UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Talepapir fra lukket samråd den 20/3-18 om regeringens overvejelser forud for EU-topmødet den 22.-23. marts 2018, jf. samrådsspm. L

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 87
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

22. marts 2018

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det lukkede samråd i

Uddannelsesudvalget tirsdag den 20. marts 2018 vedr. regeringens overvejelser

forud for EU-topmødet den 22.-23. marts jf. samrådsspørgsmål L.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Med venlig hilsen

Søren Pind

Ref.-nr.

18/005315-05

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Talepapir fra lukket samråd den 20/3-18 om regeringens overvejelser forud for EU-topmødet den 22.-23. marts 2018, jf. samrådsspm. L

Spørgsmål L

”På et lukket samråd ønsker udvalget, at ministeren uddyber, de overvejelser re-

geringen har forud for EU-topmødet den 22.

–

23. marts, hvor forskning og innova-

tion forventes på dagsordenen med bl.a. følgende emner: 1) the European Innova-

tion Coun-cil, den missionsorienterede forskning og de euro-pæiske universiteters

rolle?”

[Svar]

Tak til formanden og udvalget for at indkalde til samråd op til EU-topmødet om et

par dage. Jeg er rigtigt glad for at kunne drøfte regeringens overve-jelser om

forskning og innovation med jer.

Europæisk samarbejde på forsknings- og innovati-onsområdet står over for et

meget spændende år med de kommende forhandlinger om et nyt ram-

meprogram.

Forslaget til et nyt rammeprogram forventes offent-liggjort den 29. maj, men dato-

en er ikke endeligt bekræftet, og den har allerede ændret sig et par gange.

Mens vi venter på det, bruger jeg og mit embeds-værk tid på at tale med Kommis-

sionen, det kom-mende østrigske formandskab, ligesindede lande og så lande,

som vi er uenige med. Det har vi fak-tisk gjort i over et år, fordi vi ved, at det bed-

ste tidspunkt for at fremme danske prioriteter er før, forslaget bliver fremsat.

[Tre udvalgte emner: missioner, innovation og samspillet mellem uddannel-

se og forskning]

Vi lavede på et meget tidligt tidspunkt et detaljeret dansk positionspapir, som UFU

modtog i maj sidste fjor.

Positionspapiret er som nævnt i svaret på udval-gets spørgsmål 84 blevet fordelt

til Kommissionen, Europa-Parlamentet og andre medlemsstater.

Selv om det er skrevet for næsten et år siden, hol-der det stadig stik, og jeg bilder

mig ind, at det har bidraget til at flytte nytænkningen, i hvert fald hos Kommissio-

nen. Det gælder for eksempel spørgs-målet om bedre sammenhæng mellem ud-

dannelse, forskning og innovation.

En anden dansk kæphest er, at det næste ramme-program baseres på excel-

lenceprincippet

–

altså at forskningsmidlerne går til de allerbedste projekter uden

skelen til geografiske eller andre hensyn. Dette er helt centralt for, at rammepro-

grammet kan bidrage til at øge EU's konkurrenceevne.

På det seneste har særligt to emner fyldt. Det er Kommissionens idé om en missi-

onsorienteret til-gang og et europæisk innovationsråd.

[Missioner]

Kommissæren, Moedas, har foreslået en missions-orienteret tilgang i det kom-

mende program.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Talepapir fra lukket samråd den 20/3-18 om regeringens overvejelser forud for EU-topmødet den 22.-23. marts 2018, jf. samrådsspm. L

Hvad handler det om? Missionerne skal med afsæt i EU's overordnede strategiske

målsætninger

– som for eksempel FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling –

være med til at løse globale udfordrin-ger.

Vi ved ikke endnu, hvor stor en andel af budgettet, der skal knyttes til konkrete

missioner. Vi ved heller ikke, hvor mange missioner, der skal være

–

eller hvilke

temaer, de skal fokusere på. Der er kort og godt stadig mange ubesvarede

spørgsmål.

Som udgangspunkt støtter regeringen idéen. Det kan være nyttigt at fokusere

forskningsindsatsen på konkrete, ambitiøse målsætninger. Det kan øge effekten af

forskningen, og det kan gøre det mere synligt for offentligheden

–

tør jeg tilføje

her, for fi-nansministrene

–

hvorfor det er vigtigt at prioritere forskning og innovati-

on i EU.

Det kræver, at vi tænker os godt om! Først og fremmest er det vigtigt, at ramme-

programmet fort-sat finansierer fremragende grundforskning, som udspringer af

forskernes egne ideer.

Det er også vigtigt at finansiere strategisk forskning og innovation, der kan bidrage

til at løse globale udfordringer, som ikke nødvendigvis er koblet op på konkrete

missioner.

Derfor er det vores intention at arbejde for, at der til at starte med vælges et be-

grænset antal missioner

–

måske omkring fem

–

med en realistisk tidsramme på

10-15 år.

Der bør i udvælgelsen være fokus på forskning og innovation. Det kan være be-

snærende at vælge såkaldte ”borgernære” missioner som for eksempel ”ren luft i

byer”. Det er selvfølgelig en vigtig

ambition

–

men ren luft afhænger af mange

andre forhold end forskning og innovation, fx regulering eller det individuelle men-

neskes adfærd. Jeg vil gerne have, at vi udvælger missioner, hvis målopfyldelse

afhænger af forskning og innovation.

Og så er det vigtigt at finansiere projekter, der spænder fra grundforskning til inno-

vation

–

dvs. hele værdikæden. Med en sådan sammenhængende tilgang er der

størst sandsynlighed for, at missionerne indfries.

[Et europæisk innovationsråd]

Et andet tema er idéen om et europæisk innovati-onsråd.

Kommissær Moedas ønsker at etablere et europæisk innovationsråd, hvis hensigt

der er at booste innovation i Europa på samme måde, som det europæiske forsk-

ningsråd har haft succes med finansiere fremragende forskning.

Han ønsker mere fokus på banebrydende innovati-on, der kan skabe nye marke-

der og nye virksom-heder.

Regeringen støtter hensigten bag forslaget. Europa lykkes ikke i øjeblikket med at

omsætte den fremragende forskning til innovative løsninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Talepapir fra lukket samråd den 20/3-18 om regeringens overvejelser forud for EU-topmødet den 22.-23. marts 2018, jf. samrådsspm. L

Derfor er

jeg positiv over for idéen om at finansiere ”fri” innovation –

altså projek-

ter, der er defineret af innovatørerne selv.

Og jeg støtter ideen om mere skræddersyede løs-ninger.

Men igen skal vi tænke os godt om. Jeg støtter ikke nødvendigvis oprettelsen af et

nyt organ, der bruger en masse midler på administration. Og det er meget vigtigt,

at nye innovationsinstrumenter ikke bliver for komplicerede til, at SMV’er kan finde

ud af at bruge dem.

Endelig må finansieringen af innovation ikke få ne-gative konsekvenser for de

programmer, som vi lægger stor vægt på, fx grundforskningen.

[Samspillet mellem uddannelse og forskning]

Til sidst vil jeg gerne vende tilbage til spørgsmålet om bedre sammenhæng mel-

lem uddannelse, forskning og innovation. Det er et tema, som ligger mig meget på

sinde.

I dag er Europa en forskningsstormagt. Det skyldes blandt andet et meget succes-

fuldt rammeprogram, som jeg ikke har hørt meget negativt om. Vi ved, at forsknin-

gen har en større effekt, når de bedste hjerner fra forskellige lande går sammen.

Men vi skal med de europæiske programmer blive endnu bedre til at motivere

fremtidens forskere og entreprenante hoveder. Programmet for forsker-mobilitet,

Marie Skłodowska-Curie,

skal styrkes for at sende endnu flere Ph.d.-studerende

ud og samle viden under uddannelse.

Og inden studerende når til det niveau, skal de modtage mere forskningsbaseret

uddannelse og have bedre mulighed for at komme i praktik på forskningsinstitutio-

ner.

De skal have mulighed for at sparre med studeren-de fra andre lande og de skal

have mulighed for at opleve, hvordan viden kan rejse på tværs af græn-ser.

Meget er allerede muligt med Erasmus+ og Hori-zon 2020, men det skal være

endnu nemmere at samarbejde på tværs. Blandt andet derfor har jeg fra starten

støttet idéen om at etablere europæiske universitetsnetværk.

De skal gøre det nemmere at etablere fælles ud-dannelser på tværs af grænser

og understøtte mo-bilitet og fælles forskning og innovation.

Jeg har skrevet to kronikker om emnet

–

én sam-men med min franske kollega og

én selv. Begge blev publiceret i EU Observer forud for rådsmøder. Kommissionen

har med sine seneste udmeldinger lagt sig meget på samme linje. Det er jeg selv-

følgelig meget tilfreds med.

[Afslutning]

Danmark klarer sig godt i rammeprogrammet. Vi har en ambition om at modtage

2,5 procent af mid-lerne fra Horizon 2020 inden programmet slutter. Det er ambiti-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 87: Talepapir fra lukket samråd den 20/3-18 om regeringens overvejelser forud for EU-topmødet den 22.-23. marts 2018, jf. samrådsspm. L

øst, men det er ikke urealistisk. I dag ligger hjemtaget på 2,49 procent af de ud-

budte midler.

Danske forskere klarer sig især godt inden for om-råder, vi ved er danske styrke-

positioner

–

energi, sundhed og bioøkonomi. Og så klarer vi os godt inden for den

fri forskning, hvor forskerne selv definerer deres projekter. De resultater har vi

naturligvis med.

For en lille måneds tid siden var jeg medvært ved en paneldebat på Københavns

Universitet sammen med blandt andre kommissær Moedas. Inden debatten havde

jeg et bilateralt møde med ham. Vi havde en meget fin snak.

Det er min klare opfattelse, at der er en stor grad af enighed: Det er helt centralt,

at excellence skal være det grundlæggende princip for det næste program.

Tak.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/5