UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Talepapir fra lukket samråd om ITER-projektet tirsdag den 13-03-2018

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

14. marts 2018

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det lukkede samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 13. marts 2018 vedr. ITER.

(Samrådsspm. M, N og O).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Med venlig hilsen

Søren Pind

Ref.-nr.

18/005315-03

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Talepapir fra lukket samråd om ITER-projektet tirsdag den 13-03-2018

Samrådsspørgsmål M

Vil ministeren redegøre for fremdriften i ITER-projektet og vurdere, om det er

realistisk, at der nås de ønskede resultater, og at driften er klar i 2035?

Samrådsspørgsmål N

Hvor stor en andel af EU฀s forskningsmidler går til ITER, og hvad er ministerens

holdning til dette forbrug af midler i forhold til danske interesser?

Samrådsspørgsmål O

Med hvor mange ressourcer er EU bundet til i den fremtidige finansiering af ITER

(efter 2020) i lyset af EU฀s finansieringsandel er på 45 pct.?

Svar

I forhold til de tre samrådsspørgsmål svarer jeg samlet.

Jeg vil gerne forelægge én sag i dag: Rådskonklu-sioner om en reform af ITER-

projektet. På fredag vil jeg forelægge forhandlingsoplæg i Europaudval-get. Det er

en tidlig forelæggelse.

Baggrund

ITER er verdens største internationale grundforsk-ningsprojekt og grundforsk-

ningseksperiment.

ITER er et fusionsreaktoranlæg, som har til formål at undersøge, om det er viden-

skabeligt og teknolo-gisk muligt at udnytte fusionsenergi som en fremti-dig bære-

dygtig og ren energikilde.

Anlægget skal danne baggrund for udviklingen af en demonstrationsreaktor

–

slags prototype

–

for et fremtidigt kommercielt fusionskraftværk.

Da de vigtigste grundkomponenter i fusionsproces-sen er brint og ilt, er der tale

om en utømmelig energikilde.

Grundlæggende forsøger ITER at kopiere proces-serne i solen i en kontrolleret

proces, hvor flydende plasma varmes op over 150 millioner grader. Det er en

uhyggeligt kompliceret proces. ITER skal samles af mere end 10 millioner kompo-

nenter, der for størstedelens vedkommende skal udvikles, designes og konstrue-

res specielt til formålet.

Disse leveres af højteknologiske virksomheder bi-stået af universiteter og forsk-

ningsinstitutioner.

Internationale eksperter, der har kigget på ITER, har udtrykt, at ITER er lige så

kompliceret og kræ-vende at bygge som den Internationale Rum Stati-on, ISS.

Udover EU deltager USA, Rusland, Indien, Kina, Japan og Sydkorea i ITER. Det

vil sige, at der er deltagelse fra verdens fremmeste lande inden for fusionsforsk-

ning. Det vil også sige deltagelse fra tre kontinenter, af halvdelens af jordens be-

folkning og 85 procent af det globale BNP.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Talepapir fra lukket samråd om ITER-projektet tirsdag den 13-03-2018

EU er værtspart, da selve fusionsanlægget er un-der konstruktion i Cadarache i

Sydfrankrig. Men der foregår også beslægtede aktiviteter i bl.a. Japan.

Som vært afholder EU en stor andel af udgifterne i konstruktionsfasen. Cirka 45

procent med ca. 9 procent til hver af de øvrige parter. Frankrig afhol-der som

værtsland 20 procent af EU’s udgifter til konstruktionen. I driftsfasen skal EU af-

holde 34 % af udgifterne.

I henhold til den internationale aftale indgået i no-vember 2006, kan EU som

værtspart ikke trække sig ud af forskningsprojektet.

De øvrige parter kan efter aftalen trække sig ud ef-ter 10 år, men de skal i så fald

fortsat yde bidrag til konstruktionen og vil efterfølgende ikke kunne del-tage i for-

søgsfasen. Og det er der ingen af parter-ne, der hidtil har ønsket.

ITER’s grundscenarie blev senest revideret i som-meren

2010. Rådet fastlagde

her et budgetloft på 6,6 mia. EUR i 2008-priser frem til 2020. Det var forventnin-

gen, at ITER herefter ville gå i første drift. Det kaldes ”første plasma”.

Kommissionens meddelelse

Sådan er det imidlertid ikke gået. ITER har været udfordret af forsinkelser og for-

dyrelser. Noget skyl-des bl.a. nye krav til konstruktionen efter atomulyk-ken i

Fukushima, hvor et kraftigt jordskælv og en efterfølgende tsunami medførte vold-

somme ska-der. Men der har også været udfordringer som føl-ge af, at designet

har været under løbende udvik-ling, med produktionsproblemer, og problemer

med det organisatoriske set-up af det globale projekt og ledelse. Disse forhold har

betydet, at der blev iværksat en uafhængig vurdering af ITER i 2013.

Denne undersøgelse medførte en omstrukturering af projektledelsen samt en

handlingsplan under le-delse af en ny generaldirektør.

Handlingsplanen medførte store ændringer i ITER-organisationen, stop for de-

signændringer, oprettel-se af en reservefond m.v.

Kommissionen vurderer, at efter halvandet år er ca. 60 procent af handlingspla-

nens anbefalinger gennemført.

Den europæiske del af ITER organisationen, kaldet Fusion for Energy, vedtog i

2015 en supplerende handlingsplan, hvor 80 procent af tiltagene nu er gennem-

ført. Og med gode fremskridt for de resterende 20 procent.

Med udgangspunkt i disse konstruktive tiltag er der nu udarbejdet et nyt grund-

scenarie. Dette medfø-rer,

at ITER’s driftfase – den såkaldte ”første plas-ma” –

teknisk tidligst kan ske i 2025. Og den ende-lige færdiggørelse med fuld drift i

2035.

Kommissionen har i sin meddelelse anført, at de-signet nu er så fremskredent, at

89 procent af de komponenter, der er nødvendige for at starte ”før-ste plasma” i

2025, er på plads.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Talepapir fra lukket samråd om ITER-projektet tirsdag den 13-03-2018

Et så fremskredent designarbejde giver ifølge Kommissionen øget pålidelighed i

forhold til den nye tidsplan og bedre omkostningsstyring.

Udgifterne til konstruktionen af ITER ligger som nævnt låst fast på 6,6 mia. EUR i

2008-priser frem til og med 2020.

Kommissionen vurderer i meddelelsen, at der samlet set skal anvendes 7,1 mia.

EUR i 2008-niveau til færdiggørelsen af ITER og drift heraf fra 2021 og frem til

2035. I nutidskroner svarer dette til 10,4 mia. EUR. Dette omfatter også udgifter til

dekommissionering, der først er planlagt at starte i 2042.

Danmarks andel heraf vil årligt udgøre ca. 85 mio. kr. Dette finansieres indirekte

via EU-budgettet. Desuden bidrager Danmark med et direkte årligt beløb til Fusion

for Energy på under en halv million kroner.

Vi ved endnu ikke, hvor stort et beløb, som Kom-missionen vil foreslå afsat til

ITER i deres kommende forslag til en flerårig finansiel ramme for pe-rioden 2021-

2027.

Derfor er det heller ikke muligt at svare på sam-rådsspørgsmål O om ressourcerne

efter 2020. Jeg vil

også lige minde om, at EU’s andel falder fra 45 procent til 34

procent, når driften går i gang.

I forhold til samrådsspørgsmål N om, hvor stor en andel ad EU’s forskningsmidler,

der går til ITER, så er vi ved at regne på det, da vi har brug for assistance fra Fi-

nansministeriet. Jeg vil derfor gerne have lov til at vende skriftligt tilbage til dette.

Hvad angår de direkte danske interesser i ITER, er der et stærkt forskningsmiljø

på DTU på ca. 25 for-skere, som er de primære interessenter. Miljøet kan fore-

komme småt i forhold til den samlede investerings størrelse, men det er nødven-

digt i denne sammenhæng at tænke på, at ITER er et globalt projekt finansieret

primært af EU’s budget og ikke kun betragte det i henhold til en national interesse.

Rådskonklusionerne

I udkastet til rådskonklusioner anføres det, at Rådet har noteret sig Kommissio-

nens meddelelse. Rådet anfører også, at budgettet frem til 2020 på 6,6 mia. EUR i

2008-priser ligger fast samt, at det nye grundscenarie skal overholdes.

Det anerkendes, at der er sket forbedringer i pro-jektstyring og ledelse.

Rådet bekræfter sin støtte til en succesfuld færdig-gørelse og understreger, at det

vil behandle den budgetmæssige side under forhandlingerne om den kommende

flerårige finansielle ramme.

Endelig bemyndiges Kommissionen til på vegne af EU at godkende det nye revi-

derede grundscenarie på et kommende møde i ITER Rådet sammen med de øvri-

ge parter.

Mandatet

Hvad vil vi? Regeringen er enig i, at ITER kan have et stort potentiale og betyd-

ning for udvikling af fusionsenergi som en bæredygtig ren energikilde.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Talepapir fra lukket samråd om ITER-projektet tirsdag den 13-03-2018

I lighed med de øvrige medlemsstater har vi været kritiske over for projektstyrin-

gen, ledelsesforhold samt omkostningskontrol. Vi har derfor under for-

handlingerne lagt betydelig vægt på, at dette er bragt under kontrol og ligeledes vil

være det frem-adrettet. På baggrund af de oplysninger vi har modtaget, mener

regeringen, at dette nu er forbedret betragteligt.

Vi lægger betydelig vægt på, at loftet frem til 2020 overholdes, og vi lægger bety-

delig vægt på, at rådskonklusionerne ikke forgriber de kommende forhandlinger

om EU’s næste flerårige finansielle ramme.

På denne baggrund kan regeringen tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner-

ne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/5