Til
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Den 13. august 2018
Kære medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Neden for finder I Sammenslutningen af Danske Småøers høringssvar til
lov om erhvervsfremme, forslag til lov om
ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og forslag
til lov om ændring af lov om dansk turisme,
som hen over sommeren har været i høring.
Da der ikke er nogen tvivl om, at erhvervsudvikling på småøerne spiller en væsentlig rolle for både øernes udvikling og
bosætning samt for ø-kommunerne, foreslår vi,
at den fremtidige erhvervsfremmestruktur sikrer,
1.
2.
at fo de es ulighed for i vesteri gsstøtte til SMV’er tages i a ve delse.
at der i Erhvervsfremmestyrelsen etableres en central indgang til en erhvervsfremmeindsats, der støtter
virksomhederne på småøerne bl.a. med midler fra fondene. En lignende funktion fandtes hos Erhvervs- og
Byggestyrelsen i Silkeborg før 2007.
En sådan funktion vil bidrage til vækst og udvikling hos småøernes virksomheder og kan fx forvalte de
erhvervsstøtteordninger i Socialfonden og Regionalfonden, som kan anvendes af virksomheder på småøerne
(herunder investeringsstøtte)
–
med en tilgang, hvor der ikke ensidigt fokuseres på vækst, men med fokus på særlige
udfordringer og potentialer hos disse virksomheder (mikroturisme, fødevareproducenter, ejerskifte osv.). Desuden vil
der også her igennem kunne åbnes muligheder for tværgående projekter, der omfatter alle øer.
Det skal understreges, at vi ikke ser en intensiveret indsats og en ny koordinerende funktion hos
Erhvervsfremmestyrelsen som et alternativ til nuværende ordninger (fx Landdistriktspuljen og LAG-ordningerne).
Med
en sådan fokuseret erhvervsfremmeindsat for småøerne understøttes øernes udvikling på mange parametre (se
i øvrigt vores høringssvar).
Vi vil meget gerne uddybe forslaget på et foretræde, i håb om at I også vil bakke op om sådan et forslag, når
forslaget til lov om erhvervsfremme mv. skal behandles i Folketinget.
Venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø
tlf.. 6251 3993
mail:
www.danske-smaaoer.dk