PM - Bedre mulighed for overgang fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser
Ny attest giver elever fra erhvervsuddannelser mere fleksible muligheder for at søge
ind på en videregående uddannelse
Erhvervsskoleelever, som afslutter uddannelse i juli og august, får nu ny mulighed for at søge ind
på en videregående uddannelse, selvom deres erhvervsuddannelse ikke er færdiggjort inden
ansøgningsfrist. Regeringen gør overgangen mere fleksibel med ny attest og udvidet brug af
betinget optagelse.
Bliver du færdig som datatekniker til sommer, og har du planer om at læse videre til for eksempel it-
teknolog? Elever på erhvervsskoler, der afslutter deres uddannelse efter ansøgningsfristen den 5. juli, har
indtil nu måttet vente op mod et år på at søge ind, hvis de vil optages på en videregående uddannelse
bagefter.
Men nu vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og undervisningsminister Merete Riisager gøre
overgangen mere fleksibel, så processen for søgning til de videregående uddannelser ikke forsinker
ansøgerne unødigt.
Ministrene vil indføre en attest, som erhvervsskolerne kan udstede til eleverne, hvis de først afslutter deres
erhvervsuddannelse kort tid efter ansøgningsfristen. Sammen med en udvidelse af
uddannelsesinstitutionernes mulighed for at anvende betinget optag, vil erhvervsskoleeleverne dermed
kunne søge ind, selvom de ikke er færdige ved ansøgningsfristen. Løsningen vil kunne benyttes fra optaget
2018.
-
Jeg er som liberalt menneske hele tiden optaget af at fjerne unødige barrierer og regler, og vi skal
ikke unødigt forsinke de unge mennesker i at dygtiggøre sig på de videregående uddannelser.
Derfor laver vi nu en enkel og letforståelig løsning, som giver erhvervsskoleelever nye muligheder,
siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Jeg er glad for, at vi med løsningen bidrager til fortællingen af at man holder mange døre åbne med
en erhvervsuddannelse. Man kan trygt vælge en erhvervsuddannelse, også hvis man går med
overvejelser om efterfølgende af søge om optagelse på en videregående uddannelse, siger
undervisningsminister Merete Riisager.
-
De fleste, der afslutter en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer eller datatekniker, går direkte ud på
arbejdsmarkedet.. Men erhvervsskolerne vil fremover kunne udstede en attest, der kan vedlægges
ansøgningen, til de elever, der ønsker at videreuddanne sig, og først afslutter deres uddannelse efter
ansøgningsfristen.
I dag benytter de fleste videregående uddannelsesinstitutioner betinget optag for ansøgere, der mangler et
(eller evt. flere) fag, som skal suppleres inden studiestart. Fremover udvides denne mulighed til også at
omfatte erhvervsskoleelever, der ikke har færdiggjort deres uddannelse ved ansøgningsfristen.
Elever i erhvervsuddannelserne afslutter deres erhvervsuddannelse på alle tidspunkter af året. En
opgørelse af elevers afslutningstidspunkt de seneste år viser gennemsnitligt godt 2.000 elever, der afslutter