Invitation til politisk debat om småøer
søndag den 5. november 2017 kl. 10 - 12 i Odense.
Kære medlem af Udvalget for Småøer.
Du inviteres til at deltage i Ø-sammenslutningens repræsentantskabsmøde, der i år foregår den 3.-5.
november. Her mødes to repræsentanter fra hver af foreningens 27 medlemsøer til
repræsentantskabsmøde på Næsbylund Kro i Odense.
Her drøfter vi aktuelle emner for øerne og hver ø fortæller om, hvordan det går på deres ø i Ørunden.
Søndag formiddag er igen i år sat af til debat med medlemmerne af Udvalget for Småøer. Der er skabt en
fin tradition for, at politikere og øboere i et par timer drøfter ø-politiske forhold til stor gavn og glæde for
både øboere og politikere.
Vi vil derfor gerne invitere dig til at deltage i vores repræsentantskabsmøde på Næsbylund Kro i Odense
søndag den 5. november kl. 10 - 12.
Du er velkommen til at deltage i den efterfølgende frokost.
Vi ved at I er travle folk, og vi vil derfor være glade, hvis der kan komme en repræsentant fra hvert parti.
Vi vil gerne bede om en tilmelding (også evt. til frokosten) senest den 20.oktober til
sekretariatet@danske-
smaaoer.dk
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø
www.danske-smaaoer.dk
tlf. 6251 3993 mail: