Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1865518_0001.png
Videregående
uddannelser til
fremtiden
Nye målsætninger for de
videregående uddannelser
Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate
til mødet med fremtiden. Det gælder i alle dele af uddannelsessystemet. Danmark har
behov for en bred vifte af erhvervskompetencer på forskellige niveauer – både fra er-
hvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.
De videregående uddannelser spiller en afgørende rolle i forhold til Danmarks mulighe-
der for at klare sig godt fremover i en hurtig og omskiftelig verden. Danske virksomhe-
ders vækst, forskning og velfærd i hele landet defineres i høj grad af, at de studerende
får de rette kompetencer og uddannes inden for de områder, hvor der i fremtiden for-
ventes at være behov for veluddannet arbejdskraft. De nyuddannede skal i beskæfti-
gelse, og uddannelserne skal forberede til et arbejdsmarked under forandring. Her er høj
kvalitet, faglighed og uddannelsernes evne til gennem en tæt kobling mellem teori og
praksis at ruste de studerende til arbejdsmarkedet – både i dag og fremtiden – helt
essentielle faktorer.
Regeringens overordnede ambition er, at de videregående uddannelser skal have høj
kvalitet og fremme vækst og beskæftigelse. Derfor har regeringen fastlagt tre nye mål-
sætninger for de videregående uddannelser:
1.
2.
3.
Høj faglighed og stort læringsudbytte, der fremmer ånd, viden og kritisk sans
Tæt sammenhæng mellem de videregående uddannelser og samfundets
kompetencebehov nu og i fremtiden
En veluddannet befolkning med mange år på arbejdsmarkedet
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
Målsætningerne er langsigtede sigtelinjer for de videregående uddannelser. Uddannel-
ses- og forskningsministeren vil løbende gøre status for målsætningerne og indgå i dia-
log med uddannelsesinstitutionerne om udviklingen på området.
Målsætningerne skal understøtte, at Danmark får del i de muligheder, som den teknolo-
giske og digitale udvikling giver. Robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering
giver vækst, men stiller samtidig krav om nye kompetencer og livslang læring. Det kræ-
ver, at flere studerende vælger at uddanne sig inden for de områder, hvor udviklingen
går stærkt. Det stiller endvidere krav om et uddannelsessystem med høj grad af fleksi-
bilitet.
Samtidig stiller fremtidens arbejdsmarked krav til evnen til at omstille sig og til løbende
at tilegne sig nye færdigheder i takt med, at den teknologiske udvikling og de generelle
samfundsmæssige forandringer skaber nye muligheder og forandrer arbejdsmarkedet.
De videregående uddannelser skal derfor også danne de studerende og give dem en
tværfaglig forståelse sammen med en stærk faglighed. Dannelsen skal udgøre et fælles
ståsted – et fundament på uddannelserne og i samfundet.
De videregående uddannelser skal have høj kvalitet. Der er behov for mere viden om,
hvordan kvaliteten kan styrkes, men en høj uddannelseskvalitet stiller krav til både de
studerende og uddannelsesinstitutionerne. Det kræver flid og fordybelse at gennemføre
en videregående uddannelse. Der skal stilles større krav til de studerendes indsats, og
uddannelserne skal tilrettelægges, så de giver et højt læringsudbytte. God undervisning
skal være en del af institutionernes prioritering, dygtige undervisere skal anerkendes og
motiveres, og de dygtigste og flittigste studerende skal udfordres.
Arbejdet med at indfri de nye målsætninger for de videregående uddannelser er allerede
i gang. Regeringen har i april 2017 indgået en bred politisk aftale om at styrke rammerne
for ledelse af universiteterne, som skal afspejle universiteternes store samfundsmæssi-
ge betydning og ansvar. I forlængelse heraf vil regeringen ligeledes se på de ledelses-
mæssige rammer for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og
forskningsministeren skal indgå nye strategiske rammekontrakter med alle de videre-
gående uddannelsesinstitutioner. Kontrakterne skal underbygge løsninger af de enkelte
institutioners konkrete udfordringer samt styrke den strategiske dialog mellem uddan-
nelses- og forskningsministeren og bestyrelserne på institutionerne. Regeringen har i
november 2017 indgået en bred politisk aftale om et nyt bevillingssystem for de videre-
gående uddannelser med fokus på kvalitet og relevans, herunder udviklingen af en ny
kvalitetsmåling.
Regeringen arbejder desuden med en række yderligere initiativer, som alle understøtter
uddannelser med høj kvalitet, der fremmer vækst og beskæftigelse.
Fremtidens uddannelser skal uddanne til fremtiden – både den fremtid, vi kender, og
den fremtid, vi endnu ikke kan forestille os. Regeringen vil arbejde for videregående ud-
dannelser, som skal være med til at løfte hele Danmarks fremtid.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
2
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0003.png
Målsætninger for de videregående
uddannelser
Regeringens overordnede ambition er, at de videregående uddannelser skal have høj
kvalitet og fremme vækst og beskæftigelse.
Regeringen har tre målsætninger for de videregående uddannelser:
1.
2.
3.
Høj faglighed og stort læringsudbytte, der fremmer ånd, viden og kritisk sans
Tæt sammenhæng mellem de videregående uddannelser og samfundets
kompetencebehov nu og i fremtiden
En veluddannet befolkning med mange år på arbejdsmarkedet
Målsætningerne vil blive monitoreret i form af en række målelige indikatorer. Målingen
vil basere sig på den nyeste tilgængelige viden og kan derfor tilpasses i takt med, at der
udvikles nye målemetoder på området. Målingen vil blandt andet tilpasse sig den kom-
mende kvalitetsmåling, der er under udvikling som led i etableringen af et nyt bevillings-
system for de videregående uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt gøre status for målsætningerne, og
denne status vil indgå i uddannelses- og forskningsministerens dialog med bestyrelses-
formændene for de videregående uddannelsesinstitutioner om de samfundsmæssige
udfordringer på området.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
3
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0004.png
Målsætning 1
Høj faglighed og stort læringsudbytte, der
fremmer ånd, viden og kritisk sans
De videregående uddannelser skal medvirke til et højt læringsudbytte blandt studeren-
de. Læringsudbyttet er blandt andet et udtryk for, at uddannelserne tilbyder undervis-
ning af høj kvalitet, at der arbejdes med et højt fagligt niveau såvel som, at de stude-
rende er engagerede i uddannelsen. Som led heri skal de studerende opleve, at de gen-
nem en tæt kobling mellem teori og praksis bliver rustet til mødet med fremtidens ar-
bejdsmarked. Det skal samtidig medvirke til at danne de studerende og give dem evnen
til at forholde sig kritisk til den faglige viden og forstå den i kontekst af det samfund, de
er en del af.
Målsætning 1
Høj faglighed og stort
læringsudbytte, der
fremmer ånd, viden og
kritisk sans
Målelige indikatorer
De studerendes udbytte af undervisningen skal være
højt.
De studerende skal bruge fuld tid på deres
uddannelse.
De studerende skal under uddannelsen gennem en
tæt kobling mellem teori og praksis rustes til
fremtidens arbejdsmarked.
De studerendes udbytte af undervisningen skal være højt
Det er en stor personlig investering at studere. Og det er en stor samfundsinvestering.
Derfor er der høje forventninger til, at uddannelserne giver den studerende mest mulig
værdi i det videre liv til fordel for den enkelte selv og for samfundet. Mange forhold på-
virker udbyttet af uddannelserne, men en central indikator er, at den enkelte studerende
vurderer, at udbyttet af undervisningen er højt.
I 2016 vurderede de studerende på de videregående uddannelser udbyttet af undervis-
ningen forholdsvis højt. I gennemsnit var vurderingen 3,9 på en skala fra 1-5 (hvor 1 sva-
rer til ”meget uenig” og 5 svarer til ”meget enig”), jf.
figur 1.
Målet er, at de studerende på tværs af uddannelsesinstitutionerne i gennemsnit skal
vurdere, at udbyttet fra undervisningen er højt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
4
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0005.png
Figur 1
Studerendes vurdering af spørgsmålet ”Mit udbytte af undervisningen er højt”, gns., 2016
Gennemsnit (1) "Meget uenig" - (5) "Meget enig"
5
Gennemsnit (1) "Meget uenig" - (5) "Meget enig"
5
4
4
3
3
2
2
1
Erhvervs-
akademier
Professions-
højskoler
Universiteter
Maritime
uddannelses-
institutioner
Målsætning
Kunstneriske
uddannelses-
institutioner
I alt
1
Gennemsnit (1) "Meget uenig" - (5) "Meget enig"
Konfidensinterval
Anm.: Antal respondenter = 73.342. Konfidensintervallet angiver, at gennemsnittet med 95 pct. sandsyn-
lighed ligger i det viste interval. Spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn om
din oplevelse af det faglige miljø på din uddannelse?: Mit udbytte af undervisningen er højt”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse til Uddannel-
seszoom 2016.
De studerende skal bruge fuld tid på deres uddannelse
Det har stor betydning for læringsudbyttet, at de studerende er engagerede og tilrette-
lægger deres studietid, så de får mest mulig ud af den. Når studietiden er høj, er det
blandt andet fordi, de studerende møder undervisningsmiljøer med høj faglighed, som
udfordrer dem til at yde en indsats for at blive så dygtige som muligt. Det samlede tids-
forbrug er en indikator for de studerendes indsats, selvom de konkrete studieaktiviteter
kan variere.
Danske studerende på erhvervsakademiuddannelser angiver i 2016, at de i gennemsnit
bruger 36 timer om ugen på studiet, mens de studerende på professionsbacheloruddan-
nelser angiver, at de i gennemsnit bruger 37 timer om ugen på studiet, og studerende på
universitetsuddannelser angiver, at de i gennemsnit bruger 38 timer om ugen på studiet.
Studerende på maritime uddannelser angiver, at de i gennemsnit bruger 44 timer om
ugen, og studerende på kunstneriske uddannelser angiver, at de bruger 54 timer om
ugen, jf.
figur 2.
Den gennemsnitlige studietid for studerende på videregående uddannel-
ser er ifølge de studerendes egne angivelser 38 timer om ugen, jf.
figur 2.
Det vurderes,
at de studerende skal bruge omtrent 43 timer om ugen i gennemsnit i de aktive studie-
uger for at nå et niveau, der svarer til fuld tid. Det skyldes som udgangspunkt, at der
typisk er lange ferier på uddannelserne.
Målet er, at de studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner i gennemsnit skal stu-
dere, hvad der svarer til fuld tid.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
5
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0006.png
Figur 2
Antallet af timer, som de studerende angiver at bruge på undervisning og forberedelse på en
typisk uge i et semester, timer pr. uge, 2016
Timer pr. uge
70
60
50
40
30
20
10
0
Erhvervs-
akademier
Professions-
højskoler
Universiteter
Maritime
uddannelses-
institutioner
Målsætning
Kunsteriske
uddannelses-
institutioner
I alt
Timer pr. uge
70
60
50
40
30
20
10
0
Undervisning
Forberedelse
Konfidensinterval
Anm.: Antal besvarelser: Erhvervsakademier = 2.577, professionshøjskoler = 2.913, universiteter = 3.821,
maritime uddannelsesinstitutioner = 1.053 og kunstneriske uddannelsesinstitutioner = 688.
Konfidensintervallet angiver, at gennemsnittet med 95 pct. sandsynlighed ligger i det viste
interval. Spørgsmål: "Hvor mange timer bruger du på undervisning og selvstudium på en typisk uge
i dette semester/halvår?"Opgørelserne er eksklusiv uddannelser, som ikke hører til Uddannelses-
og Forskningsministerietsressortområde. Data er vægtet.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af Eurostudent VI, nationale data (2016).
De studerende skal under uddannelsen gennem en tæt kobling
mellem teori og praksis rustes til fremtidens arbejdsmarked
Udover at de studerende skal opnå en stærk faglighed skal deres teoretiske læring kob-
les til den praktiske anvendelse af uddannelsen. Det skal ruste dem til aktivt at bringe
deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. En god kobling mellem teori og praksis
kan ske på forskellige måder i de enkelte uddannelser. Men en central indikatorer er, at
de studerende selv vurderer, at de er klar til at møde arbejdsmarkedet.
I 2016 har de studerende vurderet, hvor godt de føler sig forberedt til arbejdsmarkedet,
når de er færdige med deres nuværende uddannelse, jf.
figur 3.
De studerendes vurdering
var i gennemsnit 2,6 på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 svarer til ”meget dårlig forberedt” og 5
svarer til ”meget godt forberedt”).
Målet er, at de studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner i gennemsnit skal vur-
dere, at de er godt forberedt til arbejdsmarkedet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
6
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0007.png
Figur 3
Studerendes vurdering af spørgsmålet: ”Hvor godt føler du dig forberedt til arbejdsmarkedet,
når du er færdig med din nuværende uddannelse?”, gns., 2016
Gennemsnit (1) "Meget dårligt forberedt" - (5) "Meget godt forberedt"
5
5
4
4
3
3
2
2
1
Erhvervs-akademier
Professions-
højskoler
Universiteter
Maritime
uddannelses-
institutioner
Kunstneriske
uddannelses-
institutioner
Målsætning
I alt
1
Gennemsnit (1) "Meget dårligt forberedt" - (5) "Meget godt forberedt"
Konfidensinterval
Anm.: Antal respondenter: Erhvervsakademier =1.251, professionshøjskoler = 3.146, universiteter = 6.422,
maritime uddannelsesinstitutioner = 207 og kunstneriske uddannelsesinstitutioner = 144. Kon-
fidensintervallet angiver, at gennemsnittet med 95 pct. sandsynlighed ligger i det viste interval.
Spørgsmål: ”Med hensyn til de kompetencer du har opnået på din nuværende uddannelse: Hvor
godt føler du dig forberedt til arbejdsmarkedet, når du er færdig med din nuværende uddannelse?”.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af Eurostudent VI, nationale data (2016).
Uddannelses- og Forskningsministeriet
7
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0008.png
Målsætning 2
Tæt sammenhæng mellem de videregående
uddannelser og samfundets
kompetencebehov nu og i fremtiden
For den enkelte og samfundet er det afgørende, at de nyuddannede kommer i relevant
beskæftigelse. Når uddannelserne medfører et højt fagligt læringsudbytte, er de stude-
rende godt på vej. Samtidigt skal de unge i endnu højere grad uddanne sig inden for
områder, hvor der er behov for veluddannet arbejdskraft.
Målsætning 2
Tæt sammenhæng
mellem de videregåen-
de uddannelser og
samfundets
kompetencebehov nu
og i fremtiden
Målelige indikatorer
Tilgangen til uddannelser inden for fagområder, hvor
efterspørgslen efter arbejdskraft er stigende, skal
øges.
Beskæftigelsen for nyuddannede skal være mindst på
niveau med gennemsnittet for den erhvervsaktive
befolkning.
Mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede skal
ansættes i den private sektor.
Tilgangen til uddannelser inden for fagområder, hvor
efterspørgslen efter arbejdskraft er stigende, skal øges
Inden for bestemte fagområder bevæger udviklingen sig meget hurtigt, og der er stort
behov for veluddannede dimittender. Derfor er det afgørende, at der optages endnu
flere studerende på uddannelser inden for fagområder, hvor efterspørgslen efter ar-
bejdskraft er stigende.
Over tid har der dog ikke været en tydelig sammenhæng mellem højt optag og lav le-
dighed eller tilsvarende høj ledighed og lavere optag, jf.
figur 4
som viser den gennem-
snitlige ledighed for kandidatstuderende som eksempel.
Det er målet, at tilgangen til uddannelser med lav ledighed, skal øges.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
8
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0009.png
Figur 4
Den gennemsnitlige ledighed for kandidatstuderende dimitteret i 2012-2014 og udviklingen i
tilgangen 2014-2016 (pct.), fordelt på uddannelsesgrupper
Gns. ledighed, 2012-2014
40,0
35,0
Æstetiske fag (hum.)
30,0
25,0
Arkitekt (tek.)
Etno-/antropologi
(samf.)
Design (hum.)
Områdestudier og
Medie og
øvrige (hum.)
kommunikation (hum.)
20,0
Forvaltning og samfund
Pædagogik (hum.)Klassisk humaniora
(samf.)
Fremmedsprog (hum.)
15,0
It (nat.) Bio (nat.)
Landbrug, skovbrug og
Øvrige (nat.)
Øvrige (tek.)
veterinær (nat.)
Medie og
10,0
Merkantil (samf.)
Ingeniør (tek.)
kommunikation (samf.)
Jura (samf.)
Fysik/kemi (nat.)
Øvrige (sund.)
5,0
Matematik/statistik
Psykologi (samf.)
(nat.)
Økonomi (samf.) Tandlæge (sund.)
0,0
-20,0
-10,0
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
Læge (sund.)
-5,0
Pct.-vis ændring i tilgang, 2014-2016
Erhvervssprog (hum.)
Anm.: Figuren dækker over tilgang og ledighed ved en kandidatuddannelse ved et dansk universitet.
Ledigheden er målt 4-7 kvartaler (gns.) efter fuldførelse. Den viste ledighed er et vægtet
gennemsnit af ledigheden for personer, der er dimitteret i perioden 2012-2014. Tilgangsprocenten
udtrykker den gennemsnitlige årlige tilgang på uddannelserne i den givne uddannelsesgruppe i
perioden 2014-2016. Boblernes størrelse viser det gennemsnitlige antal af studerende i tilgang til
uddannelsesgruppen i 2014-2016.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsen for nyuddannede skal være mindst på niveau med
gennemsnittet for den erhvervsaktive befolkning
Det er vigtigt for den enkelte og samfundet, at nyuddannede hurtigt finder relevant
arbejde i den private sektor, som iværksættere eller i den offentlige sektor efter afslut-
tet uddannelse. I de seneste år har beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede
imidlertid været relativt lav i forhold til gennemsnittet for hele arbejdsstyrken.
For mange unge tager det noget tid at finde det første job. 89 pct. af de nyuddannede
med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken er således i beskæftigelse i det andet
år efter de studerende dimitterede i 2013, mens beskæftigelsesfrekvensen i den samle-
de arbejdsstyrke var 94 pct., når der korrigeres for blandt andet større konjunkturføl-
somhed, jf.
figur 5.
Målet er, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede skal være mindst på niveau
med den erhvervsaktive befolkning, når der tages hensyn til blandt andet større kon-
junkturfølsomhed.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
9
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0010.png
Figur 5
Nyuddannedes beskæftigelse andet år efter dimission samt arbejdsstyrkens beskæftigelse,
når der tages højde for større konjunkturfølsomhed, pct., 2008-2013
Pct.
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
2008
2009
2010
2011
2012
2013
År for dimmision
Nyddannedes beskæftigelse
Arbejdsstyrkens beskæftigelse (korrigeret*)
Pct.
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
Anm.: Figuren viser andelen af beskæftigede ud af beskæftigede og ledige. De nyuddannede er målt i
12.-23. måned efter endt uddannelse. Nyuddannede, der er under videre uddannelse, er udvandrede
eller uden for arbejdsstyrken, indgår ikke. Dimittender, som fortsat er på videre uddannelse, og som
er beskæftigede, indgår kun som beskæftigede, hvis det er en ph.d.-uddannelse, de fortsætter på.
Den erhvervsaktive befolkning er de 16-66-årige. Arbejdsstyrkens beskæftigelse er korrigeret for
en usikkerhedsfaktor, der blandt andet skal afspejle den større konjunkturfølsomhed i beskæftigel-
sen hos nyuddannede og generel søge-/friktionsledighed (jo højere ledighed, des højere usikker-
hedsfaktor).
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede skal være ansat
i den private sektor
Mange med en videregående uddannelse har hidtil fundet job i den offentlige sektor.
Med det stigende antal unge, som tager en videregående uddannelse, vil flere fremad-
rettet skulle finde job i den private sektor. Det stigende uddannelsesniveau giver såle-
des mulighed for et væsentligt uddannelsesløft i den private sektor, der skal omsættes
til vækst og øget beskæftigelse.
Andelen af beskæftigede nyuddannede med en videregående uddannelse ansat i den
private sektor er steget med 5 pct.-point for dimittender fra 2008 til 2013 og udgjorde
således 50 pct. i andet år efter dimission i 2013, jf.
figur 6.
Målet er, at mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede skal være ansat i den pri-
vate sektor.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
10
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0011.png
Figur 6
Andel beskæftigede nyuddannede ansat i den private sektor, pct., 2008-2013
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
År for dimmision
Beskæftigede nyuddannede i den private sektor
Målsætning
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: De nyuddannede er målt i 12.-23. måned efter endt uddannelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
11
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0012.png
Målsætning 3
En veluddannet befolkning med mange år på
arbejdsmarkedet
I Danmark er uddannelse en vigtig kilde til fortsat velstand og udvikling af både den
private sektor såvel som den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt med et højt uddan-
nelsesniveau i hele landet, ligesom de nyuddannede skal have mange år på arbejdsmar-
kedet til gavn for både den enkelte og samfundets økonomi.
Målsætning 3
En veluddannet
befolkning med
mange år på
arbejdsmarkedet
Målelige indikatorer
Mindst 50 pct. af de 30-årige skal have afsluttet en
videregående uddannelse.
Mindst 90 pct. af de studerende på de videregående
uddannelser skal færdiggøre deres uddannelse inden
for normeret tid plus tre måneder.
Andelen af 30-årige med en videregående uddannel-
se skal øges i alle landets regioner.
Mindst 50 pct. af de 30-årige skal have afsluttet en
videregående uddannelse
Optaget på de videregående uddannelser er steget med mere end 50 pct. de seneste 10
år. Et højt uddannelsesniveau giver den enkelte gode muligheder i livet og danske virk-
somheder bedre adgang til eftertragtet og højproduktiv arbejdskraft.
Ca. 62 pct. af den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse i 2016, forventes at fuldføre
en videregående uddannelse.
Det er vigtigt, at mange unge gennemfører en videregående uddannelse, og det er hen-
sigtsmæssigt, at mange afslutter uddannelsen tidligt i livet. I 2008 var andelen af de
30-årige med en videregående uddannelse 38 pct. I 2015 havde 43 pct. af alle 30-årige
gennemført en videregående uddannelse, jf.
figur 7.
Målet er, at mindst 50 pct. af de 30-årige skal have afsluttet en videregående uddan-
nelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
12
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0013.png
Figur 7
Andel 30-årige, som har gennemført en videregående uddannelse, pct., 2008-2015
Pct.
60
Pct.
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Målsætning
2015
0
Andel 30-årige, som har gennemført en vidergående uddannelse
Anm.: I opgørelsen indgår kun personer med en universitetsbachelor som højest fuldførte uddannelse,
såfremt de ikke er i gang med en kandidatuddannelse på statustidspunktet. Desuden er andelen af
30-årige med en videregående uddannelse alene beregnet for personer, der har en dansk 9. klasse.
Opgørelsen er pr. sidste arbejdsdag i november i året.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Mindst 90 pct. af de studerende på de videregående uddannelser
skal færdiggøre deres uddannelse inden for normeret tid plus tre
måneder
Et højt uddannelsesniveau kan ikke stå alene. Det er ligeledes vigtigt, at de nyuddanne-
de får flere år på arbejdsmarkedet til gavn for både den enkelte og samfundets økono-
mi.
I 2016 gennemførte 46 pct. af de studerende deres uddannelse på normeret tid, mens
68 pct. gennemførte på normeret tid plus tre måneder, jf.
figur 8.
Målet er, at mindst 9 ud af 10 studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid
plus tre måneder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
13
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0014.png
Figur 8
Studerende, der har gennemført på normeret tid og normeret tid plus 3 måneder, pct., 2016
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Erhvervsakademi-
uddannelser
Normeret tid
Professions-
Akademiske
Kandidatuddannelser
bacheloruddannelser bacheloruddannelser
Normeret tid + 3 mdr.
Målsætning
I alt
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Der tages udgangspunkt i fuldførte studerende i perioden 1. oktober året før til 30. september i
året. Studietiden udregnes for hvert individ som forskellen mellem sluttidspunktet (fuldført) og
starttidspunktet (tilgang). For hvert individ findes overskridelsen ved at trække den normerede
studietid fra studietiden. Tid under orlov er inkluderet i den samlede studietid. Merit fra andre ud-
dannelser indgår ikke i den samlede studietid og kan derved bidrage til en kortere studietid. Tota-
len inkluderer alle uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Erhvervs-
faglige uddannelser og øvrige korte- og mellemlange videregående uddannelser samt udelte kan-
didater under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort er inkluderet i totalen.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Andelen af 30-årige med en videregående uddannelse skal øges i
alle landets regioner
Virksomheder i hele landet skal have adgang til kvalificeret og relevant arbejdskraft.
Der findes i dag et bredt regionalt forankret udbud af videregående uddannelser i hele
landet. Det skyldes dels professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes forpligtigel-
se til at sikre en regional uddannelsesdækning, dels at der i dag er et universitet i alle
regioner.
Der er forskelle mellem regionerne i forhold til hvor mange 30-årige, som har gennem-
ført en videregående uddannelse, i de forskellige regioner, jf.
figur 9.
Målet er, at andelen af 30-årige med en videregående uddannelse skal øges i alle lan-
dets regioner.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
14
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Regeringens nye målsætninger for de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1865518_0015.png
Figur 9
Andel 30-årige, som har gennemført en videregående uddannelse fordelt på regioner, pct.,
2008-2015
Pct.
60
Pct.
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2008
2009
2010
Midtjylland
2011
2012
2013
Sjælland
2014
2015
0
Hovedstaden
Nordjylland
Syddanmark
Anm.: I opgørelsen indgår kun personer med en universitetsbachelor som højest fuldførte uddannelse,
såfremt de ikke er i gang med en kandidatuddannelse på statustidspunktet. Desuden er andelen af
30-årige med en videregående uddannelse alene beregnet for personer, der har en dansk 9. klasse.
Opgørelsen er pr. sidste arbejdsdag i november i året.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
15