsudgifterne til sikkerhedsbesætning og billettering samt til

bemanding af de ekstra ture. Stigningen i antal afgange har også medført en stigning i

udgifterne til olie og en mindre stigning i udgifterne til vedligehold af inventar, men der

kan ikke sættes tal på.

Haderslev Kommune (Aarø) oplyser, at der samtidig med et fald i taksterne blev åbnet

en cykelsti fra Haderslev, som har givet mange flere cykelturister. Der er lagt flere ture i

sejlplanen for at dække et behov for hjemtransport fra øen og dens spisesteder først på

aftenen. Der sejles således væsentlig flere ekstrature for at dække behovet, og det koster

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

både brændstof, større slidtage og øgede værftsudgifter, idet besætningen har væsentlig

mindre tid til løbende vedligeholdelse.

Fanø Kommune fremfører, at der løbende er indsat flere afgange samtidig med, at af-

gange planlagt med rederiets passagerfærge er blevet erstattet af rederiets bilfærger. I alt

er antallet af afgange steget med 3,5 pct., og rederiet har sammen med kommunen plan-

lagt endnu en markant udvidelse af antallet af afgange med rederiets bilfærger i 2018.

Den øgede sejlads giver et større vedligeholdelsesarbejde på rederiets færger, men der er

ikke sat tal på dette arbejde.

Aabenraa Kommune (Barsø) fremfører, at stigningen i trafikken har haft en klar indfly-

delse på kapacitetsudnyttelsen. Selvom det ikke har været nødvendigt at ændre sejlpla-

nen, har der været væsentlig flere ekstra afgange. Belastningen på budgettet har været

minimal, men kun på grund af mådehold. Ifølge kommunen vil det være af stor betyd-

ning for overfarten, hvis en del af tilskuddet kan bruges til lønninger i forbindelse med

den ekstra sejlads.

Struer Kommune (Venø) oplyser, at der ikke er ændringer i forhold til tidligere. Når der

afvikles gratis perioder, er trafikken dog mærkbart stigende, og her udnyttes kapaciteten

bedre. Overfarten er dog så kort, at det ikke har haft økonomiske eller kapacitetsmæssi-

ge konsekvenser.

Norddjurs Kommune (Anholt) melder, at der ikke er sket større ændringer i kapacitets-

udnyttelsen.

Odder Kommune (Tunø) oplyser, at der har været en målbar stigning i passagertal, som

er fordelt på alle ugedage. Der har ikke været behov for flere færgeafgange. Med indfø-

relsen af et nyt bookingsystem i 2017 er det muligt at udnytte færgens kapacitet i fuld

udstrækning.

Samsø Kommune fremfører, at færgekapaciteten både til Jylland og Sjælland blev mar-

kant forøget lige inden prisnedsættelserne, hvilket har gjort det muligt at løfte trafikken.

På trods af den kraftigt øgede kapacitet, er der allerede problemer med manglende ka-

pacitet i weekender, specielt på ruten til Sjælland. På ruten til Jylland har de mange eks-

tra passagerer bl.a. betydet, at rederiet har måttet investere ekstraordinært i publikums-

faciliteter og nyt programmel til hængedækkene. Der bliver ligeledes anvendt mere

energi til fremdrift af færgen for at kunne opretholde en rettidig drift. Samlet set bliver

der investeret op imod 2 mio. kr. alene i den tre år gamle færge, Prinsesse Isabella, på

Sælvig-Hou ruten.

Hedensted Kommune (Hjarnø) fremfører, at de fastboendes trafikale mønstre er stort

set uafhængigt af prisniveauet. Turiststrømmen er meget vejrafhængigt, og der var i

2017 en stort set gennemsnitlig trafikmængde på trods af en ikke turist-venlig sommer.

Skive Kommune (Fur) oplyser, at færgekapaciteten er fyldt godt ud. Der har været to

gratis perioder, en måned i foråret og en måned i efteråret. Forbruget af brændstof har

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

ikke ændret sig på grund af tilskuddet, ligesom der ikke har været mere slitage end nor-

malt.

Læsø Kommune har fremsendt trafiktal, der viser markante stigninger i forhold til alle

kategorier i forhold til 2015. Stigningen i trafiktal er særlig stor for campingvogne og au-

tocampere. Kommunen oplyser, at det i efteråret 2016 blev nødvendigt at indsætte flere

afgange i forbindelse med fredag og søndag, og at der også i 2017 blev indsat flere afgan-

ge fredag og søndag. Kapacitetsudnyttelsen på færgerne er steget markant i skuldersæ-

sonen med belægningsprocenter på helt op til 70 pct. i visse perioder, især fredag og

søndag. Ifølge kommunen vil det være nødvendigt at investere i ny og større kapacitet

for at følge med udviklingen. Den øgede sejlads har betydet et større forbrug af brænd-

stof fra ca. 1,5 mio. liter til 1,65 mio. liter og en stigning i lønningerne til skibspersonalet

fra 17,4 mio. kr. til 19,3 mio. kr. fra 2016 til 2017. Endvidere vil mere sejlads kræve flere

vedligeholdelseskroner, men det er dog ikke muligt at sætte tal på. I forhold til gods er

der en stigning i indtægterne på 300.000 kr., men ændringer i forbrugsvaner (nethan-

del) samt større og flere anlægsarbejder på Læsø kan ifølge kommunen være en mere

plausibel forklaring end tilskudsordningen.

Aalborg Kommune (Egholm) anfører, at der er en stigning i trafikken til øen, som er

jævnt fordelt over døgnet. Forbrug af brændstof og slitage er uændret, ligesom sejlpla-

nen er uændret.

5. Erfaringer i forhold til administration af tilskudsordningerne

Holbæk Kommune (Orø) fremfører, at kommunen er pålagt at stå for administrationen

af ordningen for den private færgefart Østre Færge A/S. Det er ifølge kommunen pro-

blematisk af to årsager: Ordningen er administrativt byrdefuld, og myndighedsrollen

overfor den private færgerute er meget uklar. I den forbindelse tilkendegiver kommunen

bl.a., at kommunen ikke har mulighed for at finansiere administrationen af tilskuddet til

den private færgeoperatør. Endvidere fremføres det, at kommunen har fået en myndig-

hedsrolle overfor Østre Færge, uden at kommunen er tildelt beføjelser til at agere som

myndighed. Kommunen bør derfor enten gives mulighed for at løfte myndighedsrollen,

eller også bør administrationen af den private færgeoperatør fjernes fra kommunen. På

den baggrund foreslår kommunen, at kriterierne for tildeling af tilskud revideres såle-

des, at det kommunale tilskud til færgens drift ikke påvirker størrelsen af det statslige

tilskud negativt, og således at der tages hensyn til, hvordan tilskuddet konkret påvirker

den samlede færgedrift til øer med mere end en færge.

Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) er af den opfattelse, at administrationen af

tilskudsordningerne er meget formynderiske og tidskrævende. Set i administrationsti-

mer er det voldsomt dyrt at administrere disse tilskud, og det kræver mange opringnin-

ger til ministeriet for at komme i mål. Det bekræfter efter kommunens opfattelse alle

fordomme om offentlig administration.

Slagelse Kommune (Agersø og Omø) oplyser, at det er kommunens Ø-udvalg, der i høj

grad er med til at fastlægge takster og perioderne for passagerordningen med udgangs-

100

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

punkt i oplæg fra administrationen og oplysninger om rådighedsbeløb. Det er ifølge

kommunen ikke vanskeligt at administrere de to ordninger, om end der er megen admi-

nistration forbundet med dem.

Lolland Kommune (Fejø, Femø og Askø) finder, at administrationen af begge ordninger

er omfattende og beslaglægger et større antal arbejdstimer i administrationen. Især for

passagerordningen er der ifølge kommunen et misforhold mellem det administrative ar-

bejde og det relativt beskedne tilskud, som kan komme passagererne til gode i nogle få

måneder om året. I Lolland Færgefart fastlægges perioderne for passagerordningen i

samråd med kommunens Ø-kontaktudvalg.

Assens Kommune (Baagø) oplyser, at der er mindre udfordringer i forhold til billetsy-

stemer. Pengene fordeles ligeligt med 50 pct. af normalbilletpris.

Faaborg-Midtfyn Kommune (Bjørnø, Lyø og Avernakø) finder, at der er administrative

udfordringer i forhold til, at taksterne ændres flere gange om året. Kommunen ønsker

derfor, at ordningen udvides til at gælde hele året. Kommunen anvender tilskudsmid-

lerne jævnt fordelt over hele den periode, hvor det er muligt at nedsætte taksterne, lige-

som tilskudsmidlerne fordeles ligeligt mellem de forskellige billettyper. Af praktiske

grunde er det lettest, hvis priserne ikke ændres hvert år. Kommunen håber, at der er for-

ståelse for de udsving, der kan være i nogle år Det virker ifølge kommunen modstriden-

de, at jo mere ordningen bliver brugt til glæde for øerne, jo højere bliver taksterne.

Svendborg Kommune (Hjortø, Skarø og Drejø) finder, at tilskudsordningerne er langt

mere tidskrævende at administrere end ø-kortordningen. Kommunen har bl.a. brugt en

del tid på opfølgningsredegørelsen, da det har været vanskeligt at trække de nødvendige

oplysninger. Efterhånden som kommunen har gjort sig nogle erfaringer, er systemerne

tilrettet, så kommunen kan hente data til udarbejdelse af opfølgningsredegørelsen.

Kommunen har valgt at give samme rabat i skuldersæsonen på alle billetgrupper på pas-

sagerområdet.

Langeland Kommune (Strynø) anfører, at ordningerne såvel i 2016 og 2017 har været

nemme at administrere for færgepersonalet, men til gengæld har de givet problemer i

forhold til dokumentation i opfølgningsredegørelsen. Administrationen af ordningen og

udbetalingen af tilskuddet er ifølge kommunen præget af unødigt bureaukrati med bl.a.

indhentning af særlig revisorerklæring på et tidspunkt af året, hvor kommunens regn-

skab endnu ikke er færdigt. I stedet bør revisionen af ordningen indgå i kommunens al-

mindelige regnskabs- og revisionsproces. Passagerordningen er alene anvendt til at

sænke passagerpriserne, da der har været et ønske om at undgå at belaste vejnettet på

Strynø med flere biler.

Ærø Kommune (Ærø og Birkholm) finder det umuligt at overholde bestemmelsen for

varebiler, idet der ingen kontrolmulighed er for at se, om en bil med delvis ret til er-

hvervskørsel overholder reglerne i forbindelse med den konkrete overfart. Tilskudsmid-

lerne til passagerer og biler mv. gives som nedsættelse fra de oprindelige priser til den

eksakte landevejstakst i hele året, minus ca. 7 uger i sommerperioden. Kommunen har

101

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

selv givet tilskud til en forhøjelse af aldersgrænsen for billetter til børn, lavere børnetak-

ster og pendlerpriser, der er lavere end prisen efter et landevejsprincip.

Haderslev Kommune (Aarø) oplyser, at perioder med takstnedsættelse er jævnt fordelt

over hele året. Der er fordelt forholdsvis større tilskud til passagerer og lavere tilskud til

biloverfart, mens cykler er gratis for at undgå for mange biler på øen. Ordningerne har

givet øget administration svarende til 20 timer årligt samt udgifter til revisor.

Fanø Kommune oplyser, at det har været en udfordring for rederiet at ramme netop den

procentsats for rabat, som udnytter den bevilgede ramme uden at overskride den. Rede-

riet ønsker en accept af, at der er en vis margin i forhold til den bevilgede ramme, uden

at det skal tolkes som om, at der ikke er behov for den fulde bevilgede ramme. Rederiet

har ved fastsættelse af taksterne for 2018 taget højde for en jævn fordeling af tilskuds-

midlerne. Efter aftale med kommunen kan cykler medtages gratis året rundt, ligesom

det er gratis at medtage campingvognen til Fanø uden for højsæsonen.

Aabenraa Kommune (Barsø) mener, at ordningerne er meget tidskrævende i forhold til

de årlige opgørelser, spørgeskemaer, momsopgørelser, revision og opfølgning på even-

tuelle nye regler. Endvidere er det tidskrævende at fastsætte takster på grundlag af til-

skuddene. Tilskudsmidlerne fordeles jævnt over hele året med undtagelse af sommerfe-

rieperioden, ligesom tilskudsmidlerne fordeles ligeligt på de enkelte transportmidler.

Horsens Kommune (Endelave) fremfører, at det er administrativt tungt på grund af, at

alle solgte billetter skal revideres for at få tilskuddet.

Struer Kommune (Venø) er af den opfattelse, at de to ordninger er tilpas fleksible.

Kommunen har været i god dialog med øens beboere og erhvervslivet, hvor man sam-

men har fundet de løsninger, som har tjent alle bedst muligt.

Norddjurs Kommune (Anholt) oplyser, at taksterne nedsættes med en ensartet procent-

sats for hele den tilladte periode. Satsen justeres, hvis det er nødvendigt for ikke at

ramme for meget over/under det samlede tilskudsbeløb. Overfartslederen melder, at

administrationen af de to ordninger er tidskrævende, hovedsageligt i forbindelse med

opfølgningsredegørelserne og evalueringen.

Odder Kommune (Tunø) anfører, at der ingen problemer er med administrationen. Tak-

ster for personer, hunde og cykler er nedsat med 50 pct., dog ikke de 6 uger i højsæso-

nen.

Samsø Kommune har valgt en jævn fordeling af tilskudsmidlerne, således at der er faste

lave priser hele året rundt, undtaget højsæsonen. Dette er gjort for, at kunderne kan

gennemskue prisstrukturen og for ikke at skabe unødig administration med beregning

og indlæggelse af priser i bookingsystemet.

Hedensted Kommune (Hjarnø) finder, at administrationen af ordningerne er mærkbar

for en lille færgefart uden administrative medarbejdere såvel i anvendt tid som i forbin-

delse med revisorpåtegning af indberetningerne. Færgeruten kører med fuld takst i

102

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

sommerferieperioden og med reducerede takster i den resterende del af året, nogenlun-

de jævnt fordelt over alle takster.

Skive Kommune (Fur) finder, at ordningen bl.a. andet indebærer mange beregninger,

inden det bliver fastlagt, hvordan tilskuddet skal udnyttes, men at dette forhåbentlig kun

har været opstartsvanskeligheder. Ordningen er administrativt krævende med opfølg-

ningsredegørelser, revisionsopgørelser, beregninger af momskompensationer for moms

af tilskuddet m.m. Der er gratis overfart for gående, busser, MC, knallerter, trailere,

campingvogne og privatbiler. Perioderne fastlægges på et byrådsmøde i samarbejde med

det lokale ø-råd.

Læsø Kommune tilkendegiver, at der ikke er væsentlige vanskeligheder med indrappor-

teringen af selve anvendelsen af tilskuddet, men at ordningen vedrørende særskilte

momstilskud er temmelig omfangsrig, da den griber ind i selskabets forholdsmæssige

momsberegning. Perioden med nedsættelse af takster er fordelt ligeligt over den perio-

de, hvor der er mulighed for at nedsætte takster. Tilskuddene er ligeligt fordelt på samt-

lige de berørte billettyper.

Aalborg Kommune (Egholm) finder, at ordningerne i forhold til tilskuddets størrelse gi-

ver forholdsvis stor administration med udarbejdelse af redegørelser, ekstra spørgsmål i

løbet af året m.m. Tilskudsmidlerne fordeles jævnt hen over året. Kommunen har valgt

at nedsætte taksten for persontransporten, da det er lettest at administrere, og langt de

fleste, som kommer til øen, er gående.

6. Erfaringer i forhold til anvendelsen af generelle ø-tilskud

Ærø Kommune (Ærø og Birkholm) fremfører, at i takt med, at man arbejder med at

nedbringe udgifterne til færgedrift, kommer der nye tiltag, der kræver anlægsinvesterin-

ger så som el-færge og landanlæg.

Haderslev Kommune (Aarø) oplyser, at afledt af de to tilskudsordninger er cykler gratis

hele året, også i sommerferieperioden. Omsætningstab for den periode dækkes ind via

de generelle tilskud. Der er sat ekstra overfarter ind i sejlplanen hele året. Desuden bli-

ver det øgede brændstofforbrug samt øgede værftsudgifter dækket ind via det generelle

tilskud.

Struer Kommune (Venø) tilkendegiver, at det generelle § 20-tilskud anvendes 100 pct.

på færgefarten, og at kommunen stadigvæk bidrager med minimum 1/3 af driftsunder-

skuddet.

Norddjurs Kommune (Anholt), at kommunen i 2017 anvendte hele § 20-tilskuddet til at

dække omkostninger forbundet med færgefarten. Det gjorde sig også gældende før ind-

førelsen af de to tilskudsordninger.

Det fremgår af besvarelsen fra Samsø Kommune, at det generelle tilskud og tilskuddene

til takstnedsættelser gives til Samsø Rederi som et samlet tilskud. De billigere billetter

har medført en positiv effekt på rederiets indtægter, men rederiet afsætter samtidig en

103

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

del til markedsføring, så det kan også forklare høje vækstrater. Der er samtidig sparet på

flere områder, herunder energi- og havneomkostninger, så mange faktorer spiller ind på

rederiets samlede resultat. De billige færgebilletter har også medført flere omkostninger

for kommunen, da de ekstra gæster har medført et øget behov for investeringer flere

steder på Samsø, som ikke har været planlagte: Der er omkostninger til parkeringsplad-

ser flere steder på øen samt til etablering af flere toiletter.

Aalborg Kommune (Egå) tilkendegiver, at der er et driftsbudget på færgeområdet, som

er en del større end § 20-tilskuddet. De to tilskudsordninger har ikke haft betydning for

budgettet. Kommunens andel af det generelt forhøjede tilskud på 15 mio. kr. bruges i

stort omfang til at lade børn og pensionister sejle gratis med færgen. Resten bruges til

forbedringer for passagererne og tilskud til årskort til øboerne.

7. Andre erfaringer

Ærø Kommune tilkendegiver, at der er skabt en optimisme på øen, som gør, at iværk-

sættere tør prøve kræfter med nye tiltag. Ærø er blevet en bryllups-ø, og der er eksem-

pelvis startet et whisky - og rom destilleri, samt produktion af lakridskonfekt. Endvidere

oplyser kommunen, at antallet af busrejser er øget med 20-25 pct., og antallet af cam-

pingvogne er øget med over 25 pct. Det øgede antal af biler, campingvogne og busser har

ikke haft en negativ indflydelse på øen.

Fanø Kommune fremfører, at det i de kommende år vil være et indsatsområde at få be-

grænset biltrafikken på øen, fx ved etablering af flere parkeringspladser samt fokus på

de offentlige transportmuligheder. Ifølge kommunen vil fokus på udvikling af bedre mu-

lighed for cykelturisme og gratis cykeloverfart have en gavnlig virkning på biltrafikken

således at forstå, at der måske ikke kommer færre biler med færgen, men at man bruger

cykel og offentlig transport, mens man er på øen.

Aabenraa Kommune (Barsø) anfører, at da der kun er 2,5 km vej på øen, er der i forvejen

stor fokus på at minimere unødigt kørende trafik. Denne udfordring er ikke blevet min-

dre. Ifølge kommunen har passagerer, der møder op i bil, ofte svært ved at forstå, at der

er begrænsninger på mængden af overførte biler. Tilskudsordningen har ikke haft ind-

flydelse på den erhvervsmæssige trafik.

Struer Kommune (Venø) tilkendegiver, at tilskudsordningen på passagerområdet med

det begrænsede tilskud til kommunen ikke har afstedkommet takstændringer, som kan

henføres til princippet i landevejsmodellen. Kommunen er dog meget glad for den flek-

sibilitet, som ordningen indebærer, således at kommunen i samarbejde med øen har

kunnet iværksætte gratis sejlads i udvalgte perioder i stedet for en generel prisnedsæt-

telse. På godsområdet er en generel lettere adgang til godstransport fremmende for er-

hvervslivet og fremtidigt byggeri på Venø.

Det fremgår af besvarelsen fra Odder Kommune (Tunø), at lavere færgetakster har bety-

det flere overførte biler, hvilket er til gene i forhold til ønsket om en bilfri ø.

104

Bilag 5 Sammendrag af spørgeskemabesvarelser

Samsø Kommune finder, at der ikke er noget klart billede af, om rabatten på godset har

nået slutkunden. Tilbagemeldingerne er, at mindre kunder ikke opnår nogen nævne-

værdig rabat, mens kunder, der køber hel-læs, har en betydelig bedre forhandlingssitua-

tion. Der opkræves stadig ø-tillæg af transportører og leverandører til Samsø. Ifølge

kommunen er betegnelsen ”kun levering til brofaste øer” stadig en standard i branchen.

Hedensted Kommune (Hjarnø) fremfører, at ordningerne ikke har påvirket livet negativt

for de fastboende. Betydningen for den lettere godstransport, pakker m.m., er meget be-

grænset, idet håndgods oftest leveres til færgen på Snaptun-siden, så transportøren slip-

per for overfart. PostNord vil stoppe postudbringning på øen, men de vil dog aflevere

post i en postkassesamling, der placeres tæt på færgelejet på Hjarnø.

Aalborg Kommune (Egholm) ønsker mulighed for at kunne anvende tilskuddet hele året

og ikke kun i begrænsede perioder. Kommunen oplyser, at tilskuddet alene er anvendt

til at nedsætte taksten for passagerer, og at beboerne på øen ikke ønsker biltrafikken

forøget.

105

Bilag 6 Opgørelse af takstnedsættelse for passagerer

udarbejdet af Sammenslutningen af Danske Småøer

Bilag 6 Opgørelse af takstnedsættelse for passa-

gerer udarbejdet af Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer

106

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18

(Omtryk - 08-06-2018 - Korrigeret bilag vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 97

Offentligt

Takstnedsættelser for passagerer

Note:

Periode:

Taksterne er angivet for en returbilletter

2018

Oplysningerne er indhentet via ø-repræsentanterne i maj 2018. Der tages forbehold for evt. fejl.

Der er opgivet det samlede antal uger i alt i løbet af 2018, hvor der er takstnedsættelser.

Fuld 'lav'sæson er: 26 uger (01.01.-29.06.18) + 20 uger (12.08.-31.12.18) =

46 uger

(Jf. bekendtgørelsens § 3, stk 3:

Tilskuddet kan anvendes til nedsættelse af færgetakster for

biler, passager m.v. hele året med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og

6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.)

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

140

Ø-navn

AGERSØ

45%

48%

46%

Landevejsprin-

cippet

6 km

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

180

170

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

3200

370

ANHOLT

140

3200

62%

61%

62%

Landevejsprin

104 km

cippet

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

153

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

383

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

135

ASKØ

27%

25%

50%

30%

Landevejsprin

cippet

14 km

Kommentarer:

Lolland færgefart nedsætter priserne for personer, personbiler, cykler, knallerter og busser

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

190

120

AVERNAKØ

54%

53%

50%

55%

Landevejsprin

cippet

22 km

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

AARØ

50%

100%

29%

Landevejsprin

cippet

2 km

Kommentarer:

Samme pris som i 2017 bortset fra bil, hvor normalpris var 60 kr.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

136

BARSØ

78%

80%

78%

Landevejs-

princippet

6 km

Kommentarer:

Der er flere takstnedsættelser på færgens billetter. Se mere på færgens hjemmeside:

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

45/ 90

Bil u/fører Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

240

BAAGØ

22,50/45

7,5

120

50%

Landevejs-

14 km

princippet

Kommentarer:

De har overskredet budgettet iflg Ove her i foråret.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn

Cykel

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

Medtager

ikke biler

Ikke muligt at

finde opl.

BIRKHOLM

Bil u/fører Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

222

BJØRNØ

Færgen

medtager

stort set ikke

biler

45-46 uger

67%

Landevejs-

princippet

8 km

Kommentarer:

Hunde og barnevogne gratis. Alle passagerer gratis i maj og september i 2018. Ingen

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

40 km

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

220

110

DREJØ

176

36%

42%

40%

20%

Landevejs-

princippet

Ø-navn

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

147

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

Midler brugt

til at

nedsætte

prisen på

årskort:

årskort bil 1:

2.500 kr. / bil

2: 1.500 kr.

EGHOLM

Pris med

takstnedsæt-

telse

Afhænger

af hvor

længe

midlerne

rækker.

Procentuel

takstned-

sættelse

Landevejs-

princippet

Ø-navn

2 km

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

30%

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

120

170

ENDELAVE

170

50%

Landevejs-

34 km

princippet

Kommentarer:

Pensionister opnår 50 % rabat

125

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsættel

Procentuel

takstned-

sættelse

6 km

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

210

FEJØ

145

27%

25%

50%

31%

Landevejs-

princippet

Ø-navn

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

215

FEMØ

150

29%

25%

50%

30%

Landevejs-

princippet

28 km

103

Kommentarer:

Lolland færgefart nedsætter i år priserne for personer, personbiler, cykler, knallerter og busser

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

Årskort til bil

i 14 mnd =

2.500 kr.

120

FUR

100%

Landevejs-

2 km

princippet

Kommentarer:

Der er gratis færge i 4 uger om foråret og 4 uger om efteråret.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

HJARNØ

33%

50%

36%

Landevejs-

princippet

2 km

Kommentarer:

Vi har reduceret alle billetgrupper nogenlunde lige meget, dog tilpasset til med 5 delelige

satser. Vore priser er tur/retur.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

30 km

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

22 km

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

220

110

HJORTØ

176

36%

42%

40%

20%

Landevejs-

princippet

Ø-navn

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

110

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

190

120

LYØ

54%

53%

50%

55%

Landevejs-

princippet

MANDØ

Mandø har ingen færge og er endnu ikke blevet tildelt puljemidler.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

8 km

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

22 km

Billetpriser

enkelt/retur

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

Bilfri ø

NEKSELØ

63%

89%

Landevejs-

princippet

Ø-navn

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

252

OMØ

136

46%

Landevejs-

princippet

Ø-navn

Voksen

Barn: 4-11 Cykel

inkl.

år

pensionist

Bil

Evt. andet:

Periode,

antal uger

Normal pris

35/55

18/28

64/110

(før

nedsættelse)

ORØ

Pris med

(HolbækFærg takstnedsæt-

20/30

0/0

35/60

telse

Procentuel

takstned-

43/46%

100%

45/46%

sættelse

Landevejs-

12 km

28/36

22/44

princippet

Kommentarer:

Da der er to færger til Orø er taksterne angivet som enkelt/retur.

Ø-navn

ORØ (Østre

Færge)

Billetpriser

enkelt/retur

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn: 0-14 Cykel

inkl.

år

pensionist

28/50

0/0

12/20

Bil

Evt. andet:

Periode,

antal uger

54/100

14/25

0/0

27/50

50%

100%

50%

Landevejs-

2 km

22/23

4/7

princippet

Kommentarer:

Da der er to færger til Orø er taksterne angivet som enkelt/retur.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

38 km

Voksen

Barn

Cykel

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

220

160

Gratis

SEJERØ

120

Gratis

220

25%

33%

140

Landevejs-

princippet

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

220

110

SKARØ

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

176

36%

42%

40%

20%

Landevejs-

40 km

147

princippet

Kommentarer:

Der er en Ca 10% stigning fra 2017 til 2018 på næsten alle trin.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Landevejs-

princippet

Ø-navn

16 km

Voksen

Barn (6-11 Cykel

år)

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

150

STRYNØ

150

42,5

25%

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

ca 600

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

192

TUNØ

240

Bilfri ø

49%

48%

60%

Landevejs-

26 km

princippet

Kommentarer:

i uge 13. (25.3 - 2.4.) samt den 2.-3. 6.

Ø-navn

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsæt-

telse

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Gratis

Bil

Evt. andet

Periode,

(skriv hvad):

antal uger

VENØ

Gratis

1,5

100%

Landevejs-

princippet

2 km

Kommentarer:

i uge 13. (25.3 - 2.4.) samt den 2.- 3. 6.

Takstnedsættelser for passagerer

Ø-navn

FANØ

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsættel

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

STORE ØER

Barn/pen- Cykel

sionist

Gratis

Bil - inkl. 9 Evt. andet

personer*

425

2018

Periode,

antal uger

Gratis

195

22%

20%

54%

Landevejs-

princippet*

6 km.

* Landevejsprincippet for biler er her udregnet som taksten for biler pr. sejlet km. plus taksten for personer

ganget med 2,5 personer (da personer er inkluderet i biltaksten) i lighed med den måde ØIM opgør det på.

Ø-navn

LÆSØ

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsættel

Procentuel

takstned-

sættelse

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

140

Bil inkl. 7 Evt. andet

personer*

1370

Periode,

antal uger

280

120

500

44,5

57%

43%

64%

Landevejs-

436

princippet*

* Landevejsprincippet for biler er her udregnet som taksten for biler pr. sejlet km. plus taksten for personer

ganget med 2,5 personer (da personer er inkluderet i biltaksten) i lighed med den måde ØIM opgør det på.

Ø-navn

Billetpriser

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

Bil inkl. 5

pers.*

Evt. andet

Periode,

antal uger

SAMSØ

Normal pris

208

104

916

(samsø-Hou)

(før

nedsættelse)

Pris med

104

410

45,5

takstnedsættel

Procentuel

takstned-

50%

38%

47%

55%

sættelse

Landevejs-

376

princippet*

* Landevejsprincippet for biler er her udregnet som taksten for biler pr. sejlet km. plus taksten for personer

ganget med 2,5 personer (da personer er inkluderet i biltaksten) i lighed med den måde ØIM opgør det på.

Ø-navn

ÆRØ

Billetpriser

Normal pris

(før

nedsættelse)

Pris med

takstnedsættel

Procentuel

takstned-

sættelse

40 km -

gennemsnit af

de 3 ruter

Voksen

Barn/pen- Cykel

sionist

109

Bil

Evt. andet

Periode,

antal uger

218

476

170

62%

35%

64%

Landevejs-

princippet

147