UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Henvendelse af 12/4-18 på vegne af de ti sprogforskere om de konsekvenser en udflytning til Bogense ville have for Dansk Sprognævns hele virksomhed samt ønske om foretræde

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 94
Offentligt

Til

Folketingets Udvalg for Uddannelse og Forskning

att Dan Westfall

12.4.2018

De tre dokumenter, som hermed fremsendes til Folketingets Udvalg for Uddannelse og

Forskning, blev oprindelig sendt til Folketingets Kulturudvalg (det åbne brev), eftersendt til

brug for udvalgets behandling af sagen (redegørelsen for Tegnsprogsrådets tilknytning til

Dansk Sprognævn) og endelig uddelt på det foretræde for udvalget syv af de ti

underskrivende sprogforskere havde d. 11.4 (talepapiret).

Ved foretrædets afslutning opfordrede udvalgsformand Orla Hav os til at henvende os til

Folketingets Udvalg for Uddannelse og Forskning, idet han mente, at vores argumenter også

havde relevans for dette udvalg. Dette sker hermed.

Jeg skal på de underskrivendes vegne for god ordens skyld henvise til, at Kulturministeren har

svaret medlem af Folketingets Kulturudvalg Mogens Jensen, som bad om ministerens

eventuelle kommentarer til vores åbne brev (det første dokument her). Svaret ligger på

Kulturudvalgets hjemmeside.

Vi ser frem til at uddybe vores skriftlige argumentation i et foretræde og at derefter at besvare

Udvalgets spørgsmål. Jeg håber at Udvalget for Uddannelse og Forskning i lighed med

Kulturudvalget vil bevilge os en halv time af dets tid.

med venlig hilsen

på de underskrivendes vegne

Frans Gregersen,

professor, dr. phil.

Åbent brev til Folketingets Kulturudvalg

Undertegnede sprogfolks bekymring for den nationale institution Dansk Sprognævns fremtid

efter at regeringen har besluttet at flytte nævnet til Bogense, har ført til flere forskellige

initiativer. Alle er blevet mødt med total afvisning i Kulturministeriet. Der argumenteres

udelukkende med magt: Der er truffet en overordnet beslutning om et

Danmark i bedre

balance,

og man vil ikke eller kan ikke forholde sig til de konkrete argumenter der fremføres.

På den baggrund henvender vi os til Folketingets Kulturudvalg. Det er efter vores opfattelse

regeringens og ministeriernes opgave at fremme de statslige institutioners virke. Beslutningen

om at flytte en vigtig national institution som Dansk Sprognævn til Bogense udgør efter vores

vurdering en fare for nævnets fremtidige virke, fagligt, kvalitetsmæssigt og med hensyn til

kontaktflade. Når regeringen ikke vil beskytte en så vigtig institution, må det være Folketinget

der træder til.

Dansk Sprognævn er en fagligt højt specialiseret arbejdsplads. På nævnet arbejder 16

sprogfolk og 8 studentermedhjælpere, og ud over at passe deres arbejde i nævnet udgør de til

stadighed et værdifuldt uddannelsestilbud for sproginteresserede studerende fra

universiteterne. Dansk Sprognævn har en bestyrelse på 7 medlemmer og et repræsentantskab

på 44 medlemmer, og det er netop sammensat så alle dele af landet er repræsenteret i “et

Danmark i balance”. Ingen af dem der indgår i disse organer, har indtil nu bosat sig i

Bogense. Det skyldes at der er langt til nærmeste universitet med et stærkt

sprogforskningsmiljø, langt til nærmeste it-virksomhed der ved noget om sprogteknologi,

langt til det nærmeste uddannelsessted hvor danskstuderende færdes, og sidst men ikke

mindst at de trafikale forbindelser gør det til en heldagsaffære at komme til og fra Bogense.

Det er rigtigt at en del af Dansk Sprognævns arbejde, nemlig nævnets svartjeneste på telefon

og mail, kan foregå hvor som helst - også fra en hjemmearbejdsplads. Det har

kulturministeren oplyst offentligheden om flere gange. Men en anden og væsentlig del af

arbejdet foregår på møder i Dansk Sprognævns repræsentantskab og bestyrelse. Det vil nu

tage en hel dag (og koste en hel del mere på Dansk Sprognævns budget end det der hidtil har

været afsat) for medlemmerne af disse organer, som netop kommer fra hele landet, at komme

til møder i Bogense. Det er meget lettere fra hele landet at komme til København (eller

Odense) end til Bogense. Det kan resultere i at medlemmerne af Repræsentantskabet vil blive

væk. Dansk Sprognævn kan derved ikke opfylde den del af sin opgave der består i at holde

kontakten med alle interesserede. Placeringen i Bogense vil givetvis også betyde at

interesserede vil tænke sig om mere end én gang før de siger ja til at påtage sig opgaven at

sidde i repræsentantskabet eller være bestyrelsesmedlem. Kvaliteten sænkes eller forhindres

direkte.

Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling. Det sker i samarbejde

med forskningsmiljøerne på alle universiteter i Danmark og i samarbejde med Det Danske

Sprog- og Litteraturselskab. Og det bliver liggende i København.

Der har i mange år været stor interesse for nævnets arbejde, medarbejderne har formidlet

deres specialistviden til alle interesserede, og så vidt vides til alles store tilfredshed. Nu må

man konstatere at kulturministeren enten ikke ved hvad man laver på Dansk Sprognævn, eller

taler imod bedre vidende når hun udtaler at det sagtens kan lade sig gøre at flytte det til

Bogense uden tab af kvalitet. Det kan det ikke. De undertegnede repræsenterer samlet en

vigtig del af sprogforskningen i Danmark og mange års indsats i Sprognævnets

Repræsentantskab og bestyrelse; i modsætning til ministeren ved vi hvad vi taler om.

Derfor henvender vi os til Folketingets Kulturudvalg. I må være dem der beskytter Dansk

Sprognævn mod dets minister. Tving ministeren til at ændre sin beslutning så nævnet ikke

bliver sendt tilbage til start ved at blive sendt til Bogense.

Et forslag der kan tilfredsstille regeringens ønske om udflytninger, men som ikke vil skade

Dansk Sprognævns arbejde i synderlig grad, kunne være at flytte det til Odense. Det er let at

komme til Odense fra hele landet, og der er et sprogvidenskabeligt miljø med både

videnskabsfolk og studerende.

Skulle udvalget ønske at få denne skrivelse uddybet, møder vi meget gerne op.

Med høje forhåbninger og højagtelse.

Simon Borchmann, professor, dr. phil., RUC

Dorthe Duncker, lektor, ph.d., Københavns Universitet

Frans Gregersen, professor, dr. phil., Københavns Universitet

Peter Harder, professor, dr. phil., Københavns Universitet

Lars Heltoft, professor, Københavns Universitet

Birgit Henriksen, professor, ph.d., Københavns Universitet

Henrik Jørgensen, lektor, dr. phil., Aarhus Universitet

Tore Kristiansen, professor, lic. phil., Københavns Universitet

Ole Togeby, professor emeritus, dr. phil., Aarhus Universitet

Sten Vikner, professor, dr. phil. habil., Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Henvendelse af 12/4-18 på vegne af de ti sprogforskere om de konsekvenser en udflytning til Bogense ville have for Dansk Sprognævns hele virksomhed samt ønske om foretræde UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Henvendelse af 12/4-18 på vegne af de ti sprogforskere om de konsekvenser en udflytning til Bogense ville have for Dansk Sprognævns hele virksomhed samt ønske om foretræde

Dansk Tegnsprogråd blev oprettet under Dansk Sprognævn 1. januar 2015 med hjemmel i

Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn af 26. maj 2014. Den 1. november 2015 blev

cand.mag. Janne Boye Niemelä og ph.d. Anne Kjærgaard ansat i to deltidsstillinger

(henholdsvis 20 og 17 timer om ugen) til at varetage Tegnsprogsrådets sekretariatsfunktioner,

og det førte til oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog, som altså nu har fungeret i godt

to år.

Afdelingens opgaver er at



besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug



samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner inden for

tegnsprogsområdet



sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.

I de to år siden oprettelsen har afdelingens medarbejdere i samarbejde med Tegnsprogsrådet

bl.a.



oprettet en svartjeneste for dansk tegnsprog og besvaret 267 henvendelser fra

offentligheden om oversættelse af danske ord til dansk tegnsprog, tegns betydning og

oprindelse, internationalt tegnsprog, brug af dansk tegnsprog i skolerne i Danmark

(international henvendelse) og meget mere,



oprettet og afholdt møder med en referencegruppe på 20 døve tegnsprogsbrugere, som

medarbejderne kan henvende sig til når der er behov for at afklare udbredelsen af tegn

blandt talere af dansk tegnsprog



oprettet en online informationsside om dansk tegnsprog (http://dansktegnsprog.dk),

hvor man kan finde informationer om dansk tegnsprog, svar på hyppigt stillede

spørgsmål, quizzer, links til materialer om dansk tegnsprog m.m.,



i samarbejde med Tegnsprogsrådet afholdt en række møder med professionelle

interessegrupper (fx Døvefilm) og åbne møder med døve tegnsprogstalere forskellige

steder i landet med henblik på at kortlægge brugernes forventninger til afdelingen og

Tegnsprogsrådet,



deltaget i erfaringsudvekslingsmøder med tilsvarende institutioner i de andre nordiske

lande,



forestået digitalisering af et stort videomateriale med optagelser af dansk tegnsprog i

det 20. århundrede fra tegnsprogstolkeuddannelsen på UCC (tidligere under Center for

Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC) og fra Døvehistorisk Selskab,



haft løbende kontakt med professionelle der arbejder med dansk tegnsprog, bl.a.

gennem konsulentarbejde for projektet

Webtilgængelighed for læsesvage døve

ved

Center for Døvblindhed og Høretab i Ålborg.

Afdelingen har haft tilknyttet en cand.mag. i lingvistik i løntilskudsordning og har p.t. en

studentermedhjælper og en praktikant fra København Universitet.

Da Tegnsprogsrådet var blevet nedsat og der skulle ansættes en medarbejder til

sekretariatsfunktionen, blev det besluttet at dele stillingen i to deltidsstillinger. Den

væsentligste begrundelse for dette var at afdelingen har brug for både ekspertise inden for

dansk tegnsprog og for kendskab til sprogpolitisk arbejde. Tegnsprogsrådet skønnede at der i

2015 ikke var noget enkeltindivid i Danmark der tilgodeså begge disse behov. For at sikre

afdelingens forankring i Dansk Sprognævn blev det besluttet at ansætte ph.d. Anne Kjærgaard

i den ene deltidsstilling. Anne Kjærgaard har arbejdet på Dansk Sprognævn som ph.d.-

studerende og derefter videnskabelig medarbejder og forsker siden 2006 og har i høj grad

bidraget til afdelingens forankring i Dansk Sprognævn. Til stillingen som kyndig i dansk

tegnsprog med sprogvidenskabelig uddannelse var der i alt ti ansøgere, men kun en forenede

de to kvalifikationskrav, nemlig Janne Boye Niemelä, som er døv tegnsprogstaler og

cand.mag. i lingvistik.

Gruppen af mennesker for hvem dansk tegnsprog er det primære

kommunikationsmiddel, er lille, skønsmæssigt nogle tusinde. Ydermere undergår denne

gruppe store ændringer i disse år, hvor hovedparten af døvfødte børn udstyres med cochlear

implant (CI). Vi ved ikke hvordan denne teknologi vil komme til at præge dansk tegnsprog,

fordi det endnu er meget uklart hvor mange CI-opererede der vil komme til at bruge dansk

tegnsprog eller en eller anden form for tegnbaseret kommunikation fremover. Men vi ved at

der fortsat vil være talere af dansk tegnsprog i hvert fald de næste 70-90 år.

Dansk tegnsprogs historie går tilbage til i hvert fald starten af 1800-tallet, hvor den

første døveskole blev oprettet. Fra sidste halvdel af 1800-tallet blev sproget imidlertid mere

eller mindre udelukket fra undervisningen på døveskolerne og fik ingen officiel støtte. Siden

1970’erne har der været stigende anerkendelse af dansk tegnsprog som et sprog og som den

bærende faktor i døves fællesskab og deres integrering i det danske samfund (gennem

undervisning, tolkning, oplysning på dansk tegnsprog m.m.). Derfor var det en stor triumf og

glæde for døvesamfundet da ”loven om dansk tegnsprog” blev vedtaget 13. maj 2014.

Det er vigtigt at kende denne baggrund for at forstå hvor sårbar Afdeling for Dansk

Tegnsprogs kontakt til døvegruppen er. På møderne med døve tegnsprogstalere rundt i landet

har der været enorm interesse for og entusiasme omkring Afdeling for Dansk Tegnsprogs

arbejde. Diskussionerne har gået højt og har handlet om alt det som hørende diskuterer i

sprogrigtighedsdebatter (hvorfor taler unge så sjusket? hvorfor er der så mange der bruger

amerikanske tegn? hvorfor kan Afdeling for Dansk Tegnsprog ikke bestemme hvilke tegn

man må bruge? osv.). Kontakten mellem Dansk Tegnsprogsråd og Afdeling for Dansk

Tegnsprog på den ene side og primærbrugerne af dansk tegnsprog på den anden er dybt

afhængig af medarbejdere som kan forholde sig professionelt til sprogspørgsmål og samtidig

har støtte og opbakning i døvesamfundet. Spørgsmål som ’Hvorfor er der hørende

medlemmer af Dansk Tegnsprogråd og i Afdeling for Dansk Tegnsprog?’ er blevet rejst på

møderne med døve rundt i landet. Det er altså meget tvivlsomt om støtten til afdelingens

arbejde kunne bevares hvis der ikke var en døv medarbejder i afdelingen.

Janne Boye Niemelä er den eneste som forener at være cand.mag. med et sprogfag

(lingvistik), selv er modersmålsbruger af dansk tegnsprog og har erfaring med beskrivelse af

dansk tegnsprog. JBN flyttede for 11 år siden til Malmø for at hendes to døve børn kunne få

det bedst mulige institutions- og skolemiljø baseret på et tegnsprog. Et tilsvarende skoletilbud

findes ikke i dag i Danmark. Af familiemæssige årsager ønsker JBN ikke at flytte til Bogense

og ikke at pendle fra Malmø.

Talepapir til foretræde for Folketingets Kulturudvalg d. 11.4 2018, kl. 10.00

1. Kulturministeren har besluttet at Dansk Sprognævn skal flytte sine aktiviteter til Bogense.

2. Det sker med henvisning til regeringens politik om udflytning af statslige arbejdspladser fra

hovedstaden.

3. I andre tilfælde hvor institutioner er blevet udflyttet, har man taget hensyn til deres

samarbejds- og netværksbehov. Dette er ikke sket for Dansk Sprognævn.

4. Dansk Sprognævn er en forsknings- og dokumentations-institution med en udstrakt

kontaktflade til danske sprogbrugere dels gennem telefonen, dels gennem mail.

5. Kontakt kan opnås uafhængigt af hvor i landet Dansk Sprognævn placeres. Det er disse

opgaver ministeren henviser til i sin omtale af udflytningen.

6. Men nævnet har også som kernefunktion forsknings- og dokumentationsopgaver. De kan til

gengæld kun ske i tæt samarbejde med de sprogvidenskabelige miljøer på et universitet. En

del af dette arbejde varetages af studentermedhjælp hentet fra universitetets relevante fag.

7. Disse forsknings- og dokumentationsopgaver kan næppe gennemføres i Bogense som følge

af at der her ikke er samarbejdspartnere (for de sprogkyndige medarbejdere, for it-

medarbejderne, for tegnsprogsspecialisterne og for studentermedhjælperne).

8. Samtidig er de vigtigste af de mulige samarbejdspartnere fysisk yderst vanskelige at få

kontakt med pga. de dårlige trafikforbindelser til og fra Bogense.

9. Af samme grund vil en række nøglemedarbejdere ikke flytte til Bogense (jf. bl.a.

Tegnsprogsrådets uerstattelige medarbejder Janne Niemelä, men også indtil videre alle

andre ansatte). Det vil formentlig heller ikke være muligt at finde kvalificerede

studentermedhjælpere.

10. Dansk Sprognævn er som andre af Kulturministeriets forskningsinstitutioner pålagt at

skulle medvirke i forskeruddannelsen. Forskeruddannelsen foregår ved et universitet og i

samarbejde med den pågældende institution under Kulturministeriet. Men det vil være

meget lidt attraktivt for kvalificerede kandidater at søge til Bogense, langt væk fra det

universitet nævnet ville skulle samarbejde med. Fornyelsen af Dansk Sprognævn bliver

dermed vanskeliggjort til det umulige.

11. Det vil i sig selv betyde et betydeligt kulturtab at alle medarbejdere skal erstattes, og at

nævnet mister sit remtræk med et akademisk uddannelsessted.

12. Det vil herudover være meget vanskeligt at rekruttere studentermedhjælp hvorfor nævnets

rolle som uddannelsessted vil forvitre.

13. Hertil kommer at man kan frygte at det ikke vil være muligt at rekruttere nye kvalificerede

medarbejdere der vil bosætte sig i Bogense.

14. I en sådan situation appellerer vi til Folketinget, i dette tilfælde Folketingets Kulturudvalg:

Når en minister ikke vil tage vare på en national institution som er placeret i hendes ressort,

må Folketinget gøre det.

15. Vi foreslår at Dansk Sprognævn placeres i Odense. Her er der en akademisk infrastruktur,

samarbejdsmuligheder og uddannelser i dansk og andre sprog, og her kan der skabes en

smidig overgang for de medarbejdere som ikke ønsker at flytte med. En anden, ringere,

men brugbar mulighed er at flytte Dansk Sprognævn til Nyborg hvortil der er gode

forbindelser fra hele landet og især fra universiteterne i Odense og København.

Frans Gregersen, Dorthe Duncker, Peter Harder, Henrik Jørgensen, Tore Kristiansen, Ole Togeby